1996 BTB 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STRAKS AT TILBAGEBETALE AMBI NR B 107 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer) forslaget til
folketingsbeslutning til forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker ikke at stemme for
beslutningsforslaget, idet de af skatteministeren afgivne svar lægges til
grund for stemmeafgivelsen.
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse
uændret.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter
Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Bilag
Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Vil ministeren give udvalget en udtømmende liste over, hvilke brancher der
har fået ambi-tilbagebetaling accepteret?
Spørgsmål 2:
Vil ministeren give udvalget en liste over, hvilke forhold der i dag kan
udløse tilbagebetaling af ambi uden unødig forsinkelse? Med forhold tænkes på
kontrakter, prisaftaler m.v.
Spørgsmål 4:
Læs alt
Vil ministeren give et skøn over, hvor mange af de oprindelige 55 mia. kr.
i ulovligt opkrævet ambi der forventes tilbagebetalt?
Svar:
Af skatteministerens svar af 21. april 1992 på spørgsmål 25 og 37 (L 259 -
bilag 10 og 12) til Folketingets Skatteudvalg fremgår det, at det samlede
brutto indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1988-1991 udgjorde ca. 50
mia. kr., at der i samme periode er udbetalt negativ ambi med ca. 23 mia.
kr., og at virksomheder set under et i 4-års-perioden har sparet
arbejdsgiverafgifter i størrelsesordenen ca. 50 mia. kr. i forhold til de i
1987 gældende regler.
Ved behandling af krav om tilbagebetaling af ambi skal sparede
arbejdsgiverafgifter efter gældende retspraksis modregnes i betalt ambi ved
beregning af tilbagebetalingsbeløbet.
Indtil udgangen af april 1997 har ca. 11.600 virksomheder rejst krav om
tilbagebetaling af ambi med i alt ca. 1,3 mia. kr.
På nuværende tidspunkt er der efter reduktion med sparede
arbejdsgiverafgifter tilbagebetalt ambi til ca. 5.400 virksomheder med ca.
144 mio. kr. Hertil kommer udbetaling af renter m.v. på ca. 103 mio. kr. Der
er således i alt udbetalt ca. 247 mio. kr.
Der er meddelt afslag på tilbagebetaling af ambi til ca. 2.500
virksomheder.
Det er meget svært at skønne over, hvor mange af de oprindeligt indbetalte
ambi-kroner der forventes tilbagebetalt.
Hvis det forudsættes, at der ikke skal ske tilbagebetaling for andre krav
end de nedenfor anførte, kan et forventet tilbagebetalingsbeløb på nuværende
tidspunkt skønsmæssigt beregnes til ca. 380 mio. kr.
Hertil kommer renter, der p.t. udgør ca. 85 pct. af
tilbagebetalingsbeløbet.
Beregningerne er foretaget på baggrund af gennemsnitlige
tilbagebetalingsbeløb pr. virksomhed og forventede yderligere antal sager
vedrørende de nedenfor anførte krav. For så vidt angår sundhedssektoren -
bortset fra speciallægerne - er beregningerne dog foretaget på baggrund af
statistiske oplysninger om indbetalt ambi.
Hvis ovennævnte forudsætninger holder, forventes lov om tilbagebetaling af
ambi således på nuværende tidspunkt at kunne medføre udbetaling af i alt ca.
700 mio. kr., men det må understreges, at der er tale om et forsigtigt skøn.
For så vidt angår, hvilke brancher der har fået accepteret
ambitilbagebetaling, og hvilke forhold der i dag kan udløse tilbagebetaling
af ambi uden unødig forsinkelse, kan det oplyses, at der kan ske
tilbagebetaling af ambi til følgende brancher for de i parentes anførte krav,
da ambi for disse krav ikke generelt kan anses for overvæltet:
- advokater (takstbundne salærer),
- auktionsvirksomheder (salærer vedrørende ikke momsregistrerede
rekvirenter),
- alment praktiserende læger (overenskomstfastsatte honorarer),
- fiskere (sild, makrel og fladfisk for 1988-1991 og rejer for 1988),
- fodterapeuter (overenskomstfastsatte honorarer),
- importører (importerede produkter i reel konkurrence med dansk
producerede produkter),
- kiropraktorer (overenskomstfastsatte honorarer),
- kliniske tandteknikere (overenskomstfastsatte honorarer),
- speciallæger (overenskomstfastsatte honorarer),
- spilleautomattudlejere (lejeindtægter fra spilleautomater),
- sukkerroedyrkere (salg af sukkerroer),
- tandlæger (overenskomstfastsatte honorarer),
- udlejere af fast ejendom/kontraktsager (aftaler/kontrakter indgået,
inden ambien blev en kendt omkostningsfaktor),
- andre sager, hvor særlige forhold har gjort sig gældende (f.eks.
bookingfirmaer og visse fonde).
Hvis disse virksomheder fremsætter andre krav, kan der naturligvis ske
tilbagebetaling herfor i det omfang, det kan godtgøres, at den tilbagesøgende
virksomhed har lidt et tab.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er så markant en forskel på
ekspeditionstiden hos skattemyndighederne, alt afhængig af, om det er det
offentlige, der skal tilbagebetale skatter til borgerne, eller
skattemyndighederne, der skal tilbagebetale for meget erlagte skatter til
borgerne?
Svar:
På baggrund af bemærkningerne til beslutningsforslaget går jeg ud fra, at
de to situationer, der ønskes stillet over for hinanden, er henholdsvis den
situation, hvor det offentlige skylder borgeren penge, og den situation, hvor
borgeren skylder det offentlige penge.
I spørgsmålet er indlagt den forudsætning, at der er en markant forskel på
ekspeditionstiden i de to situationer. Dette er ikke rigtigt. Skylder det
offentlige borgeren penge, for eksempel i form af overskydende skat, negativ
moms o.l., er der i loven fastsat frister, inden for hvilke tilbagebetaling
skal ske. Det samme gælder for borgerens indbetaling af restskat, moms m.v.
I sagerne om tilbagebetaling af ambi sker udbetalingen til virksomheden
inden for 14 dage efter Told- og Skattestyrelsens afgørelse om, at
virksomheden har krav på tilbagebetaling af ambi. En ekspeditionstid på 14
dage må betegnes som ganske rimelig.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget tages der ved sammenligningen
mellem de to situationer udgangspunkt i datoen den 31. marts 1992, hvor
EF-Domstolen afsagde dom om, at ambien var i strid med fællesskabsretten.
Dette må bero på en misforståelse. Der er med EF-Domstolens dom ikke taget
stilling til, om den enkelte virksomhed har krav på tilbagebetaling. En
stillingtagen hertil skal ske på grundlag af dansk rets almindelige regler,
hvilket indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af, om
virksomheden har overvæltet ambien. Først når denne vurdering er foretaget og
styrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden har krav på
tilbagebetaling, kan man tale om en situation, hvor det offentlige skylder
virksomheden penge.
Der er fremsat ca. 11.600 krav om tilbagebetaling. Skattemyndighederne har
bestemt ikke forsøgt at forhale afgørelsen af disse sager. Der er truffet
afgørelse i 7.900 sager. Der er sket tilbagebetaling i 5.400 af disse, mens
der er givet afslag i 2.500 sager. Af de resterende 3.700 sager har 1.750
været stillet i bero efter anmodning fra virksomhederne.
Langt hovedparten af de berostillede sager vedrører krav fra alment
praktiserende læger. Sagerne har afventet udfaldet af en række verserende
retssager. Told- og Skattestyrelsen har imidlertid sidst i april truffet
afgørelse om, at der kan ske tilbagebetaling af ambi vedrørende de
praktiserende lægers overenskomstbundne honorarer, hvilket betyder, at disse
sager nu vil kunne afgøres.
Skattemyndighederne arbejder ligeledes på at få afsluttet de 1.950 sager,
der herudover er under behandling, inden for kort tid.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren oplyse, hvad der er sket i sukkerroe-ambisagen?
Svar:
Det kan oplyses, at tilbagebetaling af ambi til sukkerroedyrkere forløber
planmæssigt.
På nuværende tidspunkt er der for salg af sukkerroer udbetalt i alt ca.
41,5 mio. kr. inkl. renter.
Som det fremgår af mit svar af 11. marts 1997 på spørgsmål nr. S 1596
rejst den 4. marts 1997, står sukkerroedyrkernes organisationer ikke bag den
kritik af ToldaSkats beregningsmodel, der senest er kommet til udtryk i
dagspressen ultimo februar 1997.
Organisationerne har heller ikke efterfølgende rejst kritik af den
anvendte beregningsmodel. Det må derfor antages, at organisationerne er enige
med ToldaSkat i, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi, der aldrig er
indbetalt.
Spørgsmål 6:
På hvilket administrativt grundlag har ministeren besluttet, at der ikke
kan tilbagebetales ambi for torsk?
Efter »Geysir-dommen« (afsagt 28. marts 1996) har ministeren i
brev af 14. november 1996 meddelt Danmarks Fiskeriforening, at dommen ikke
giver grundlag for tilbagebetaling af ambi for andre arter end sild, makrel
og rødspætter. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilke undersøgelser der
giver grundlag for Told og Skats beslutning om, at der for torsk ikke gælder
sådanne særlige forhold, at det generelt kan fastslås, at der ikke er sket
overvæltning af ambi ved salg.
Spørgsmål 7:
På hvilket administrativt grundlag har ministeren besluttet, at der kan
tilbagebetales ambi for rødspætter?
Efter »Geysir-dommen« (afsagt 28. marts 1996) har ministeren i
brev af 14. november 1996 meddelt Danmarks Fiskeriforening, at dommen ikke
giver grundlag for tilbagebetaling af ambi for andre end sild, makrel og
rødspætter. I dommen er specifikt nævnt arterne sild og makrel. Men det
fremgår ikke af meddelelsen af 14. november 1996, hvilke undersøgelser der
giver grundlag for Told og Skats beslutning om, at der for rødspætter gælder
sådanne særlige forhold, at det generelt kan fastslås, at der ikke er sket
overvæltning af ambi ved salg.
Spørgsmål 8:
Told og Skat har tabt den eneste retssag, der indtil videre er afgjort
vedrørende tilbagebetaling af ambi til fiskeriet. Told og Skat valgte selv
ikke at anke denne afgørelse. Er der en saglig begrundelse for, at man
forventer at vinde de kommende retssager om tilbagebetaling af ambi til
fiskeriet?
Det er blevet oplyst, at Told og Skat indtil videre kun vil tilbagebetale
ambi for sild, makrel og rødspætter. Derfor vil Danmarks Fiskeriforening på
vegne af fiskerne i nærmeste fremtid anlægge en række retssager vedrørende
andre fiskearter (hvilket ministeren også er bekendt med).
Spørgsmål 9:
Mener ministeren, at det fremmer skatteydernes tillid til Told og Skat, at
Told og Skat i værste fald skal tabe op til 10 retssager, før fiskerne kan få
deres berettigede krav om tilbagebetaling af ambi opfyldt?
Fra et skatteydersynspunkt kan det være svært at se fornuften i, at der
skal føres så mange retssager for at få afgjort betingelserne for
tilbagebetaling af ambi inden for blot en erhvervsgren. Det er vigtigt, at
skatteyderne har tillid til, at skattemyndighederne følger loven, både i
tilfælde, hvor retsafgørelser er til fordel for skattemyndighederne, og når
dette ikke er tilfældet.
Svar:
Virksomheder, der har betalt ambi efter momsmetoden, kan få denne
tilbagebetalt, medmindre ambien må anses for overvæltet på senere
omsætningsled. At overvæltningssynspunktet anerkendes i dansk ret, er
tiltrådt af Højesteret i dommene af 15. marts 1994 vedrørende Denkavit
Internationaal B.V. og Bose A/S.
Ved bedømmelsen af, om overvæltning havde fundet sted, lagde Højesteret i
dommene til grund, at ambi ud fra en isoleret betragtning på et marked med
fri prisdannelse i almindelighed vil blive overvæltet fuldt ud på senere
omsætningsled på samme måde som moms.
Geysir-sagen vedrørte spørgsmålet om tilbagebetaling af ambi til et
partrederi, som ejede et større fiskerfartøj, der fiskede sild og makrel især
i Nordsøen.
Den nærmere beskrivelse under sagen af de forhold, der gjorde sig gældende
på det marked, hvor fangsten blev afsat, viste, at der ikke var tale om et
marked med fri prisdannelse. Det helt afgørende var, at der var få opkøbere,
der alle fulgte den fremgangsmåde ikke at give danske fiskere kompensation
for ambi. Det blev blandt andet påvist ved, at køberne gav samme pris for
udenlandsk og dansk landede fisk, selv om de fik det ambi-beløb på 2,5 pct.,
som fiskerne havde betalt til staten, retur fra toldvæsenet ved køb af dansk
landede fisk. Ved køb af udenlandsk landede fisk var der intet refusionsbeløb
til opkøberne, men som nævnt bød de alligevel samme priser.
Der var således tale om et meget specielt marked, hvor de almindelige
prismekanismer efter samstemmende vidneforklaringer ikke havde virket.
Skatteministeriet kunne på den baggrund tiltræde Østre Landsrets dom om,
at der skulle ske tilbagebetaling af ambi med fradrag for sparede
arbejdsgiverafgifter. Dommen blev derfor ikke anket til Højesteret.
Skatteministeriet måtte herefter tage stilling til rækkevidden af dommen.
Dommens præmisser fandtes ikke specifikt at angå sagsøgerens virksomhed,
men hele det ambi-pligtige salg af sild og makrel til konsum. Fiskere af sild
og makrel til konsum har derfor på baggrund af dommen krav på tilbagebetaling
af ambi med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter.
For så vidt angik andre fiskearter, var det afgørende, om tilsvarende
specielle forhold som for sild og makrel havde gjort sig gældende inden for
det pågældende marked.
Ministeriet iværksatte derfor en undersøgelse for at få klarlagt de
nærmere forhold. Der blev indhentet oplysninger fra en række virksomheder,
der havde opkøbt fisk i ambi-perioden, med henblik på at få tilvejebragt så
præcist et billede som muligt af de markeder, hvorpå de forskellige
fiskearter blev afsat.
Det er jo ikke i sig selv afgørende, om der er tale om en torsk eller en
rødspætte, men om, hvorvidt den ambi, der vedrører salget af den pågældende
fisk, er overvæltet. Om der er sket overvæltning, må normalt afgøres ud fra
en vurdering af forholdene i den enkelte sag. Som det ses i Geysir-sagen, kan
salget imidlertid være sket på et marked, hvor sådanne særlige forhold har
gjort sig gældende, at det generelt kan fastslås, at ambien ikke var
overvæltet.
Konklusionen på baggrund af de foretagne undersøgelser var, at Østre
Landsrets dom ud over tilbagebetaling af ambi vedrørende salg af sild og
makrel gav Skatteministeriet grundlag for at tilbagebetale ambi vedrørende
fiskernes salg af rødspætter og andre fladfisk.
Hvad angik de øvrige fiskearter, viste undersøgelserne, at de blev afsat
på markeder, hvor der ikke kunne anses at have gjort sig sådanne særlige
forhold gældende, at det generelt kunne fastslås, at der ikke var sket
overvæltning af ambi i forbindelse med salg af disse fisk.
Således erklærede en række opkøbere, at virkningen af ambi indgik i de
kalkulationer, de foretog for at fastsætte maksimumspriser ved indkøb af
fisk, hvilket betød, at maksimumsprisen ved opkøb af dansk landede fisk alt
andet lige blev forhøjet med 2,5 pct. på grund af indførelsen af ambi, og at
maksimumsprisen ved køb af udenlandsk landede fisk i ambi-perioden var 2,5
pct. lavere end prisen for dansk landede fisk.
Ministeriet fandt således ikke, at der var tilvejebragt et grundlag, der
gav ministeriet mulighed for administrativt at tilbagebetale ambi til
fiskerne i videre omfang.
Det må holdes for øje, at vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling
af ambi, tager udgangspunkt i, om ambien er overvæltet. Dette er ikke noget,
der kan afgøres for en erhvervsgren som sådan. Østre Landsret har ikke i
Geysir-dommen fastslået, at der generelt skal ske tilbagebetaling af ambi til
fiskeriet, og der er dermed heller ikke taget stilling til, om fiskernes krav
generelt er berettigede.
Told- og Skattestyrelsen har i de konkrete afgørelser, der hidtil er
truffet, ikke fundet, at der er grundlag for tilbagebetaling af ambi
vedrørende fiskeres salg af andre arter end sild, makrel, rødspætter og andre
fladfisk. Begrundelsen herfor er, at ambien må anses for overvæltet.
Skatteyderne kan have fuld tillid til, at skattemyndighederne følger
loven, såvel hvor afgørelser er til fordel for skattemyndighederne, som hvor
dette ikke er tilfældet. Skatteministeriets overvejelser om rækkevidden af
Geysir-dommen og de foretagne undersøgelser er netop udtryk herfor.
Spørgsmål 10:
Hvilke opgaver har Told og Skat måttet nedprioritere for at kunne behandle
ambi-sagerne?
Det skal oplyses, at der i Jyllands-Posten den 5. maj 1997 står, at der er
hentet mandskab fra andre afdelinger for at kunne klare den forventede storm
af krav om tilbagebetaling af ambi.
Svar:
Told- og Skattestyrelsen har som anført i Jyllands-Posten også hentet
personale til behandlingen af ambi-sagerne fra andre afdelinger end den
afdeling, hvor opgaven formelt er placeret.
Medarbejderne er hentet fra alle afdelinger i Told- og Skattestyrelsen og
fra Departementet, og derfor er ingen andre opgaver konkret blevet
nedprioriteret.
Naturligvis kan overflytningen af så mange medarbejdere på kort sigt
bevirke, at ekspeditionstiden for andre opgaver forlænges.
En egentlig nedprioritering har ikke været nødvendig, da de pågældende
medarbejdere kun forventes at skulle beskæftige sig med ambi-sagerne i en
kortere periode.
Tilføjelse til betænkning
Efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev afbrudt og
beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, har
udvalget behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål
til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks
Fiskeriforening, der tillige har haft foretræde for udvalget.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer) forslaget til
folketingsbeslutning til forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) lægger fortsat skatteministerens svar til
udvalget til grund for deres stillingtagen. Alligevel mener Venstre og Det
Konservative Folkeparti, at de af Danmarks Fiskeriforening fremførte
synspunkter til skatteministerens fortolkning af Østre Landsretsdommen gør
det nødvendigt at få uddybet svarene, særligt med hensyn til spørgsmålet om
fiskernes mulighed for at påvirke prisdannelsen på fiskerimarkedet samt
vurderingen af de resterende fiskearters omsættelighed og prisdannelse. De
besvarede spørgsmål har ikke skabt en entydig klarhed, som Venstre og Det
Konservative Folkeparti havde ønsket.
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse
uændret.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter
Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF UVILDIG ADVOKATBISTAND OG JURIDISK EKSPERTISE FOR STATEN NR B 19 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 17. august 1995
- 1991 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF KRAV OM TILBAGEBETALING AF ARBEJDSMARKEDSBIDRAG M.V. NR L 259 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- 1987 BTB 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN NR B 7 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1988
- 1991 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG OG OM ÆNDRING AF MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) (TILLÆGSMOMS PÅ 3 PCT.) NR L 123 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- 1987 BTB 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORHØJELSE AF DEN SKATTEFRI BUNDGRÆNSE (FORHØJELSE AF PERSONFRADRAG) NR B 23 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTB 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRÆMIERING AF OPSPARING NR B 45 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1989