Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 154 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER NR L 154 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 154Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

ARDIC, Danmark,

Bang & Olufsen,

Butikshandelens Fællesråd,

Dansk Organisation af Detailkæder,

FEHA, Foreningen af Fabrikanter og Im portører af Elektriske

Husholdningsappa rater,

International Federation of Phonogram and Videogram Producers IFPI, Den

danske gruppe af IFPI, og

Radiobranchens Faghandlerorganisation.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler, at regeringens aftale om forlængelse af 2-døgnsreglen blev

en meget dyr løsning for Danmark. De foreslåede afgiftsændringer koster ca.

400 mio. kr. i provenutab. Hertil skønner regeringen, at yderligere

grænsehandel alene med tobak og vin vil koste ca. 125 mio. kr.

Herudover må der forventes stigende grænsehandelsproblemer. Ikke mindst

20'» og 21«» farvefjernsyn samt videooptagere kan frygtes at

blive »slagvarer«, som kan sætte ny vækst i grænsehandelen.

Socialdemokratiet har advaret imod denne udvikling, men regeringen har ikke

ment, at der var behov for at lytte til vore råd.

Socialdemokratiet støtter de foreslåede afgiftsnedsættelser, da de er helt

nødvendige for at begrænse stigningen i grænsehandelen, som vil blive en

følge af regeringens eftergivende holdning i forbindelse med forlængelsen af

2-døgnsreglen.

Læs alt

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan

ikke medvirke til vedtagelsen af lovforslaget og ønsker at udtale følgende:

SF kan ikke tage medansvar for nedsættelsen af punktafgifterne.

Udvalgsarbejdet har for os klart dokumenteret, at grænsehandelsproblemerne

med disse lempelser langtfra vil være løst. De vil tværtimod accelerere. Det

egentlige problem er rejsegodsreglerne, som ændres samtidig med dette

lovforslag som følge af et krav fra EF, som regeringen desværre ydmygt har

underkastet sig.

I den forbindelse vil vi godt erindre om, at Danmark forud for sin

indtræden i EF fik løfter, som ikke er overholdt. Det belyses af følgende

synspunkter fra skatteministeren:

»Men man må huske, at når vi har fået den undtagelse, som vi kalder

for 2-døgnsreglen, som for nogle meget specielle varegrupper er en fravigelse

af EF's almindelige regler, skyldes det simpelt hen det løfte, vi fik,

dengang vi trådte ind i EF, nemlig at der også fra tysk side skulle ske en

harmonisering af afgifterne til det niveau, vi havde - en harmonisering er jo

ikke en ensidig akt, det er en tosidig akt - ikke er opfyldt.« (FT

spalte 10232-33, den 7. april 1987).

Vi vil også fremhæve, at afgifter er et nødvendigt økonomisk grundlag for

vores samfundshusholdning og sociale velfærd. Det belyses af følgende

synspunkter fra skatteministeren:

»Jeg vil gerne tilføje - der er åbenbart andre end

Fremskridtspartiet, der ikke rigtig forstår tingenes sammenhæng - at afgifter

har intet formål i sig selv. De tjener til sammen med de direkte skatter at

skabe det nødvendige grundlag for vor samfundshusholdning, for det samfund,

som vi i Folketinget og borgerne udenfor ønsker.« (FT spalte 8670, den

10. marts 1987).

Vi mener grundlæggende ikke, at afgiftslempelserne den nuværende alvorlige

økonomiske situation taget i betragtning er hensigtsmæssige. Det belyses af

følgende synspunkter fra skatteministeren:

»En nedsættelse af momsen og punktafgifterne til det nuværende

vesttyske niveau vil medføre et årligt provenutab af størrelesordenen 45 mia.

kr. Det er helt klart, at en skattelettelse i dette omfang ikke vil kunne

gennemføres i den nuværende økonomiske situation uden en meget alvorlig

forværring af betalingsbalancen.

Såvel indkomstskattestigning som besparelser på 45 mia. kr. anser

regeringen dog for fuldstændig urealistisk. Større afgiftslempelser er derfor

ikke en mulig løsning på grænsehandelsproblemet.« (FT spalte 8669, den

10. marts 1987).

Vi mener, at skal skattetrykket sænkes, er det vigtigt at det sker socialt

forsvarligt. Lav- og mellemindkomsterne betaler i dag en meget høj

indkomstskat, fordi skattesystemet er så utæt, at de højtlønnede og

virksomhederne kan slippe lovligt igennem hullerne. Også dette belyses af

skatteministeren:

»Hvis man endelig var i den lykkelige situation, at man havde et valg

om, hvad man kunne nedsætte med et eller andet tænkt antal milliarder kroner,

så er det regeringens opfattelse, at den dårligste måde at skaffe pengene på,

det er via indkomstskatten, så vi sænker indkomstskatten, før vi sænker

afgifterne.« (FT spalte 4062-63, den 10. december 1986).

Det er i debatten om dette forslag fremhævet, at afgiftslempelserne er en

nødvendig tilpasning til det indre marked i EF. Også dette belyses af

skatteministeren i debatten om afgiftslempelserne sidste gang:

»De afgiftsfritagelser (elapparater, støvsugere m.v. (vor

tilføjelse)), regeringen har foreslået nu, har til hensigt at løse de særlige

problemer, der er opstået i grænsehandelen, og skal ikke ses som et skridt i

retning af en afgiftsharmonisering i EF. Spørgsmålet om fastsættelse af

skatter og afgifter i Danmark er efter regeringens opfattelse et nationalt

dansk anliggende.« (Fra bilag fra ministeren i betænkningen over L

226-28. Her citeret fra FT spalte 10413, den 9. april 1987).

SF er af den opfattelse, at der ikke foreligger nogen forpligtelse til for

Danmark at harmonisere sine afgifter forud for skabelsen af EF's indre

marked, ligesom vi i det store og hele finder dette uønskeligt. Det er

således udtrykt af skatteministeren:

»Der foreligger således hverken en forpligtelse til en harmonisering

af skatte- og afgiftsniveauet eller til iværksættelse af andre konkrete

foranstaltninger.

Som det fremgik af min redegørelse til Folketinget af 8. december 1987,

befinder drøftelserne af Kommissionens forslag om harmonisering af de

indirekte skatter sig på et meget foreløbigt stadium. Først når Den

Økonomisk-Politiske Komite, som er en embedsmandskomite under ECO/FIN-Rådet,

har foretaget en undersøgelse af forslagenes økonomiske virkninger, vil Rådet

tage stilling til forslagenes videre skæbne. Regeringen vil dog modsætte sig

en harmonisering af afgifterne på det grundlag, som er lagt frem af

Kommissionen.

Jeg vil gerne tilføje, at det må bero på en misforståelse, når spørgeren

hævder, at Danmark ved underskrivelsen af EF-pakken har forpligtet sig til en

skatte- og afgiftsharmonisering i 1992. Beslutningen om ændringer på dette

område kan som hidtil kun ske med enstemmighed på grundlag af forslag fra

Kommissionen.« (FT spalte 7803, den 2. marts 1988).

SF er på denne baggrund voldsomt bekymret over, at regeringen med disse

nye forslag om lempelser af afgifterne for at mindske grænsehandelen har

begivet sig ud på en vej, der næsten uundgåeligt må medføre nye

afgiftslempelser af »hovsa-karakter«. Med de nye rejsegodsregler,

som træder i kraft 1. februar 1989, tvivler vi på, at de i dette lovforslag

anførte afgiftslempelser vil hæmme handelskaravanerne på vej syd for grænsen.

Tværtimod vil de nye regler medføre stigende grænsehandel på trods af dette

lovforslag, og grænsehandelen vil yderligere øges, når den næste

rejsegodslempelse sætter ind til sommer.

SF mener, at der er et akut behov for at få fastlagt en strategi for,

hvorledes Danmark på tværs af EF fastholder det økonomiske grundlag for

velfærdssamfundet.

Vi kan på ovenstående grundlag som anført ikke medvirke til vedtagelsen af

lovforslaget.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter