Spring til indhold

Retsinformation

1987 BTL 18 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (REKLAME I LOKALRADIO M.V.) NR L 18 1987-88, 2. SAMLING

1987/2 BTL 18Betænkning over lovforslagFolketinget6. juli 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafik- og kommunikationsministeren, som denne

har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets

spørgsmål og trafik- og kommunikationsministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Dansk Annoncørforening,

Det Danske Jazzcenter,

Distriktsbladenes Sammenslutning,

Højderyggens Lokalradio,

Provinsens Distriktsblade,

Radio Media,

Radio-Spots,

Lokalradioernes Reklamesalg, og

Sammenslutningen for lokale radio- og TV-stationer i Danmark.

Det er af ministeren tilkendegivet, at spørgsmålet om reklame i lokal-tv

vil blive taget op til behandling i begyndelsen af folketingsåret 1988-89 i

sammenhæng med en revision af TV 2-lovgivningen med henblik på lovmæssig

afklaring af reklamer i lokal-tv senest 1. marts 1989.

Trafik- og kommunikationsministeren har endvidere over for udvalget

oplyst, at Udvalget vedrørende Lokalradio og -TV har overvejet generelt at

tage det habilitetsspørgsmål, der bl.a. vedrører aktive lokalradiofolks

tilknytning til nævnene, op. Ministeren vil være indstillet på at se på

forslag om supplerende regler på dette område eventuelt i form af en

bekendtgørelse, hvis udvalget fremkommer med forslag herom. Trafik- og

kommunikationsministeren henviser i denne forbindelse til kapitel 2 om

inhabilitet i forvaltningsloven. Særligt henvises der til § 3, stk. 1, nr. 3

og 5, hvorefter »den, der virker inden for den offentlige forvaltning,

er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis . . . vedkommende deltager i

Læs alt

ledelsen af eller i øvrigt har tilknytning til et selskab, en forening eller

en anden privat juridisk person, der har særlig interesse i sagens udfald, .

. . eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.«

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Mindretallet udtaler i øvrigt, at det for regeringspartierne har været

afgørende nu hurtigt at give nærradioerne et finansieringsgrundlag. Rimelige

finansieringsmuligheder er efter vores opfattelse helt afgørende for at

bevare den mangfoldighed på nærradioområdet, som vi mener bør være en bærende

ide i nærradioordningen. Af samme grund har vi lagt stor vægt på at få en

ordning igennem nu frem for at lade stationerne henslæbe yderligere mange

måneder i uvished om deres økonomiske muligheder.

På baggrund af forårets drøftelser mellem de fleste af Folketingets

partier har regeringspartierne ønsket at imødekomme ønsket om at finde en

måde at hjælpe økonomisk dårligt funderede stationer uden at indføre

statsstøtte. Derfor støtter vi forslaget om en fond, bygget op på en afgift

taget af hele en stations indtægtsgrundlag, dog således at man er sikret et

vist minimum. Af principielle og praktiske grunde har vi fundet det rigtigst

at tage en forholdsvis mindre afgift af hele indtægtsgrundlaget frem for en

forholdsvis større procentdel kun af reklameindtægterne. Således mener vi

også, at det er rimeligt, at også kommunale økonomiske tilskud skal svare

afgift. Vi ønsker ikke at favorisere nogle finansieringsformer og dermed

nogle stationstyper frem for andre.

For at understrege ønsket om, at nærradioerne skal være forankret i det

lokale samfund, har vi ønsket at friholde individuelle medlems- og

støtteforeningskontingenter fra at indgå i afgiftsberegningsgrundlaget.

Med henblik på at sikre TV 2 en økonomisk fornuftig start har

regeringspartierne ønsket at udskyde spørgsmålet om reklamer i lokal-tv.

