Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTB 101 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1992 NR B 101 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTB 101Betænkning over beslutningsforslagFolketinget19. april 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 samt de af

statsrevisorerne afgivne beretninger. I forbindelse hermed har udvalget

stillet spørgsmål til ministre, og disses svar på spørgsmålene er optrykt i

det til nærværende betænkning knyttede bilag.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle

statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til

grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor

også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de

årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har

været anledning hertil.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske

udtalelser, som statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne,

og udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte

ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en

forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som

omfattes af kritikken. Udvalget vil endvidere opmærksomt følge de sager, som

rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og

tilfredsstillende afslutning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler

herudover følgende:

Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for

1992. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet.

Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992

opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale.

At Fremskridtspartiet indstiller statsregnskabet til godkendelse, skal ikke

tages som udtryk for, at Fremskridtspartiet giver samtykke til det store

overforbrug, der også fandt sted i 1992.

Ved behandlingen af statsregnskabet for 1991, som ved de seneste mange års

statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen for

Læs alt

det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har

det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i

statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må

grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye afgifter

eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende

statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget

udvist meget store driftsunderskud. Det er medvirkende til, at staten har

akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten

om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige

udgifter reduceres markant.

Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens

frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for

begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for

andre grupper.

Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger,

statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion

af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at

Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere

udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til

kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne er vigtige redskaber til at sikre det

sidste. Fremskridtspartier forventer, at regeringen og de enkelte ministerier

tager revisorernes betænkning alvorligt og strammer op.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med

statsrevisorerne følgende:

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med

hensyn til statsregnskabet for finansåret 1992 Statsregnskabet for

finansåret 1992 godkendes.

Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Klaus

Hækkerup (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Tommy Dinesen (SF) Bjørn Elmquist

(RV) Peter Duetoft (CD) fmd. Thor Pedersen (V) Anders Fogh Rasmussen

(V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Anne Birgitte Lundholt (KF)

Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim Behnke (FP)

Bilag

Finansministeriet

Den 29. marts 1995

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Foranlediget af Finansudvalgets spørgsmål om regeringens initiativer i

forbindelse med statsrevisorernes rapport nr. 17/1991 om EF's strukturfonde

(paragraf 7 - bilag 76, løbenr. 9121) vedlægges Finansministeriets

redegørelse herom, som jeg kan henholde mig til.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

Finansministeriets redegørelse vedrørende spørgsmål fra Folketingets

Finansudvalg om

EU's strukturfonde m.v.

Spørgsmål:

Ad beretning 17/1991 om EF's strukturfonde. II. Fondenes aktiviteter, jf.

statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret

1992, side 111-116.

1. Af den endelige betænkning, side 116, fremgår af statsrevisorernes

bemærkninger til sagen, at statsrevisorerne finder, at Finansministeriet

burde have afklaret den finanslovmæssige behandling af statens

eventualforpligtelse i relation til strukturfondsaktiviteterne.

Statsrevisorerne har i den forbindelse anført, at man forventer, at der

etableres fælles regler for regnskab og revision, samt at ministrene fortsat

arbejder for at koordinere og forenkle deres administration i forhold til

EU's strukturfonde.

På hvilken måde er dette ønske fra statsrevisorerne blevet imødekommet af

regeringen?

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at administrationen af EU's strukturfonde i

Danmark varetages af henholdsvis Landbrugs- og Fiskeriministeriet

(Landbrugsfonden), Erhvervsministeriet (Regionalfonden) og Arbejdsministeriet

(Socialfonden).

På baggrund af indholdet af Statsrevisorernes betænkning (17/1991 om EF's

strukturfonde) nedsatte regeringen et tværministerielt udvalg bestående af de

ovennævnte fondsadministrerende ministerier samt andre berørte ministerier og

organisationer, herunder Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Hovedopgaven for det tværministerielle udvalg var at stille forslag til

øget koordinering og forenkling af strukturfondsadministrationen i Danmark.

Herudover skulle udvalget analysere en række øvrige emner, herunder

spørgsmålet om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for fondene,

opgørelse af additionalitet m.v.

Udvalgets formandskab og sekretariat blev varetaget af

Landbrugsministeriet, mens de øvrige strukturfondsadministrerende ministerier

fik formandskabet for undergrupper, der skulle undersøge særlige spørgsmål.

Det tværministerielle udvalg afgav endelig rapport i sommeren 1994. I

rapporten er blandt andet angivet forskellige modeller til fornyelse og

forenkling af administrationen af strukturfondenes mål 2 (støtte til områder

i industriel tilbagegang) og mål 5 b (fremme af udviklingen i

landdistrikterne). Rigsrevisionen blev efterfølgende underrettet om

rapportens indhold og forslag af udvalgets formandskab.

Med hensyn til status for gennemførelsen af rapportens forslag henholder

Finansministeriet sig til modtagne udtalelser herom fra de

strukturfondsadministrerende ministerier, jf. nedenfor.

De fondsadministrerende ministerier har styrket koordinationen gennem

nedsættelse af en tværministeriel sekretariatsgruppe. Gruppen koordinerer

sagsbehandlingen af projektansøgninger, blandt andet med henblik på at sikre

multifondsaspektet, dvs. et effektivt samspil mellem alle tre fonde for at

opnå den bedst mulige opfyldelse af målene for strukturindsatsen. Den

overordnede koordination varetages af et overvågningsudvalg. I

programopbygningen for indsatsen søges lagt mest mulig vægt på

multifondsaspektet, hvilket statsrevisorerne tillagde særlig betydning i

beretning nr. 17/1991.

Med hensyn til inddragelse af det regionale niveau i beslutningsprocessen

har amtskommunerne udtale- og indstillingsret i forbindelse med

administrationen af såvel mål 2 som 5 b.

Vedrørende mål 2 er amtskommunerne med hensyn til administrationen af

regionalfondsmidler tillagt kompetence til at modtage og behandle

ansøgninger, mens den endelige beslutningskompetence påhviler

Erhvervsfremmestyrelsen, der dog ikke træffer endelig afgørelse i sagerne,

før amtskommunens udtalelse foreligger.

Vedrørende mål 5 b kan den pågældende amtskommune inden for en foreløbig

finansiel ramme afgive en prioriteret indstilling om projekterne til de

statslige myndigheder. Det indgår i administrationsmodellen for mål 5 b, at

et projekt, der af amtskommunen indstilles til afslag med nærmere aftalte

begrundelser, ikke kan opnå tilsagn om tilskud.

Med hensyn til spørgsmålet om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser

for fondene afgav den pågældende undergruppe herom rapport med udkast til

ensartet regnskabs- og revisionsgrundlag for projekter under EU's

strukturfonde ultimo august 1994. Heri anbefaledes blandt andet nedsættelse

af et regnskabsråd med henblik på fortsat harmonisering af dette område.

Arbejdsministeriet havde formandskab og sekretariat for denne gruppe og

sendte efterfølgende rapporten til udtalelse hos Rigsrevisionen.

I slutningen af 1994 gennemførte de strukturfondsadministrerende

ministerier ændringer i deres egen regnskabs- og revisionsinstruks i henhold

til dette forslag til fælles grundlag.

Ultimo januar 1995 modtog Landbrugs- og Fiskeriministeriet Rigsrevisionens

bemærkninger til de foreslåede revisionsbestemmelser. I forlængelse heraf

anmodede Landbrugs- og Fiskeriministeriet primo februar Arbejdsministeriet om

at genetablere undergruppen om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser med

henblik på ajourføring af bestemmelserne på grundlag af Rigsrevisionens

bemærkninger. Denne genetablering af undergruppen er iværksat.

Med hensyn til forbedring af finansloven som prioriterings- og

bevillingsdokument for strukturfondstilskuddene gennemførte Finansministeriet

på grundlag af analysen i rapporten om EU's budget og statsfinanserne i marts

1995 øgede krav i budgetbemærkningerne til redegørelse for de forventede

strukturfondstilskud, herunder krav til særlig belysning af

multifondsaspektet i finanslovens tidshorisont.

Afsluttende vedrørende det særlige spørgsmål om den finanslovmæssige

behandling af statens eventualforpligtelse i relation til

strukturfondsaktiviteterne henviser Finansministeriet til den på finansloven

for 1995 optagne tekstanmærkning nr. 75 under paragraf 26.

Erhvervsministeriet, der bemyndiger erhvervsministeren til at tilbagebetale

eventuelle overskydende strukturfondstilskud til Europa-Kommissionen og til

at opkræve de pågældende beløb fra eventuelle berørte kommuner og

amtskommuner.

Arbejdsministeriet

Den 27. marts 1995

Folketingets

Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1-3 af 8.

marts 1995 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende statsrevisorernes

endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 med tilhørende

beretninger (§ 17 - bilag 17).

Jytte Andersen

Spørgsmål nr. 1:

»Af pkt. 10, side 63 i Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne om

Arbejdsmarkedets Feriefond af 20. september 1994 fremgår, at rigsrevisor ikke

er tilfreds med den manglende overenstemmelse mellem hovedstol, oplysninger

om afdrag og restgælden pr. 10. juli 1994 for 3 lån.

Hvad har ministeren foretaget sig i den anledning?»

Svar:

Det fremgår af rigsrevisors notat vedrørende de pågældende låneforhold, at

Rigsrevisionen har bemærket, at der ikke er overensstemmelse mellem

hovedstol, oplysninger om afdrag og restgælden pr. 10. juli 1994 for tre lån.

Som det fremgår af pkt. 11-13 af rigsrevisors notat, modtog Rigsrevisionen

via Arbejdsministeriet supplerende oplysninger fra Arbejdsmarkedets

Feriefond. Rigsrevisor undlader derefter at udtale kritik af de pågældende

forhold.

Derfor har jeg ikke fundet anledning til at foretage yderligere i den

forbindelse.

Spørgsmål nr. 2:

»I den endelige betænkning pkt. 14 side 64 har rigsrevisor

tilkendegivet, at han finder det mindre tilfredsstillende, at oplysninger om

tre lån ikke fremgik af de oversigter, som blev fremsendt den 1. august 1994.

Hvad har ministeren foretaget sig i den anledning?»

Svar:

Rigsrevisionen har ved Arbejdsministeriets skrivelse af 13. september 1994

modtaget de supplerende oplysninger. Jeg har herefter ikke foretaget mig

yderligere.

Spørgsmål nr. 3:

»Af statsrevisorernes bemærkninger til sagen i den endelige

betænkning fremgår, at statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at

ministeren ukritisk fremsender de af Arbejdsmarkedets Feriefond udarbejde,

men åbenlyst fejlbehæftede lånoversigter.

a. Vil ministeren i den anledning være mere tilbageholdende med at afgive

besvarelser til Folketinget, hvoraf det fremgår, at »ministeren kan

henholde sig til det af . . . afgivne svar?»

b. Pådrager ministeren sig ikke det fulde ansvar for fejlagtigt afgivne

oplysninger indhentet fra tredjepart, når disse blot ukritisk videregives af

ministeren?»

Svar:

Lad mig indledningsvis oplyse, at de oplysninger, Arbejdsministeriet - på

grundlag af materiale fra Feriefonden - afgav til Rigsrevisionen ved

Arbejdsministeriets skrivelse af 1. august 1994, ikke indeholdt urigtige

oplysninger.

I en skrivelse af 4. juli 1994 anmodede Rigsrevisionen om en række

oplysninger om, hvorledes fonden forholder sig, når forfaldstiden indtræder

for de af fonden ydede rente- og afdragsfrie lån. Rigsrevisionen udbad sig

bl.a. en oversigt over de lån, fonden har ydet, med oplysninger om lånebeløb,

tidspunktet for lånenes optagelse, tidspunkt for udløb af lånene, eventuel

forlængelse af lånene, hvilke vilkår der er stillet i forbindelse hermed,

samt restgælden pr. senest mulige opgørelsesdato.

Arbejdsministeriet indhentede via Arbejdsmarkedets Feriefond de pågældende

oplysninger, der blev fremsendt til Rigsrevisionen den 1. august 1994.

Vedrørende de omtalte låneforhold afgav Arbejdsmarkedets Feriefond de

oplysninger, Rigsrevisionen havde anmodet om, uden dog at oplyse, at der på

et senere tidspunkt var sket forhøjelser af lånene.

I en skrivelse af 7. september anmodede Rigsrevisionen om yderligere

oplysninger vedrørende visse låneforhold - herunder de 3 omtalte lån.

Disse oplysninger blev indhentet og fremsendt til Rigsrevisionen den 13.

september 1994.

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg naturligvis bærer ansvaret for rigtigheden

af de oplysninger, jeg selv eller Arbejdsministeriet afgiver. Det gælder

uanset om oplysningerne er indhentet fra andre.

Af samme grund nærer jeg ikke betænkeligheder ved at henholde mig til

oplysninger modtaget fra andre myndigheder eller organisationer, i det omfang

jeg anser oplysningerne for korrekte.

Arbejdsmarkedets Feriefond kan i denne sammenhæng næppe betegnes som

tredjepart, men snarere som en selvejende institution under

Arbejdsministerets område.

Jeg vil godt understrege, at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om

forkerte oplysninger, men i det højeste om, at oplysningerne var

ufuldstændige, idet der manglede en forklaring på nogle talmæssige

differencer, som Rigsrevisionen hæftede sig ved i det fremsendte materiale.

Arbejdsministeriet

Den 29. marts 1995

Folketingets

Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 4-11 af 8.

martts 1995 fra Folketingets Finansudvalg om statsrevisorernes endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 med tilhørende

beretninger. Ad beretning 10/1992 om samadministration mellem

arbejdsløshedskasser og andre foreninger specielt mellem

Firma-Funktionærernes Arbejdsløshedskasse og Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer, jf. statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1992, side 273-276 (§ 17 - bilag 18).

Jytte Andersen

Spørgsmål nr. 4:

»Af det i den endelige betænkning side 275-276 optrykte notat af 12.

juli 1994 fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne fremgår det af pkt. 5, at

Rigsrevisionen har tilkendegivet en forventning om, at ministeren vil

foranledige en uvildig undersøgelse af sagen om FFA og SFF.

Hvornår og hvordan vil ministeren opfylde denne forventning hos

Rigsrevisionen?»

Svar:

Pkt. 5 i det nævnte notat fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne er

sålydende:

»5. Arbejdsministeren har noteret sig, at rigsrevisor som opfølgning

skal afgive en ny beretning. Desuden har arbejdsministeren i forbindelse med

1. behandling af B 94 om forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning

af anerkendelsen af FFA tilkendegivet en positiv indstilling over for en

uvildig undersøgelse af sagen, hvis Folketinget mener, at der er behov

herfor.

Hvis dette skulle medføre, at der gennemføres to sideløbende undersøgelser

om samme emne, vil der ved tilrettelæggelse af Rigsrevisionens undersøgelse

blive taget hensyn hertil.«

Det fremgår således ikke af pkt. 5, at Rigsrevisionen har forventninger

om, at jeg vil foranledige den nævnte undersøgelse i sagen.

Som det fremgår af punkt 5, tilkendegav jeg under 1. behandling af B 94,

at jeg ville være positivt indstillet over for endnu en undersøgelse af

FFA-sagen, hvis Folketinget mener, at der er behov herfor.

Jeg tilkendegav også under 1. behandling af B 94, at jeg ikke selv finder

det påkrævet med en ny undesøgelse, der ligger ud over de undersøgelser,

Rigsrevisionen og statsrevisorerne har foretaget.

B 94 bortfaldt uden at blive færdigbehandlet, og jeg har derfor ikke set

nogen grund til at gå videre med sagen.

For god ordens skyld skal jeg bemærke, at jeg har fuld tillid til, at

Rigsrevisionen - også i denne sag - foretager en uvildig undersøgelse

- et synspunkt, som jeg forventer at Folketinget er enigt i.

Spørgsmål nr. 5:

»Statsrevisorernes bemærkninger til sagen i den endelige betænkning

skal ses i sammenhæng med de bemærkninger, de angav i selve beretningen om

FFA og SFF (side 67). Dengang udtalte statsrevisorerne:

»Statsrevisorerne finder det samtidig nødvendigt at indskærpe over

for arbejdsministeren, at direktoratet burde have benyttet sine beføjelser på

et tidligere tidspunkt, så snart de første tegn på misbrug dukkede op.«

Nu tilkendegiver statsrevisorerne i den endelige betænkning:

»Statsrevisorerne finder, at arbejdsministeren har modtaget

tilstrækkelig mange oplysninger m.h.t. uretmæssig administration og derfor

burde have grebet ind på et tidligere tidspunkt. Dette giver statsrevisorerne

anledning til at indskærpe ministerens ansvar for at føre tilsyn, og at

ministeren sikrer, at en tilsvarende situation ikke opstår igen.«

Hvor kraftig en påtale skal ministeren have, før sagen tages op og der

foretages det fornødne til at få den bragt til afslutning?»

Svar:

Mine skriftlige bemærkninger til statsrevisorernes beretning nr. 10/1992

er gengivet på side 273-274 i statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1992.

Jeg har noteret mig den citerede tilkendegivelse fra statsrevisorene i

statsrevisorernes endelige betænkning.

Idet jeg i øvrigt kan henholde mig til mine ovenfor nævnte bemærkninger

til statsrevisorerne, kan jeg tilføje, at der i foråret 1994 blev gennemført

en større tilsynsundersøgelse, der blev ledet af revisionsfirmaerne Price

Waterhouse/Seier-Petersen og City Revision A/S.

Revisorernes hovedkonklusion lyder således:

»Generelt er det efter gennemgang og vurdering af kommissoriets

punkter vor opfattelse, at der ikke sker et økonomisk misbrug af FFA via

administrationsfællesskabet med SFF.

Samadministrationen mellem FFA og SFF er efter vor opfattelse nu

indskrænket til et niveau, hvor yderligere adskillelse under de givne

omstændigheder næppe vil være mulig uden væsentlige meromkostninger til

følge. Fælles udnyttelse af personale, lokaler og servicefunktioner vil i

relation til en deling af omkostninger mellem to parter altid være forbundet

med skøn, som i sagens natur aldrig vil kunne blive 100 pct. nøjagtige. Den

almindelige udvikling og tilpasning af de administrative rutiner vil

endvidere til stadighed indebære, at der skal foretages nye skøn og dermed

nye fordelinger.

Bortset fra, hvad der er anført nedenfor, er vi ikke stødt på forhold, som

giver os anledning til at anfægte de foretagne skøn. Principper for fordeling

af omkostninger, som der er enighed om mellem FFA og DfA, er ud over det i

det efterfølgende anførte ikke nærmere vurderet.«

Herefter er der i revisorernes rapport listet 4 punkter, som revisorerne

fandt at direktoratet burde følge op eller overveje.

Direktoratets opfølgning gav anledning til en regulering på kr.

124.170 vedrørende et enkelt punkt.

Den pågældende fejl, der ikke skyldtes tvivl om fordeling, blev i øvrigt

straks erkendt af kassen.

Der er således ikke som anført i spørgsmålet tale om, at sagen er taget

op. Tværtimod er den afsluttet i det administrative system. Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen vil dog løbende kontrollere, at forholdene fortsat

er i orden.

Side 273-274 fra statsrevisorernes endelige betænkning vedlægges i kopi.*)

Spørgsmål nr. 6:

»Har beretningen givet ministeren anledning til at ændre

administrative rutiner i DfA?»

Spørgsmål nr. 7:

»Ministeren har tilkendegivet, at sagen om FFA og SFF har taget

uforholdsmæssig meget tid for ministeren og særlig DfA. Hvorledes vil

ministeren ændre kontrolprocedurerne, således at der ikke fremover skal

bruges så meget tid på problemer i samadministrationen mellem

arbejdsløshedskasser og fagforeninger?»

Svar:

Sagen har ikke givet anledning til direkte ændringer i DfA's

administrative rutiner, men direktoratet er selvfølgelig med erfaringerne fra

FFA-sagen meget opmærksomt på, om der er fordelingsmæssige problemer i

forbindelse med a-kassers og fagforbunds samadministration.

Som nævnt i mine skriftlige bemærkninger til statsrevisorerne, optrykt i

statsrevisorernes endelige betænkning på siderne 273-274, har direktoratet

endvidere udsendt en ny økonomibekendtgørelse, hvori reglerne for

samadministration er blevet skærpet og præciseret, således at direktoratets

tilsynsmuligheder nu skulle være bedre end tidligere.

De nye regler for samadministration trådte i kraft 1. januar 1995.

Spørgsmål nr. 8:

»Vil ministeren give en opdateret status for de retssager, der

verserer mellem FFA/SFF og Ministeriet eller DfA?»

Svar:

Jeg kan oplyse, at der verserer følgende sager mellem FFA og

Arbejdsministeriet:

1. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af december 1991 med

påstand om,

a. at fordeling af udgiftsposten »Løn og honorarer til formand,

direktør og sekretariatschef« kan ske i overensstemmelse med

administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990,

b. at fordeling af udgiftsposten »Skriftlig orientering ekskl.

bladomkostninger« kan ske i overensstemmelse med administrationsaftaler

for årene 1988, 1989 og 1990, og

c. at fordeling af udgiftsposten »Bladomkostninger« kan ske i

overenstemmelse med administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990.

2. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af 17. januar 1994 med

påstand om, at en beregnet intern rente for regnskabsåret 1988 på kr.

2.385.825 og for regnskabsåret 1989 på kr. 2.121.000 kan indgå i

fordelingsgrundlaget for de respektive regnskabsår mellem FFA og SFF.

3. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af 17. januar 1994 med

påstand om,

a. at fordelingen af udgiftsposterne »Køb af maskintid« og

»Forrentning« kan ske i overensstemmelse med årsregnskaber for de

respektive regnskabsår 1985-1990, subsidiært at ovennævnte udgiftsposter kan

indgå i fordelingsgrundlaget for de respektive regnskabsår 1985-1990 med i

alt kr. 1.614.974,

b. at fordelingen af udgiftsposten »Salget af SFF's gamle edb-anlæg i

1985« kan ske i overensstemmelse med sagsøgers årsregnskab for 1985, og

c. at fordelingen af udgifterne vedrørende ejendommen »Peder

Hvitfeldts Stræde 9« kan ske i henhold til en af kassen senere

udarbejdet opgørelse.

Videre kan jeg oplyse, at ingen af ovennævnte sager er berammet til

domsforhandling.

Spørgsmål nr. 9:

»Hvor mange klager har DfA og ministeren modtaget angående forhold i

FFA og SFF fra medlemmer af de to organer?»

Svar:

Indledningsvis må jeg gøre opmærksom på, at DfA og Arbejdsministeriet er

klageinstans alene i forhold til de anerkendte arbejdsløshedskasser og

således ikke har kompetence til at behandle klager over forhold i

Sammenslutningen af Firma-Funktionærer (SFF).

Jeg forudsætter i øvrigt, at der med spørgsmålet alene tænkes på klager,

der relaterer sig til problemerne om samadministrationen mellem

Firma-Funktionærernes Arbejdsløshedskasse (FFA) og Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer (SFF).

Sagens omstændigheder taget i betragtning, herunder presseomtale og det

lange tidsforløb, har der været overordentlig få skriftlige henvendelser til

DfA om sagen. Disse henvendelser har både været fra medlemmer af

arbejdsløshedskassen og fra ikke-medlemmer, og antalsmæssigt ligger de næppe

over 5.

Spørgsmål nr. 10:

»Vil ministeren oplyse de fem vigtigste punkter, hvor FFA og SFF har

ændret adfærd efter påbud fra DfA?»

Svar:

Jeg kan ikke fremhæve noget som mere væsentligt end andet.

Det, der er mest væsentligt for mig, er imidlertid, at FFA/SFF på

nuværende tidspunkt har rettet sig efter samtlige de trufne afgørelser, og at

der efter tilsynsundersøgelsen i foråret 1994 ikke er konstateret nye

forhold.

Alle de tidligere konstaterede og omtalte forhold er nu administrativt

afsluttede, og SFF har efterkommet samtlige krav om tilbageregulering, enten

ved kontant betaling til FFA eller - med direktoratets accept - ved en

deponering til fordel for FFA vedrørende de forhold, hvorom der verserer

retssager.

Spørgsmål nr. 11:

»Hvornår har ministeren sidst foretaget stikprøvekontrol af andre

a-kasser og deres evt. samadministration med fagforeninger, og hvad var

resultatet af denne kontrol?»

Svar:

Direktoratets regnskabstilsyn udtager ikke stikprøver, men gennemgår

samtlige a-kassers regnskabsmateriale.

Regnskabstilsynets formål er at tilse, at kasserne administrerer såvel de

statslige tilskudsmidler som kassernes egne midler i overensstemmelse med

bestemmelserne herom i arbejdsløshedsforsikringsloven og de administrative

forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Tilsynet med a-kasserne er opbygget således, at det er kassernes

statsautoriserede revisorer, der står for og er ansvarlige for den egentlige

revision af kassernes regnskaber.

De statsautoriserede revisorers revision, der bl.a. udføres på grundlag af

en af DfA udsendt revisionsinstruks, indgår derfor som et væsentligt element

i det samlede tilsyn med a-kasserne.

Jeg har nedenfor listet nogle af de specifikke revisionskrav, der er

stillet til a-kassernes statsautoriserede revisorer i medfør af direktoratets

revisionsinstruks:

Statsmidlerne skal revideres i overensstemmelse med god offentlig

revisionsskik, jf. § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m., og

den øvrige del af kassens regnskab skal revideres i overensstemmelse med

god revisionsskik.

For så vidt angår statsmidlerne, skal kassens revisor ved stikprøvevis

revision foretage undersøgelser af udbetalingsgrundlaget, i det omfang det er

nødvendigt for at skaffe sig en begrundet overbevisning om forretningsgangens

sikkerhed og pålidelighed.

Endvidere skal revisor vurdere, om der er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af statsmidlerne, og skal i den forbindelse kontrollere:

- om kassen overholder alle forskrifter i forbindelse med administrationen

af de udbetalte forskudsbeløb, herunder at midlerne er anbragt på særlige

konti,

- om kassens forretningsgang m.v. sikrer korrekt udbetaling af dagpenge

m.v., og

- om kassens forvaltning af tilbagebetalingskrav er i overensstemmelse med

de af DfA fastsatte bestemmelser.

Herudover skal revisor bl.a. kontrollere følgende:

- kassens interne kontrol,

- kassens kontrolforanstaltninger vedrørende udbetaling af dagpenge m.v.,

- kassens anvendelse af edb-systemer,

- kassens dokumentation for udgifter,

- kassens kontering af udgifter,

- kassens eventuelle administrationshonorar,

- kassens periodisering af regnskabsposter og

- kassens afregninger til offentlige myndigheder.

Resultatet af den udførte revision og de eventuelle bemærkninger,

revisionen har givet anledning til, skal sammen med revisors eventuelle

forslag til ændringer i forretningsgangen fremgå af revisionsprotokollen, der

indsendes til DfA.

Revisionsprotokollerne, der således giver direktoratet et overordnet

indtryk af kvaliteten af a-kassernes administration og den udførte revision,

indgår som allerede nævnt som et væsentligt element i direktoratets

almindelige tilsyn med a-kasserne.

Direktoratet foretager ikke en (yderligere) egentlig revision af kassernes

årsregnskaber, men koncentrerer sig i stedet om reglernes overholdelse,

regnskabsanalyse, gennemgang af revisionsprotokollater m.v.

Direktoratets tilsyn er primært rettet mod administrationen af de

statslige midler, i hvilken forbindelse det udtrykkelig skal bemærkes, at der

i FFA-sagen ikke er involveret statsmidler.

For så vidt angår kassernes egne midler, er direktoratet især opmærksomt

på, om arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 30 og 82 overholdes, samt - jf. mit

svar på spørgsmål 6 og 7 - at en eventuel samadministration med en faglig

organisation sker i overenstemmelse med de i § 15 i økonomibekendtgørelsen

fastsatte regler for samadministration.

Det er for omfattende at redegøre for resultatet af gennemgangen af

samtlige regnskabssager, men det kan oplyses, at regnskabstilsynets

gennemgange som hovedregel ikke giver anledning til regulering.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter