Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTB 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ADGANG TIL AT OPRETTE TVÆRFAGLIGE ARBEJDSLØSHEDSKASSER NR B 104 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTB 104Betænkning over beslutningsforslagFolketinget31. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren. Nogle af disse spørgsmål har

arbejdsministeren besvaret skriftligt. Tre af udvalgets spørgsmål og

arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget

til vedtagelse uændret.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 2:

»Hvad var forudsætningerne for Kristelig A-kasses godkendelse?»

Svar:

Kristelig Arbejdsløshedskasse blev oprindelig statsanerkendt i 1929, men

mistede anerkendelsen efter lovændring i 1937.

Under udvalgsarbejdet i forbindelse med ændring af arbejdsløshedsloven i

1950 blev der rejst spørgsmål om at åbne adgang for anerkendelse af kassen på

ny.

Venstre havde fremsat forslag om en tilføjelse til arbejdsløshedsloven,

hvorved det ville blive muligt at anerkende kasser, der ikke var fagligt

afgrænsede.

Det fremgår af udvalgets betænkning, at man under forhandlingerne blev

Læs alt

enige om, at Venstres lovforslag skulle tilbagekaldes, og at der i stedet

skulle indsættes en bestemmelse i ændringsforslaget til arbejdsløshedsloven,

hvorefter Kristelig Arbejdsløshedskasse opnår ret til anerkendelse.

Bestemmelsen blev herefter sat ind som § 3 i ændringsloven, lov nr. 227 af

27. maj 1950, og kassen blev anerkendt den 1. oktober 1950.

Kristelig Arbejdsløshedskasses ret til anerkendelse som tværfaglig fremgår

nu af lovens § 97. I bemærkningerne til lovforslaget 1970 er det anført, at §

97 svarer til § 3 i 1950-loven, og at det findes rimeligt, at kassen beholder

den nuværende adgang til anerkendelse.

Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 25. april 1996 fra

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (B 104 - bilag 1) Spørgsmål nr.

3:

»Udvalget udbeder sig en oversigt over de enkelte a-kassers årlige

administrationsbidrag pr. medlem.«

Svar:

Nedenfor anførte tabel angiver det årlige administrationsbidrag pr.

medlem.

Tabel: Administrationsbidrag pr. 1. januar 1996, fuldtidsforsikrede

(kr.)

---------------------------------------------------------------------

D-nr. Arbejdsløshedskassens navn Hovedkasssen Afdeling Ikke-forbunds-

medlem

---------------------------------------------------------------------

91 Akademikerne 824

45 Beklædnings- og

Textilarbejderne 1.200 480

35 Blik og Rør 768

81 Børne- og Ungdomspæd.,

landsdækkende 960

98 Civiløkonomerne 1.098

82 Danmarks Aktive Handelsrejsende 1.000

18 Danmarks Lærere i Folkeskolen 456

95 DANA 708

76 Danske Sygeplejersker 504

96 EDB-Faget og EDB 1.656

Merkonomerne MERK 1.800

37 El-Faget 1.200 600

10 Erhvervssproglige 1.380

83 Firma-Funktionærerne 1.272

90 Forsvaret 780

62 Funktionærerne og Servicefagene 1.164 0-1.032

92 Funktionærerne og Tjenestemændene 708

3 Grafisk 780

53 Handels- og Kontorfunktionærerne 1.392

86 Ingeniørerne 972

77 Journalisterne 1.176

73 Kristelig 1.488

43 Kvindelige Arbejdere 1.740

67 Lederne 780

88 Magistrene 888

40 Malersvendene 780

93 Maritim 1.512

24 Metalarbejderne 1.131

34 Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejderne 301 789

17 Offentligt ansatte 1.233

21 Pædagogiske Medhjælperes Fælles 1.452

2 Restaurations- og

Bryggeriarbejderne 1.843 461

94 Selvstændige Erhvervsdrivende 474

7 Snedker- og Tømrerfaget 1.020 408

14 Socialpædagogerne 1.044

15 Specialarbejderne 612 622

57 Statstjenestemændene og

Teleforbundet 660

72 Teknikerne 1.380

8 Træindustriarbejderne 744 720

---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål nr. 4:

»Ministeren bedes forklare de store forskelle i

administrationsomkostningerne i de enkelte a-kasser.«

Svar:

A-kasserne er private foreninger, der inden for rammerne af

arbejdsløshedsforsikringsloven selv fastlægger deres

administrationsomkostninger, dog således at administrationsudgifterne skal

holdes på et forsvarligt niveau.

A-kassernes udgiftsniveau bestemmes af mange individuelle faktorer, f.eks.

struktur, fagligt område, ledighedsfrekvens, ledighedsmønster (f.eks. om der

er tale om mange kortvarige ledighedsforløb eller længere sammenhængende

ledighedsperioder), serviceniveau, beliggenhed, antal afdelinger m.v.

Det kan endvidere anføres, at a-kasserne selv vælger visse

omkostningsfaktorer såsom prioritering af serviceniveau og information til

medlemmerne, ligesom a-kasserne kan vælge meget forskellige

lokalefaciliteter, lønniveau m.v.

Der er ligeledes mange forskelligartede forhold, som har indflydelse på

administrationsomkostningernes størrelse hos den enkelte a-kasse. Kassernes

regnskab behandles på kassernes delegeretmøder/generalforsamlinger. Det er

således op til medlemsdemokratiet at forholde sig til det

administrationsniveau, kassernes ledelse har fastlagt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter