1988 BTL 154 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER NR L 154 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
ARDIC, Danmark,
Bang & Olufsen,
Butikshandelens Fællesråd,
Dansk Organisation af Detailkæder,
FEHA, Foreningen af Fabrikanter og Im portører af Elektriske
Husholdningsappa rater,
International Federation of Phonogram and Videogram Producers IFPI, Den
danske gruppe af IFPI, og
Radiobranchens Faghandlerorganisation.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler, at regeringens aftale om forlængelse af 2-døgnsreglen blev
en meget dyr løsning for Danmark. De foreslåede afgiftsændringer koster ca.
400 mio. kr. i provenutab. Hertil skønner regeringen, at yderligere
grænsehandel alene med tobak og vin vil koste ca. 125 mio. kr.
Herudover må der forventes stigende grænsehandelsproblemer. Ikke mindst
20'» og 21«» farvefjernsyn samt videooptagere kan frygtes at
blive »slagvarer«, som kan sætte ny vækst i grænsehandelen.
Socialdemokratiet har advaret imod denne udvikling, men regeringen har ikke
ment, at der var behov for at lytte til vore råd.
Socialdemokratiet støtter de foreslåede afgiftsnedsættelser, da de er helt
nødvendige for at begrænse stigningen i grænsehandelen, som vil blive en
følge af regeringens eftergivende holdning i forbindelse med forlængelsen af
2-døgnsreglen.
Læs alt
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan
ikke medvirke til vedtagelsen af lovforslaget og ønsker at udtale følgende:
SF kan ikke tage medansvar for nedsættelsen af punktafgifterne.
Udvalgsarbejdet har for os klart dokumenteret, at grænsehandelsproblemerne
med disse lempelser langtfra vil være løst. De vil tværtimod accelerere. Det
egentlige problem er rejsegodsreglerne, som ændres samtidig med dette
lovforslag som følge af et krav fra EF, som regeringen desværre ydmygt har
underkastet sig.
I den forbindelse vil vi godt erindre om, at Danmark forud for sin
indtræden i EF fik løfter, som ikke er overholdt. Det belyses af følgende
synspunkter fra skatteministeren:
»Men man må huske, at når vi har fået den undtagelse, som vi kalder
for 2-døgnsreglen, som for nogle meget specielle varegrupper er en fravigelse
af EF's almindelige regler, skyldes det simpelt hen det løfte, vi fik,
dengang vi trådte ind i EF, nemlig at der også fra tysk side skulle ske en
harmonisering af afgifterne til det niveau, vi havde - en harmonisering er jo
ikke en ensidig akt, det er en tosidig akt - ikke er opfyldt.« (FT
spalte 10232-33, den 7. april 1987).
Vi vil også fremhæve, at afgifter er et nødvendigt økonomisk grundlag for
vores samfundshusholdning og sociale velfærd. Det belyses af følgende
synspunkter fra skatteministeren:
»Jeg vil gerne tilføje - der er åbenbart andre end
Fremskridtspartiet, der ikke rigtig forstår tingenes sammenhæng - at afgifter
har intet formål i sig selv. De tjener til sammen med de direkte skatter at
skabe det nødvendige grundlag for vor samfundshusholdning, for det samfund,
som vi i Folketinget og borgerne udenfor ønsker.« (FT spalte 8670, den
10. marts 1987).
Vi mener grundlæggende ikke, at afgiftslempelserne den nuværende alvorlige
økonomiske situation taget i betragtning er hensigtsmæssige. Det belyses af
følgende synspunkter fra skatteministeren:
»En nedsættelse af momsen og punktafgifterne til det nuværende
vesttyske niveau vil medføre et årligt provenutab af størrelesordenen 45 mia.
kr. Det er helt klart, at en skattelettelse i dette omfang ikke vil kunne
gennemføres i den nuværende økonomiske situation uden en meget alvorlig
forværring af betalingsbalancen.
Såvel indkomstskattestigning som besparelser på 45 mia. kr. anser
regeringen dog for fuldstændig urealistisk. Større afgiftslempelser er derfor
ikke en mulig løsning på grænsehandelsproblemet.« (FT spalte 8669, den
10. marts 1987).
Vi mener, at skal skattetrykket sænkes, er det vigtigt at det sker socialt
forsvarligt. Lav- og mellemindkomsterne betaler i dag en meget høj
indkomstskat, fordi skattesystemet er så utæt, at de højtlønnede og
virksomhederne kan slippe lovligt igennem hullerne. Også dette belyses af
skatteministeren:
»Hvis man endelig var i den lykkelige situation, at man havde et valg
om, hvad man kunne nedsætte med et eller andet tænkt antal milliarder kroner,
så er det regeringens opfattelse, at den dårligste måde at skaffe pengene på,
det er via indkomstskatten, så vi sænker indkomstskatten, før vi sænker
afgifterne.« (FT spalte 4062-63, den 10. december 1986).
Det er i debatten om dette forslag fremhævet, at afgiftslempelserne er en
nødvendig tilpasning til det indre marked i EF. Også dette belyses af
skatteministeren i debatten om afgiftslempelserne sidste gang:
»De afgiftsfritagelser (elapparater, støvsugere m.v. (vor
tilføjelse)), regeringen har foreslået nu, har til hensigt at løse de særlige
problemer, der er opstået i grænsehandelen, og skal ikke ses som et skridt i
retning af en afgiftsharmonisering i EF. Spørgsmålet om fastsættelse af
skatter og afgifter i Danmark er efter regeringens opfattelse et nationalt
dansk anliggende.« (Fra bilag fra ministeren i betænkningen over L
226-28. Her citeret fra FT spalte 10413, den 9. april 1987).
SF er af den opfattelse, at der ikke foreligger nogen forpligtelse til for
Danmark at harmonisere sine afgifter forud for skabelsen af EF's indre
marked, ligesom vi i det store og hele finder dette uønskeligt. Det er
således udtrykt af skatteministeren:
»Der foreligger således hverken en forpligtelse til en harmonisering
af skatte- og afgiftsniveauet eller til iværksættelse af andre konkrete
foranstaltninger.
Som det fremgik af min redegørelse til Folketinget af 8. december 1987,
befinder drøftelserne af Kommissionens forslag om harmonisering af de
indirekte skatter sig på et meget foreløbigt stadium. Først når Den
Økonomisk-Politiske Komite, som er en embedsmandskomite under ECO/FIN-Rådet,
har foretaget en undersøgelse af forslagenes økonomiske virkninger, vil Rådet
tage stilling til forslagenes videre skæbne. Regeringen vil dog modsætte sig
en harmonisering af afgifterne på det grundlag, som er lagt frem af
Kommissionen.
Jeg vil gerne tilføje, at det må bero på en misforståelse, når spørgeren
hævder, at Danmark ved underskrivelsen af EF-pakken har forpligtet sig til en
skatte- og afgiftsharmonisering i 1992. Beslutningen om ændringer på dette
område kan som hidtil kun ske med enstemmighed på grundlag af forslag fra
Kommissionen.« (FT spalte 7803, den 2. marts 1988).
SF er på denne baggrund voldsomt bekymret over, at regeringen med disse
nye forslag om lempelser af afgifterne for at mindske grænsehandelen har
begivet sig ud på en vej, der næsten uundgåeligt må medføre nye
afgiftslempelser af »hovsa-karakter«. Med de nye rejsegodsregler,
som træder i kraft 1. februar 1989, tvivler vi på, at de i dette lovforslag
anførte afgiftslempelser vil hæmme handelskaravanerne på vej syd for grænsen.
Tværtimod vil de nye regler medføre stigende grænsehandel på trods af dette
lovforslag, og grænsehandelen vil yderligere øges, når den næste
rejsegodslempelse sætter ind til sommer.
SF mener, at der er et akut behov for at få fastlagt en strategi for,
hvorledes Danmark på tværs af EF fastholder det økonomiske grundlag for
velfærdssamfundet.
Vi kan på ovenstående grundlag som anført ikke medvirke til vedtagelsen af
lovforslaget.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 BTL 210 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER (FORHØJELSE AF AFGIFTEN AF FJERNSYNSAPPARATER, VIDEOAPPARATER OG VISSE HUSHOLDNINGSAPPARATER) NR L 210 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 681 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 39 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN OG FOTOGRAFILOVEN (VEDERLAGSORDNING FOR UINDSPILLEDE BÅND) NR L 39 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- 1989 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER (OPHÆVELSE AF AFGIFTERNE AF VIDEOOPTAGERE, VISSE FARVEFJERNSYN, VASKE- OG OPVASKEMASKINER, KOMFURER OG OVNE, TÆNDSTIKKER, LIGHTERE OG SPILLEKORT) NR L 84 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 10. januar 1990
- 1988 BR 8 BERETNING OM TILSYNETS VIRKSOMHED NR 8 1989-80, 1. SAMLING Retsinformation · 3. oktober 1989
- Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten Domsdatabasen · 19. maj 2022
- Rettens dom (Første Afdeling) af 10. april 2024. — Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 10. april 2024