1988 BTL 64 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE OG BARSELORLOV M.V. NR L 64 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har stillet
spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige
henvendelser fra Dansk Arbejdsgiverforening og Ligestillingsrådet. Der er af
arbejdsministeren og af forskellige mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger. Herefter indstiller et
mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
og/eller tiltrådte ændringsforslag. Et flertal inden for mindretallet
(Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) konstaterer med tilfredshed, at
regeringen nu har opfyldt Socialdemokratiets krav om forbud mod afskedigelse
af gravide kvinder og af kvinder og mænd på barselorlov m.v.
Socialdemokratiet finder det tilfredsstillende, at lovforslaget under
udvalgsbehandlingen på dette felt er forbedret ved, at forbudet nu omfatter
situationer, hvor pågældende er på arbejdspladsen eller under fravær. Denne
forbedring vil bl.a. sikre kvinder med bækkenløsningsproblemer.
Socialdemokratiet finder dog stadig, at ligebehandlingsloven på en række
områder burde styrkes yderligere. En opfyldelse af de krav, Socialdemokratiet
har rejst både ved 1. behandling og under udvalgsarbejdet, ville have gjort
loven fuldstændig. Kravene ville have sikret,
- at en arbejdsgiver ved ansættelsessamtaler ikke kunne tillade sig
kønsdiskriminerende spørgsmål,
- at tillidsrepræsentanter skulle deltage i ansættelsessamtalen,
- at bevisbyrden ville påhvile arbejdsgiveren, når der opstår spørgsmål om
ligebehandlingslovens overtrædelse,
- at der i alle afskedigelsessager alene skulle tages saglige hensyn,
- at løngodtgørelseskravet kunne være op til 78 ugers løn, og
- at lønmodtagerne kunne stille krav om genansættelse. Disse krav har et
flertal under udvalgsarbejdet ikke kunnet tilslutte sig, men har desværre kun
bevæget sig til det absolutte mindstemål af forbedringer, som
Læs alt
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre pålagde
regeringen i forrige folketingssamling. Det er dybt beklageligt, at
regeringen ikke benyttede muligheden til at gøre ligebehandlingsloven
fuldstændig, men alene har valgt at læne sig op ad Dansk
Arbejdsgiverforening. For danske mænd og kvinder er det uforståeligt og
ulogisk, når arbejdsgiverne hæger om ledelsesretten, at de så ikke
ansvarliggøres for en lovmedholdelig forvaltning. Et mindretal inden for
mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at
udtale, at når det er nødvendigt med ligeretslove, er det selvfølgelig, fordi
der i vort samfund stadig væk er en række områder, hvor ligeret ikke er en
selvfølgelighed. Ingen er ubekendt med, at på trods af ligelønslove er der
rent faktisk ikke tale om, at ligelønnen er indført. Det har mange årsager,
som ikke her skal beskrives. Men det må være klart, at med love i hånden er
det muligt at komme videre i retning af ligeløn og anden ligebehandling.
Derfor har SF da også aktivt gennem mange år arbejdet for så god en
lovgivning som overhovedet muligt, hvad angår ligeløn, ligebehandling og
ligeret. Det er mange år siden, at debatten om positive særforanstaltninger
startede. Allerede i den første ligestillingslov forsøgte SF at få dette
indført, men uden held. Heldigvis er kvindernes egen kamp for ligestilling
aldrig ophørt, men til gengæld for den store synlighed heraf i halvfjerdserne
er kampen ført ind der, hvor beslutningerne tages, og det er nu for mange
partier, der tidligere var imod særforanstaltninger, en selvfølge, at det må
til. Der er dog stadig forskel på, hvor langt de forskellige partier vil gå,
hvilket da også fremgår af dette lovforslag. Der er stillet ændringsforslag,
der ikke kan få alles støtte, hvilket er beklageligt. Under alle
omstændigheder er nu et vigtigt princip indført, nemlig den omvendte
bevisbyrde ved afskedigelse på grund af graviditet, barsel og adoption og
ikke kun under fravær. Der skal ikke herske tvivl om, at et godt samarbejde
ikke mindst mellem kvinderne fra de forskellige partier både i opposition og
bag regeringen har fået arbejdsministerens lovforslag forbedret betydeligt.
Derfor er det dobbelt ærgerligt, at det ikke lykkedes fuldt ud. Det skal
tilføjes, at når det ikke fremgår af betænkningen, at SF selv har stillet
ændringsforslag, er det, fordi arbejdsministeren med ændringsforslag nr. 4
gjorde SF's ændringsforslag til sit. Det skal ingen have utak for, tværtimod.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det
Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede
ændringsforslag. Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men kan dog tiltræde det af arbejdsministeren under nr. 5 stillede
ændringsforslag. Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og kan tiltræde de af
arbejdsministeren stillede ændringsforslag, men vil ved lovforslagets 2.
behandling redegøre for sin stilling til de øvrige ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF):
Til § 2 1) Som stk. 2 indsættes: »Stk. 2. En arbejdsgiver må
ved en ansættelsessamtale ikke stille spørgsmål om forhold, som det er
usagligt at tillægge betydning ved afgørelsen af, hvem der skal ansættes.
Tillidsrepræsentanten deltager i ansættelsessamtalen.«
Til § 14 2) Som stk. 2 indsættes: »Stk. 2. Det påhviler
arbejdsgiveren at bevise, at der ikke er sket krænkelse ved overtrædelse af
§§ 2-5.«
Til § 15 3) Paragraffen affattes således: » § 15.
Arbejdsgiveren må ved afskedigelser alene tage saglige hensyn, jf. § 4. Stk.
2. Det påhviler arbejdsgiveren alene at bevise, at der er taget saglige
hensyn. Stk. 3. En afskedigelse, der er usaglig, underkendes efter påstand
herom. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en
godtgørelse. Stk. 4. Godtgørelsen kan ikke overstige 78 ugers løn beregnet
efter den afskedigede lønmodtagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste
år.«
Til § 16
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, V,
RV, CD og KRF): 4) I stk. 4 udgår ordene »fravær på grund
af«.
Til § 20
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget: 5) I stk.
1 ændres ordene »1. april« til: »1. maj«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Som sikring mod usaglige ansættelser er der behov for et
regelsæt, der sikrer ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med de
ansættelsesprocedurer, som arbejdsgiverne betjener sig af.
Til nr. 2 Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet bør
naturligvis indebære, at denne ledelsesret forvaltes i overensstemmelse med
gældende lov, og arbejdsgiverne må til enhver tid kunne bevise, at
administrationen af ledelsesretten sker lovmedholdeligt. Når arbejdsgiverne
hæger om ledelsesretten, er det således naturligt også at lægge bevisbyrden
for, at denne udøves ud fra saglige hensyn, hos dem, der er nærmest til at
begrunde egne dispositioner.
Til nr. 3 Ved usaglige afskedigelser er genansættelse foruden dækning af
løntabet i den mellemliggende periode eneste logiske konsekvens, såfremt den
usagligt afskedigede lønmodtager ønsker dette. Det er i så henseende ikke
rimeligt at imødegå en obligatorisk adgang til genansættelse med mulige
efterfølgende samarbejdsvanskeligheder. Efter genansættelsen påhviler det
begge parter at medvirke til et rimeligt samarbejde, og den genansattes
manglende vilje hertil udgør en saglig afskedigelsesgrund. I situationen er
det arbejdsgiveren, der har foretaget en usaglig afskedigelse, og denne må
derfor naturligt bære risikoen, hvis samarbejdet ikke kan genetableres.
Godtgørelsen til den usagligt afskedigede lønmodtager, der ikke ønsker
genansættelse, må i alle tilfælde fastsættes ud fra niveauet, der fastlægges
i loven om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, idet
der ikke ses at være nogen begrundelse for at behandle disse tilfælde
forskelligt. Der er efter Socialdemokratiets opfattelse heller ingen
begrundelse for at behandle afskedigelse af lønmodtagere, der er afskediget,
fordi de har fremsat krav om ligebehandling, anderledes end tilfælde, hvor en
afskedigelse er begrundet i et fremsat ønske om at udnytte ret til fravær,
eller fordi en sådan ret er udnyttet.
Til nr. 4 Efter ændringsforslaget vil der være omvendt bevisbyrde under
hele graviditeten og i hele barsel- og adoptionsperioden, uanset om den
pågældende lønmodtager har graviditetsorlov m.v. eller ej. Barsel- og
adoptionsperioden er den periode, i hvilken en lønmodtager har ret til
fravær, herunder perioden indtil fraværet finder sted. Perioden slutter, når
lønmodtageren vender tilbage fra orlov uden at have ret til yderligere
fravær.
Til nr. 5 Ændringsforslaget er en følge af, at lovforslaget formentlig
ikke blive vedtaget inden den 1. april 1989. Pia Christmas-Møller (KF)
Kirkegaard (KF) Connie Hedegaard (KF) Jens Peter Jensen (V) Traberg Smidt (V)
Glistrup (FP) Jørgen Estrup (RV) Bollmann (CD) fmd. Glønborg (KRF) Jytte
Andersen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S)
Strunge (S) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LIGE LØN TIL MÆND OG KVINDER NR L 63 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1986 BTB 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD AT AFSKEDIGE GRAVIDE KVINDER OG KVINDER OG MÆND PÅ BARSELORLOV M.V. NR B 148 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER Retsinformation · 21. maj 1988
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger Retsinformation · 25. maj 2001
- Sag om, hvorvidt der i forbindelse med en afskedigelse kan rejses krav om godtgørelse for afsked i strid med ligebehandlingsloven, herunder om afskedigelsen er omfattet af reglen om omvendt bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 Domsdatabasen · 18. november 2025
- 1987 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE OG BARSELORLOV M.V. Retsinformation · 21. maj 1988