1992 BTB 94 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1990 NR B 94 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne
endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1990 samt de
af statsrevisorerne afgivne beretninger.
I forbindelse med gennemgangen af betænkningen og beretningerne har
udvalget stillet spørgsmål til en række ministre. Ministrenes skriftlige
besvarelser af spørgsmålene er optrykt i bilaget til nærværende betænkning.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle
statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til
grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor
også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de
årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har
været anledning hertil.
Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske
udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og
udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte
ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en
forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som
omfattes af kritikken.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler
følgende:
Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for
1990. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet.
Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1990
opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale.
At Fremskridtspartiet indstiller statsregnskabet til vedtagelse, skal ikke
tages som udtryk for, at man giver samtykke til det store overforbrug, der
også fandt sted i 1990.
Ved behandlingen af statsregnskabet for 1989 som ved de mange tidligere
års statsregnskaber var vi overoptimistiske og troede, at grænsen for det
folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har det
Læs alt
været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i
statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må
grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye udgifter
eller afviser at gennemføre besparelser, så er de stigende statsbudgetter
udtryk for en uhyggelig tendens.
Mens hele Østeuropa er i opbrud og skriger efter fri markedsøkonomi og
»mindre stat«, går vi den modsatte vej. Velfærdsstatens bedrag
betyder daglig salamireduktion af befolkningens frihed. Frihed er bedst
defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for begunstigelse af nogle
grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for andre grupper.
Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger,
statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion
af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at
Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere
udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til
kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne.
Rigsrevisionen og statsrevisorerne er vigtige redskaber til at sikre det
sidste. Vi forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager
revisorernes betænkning alvorligt og strammer sig op.
Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med
statsrevisorerne følgende:
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 1990 Statsregnskabet for finansåret 1990
godkendes.
Baadsgaard (S) Thor Pedersen (V) Frank Jensen (S) Klaus Hækkerup (S) Hans
Erenbjerg (S) Pia Gjellerup (S) nfmd. Erik B. Smith (S) Jes Lunde (SF)
Peter Duetoft (CD) Anne Birgitte Lundholt (KF) Henning Andersen (KF) Karen
Højte Jensen (KF) Mejdahl (V) Svend Heiselberg (V) Kim Behnke (FP)
Bilgrav-Nielsen (RV) fmd. Glønborg (KRF) Bilag
Finansministeriet
FINANSMINISTERIET
Den 6. april 1993
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer svar på udvalgets spørgsmål af 17.
marts 1993 - § 7, bilag 80. Vedr. SR90.
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft
Til Finansudvalget
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål af 17. marts 1993
vedr. § 7-bilag 80, vedr. SR90
Spørgsmål 3:
»Hvilke initiativer vil regeringen tage til opfølgning af
statsrevisorernes understregning af, at hvor selvejende institutioner
modtager statsmidler, skal der sikres tilsynsmyndigheden beføjelser i samme
omfang, som fondslovgivningen giver fondsmyndigheden, herunder
søgsmålskomperence«.
Svar:
Finansudvalget henviser i fremsendelsesskrivelsen vedrørende spørgsmålet
til statsrevisorberetning 11/90 om selvejende institutioners retlige stilling
sammenholdt med endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1990,
side 227-243. Statsrevisorerne anførte i den endelige betænkning over
statsregnskabet på side 243 følgende:
»Statsrevisorerne ønsker udtrykkeligt at understrege, at hvor
selvejende institutioner modtager statsmidler, skal der sikres
tilsynsmyndigheden beføjelser i samme omfang, som fondslovgivningen giver
fondsmyndigheden, herunder søgsmålskompetence«.
Den citerede bemærkning har relation til den redegørelse af 12. oktober
1992 fra undervisningsministeren, som er optrykt i den endelige betænkning.
Undervisningsministeren tilkendegav i denne redegørelse, at han i videst
mulige omfang ville søge at opnå lovhjemmel vedrørende søgsmålskompetence i
forbindelse med pålæggelse af erstatningsansvar for bestyrelser for visse
selvejende uddannelsesinstitutioner.
I sit notat til statsrevisorerne anførte rigsrevisor, at han finder dette
tilfredsstillende. I anledning af, at undervisningsministeren anfører, at en
sådan søgsmålskompetence ikke vil blive søgt f.s.v. angår frie grundskoler,
private gymnasieskoler og HF-kurser, finder rigsrevisor principielt, at
undervisningsministeren som minimum bør sikre de samme tilsynsbeføjelser,
herunder søgsmålskompetence, som tilkommer fondsmyndigheden i henhold til
fondslovgivningen.
Ved sin påtegning tilslutter statsrevisorerne sig dette synspunkt.
Da denne del af spørgsmålet således vedrører Undervisningsministeriets
område, er spørgsmålet videresendt til dette ministerium med henblik på
besvarelse.
Det bemærkes, at regeringen ikke har planer om at søge generel
lovhjemmel til at meddele tilsynsmyndigheden søgsmålskompetence i sager om
selvejende institutioner. Dette skyldes, at de selvejende institutioner har
meget forskellig baggrund og forskellige fundatsbestemte styringsmæssige
forhold. Den tværministerielle arbejdgruppe, der i 1989 afgav betænkning om
selvejende institutioner - og hvori deltog både Rigsrevisionen og
Justitsministeriet - anbefalede ikke en sådan generel løsning.
Spørgsmål 4:
»Vil det specielt for så vidt angår bestyrelsesansvaret blive
overvejet at indføre samme regler, som gælder for bestyrelsesmedlemmer i
aktieselskaber«.
Svar:
I den i svaret på spørgsmål 3 nævnte betænkning fra arbejdsgruppen om
selvejende institutioner blev bestyrelsesmedlemmers ansvar undersøgt. Af
undersøgelsen fremgår, at bestyrelsesmedlemmer i selvejende institutioner er
underkastet dansk rets almindelige erstatningsregel (culpareglen). Af
retspraksis fremgår imidlertid, at denne erstatningsregel ikke anvendes lige
strengt i alle situttioner. Der er således en tendens til at skærpe kravene
til forsvarlig handlemåde, når der er tale om personer, som udøver et
erhverv. Kravene til den professionelle erhvervsmand, advokaten eller
revisoren, der indtræder i en aktieselskabsbestyrelse, vil således være
strengere end kravene til det bestyrelsesmedlem, som - måske af mere
idealistiske grunde - er indtrådt i bestyrelsen for en tilskudsmodtagende
kulturinstitution eller offentlig, almennyttig selvejende institution.
En regel om, at medlemmer af selvejende institutioners bestyrelser skal
være undergivet de samme regler, som gælder for bestyrelsesmedlemmer i
henhold til aktieselskabsloven, vil næppe blive opfattet som rimelig i alle
tilfælde. Efter Finansministeriets opfattelse vil det være mest
hensigtsmæssigt fortsast at lade bestyrelsesansvaret bero på den praksis, som
domstolene har anlagt.
FINANSMINISTERIET
Den 13. april 1993
Med henvisning til Finansudvalgets skrivelse af 17. marts 1993 fremsendes
i 70 eksemplarer besvarelse af udvalgets spørgsmål vedrørende
Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til Dansk folke-ferie til anlæg af
feriecentre m.v.
Spørgsmål 1:
Anser ministeren det fortsat for udelukket at få adgang til Dansk
folke-feries regnskab før 1988?
Svar:
Jeg har fra Arbejdsministeriet indhentet følgende udtalelse, som jeg kan
henholde mig til:
»Den daværende arbejdsminister har i sin redegørelse af 19. august
1992 til statsrevisorerne svaret bl.a., at det ønskede regnskabsmateriale fra
Dansk folke-ferie ikke er direkte tilgængeligt ad de kanaler, der efter
eksisterende lovgivning er til rådighed for den statslige revision. Der er
ikke siden sket noget, der giver anledning til en anden opfattelse.«
Spørgsmål 2:
Har Justitsministeriets Lovafdeling været hørt over overvejelserne om
tilvejebringelse af det nødvendige lovgrundlag med tilbagevirkende kraft?
Svar:
Jeg har fra Arbejdsministeriet indhentet følgende udtalelse, som jeg kan
henholde mig til:
»Den daværende arbejdsminister har til brug for sin redegørelse ladet
dette spørgsmål undersøge i en arbejdsgruppe, hvor Justitsministeriets
lovkontor var repræsenteret. Justitsministeriet har her tilkendegivet, at man
altid bør være meget varsom med et lovpåbud om udlevering, fordi det er
vanskeligt at kombinere med straffebestemmelser, uden at dette får karakter
af lovgivning med tilbagevirkende kraft, og at man bør vige tilbage fra noget
sådant. Arbejdsministeriet kan endvidere henvise til Justitsministeriets
udtalelse af 3. juli 1992 om spørgsmålet, der vedlægges.«
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft
Til Finansudvalget
JUSTITSMINISTERIET
Lovafdelingen
Den 3. juli 1992
Arbejdsministeriet
Laksegade 19
1063 København K
Arbejdsministeriet har den 1. juli 1992 oversendt et notat om mulighederne
for at få udleveret de manglende regnskabsoplysninger fra Dansk folke-ferie,
med anmodning om Justitsministeriets udtalelse.
Notatet giver Justitsministeriet anledning til følgende bemærkninger:
1. Det er i notatet side 3 anført i forbindelse med omtalen af vedtægtens
§ 7, at det må antages, at det ikke er udelukket i forbindelse med ydelse af
ny støtte til eksisterende feriecentre m.v. at stille betingelse om indsigt i
ældre materiale, som kan være af revisionssaglig betydning i forbindelse med
den fremtidige drift. Såfremt denne mulighed udnyttes, kan Rigsrevisionens
behov (for at få regnskaberne fra 1983-1987) formentlig imødekommes, i hvert
fald delvis, efterhånden som ansøgninger om støtte fremkommer vedrørende de
pågældende virksomheder under Dansk folke-ferie.
Dette afsnit har givet Justitsministeriet anledning til at overveje,
hvorvidt det vil være et lovligt kriterium at gøre det til en betingelse for
imødekommelse af en ansøgning fra Dansk folke-ferie om fremtidig støtte fra
Feriefonden, at der skal fremlægges regnskaber for perioden fra 1983-1987.
2. Arbejdsministeriets cirkulære nr. 57 af 8. april 1988 om vedtægter for
Arbejdsmarkedets Feriefond indeholder følgende bestemmelser:
»§ 4. Arbejdsmarkedets Feriefond anvender fondens midler til
ferieformål for lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til
institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for
lønmodtagere.
§ 5. Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte ved lån eller tilskud
til erhvervelse af arealer, opførelse af feriecentre, eller andre
foranstaltninger til fremme af ferieformål, modernisering af feriehuse m.v.
samt eventuelt til andre ferieformål for lønmodtagere, særligt familier med
små børn.
Vilkår § 6. Støtte ydes efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Feriefond, der i det enkelte tilfælde træffer afgørelse om vilkårene.
§ 7. Støtte skal dog altid gøres betinget af, at Arbejdsmarkedets
Feriefond har fuld indsigt i regnskabsmateriale m.v. vedrørende driften i
feriecentre m.v., der er erhvervet eller opført for fondens midler, eller
hvortil der ydes tilskud til driften.
Cirkulæret er udstedt i medfør af ferielovens § 26, stk. 7, hvoraf det
fremgår, at arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder
bestemmelse om afholdelse af udgifter til fondens administration.
I forarbejderne til § 26 i ferieloven, FT 1973/1974 Tillæg A, sp. 1151
ff., fremgår det af de almindelige bemærkninger, at Feriefonden ved loven
overgår fra at være en under arbejdsministeren stående fond til at være en
selvejende institution. Endvidere fremgår følgende sp. 1151:
»Det foreslås, at vedtægterne for fonden fastsættes af
arbejdsministeren. Det vil i vedtægterne indgå, at arbejdsministeren udpeger
bestyrelsen, herunder dennes formand, efter indstilling af interesserede
organisationer, idet fondens midler primært hidrører fra uhævet
feriegodtgørelse. Vedtægterne vil i øvrigt blive udarbejdet ved forhandling
mellem arbejdsministeren og arbejdsmarkedets organisationer, der er
repræsenteret i Arbejdsministeriets ferieudvalg.«
Forarbejderne indeholder ikke en nærmere præcisering af arbejdsministerens
bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser i vedtægten for fonden.
3. Det er i den forvaltningsretlige teori almindeligt antaget, at en
myndighed, som efter loven skal træffe afgørelse i en konkret sag under
udøvelsen af et vist skøn, ved skønsudøvelsen alene må lægge vægt på saglige
hensyn. Den, der på myndighedens vegne træffer afgørelsen, må ikke lægge vægt
på uvedkommende hensyn som f.eks. hensynet til egne interesser, eller - i
hvert fald i en række tilfælde - myndighedens økonomiske interesser. Denne
forvaltningsretlige grundsætning betegnes i teorien ofte som læren om
magtfordrejning.
Ved magtfordrejning forstås således traditionelt, at der ved en
forvaltningsafgørelse forfølges et ulovligt formål. Ved den oprindelige
formulering af magtfordrejningslæren lagde man afgørende vægt på den
subjektive hensigt, der lå bag afgørelsen. Det var således klart, at
forvaltningspersonellet ikke måtte lade sig lede af hensynet til egne private
interesser, når det udøvede sine offentlige funktioner. Det blev ligeledes
hurtigt klart, at forvaltningen ikke måtte lade sig lede af hensynet til at
varetage andre private personers interesse under udøvelse af sin virksomhed.
Senere har retspraksis udviklet sig derhen, at det ikke blot er sådanne
klare tilfælde, der rammes af magtfordrejningslæren. Også tilfælde hvor
forvaltningen baserer en afgørelse på hensyn, som det ganske vist tilkommer
det offentlige at tilgodese, men hvor det pågældende hensyn er uvedkommende i
forhold til den bestemte sag, der foreligger til afgørelse, har domstolene
fastslået, at der foreligger usaglige hensyn. Det vil som nævnt typisk
forekomme på det økonomiske område, jf. Administration og Borger, 3. udg.,
ved Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard, side 197 f.
I nyere forvaltningsretlig teori opfattes magtfordrejning som spørgsmålet,
om den pågældende forvaltningsmyndighed er båret af sagligt vedkommende
hensyn eller præmisser, jf. Jens Garde, Forvaltningsret, Almindelige Emner,
2. udgave, 1988, side 233 f.
Som en udløber af magtfordrejningslæren har fastlæggelsen af kriterierne
for skønsudøvelsen ved hjælp af formålsbetragtninger (specialitetsprincippet)
spillet en betydelig rolle i dansk forvaltningsret, jf. Bent Christensen,
Hjemmelsspørgsmål, side 98 ff. og Jon Andersen, Forvaltningsret, side 75. Ved
det organisatoriske specialitetsprincip forstås, at en forvaltningsmyndighed
ikke kan varetage hensyn, som det ifølge loven tilkommer en anden
forvaltningsmyndighed at varetage. Ved det materielle specialitetsprincip
sondres der derimod efter hjemmelsgrundlaget, det vil sige mellem de hensyn,
som kan varetages i kraft af flere beføjelser, som tilkommer samme
forvaltningsmyndighed, jf. Garde, a.st., side 235.
4. Ved afgørelsen af, om det i det foreliggende tilfælde vil være et
lovligt kriterium at opstille som betingelse for imødekommelse af en
ansøgning om støtte, at Dansk folke-ferie fremlægger regnskaber for perioden
1983-1987 for det konkrete projekt (feriecenter), som ansøgningen vedrører,
må der lægges afgørende vægt på, om fremlæggelse af de pågældende regnskaber
fra 1983-1987 er et nødvendigt led i sagens oplysning, for at fonden kan
træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Herunder vil det
være nærliggende at se på, om fonden i tiden efter vedtægtsændringen i 1988
ved tilsvarende ansøgninger om støtte har stillet krav om fremlæggelse af de
forudgående regnskaber. Endvidere må der lægges vægt på, om betingelsen
opstilles generelt eller kun skal gælde for så vidt angår Dansk folke-ferie.
Såfremt betingelsen alene opstilles af fonden for at opfylde det ønske,
Rigsrevisionen har om at få adgang til de pågældende regnskaber med henblik
på revision, vil det efter Justitsministeriets opfattelse næppe være
stemmende med de ovenfor nævnte almindelige hensyn til saglig forvaltning.
Justitsministeriet har ikke i øvrigt bemærkninger til det af
Arbejdsministeriet udarbejdede notat.
P.M.V.
Christian Trønning
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Den 20. april 1993
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål af 17. marts 1993
vedr. § 7-bilag 80, vedr. SR90
Finansudvalget har stillet finansministeren ovennævnte spørgsmål, som er
besvaret af finansministeren den 5. april 1993. Finansministeren har samtidig
bedt undervisningsministeren om at afgive svar vedrørende selvejende
uddannelsesinstitutioner.
Spørgsmål 3:
»Hvilke initiativer vil regeringen tage til opfølgning af
statsrevisorernes understregning af, at hvor selvejende institutioner
modtager statsmidler, skal der sikres tilsynsmyndigheden beføjelser i samme
omfang, som fondslovgivningen giver fondsmyndigheden, herunder
søgsmålskompetence?»
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at ministeriet uden tvivl har søgsmålskompetence,
såfremt en selvejende uddannelsesinstitution påfører ministeriet et økonomisk
tab. Ifølge den respektive lovgivning har ministeriet ret til at kræve
tilbagebetaling af tilskud, der er anvendt af institutionen i strid med
regler og givne vilkår.
Det her rejste ønske om søgsmålskompetence angår derfor alene den
situation, hvor institutionen har lidt et tab som følge af
bestyrelsesmedlemmers eller andres adfærd, f.eks. hvis en ansat nægter at
tilbagebetale for meget udbetalt løn. Om bestyrelsesmedlemmers ansvar kan
henvises til finansministerens svar på spørgsmål 4 (§ 7 - bilag 80 - vedr.
SR90).
En regel om søgsmålskompetence har derfor ligesom fondslovgivningens regel
til formål at beskytte institutionens egenkapital.
Som det fremgår af side 227-228 i endelig betænkning over statsregnskabet
for finansåret 1990, er der af undervisningsministeren den 12. oktober 1992
givet tilsagn om fremsættelse af lovforslag vedrørende søgsmålskompetence på
de store institutionsområder som f.eks. erhvervsskoler og private seminarier.
Derimod fandtes det ikke hensigtsmæssigt at indføre samme regler for
friskoler, private grundskoler, private gymnasier og hf-kurser.
Finansministeriet har i sit svar af 2. april 1993 på nærværende spørgsmål
3 svaret, at regeringen ikke har planer om at søge generel lovhjemmel
vedrørende søgsmålskompetencen. Dette skyldes, at de selvejende institutioner
har en meget forskellig baggrund og forskellige fundatsmæssige og
styringsmæssige forhold.
For så vidt angår de private skoleformer som friskoler, gymnasier og
hf-kurser og frie kostskoler mener jeg, at sådanne særlige forhold gør sig
gældende, hvorfor indførelse af søgsmålskompetence ikke vil være
velbegrundet.
Der er tale om frie skoler, bag hvis oprettelse og drift der står en
personligt interesseret og engageret skolekreds, der tillige ved skolepenge
og på anden måde er med til selv at finansiere skolens virke. Efter min
opfattelse er skolekredsen den bedste garant mod, at skolens kapitalapparat
og eksistensgrundlag udhules ved misforvaltning fra bestyrelsens side eller
ved andres misbrug. Det er derfor efter min vurdering helt overflødigt at
tillægge ministeriet en søgsmålsrolle på disse skolers vegne. Det ville nok
også af de folkelige kredse, der står bag disse skoler, blive betragtet som
et utidigt og ubegrundet indgreb i deres traditionelle rettigheder til at
klare problemerne selv.
Anderledes forholder det sig med de uddannelsesinstitutioner, der som
erhvervsskoler, teknika, handelshøjskoler og private seminarier indgår som et
led i den offentlige planlægning af det landsdækkende udbud af de pågældende
uddannelser. Her har staten en direkte interesse i, at disse institutioners
eksistensgrundlag opretholdes, så længe de fortsat indgår i
landsplanlægningen. Disse skoler finansieres fuldt ud af offentlige midler,
og deres kapitalapparat er - i modsætning til de frie skolers - i stor
udstrækning opbygget ved hjælp af statstilskud. Af disse grunde har staten en
selvstændig interesse i, at institutionens kapitalapparat og økonomiske
soliditet ikke undergraves ved misforvaltning eller på anden måde. Hertil
kommer, at der ikke bag disse institutioner står nogen interessekreds, der
kan påtage sig denne opgave.
På denne baggrund er jeg indstillet på at søge hjemmel for
søgsmålskompetence for erhvervsskoler m.fl., hvorimod jeg umiddelbart må
fraråde noget tilsvarende for de alternative skoleformer.
Dette svar fremsendes i 80 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ole Vig Jensen
Til Finansudvalget
Trafikministeriet
TRAFIKMINISTERIET
Den 7. april 1993
I brev af 31. marts 1993 (§ 28-bilag 26, vedr. SR90 § 28) har
Finansudvalget bedt mig besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Af den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1990
fremgår på side 68: »Statsrevisorerne beklager, at Vejdirektoratet
fortsat ikke har tilvejebragt tilfredsstillende regnskabsforhold, og
forventer, at disse forhold omgående bringes i orden.«
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt og hvordan dette forhold er bragt
i orden?
Svar:
Som det fremgår af beretningen, har Vejdirektoratet gennemført en
reorganisering og effektivisering af deres økonomiadministration i 1991,
herunder løsning af de basale problemer vedrørende direktoratets
regnskabsprocedurer og -systemer.
Initiativer, der blev taget i foråret 1991, og som har medvirket til at
sikre, at tingene nu fungerer stabilt, omfatter bl.a.:
En nu afsluttet superbrugeruddannelse, hvor samtlige regnskabsmæssige
procedurer og edb-systemer har været berørt over for ca. 30
økonomimedarbejdere i et forløb over 11/2 år.
Tilretning af edb-systemer og uddata m.v., delvist i samarbejde med de
andre brugere af det system, Regnskab Information og Analyse (RIA), som
Vejdirektoratet anvender, og med Datacentralen.
Udfærdigelse (i samarbejde med et eksternt revisionsfirma) af en ny
regnskabsinstruks for Vejdirektoratet og en tilhørende Økonomimanual.
Regnskabsinstruksen blev godkendt af Trafikministeriet i oktober 1992.
Økonomimanualen ajourføres løbende, senest er dette sket i november 1992.
Det er Trafikministeriets opfattelse, at Vejdirektoratets regnskabsførelse
nu er strammet betydeligt op, og at den i den forløbne periode ikke har givet
anledning til væsentlige problemer.
Spørgsmål 2:
I beretningen om bevillingskontrollen for 1990 fremgår det på side 83, at
statsrevisorerne påtaler, at der er sket udbetaling af lønforskud uden
hjemmel i Danmarks Meterologiske Institut.
Ministeren bedes redegøre for, hvordan denne påtale er blevet fulgt op i
ministeriet.
Svar:
Danmarks Meterologiske Institut har som nævnt i beretningen erkendt den
uhjemlede praksis og på foranledning af Rigsrevisionen straks ændret sin
praksis på det pågældende område. Det er samtidig indskærpet over for den
lønanvisende enhed, at anmodninger om lønforskud skal behandles i
overensstemmelse med de gældende regler. Ministeriet har taget instituttets
oplysning i sagen til efterretning og har besluttet ikke at foretage
yderligere.
70 eksemplarer af dette brev vedlægges.
Med venlig hilsen
Helge Mortensen
Til Finansudvalget
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTB 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1989 NR B 88 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1988 BTB 78 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1986 NR B 78 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. november 1996
- 1989 BTB 74 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1987 NR B 74 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1990
- 1997 BTB 77 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1995 NR B 77 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 5. december 1997
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1998 Retsinformation · 21. november 2000