1988 BTL 218 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (REKLAME I LOKAL-TV M.V.) NR L 218 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til kommunikationsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/eller skriftlig henvendelse
fra:
Dansk Annoncørforening,
TV-Næstved og
TV-Aalborg.
Der er af kommunikationsministeren og af forskellige mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Kommunikationsministeren har oplyst, at den foreslåede ændrede affattelse
af lovens § 4 om Danmarks Radios og TV 2's betaling for Post- og
Telegrafvæsenets ydelser vedrørende etablering og drift af sendernet ikke
indebærer nogen ændring af det grundlæggende princip, at der alene er tale om
en dækning af P & T's omkostninger i denne forbindelse. Omkostningerne
vil kunne omfatte anlægs- og projekteringsudgifter, driftsudgifter,
finansieringsomkostninger og generalomkostninger.
Kommunikationsministeren har endvidere tilkendegivet, at reklametiden på
TV 2's landsdækkende program vil blive fordelt, således at to blokke placeres
i tilknytning til den primære nyhedsudsendelse, medens yderligere een blok
placeres i den øvrige aftensendeflade.
Endelig er det blevet oplyst, at det er hensigten i løbet af foråret at
give Kulturudvalget en redegørelse for de lokale radio- og tv-stationers
benyttelse af ydelser fra de regionale televirksomheder og Statens
Teletjeneste. I redegørelsen vil indgå overvejelser af mulighederne for
forbedring og billiggørelse af betjeningen af de lokale stationer.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de af kommunikationsministeren
Læs alt
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres
og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) er særdeles tilfreds med, at
det nu er lykkedes at få skabt flertal for forbedrede finansieringsmuligheder
for TV 2 og for lokal-tv. Vi konstaterer, at Socialdemokratiets holdning til
reklamefinansiering af elektroniske medier nu er ændret.
Partierne håber, at reklameindtægtsmuligheden i lokal-tv vil bidrage til
den tiltrængte større mangfoldighed på området. Partierne har med loven
villet indskærpe forbudet mod networking og tilkendegive et ønske om, at
forbudet håndhæves, hvorfor vi henviser til ministerens besvarelse af
spørgsmål 5, 6 og 7 (optrykt som bilag til betænkningen). Samtidig har det
været væsentligt for partierne at understrege ønsket om, at
lokal-tv-stationer med høj egenproduktion skulle belønnes i forhold til
stationer med ringe egenproduktion. På baggrund af de erfaringer, der frem
til lovrevisionen i folketingsåret 1990-91 gøres på lokal-tv-området, vil
partierne til den tid overveje muligheden for at give egenproduktionen en
endnu tydeligere vægt ved tildeling af reklameminutter.
Hvad TV 2 angår, ønsker partierne at fremhæve, at TV 2's reklameselskab,
TVR, har oplyst, at tre blokke i stedet for to i sig selv vil betyde en
merindtjening til tv-stationen, således at forbrugerne, uden at det koster
ekstra licenskroner, får mere fjernsyn og kvalitet.
Endelig ønsker partierne at fremhæve, at i lyset af, at TV 2-loven skal
revideres om kun godt et år, har vi prioriteret at koncentrere kræfterne om
hurtigt at skabe flertal for de mest påkrævede ændringer. Det betyder
imidlertid ikke, at andre emner nu er glemt, hvilket f.eks. formuleringen om
sponsorerede udsendelser viser.
Et andet mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler:
På baggrund af de løfter, der blev givet lokal-tv om, da loven om reklamer
i lokal-radioerne blev behandlet i juni 1988, at reklamer i lokal-tv ville
blive tilladt fra 1. marts 1989, finder Socialdemokratiet det rigtigt, at
lokal-tv nu får tilladelse til at bringe reklamer som led i deres
finansiering.
Socialdemokratiet finder fortsat, at reklamefinansiering ikke alene er et
tilstrækkeligt finansieringsgrundlag for hverken lokalradioer eller -tv,
fordi det ikke imødekommer mindre og ikke-kommercielle stationers
eksistensgrundlag.
På den anden side har vi måttet erkende, at det ikke med det nuværende
Folketings sammensætning er muligt at gennemføre en bedre og delvis offentlig
finansieringsform for de lokale medier. Socialdemokratiet var imod den
lokalradiofond med en 10 pct.-afgift, som blev etableret for lokalradioerne,
fordi omgåelsesmulighederne var for store og på grund af den bureaukratiske
administration. Vore synspunkter har vist sig at være rigtige. Derfor har vi
ikke ønsket, at der for lokal-tv's vedkommende blev etableret en tilsvarende
fond og afgift.
Derimod mener Socialdemokratiet, at de lokale mediers betaling for
tjenesteydelser fra telefonselskaberne og fra Statens Teletjeneste bør
billiggøres og navnlig fritages for de aktuelle planlagte store stigninger.
Derfor er vi tilfredse med, at kommunikationsministeren over for udvalget har
givet løfte om en redegørelse om dette forhold med henblik på en
billiggørelse af disse tjenesteydelser til lokalradioer og -tv.
Socialdemokratiet er meget tilfreds med, at regeringen trækker forslaget
om sponsorering af udsendelserne i TV 2 tilbage og præciserer, at den ekstra
reklameblok i TV 2 skal placeres imellem to udsendelser på aftensendefladen.
Vi mener, at det er betænkeligt, at der tillades en yderligere drastisk
kommercialisering af TV 2, og navnlig, at der finder en afgørende
konkurrenceforvridning sted i forhold til Danmarks Radio.
I øvrigt finder vi, at det nuværende meget beskedne erfaringsgrundlag med
reklamer i TV 2 ej heller berettiger til en gennemgribende diskussion og
beslutning om TV 2's organisation og finansiering, men at det bør vente til
den berammede revision i folketingsåret 1990-91.
Derfor kan Socialdemokratiet stemme for lovforslaget med de af
kommunikationsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
kommunikationsministeren under nr. 2 og 9 stillede ændringsforslag og de af
mindretallet under nr. 3, 6 7 og 8 stillede ændringsforslag.
Mindretallet ønsker at bemærke, at det er overflødigt at revidere loven om
TV 2 så hurtigt efter dens ikrafttræden. På det foreliggende grundlag er det
nemlig ikke muligt at vurdere, hvorvidt TV 2 vil kunne eksistere videre på de
betingelser, som loven stiller for dets virksomhed. Hvis TV 2 f.eks. havde
skønnet rigtigt og ikke placeret sine nyhedsudsendelser på præcis samme
tidspunkt som Danmarks Radios nyhedsudsendelser, ville det måske slet ikke
være kommet i en situation, hvor annoncørerne på grund af lave seertal ville
have overvejet at nedsætte deres reklameudgifter i forhold til tv-mediet.
Mindretallet finder endvidere, at flertallet med dette lovforslag
overlader lokal-tv til en død i stilhed. De reklameindtægter, som man for
ikke at tage reklamepenge fra TV 2 vil give lokal-tv-stationerne mulighed for
at opnå, er så begrænsede, at de næppe vil kunne sikre en blot kummerlig
overlevelse for de fleste stationer. Rent bortset fra, at SF tager afstand
fra at kommercialisere de lokale medier med reklameindtægter, så forekommer
lovforslaget her at være et udtryk for, at flertallet i det store og hele er
ligeglad med lokal-tv-stationernes muligheder og indsats i lokalmiljøet.
Havde man ment noget andet, burde man for længst have udformet en offentlig
støtteordning, der gav både lokalradioer og lokal-tv-stationer muligheder for
at blive kulturelle »kraftcentre« i lokalsamfundene.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under
nr. 1 og 4, det af kommunikationsministeren under nr. 5 og det af et
mindretal under nr. 6 stillede ændringsforslag.
Fremskridtspartiet så helst et helt frit tv-reklamemarked, hvor såvel
Danmarks Radio og TV 2 som de lokale tv-stationer kan finansiere deres
udsendelser ved hjælp af reklameindtægter og sponsoraftaler.
Imidlertid mener det store folketingsflertal, at det bedst ved, hvad folk
kan tåle af reklamer i tv, og derfor fortsætter man med offentlig styring,
kontrol og forbud.
Fremskridtspartiet har med sine ændringsforslag fjernet de to værste ting
ved lovforslaget.
Når Fremskridtspartiet indstiller lovforslaget til vedtagelse, betyder det
ikke, at Fremskridtspartiet giver samtykke til TV 2's fortsatte eksistens
under de nuværende forhold. Fremskridtspartiet accepterer først TV 2 den dag,
stationen er helt fri af tvangslicens og skatteydermidler.
At regeringen har valgt Socialdemokratiet som samarbejdspartner på dette
lovforslag om reklamer i lokal-tv viser, at de ellers erklærede borgerlige og
liberale partier Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke vil tillade
frihed og selvforvaltning hos befolkningen, når det kommer til konkrete
initiativer.
Trangen til offentlig kontrol og styring er der fortsat.
Det er selvfølgelig skuffende for Fremskridtspartiet, at udviklingen er
blevet den aktuelle. Den 24. juli 1988 indgik Fremskridtspartiet et forlig
med regeringen om, at der skulle indføres reklamer i lokal-tv fra 1. marts
1989. Det forlig brød regeringen groft. Derefter lovede regeringen, at de med
dette lovforlag ville tillade reklamer i lokal-tv fra 1. april 1989.
Igen blev de gode lokale kræfter holdt for aprilsnar. Der skete intet. Den
tredje bannerflugt foretog regeringen, da den den 5. april 1989 indgik forlig
med Socialdemokratiet.
Folketinget har et ikke-socialistisk flertal bestående af 6 partier, men
regeringen vælger bestandig at se til venstre i salen, når der skal indgås
forlig.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (FP):
1) I den under nr. 2 foreslåede nye affattelse af § 3 b, stk.
1, indsættes som nyt sidste pkt.:
»Udvidelser af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg, som følge af
oprettelsen af nye lokale eller regionale tv-stationer, skal ske i samråd med
brugerne.«
Af kommunikationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
2) Nr. 21 udgår.
Af et mindretal (SF):
3) I det under nr. 24 foreslåede nye § 19 b, stk. 4, udgår
nr. 2.
Af et mindretal (FP):
4) Det under nr. 24 foreslåede nye § 19 b, stk. 4, nr. 2,
affattes således:
»2) Inden for lokal fjernsynsvirksomhed 10 pct. af den del af den
daglige sendetid, der anvendes til udsendelser af egenproduktion eller
udsendelser, som har tilknytning til det lokale område. Hver tilladelseshaver
må maksimalt udsende to reklameblokke pr. dag, svarende til maksimalt 10
minutter.«
Af kommunikationsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
5) Det under nr. 24 foreslåede nye § 19 b, stk. 4, nr. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Inden for lokal fjernsynsvirksomhed 10 pct. af den del af hver
tilladelseshavers daglige sendetid, der anvendes til udsendelser af
egenproduktion eller udsendelser, som har tilknytning til det lokale
område.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP):
6) I det under nr. 24 foreslåede nye § 19 c, stk. 2, ændres
»fjernsyn« til: »TV 2«.
Af et mindretal (SF):
7) I den under nr. 24 foreslåede nye § 19 e ændres i stk.
3, 2. pkt., og i stk. 4, 1. pkt., ordene »lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed« til: »lokal radiovirksomhed«.
8) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
» 01. Efter kapitel 3 a indsættes:
»Kapitel 3 b
Finansiering af lokal fjernsynsvirksomhed
§ 19 f. På de årlige finanslove afsættes 50 mio. kr. til støtte for lokal
fjernsynsvirksomhed.«»
Til § 2
Af kommunikationsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af FP):
9) Datoen »1. april 1989« ændres til: »1. maj 1989«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstilleren finder ikke, at det er rimeligt, at antenneforeninger og
kabelsammenslutninger tvinges til at udvide deres sendenet og tekniske
udstyr, hver gang der opstår en ny lokal tv-station.
Lokale tv-stationer kan også gå konkurs, og i den situation kan
antenneforeninger m.v. komme til at foretage mange uønskede
fejlinvesteringer, hvis der er tale om et påbud.
Ændringsforslaget betyder, at brugerne af fællesantenneanlægget eller
kabelanlægget får medindflydelse på, om de overhovedet ønsker at modtage tv
fra de nye stationer.
Til nr. 2
Det foreslås, at lovforslagets § 15 w, stk. 2, udgår, således at
kommunikationsministeren ikke nu får mulighed for at fastsætte regler om,
hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i TV 2's
udsendelser.
Når der er sket en afklaring af spørgsmålene vedrørende sponsorering på
europæisk plan, vil der efter forudgående høring af Danmarks Radios og TV 2's
bestyrelser over et udkast til regelsæt blive fremsat forslag til lov om
sponsorering i tv.
Til nr. 3, 7 og 8
SF har flere gange sammen med Socialdemokratiet eller alene fremsat
forslag om en offentlig finansiering af lokalradio og lokal-tv. Baggrunden
for disse forslag og for nærværende ændringsforslag er, at lokalradio og
lokal-tv, der er uafhængigt af kommerciel støtte, kan være en kulturel
berigelse af lokalsamfundet. De kan informere de lokale borgere om
begivenheder og aktiviteter der, hvor de bor, og de kan være talerør for
mange børn og voksne, som ikke har adgang til de landsdækkende eller
regionale medier.
