1994 BTB 101 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1992 NR B 101 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 samt de af
statsrevisorerne afgivne beretninger. I forbindelse hermed har udvalget
stillet spørgsmål til ministre, og disses svar på spørgsmålene er optrykt i
det til nærværende betænkning knyttede bilag.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle
statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til
grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor
også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de
årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har
været anledning hertil.
Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske
udtalelser, som statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne,
og udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte
ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en
forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som
omfattes af kritikken. Udvalget vil endvidere opmærksomt følge de sager, som
rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og
tilfredsstillende afslutning.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler
herudover følgende:
Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for
1992. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet.
Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992
opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale.
At Fremskridtspartiet indstiller statsregnskabet til godkendelse, skal ikke
tages som udtryk for, at Fremskridtspartiet giver samtykke til det store
overforbrug, der også fandt sted i 1992.
Ved behandlingen af statsregnskabet for 1991, som ved de seneste mange års
statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen for
Læs alt
det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har
det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i
statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må
grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye afgifter
eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende
statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget
udvist meget store driftsunderskud. Det er medvirkende til, at staten har
akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten
om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige
udgifter reduceres markant.
Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens
frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for
begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for
andre grupper.
Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger,
statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion
af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at
Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere
udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til
kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne.
Rigsrevisionen og statsrevisorerne er vigtige redskaber til at sikre det
sidste. Fremskridtspartier forventer, at regeringen og de enkelte ministerier
tager revisorernes betænkning alvorligt og strammer op.
Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med
statsrevisorerne følgende:
Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med
hensyn til statsregnskabet for finansåret 1992 Statsregnskabet for
finansåret 1992 godkendes.
Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Klaus
Hækkerup (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Tommy Dinesen (SF) Bjørn Elmquist
(RV) Peter Duetoft (CD) fmd. Thor Pedersen (V) Anders Fogh Rasmussen
(V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Anne Birgitte Lundholt (KF)
Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim Behnke (FP)
Bilag
Finansministeriet
Den 29. marts 1995
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Foranlediget af Finansudvalgets spørgsmål om regeringens initiativer i
forbindelse med statsrevisorernes rapport nr. 17/1991 om EF's strukturfonde
(paragraf 7 - bilag 76, løbenr. 9121) vedlægges Finansministeriets
redegørelse herom, som jeg kan henholde mig til.
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft
Finansministeriets redegørelse vedrørende spørgsmål fra Folketingets
Finansudvalg om
EU's strukturfonde m.v.
Spørgsmål:
Ad beretning 17/1991 om EF's strukturfonde. II. Fondenes aktiviteter, jf.
statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret
1992, side 111-116.
1. Af den endelige betænkning, side 116, fremgår af statsrevisorernes
bemærkninger til sagen, at statsrevisorerne finder, at Finansministeriet
burde have afklaret den finanslovmæssige behandling af statens
eventualforpligtelse i relation til strukturfondsaktiviteterne.
Statsrevisorerne har i den forbindelse anført, at man forventer, at der
etableres fælles regler for regnskab og revision, samt at ministrene fortsat
arbejder for at koordinere og forenkle deres administration i forhold til
EU's strukturfonde.
På hvilken måde er dette ønske fra statsrevisorerne blevet imødekommet af
regeringen?
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at administrationen af EU's strukturfonde i
Danmark varetages af henholdsvis Landbrugs- og Fiskeriministeriet
(Landbrugsfonden), Erhvervsministeriet (Regionalfonden) og Arbejdsministeriet
(Socialfonden).
På baggrund af indholdet af Statsrevisorernes betænkning (17/1991 om EF's
strukturfonde) nedsatte regeringen et tværministerielt udvalg bestående af de
ovennævnte fondsadministrerende ministerier samt andre berørte ministerier og
organisationer, herunder Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.
Hovedopgaven for det tværministerielle udvalg var at stille forslag til
øget koordinering og forenkling af strukturfondsadministrationen i Danmark.
Herudover skulle udvalget analysere en række øvrige emner, herunder
spørgsmålet om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for fondene,
opgørelse af additionalitet m.v.
Udvalgets formandskab og sekretariat blev varetaget af
Landbrugsministeriet, mens de øvrige strukturfondsadministrerende ministerier
fik formandskabet for undergrupper, der skulle undersøge særlige spørgsmål.
Det tværministerielle udvalg afgav endelig rapport i sommeren 1994. I
rapporten er blandt andet angivet forskellige modeller til fornyelse og
forenkling af administrationen af strukturfondenes mål 2 (støtte til områder
i industriel tilbagegang) og mål 5 b (fremme af udviklingen i
landdistrikterne). Rigsrevisionen blev efterfølgende underrettet om
rapportens indhold og forslag af udvalgets formandskab.
Med hensyn til status for gennemførelsen af rapportens forslag henholder
Finansministeriet sig til modtagne udtalelser herom fra de
strukturfondsadministrerende ministerier, jf. nedenfor.
De fondsadministrerende ministerier har styrket koordinationen gennem
nedsættelse af en tværministeriel sekretariatsgruppe. Gruppen koordinerer
sagsbehandlingen af projektansøgninger, blandt andet med henblik på at sikre
multifondsaspektet, dvs. et effektivt samspil mellem alle tre fonde for at
opnå den bedst mulige opfyldelse af målene for strukturindsatsen. Den
overordnede koordination varetages af et overvågningsudvalg. I
programopbygningen for indsatsen søges lagt mest mulig vægt på
multifondsaspektet, hvilket statsrevisorerne tillagde særlig betydning i
beretning nr. 17/1991.
Med hensyn til inddragelse af det regionale niveau i beslutningsprocessen
har amtskommunerne udtale- og indstillingsret i forbindelse med
administrationen af såvel mål 2 som 5 b.
Vedrørende mål 2 er amtskommunerne med hensyn til administrationen af
regionalfondsmidler tillagt kompetence til at modtage og behandle
ansøgninger, mens den endelige beslutningskompetence påhviler
Erhvervsfremmestyrelsen, der dog ikke træffer endelig afgørelse i sagerne,
før amtskommunens udtalelse foreligger.
Vedrørende mål 5 b kan den pågældende amtskommune inden for en foreløbig
finansiel ramme afgive en prioriteret indstilling om projekterne til de
statslige myndigheder. Det indgår i administrationsmodellen for mål 5 b, at
et projekt, der af amtskommunen indstilles til afslag med nærmere aftalte
begrundelser, ikke kan opnå tilsagn om tilskud.
Med hensyn til spørgsmålet om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser
for fondene afgav den pågældende undergruppe herom rapport med udkast til
ensartet regnskabs- og revisionsgrundlag for projekter under EU's
strukturfonde ultimo august 1994. Heri anbefaledes blandt andet nedsættelse
af et regnskabsråd med henblik på fortsat harmonisering af dette område.
Arbejdsministeriet havde formandskab og sekretariat for denne gruppe og
sendte efterfølgende rapporten til udtalelse hos Rigsrevisionen.
I slutningen af 1994 gennemførte de strukturfondsadministrerende
ministerier ændringer i deres egen regnskabs- og revisionsinstruks i henhold
til dette forslag til fælles grundlag.
Ultimo januar 1995 modtog Landbrugs- og Fiskeriministeriet Rigsrevisionens
bemærkninger til de foreslåede revisionsbestemmelser. I forlængelse heraf
anmodede Landbrugs- og Fiskeriministeriet primo februar Arbejdsministeriet om
at genetablere undergruppen om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser med
henblik på ajourføring af bestemmelserne på grundlag af Rigsrevisionens
bemærkninger. Denne genetablering af undergruppen er iværksat.
Med hensyn til forbedring af finansloven som prioriterings- og
bevillingsdokument for strukturfondstilskuddene gennemførte Finansministeriet
på grundlag af analysen i rapporten om EU's budget og statsfinanserne i marts
1995 øgede krav i budgetbemærkningerne til redegørelse for de forventede
strukturfondstilskud, herunder krav til særlig belysning af
multifondsaspektet i finanslovens tidshorisont.
Afsluttende vedrørende det særlige spørgsmål om den finanslovmæssige
behandling af statens eventualforpligtelse i relation til
strukturfondsaktiviteterne henviser Finansministeriet til den på finansloven
for 1995 optagne tekstanmærkning nr. 75 under paragraf 26.
