1988 BTL 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER (INGEN SKAT PÅ OPVARMNINGSPETROLEUM) NR L 65 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er
optrykt som bilag til denne betænkning.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
vil ligeledes redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af S og SF):
Til § 2
1) Paragraffen affattes således:
»§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og finder anvendelse på varer, der
fra og med denne dato udleveres fra registrerede virksomheder eller angives
til fortoldning.«
Ny paragraf
2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 3
Stk. 1. Virksomheder, der den 1. januar 1989 har en beholdning af
petroleum, som efter lov om afgift af visse olieprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, er berigtiget med 57 øre pr.
liter, og som bliver afgiftsfri efter § 1, kan få godtgjort afgiften.
Godtgørelsen ydes kun med det beløb, hvormed godtgørelsen overstiger 500 kr.
Læs alt
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1,
at en opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er toldvæsenet i hænde
senest den 15. januar 1989. Toldvæsenet kan gøre godtgørelsen betinget af, at
virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves
godtgjort, er betalt af virksomheden.
Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give
toldvæsenet adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af
beholdninger, forretningsbøger m.v. Virksomhedens indehavere og de i
virksomheden beskæftigede personer skal yde toldvæsenet al fornøden
vejledning og hjælp.
Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af
afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og
4, og § 23 i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende
anvendelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 2 skal det have virkning over for forbrugerne straks
fra lovændringens ikrafttræden.
Dette må indebære, at afgiften af lagre hos brændselshandlere m.v. skal
godtgøres. For at give toldvæsenet og virksomhederne en rimelig tid til de
ændrede afgiftsforhold foreslås det derfor at lade lovændringen træde i kraft
den 1. januar 1989.
Til nr. 2
Den nye § 3 indeholder de nødvendige bestemmelser for at gennemføre en
godtgørelsesordning som nævnt ovenfor. Af administrative grunde foreslås en
bundgrænse på 500 kr. for godtgørelsen. Toldvæsenets omkostninger ved
lovforslagets gennemførelse andrager skønsmæssigt 30.000 kr.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Nogle ad udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf:
Spørgsmål 1:
Der ønskes en redegørelse for samspillet mellem varmehjælp til
pensionister og energipriserne (f.eks. prisen på opvarmningspetroleum).
Svar:
Jeg har fra Socialministriet modtaget vedlagte besvarelse, til hvilken jeg
kan henholde mig:
»Efter de generelle regler, som socialministeren har fastsat om
varmetillæg, ydes der varmetillæg til pensionister til delvis dækning af
udgifter til opvarmning. Reglerne, der har haft virkning siden 1. januar
1988, er en del af den såkaldte samspilsløsning.
Varmetillæggets størrelse er for den enkelte pensionist afhængigt af såvel
opvarmningsudgiften som af størrelsen af eventuelle ekstraindtægter.
Inden for et interval mellem egenbetalingen - på 2.400 kr. for enlige og
3.600 kr. for gifte pensionister - og en maksimumsgrænse på 10.100 kr. for
opvarmningsudgiften kan der ydes varmetillæg. I dette interval kan der ydes
varmetillæg med henholdsvis 75, 50 og 25 pct. afhængigt af varmeudgiftens
størrelse. Der henvises til nedenstående tabel over beregning af varmetillæg.
Varmetillæggets
Varmeudgiften i 1988 andel af Højst
varmeudgiften
enlige gifte
Over 10.100 kr. 0 0 kr. 0 kr.
8.000-10.100 kr. 1/4 525 kr. 525 kr.
6.100- 8.000 kr. 1/2 950 kr. 950 kr.
Mellem egenbetaling
og 6.100 kr. 3/4 2.775 kr. 1.875 kr.
Egenbetaling for gifte:
3.600 kr. 0 0 kr. 0 kr.
For enlige: 2.400 kr. 0 0 kr. 0 kr.
Højst i alt 4.250 kr. 3.350 kr.
Varmetillægget beregnes således på grundlag af de faktiske udgifter til
opvarmning. I det omfang opvarmningsudgiften/energipriserne varierer inden
for intervallet mellem egenbetalingen og maksimum for tillægget, reguleres
varmetillægget derfor tilsvarende.
Det skal i øvrigt nævnes, at det beregnede varmetillæg nedsættes, hvis
ekstraindtægterne overstiger 10.600 kr. for enlige og 16.000 kr.
årligt for gifte pensionister. Tillægget nedsættes forholdsmæsigt i
indtægtsintervallerne 10.600-40.600 kr. for enlige og 16.000-61.000 kr. for
gifte. Ved ekstraindtægter højere end henholdsvis 40.600 og 61.000 kr. kan
der således ikke ydes varmetillæg.«
Spørgsmål 2:
Hvad koster det at opvarme en typisk beboelseslejlighed med petroleum i
forhold til opvarmning med andre energiformer?
Svar:
Københavns Belysningsvæsen har oplyst, at opvarmningsudgiften ekskl. varmt
vand ved forskellige energiformer for en lejlighed på 65 m2 fordeler sig som
følger:
Opvarmning af lejlighed 65 m2 ekskl. varmt vand Varmeudgift pr.
Brændsel Opvarmningsform Prisbasis dato år inkl. moms kr. Indeks
Indstikfyr 3960 100 134
Petroleum 30/9-88 Ny oliekamin 2957 75 100
Bygas Gasradiator 5/10-88 4188 106 142
Elektricitet Elradiatorer med 1/3 nattarif 5/10-88 5725 145 194
Fyringsolie Centralvarme 30/9-88 4351 110 147
Fuelolie
1 pct. Centralvarme 30/9-88 3593 91 122
Fjernvarme Centralvarme 5/10-88 3980 101 135
Kilde: Københavns Belysningsvæsen.
Spørgsmål 3:
Hvilke kommentarer har ministeren m.h.t. utilsigtet brug af petroleum i 10
liters beholdere?
Spørgsmål 4:
Hvor meget petroleum kan der blandes i fyringsolie, for at blandingen
stadig kan anvendes i gængse oliefyr?
Spørgsmål 5:
Findes der typer af oliefyr, der uden væsentlige problemer udelukkende kan
køre på petroleum?
Svar på spørgsmål 3, 4 og 5:
Almindelige oliefyr vil i de fleste tilfælde kunne fyre med blandinger af
petroleum og fyringsolie eller med ren petroleum efter mindre tekniske
ændringer af fyret.
Såfremt der anvendes blandinger af petroleum og fyringsolie, er det
nødvendigt, at blandingen er fuldstændig, og at det af hensyn til
brændselsforbruget (virkningsgraden) sikres, at det samme blandingsforhold
anvendes over tid. Hvis man hælder petroleum i tanken, vil den sandsynligvis
samle sig i toppen af tanken. Når al fyringsolien i bunden er brugt, vil der
således blive fyret med ren petroleum, hvilket af hensyn til virkningsgraden
kræver en justering af fyret og i værste fald kan medføre, at navnlig ældre
oliefyr brænder sammen som følge af, at selvsmørende mekaniske dele i
oliepumpen ikke længere smøres.
I princippet er der derfor ikke nogen grænser for blandingsforholdets
størrelse. I praksis kræves der tekniske hjælpemidler for at sikre, at
blandingen forbliver fuldstændig, samt at oliefyret justeres til at fyre med
denne fuldstændige blanding af petroleum og fyringsolie. Som sagt vil der
ikke være sikkerhed for, at de forsøg, der eventuelt gøres på at blande
fyringsolie og petroleum, lykkes, og det er tvivlsomt, om man fortløbende kan
ramme det oprindelige blandingsforhold.
Et almindeligt villafyr er godkendt til afbrænding af brandfarlige væsker
med et flammepunkt på over 55 grader. Fyringsolie har et flammepunkt på 70
grader og petroleum et flammepunkt på 40 grader. Et almindeligt oliefyr vil
således ikke overholde de brandtekniske krav, hvis der anvendes ren
petroleum. Skal de brandtekniske regler derfor overholdes, må petroleum højst
udgøre ca. halvdelen af en sådan blanding.
Sammenfattende kræver det et vist kendskab til olieprodukter og oliefyr
samt eventuelt afholdelse af udgifter i forbindelse med tekniske ændringer af
oliefyret, såfremt man skal kunne opnå en besparelse ved hel eller delvis
fyring med petroleum. Dertil kommer viljen til at påtage sig en del besvær i
forbindelse med levering, påfyldning af olietank og eventuel opbevaring af
tomme og fyldte petroleumsdunke.
Ved større afgifts- og prisforskelle mellem petroleum afsat i 10 liters
dunke og fyringsolie og petroleum leveret i tank end de nuværende, vil der
være et stærkere incitament til at ændre på oliefyret og påtage sig de
ulemper og tekniske besværligheder, der er forbundet med at fyre med
blandinger af fyringsolie og petroleum eller ren petroleum. Hvis den
forslåede afgiftsfritagelse vedtages, vil prisen på 1000 l fyringsolie med
det nuværende prisniveau være ca. 1100 kr. højere end prisen på 1000 l
petroleum leveret i 10 liters dunke. Med de gældende afgiftssatser er
prisdifferencen ca. 400 kr. pr. 1000 liter. Det må imidlertid anses for
tvivlsomt, om den besparelse, der opnås ved iblanding af petroleum i
fyringsolien, er af et omfang, der opvejer det besvær og den risiko,
blanderen påtager sig.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE FORBRUGSAFGIFTSLOVE (AFGIFTSNEDSÆTTELSE FOR BENZIN OG LAVENERGIPÆRER M.V. SAMT AFGIFTSFORHØJELSE FOR ELEKTRICITET OG STENKUL M.V.) NR L 235 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1989
- 1987 BTL 2 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN (INGEN KARTOFFELSKAT) NR L 2 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 29. juni 1988
- 1990 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE AFGIFTSLOVE (AFGIFTSOMLÆGNINGER M.V.) NR L 5 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1991
- 1991 BTL 248 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER OG LOV OM AFGIFT AF GAS NR L 248 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juni 1992
- 1987 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) NR L 24 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 29. juni 1988
- 1987 BTB 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN NR B 7 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1988