Ændringsforslagene indebærer, at der årligt stilles 50 mio. kr. til
rådighed til støtte for de lokal-tv-stationer, som bringer meget lokalt stof,
men som i øvrigt økonomisk står svagt. Det er en forudsætning for tildeling
af tilskud, at stationen selv via støtteforening, kommunale tilskud,
foreningstilskud eller lignende kan godtgøre den lokale interesse for
virksomheden. Udgangspunktet for tildelingen bør i øvrigt være, at der til
lokalt stof pr. sendetime bevilges 5.000 kr. Beløbene reguleres på de årlige
finanslove.
Til nr. 4
Ændringsforslaget betyder, at de lokale tv-stationer får en ærlig chance
for at finansiere deres virksomhed gennem reklameindtægter. Regeringens
forslag om maksimalt 5 minutters reklame pr. sendedag betyder, at
sekundprisen bliver meget høj, når de 5 minutter skal finansiere hele
stationen. Derved afskærer man de lokale handlende osv. fra at kunne betale
reklameindslag. Tilbage er der så kun de store landsdækkende firmaer, hvis
reklamebudgetter regeringen ellers gerne så anvendt på TV 2.
Ændringsforslaget, der giver adgang til 10 minutters reklame - dog
maksimalt 10 pct. af egenproduktionen - betyder, at sekundprisen falder, og
at annoncørgrundlaget bliver væsentligt udvidet, hvilket kun kan være i alles
interesse.
Til nr. 5
Det foreslås, at den andel af sendetiden i lokal-tv, som må anvendes til
reklamer, hæves fra 5 pct. til 10 pct. af den del af sendetiden, som medgår
til udsendelse af egen produktion og lokalt stof. Samtidig præciseres det, at
bestemmelsen vedrører den enkelte tilladelseshavers adgang til at sende
reklamer.
Til nr. 6
Det forekommer urimeligt, at lokal-tv-stationerne skal miste de indtægter,
de kan få ved at sælge sendetid til politiske partier, religiøse bevægelser,
stedlige organisationer m.v. En sådan virksomhed kan efter SF's mening ikke
opfattes som reklame, men må defineres som informationsvirksomhed.
Til nr. 9
Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden ændres fra den 1.
april til den 1. maj 1989, der vil være det tidligste praktisk mulige
tidspunkt.
Ole Bernt Henriksen (KF) Connie Hedegaard (KF) Flemming Jensen (KF) Povl
Brøndsted (V) Helge Sander (V) nfmd. Behnke (FP) Marianne Jelved (RV)
Duetoft (CD) Lysholm Christensen (KRF) Hanne Andersen (S) Søren Hansen (S)
Qvist Jørgensen (S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy Stahr (S) Birthe Hansen (SF)
Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Stillinger (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til kommunikationsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål nr. 5:
»Ministeren bedes redegøre for begrebet »network« i
forbindelse med radio- og tv-virksomhed.'
Spørgsmål nr. 6:
»Ministeren bedes redegøre for, hvad der menes med
»network«-samarbejde i lovens bemærkninger.'
Spørgsmål nr. 7:
»Ministeren bedes nærmere redegøre for baggrund og konsekvenser af
ændringerne og bemærkningerne vedrørende network.«
Svar:
Med begrebet network sigtes der til den form for fast samarbejde med
deltagelse af flere stationer, som resulterer i, at disse udsender de samme
programmer.
Lovforslagets præcisering af forbudet mod denne form for samarbejde er en
præcisering af gældende ret.
Der lægges ikke op til et forbud mod samarbejde i almindelighed, men
kravet er, at den enkelte tilladelsesindehaver under alle omstændigheder skal
bevare sin fulde redaktionelle frihed. Der kan således ikke indgås aftaler,
som indskrænker denne frihed. Dette hindrer ikke, at flere
tilladelsesindehavere kan danne en forening, f.eks. med henblik på at
foretage gunstige programindkøb.
Fysisk network i form af samtidig udsendelse af identiske programmer vil
fortsat være forbudt. Det samme gælder med hensyn til udsendelser, der blot
foregår med en mindre tidsforskydning, dvs. en form for omgåelse af forbudet
mod samtidig udsendelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (REKLAME I LOKAL-TV M.V.) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1985 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED M.V. (TV-2) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 205 FORSLAG TIL LOV OM REKLAMER I LOKAL-TV Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM LOKALRADIOFONDEN M.V. Retsinformation · 7. april 1995
- 1987 BTL 18 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (REKLAME I LOKALRADIO M.V.) NR L 18 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1988
- 1990 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET Retsinformation · 7. april 1995