Erhvervsministeriet, der bemyndiger erhvervsministeren til at tilbagebetale
eventuelle overskydende strukturfondstilskud til Europa-Kommissionen og til
at opkræve de pågældende beløb fra eventuelle berørte kommuner og
amtskommuner.
Arbejdsministeriet
Den 27. marts 1995
Folketingets
Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1-3 af 8.
marts 1995 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende statsrevisorernes
endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 med tilhørende
beretninger (§ 17 - bilag 17).
Jytte Andersen
Spørgsmål nr. 1:
»Af pkt. 10, side 63 i Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne om
Arbejdsmarkedets Feriefond af 20. september 1994 fremgår, at rigsrevisor ikke
er tilfreds med den manglende overenstemmelse mellem hovedstol, oplysninger
om afdrag og restgælden pr. 10. juli 1994 for 3 lån.
Hvad har ministeren foretaget sig i den anledning?»
Svar:
Det fremgår af rigsrevisors notat vedrørende de pågældende låneforhold, at
Rigsrevisionen har bemærket, at der ikke er overensstemmelse mellem
hovedstol, oplysninger om afdrag og restgælden pr. 10. juli 1994 for tre lån.
Som det fremgår af pkt. 11-13 af rigsrevisors notat, modtog Rigsrevisionen
via Arbejdsministeriet supplerende oplysninger fra Arbejdsmarkedets
Feriefond. Rigsrevisor undlader derefter at udtale kritik af de pågældende
forhold.
Derfor har jeg ikke fundet anledning til at foretage yderligere i den
forbindelse.
Spørgsmål nr. 2:
»I den endelige betænkning pkt. 14 side 64 har rigsrevisor
tilkendegivet, at han finder det mindre tilfredsstillende, at oplysninger om
tre lån ikke fremgik af de oversigter, som blev fremsendt den 1. august 1994.
Hvad har ministeren foretaget sig i den anledning?»
Svar:
Rigsrevisionen har ved Arbejdsministeriets skrivelse af 13. september 1994
modtaget de supplerende oplysninger. Jeg har herefter ikke foretaget mig
yderligere.
Spørgsmål nr. 3:
»Af statsrevisorernes bemærkninger til sagen i den endelige
betænkning fremgår, at statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at
ministeren ukritisk fremsender de af Arbejdsmarkedets Feriefond udarbejde,
men åbenlyst fejlbehæftede lånoversigter.
a. Vil ministeren i den anledning være mere tilbageholdende med at afgive
besvarelser til Folketinget, hvoraf det fremgår, at »ministeren kan
henholde sig til det af . . . afgivne svar?»
b. Pådrager ministeren sig ikke det fulde ansvar for fejlagtigt afgivne
oplysninger indhentet fra tredjepart, når disse blot ukritisk videregives af
ministeren?»
Svar:
Lad mig indledningsvis oplyse, at de oplysninger, Arbejdsministeriet - på
grundlag af materiale fra Feriefonden - afgav til Rigsrevisionen ved
Arbejdsministeriets skrivelse af 1. august 1994, ikke indeholdt urigtige
oplysninger.
I en skrivelse af 4. juli 1994 anmodede Rigsrevisionen om en række
oplysninger om, hvorledes fonden forholder sig, når forfaldstiden indtræder
for de af fonden ydede rente- og afdragsfrie lån. Rigsrevisionen udbad sig
bl.a. en oversigt over de lån, fonden har ydet, med oplysninger om lånebeløb,
tidspunktet for lånenes optagelse, tidspunkt for udløb af lånene, eventuel
forlængelse af lånene, hvilke vilkår der er stillet i forbindelse hermed,
samt restgælden pr. senest mulige opgørelsesdato.
Arbejdsministeriet indhentede via Arbejdsmarkedets Feriefond de pågældende
oplysninger, der blev fremsendt til Rigsrevisionen den 1. august 1994.
Vedrørende de omtalte låneforhold afgav Arbejdsmarkedets Feriefond de
oplysninger, Rigsrevisionen havde anmodet om, uden dog at oplyse, at der på
et senere tidspunkt var sket forhøjelser af lånene.
I en skrivelse af 7. september anmodede Rigsrevisionen om yderligere
oplysninger vedrørende visse låneforhold - herunder de 3 omtalte lån.
Disse oplysninger blev indhentet og fremsendt til Rigsrevisionen den 13.
september 1994.
Jeg vil gerne fremhæve, at jeg naturligvis bærer ansvaret for rigtigheden
af de oplysninger, jeg selv eller Arbejdsministeriet afgiver. Det gælder
uanset om oplysningerne er indhentet fra andre.
Af samme grund nærer jeg ikke betænkeligheder ved at henholde mig til
oplysninger modtaget fra andre myndigheder eller organisationer, i det omfang
jeg anser oplysningerne for korrekte.
Arbejdsmarkedets Feriefond kan i denne sammenhæng næppe betegnes som
tredjepart, men snarere som en selvejende institution under
Arbejdsministerets område.
Jeg vil godt understrege, at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om
forkerte oplysninger, men i det højeste om, at oplysningerne var
ufuldstændige, idet der manglede en forklaring på nogle talmæssige
differencer, som Rigsrevisionen hæftede sig ved i det fremsendte materiale.
Arbejdsministeriet
Den 29. marts 1995
Folketingets
Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 4-11 af 8.
martts 1995 fra Folketingets Finansudvalg om statsrevisorernes endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 med tilhørende
beretninger. Ad beretning 10/1992 om samadministration mellem
arbejdsløshedskasser og andre foreninger specielt mellem
Firma-Funktionærernes Arbejdsløshedskasse og Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer, jf. statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1992, side 273-276 (§ 17 - bilag 18).
Jytte Andersen
Spørgsmål nr. 4:
»Af det i den endelige betænkning side 275-276 optrykte notat af 12.
juli 1994 fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne fremgår det af pkt. 5, at
Rigsrevisionen har tilkendegivet en forventning om, at ministeren vil
foranledige en uvildig undersøgelse af sagen om FFA og SFF.
Hvornår og hvordan vil ministeren opfylde denne forventning hos
Rigsrevisionen?»
Svar:
Pkt. 5 i det nævnte notat fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne er
sålydende:
»5. Arbejdsministeren har noteret sig, at rigsrevisor som opfølgning
skal afgive en ny beretning. Desuden har arbejdsministeren i forbindelse med
1. behandling af B 94 om forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning
af anerkendelsen af FFA tilkendegivet en positiv indstilling over for en
uvildig undersøgelse af sagen, hvis Folketinget mener, at der er behov
herfor.
Hvis dette skulle medføre, at der gennemføres to sideløbende undersøgelser
om samme emne, vil der ved tilrettelæggelse af Rigsrevisionens undersøgelse
blive taget hensyn hertil.«
Det fremgår således ikke af pkt. 5, at Rigsrevisionen har forventninger
om, at jeg vil foranledige den nævnte undersøgelse i sagen.
Som det fremgår af punkt 5, tilkendegav jeg under 1. behandling af B 94,
at jeg ville være positivt indstillet over for endnu en undersøgelse af
FFA-sagen, hvis Folketinget mener, at der er behov herfor.
Jeg tilkendegav også under 1. behandling af B 94, at jeg ikke selv finder
det påkrævet med en ny undesøgelse, der ligger ud over de undersøgelser,
Rigsrevisionen og statsrevisorerne har foretaget.
B 94 bortfaldt uden at blive færdigbehandlet, og jeg har derfor ikke set
nogen grund til at gå videre med sagen.
For god ordens skyld skal jeg bemærke, at jeg har fuld tillid til, at
Rigsrevisionen - også i denne sag - foretager en uvildig undersøgelse
- et synspunkt, som jeg forventer at Folketinget er enigt i.
Spørgsmål nr. 5:
»Statsrevisorernes bemærkninger til sagen i den endelige betænkning
skal ses i sammenhæng med de bemærkninger, de angav i selve beretningen om
FFA og SFF (side 67). Dengang udtalte statsrevisorerne:
»Statsrevisorerne finder det samtidig nødvendigt at indskærpe over
for arbejdsministeren, at direktoratet burde have benyttet sine beføjelser på
et tidligere tidspunkt, så snart de første tegn på misbrug dukkede op.«
Nu tilkendegiver statsrevisorerne i den endelige betænkning:
»Statsrevisorerne finder, at arbejdsministeren har modtaget
tilstrækkelig mange oplysninger m.h.t. uretmæssig administration og derfor
burde have grebet ind på et tidligere tidspunkt. Dette giver statsrevisorerne
anledning til at indskærpe ministerens ansvar for at føre tilsyn, og at
ministeren sikrer, at en tilsvarende situation ikke opstår igen.«
Hvor kraftig en påtale skal ministeren have, før sagen tages op og der
foretages det fornødne til at få den bragt til afslutning?»
Svar:
Mine skriftlige bemærkninger til statsrevisorernes beretning nr. 10/1992
er gengivet på side 273-274 i statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1992.
Jeg har noteret mig den citerede tilkendegivelse fra statsrevisorene i
statsrevisorernes endelige betænkning.
Idet jeg i øvrigt kan henholde mig til mine ovenfor nævnte bemærkninger
til statsrevisorerne, kan jeg tilføje, at der i foråret 1994 blev gennemført
en større tilsynsundersøgelse, der blev ledet af revisionsfirmaerne Price
Waterhouse/Seier-Petersen og City Revision A/S.
Revisorernes hovedkonklusion lyder således:
»Generelt er det efter gennemgang og vurdering af kommissoriets
punkter vor opfattelse, at der ikke sker et økonomisk misbrug af FFA via
administrationsfællesskabet med SFF.
Samadministrationen mellem FFA og SFF er efter vor opfattelse nu
indskrænket til et niveau, hvor yderligere adskillelse under de givne
omstændigheder næppe vil være mulig uden væsentlige meromkostninger til
følge. Fælles udnyttelse af personale, lokaler og servicefunktioner vil i
relation til en deling af omkostninger mellem to parter altid være forbundet
med skøn, som i sagens natur aldrig vil kunne blive 100 pct. nøjagtige. Den
almindelige udvikling og tilpasning af de administrative rutiner vil
endvidere til stadighed indebære, at der skal foretages nye skøn og dermed
nye fordelinger.
Bortset fra, hvad der er anført nedenfor, er vi ikke stødt på forhold, som
giver os anledning til at anfægte de foretagne skøn. Principper for fordeling
af omkostninger, som der er enighed om mellem FFA og DfA, er ud over det i
det efterfølgende anførte ikke nærmere vurderet.«
Herefter er der i revisorernes rapport listet 4 punkter, som revisorerne
fandt at direktoratet burde følge op eller overveje.
Direktoratets opfølgning gav anledning til en regulering på kr.
124.170 vedrørende et enkelt punkt.
Den pågældende fejl, der ikke skyldtes tvivl om fordeling, blev i øvrigt
straks erkendt af kassen.
Der er således ikke som anført i spørgsmålet tale om, at sagen er taget
op. Tværtimod er den afsluttet i det administrative system. Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen vil dog løbende kontrollere, at forholdene fortsat
er i orden.
Side 273-274 fra statsrevisorernes endelige betænkning vedlægges i kopi.*)
Spørgsmål nr. 6:
»Har beretningen givet ministeren anledning til at ændre
administrative rutiner i DfA?»
Spørgsmål nr. 7:
»Ministeren har tilkendegivet, at sagen om FFA og SFF har taget
uforholdsmæssig meget tid for ministeren og særlig DfA. Hvorledes vil
ministeren ændre kontrolprocedurerne, således at der ikke fremover skal
bruges så meget tid på problemer i samadministrationen mellem
arbejdsløshedskasser og fagforeninger?»
Svar:
Sagen har ikke givet anledning til direkte ændringer i DfA's
administrative rutiner, men direktoratet er selvfølgelig med erfaringerne fra
FFA-sagen meget opmærksomt på, om der er fordelingsmæssige problemer i
forbindelse med a-kassers og fagforbunds samadministration.
Som nævnt i mine skriftlige bemærkninger til statsrevisorerne, optrykt i
statsrevisorernes endelige betænkning på siderne 273-274, har direktoratet
endvidere udsendt en ny økonomibekendtgørelse, hvori reglerne for
samadministration er blevet skærpet og præciseret, således at direktoratets
tilsynsmuligheder nu skulle være bedre end tidligere.
De nye regler for samadministration trådte i kraft 1. januar 1995.
Spørgsmål nr. 8:
»Vil ministeren give en opdateret status for de retssager, der
verserer mellem FFA/SFF og Ministeriet eller DfA?»
Svar:
Jeg kan oplyse, at der verserer følgende sager mellem FFA og
Arbejdsministeriet:
1. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af december 1991 med
påstand om,
a. at fordeling af udgiftsposten »Løn og honorarer til formand,
direktør og sekretariatschef« kan ske i overensstemmelse med
administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990,
b. at fordeling af udgiftsposten »Skriftlig orientering ekskl.
bladomkostninger« kan ske i overensstemmelse med administrationsaftaler
for årene 1988, 1989 og 1990, og
c. at fordeling af udgiftsposten »Bladomkostninger« kan ske i
overenstemmelse med administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990.
2. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af 17. januar 1994 med
påstand om, at en beregnet intern rente for regnskabsåret 1988 på kr.
2.385.825 og for regnskabsåret 1989 på kr. 2.121.000 kan indgå i
fordelingsgrundlaget for de respektive regnskabsår mellem FFA og SFF.
3. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af 17. januar 1994 med
påstand om,
a. at fordelingen af udgiftsposterne »Køb af maskintid« og
»Forrentning« kan ske i overensstemmelse med årsregnskaber for de
respektive regnskabsår 1985-1990, subsidiært at ovennævnte udgiftsposter kan
indgå i fordelingsgrundlaget for de respektive regnskabsår 1985-1990 med i
alt kr. 1.614.974,
b. at fordelingen af udgiftsposten »Salget af SFF's gamle edb-anlæg i
1985« kan ske i overensstemmelse med sagsøgers årsregnskab for 1985, og
c. at fordelingen af udgifterne vedrørende ejendommen »Peder
Hvitfeldts Stræde 9« kan ske i henhold til en af kassen senere
udarbejdet opgørelse.
Videre kan jeg oplyse, at ingen af ovennævnte sager er berammet til
domsforhandling.
Spørgsmål nr. 9:
»Hvor mange klager har DfA og ministeren modtaget angående forhold i
FFA og SFF fra medlemmer af de to organer?»
Svar:
Indledningsvis må jeg gøre opmærksom på, at DfA og Arbejdsministeriet er
klageinstans alene i forhold til de anerkendte arbejdsløshedskasser og
således ikke har kompetence til at behandle klager over forhold i
Sammenslutningen af Firma-Funktionærer (SFF).
Jeg forudsætter i øvrigt, at der med spørgsmålet alene tænkes på klager,
der relaterer sig til problemerne om samadministrationen mellem
Firma-Funktionærernes Arbejdsløshedskasse (FFA) og Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer (SFF).
Sagens omstændigheder taget i betragtning, herunder presseomtale og det
lange tidsforløb, har der været overordentlig få skriftlige henvendelser til
DfA om sagen. Disse henvendelser har både været fra medlemmer af
arbejdsløshedskassen og fra ikke-medlemmer, og antalsmæssigt ligger de næppe
over 5.
Spørgsmål nr. 10:
»Vil ministeren oplyse de fem vigtigste punkter, hvor FFA og SFF har
ændret adfærd efter påbud fra DfA?»
Svar:
Jeg kan ikke fremhæve noget som mere væsentligt end andet.
Det, der er mest væsentligt for mig, er imidlertid, at FFA/SFF på
nuværende tidspunkt har rettet sig efter samtlige de trufne afgørelser, og at
der efter tilsynsundersøgelsen i foråret 1994 ikke er konstateret nye
forhold.
Alle de tidligere konstaterede og omtalte forhold er nu administrativt
afsluttede, og SFF har efterkommet samtlige krav om tilbageregulering, enten
ved kontant betaling til FFA eller - med direktoratets accept - ved en
deponering til fordel for FFA vedrørende de forhold, hvorom der verserer
retssager.
Spørgsmål nr. 11:
»Hvornår har ministeren sidst foretaget stikprøvekontrol af andre
a-kasser og deres evt. samadministration med fagforeninger, og hvad var
resultatet af denne kontrol?»
Svar:
Direktoratets regnskabstilsyn udtager ikke stikprøver, men gennemgår
samtlige a-kassers regnskabsmateriale.
Regnskabstilsynets formål er at tilse, at kasserne administrerer såvel de
statslige tilskudsmidler som kassernes egne midler i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i arbejdsløshedsforsikringsloven og de administrative
forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.
Tilsynet med a-kasserne er opbygget således, at det er kassernes
statsautoriserede revisorer, der står for og er ansvarlige for den egentlige
revision af kassernes regnskaber.
De statsautoriserede revisorers revision, der bl.a. udføres på grundlag af
en af DfA udsendt revisionsinstruks, indgår derfor som et væsentligt element
i det samlede tilsyn med a-kasserne.
Jeg har nedenfor listet nogle af de specifikke revisionskrav, der er
stillet til a-kassernes statsautoriserede revisorer i medfør af direktoratets
revisionsinstruks:
Statsmidlerne skal revideres i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik, jf. § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m., og
den øvrige del af kassens regnskab skal revideres i overensstemmelse med
god revisionsskik.
For så vidt angår statsmidlerne, skal kassens revisor ved stikprøvevis
revision foretage undersøgelser af udbetalingsgrundlaget, i det omfang det er
nødvendigt for at skaffe sig en begrundet overbevisning om forretningsgangens
sikkerhed og pålidelighed.
Endvidere skal revisor vurdere, om der er taget skyldige økonomiske hensyn
ved forvaltningen af statsmidlerne, og skal i den forbindelse kontrollere:
- om kassen overholder alle forskrifter i forbindelse med administrationen
af de udbetalte forskudsbeløb, herunder at midlerne er anbragt på særlige
konti,
- om kassens forretningsgang m.v. sikrer korrekt udbetaling af dagpenge
m.v., og
- om kassens forvaltning af tilbagebetalingskrav er i overensstemmelse med
de af DfA fastsatte bestemmelser.
Herudover skal revisor bl.a. kontrollere følgende:
- kassens interne kontrol,
- kassens kontrolforanstaltninger vedrørende udbetaling af dagpenge m.v.,
- kassens anvendelse af edb-systemer,
- kassens dokumentation for udgifter,
- kassens kontering af udgifter,
- kassens eventuelle administrationshonorar,
- kassens periodisering af regnskabsposter og
- kassens afregninger til offentlige myndigheder.
Resultatet af den udførte revision og de eventuelle bemærkninger,
revisionen har givet anledning til, skal sammen med revisors eventuelle
forslag til ændringer i forretningsgangen fremgå af revisionsprotokollen, der
indsendes til DfA.
Revisionsprotokollerne, der således giver direktoratet et overordnet
indtryk af kvaliteten af a-kassernes administration og den udførte revision,
indgår som allerede nævnt som et væsentligt element i direktoratets
almindelige tilsyn med a-kasserne.
Direktoratet foretager ikke en (yderligere) egentlig revision af kassernes
årsregnskaber, men koncentrerer sig i stedet om reglernes overholdelse,
regnskabsanalyse, gennemgang af revisionsprotokollater m.v.
Direktoratets tilsyn er primært rettet mod administrationen af de
statslige midler, i hvilken forbindelse det udtrykkelig skal bemærkes, at der
i FFA-sagen ikke er involveret statsmidler.
For så vidt angår kassernes egne midler, er direktoratet især opmærksomt
på, om arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 30 og 82 overholdes, samt - jf. mit
svar på spørgsmål 6 og 7 - at en eventuel samadministration med en faglig
organisation sker i overenstemmelse med de i § 15 i økonomibekendtgørelsen
fastsatte regler for samadministration.
Det er for omfattende at redegøre for resultatet af gennemgangen af
samtlige regnskabssager, men det kan oplyses, at regnskabstilsynets
gennemgange som hovedregel ikke giver anledning til regulering.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. november 1996
- 1991 BTB 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1989 NR B 88 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1997 BTB 77 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1995 NR B 77 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 5. december 1997
- 1989 BTB 74 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1987 NR B 74 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1990
- 1988 BTB 78 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1986 NR B 78 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 BTB 74 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1988 NR B 74 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 7. maj 1991