Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER (INGEN SKAT PÅ OPVARMNINGSPETROLEUM) NR L 65 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 65Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til denne betænkning.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil ligeledes redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af S og SF):

Til § 2

1) Paragraffen affattes således:

»§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og finder anvendelse på varer, der

fra og med denne dato udleveres fra registrerede virksomheder eller angives

til fortoldning.«

Ny paragraf

2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 3

Stk. 1. Virksomheder, der den 1. januar 1989 har en beholdning af

petroleum, som efter lov om afgift af visse olieprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, er berigtiget med 57 øre pr.

liter, og som bliver afgiftsfri efter § 1, kan få godtgjort afgiften.

Godtgørelsen ydes kun med det beløb, hvormed godtgørelsen overstiger 500 kr.

Læs alt

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1,

at en opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er toldvæsenet i hænde

senest den 15. januar 1989. Toldvæsenet kan gøre godtgørelsen betinget af, at

virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves

godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give

toldvæsenet adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af

beholdninger, forretningsbøger m.v. Virksomhedens indehavere og de i

virksomheden beskæftigede personer skal yde toldvæsenet al fornøden

vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af

afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og

4, og § 23 i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende

anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 2 skal det have virkning over for forbrugerne straks

fra lovændringens ikrafttræden.

Dette må indebære, at afgiften af lagre hos brændselshandlere m.v. skal

godtgøres. For at give toldvæsenet og virksomhederne en rimelig tid til de

ændrede afgiftsforhold foreslås det derfor at lade lovændringen træde i kraft

den 1. januar 1989.

Til nr. 2

Den nye § 3 indeholder de nødvendige bestemmelser for at gennemføre en

godtgørelsesordning som nævnt ovenfor. Af administrative grunde foreslås en

bundgrænse på 500 kr. for godtgørelsen. Toldvæsenets omkostninger ved

lovforslagets gennemførelse andrager skønsmæssigt 30.000 kr.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Nogle ad udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf:

Spørgsmål 1:

Der ønskes en redegørelse for samspillet mellem varmehjælp til

pensionister og energipriserne (f.eks. prisen på opvarmningspetroleum).

Svar:

Jeg har fra Socialministriet modtaget vedlagte besvarelse, til hvilken jeg

kan henholde mig:

»Efter de generelle regler, som socialministeren har fastsat om

varmetillæg, ydes der varmetillæg til pensionister til delvis dækning af

udgifter til opvarmning. Reglerne, der har haft virkning siden 1. januar

1988, er en del af den såkaldte samspilsløsning.

Varmetillæggets størrelse er for den enkelte pensionist afhængigt af såvel

opvarmningsudgiften som af størrelsen af eventuelle ekstraindtægter.

Inden for et interval mellem egenbetalingen - på 2.400 kr. for enlige og

3.600 kr. for gifte pensionister - og en maksimumsgrænse på 10.100 kr. for

opvarmningsudgiften kan der ydes varmetillæg. I dette interval kan der ydes

varmetillæg med henholdsvis 75, 50 og 25 pct. afhængigt af varmeudgiftens

størrelse. Der henvises til nedenstående tabel over beregning af varmetillæg.

Varmetillæggets

Varmeudgiften i 1988 andel af Højst

varmeudgiften

enlige gifte

Over 10.100 kr. 0 0 kr. 0 kr.

8.000-10.100 kr. 1/4 525 kr. 525 kr.

6.100- 8.000 kr. 1/2 950 kr. 950 kr.

Mellem egenbetaling

og 6.100 kr. 3/4 2.775 kr. 1.875 kr.

Egenbetaling for gifte:

3.600 kr. 0 0 kr. 0 kr.

For enlige: 2.400 kr. 0 0 kr. 0 kr.

Højst i alt 4.250 kr. 3.350 kr.

Varmetillægget beregnes således på grundlag af de faktiske udgifter til

opvarmning. I det omfang opvarmningsudgiften/energipriserne varierer inden

for intervallet mellem egenbetalingen og maksimum for tillægget, reguleres

varmetillægget derfor tilsvarende.

Det skal i øvrigt nævnes, at det beregnede varmetillæg nedsættes, hvis

ekstraindtægterne overstiger 10.600 kr. for enlige og 16.000 kr.

årligt for gifte pensionister. Tillægget nedsættes forholdsmæsigt i

indtægtsintervallerne 10.600-40.600 kr. for enlige og 16.000-61.000 kr. for

gifte. Ved ekstraindtægter højere end henholdsvis 40.600 og 61.000 kr. kan

der således ikke ydes varmetillæg.«

Spørgsmål 2:

Hvad koster det at opvarme en typisk beboelseslejlighed med petroleum i

forhold til opvarmning med andre energiformer?

Svar:

Københavns Belysningsvæsen har oplyst, at opvarmningsudgiften ekskl. varmt

vand ved forskellige energiformer for en lejlighed på 65 m2 fordeler sig som

følger:

Opvarmning af lejlighed 65 m2 ekskl. varmt vand Varmeudgift pr.

Brændsel Opvarmningsform Prisbasis dato år inkl. moms kr. Indeks

Indstikfyr 3960 100 134

Petroleum 30/9-88 Ny oliekamin 2957 75 100

Bygas Gasradiator 5/10-88 4188 106 142

Elektricitet Elradiatorer med 1/3 nattarif 5/10-88 5725 145 194

Fyringsolie Centralvarme 30/9-88 4351 110 147

Fuelolie

1 pct. Centralvarme 30/9-88 3593 91 122

Fjernvarme Centralvarme 5/10-88 3980 101 135

Kilde: Københavns Belysningsvæsen.

Spørgsmål 3:

Hvilke kommentarer har ministeren m.h.t. utilsigtet brug af petroleum i 10

liters beholdere?

Spørgsmål 4:

Hvor meget petroleum kan der blandes i fyringsolie, for at blandingen

stadig kan anvendes i gængse oliefyr?

Spørgsmål 5:

Findes der typer af oliefyr, der uden væsentlige problemer udelukkende kan

køre på petroleum?

Svar på spørgsmål 3, 4 og 5:

Almindelige oliefyr vil i de fleste tilfælde kunne fyre med blandinger af

petroleum og fyringsolie eller med ren petroleum efter mindre tekniske

ændringer af fyret.

Såfremt der anvendes blandinger af petroleum og fyringsolie, er det

nødvendigt, at blandingen er fuldstændig, og at det af hensyn til

brændselsforbruget (virkningsgraden) sikres, at det samme blandingsforhold

anvendes over tid. Hvis man hælder petroleum i tanken, vil den sandsynligvis

samle sig i toppen af tanken. Når al fyringsolien i bunden er brugt, vil der

således blive fyret med ren petroleum, hvilket af hensyn til virkningsgraden

kræver en justering af fyret og i værste fald kan medføre, at navnlig ældre

oliefyr brænder sammen som følge af, at selvsmørende mekaniske dele i

oliepumpen ikke længere smøres.

I princippet er der derfor ikke nogen grænser for blandingsforholdets

størrelse. I praksis kræves der tekniske hjælpemidler for at sikre, at

blandingen forbliver fuldstændig, samt at oliefyret justeres til at fyre med

denne fuldstændige blanding af petroleum og fyringsolie. Som sagt vil der

ikke være sikkerhed for, at de forsøg, der eventuelt gøres på at blande

fyringsolie og petroleum, lykkes, og det er tvivlsomt, om man fortløbende kan

ramme det oprindelige blandingsforhold.

Et almindeligt villafyr er godkendt til afbrænding af brandfarlige væsker

med et flammepunkt på over 55 grader. Fyringsolie har et flammepunkt på 70

grader og petroleum et flammepunkt på 40 grader. Et almindeligt oliefyr vil

således ikke overholde de brandtekniske krav, hvis der anvendes ren

petroleum. Skal de brandtekniske regler derfor overholdes, må petroleum højst

udgøre ca. halvdelen af en sådan blanding.

Sammenfattende kræver det et vist kendskab til olieprodukter og oliefyr

samt eventuelt afholdelse af udgifter i forbindelse med tekniske ændringer af

oliefyret, såfremt man skal kunne opnå en besparelse ved hel eller delvis

fyring med petroleum. Dertil kommer viljen til at påtage sig en del besvær i

forbindelse med levering, påfyldning af olietank og eventuel opbevaring af

tomme og fyldte petroleumsdunke.

Ved større afgifts- og prisforskelle mellem petroleum afsat i 10 liters

dunke og fyringsolie og petroleum leveret i tank end de nuværende, vil der

være et stærkere incitament til at ændre på oliefyret og påtage sig de

ulemper og tekniske besværligheder, der er forbundet med at fyre med

blandinger af fyringsolie og petroleum eller ren petroleum. Hvis den

forslåede afgiftsfritagelse vedtages, vil prisen på 1000 l fyringsolie med

det nuværende prisniveau være ca. 1100 kr. højere end prisen på 1000 l

petroleum leveret i 10 liters dunke. Med de gældende afgiftssatser er

prisdifferencen ca. 400 kr. pr. 1000 liter. Det må imidlertid anses for

tvivlsomt, om den besparelse, der opnås ved iblanding af petroleum i

fyringsolien, er af et omfang, der opvejer det besvær og den risiko,

blanderen påtager sig.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter