1996 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSRETTEN NR L 14 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og mundtlig henvendelse fra
Den Kristelige Fagbevægelse.
Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af
arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9 og 10 stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet
kan dog stemme for de under nr. 8, 9 og 10 stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf et mindretal (EL) tiltrådt af et mindretal
(SF):
Til § 4 1) 2. pkt. udgår, og i stedet indsættes:
»Beskikkelsen, der gælder for 5 år regnet fra en 1. januar, foretages
hvert 5. år på grundlag af de fra retten modtagne indstillinger fra
organisationer og myndigheder. Genbeskikkelse kan finde sted 1 gang.«
Til § 8 2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. En part, som ikke er tilknyttet en af de i § 3, stk.
1, nævnte organisationer eller myndigheder, kan kræve sagen behandlet og
pådømt ved faglig voldgift i henhold til de berørte parters regler herfor,
Læs alt
jf. § 22.«
Til § 12 3) Stk. 1 affattes således:
»I sager, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4, kan
Arbejdsretten idømme den overenskomstpart, der har deltaget i det
overenskomststridige forhold, en bod, der skal tilfalde klageren.«
4) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Deltagelse af et flertal af en organisations medlemmer kan ikke i
sig selv udløse organisationsansvar.«
5) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 9. Ved lønmodtagernes overenskomstbrud kan
arbejdsgiversiden ikke anvende bortvisning som middel til at forsøge at
normalisere arbejdet. Såfremt arbejdsgiveren ikke ved organisationens hjælp
eller i Arbejdsretten kan få arbejdet normaliseret, kan der iværksættes en
retshåndhævende arbejdsstandsning i henhold til de almindelige arbejdsretlige
regler herom.«
6) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 10. Arbejdsretten kan ikke idømme faglige ledere bod
for organisationsansvar, hvis de under løbende overenskomststridige
konflikter alene refererer synspunkter, der ligger til grund for medlemmernes
strejker, eller på anden vis udtaler sig til offentligheden om politiske og
organisatoriske forhold af betydning for forbundets medlemmer. Det
forudsættes, at de faglige ledere ikke udtrykker aktiv støtte til den løbende
konflikt.«
7) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 11. På minimallønsområdet kan lønmodtagerorganisationer
uden bodsansvar udtrykke deres opfattelse af lønforhold, når de reelle
lønforhandlinger via overenskomsterne er henlagt til lokale drøftelser på
virksomheden.«
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og FP):
Til § 13 8) Stk. 1, 2. pkt., udgår.
Af et mindretal (V og EL), tiltrådt af et mindretal (SF og
FP):
Til § 19 9) I stk. 1 udgår », men ikke«, og i
stedet indsættes: »og«.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 23 10) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. De ved lovens ikrafttræden verserende sager skal
behandles efter de nye regler, jf. dog stk. 3.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Enhedslisten er klar modstander af, at lovforslagets § 4
medfører, at Arbejdsrettens formand og næstformænd beskikkes på livstid frem
til udløbet af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år.
Arbejdsretten er en særlig arbejdsmarkedsdomstol til afgørelse af
parternes aftaler og overenskomster. Den særlige kompetence gør, at det bør
være muligt at foretage løbende ændringer i dommersammensætningen, således at
der er en sammenhæng mellem Arbejdsrettens dommersammensætning og udviklingen
i retsopfattelsen på arbejdsmarkedet.
Det er uholdbart, at fagbevægelsen mister enhver mulighed for at ændre på
sammensætningen af de juridisk uddannede dommere, når de først er beskikket,
ikke mindst, når det tages i betragtning, at fagbevægelsen har denne mulighed
ved faglig voldgift.
Baggrunden for regeringens lovforslag er et forsøg på at efterkomme Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om uafhængighed. Som det
fremgår af betænkningsarbejdet bag regeringens forslag (Betænkning nr.
1318/96, s. 19-20), så stilles der ikke krav om beskikkelse på livstid, men
om en udnævnelsesperiode på 5-6 år samt om uafsættelighed i denne periode.
Enhedslistens ændringsforslag med automatisk rotation efter to
beskikkelsesperioder på hver 5 år medfører, at konventionens krav efterleves,
samtidig med at den i langt højere grad end i dag sikrer mulighed for
fornyelse og udvikling blandt de juridisk uddannede dommere.
Til nr. 2 Enhedslisten er enig med regeringen i, at Arbejdsrettens
sammensætning i dag kan skabe en juridisk uholdbar situation, når f.eks. en
organisation, der anlægger sag ved Arbejdsretten, skal repræsenteres af
organisationer, der har klart modsatrettede interesser i sagen. I sådanne
situationer efterlever Arbejdsretten ikke habilitetskravet. Dette var
eksempelvis tilfældet med den åbenlyst fejlagtige Prosadom i sag nr. 90.328
fra 21. marts 1991.
Enhedslisten kan imidlertid ikke tilslutte sig regeringens forslag til at
løse dette problem. Regeringens forslag er at fjerne organisationernes
dommere, der har den relevante erfaring og viden, således at afgørelsen alene
overlades til en højesteretsdommer uden denne erfaring og viden. Det skal her
understreges, at der kan være tale om sager med afgørende principielle
spørgsmål med store konsekvenser for hele arbejdsmarkedet.
Enhedslistens ændringsforslag sikrer derimod en løsning, hvor
upartiskheden efterleves, uden at de relevante parter mister enhver
indflydelse på afgørelsens udfald. Faglig voldgift er en velfungerende og
bekendt instans, hvor arbejdsretslovens § 22 sikrer retstilstanden på områder
uden voldgiftsregler.
Til nr. 3 Enhedslistens ændringsforslag medfører, at Arbejdsrettens
kompetence til at idømme den enkelte lønmodtager bod bortfalder.
Ændringsforslaget svarer til den holdning, som LO indtog ved den forrige
revision af arbejdsretsloven i 1973, og som LO efterfølgende har bekræftet i
»Fremtidens Arbejdsret« - vedtaget på LO-kongresserne i 1991 og
1995. Enhedslisten skal her henvise til s. 28 i betænkning nr. 685/1973 fra
det af Arbejdsministeriet nedsatte arbejdsretsudvalg fra 1970: »Af
repræsentanter for Landsorganisationen i Danmark har det været påpeget, at
pålæggelse af bod næppe har den præventive virkning ved arbejdsstandsninger,
som man traditionelt har hævdet. I konsekvens heraf har disse repræsentanter
stillet forslag om, at bod helt bortfaldt, idet lønmodtagernes løntab ved en
overenskomststridig arbejdsstandsning i sig selv udgør tilstrækkelig
begrundelse for ikke at gribe til en arbejdsstandsning uden alvorlig
baggrund.«
Til nr. 4 Der har i Arbejdsrettens praksis udviklet sig en såkaldt 50
pct.-regel, der medfører, at en organisation pålægges bod for
organisationsansvar, alene fordi et flertal af organisationens medlemmer har
været involveret i et overenskomststridigt forhold. Dette er åbenlyst
urimeligt, idet
- organisationen bliver dømt, selv om den med alle midler har forsøgt at
forhindre eller modarbejde en overenskomststridig strejke
- det bliver undertiden organisationsstrukturen, der bliver afgørende for
en beregning af flertallet og ved f.eks. en landsdækkende strejke bliver
dommene forskellige i hver by afhængig af de lokale afdelingsstrukturer.
Til nr. 5 Enhedslistens ændringsforslag er hentet direkte fra LO's forslag
i »Fremtidens Arbejdsret« vedtaget på LO-kongresserne i 1991 og
1995. (Se s. 28 i 1995-udgaven). Der har i de seneste år udviklet sig en
yderst kritisabel praksis, hvor arbejdsgiverne forsøger at normalisere
arbejdet ved at anvende eller gennemføre trussel om bortvisning.
Enhedslisten skal som baggrund for ændringsforslaget henvise til
motiveringen til LO's forslag fra LO-udvalgsbetænkningen om »Fremtidens
Arbejdsret« fra 1991: »Af de her nævnte domme fremgår det, at
arbejdsgiverne har forpligtelse af et vist omfang til at forsøge at løse
stridsspørgsmålet ad fagretlig vej. Udvalget finder på trods af retspraksis
angående bortvisning, at overenskomststridige arbejdsnedlæggelser udelukkende
bør få kollektive arbejdsretlige konsekvenser, hvilket vil sige, at
arbejdstagerne kan dømmes i Arbejdsretten til at normalisere arbejdet og
blive idømt bod for den foretagne arbejdsstandsning. Kan arbejdsgiverne ikke
ved organisationernes hjælp eller en dom i Arbejdsretten få arbejdet
normaliseret, bør konsekvensen, som foreslået i programmet, alene være, at
der kan iværksættes en retshåndhævende arbejdsstandsning i henhold til de
almindelige arbejdsretlige regler herom.
De almindelige arbejdsretlige regler foreskriver således, at inden en
retshåndhævende arbejdsstandsning iværksættes, skal retsligt skridt være
forsøgt og have vist sig virkningsløst. Endvidere skal den retshåndhævende
arbejdsstandsning varsles, jf. Hovedaftalens § 2, stk. 3, 2. pkt.«
Til nr. 6 Enhedslistens ændringsforslag svarer til LO's ændringsforslag
til arbejdsretsloven, vedtaget i »Fremtidens Arbejdsret« fra
LO-kongresserne i 1991 og 1995. Baggrunden er bl.a. den skandaløse
arbejdsretsdom under HT-konflikten, hvor SiD's formand blev idømt en bod på
20 mio. kr. for at udtale sig.
Til nr. 7 Enhedslistens ændringsforslag svarer til LO's ændringsforslag
til arbejdsretsloven vedtaget i »Fremtidens Arbejdsret« fra
LO-kongresserne i 1991 og 1995. Enhedslisten skal henvise til s. 109 i
LO-udvalgsbetænkningen fra 1991:
»Bygger en kollektiv overenskomst på minimallønssystemet, indeholder
overenskomsten alene minimallønninger, der fungerer som den absolutte
bundgrænse for arbejdstagernes personlige lønninger. Under
minimallønssystemet forudsættes det således, at der sker afvigelser fra de
fastlagte lønsatser.
Det er endvidere en klar forudsætning, at der foregår frie forhandlinger
om højere lønninger mellem arbejdsgiveren og den enkelte arbejdstager uden
indblanding fra organisationerne. Organisationerne har imidlertid ret til at
vejlede og informere deres medlemmer om lønforholdene.
Relativt hyppigt forekommer der inden for minimallønssystemet sager, hvor
lønmodtagerorganisationerne i bestræbelserne på at forbedre deres medlemmers
forhold fremkommer med udtalelser, der kan forstås som opfordringer til
arbejdsnedlæggelser eller affolkning. Eksempelvis kan det nævnes, at Dansk
El-Forbund i første halvår af 1986 indrykkede annoncer i aviserne med
oplysninger om lønniveauet i forskellige geografiske områder og med
opfordring til medlemmerne om at stille lønkrav. Hvis lønkravene ikke blev
opfyldt, blev medlemmerne opfordret til at søge andet arbejde. I
Arbejdsrettens dom (sag. nr. 86.149) blev Dansk El-Forbund pålagt
organisationsansvar, idet Arbejdsretten fandt, annoncekampagnerne var
overenskomststridige, idet de ikke opfyldte det krav til neutral orientering
og vejledning om lønforhold, herunder lønudviklingen, som efter praksis er
gældende inden for minimallønssystemet med løfteparagraf for at sikre, at den
individuelle lønfastsættelse sker ved fri forhandling uden nogen som helst
indblanding fra organisationernes side.«
At en annoncekampagne som ovennævnte betragtes som et overenskomstbrud fra
lønmodtagerorganisationens side, må betegnes som et problem for
minimallønssystemet. Det må anses for værende i begge overenskomstparters
interesse at opfatte annoncer af den nævnte karakter som en legitim ret for
organisationen til at udtrykke sin opfattelse om forhold, som alle er klar
over via overenskomsten er henlagt til lokale drøftelser på virksomheden. Det
foreslås derfor i programmet, at den nuværende retspraksis vedrørende
organisationsansvar i forbindelse med lønmodtagerorganisationernes
lønkampagner ændres.