Ministeren har tilkendegivet, at han vil rejse spørgsmålet i sammenhæng med

en fremrykning af tidspunktet for revisionen af TV 2-loven med henblik på, at

reklamer i lokal-tv gøres lovlige pr. 1. marts 1989. Partierne har fundet det

rimeligt allerede nu at give lokal-tv-stationerne denne melding, således at

de får en fornuftig planlægningshorisont.

Under 1. behandling konstaterede regeringspartierne, at der var bred

enighed i Folketinget om at ligestille dagblade og distriktsblade, når det

gælder om at deltage i nærradiovirksomhed, hvorfor partierne er indstillet på

at støtte det af Centrum-Demokraterne under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Endelig ønsker partierne at fremhæve, at ministeren over for udvalget har

tilkendegivet, at han, når loven er vedtaget, vil henstille til de lokale

radionævn, at man under hensyntagen til det politiske flertal for at ophæve

reklameforbudet ikke frem til lovens egentlige ikrafttræden pr. 1. august

1988 indleder nye sager mod stationer, der bringer reklamer.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 subsidiært

det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at fremføre følgende:

Trafik- og kommunikationsministerens forslag om, at dagblade og efter

Centrum-Demokraternes ændringsforslag herom nu også distriktsblade skal kunne

eje lokale radioer og tv, bryder med den kulturpolitiske målsætning, der

hidtil har været med disse medier, og vil fremme en yderligere

monopolstilling for dagspressen i lokalområdet.

Når dette lovforslag ses i sammenhæng med forslag til lov om

Lokalradiofonden (L 32), vil dagspressen opnå en yderligere

præferencestilling i forhold til uafhængige radio- og tv-stationer ved at

kunne tilbyde kombinationsannonceringer og betjene avisannoncører i deres

elektroniske medier som ekstraydelse. Det giver dagbladene store muligheder

for at undgå afgifterne til fonden.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede

ændringsforslag. Mindretallet beklager, at det ikke er lykkedes at holde

lokalradioer fri for reklamefinansiering samt at undgå, at dagblade og

distriktsblade kan få selvstændige sendetilladelser. SF føler, at regeringen

og dens samarbejdspartner Fremskridtspartiet med dette forslag ødelægger de

oprindelige intentioner med lokalradioer, som var at åbne æteren for de

lokale kulturelle interesser og kræfter og udvide »almindelige

menneskers« ytringsfrihed og ytringsmuligheder. I stedet får vi nu et

gennemkommercialiseret lokalradionet, hvor det er erhvervslivets tarv og ikke

kulturlivets, der spiller den afgørende rolle, og vi risikerer derudover, at

dagblads- og distriktsbladsradioer monopoliserer mediebilledet i

lokalsamfundene.

Ud fra en sørgmodig erkendelse af, at der i Folketinget har vist sig et

flertal for reklamefinansiering, også på lokalradioområdet, har SF med

ændringsforslag til dette lovforslag og det dermed sammenhængende L 32 søgt

at gøre lovforslagene lettere at leve med for de lokalradioer, der ikke

ønsker reklamefinansiering, eller som man ønsker fortsat at sende til et

publikum, som ikke har erhvervslivets og dermed reklamebranchens interesse.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet bemærker i øvrigt, at Fremskridtspartiet mener, at enhver

skal have lov til at drive lokalradiovirksomhed med eller uden reklame.

Det foreliggende lovforslag er imidlertid det bedst mulige i den

foreliggende situation. Derfor vil Fremskridtspartiet stemme for

lovforslaget, idet der henvises til de optrykte bilag.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet henviser i øvrigt til bemærkningerne til

ændringsforslagene.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og SF):

1) Nr. 1 udgår.

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et flertal (S, KF, V, FP

og RV):

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 15 a, stk. 2,

nr. 3, indsættes i 1. pkt. efter »dagblade«: »og

distriktsblade«.

Af et mindretal (CD):

3) Det under nr. 3 foreslåede nye § 15 a, stk. 5, affattes

således:

» Stk. 5. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter

regler for reklamernes indhold samt om behandlingen i et nævn af klagesager

vedrørende reklamernes indhold.«

4) Det under nr. 3 foreslåede nye stk. 6 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

At give dagblade adgang til bestemmende indflydelse i selskaber,

foreninger m.v., der driver lokalradiovirksomhed, betyder, at de kan skabe et

stærkt monopol på den lokale og regionale information. Dette er helt i strid

med de oprindelige intentioner med lokalradiovirksomhed, som skulle åbne for

så mange og så forskelligartede ytringer som muligt. Lovforslagets

bestemmelse om, at offentligheden skal have adgang til at ytre sig i

dagbladsradioer, er desuden så upræcise, at de næppe i praksis vil få nogen

betydning. At dagblade ønsker at deltage i lokalradiovirksomhed, er helt

naturligt. Men den mulighed har de ifølge den eksisterende lovgivning, og der

er ingen som helst grund til at give dem lejlighed til at dominere

mediebilledet og et kommercielle reklamemarked mere, end de gør det i

forvejen mange steder i landet.

Til nr. 2

Hensigten med ændringsforslaget er at hindre konkurrenceforvridning mellem

distriktsblade og dagblade.

Til nr. 3

Efter Centrum-Demokraternes opfattelse vil fastsættelsen af tidsmæssige

regler for reklamer i lokalradio (6 min. pr. time/10 pct.) være umulig at

administrere.

Af ministerens svar på udvalgets spørgsmål nr. 7 og 8 fremgår det, at

ordningen skal fungere gennem »en vis selvjustits i det enkelte område,

både for så vidt angår radioerne indbyrdes og for så vidt angår

annoncørerne.« Efter Centrum-Demokraternes opfattelse fører dette til

»angiveri« mellem konkurrerende medier, hvilket er uacceptabelt.

Af svarene fremgår det endvidere, at man ikke »som udgangspunkt kan

sikre ensartede sanktioner i tilfælde af overtrædelser«. Det vil sige,

at det fortsat er den politiske sammensætning af de lokale nævn, der sætter

grænserne for reklamerne og deres udbredelse. Heri ligger en klar

konkurrenceforvridning mellem senderne.

Da det endvidere over for udvalget er blevet oplyst, at der er en tæt

sammenhæng mellem antal reklamer og deres virkning, finder

Centrum-Demokraterne, at reklamesystemet vil være selvjusterende, hvorfor en

central fastsættelse af regler fra ministerens side er unødvendig.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en følge af, at forslagsstillerne ikke kan støtte

oprettelsen af en Lokalradiofond.

Ole Bernt Henriksen (KF) Connie Hedegaard (KF) Eva Møller (KF) Povl

Brøndsted (V) Helge Sander (V) nfmd. Behnke (FP) Marianne Jelved (RV)

Duetoft (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Hanne Andersen (S) Søren Hansen (S) Qvist

Jørgensen (S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy Stahr (S) Birthe Hansen (SF)

Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Stillinger (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafik- og kommunikationsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 12:

Kan nærradioer forblive momsfritaget?

Spørgsnål 13:

Kan nye stationer blive momsfritaget ved køb af udstyr, sender m.v.?

Svar:

Disse spørgsmål hører under skatteministerens område. Skatteministeren har

oplyst, at lokal radiovirksomhed hidtil ikke er blevet anset for

erhvervsmæssig, fordi reklamer og anden kommerciel sponsorvirksomhed ikke har

været tilladt. Lokal radiovirksomhed har således ikke hidtil været omfattet

af momsloven.

Så snart der åbnes adgang til reklamefinansiering, skal lokalradioer -

såvel nye som allerede etablerede - momsregistreres for radiovirksomhed,

såfremt denne er kommerciel. Radiostationer vil herefter have fradragsret for

moms på indkøb (herunder udstyr) på linje med andre momsregistrerede

virksomheder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter