Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 69 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN (INGEN KARTOFFELSKAT FOR 1987) NR L 69 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 69Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af disse spørgsmål samt skatteministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) henviser til den indgåede aftale mellem Socialdemokratiet,

regeringspartierne, Centrum-demokraterne og Kristeligt Folkeparti, der er

udtryk for den bedst mulige løsning med den aktuelle mandatfordeling i

Folketinget. Mindretallet havde gerne set, at renteafgiften for 1987 som en

logisk konsekvens af afgiftsfritagelsen for lån optaget inden den 11. oktober

1988 helt var blevet afskaffet. Desværre var dette ikke muligt med

Folketingets nuværende sammensætning, såfremt der skulle findes en holdbar

løsning på de langsigtede problemer i relation til renteafgiften.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan

ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og henviser derved

blandt andet til det i bemærkningerne til lovforslaget anførte. Efter

Folketingets vedtagelse den 3. november 1988 af lovforslag nr. L 47, forslag

til lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån og af

skattekontrolloven. (Lempelse af forbrugsrenteafgiften og udvidelse af

rentekontrolloven), står det aldeles klart, at opkrævningen af renteskatten

for 1987 efter regeringens opfattelse skal ske på et grundlag, som er helt

forskelligt fra, hvad regeringen ønsker for de følgende år, og med beløb, der

er en halv snes gange så høje som det provenu, der forventes at komme ind for

året 1988, jf. herved også det som bilag optrykte svar fra skatteministeren

på udvalgets spørgsmål 5. Denne anomali er det ikke til at leve med. Særligt

Læs alt

ikke da 1987-udskrivningsgrundlaget så åbenbart er så skrigende uretfærdigt i

sin opbygning og så administrativt umuligt at gennemføre. Mindretallet har

derfor med største interesse og sympati mærket sig, at fru Pia Gjellerup i

Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne spalte 1270, har talt om »en

i virkeligheden ulogisk opretholdelse af afgiften for 1987. Her er det dog

lykkedes at få halvdelen af antallet af opkrævninger ud af systemet, og de

problemer, der resterer for 1987, vil blive løst, lover skatteministeren, på

en, som han udtrykker det, smidig måde. Vi lægger megen vægt på dette udsagn

og på, at ministeren påtager sig det fulde administrative ansvar for

problemernes løsning.«

I den måneds tid, der er gået, siden denne udtalelse fra Socialdemokratiet

fremkom, er det klart afsløret, at skatteministeren ikke vil være i stand til

at opfylde det socialdemokratiske krav, hvorfor det må være hævet over enhver

tvivl, at socialdemokraternes forudsætning for at gå imod det foreliggende

lovforslag er bristet.

Hvis der er mindste ærlighed tilbage i socialdemokratisk politik,

forventer Fremskridtspartiet derfor, at socialdemokraterne vil stemme for

lovforslaget ved 3. behandling.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 5:

Hvor stor en procentdel af de kartoffelskatteopkrævningsbeløb, som

udsendes i december 1988, forventes at vedrøre renter, der ville have været

afgiftsfri, såfremt 1988-reglerne (som vedtaget ved 3. behandling den 3.

november 1988) havde været gældende? Og hvor stor en procentdel vedrører

renteudgifter, som i relation til det sidstnævnte regelsæt kunne have været

afgiftsbefriet i medfør af skatteministerens dispensationsbeføjelser?

Svar:

Såfremt de for afgiftsåret 1988 vedtagne afgiftsfritagelsesregler tænkes

at have været gældende tillige for afgiftsåret 1987, ville den helt

overvejende del af det afgiftsbeløb, som nu opkræves vedrørende 1987, være

faldet bort. Der er imidlertid ikke holdepunkter for at beregne

procentandele.

Der foreligger heller ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af

de renteudgifter for 1987, der under de beskrevne forudsætninger kunne være

blevet afgiftsfritaget i medfør af skatteministerens dispensationsbeføjelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter