1994 BTB 1 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE NR B 1 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indhold I. Indledning
1. Udskrivelsen af valget.
2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til Prøvelse af
Valgene.
II. Valget i Danmark
3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale.
4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigsministeriets beregninger
og kandidaterne.
5. Valghandlingen
A. Indenrigsministeriets redegørelse vedrørende valgbøgerne.
1) Stemmesedlerne.
2) Valgbøgerne.
3) Fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse.
4) Lodtrækninger.
5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger.
6) Ugyldige stemmer.
7) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning.
B. Valgklager m.m.
1) En borger i Vedbæk.
2) Lars J. Kristensen, Farsø.
3) Sønderjyllands Amtskreds 5. opstillingskreds, Tønderkredsen.
4) B. Tue Jørgensen, Viby Sj.
5) Bent Hersø Pedersen, Aalborg.
6) Wilfred Nanfred, København N.
7) Harry Udsen, Horsens.
8) Jørgen H. Nielsen, England.
9) Arne Jensen, Brøndby.
10) Torben Wurtz, Galten.
11) Leif Sørensen, Karup.
12) Eric Jul, Roskilde.
Læs alt
13) Ove Guldberg, Spanien.
6. Indenrigsministeriets beregninger og opgørelser.
7. De valgte kandidater.
III. Valget i Grønland
8. Foreløbig opgørelse.
9. Samlede stemmetal.
10. Partiernes stemmetal.
11. De valgte kandidaters stemmetal.
12. Godkendelse på det foreløbige grundlag.
13. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen.
IV. Valget på Færøerne
14. Valgbogen m.v.
15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer.
16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater.
17. Udvalgets bemærkninger.
V. Udvalgets konklusion
18. Udvalgets indstillinger.
I. Indledning
1. Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent brev
af 29. august 1994 til afholdelse onsdag den 21. september 1994, idet det
dog, for så vidt angår valget på Færøerne og i Grønland, blev overladt til
henholdsvis Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland at
bestemme dagen for valgets afholdelse der.
Den 21. september 1994 blev imidlertid også fastsat som valgdag for
Færøerne og Grønland, således at denne dag blev fælles valgdag for hele
riget.
2. I henhold til kongeligt åbent brev af 23. september 1994 trådte
det nyvalgte Folketing sammen tirsdag den 4. oktober 1994, jf. grundlovens §
35, og Tinget nedsatte, som det er foreskrevet i forretningsordenens § 1,
stk. 2, et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene.
Dette udvalg afholdt kort efter sættende møde, hvor Eva Møller (KF) blev
valgt til formand og Klaus Hækkerup (S) til næstformand.
Udvalget har derefter i et møde gennemgået det modtagne materiale
vedrørende valgene. Udvalget har i denne forbindelse stillet spørgsmål til
indenrigsministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmålene og svarene er
optrykt som bilag til denne betænkning.
II. Valget i Danmark
3. Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til
Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994.
Udvalget har vedrørende valget i Danmark af de 175 mandater modtaget
følgende materiale:
Med skrivelse af 3. oktober d.å. har indenrigsministeren i henhold til
valglovens § 86 fremsendt:
1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne kopier af
valgbøgerne, jf. lovens § 74, stk. 3.
2) De i overensstemmelse med lovens §§ 76-79 foretagne beregninger af
kreds- og tillægsmandaternes fordeling.
3) Den i overensstemmelse med lovens §§ 76 og 80-82 foretagne opgørelse
af, hvilke kandidater der har opnået valg. Opgørelsen blev fremsendt i form
af tabeller, der for hver stor- og amtskreds og herunder for hvert parti
henholdsvis kandidater uden for partierne angiver de enkelte kandidaters
stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer) samt de valgte
kandidater for de partier, der har opnået mandater.
4) Den i lovens §§ 84 og 85 omhandlede liste over stedfortrædere.
Med samme skrivelse fremsendtes endvidere en redegørelse indeholdende de
bemærkninger, som den stedfundne gennemgang af valgbøgerne har givet
ministeriet anledning til. Redegørelsen indeholder tillige
Indenrigsministeriets bemærkninger til stemmesedlerne.
Endelig fremsendtes en fortegnelse, hvor for hvert parti stor- eller
amtskredsene inden for hver landsdel er ordnet i rækkefølge efter størrelsen
af 1. urepræsenterede kvotient, og hvoraf tillige fremgår samtlige kvotienter
til bestemmelse af stedfortræderrækkefølgen i de tilfælde, der er nævnt i
lovens § 92, stk. 2 og 3.
Med skrivelser af 3. og 4. oktober 1994 har indenrigsministeren endvidere
fremsendt 13 klager og henvendelser vedrørende valget.
4. Udvalgets arbejde med dette materiale vedrører 3 spørgsmål: For
det første spørgsmålet om gyldigheden af valghandlingen, herunder valgets
forberedelse, stemmeafgivningen, optællingen af stemmesedlerne og vurderingen
af dem samt valgbøgerne og disses førelse m.v. For det andet spørgsmålet om
godkendelse af de af Indenrigsministeriet foretagne opgørelser og
beregninger. For det tredje spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der
har opnået valg.
5. Valghandlingen
Af de spørgsmål, der er nævnt ovenfor, behandles først spørgsmålet om
selve valghandlingen og forskellige problemer i forbindelse hermed.
A. Udvalget har som sædvanlig nøje gennemgået Indenrigsministeriets
redegørelse indeholdende de bemærkninger, som den stedfundne gennemgang
af valgbogsudskrifterne har givet ministeriet anledning til.
1) De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning er i
henhold til folketingsvalglovens § 43, stk. 4, fastsat i
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om
stemmesedler til brug ved folketingsvalg. Reglerne om stemmesedlerne er
således uændrede i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved
folketingsvalget i 1990.
Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i een kolonne. I tilfælde,
hvor der til valget er opstillet et så stort antal kandidater, at
stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig lang, såfremt kandidaterne anføres i
een kolonne, kan valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for
hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner.
De to valgbestyrelser, der ved valget i 1990 fremstillede stemmesedler med
kandidaternes navne i to kolonner, har også gjort dette ved dette valg. Det
drejer sig om valgbestyrelserne for Fyns Amtskreds 9. kreds, Faaborg, og
Århus Amtskreds 5. kreds, Mariager. Alle andre valgbestyrelser, herunder
valgbestyrelserne for de øvrige opstillingskredse i Fyns Amtskreds og Århus
Amtskreds, har i overensstemmelse med hovedreglen fremstillet stemmesedler
med kandidaternes navne i een kolonne.
Stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse har i øvrigt en ensartet
udformning (når bortses fra de 2 opstillingskredse, der har anvendt
2-spaltede stemmesedler).
Ifølge § 5 i ovennævnte bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved
folketingsvalg skal der til højre for partinavnet være rigelig plads til at
sætte kryds.
Ved dette valg har dette krav til stemmesedlernes udformning ikke været
opfyldt for stemmesedlerne i Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre.
Stemmesedlerne i Lejrekredsen er beskåret på en sådan måde, at der slet ikke
er plads til at sætte kryds til højre for partinavnet V. Venstre, Danmarks
Liberale Parti, mens pladsen hertil til højre for partinavnet Ø. Enhedslisten
- De Rød-Grønne kun er 0,7 cm bred, hvilket ikke kan anses for at være
"rigelig plads".
Om de foranstaltninger, der fra valgbestyrelsens side blev truffet for at
afhjælpe disse mangler ved stemmesedlerne, henvises til gennemgangen nedenfor
af de bemærkninger, der er tilført valgbøgerne.
Stemmesedlerne i Vestsjællands Amtskreds 3. kreds, Kalundborg, giver på
tilsvarende måde sparsom plads til at sætte kryds til højre for partinavnet
Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne.
Vedrørende stemmesedlerne skal i øvrigt bemærkes, at stemmesedlerne i
Søndre og Østre Storkreds i feltet for kandidater uden for partierne er
forsynet med en sort firkant umiddelbart til venstre for overskriften
"Uden for partierne", hvilken overskrift i øvrigt er ukorrekt
stavet som "Udenfor partierne". Valgbøgerne for opstillingskredsene
i Søndre og Østre Storkreds er tilført en bemærkning om den ukorrekte sorte
firkant på stemmesedlerne, jf. nedenfor.
I Vestsjællands Amtskreds 5. kreds, Sorø, er partiet "Ø. Enhedslisten
- De Rød-Grønne" anført med ufuldstændigt navn på stemmesedlerne, idet
partiet er anført som "Ø. Enhedslisten".
I Viborg Amtskreds 5. kreds, Kjellerup, er en kandidats efternavn ukorrekt
stavet som "West". Den korrekte stavemåde er "Westh". 2)
De nærmere regler om valgbøgernes indhold og udformning er i
henhold til folketingsvalglovens § 28, stk. 3, fastsat i
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og
afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg. Cirkulæret indeholder en nøje
angivelse af de oplysninger, som valgbogen skal indeholde, mens cirkulæret
med hensyn til valgbogens udformning henviser til de fortrykte valgbøger, som
Indenrigsministeriet lader fremstille. For så vidt angår foranstaltninger til
kontrol af fintællingen, henvises i cirkulæret ligeledes til de kontroller,
der fremgår af den fortrykte valgbog.
Ved lov nr. 223 af 6. april 1994 om ændring af lov om valg til Folketinget
er der bl.a. gennemført ændringer af reglerne om anmeldelsesmyndigheden for
kandidatanmeldelser. Ændringerne indebærer, at valgbestyrelserne i
amtskredsene ikke mere har opgaver i forbindelse med kandidatanmeldelser,
idet disse opgaver nu varetages af vedkommende statsamtmand.
Som følge heraf har Indenrigsministeriet ladet fremstille nye fortrykte
valgbøger. De hidtidige sider 4-29 til oplysninger om de opstillede
kandidater er udgået, idet de erstatttes af den fra anmeldelsesmyndigheden
(statsamtmanden) modtagne Store Fortegnelse over de opstillede kandidater i
vedkommende amtskreds, hvilken fortegnelse skal vedlægges valgbogen.
Afstemningsbøgerne er uændrede i forhold til de afstemningsbøger, der blev
benyttet ved folketingsvalget i 1990.
Med hensyn til formkravene til valgbogens udformning oplyses det i øvrigt
i Indenrigsministeriets redegørelse, at ministeriet i ovennævnte cirkulæres §
8 har fastsat, at valgbestyrelsen i stedet for den fortrykte valgbog kan
anvende en edb- eller etb-udskrevet valgbog under forudsætning af, at en
sådan valgbog indeholder de samme oplysninger og i samme form og rækkefølge
som den fortrykte valgbog. Under samme forudsætning kan udfyldelse af den
fortrykte valgbogs skemaer erstattes af indklæbede edb- eller etb-udskrevne
skemaer.
Det oplyses, at der for 46 opstillingskredse er indsendt valgbøger, der er
fremstillet ved hjælp af et indkøbt edb-program til udskrivelse af valgbog,
mens der for 20 opstillingskredse er indsendt valgbøger fremstillet ved hjælp
af edb-programmer udviklet af de pågældende valgbestyrelser selv. For 3
opstillingskredse er indsendt valgbøger, hvor et eller flere af de fortrykte
skemaer er erstattet af indklæbede edb-udskrevne skemaer.
Indenrigsministeriet ser det som en positiv udvikling, at stadig flere
valgbestyrelser benytter edb ved opgørelsen af resultatet af afstemningen i
opstillingskredsen. Ved 1990-valget måtte Indenrigsministeriet konstatere, at
de dengang anvendte edb-programmer ikke i alle tilfælde var tilstrækkeligt
gennemarbejdede til at levere en korrekt udfyldt valgbog. Ministeriet
oplyser, at edb-programmernes "børnesygdomme" ved dette valg i det
store og hele synes at være overvundet. Et kvalificeret edb-program er dog,
som anført af Indenrigsministeriet, i sig selv ikke tilstrækkeligt til at
sikre en korrekt udfyldt valgbog. Det kræves yderligere, at programmet
anvendes på korrekt måde, herunder forsynes med de relevante data.
3) Gennemgangen af valgbøgerne har givet Indenrigsministeriet anledning
til bemærkninger om forskellige fejl eller mangler ved
valgbøgernes førelse . Ministeriet oplyser, at alle fejl er berigtiget
ved telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser, dog ikke fejl,
der åbenbart er sammentællingsfejl eller skrivefejl. Fejl i forbindelse med
fordeling af partistemmer har Indenrigsministeriet ligeledes berigtiget uden
henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.
Ingen af de af Inderigsministeriet fremdragne fejl er dog af en sådan
karakter, at de har givet udvalget anledning til særlige bemærkninger herom.
4) I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at
Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de tilfælde, hvor to
eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme.
Der var i alt 35 lodtrækningstilfælde fordelt på 27 valgbøger. De
pågældende valgbøger er af Indenrigsministeriet berigtiget med lodtrækningens
resultat. I intet tilfælde har lodtrækningens resultat haft betydning for
kandidatudvælgelsen.
5) Ministeriet har dernæst blandt de valgbøgerne tilførte
bemærkninger vedrørende valgets forberedelse, afholdelse og opgørelse
særligt henledt opmærksomheden på følgende:
Af valgbøgerne for opstillingskredsene i Søndre og Østre Storkredse
fremgår, at det den 19. september 1994 om eftermiddagen blev konstateret, at
stemmesedlerne ikke var i fuld overensstemmelse med Indenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 (om stemmesedler til brug ved
folketingsvalg), idet rubrikken "Uden for partierne" var markeret
med en sort firkant på det til partiernes bogstavbetegnelse svarende sted.
Det blev besluttet ikke at trykke nye stemmesedler, da trykkeriet ikke
kunne garantere præcision med hensyn til optælling, fordeling og levering,
hvis stemmesedlerne skulle trykkes om.
Af valgbogen for Vestre Storkreds, Københavns 8. kreds, Valby ,
fremgår, at en 24-årig mand med folkeregisteradresse i Herlev forsøgte at få
adgang til at stemme på Kirsebærhavens Skole ved at møde frem med en anden
mands valgkort, der fejlagtigt var tilsendt den 24-åriges kærestes adresse,
hvor han havde ophold. Da det er valgbestyrelsens opfattelse, at der kan være
tale om et seriøst forsøg på valgsvindel, vil episoden blive anmeldt til
politiet.
Af valgbogen for Roskilde Amtskreds 1. kreds, Roskilde, fremgår, at
det ved tømningen af en stemmekasse på 3. afstemningssted, Sct. Jørgens
Skole, viste sig, at der i stemmekassen var nedkastet en blækpatron, som
tilsværtede 3 stemmesedler. De 2 af disse stemmesedler blev kendt gyldige,
idet stemmeafgivningen kunne aflæses, mens den 3. stemmeseddel måtte kendes
ugyldig, fordi det ikke kunne konstateres, hvor krydset var sat.
Af valgbogen for Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre, fremgår, at
valgbestyrelsen umiddelbart inden afstemningens begyndelse konstaterede, at
stemmesedlerne var beskåret på en sådan måde, at det ved partiet V. og til
dels partiet Ø. ville være umuligt at sætte kryds til højre for partinavnet.
Som bilag til valgbogen er optaget den vejledning til vælgerne, udarbejdet
efter samråd med Indenrigsministeriet, som omgående blev bragt ud til alle
afstemningssteder. (Vejledningen indeholder et eksempel på, hvordan der kan
afgives partistemme på anden måde end ved at sætte kryds til højre for
partinavnet. I eksemplet er partinavn og kandidatnavne gjort ugenkendelige
ved skravering). Valgbestyrelsen anfører i forbindelse hermed, at fejlen ved
stemmesedlerne ikke gav anledning til usikkerhed hos vælgerne. Dog har man
konstateret, at nogle vælgere har taget vejledningen særdeles alvorligt, idet
nogle vælgere har foretaget skravering af kandidatnavne som vist i eksemplet,
hvilket har fundet sted for samtlige partier, uanset at der har været god
plads til højre for partinavnene. Valgbestyrelsen har ikke fundet anledning
til at erklære disse stemmesedler for ugyldige.
I valgbogen for Sønderjyllands Amtskreds 5. opstillingskreds,
Tønder , er anført, at en brevstemme, som valgbestyrelsen kendte ugyldig,
ønskes forelagt for Indenrigsministeriet til vurdering.
Sagen herom er oversendt til Folketinget ved særskilt brev og omtalt under
punkt 5,B,3.
I valgbogen for Vejle Amtskreds 3. kreds, Vejle, er anført, at en
vælger på et nærmere angivet afstemningssted klagede over, at ægtefællens
brevstemme, afgivet på Frederiksberg Kommunes folkeregister, ikke var taget i
betragtning på grund af manglende attestation fra folkeregistrets side.
I valgbogen for Vejle Amtskreds 4. kreds, Give , er anført, at en
navngiven vælger på et nærmere angivet afstemningssted afleverede sin
stemmeseddel ubrugt som følge af valgstyrernes krav om, at hendes
handicappede søn skulle ledsages af 2 valgstyrere i forbindelse med
afstemningen. En anden navngiven vælger afleverede sin og en handicappet
datters stemmeseddel ubrugte af samme grund.
Sidstnævnte vælger har indsendt en klage over ikke at have fået adgang til
at bistå sin datter med stemmeafgivningen, jf. pkt. 5,B,7.
Af valgbogen for Århus Amtskreds 4. kreds, Århus Vest, fremgår, at
en vælger på et nærmere angivet afstemningssted kom ind i afstemningslokalet
med sin søn, som er handicappet og i kørestol. Moderen afleverede begge
valgkort og fik udleveret 2 stemmesedler og gik alene ind i stemmerummet. Da
hun ville lægge stemmesedlerne i stemmekassen, blev hun standset af
stemmemodtageren, som fik stemmesedlerne for at undersøge, om forholdet var i
orden. Vælgeren forlod imidlertid valgstedet sammen med sin søn.
Den valgtekniske leder kontaktede efterfølgende vælgeren pr. telefon og
oplyste hende om reglerne om hjælp til personer ved stemmeafgivningen. I
telefonen oplyste vælgeren, at sønnen er multihandicappet, og at der er stemt
ens på begge stemmesedler.
Efter enighed nedlagdes den ene stemmeseddel i stemmekassen. Med hensyn
til sønnens stemmeseddel blev moderen gjort opmærksom på, at sønnen ikke kan
stemme, da han ikke kan tilkendegive, hvor han vil stemme. Dette fandt
moderen urimeligt, da sønnen havde modtaget valgkort og samme fremgangsmåde
blev anvendt ved det foregående valg.
Af valgbogen for Århus Amtskreds 7. kreds, Hammel, fremgår, at en
brevstemme i et nærmere angivet afstemningsområde er taget i betragtning,
uanset at den var afgivet af en umyndiggjort person, der ikke var optaget på
valglisten.
I valgbøgerne er nævnt 5 tilfælde, hvor en vælger har afgivet stemme på et
andet afstemningssted end det, hvor den pågældende var optaget på valglisten.
De pågældende vælgere har i intet tilfælde tillige afgivet stemme på det
afstemningssted, hvortil de hørte. Endvidere er nævnt 3 tilfælde, hvor en
vælger, der havde afgivet brevstemme, fik adgang til at afgive stemme på
valgdagen.
6) Under omtalen af Indenrigsministeriets redegørelse skal endelig til
sidst nævnes, at ministeriet som sædvanlig har givet en oversigt over de
ugyldige stemmer .
Det fremgår heraf, at der er optalt 33.040 ugyldige stemmer, heraf 24.965
blanke og 8.075 andre ugyldige stemmer. Det kan hertil føjes, at antallet af
blanke stemmer i 1987 var 20.289, i 1988 18.222 og i 1990 20.039, og at
antallet af andre ugyldige stemmer i 1987 var 6.355, i 1988 5.300 og i 1990
5.719.
Det fremgår endvidere af oversigten, at blandt de 8.075 andre ugyldige
stemmer falder en meget stor del i 4 hovedgrupper, nemlig 1.119, der er
påført kryds i flere partifelter, 1.052, der er påført andet mærke end kryds
i stedet for eller foruden kryds, 1.689, der er forsynet med tegning eller
påskrift, og endelig 3.139 brevstemmer, der er ugyldige af forskellige
grunde.
7) Indenrigsministeriet har endelig givet en oversigt over brevstemmer,
der ikke er taget i betragtning . Det fremgår heraf, at der er optalt
1.816 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragtning. Ved
1990-valget udgjorde antallet 1.432.
B. Som tidligere anført foreligger der 13 klager eller henvendelser
vedrørende valghandlingen.
1) Med skrivelse af 30. september 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt
et brev fra en borger i Vedbæk dateret 20. september 1994, hvori vedkommende
klager over, at hun til folketingsvalget den 21. september 1994 er blevet
nægtet stemmeret på et ulovligt grundlag.
Klageren henviser til sin klage af 12. juni 1994 over, at hun på grund af
en foreløbig umyndiggørelse i formueretlig henseende ved Lyngby Ret blev
frataget sin stemmeret til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994. Denne
klage blev oversendt til Folketinget ved brev af 21. juni 1994 og omtalt i
betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 21. juni
1994.
Ved henvendelse til Lyngby Ret og Lyngby Politi er det blevet oplyst over
for Indenrigsministeriet, at vedkommende borger fortsat er foreløbig
umyndiggjort.
Personer, der er umyndiggjorte, har ikke valgret, jf. folketingsvalglovens
§ 1. Indenrigsministeriet anfører derfor, at det er korrekt, at den
pågældende ikke var optaget på valglisten og ikke har fået adgang til at
afgive stemme til valget den 21. september 1994.
2) Med skrivelse af 30. september 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt
et brev af 6. september 1994 fra Lars J. Kristensen, Farsø, hvori han klager
over folketingsvalget den 21. september 1994.
Begrundelsen for klagen er, at han finder det grundlovsstridigt, at det i
folketingsvalgloven er bestemt, at kandidater uden for partierne alene kan få
andel i kredsmandaterne og ikke tillige i tillægsmandaterne. Klageren gør i
denne forbindelse gældende, at også kandidater uden for partierne
repræsenterer en anskuelse blandt vælgerne, jf. grundlovens § 31, stk. 2.
De principper i folketingsvalgloven, hvis grundlovsmæssighed klageren
bestrider, går tilbage til valgloven af 1920 og har været lagt til grund ved
udformningen af grundlovens bestemmelser om, at de nærmere regler for
valgrettens udøvelse og om gennemførelse af forholdstalsvalgmåden gives ved
valgloven. Klageren indgav i forbindelse med folketingsvalget den 8.
september 1987 en lignende klage over folketingsvalgloven, jf. betænkning og
indstilling af 22. september 1987 fra Udvalget til Prøvelse af Valgene.
Endvidere har klageren ført sag mod Indenrigsministeriet om
folketingsvalglovens grundlovsmæssighed.
Indenrigsministeriet blev ved Østre Landsrets dom af 16. marts 1989
frifundet i denne sag.
3) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 22.
september 1994 fra Sønderjyllands Amtskreds 5. opstillingskreds,
Tønderkredsen, hvori kredsen anmoder om ministeriets vurdering af en i kopi
vedlagt brevstemmeseddel.
Det fremgår, at valgbestyrelsen har kendt den pågældende stemmeseddel
ugyldig med den begrundelse, at der er modstrid vedrørende angivet
bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).
På stemmesedlen er som partibogstav påført "C", som partinavn
"Det Konservative Folkeparti" og som kandidatnavn "Bendt
Bendtsen". En person ved navn Bendt Bendtsen var ikke opstillet som
kandidat i Sønderjyllands Amtskreds, men derimod i Fyns Amtskreds.
De nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg
er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990. §
25 er sålydende:
" § 25. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført
modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller
kandidatnavn (personnavn)."
I Indenrigsministeriets vejledning nr. 193 af 12. oktober 1990 om
afholdelse af folketingsvalg er som eksempel på anvendelse af denne
bestemmelse bl.a. anført følgende:
"En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller Det
Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet
til valget i vedkommende stor- eller amtskreds, vil derimod kun være ugyldig
efter bekendtgørelsens § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den
pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en
kendt politiker for et andet parti."
Det foreligger ikke oplyst, om valgbestyrelsen i Tønderkredsen har haft
kendskab til en person ved navn Bendt Bendtsen, hvorom det var almindeligt
kendt, at pågældende tilhørte et andet parti end Det Konservative Folkeparti.
Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at den pågældende
brevstemmeseddel skulle have været anset som en gyldig stemme på Det
Konservative Folkeparti (partistemme).
Indenrigsministeriet tilføjer, at det ikke hidtil har været anset for
praktisk muligt at give de enkelte valgbestyrelser oplysning om navnene på de
kandidater, der er opstillet i andre end vedkommende amtskreds (storkreds).
4) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt et brev af 22.
september 1994 fra B. Tue Jørgensen, Viby Sj., hvori denne klager over, at
der ved folketingsvalget i Lejrekredsen blev anvendt en stemmeseddel, hvor
der ikke var plads til at sætte et kryds ud for Venstre, Danmarks Liberale
Parti.
Der henvises til den udførlige redegørelse under punkt 5,A,1 og 5,A,5.
Valgbestyrelsen for Lejrekredsen har i en udtalelse af 29. september 1994
beklaget, at stemmesedlen var beskåret således, at det ikke var muligt at
sætte et kryds som partistemme for partiet Venstre, Danmarks Liberale Parti.
Indenrigsministeriet kan henholde sig til valgbestyrelsens udtalelse.
Ministeriet kan bekræfte, at man der sagde god for indholdet og udformningen
af den vejledning, der blev udarbejdet til vælgerne i anledning af den
konstaterede fejl ved stemmesedlen.
Ved valget i Lejrekredsen blev afgivet i alt 8.177 stemmer på V. Venstre,
Danmarks Liberale Parti, heraf 2.859 partistemmer og 5.318 personlige
stemmer. Ved valget den 12. december 1990 var de tilsvarende stemmetal 5.067,
2.639 og 2.428.
5) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 21.
september 1994 fra Bent Hersø Pedersen, Aalborg, hvori han klager over dels
det forhold, at en anden person med et andet navn kan blive afkrydset i
valgbogen ud for klagers navn, dels det forhold, at en brevstemme, der
rettelig er sendt til en kommune, uretmæssigt bliver omadresseret til en
anden kommune for der at blive erklæret ugyldig på grund af, at
brevstemmeafgiveren ikke er opført på folketingsvalglisten i sidstnævnte
kommune.
Klager har i forbindelse hermed oplyst, at en nærmere undersøgelse af
valgbogen på afstemningsstedet i Aalborghallen og de indkomne brevstemmer
viste, at den vælger, der var påført som brevstemmeafgiver på klagers plads i
valgbogen, var klagers tvillingebroder, der er udsendt som ulandsfrivillig i
Nepal. På denne baggrund fik klager herefter lov til at afgive stemme.
Det fremgår endvidere af klagen, at det af tilforordnede vælgere på
afstemningsstedet i Aalborghallen blev besluttet, at broderens brevstemme
skulle betragtes som værende ugyldig, da han ikke var opført på valglisten i
Aalborg Kommune.
Det fremgår af kommunens udtalelse af 28. september 1994, at den første
fejl i den foreliggende sag er sket i forbindelse med modtagelse af
brevstemmematerialet, hvor der via CPR er foretaget en kontrol af vælgerens
identitet, men hvor Nakskov Kommune af uforklarlige årsager har forvekslet
klagers tvillingebroder med klager, hvorefter man på den gulbrune yderkuvert
har påført klagers sidste 4 cifre i CPR-nummeret og derefter videresendt
brevstemmematerialet til Aalborg Kommune. Det oplyses, at man ved denne
procedure fejlagtigt ikke var opmærksom på, at CPR-nummer og navnet på
bagsiden af yderkuverten ikke stemte overens.
I forbindelse med afkrydsning af valgbogen har kommunen videre oplyst, at
man desværre ikke har været opmærksom på, at oplysningerne på følgebrevet og
bagsiden af yderkuverten ikke svarede til valglistens oplysninger.
6) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 22.
september 1994, hvori Wilfred Nanfred, København N, klager over, at der skete
brud på stemmehemmeligheden, da hans søster afgav brevstemme i hjemmet. En af
de 3 brevstemmemodtagere meddelte således, at denne gerne måtte se, hvad
søsteren havde stemt.
Københavns Kommune har i brev af 30. september 1994 oplyst, at en af
stemmemodtagerne over for vælgeren udtalte, at det ikke gjorde noget, at hun
så, hvad vælgeren stemte, da hun havde tavshedspligt. Stemmemodtageren har
oplyst, at hun udtalte således, da hun tilbød at hjælpe vælgeren, der
umiddelbart så ud til at have besvær med at udfylde brevstemmematerialet.
Vælgeren afviste imidlertid hjælpen og udfyldte selv stemmesedlen, uden at
nogen gjorde sig bekendt med, hvordan der var stemt.
Indenrigsministeriet har ikke bemærkninger til kommunens brev. Ministeriet
tilføjer dog, at reglen om hemmelig afstemning ikke fuldt ud kan overholdes i
de tilfælde, hvor der ydes hjælp til stemmeafgivningen i form af hjælp til
udfyldelse af (brev)stemmesedlen. Den omstændighed, at der efter
folketingsvalgloven er adgang til at yde hjælp til en vælgers udfyldelse af
stemmesedlen, jf. § 49 og § 61, stk. 4, er derfor udtryk for, at en vælgers
ønske om at afgive stemme om nødvendigt har forrang i forhold til reglen om
hemmelig stemmeafgivning.
7) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 26.
september, hvori Harry Udsen, Horsens, klager over, at valgstyrerne på
afstemningsstedet i Nim Forsamlingshus afviste, at han kunne være sin
handicappede datter behjælpelig med stemmeafgivningen i stemmerummet med
henvisning til, at alene valgstyrere og tilforordnede vælgere har ret til at
yde en sådan assistance.
Klageren har oplyst, at han finder denne afvisning yderst overraskende på
baggrund af, at han har hjulpet sin datter ved alle tidligere valg og
afstemninger, hvor hun har deltaget.
Brædstrup Byråd har i en udtalelse af 29. september 1994 oplyst, at
klager, dennes ægtefælle og datter, der er evnesvag, på valgdagen mødte op på
afstemningsstedet i Nim Forsamlingshus for at afgive stemme. Det fremgår
endvidere, at de pågældende fik udleveret stemmesedler, men at en valgstyrer
samtidig påpegede, at der hellere måtte følge 2 valgstyrere med datteren ind
i stemmeboksen. På baggrund heraf forlod klager og dennes datter
afstemningsstedet uden forinden at have stemt. Det fremgår endvidere af
udtalelsen, at det er byrådets opfattelse, at valgstyrerne har handlet
korrekt og i overensstemmelse med folketingsvalglovens regler om hjælp til
stemmeafgivningen. Byrådet udtaler samtidig, at noget tyder på, at
folketingsvalglovens regler om hjælp til stemmeafgivning ved tidligere valg
formentlig ikke har været overholdt, uanset at valgstyrerne forinden valgene
har modtaget fornøden information og instruktion herom, ligesom valgstedet
også har været udstyret med folketingsvalgloven.
Indenrigsministeriet kan henholde sig til byrådets udtalelse samtidig med,
at der henvises til ordlyden i folketingsvalglovens § 49.
8) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt
skrivelse af 20. september 1994 fra hr. Jørgen H. Nielsen, Kent, England, der
klager over, at hans valgkort til folketingsvalget ankom for sent. Hr.
Nielsen har oplyst, at han har hus på Bornholm. Ministeriet har i den
anledning indhentet en udtalelse fra Nexø Kommunalbestyrelse.
Kommunalbestyrelsen har oplyst, at klageren den 30. august meddelte, at
han flyttede til England for en periode af 2 år.
Ved brev af 10. september 1994 meddelte Nexø Folkeregister klageren, at
han skulle udfylde en flytteblanket.
Indenrigsministeriet har oplyst, at ifølge folketingsvalglovens § 1 er det
en betingelse for valgret til Folketinget, at man har fast bopæl i riget.
Ifølge § 2 anses fast bopæl i riget i visse nærmere angivne tilfælde for at
være bevaret uanset udlandsophold. Af lovens § 18 fremgår det, at vælgere,
der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten senest 18.-dagen før
valgdagen. 18.-dagen var lørdag den 3. september 1994.
9) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt
skrivelse af 26. september 1994 fra hr. Arne Jensen, Brøndby, der klager over
omstændighederne ved valgets afholdelse på afstemningsstedet Brøndbyvester
Skole, Brøndby Kommune. Klagen vedrører det forhold, at hr. Arne Jensen først
modtog meddelelse om, at han var udpeget som valgstyrer på Brøndbyvester
Skole, men derefter fik meddelelse om, at han i stedet var udpeget som
tilforordnet vælger. Brøndby Kommune har i en afgivet udtalelse redegjort for
fremgangsmåden i forbindelse med udpegelsen af valgstyrerere og tilforordnede
vælgere i kommunen og fordelingen af opgaver imellem disse.
Indenrigsministeriet har oplyst, at det ifølge folketingsvalgloven
tilkommer kommunalbestyrelsen at udpege valgstyrere og tilforordnede vælgere.
Udpegningen kan af kommunalbestyrelsen overlades til forvaltningen. Når en
person har modtaget meddelelse om, at vedkommende er valgt som valgstyrer
eller tilforordnet vælger, vil der efter Indenrigsministeriets opfattelse kun
i helt særlige situationer være adgang til at tilbagekalde et sådant valg,
navnlig hvor den valgte har vist sig uegnet til at varetage hvervet.
10) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en
skrivelse af 20. september 1994 fra hr. Torben Wurtz, Galten, hvori han
klager over, at Socialdemokratiet i Hammelkredsen i forbindelse med partiets
kampagne for kredsens kandidat, Peter Christensen, benyttede sig af et
såkaldt skrabekort. Klageren har oplyst, at mange vælgere har troet, at de
skulle stemme personligt på Peter Christensen for at have en chance for at
vinde præmien. I anledning af klagen har Indenrigsministeriet indhentet en
udtalelse fra Socialdemokratiet i Hammelkredsen, hvor der nærmere redegøres
for, at der ikke i vinderbetingelserne er nogen forudsætning om at skulle
stemme på en speciel måde.
11) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en
skrivelse af 27. september 1994 fra hr. Leif Sørensen, Karup, hvori der
klages over, at reglerne for stemmeafgivning ikke blev overholdt på
afstemningsstedet Frederiks i Karup Kommune. Det anføres, at to valgstyrere
på valgdagen medbragte en stemmeseddel til et privat hjem i nærheden af
afstemningsstedet, hvor de lod en vælger afgive sin stemme. Karup Kommune har
i en afgivet udtalelse oplyst, at den omhandlede stemmeafgivning foregik uden
for vælgerens hjem, der er beliggende ud til den nærmeste offentlige
parkeringsplads i forhold til valgstedet. Indenrigsministeriet har anført, at
det efter ministeriets opfattelse er en forudsætning for adgang til at afgive
stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, at den pågældende vælger kan
transporteres til et sted i umiddelbar nærhed af afstemningsstedet, og at der
ikke er adgang til på valgdagen at stemme i hjemmet.
12) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en
skrivelse af 26. september 1994 fra hr. Eric Jul, Roskilde, der klager over,
at reglerne for stemmeafgivning ikke blev overholdt på afstemningsstedet Sct.
Jørgens Skole i Roskilde. På dette valgsted lå valglisten således frit
synligt på valgbordet. Klageren kunne herved eksempelvis se, hvilke naboer
m.m., der havde stemt. Klagerens iagttagelser blev endvidere bekræftet af
valglisteføreren på klagerens forespørgsel. Roskilde Kommune har anført, at
der ved fremtidige valg kan være grund til at indskærpe reglerne om, at det
ikke må oplyses eller på forespørgsel bekræftes, om en vælger har afgivet
stemme eller ej. Indenrigsministeriet har henholdt sig til byrådets
udtalelse.
13) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en
henvendelse af 26. september 1994 fra Ove Guldberg, Spanien.
Ove Guldberg klager over, at et betydeligt antal stemmeberettigede blandt
danske statsborgere, der bor i udlandet, har været udelukket fra at deltage i
valget den 21. september 1994. Klageren gør gældende, at det skyldes fejl fra
myndighedernes side, at de pågældende har været udelukket fra at deltage i
valget, herunder fejl i forbindelse med administrationen af reglerne om
udlandsdanskeres valgret og optagelse på valglisten.
Klagen er generelt formuleret og indeholder ingen konkrete eksempler på
personer, der efter klagers opfattelse med urette har været udelukket fra at
deltage i valget.
Som det fremgår af klagers brev, har klageren tidligere rettet henvendelse
til Folketinget om udlandsdanskeres valgret. I den anledning gav
indenrigsministeren ved brev af 28. april 1994 til Folketingets
Kommunaludvalg en udførlig redegørelse for reglerne om udlandsdanskeres
valgret og administrationen af disse regler.
Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at behandle det rejste generelle
spørgsmål om valgret i tilknytning til den konkrete godkendelse af et valg,
der må foregå efter de gældende regler.
6. Indenrigsministeriets beregninger og opgørelser
Det andet spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under punkt 4
spørgsmålet om godkendelse af de af Indenrigsministeriet foretagne opgørelser
og beregninger.
Disse har ikke givet udvalget anledning til særlige bemærkninger.
Det fremgår af den af Indenrigsministeriet foretagne opgørelse, at der ved
valget er afgivet i alt 3.360.637 stemmer, heraf som nævnt 24.965 blanke og
8.075 andre ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har været 84,3.
7. De valgte kandidater
Det tredje spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under punkt 4
spørgsmålet om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået valg.
Efter det for udvalget oplyste er der ikke forhold, der kan begrunde, at
valgte kandidater ikke skulle være valgbare til Folketinget, jf. grundlovens
§ 30.
III. Valget i Grønland
8. Med skrivelse af 3. oktober 1994 har indenrigsministeren
fremsendt en fra Rigsombudsmanden i Grønland modtaget kopi af den
foreløbige valgbog om folketingsvalget i Grønland den 21. september
1994.
9. Det fremgår af denne opgørelse, at der har været 2 partier og 4
kandidater, der er opstillet i kandidatforbund uden for partierne.
Stemmeprocenten har været på 58,64, idet der er afgivet i alt 22.350
stemmer , heraf 21.445 gyldige, 309 blanke og 596 andre ugyldige stemmer.
10. Af de gyldige stemmer er 12.369 afgivet på kandidater inden
for kandidatforbundet, 7.473 afgivet på Attasut og 1.603 på Akulliit
Partiiat. Kandidatforbundet og Atassut har således fået valgt hver en
kandidat.
11. Af kandidatforbundets 12.369 stemmer har Hans-Pavia Rosing
fået 7.242 stemmer. Af de 7.473 stemmer, der var afgivet på Attassut, har
Otto Steenholdt opnået de 4.512.
Hans-Pavia Rosing og Otto Steenholdt må herefter anses for valgt.
12. Der er ikke over for udvalget rejst tvivl om de to kandidaters
valgbarhed, og udvalget benytter derfor bestemmelsen i § 1, stk. 6, i
Folketingets forretningsorden, hvorefter det vedrørende medlemmer valgt i
Grønland kan gøre indstilling til Tinget om godkendelse på grundlag af den
foreløbige opgørelse.
13. Når det endelige valgmateriale til sin tid foreligger, må
Folketinget som sædvanlig træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan
opretholdes.
IV. Valget på Færøerne
14. Med skrivelse af 3. oktober 1994 har indenrigsministeren
fremsendt valgbog vedrørende det på Færøerne den 21. september 1994
stedfundne valg til Folketinget med tilhørende udskrift af valgbestyrelsens
protokol bilagt et ubenyttet eksemplar af de stemmesedler, der har været
benyttet ved valget.
15. Det fremgår af materialet, at der har deltaget 7 partier og
været opstillet 1 kandidat uden for partierne. Der blev ved valget afgivet
i alt 19.278 stemmer , heraf 19.175 gyldige, 75 blanke og 28 andre
ugyldige stemmer.
16. Det parti, der opnåede det største antal stemmer, nemlig
4.304, var Sambandspartiet, og af dette partis kandidater fik Edmund Joensen
flest personlige stemmer, nemlig 663.
Folkeflokken fik det næststørste antal stemmer, nemlig 4.159 stemmer, og
af dette partis kandidater fik Oli Breckmann flest personlige stemmer, nemlig
2.875.
De øvrige partier opnåede følgende stemmetal:
Det Færøske Socialdemokrati 3.729
Arbejdersammenslutningen 3.118
Det Republikanske Parti 1.798
Selvstyrepartiet 469
Kristeligt Folkeparti 467
Uden for partierne opstillede Zaharias Wang og opnåede 1.131 stemmer.
17. I Indenrigsministeriets skrivelse er det anført, at der ikke
er modtaget nogen klager over folketingsvalget på Færøerne.
Valgbestyrelsen har tilstillet de valgte kandidater Oli Breckmann og
Edmund Joensen valgbreve.
Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende
valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over for
udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.
V. Udvalgets konklusion
I det foregående har udvalget fremdraget en række enkeltspørgsmål, og
det er også anført, at der i visse tilfælde er forekommet fejl og
mangler.
Udvalget finder imidlertid anledning til at udtale, at ingen har været af
en sådan karakter, at de må antages at have kunnet influere på valgets
gyldighed eller dets resultat.
18. Der afgives herefter følgende
Indstillinger
A. Vedrørende valget i Danmark
Af udvalget :
1) Folketinget godkender det i Danmark den 21. september 1994 afholdte
valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af
Indenrigsministeriet med skrivelse af 3. oktober 1994 fremsendte beregninger
og opgørelse af dette valg og de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte
175 kandidater som valgte fra og med den 21. september 1994.
B. Vedrørende valget i Grønland
Af udvalget :
2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens § 1, stk. 6, på
grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland fremsendte foreløbige valgbog
om folketingsvalget i Grønland den 21. september 1994 de 2 på den omdelte
valgkredsfortegnelse opførte kandidater som valgte fra og med den 21.
september 1994.
C. Vedrørende valget på Færøerne
Af udvalget :
3) Folketinget godkender det på Færøerne den 21. september 1994 afholdte
valg af 2 medlemmer til Folketinget (valghandlingen), den af valgbestyrelsen
foretagne opgørelse og beregning over dette valg og de på den omdelte
valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater som valgte fra og med den 21.
september 1994.
Eva Fatum (S) Klaus Hækkerup (S) nfmd. Sonja Mikkelsen (S) Erling
Christensen (S) Holger Gravesen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Sonja Albrink (CD) Knud Enggaard (V) Erik Larsen (V) Inge Dahl-Sørensen (V)
Erling Oxdam (V) Eva Møller (KF) fmd. John Vinther (KF) Henriette Kjær
(KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Kristian Thulesen
Dahl (FP)
Bilag
Indenrigsministeriet Den 4. oktober 1994
Udvalget til Prøvelse af Valgene
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes i 80 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1-3, som
Udvalget til Prøvelse af Valgene har stillet til indenrigsministeren den 4.
oktober 1994 (Alm. del - bilag 17).
Med venlig hilsen
Birte Weiss
/ Helle Brammer
Besvarelse af spørgsmål nr. 1-3 stillet af Udvalget til Prøvelse af
Valgene til indenrigsministeren den 4. oktober 1994 (Alm. del - bilag 17)
Spørgsmål nr. 1:
»Er der en stigning i antallet af for sent indkomne
brevstemmer?»
Svar:
Ved folketingsvalget den 12. december 1990 blev der registreret 61 for
sent indkomne brevstemmer, mens der ved folketingsvalget den 21. september
1994 er registreret 82 for sent indkomne brevstemmer. Til sammenligning kan
nævnes, at antallet af rettidigt modtagne brevstemmer i 1990 udgjorde 115.068
(inkl. 1.432 ikke i betragtning tagne), mens antallet i 1994 udgjorde 180.108
(inkl. 1.816 ikke i betragtning tagne). I øvrigt bemærkes, at både
folketingsvalget i 1990 og i 1994 blev afholdt en onsdag, hvorfor fristen for
at brevstemme i Danmark ved begge valg udløb mandagen inden valgdagen.
Spørgsmål nr. 2:
»Kan det påvises, at postkonflikten har haft indflydelse på dette
forhold?»
Svar:
Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, har oplyst, at
postvæsenets servicemål for udbringning af breve er, at 97 pct. opnår
omdeling hverdagen efter indlevering.
Endvidere har Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, oplyst,
at postvæsenet dagligt følger driftsafviklingen og i perioden fra den 16.
september 1994 til den 21. september 1994 har opgjort følgende
forsinkelsesprocenter for den samlede brevmængde:
16. september 1994 3-4 pct.
17. september 1994 4-5 pct.
19. september 1994 4-5 pct.
20. september 1994 4-5 pct.
21. september 1994 under 3 pct.
Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, har anført, at under
hensyn til, at sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark ved
folketingsvalget onsdag den 21. september 1994 var mandag den 19. september
1994, er det forsinkelsesprocenten tirsdag den 20. september 1994, der har
særlig interesse. På denne baggrund må det antages at have formodningen for
sig, at alle brevstemmer afleveret til postbesørgelse senest den 19.
september 1994 er nået frem til den 21. september 1994.
Indenrigsministeriet kan henholde sig til det af Trafikministeriet,
Generaldirektoratet for P&T, oplyste.
Spørgsmål nr. 3:
»Er brevstemmerne fra FN-enhederne i det tidligere Jugoslavien nået
rettidigt frem til valgstederne?»
Svar:
Forsvarsministeriet har over for Indenrigsministeriet oplyst, at
brevstemmerne fra de danske FN-enheder i det tidligere Jugoslavien er
videresendt til Danmark via kurer eller post. 867 brevstemmer er videresendt
via kurer til FN-afdelingen i Jægerspris, mens 162 er videresendt pr. post
til FN-afdelingen i Jægerspris.
Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at de afgivne brevstemmer ifølge
de for Forsvarsministeriet foreliggende oplysninger er nået rettidigt frem
til de enkelte afstemningssteder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BSF 1 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE Retsinformation · 9. juni 1988
- 1988 BTB 89 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL VALGS PRØVELSE (VEDRØRENDE VALGENE TIL EUROPA-PARLAMENTET) NR B 89 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 14. juli 1989
- Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 20. november 2001 Retsinformation · 8. januar 2002
- 1990 BTB 1 BETÆNKNING OVER UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE NR B 1 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. januar 1991
- 1997 BTB 1 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE NR B 1 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 2. april 1998
- 1986 BTB 1 BETÆNKNING OVER UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE NR B 1 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988