Til nr. 8 Konsekvensen af § 13 er, at Folketinget ved lov fratager den
direkte overenskomstpart retten til selv at anlægge og procedere en sag for
Arbejdsretten, idet loven tillægger eventuelt overordnede organisationer,
f.eks. et kartel eller en hovedorganisation, denne kompetence. Herved
tillægger arbejdsretsloven den overordnede organisation procesmonopol.
Det følger heraf, at en hovedorganisation kan afvise at føre sagen eller
føre sagen på en måde, der ikke svarer til ønskerne hos den direkte
overenskomstpart - eksempelvis et forbund - i sagen. Dette er i strid med
grundlæggende retssikkerhedsgarantier for den direkte part i sagen og må
antages at være i strid med ILO-konvention nr. 98 og muligvis Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11. Dertil kommer betydelige
fortolkningsproblemer på baggrund af den igangværende karteludvikling inden
for LO-området, hvor lovgivningen kan risikere at overdrage kompetencen til
karteller imod det enkelte forbunds ønske. Den direkte overenskomstpart, f.
eks. et forbund, kan selvfølgelig gennem medlemskab af LO selv have været med
til at beslutte, at man ønsker at overdrage kompetencen i arbejdsretssager
til LO, men det er da i givet tilfælde en beslutning, der er taget internt i
fagbevægelsen i modsætning til et indgreb fra Folketinget i
kompetencefordelingen.
Til nr. 9 Venstres medlemmer af udvalget mener, at dissenser bør fremgå af
Arbejdsrettens domme. Herved bliver det offentligt kendt, i hvilken
udstrækning væsentlige meningsforskelle har gjort sig gældende i
dommerkollegiet.
Enhedslistens medlem af udvalget har følgende bemærkninger til
ændringsforslaget:
Ændringsforslaget medfører, at der af arbejdsretdomme fremgår oplysning om
de forskellige meninger under afstemningen (dissens). På baggrund af
Arbejdsrettens sammensætning finder Enhedslisten, at det er mest betryggende
for udviklingen i retstilstanden og for det interne demokrati i
organisationen, at alle parter - herunder ikke mindst fagbevægelsens
medlemmer - har mulighed for at få kendskab til den enkelte dommers
afgørelse.
Til nr. 10 Bestemmelsen skal sikre, at de sager, der er indbragt for
Arbejdsretten før 1. marts 1997 og endnu ikke er færdigbehandlet, skal
behandles efter de nye regler. Herved vil bl.a. uorganiserede arbejdsgivere
og lønmodtagerorganisationer, der ikke har indflydelse på valg af ordinære
dommere, have mulighed for at benytte det nye regelsæt, hvorefter en part kan
vælge, at formandskabet alene træffer afgørelsen.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren:
Til § 23 11) I stk. 1 ændres »1. marts« til:
»15. marts«.
Bemærkninger
Til nr. 11 Det foreslås, at lovens ikrafttræden fastsættes til den 15.
marts 1997.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
ÆndringsforslagAf et mindretal (EL), tiltrådt af et
mindretal (SF):
Til § 12 1) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Der foreligger alene bodspådragende systematiske aktioner, hvor der
på en virksomhed i en vis tidsmæssig sammenhæng forekommer mere end to ikke
spontane overenskomststridige arbejdsnedlæggelser med samme baggrund. Hvor de
systematiske aktioner sammenlagt er på mindre end 15 timer, skal der som
hovedregel være bodsfritagelse.«
2) I stk. 6 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Arbejdsstandsninger begrundet i arbejdsgiverens overenskomstbrud
eller anden urimelig adfærd fra arbejdsgiverens eller dennes repræsentants
side medfører undtagelsesfrit bodsbortfald eller en mild dom.«
3) I stk. 6 indsættes efter 2. pkt., som bliver 3. pkt.,
som nyt punktum:
»Der skal endvidere ikke betales bod for politiske strejker, herunder
især ved arbejdsstandsninger begrundet i lovindgreb, der ændrer
forudsætningerne for de kollektive overenskomster eller tilsidesætter den fri
forhandlingsret.«
Bemærkninger
Til nr. 1 - 3 Enhedslisten ønsker med disse tre ændringsforslag til § 12
at fjerne de mest åbenlyse urimeligheder, der er i forbindelse med pålæggelse
af bod. Alle tre ændringsforslag svarer til ændringsforslag vedtaget på
LO-kongressen i 1991 og 1995.
Baggrunden for ændringsforslagene er i høj grad at den faktiske
domspraksis i realiteten har udhulet de lempelser i bodsspørgsmålet, der var
hensigten ved revisionen af arbejdsretsloven i 1973.
Ændringsforslag nr. 1 medfører, at der ved en systematisk aktion på mindre
end 15 timer gives bodsfritagelse. Dette er i overensstemmelse med reglerne
for bodsfritagelse for kortvarige arbejdsstandsninger, hvor arbejdet
genoptages før eller i umiddelbar forlængelse af fællesmødet. Det virker helt
urimeligt, at en meget kort arbejdsstandsning medfører bod.
Ændringsforslag nr. 2 medfører, at der er bodsfritagelse eller en meget
mild dom, når arbejdsstandsningen er begrundet i arbejdsgiverens
overenskomstbrud eller anden urimelig adfærd fra arbejdsgiverens eller dennes
repræsentants side. I disse situationer er arbejdstagernes arbejdsnedlæggelse
fremprovokeret af arbejdsgiverens adfærd, og der er derfor klare formildende
omstændigheder, der i henhold til loven og dens forarbejder kan begrunde
bodsbortfald eller bodslempelse.
Ændringsforslag nr. 3 ændrer ved den nuværende domspraksis, hvor
arbejdstagere, der har deltaget i politiske strejker, som ikke er vendt mod
arbejdsgiveren, idømmes bod.
Enhedslisten foreslår, at arbejdstagere, der deltager i politiske
strejker, ikke skal pålægges bod, hvilket især skal gælde ved
arbejdsstandsninger begrundet i lovindgreb, der undergraver de kollektive
overenskomster eller tilsidesætter den fri forhandlingsret. Sådanne
arbejdsstandsninger kan være provokeret af lovgivningsmagtens indgriben i
overenskomstsituationen, eksempelvis hvor parternes overenskomstforhandlinger
ikke har ført til enighed om en ny overenskomst og der derfor trues med
arbejdsstandsninger. Lovgivningsmagten har i sådanne situationer flere gange
grebet ind ved at forlænge de gældende overenskomster ved lov eller ved at
ophøje et af parterne forkastet mæglingsforslag til lov. Lovgivningsmagtens
indgriben bringer det arbejdsretlige system og dermed også
overenskomstsystemet i fare, idet den fri forhandlingsret er uløseligt
forbundet med parternes fri aktionsret, der ved lovgivningsmagtens indgriben
bliver tilsidesat. Politiske strejker iværksat med baggrund i et lovindgreb,
der undergraver de kollektive overenskomster eller tilsidesætter den fri
forhandlingsret, foreslås gjort bodsfri.
Enhedslisten skal afslutningsvis understrege, at den eneste holdbare
løsning er at indskrænke fredspligten i ovennævnte situationer, men det
kræver ændringer i hovedaftalerne mellem organisationerne.
Enhedslisten støtter derfor de aktuelle initiativer i fagbevægelsen med
henblik på at få opsagt og genforhandlet hovedaftalen, bl.a. med henblik på
at udvide konfliktretten således, at grundlaget for afgørende dele af
arbejdsretslovens bodsbestemmelser bortfalder.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 181 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDSMARKEDET M.V. NR L 181 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 31. maj 1996
- 1996 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPFYLDELSE AF BESKÆFTIGELSESKRAVET EFTER SYGDOM, BARSEL, BØRNEPASNINGSORLOV M.V.) NR L 156 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1997
- 1996 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER (AFSTEMNINGS- OG SAMMENKÆDNINGSREGLERNE) NR L 15 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. februar 1997
- Betænkning over Forslag til ferielov Retsinformation · 11. maj 2000
- 1996 BTL 154 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ NR L 154 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juli 1997
- 1995 BTL 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET NR L 13 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 15. april 1996