1997 BTB 38 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR STORKONFLIKTEN 1998 NR B 38 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at arbejdsmarkedets parter skal
have frihed til at forhandle overenskomster uden politisk indblanding. Denne
gang havde hovedorganisationerne indgået en aftale hos forligsmanden, og
derved var forhandlingerne afsluttet. Når storkonflikten brød ud og parterne
ikke formåede at finde en løsning, må Folketinget bryde ind og bringe en
løsning frem.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at strejken allerede havde haft for
store omkostninger. Ud over det store økonomiske tab, virksomhederne har
lidt, så har Danmark tabt international konkurrence. Det vil tage mange år,
før dansk troværdighed er genoprettet. Mange virksomheder vil aldrig få deres
kunder igen, når udenlandske fabrikker har mistet tålmodigheden og fundet nye
leverandører.
Dertil kommer, at en række erhverv helt uforskyldt har mistet enorme
summer. En meget stor taber er i den forbindelse landbruget, som har mistet
over 1 mia. kr. alene den første uge, konflikten løb. Dertil kommer alle de
afledte omkostninger som følge af, at husdyr er blevet alt for store,
markedet er kommet i ubalance, osv.
Mest urimeligt var det dog, at alle regler om dyrevelfærd pludselig ikke
længere betød noget for fagforeningerne, som tillod titusinder af fjerkræ at
dø under utålelige forhold. Også svineproducenterne fik problemer med alt for
store dyr.
Miljøet kommer også til at lide skade, ikke fordi »fæle
kapitalinteresser« skader miljøet, men fordi fagforeningernes egoisme
har hindret biologiske rensningsanlæg i at fungere, og lignende. Miljøet
betød pludselig ikke så meget for venstrefløjen.
Læs alt
Også en lang række svage og syge borgere led under konflikten, fordi de
ikke fik korrekt behandling eller slet ingen behandling. En masse
ventelistepatienter har fået deres indlæggelse udskudt yderligere som følge
af konflikten.
Under konflikten var spørgsmål om liv eller død, ulykke eller held, helt
overladt til en flok fagforeningsfolk, som mod betaling skulle tage stilling
til dispensationer. Det betød f.eks., at stilladsarbejdere gerne måtte
opstille stilladser til 1. maj-møderne, men at kræftsyge ikke kunne komme til
behandling (Ærø). Fremskridtspartiet vil ikke overlade den type vigtige
afgørelser til tilfældige sammenrend af fagforeningsfolk. Hvad nu, hvis deres
beslutninger kostede menneskeliv? Hvem skulle man så rejse tiltale imod?
Fagforeningerne har vist sig fra deres mest ubehagelige egoistiske side
under konflikten. De har forlangt op til fire gange normal løn for at
arbejde, de har forlangt urimelige gebyrer, de har forlangt
»beskyttelsespenge«, og de har forlangt, at virksomhederne skulle
betale til godgørende formål. Alt sammen noget, som normalt er komplet
ulovligt, men som fagforeningerne slipper godt fra under en konflikt.
Alt dette gjorde, at Fremskridtspartiet ville have konflikten stoppet.
Fremskridtspartiet er overbevist om, at regeringen har et stort ansvar for
konflikten, eftersom regeringen har truet med et økonomisk indgreb til juni
og en skattereform til november. Begge dele vil udhule lønmodtagernes løn.
Derfor har mange lønmodtagere tænkt: »Så hellere en fridag, da der ikke
er skat på den«. Regeringen har desuden med udtalelser fra topministre
stillet folk i udsigt at de ville få mere fritid, mere tid til børn osv.
Derfor fik vi en storkonflikt.
Regeringen skal stoppe truslerne om økonomiske indgreb til juni og i
stedet love, at skattereformen til november vil betyde lavere skat for alle.
Det er en dårlig løsning med mere fritid. Børnefamilierne har i forvejen
problemer med at få tiden til at gå sammen. Uanset om det gælder under
juleferie eller sommerferie, så har forældrene ikke børnene hjemme, men i
daginstitution. Under konflikten kunne Børsen den 6. maj 1998 afsløre, at de
mange strejkende forældre slet ikke havde børnene hjemme, til trods for at de
kæmpede for mere tid med børnene - det holder ikke.
Regeringen skal afgive løfte om, at ingen skatter og afgifter vil blive
forhøjet og afgive løfte, om at efterårets skatteforslag vil betyde en
lempelse af personskatten for alle lønmodtagere.
Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen
(S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Aage Frandsen (SF)
nfmd . Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Thorkild B. Fransgaard (FP) Erik Jacobsen (V) Ulla Tørnæs (V) Kim Andersen
(V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole
M. Nielsen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. NR L 86 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 19. maj 1998
- 1997 BSF 38 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR STORKONFLIKTEN 1998 Retsinformation · 30. april 1998
- 1996 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSRETTEN NR L 14 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. marts 1997
- 1996 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER (AFSTEMNINGS- OG SAMMENKÆDNINGSREGLERNE) NR L 15 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. februar 1997
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. POIARES MADURO fremsat den 26. juni 2008 1 EU-domme · 26. juni 2008
- 1996 BTB 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN OPFØLGNINGSSTYRKE I BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 68 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. februar 1997