Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 20. november 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget til
Prøvelse af Valgene den 5. december 2001
Betænkning og indstilling
om
folketingsvalget den 20. november 2001
Indhold
I. Indledning
1. Udskrivelse af valg
2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg
til Prøvelse af Valgene
II. Valget i Danmark
3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale
4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og
Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne
5. Valghandlingen
A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse
vedrørende valgbøgerne
1) Stemmesedlerne
2) Valgbøgerne
3) Fejl og mangler ved valgbøgernes førelse
4) Lodtrækning
5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger
6) Kandidatfortegnelserne
7) Ugyldige stemmer
8) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning
b. Valgklager m.m.
1) Ole Bernt Henriksen, Århus
2) Jens Work Kristensen, København
3) Helle Degnbol, København Ø, m.fl.
4) Jørgen Larsen, Ishøj
Læs alt
5) Hans Albrecthsen, Taastrup
6) Hanne Jørgensen, Vemmelev
7) Hovedstadens Radikale Venstre
8) Maria Ibsen, København N
9) Else Christensen, Skagen
10) Lars Bang, Frederiksberg
11) Helga Mark, København S
12) Kurt Steffens, Nykøbing F
13) Lars Nørgaard, København K
14) Tom Bisgaard Rasmussen, Asaa
15) Jette Daél, København S
16) Gyda Kongsted, København V
17) Annette Hansen, Århus N
18) Kim Marcussen, Nyborg
6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og
opgørelser
7. De valgte kandidater
III. Valget i Grønland
8. Foreløbig opgørelse
9. Samlede stemmetal
10. Partiernes stemmetal
11. De valgte kandidaters stemmetal
12. Godkendelse på det foreløbige grundlag
13. Senere afgørelse om opretholdelse af
godkendelsen
IV. Valget på Færøerne
14. Valgbogen m.v.
15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer
16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater
17. Valgklager på Færøerne
18. Udvalgets bemærkninger
V. Udvalgets konklusion
19. Udvalgets indstillinger
I. Indledning
1. Udskrivelse af valg
Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt
åbent brev af 31. oktober 2001 til afholdelse tirsdag den 20.
november 2001, idet det dog, for så vidt angår valget på
Færøerne og i Grønland, blev overladt til henholdsvis
Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i
Grønland at bestemme dagen for valgets afholdelse.
Den 20. november 2001 blev imidlertid også fastsat
som valgdag for Færøerne og Grønland, således at
denne dag blev fælles valgdag for hele riget.
2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til
Prøvelse af Valgene
I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte
Folketing sammen tirsdag den 4. december 2001, og Tinget nedsatte, som det er
foreskrevet i forretningsordenens § 1, stk. 2, et foreløbigt
udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene med Erik
Larsen (V) som formand og Karen J. Klint (S) som næstformand.
Udvalget har derefter i 2 møder gennemgået
det modtagne materiale vedrørende valgene og har herunder stillet 1
spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig
besvarelse.
II. Valget i Danmark
3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale
Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til
Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001.
Udvalget har vedrørende valget i Danmark af de 175
mandater modtaget følgende materiale, som indenrigs- og
sundhedsministeren i henhold til valglovens § 86 har fremsendt.
1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne
kopier af valgbøgerne, jf. lovens § 74, stk. 3.
2) De i overensstemmelse med lovens §§ 76-79 foretagne
beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling.
3) Den i overensstemmelse med lovens § 76 og §§ 80-82
foretagne opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg.
Opgørelsen blev fremsendt i form af tabeller, der for hver stor- og
amtskreds og herunder for hvert parti henholdsvis kandidater uden for
partierne angiver de enkelte kandidaters stemmetal (personlige stemmer og
tillagte partistemmer) samt de valgte kandidater for de partier, der har
opnået mandater.
4) Den i lovens §§ 84 og 85 beskrevne liste over
stedfortrædere.
4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og
Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne
Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende
de bemærkninger og korrektioner, som den foretagne gennemgang af
stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.
Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren
endvidere fremsendt en række klager og henvendelser vedrørende
valget. (Heraf 2 klager om valget på Færøerne).
5. Valghandlingen
Først behandles spørgsmålet om selve
valghandlingen og forskellige problemer i forbindelse hermed.
A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse
vedrørende valgbøgerne
Udvalget har som sædvanlig nøje
gennemgået Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse
indeholdende de bemærkninger, som den foretagne gennemgang af
valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.
1) Stemmesedlerne
De nærmere regler om stemmesedlernes indhold
og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 43, stk. 4, fastsat i
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om
stemmesedler til brug ved folketingsvalg, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001 og bekendtgørelse nr. 955
af 1. november 2001. Reglerne om stemmesedlerne er således
ændrede i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved
folketingsvalget i 1998. Ved ændringsbekendtgørelsen i maj 2001
er det fastsat, at der på selve stemmesedlen og ikke blot ved opslag i
stemmerummet gives vælgeren vejledning om, hvordan stemmeafgivningen
foretages. Ved ændringsbekendtgørelsen i november 2001 er det
fastsat, at såfremt folketingsvalg afholdes samme dag som kommunale
valg eller valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet, skal
stemmesedlen være lys blå. Såfremt folketingsvalg ikke
afholdes samme dag som et af de nævnte valg, skal stemmesedlerne som
hidtil fremstilles af materiale, der er hvidt.
Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i
én kolonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et
så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive
uforholdsmæssig lang, såfremt kandidaterne anføres i
én kolonne, kan valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden
for hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner.
Den ene af de to valgbestyrelser, der ved valget i 1998
fremstillede stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner, har
også gjort det ved dette valg. Det drejer sig om valgbestyrelsen for
Århus Amtskreds 5. kreds, Mariager. Alle andre valgbestyrelser har i
overensstemmelse med hovedreglen fremstillet stemmesedler med kandidaternes
navne i én kolonne. Det gælder således også for
valgbestyrelsen for Fyns Amtskreds 9. kreds, Faaborg, der ved valget i 1998
fremstillede stemmesedlerne med kandidaternes navne i to kolonner.
Stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse har i
øvrigt en ensartet udformning (når bortses fra den
opstillingskreds, der har anvendt 2-spaltede stemmesedler).
Vedrørende stemmesedlerne bemærker Indenrigs-
og Sundhedsministeriet i øvrigt, at feltet uden for partierne i 2
opstillingskredse er forsynet med overskriften »Kandidater uden for
partierne« i stedet for »Uden for partierne« som fastsat i § 7, stk. 1, i
ovennævnte bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved
folketingsvalg. I 1998 var der 9 valgbestyrelser, der fejlagtigt havde
anvendt overskriften »Kandidater uden for partierne« i stedet for »Uden for
partierne«.
I alle 5 opstillingskredse i Søndre Storkreds er
navnene på 2 af 3 kandidater for V. Venstre, Danmarks Liberale Parti,
der ikke er nomineret i den pågældende opstillingskreds,
anført med almindelige typer. Navnene skulle have været
anført med halvfede typer, da alle kandidater er opstillet i alle 5
kredse, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved
folketingsvalg.
I Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre, er navnene på
2 kandidater for O. Dansk Folkeparti anført med almindelige typer.
Navnene skulle have været anført med halvfede typer, da alle
kandidater er opstillet i alle 3 opstillingskredse i amtskredsen, jf. § 6,
stk. 2, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved
folketingsvalg.
I Sønderjyllands Amtskreds 4. kreds, Augustenborg,
er navnene på alle 6 kandidater for Ø. Enhedslisten De
Rød-Grønne anført med halvfede typer, uanset at kun en
af kandidaterne er opstillet i kredsen, hvorfor de øvrige kandidaters
navne skulle have været anført med almindelige typer, jf. § 6,
stk. 3, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.
På stemmesedlerne for denne opstillingskreds er endvidere navnet
på en kandidat for Z. Fremskridtspartiet stavet forkert (Margit
Pedersen i stedet for Margit Petersen).
I Storstrøms Amtskreds 5. kreds, Maribo, er navnet
på en kandidat for Q. Kristeligt Folkeparti stavet forkert (Henning
Bjerner i stedet for Henning Brejner).
Ifølge § 5 i bekendtgørelse om stemmesedler
til brug ved folketingsvalg skal der til højre for partinavnet
være rigelig plads til at sætte kryds. Ved dette valg har dette
krav til stemmesedlernes udformning ikke været opfyldt for
stemmesedlerne i Storstrøms Amtskreds 1. kreds, Præstø,
hvor der overhovedet ikke var nogen plads til højre for partinavnet
Enhedslisten De Rød-Grønne til at sætte kryds. Derimod
var der rigelig plads til højre for partinavnet Venstre, Danmarks
Liberale Parti, idet dette navn var fordelt på 2 linjer og med
større afstand mellem stregerne, der er anbragt over og under
partibogstavet og partinavnet, end den tilsvarende afstand for de
øvrige partier. Bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved
folketingsvalg indeholder ingen bestemmelser, der direkte angiver, at
afstanden mellem de streger, der er anbragt over og under partiernes
bogstavbetegnelse og navn, skal være den samme for alle partier. Det er
dog forudsat, at denne afstand skal være den samme for alle partier for
at sikre partierne en ligelig repræsentation over for vælgerne.
For stemmesedlerne for Sønderjyllands Amtskreds 3. kreds,
Sønderborg, gælder derimod, at pladsen til højre for
partinavnet Venstre, Danmarks Liberale Parti næppe kan anses for
rigelig, da den kun er på 5 mm.
I Storstrøms Amtskreds 3. kreds, Vordingborg, er
problemet med tilstrækkelig plads til højre for de 2 lange
partinavne Venstre, Danmarks Liberale Parti og Enhedslisten De
Rød-Grønne løst på den måde, at 2. led i
partinavnet er trykt med mindre typer end det første led i
partinavnet, som er trykt med samme typer som de øvrige partinavne.
Bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folketingsvalg indeholder
ingen bestemmelser, der direkte fastsætter, at partinavne skal trykkes
med samme typer af samme størrelse. Det er dog forudsat i
bekendtgørelsen, at navnene på de enkelte partier fuldt ud skal
trykkes med samme typer.
Endelig er der på stemmesedlerne for 6
opstillingskredse i stedet for teksten »Sæt x til højre for et
partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun et x på stemmesedlen«
anført »Sæt x til højre for en listebetegnelse (et
partinavn) eller et kandidatnavn. Sæt kun et x på stemmesedlen«,
dvs. den tekst, der skal anføres på stemmesedlerne til kommunale
valg, jf. bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2001 om ændring af
bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved kommunale valg.
2) Valgbøgerne
De nærmere regler om valgbøgernes indhold
og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 28, stk. 3, fastsat
i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om
valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg.
Cirkulæret indeholder en nøje angivelse af de oplysninger, som
valgbogen skal indeholde, mens cirkulæret med hensyn til valgbogens
udformning henviser til de fortrykte valgbøger, som ministeriet lader
fremstille. For så vidt angår foranstaltninger til kontrol af
fintællingen, henvises i cirkulæret ligeledes til de kontroller,
der fremgår af den fortrykte valgbog.
Med hensyn til formkravene til valgbogens udformning
oplyses, at ministeriet i ovennævnte cirkulæres § 8 har fastsat,
at valgbestyrelsen i stedet for den fortrykte valgbog kan anvende en edb-
eller etb-udskrevet valgbog under forudsætning af, at en sådan
valgbog indeholder de samme oplysninger og i samme form og
rækkefølge som den fortrykte valgbog. Under samme
forudsætning kan udfyldelse af den fortrykte valgbogs skemaer erstattes
af indklæbede edb- eller etb-udskrevne skemaer.
De fortrykte valgbøger, der blev benyttet ved
valget i 1998 (og 1994), har ikke kunnet benyttes ved dette valg, idet de
hidtidige skemaer til registrering af ugyldige stemmesedler er blevet
ændret som følge af den nye bekendtgørelse om
bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg
(bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001). Hertil kommer, at fortrykte
valgbøger beregnet til manuel udfyldning (håndskrift eller
maskinskrift) stort set er blevet overflødige som følge af, at
langt de fleste valgbestyrelser anvender Kommunedata A/S s
valgopgørelsessystem og dermed den valgbog, der udskrives fra dette
system. De 4 valgbestyrelser, der ikke anvender dette system, har i stedet
hos Kommunedata A/S kunnet købe en valgbog til manuel udfyldelse eller
eventuelt som forlæg for en valgbog fremstillet af valgbestyrelsen
selv.
Af de i alt 78 valgbestyrelser benyttede de 74 Kommunedata
A/S s valgopgørelsessystem svarende til, at dette system blev anvendt
for 99 af de 103 opstillingskredse. Generelt gælder, at Kommunedata A/S
s valgopgørelsessystem producerer valgbøger med få
fejl.
Afstemningsbøgerne er ligeledes blevet ændret
som følge af den nye bekendtgørelse om bedømmelse af
stemmesedler. Ministeriet har derfor ladet fremstille nye fortrykte
afstemningsbøger. De kommunalbestyrelser, der benytter Kommunedata A/S
s valgopgørelsessystem, kan dog i stedet benytte de
afstemningsbøger, der kan udskrives fra dette system.
3) Fejl og mangler ved valgbøgernes
førelse
Gennemgangen af valgbøgerne har givet Indenrigs- og
Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger om forskellige fejl
og mangler ved valgbøgernes førelse. Ministeriet oplyser,
at alle fejl er berigtiget ved telefonisk henvendelse til de
pågældende valgbestyrelser, dog ikke fejl, der åbenbart er
sammentællingsfejl eller skrivefejl. Fejl i forbindelse med fordeling
af partistemmer har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligeledes berigtiget
uden henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.
4) Lodtrækning
I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det
fastsat, at Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de
tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en
partistemme.
Der var i alt 56 lodtrækningstilfælde fordelt
på 44 valgbøger. De pågældende valgbøger er
af Indenrigs- og Sundhedsministeriet berigtiget med lodtrækningens
resultat. I intet tilfælde har lodtrækningens resultat haft
betydning for kandidatudvælgelsen eller
stedfortræderrækkefølgen.
5) De valgbøgerne tilførte
bemærkninger
Ministeriet har vedrørende de valgbøgerne
tilførte bemærkninger vedrørende valgets
forberedelse, afholdelse og opgørelse særlig henledt
opmærksomheden på følgende:
Valgbøgerne for alle 16 opstillingskredse i
Københavns Kommune indeholder et bilag til valgbogens side 4, hvori
der nærmere er redegjort for tilrettelæggelsen af afstemningen
på valgdagen ved samtidig afholdelse af folketingsvalg og valg til
Borgerrepræsentationen samt for de problemer, den samtidige afholdelse
af disse 2 valg generelt gav anledning til. Valgbogen for Østre
Storkreds 6. kreds, Østbanekredsen, indeholder herudover en kort
redegørelse for de foranstaltninger, der blev truffet fra kommunens
valgsekretariat, da man tidligt på valgdagen blev gjort bekendt med, at
der var manglende tilsyn med stemmekasser på Langelinieskolen.
Forholdene på Langelinieskolen har
efterfølgende givet anledning til 5 klager over afholdelsen af valget
på denne skole.
Valgbøgerne for de 5 opstillingskredse i
Søndre Storkreds indeholder et særligt bilag til valgbogens side
4, hvori der kort redegøres for, at spørgsmålet
vedrørende Venstres opstillingsform blev forelagt valgbestyrelsens
formand, der besluttede at ændre opstillingsformen, såfremt
kandidaterne og partiet tilkendegav dette skriftligt. Dog blev det samtidig
besluttet, at stemmesedlerne ikke ville blive ændret, da der ikke
forelå fejl fra kommunens side, hvilket Venstre var indforstået
med.
Den omstændighed, at stemmesedlerne som følge
heraf ikke er korrekt udformet, har efterfølgende givet anledning til
en klage over valget fra en af kandidaterne i Søndre Storkreds for
Venstre.
I en valgbog er nævnt et konkret tilfælde,
hvor en vælger har afgivet stemme på et andet afstemningssted i
kommunen end det, hvor vedkommende var optaget på valglisten. Det er
ikke oplyst, hvorvidt det har kunnet sikres, at vælgeren ikke tillige
afgav stemme på det andet afstemningssted, hvor vedkommende
hørte til. I 3 valgbøger er mere generelt nævnt, at der
er forekommet tilfælde, hvor en vælger har afgivet stemme
på et forkert afstemningssted, men at der i alle tilfælde blev
truffet foranstaltninger til at sikre, at de pågældende
vælgere ikke tillige kunne afgive stemme på det afstemningssted,
hvortil de hørte. I denne forbindelse kan nævnes, at det af
valgbogen for Storstrøms Amtskreds 2. kreds, Næstved,
fremgår, at en vælger, der allerede havde afgivet stemme til
folketingsvalget, men ikke til de kommunale valg, på rette
afstemningssted, på grund af en fejltagelse fra en tilforordnet
vælgers side kom til at afgive stemme til såvel folketingsvalget
som de kommunale valg ved et forkert afstemningssted. Fejlen opstod i
forbindelse med, at en anden vælger skulle afgive stemme i en bil
parkeret ved det pågældende afstemningssted. Den tilforordnede
vælger forvekslede, efter at have afhentet stemmesedlerne, den bil,
hvori den vælger, der ikke hørte til det pågældende
afstemningssted, og som allerede havde afgivet stemme til folketingsvalget
ved et andet afstemningssted, sad, med den bil, hvori den anden vælger,
der skulle afgive stemme, sad.
I 2 valgbøger er registreret et tilfælde,
hvor en vælger har fået udleveret 2 stemmesedler og derefter
benyttet dem begge.
I 1 valgbog er registreret 2 tilfælde, hvor en
vælger i strid med folketingsvalglovens § 67 har fået adgang
til at afgive stemme på valgdagen uanset afgiven brevstemme.
Brevstemmerne blev dog som følge heraf ikke taget i betragtning.
I 1 valgbog er registreret, at 6 brevstemmer, der ikke
opfyldte betingelserne for at komme i betragtning, ved en fejltagelse er
nedlagt i stemmekasserne efter afstemningens afslutning og dermed er taget i
betragtning.
I 3 valgbøger er registreret et tilfælde,
hvor en vælger, der møder op for at stemme på valgdagen,
er afmærket i valglisten som havende afgivet en brevstemme, men hvor et
nærmere eftersyn af brevstemmen viser, at den er fejlagtigt
afmærket i valglisten, hvorfor de pågældende vælgere
fik adgang til afgive deres stemme på valgdagen.
16 valgbøger indeholder bemærkninger om
differencer i stemmeseddelregnskabet, herunder om vælgere, der har
forladt afstemningsstedet medbringende den udleverede stemmeseddel.
I 6 valgbøger er der gjort bemærkninger om
korrektioner af stemmetallene ved fintællingen eller om
uoverensstemmelser ved optællingen. I denne forbindelse kan
nævnes, at det af valgbogen for Søndre Storkreds 3. kreds,
Rådhuskredsen, fremgår, at det ved fintællingen blev
konstateret, at der for et afstemningsområde manglede 24 brevstemmer
for Socialistisk Folkeparti. Disse brevstemmer blev ved fintællingen
medregnet som stemmer for Socialistisk Folkeparti, uagtet de var
bortkommet.
6) Kandidatfortegnelserne
Af fortegnelserne over de opstillede kandidater for
henholdsvis Østre Storkreds, Fyns Amtskreds og Ribe Amtskreds
fremgår, at i alt 3 af de opstillede kandidater har adresse i udlandet.
I Østre Storkreds og Fyns Amtskreds drejer det sig om kandidater for
C. Det Konservative Folkeparti, mens det i Ribe Amtskreds drejer sig om en
kandidat for Ø. Enhedslisten De Rød-Grønne. Ingen af
disse kandidater har opnået valg. I tilfælde af, at en af disse
kandidater skal indkaldes som stedfortræder, opstår imidlertid
spørgsmålet om, hvorvidt kandidaten på valgdagen opfyldte
bopælskravet til valgret og dermed valgbarhed. Udvalget har stillet 1
spørgsmål til skriftlig besvarelse til indenrigs- og
sundhedsministeren vedrørende denne problematik.
7) Ugyldige stemmer
Endvidere skal nævnes, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet som vanligt har givet en oversigt over de ugyldige
stemmer.
Det fremgår heraf, at der er optalt 35.247 ugyldige
stemmer, heraf 25.677 blanke og 9.570 andre ugyldige stemmer. Det kan hertil
føjes, at antallet af blanke stemmer i 1988 var 18.222, i 1990 20.039,
i 1994 24.965 og i 1998 18.430, og at antallet af andre ugyldige stemmer i
1988 var 5.300, i 1990 5.719, i 1994 8.075 og i 1998 7.449.
Ministeriet bemærker, at der blandt stemmesedler
afgivet på afstemningsstedet er registreret i alt 82 stemmesedler, der
er erklæret ugyldige under henvisning til, at der er sat kryds ud for
ordene »Uden for partierne«, uagtet denne ugyldighedsgrund kun kan
forekomme i tilfælde, hvor der i en stor- eller amtskreds er opstillet
mere end en kandidat uden for partierne, og idet der ved dette valg i ingen
stor- eller amtskreds er opstillet mere end en kandidat uden for partierne.
8) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning
Indenrigsministeriet har endelig givet en oversigt over
brevstemmer, der ikke er taget i betragtning. Det fremgår heraf,
at der er optalt 1.704 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i
betragtning. Ved 1998-valget udgjorde antallet 1.701.
Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår
ikke i opgørelsen af afgivne stemmer og dermed heller ikke i
opgørelsen af stemmeprocenten.
B. Valgklager m.m.
Som tidligere anført foreligger der 18 klager eller
henvendelser vedrørende valghandlingen.
1) Med brev af 3. december 2001 har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet fremsendt et brev af 14. november 2001 fra Ole Bernt
Henriksen, Århus, hvori han klager over, at hans forældre ikke
fik adgang til at afgive brevstemme i deres hjem. Klageren anmodede
telefonisk Århus Kommune herom den 14. november 2001, men kommunen
afviste hans anmodning under henvisning til annoncer i Århus
Stiftstidende og Onsdagsavisen den 9. november 2001. Klageren har i
tilknytning hertil anført, at myndigheder har pligt til at drage
omsorg for, at det er muligt at afgive brevstemme i eget hjem, og at
Århus Kommunes annoncering vedrørende muligheden herfor alene er
sket i en distriktsavis og i Århus Stiftstidende.
Århus Kommune henleder i en udtalelse af 27.
november 2001 opmærksomheden på, at fristen for at afgive
anmodning om brevstemme i eget hjem var kl. 18 tolv dage før
valgdagen, det vil sige den 8. november 2001, og at klagerens anmodning
derfor var indgivet for sent. Endvidere oplyser kommunen, at kommunen har en
aftale om særlige kommunale sider hver onsdag i lokalavisen Århus
Stiftstidende samt i den husstandsomdelte lokalavis Århus Onsdag.
Kommunen annoncerede den 24. oktober 2001 om muligheden for at afgive
brevstemme i eget hjem til kommunalvalgene, men ikke om muligheden for at
afgive brevstemme i eget hjem til folketingsvalget. Kommunen havde endvidere
sørget for, at kommunens hjemmehjælpere orienterede
hjemmehjælpsmodtagerne om muligheden for at brevstemme i eget hjem til
såvel folketingsvalg som kommunale valg. Endvidere orienterede
hjemmesygeplejersken den 15. november 2001 klagerens forældre om
muligheden for at blive transporteret til valgstedet. Hertil oplyste
klagerens mor, at klageren havde lovet at sørge for transport til
valgstedet, hvorfor man ikke ønskede kommunens hjælp hertil.
Ministeriet bemærker, at i medfør af
folketingsvalglovens § 54, stk. 3, kan vælgere, der på grund af
sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, brevstemme i hjemmet. En sådan anmodning
skal indgives senest 12 dage før valgdagen. Ansøgning skal
indgives på et særligt ansøgningsskema og være
underskrevet af vælgeren. Klageren har den 14. november 2001 telefonisk
anmodet om, at hans forældre kunne brevstemme i eget hjem. Det
følger af bestemmelserne om brevstemmeafgivning i eget hjem, at
klagerens ansøgning ikke er indgivet på den foreskrevne
måde og inden for den i loven fastsatte frist. Århus Kommunes
udtalelse vedrørende anmodningen om brevstemmeafgivning i eget hjem og
kommunens afvisning heraf giver ikke ministeriet anledning til
bemærkninger.
Vedrørende kommunens information om mulighederne
for at brevstemme i hjemmet har kommunen oplyst, at den havde sørget
for, at hjemmehjælperne orienterede de hjemmehjælpsmodtagere, der
opfyldte betingelserne herfor, om muligheden for at brevstemme i eget hjem
til såvel folketingsvalget som de kommunnale valg. Kommunens udtalelse
giver ikke på dette punkt ministeriet anledning til
bemærkninger.
I § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i
vælgerens hjem er det fastsat, at kommunalbestyrelsen gennem
annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser skal sørge for,
at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i
hjemmet og de nærmere betingelser herfor. Kommunen har oplyst, at der
kun var annonceret om muligheden for at brevstemme i eget hjem til
kommunalvalgene, men ikke til folketingsvalget. Ministeriet konstaterer
derfor, at bekendtgørelsens regler på dette punkt ikke er
overholdt. Vedrørende spørgsmålet, om annoncering i de
pågældende aviser i øvrigt må antages at
udgøre en tilstrækkelig annoncering, giver kommunens udtalelse
ikke ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager redegørelsen fra Århus Kommune
til efterretning, idet udvalget dog skal udtrykke beklagelse af, at der ikke
blev annonceret om muligheden for at brevstemme i eget hjem i forbindelse med
folketingsvalget.
2) Fra Jens Work Kristensen, 2300 København S, har
Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget e-post af 15. og 16. november
2001, hvori Jens Work Kristensen klager over, at der den 15. november 2001
på folkeregistret i Københavns Kommune, hvor den
pågældende afgav brevstemme, blandt kommunens almindelige pjecer
om diverse forhold lå pjecer fra Dansk Folkeparti, hvilket efter Jens
Work Kristensens opfattelse er i strid med reglerne om valgagitation på
afstemningssteder.
Københavns Kommune har afgivet udtalelse af 29.
november 2001. Det fremgår af udtalelsen fra folkeregistret, at der
lå en stak foldere fra Dansk Folkeparti i folkeregistrets ekspedition,
men ikke i afstemningslokalerne. Folderne blev straks fjernet, da
folkeregistret blev gjort opmærksom på forholdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning
oplyse, at det fremgår af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., at de
personer, der forestår afstemningen på afstemningsdagen, skal
påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i
valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.
Regler herom er endvidere fastsat administrativt af
ministeriet i henhold til folketingsvalglovens § 63 for så vidt
angår den brevstemmeafgivning, der foregår på sygehuse, i
kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, på plejehjem m.v. og i
ældreboliger.
Ministeriet har ikke fastsat nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning
på de øvrige steder, hvor brevstemmeafgivning kan finde sted
(folkeregistrene, herunder folkeregistrene på Færøerne og
i Grønland, danske repræsentationer i udlandet, danske skibe i
udenrigsfart samt danske havanlæg).
Det er således ikke i strid med den skrevne
valglovgivnings bestemmelser om forbud mod valgagitation, at der i de
lokaler, hvor brevstemmeafgivning på folkeregistrene afvikles, og
på steder i umiddelbar tilknytning hertil måtte forefindes
materiale, der angiver en bestemt holdning til folketingsvalget.
Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at den skrevne
valglovgivning ikke indeholder en udtømmende regulering af
kommunalbestyrelsers opgaver i forbindelse med afholdelse af
folketingsvalg.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
må det følge af almindelige valgretlige grundsætninger om
neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens
afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig for afholdelse af
brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme
uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig
påvirkning, herunder valgagitation.
De nævnte valgretlige grundsætninger har
fundet udtryk i den skrevne valglovgivnings bestemmelser om forbud mod
valgagitation.
Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at en kommunalbestyrelse skal sikre, at der i de lokaler, hvor
brevstemmeafgivningen finder sted, og på steder i umiddelbar
tilknytning hertil ikke er fremlagt materiale med nogen form for
holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med folketingsvalget,
herunder valgagitation.
Udtalelsen fra Københavns Kommune giver på
denne baggrund ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til
bemærkninger.
Udvalget tager redegørelsen fra Københavns
Kommune til efterretning, idet kommunen, straks den var blevet bekendt med
forholdet, fjernede de partipolitiske pjecer.
3) Fra Helle Degnbol, København Ø, Lars
Hutters, København Ø, Else Johannesen, København
Ø, Claus Flygare, København Ø, og Inger Ingvardsen og
Kjeld Lykke, København Ø, har ministeriet modtaget klager over
afviklingen af folketingsvalget den 20. november 2001 på
Langelinieskolen i Østbanekredsen, Østre Storkreds,
Københavns Kommune.
Københavns Kommune har i anledning af klagerne
afgivet udtalelse af 29. november 2001.
1.
Klage fra Helle Degnbol, Lars Hutters, Else
Johannesen, Claus Flygare samt Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over, at de to
valghandlinger ikke foregik adskilt, samt at valghandlingen var præget
af kødannelser.
Helle Degnbol har anført, at de to valghandlinger
ikke foregik adskilt, idet vælgerne havde fået udleveret
stemmesedler til både folketingsvalget og kommunalvalget, inden de
afgav deres stemme, og idet klageren lagde stemmesedlen til folketingsvalget
i en stemmekasse til kommunalvalget. Københavns Kommunes
valgsekretariat har dog oplyst over for klageren, at alle stemmesedler blev
optalt, uanset hvilken stemmekasse de var nedlagt i. Claus Flygare har klaget
over, at han fik udleveret stemmesedlerne til folketingsvalget og
kommunalvalget to forskellige steder på skolen og derfor skulle
stå i kø to forskellige steder for at afgive sin stemme. Han har
nærmere oplyst, at baggrunden herfor var, at valgbordene 1-6 var
placeret i skolens gymnastiksal, og valgbordene 7-9 var placeret i skolens
lærerværelse i en anden bygning.
Endvidere har klagerne oplyst, at der var meget lange
køer hele dagen både til valgstedet og til valgbordene og
stemmerummene. Lars Hutters har oplyst, at køerne til de to valgsteder
var så lange sent om eftermiddagen over 2 timer at det efter hans
opfattelse har haft den virkning, at ældre og lidt svage personer blev
forhindret i at afgive stemme. Else Johannesen har oplyst, at hun opgav at
afgive stemme, idet hun de tre gange, hun indfandt sig for at stemme (midt om
formiddagen, kl. 19.15 og kl. 20), oplevede stadig længere køer.
Ventetiden var 6 kvarter, da Else Johannesen indfandt sig kl. 20 for at
stemme. Claus Flygare har oplyst, at alt på Langelinieskolen
brød sammen senere på dagen, og at de sidste stemmer blev
afgivet mellem halv ti og ti om aftenen. Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke har
oplyst, at der omkring kl. 20.25 stadig stod en lang kø af
vælgere til valgstedet.
Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,
at afstemningerne har været holdt adskilte. Kommunen har videre oplyst,
at lokaleforholdene på afstemningsstedet var meget trange, hvilket var
medvirkende til de meget store kødannelser. Endelig har kommunen
oplyst, at baggrunden for, at der opstod meget lange kødannelser
på afstemningsstedet, var, at der var ca. 11.000 vælgere på
det pågældende afstemningssted, og at hovedparten af
vælgerne afgav deres stemme inden for få timer om morgenen og
efter arbejdstids ophør.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 45 i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen
sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal
stemmerum og stemmekasser. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt
for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne
forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaler, at det efter
folketingsvalglovens § 45 påhviler Københavns
Borgerrepræsentation at sikre, at afstemningerne kan gennemføres
med den fornødne kapacitet og bemanding.
Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende
dette klagepunkt giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet
anledning til bemærkninger.
2.
Klage fra Helle Degnbol, Claus Flygare og Inger
Ingvardsen over, at vælgerne gik rundt mellem hinanden i
skolegården, at stemmekasserne var placeret udendørs i
skolegården, ligesom stemmekasser var uden opsyn og havde for store
sprækker. Endvidere har Inger Ingvardsen anført, at
vælgerne afkrydsede stemmesedlerne med andet skriveredskab end det, der
var anbragt i stemmelokalet.
Klagerne har nærmere oplyst, at mange vælgere
på grund af pladsmangel på skolens lærerværelse gik
ud i skolegården og udfyldte deres stemmesedler. Inger Ingvardsen har
anført, at vælgerne sandsynligvis foretog afkrydsning på
stemmesedlerne med deres egne skriveredskaber, hvilket hun anmoder om at
få oplyst lovligheden af. Klagerne har videre oplyst, at stemmesedlerne
blev afleveret i stemmekasser, der var placeret udendørs i
skolegården. Claus Flygare finder på den baggrund, at valget
på det pågældende afstemningssted bør gå om.
Endvidere har klagerne anført, at stemmekasserne i lange perioder var
uden opsyn, hvorfor der efter klagernes opfattelse var risiko for, at
udenforstående kunne tage stemmesedlerne op af urnerne og begå
valgsvindel. Helle Degnbol har videre oplyst, at der var en meget stor
sprække i de papkasser, der blev anvendt som stemmekasser, hvorfor der
var mulighed for at tage stemmesedlerne op af stemmekasserne igen.
Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,
at valgsekretariatet straks fik det stoppet, da de fik oplysninger om, at
vælgerne tog stemmesedlerne med ud i skolegården, hvor de blev
udfyldt og lagt i transportable stemmekasser. Valgsekretariatet gjorde
såvel valgstyrerformanden som valgsekretæren opmærksom
på, at det under ingen omstændigheder måtte finde sted. Da
valgsekretariatet ankom til afstemningsstedet, konstaterede sekretariatet
endvidere, at nogle stemmekasser stod uden opsyn i gymnastiksalen, og at
sprækkerne i stemmekasserne var revet i stykker. Der blev straks
sørget for, at stemmekasserne blev overvåget, ligesom
stemmekasserne blev repareret med kraftigt forseglingstape. Endvidere blev de
transportable stemmekasser fjernet og opbevaret forsvarligt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 45 i folketingsvalgloven, at stemmerum skal være
indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se,
hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det
fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være
indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at
stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller
forsegles. Det fremgår videre af lovens § 48, at stemmeafgivningen sker
i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.
På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn
eller et kandidatnavn. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder
vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er
stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i
overværelse af en tilforordnet vælger. Efter lovens § 49, stk. 1,
kan der ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne
fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning
umiddelbart uden for stemmelokalet, i forbindelse med hjælp til
stemmeafgivning til vælgere, der på grund af manglende
førlighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet
eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på
den foreskrevne måde.
Det fremgår videre af ministeriets vejledning nr.
170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 7.1, at
stemmerum i overensstemmelse med lovens § 45, stk. 2, skal være
forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade,
blyant eller andet egnet skriveredskab).
Der er således ikke i folketingsvalgloven hjemmel
til at give adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmerummet som
følge af kødannelser ved stemmerummet. Der er endvidere ikke
hjemmel til at fravige reglen om, at stemmekassen skal overværes af en
tilforordnet vælger.
Det er endvidere ikke foreskrevet i folketingsvalgloven,
at vælgeren ved stemmeafgivningen skal benytte det skriveredskab, der
ligger fremme i stemmerummene.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal på baggrund
af det af Københavns Kommune oplyste udtale, at det efter
folketingsvalglovens § 45 påhviler Københavns
Borgerrepræsentation at sikre, at valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere gøres bekendt med deres opgaver på valgdagen.
Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende
dette klagepunkt giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet
anledning til bemærkninger.
3.
Klage fra Helle Degnbol samt Inger Ingvardsen og
Kjeld Lykke over, at der ude foran afstemningsstedet var parkeret en bil, der
var påklæbet valgplakater.
Klagerne har nærmere oplyst, at formanden for
valgstyrerne på afstemningsstedet under hele valghandlingen havde
parkeret sin bil på den nærmeste parkeringsplads nær
indgangen til skolegården. Bilen var påklæbet valgplakater
til fordel for hendes kandidatur til Borgerrepræsentationen. Inger
Ingvardsen og Kjeld Lykke har videre oplyst, at Bydelslisten havde parkeret
en bil påklæbet plakater til fordel for Kjeld Lykke foran
afstemningsstedet Idrætshuset på Østerbro. Valgstyrerne
for Idrætshuset krævede imidlertid, at bilen blev fjernet.
Klagerne anmoder på den baggrund om at få oplyst, om det er i
overensstemmelse med lovgivningen, at der er forskellig praksis på de
forskellige afstemningssteder.
Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,
at der stod en parkeret bil uden for skolen med valgplakater, herunder
også plakater, hvor formanden for valgstyrerne var afbilledet. Kommunen
finder ikke, at dette er i strid med bestemmelserne om valgagitation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 50 i folketingsvalgloven, at valgstyrerne påser, at
vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.
Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende
dette klagepunkt giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til
bemærkninger.
4.
Klage fra Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over,
at vælgere fik lov til at stemme efter kl. 20.
Klagerne har nærmere oplyst, at der ca. kl. 20.25
stod en lang kø af vælgere uden for porten til
skolegården. Klagerne mødte formanden for valgbestyrerne, som
oplyste, at hun havde accepteret, at 3-4 vælgere, som var ankommet ca.
kl. 20.10, havde fået lov til at stille sig op i køen. Da
klagerne forlod området ca. kl. 20.40, konstaterede de, at der var to
vælgere, der lige var ankommet, som fik lov til at stille sig op i
køen. Klageren anmoder på den baggrund om at få oplyst, om
der er regler for, hvornår et afstemningssted lukker for tilgang af
vælgere.
Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,
at det forhold, at der blev lukket flere vælgere ind i køen
efter kl. 20, efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med
ministeriets retningslinjer, hvorefter valghandlingen ikke kan afsluttes,
sålænge der er vælgere, der ønsker at afgive stemme.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 46, stk. 1, i folketingsvalgloven, at afstemningen
fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter
indfinder sig vælgere for at stemme.
Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende
dette klagepunkt giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet
anledning til bemærkninger.
Udvalget tager redegørelsen fra Københavns
Kommune til efterretning, idet udvalget skal indskærpe
kommunalbestyrelsernes pligt til at indrette de enkelte afstemningssteder
således, at valg kan afvikles forsvarligt.
4) Ved e-post af 19. november 2001 har Jørgen
Larsen, Ishøj, klaget over fremgangsmåden i forbindelse med hans
mors brevstemmeafgivning på et plejehjem i Ishøj Kommune.
Klageren har oplyst, at de tilforordnede først
på hans mors forespørgsel herom oplyste, at det var muligt at
stemme personligt på de opstillede kandidater, hvorefter der blev
fremlagt en liste over kandidater for Socialdemokratiet. Klageren har
endvidere oplyst, at de tilforordnede, uanset hans mors ønske herom,
ikke ønskede at forlade lokalet, mens hans mor udfyldte
stemmesedlerne, men blot ville se den anden vej.
Ishøj Kommune har i udtalelse af 22. november 2001
oplyst, at det alene var til brug for brevstemmeafgivningen til
kommunalvalgene, at der blev udleveret fortegnelser over de opstillede
kandidater. Denne del af klagen, der vedrører det forhold, at der blev
udleveret en liste over kandidater for Socialdemokratiet, vedrører
således ikke folketingsvalget. Kommunen anfører, at der ved
fremtidige valg, hvis det ønskes af vælgere på plejehjem
og i ældreboliger, vil blive sørget for, at det lokale, der
anvendes til afstemningen, særskilt kan afskærmes, eller et
tilstødende lokale kan anvendes. Hvis en vælger forlanger det,
vil brevstemmemodtagerne eventuelt kunne gå uden for lokalet, mens der
stemmes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anfører bl.a., at
i henhold til § 5 og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 171 af 22.
marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i
ældreboliger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3.
maj 2001, skal stemmelokalet være indrettet således, at
vælgeren kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et
enligtstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum. Der
stilles ikke krav om, at stemmemodtagerne skal forlade stemmelokalet, mens
vælgeren udfylder stemmesedlen. Ministeriet finder, at de tilforordnede
ved den af dem fulgte fremgangsmåde var i overenstemmelse med
bekendtgørelsens krav.
Ministeriet bemærker endvidere, at det
påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at fortegnelsen over
de opstillede kandidater fordeles til stemmemodtagerne så hurtigt, at
de så vidt muligt kan forevise denne for vælgerne ved
brevstemmeafgivning, der finder sted senere end 8 dage før
valgdagen.
Udtalelsen fra Ishøj Kommune giver i øvrigt
ikke ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager redegørelsen fra Ishøj
Kommune til efterretning, idet udvalget skal understrege, at vælgerne
når det overhovedet er muligt skal have adgang til at gøre sig
bekendt med de opstillede kandidater ved afgivelse af brevstemmer. Endvidere
finder udvalget det hensigtsmæssigt, at vælgerne så vidt
muligt får adgang til at udfylde stemmesedler uset af andre.
5) Hans Albrechtsen, Taastrup, har den 21. november 2001
klaget over, at der på enkelte afstemningssteder kunne afgives stemme
lang tid efter den officielle lukning af afstemningsstederne kl. 20.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 46, stk. 1, i folketingsvalgloven, at afstemningen
begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der
endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.
Klagen giver ikke ministeriet og udvalget anledning til
bemærkninger.
6) I brev af 20. november 2001 klager Hanne
Jørgensen, Vemmelev, over, at det afstemningssted, hvor hun skulle
afgive sin stemme, først blev åbnet kl. 9.05, og at det virkede,
som om personen ved valgbordet ikke var informeret om, hvad hun skulle
gøre, da hun modtog klagerens valgkort. Endelig klages der over, at
valgurnerne ikke var lukket, da klageren skulle aflevere sine
stemmesedler.
Korsør Kommune har den 26. november 2001 oplyst, at
den sidste klargøring af afstemningsstedet tog længere tid end
beregnet. Kommunen har endvidere oplyst, at den en uge før valget
orienterede samtlige valgstyrere og tilforordnede om, hvilke opgaver den
enkelte var sat til at varetage. Samtidig udsendte kommunen en meget
detaljeret beskrivelse af regler m.m. i forbindelse med valgets afholdelse.
Endelig har kommunen oplyst, at den første vælger ved hvert
valgbord af formanden for valgstyrerne blev anmodet om at kontrollere, at
samtlige stemmekasser var tomme.
Det følger af § 45, stk. 4, i folketingsvalgloven,
at kommunalbestyrelsen sørger for, at der på hvert
afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen.
Det følger videre af § 46, stk. 1, at afstemningen begynder kl. 9.
Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de
tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne
straks aflåses eller forsegles.
Udtalelsen fra Korsør Kommune giver ikke
ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager redegørelsen fra Korsør
Kommune til efterretning.
7) Det Radikale Venstre har fremsendt 2 klager over
opstillingen af Det Radikale Venstres kandidater i Vestre Storkreds.
I brev af 23. november 2001 klager formanden for
Hovedstadens Radikale Venstre, Anders Thomsen, over valgbestyrelsens
angivelse af, at Det Radikale Venstres kandidater opstiller kredsvis og ikke
som partiet havde ønsket det sideordnet i Vestre Storkreds. I brev
af 25. november 2001 har næstformanden for den radikale
vælgerforening på Frederiksberg, Rikke Beckmann Danielsen,
indsendt en klage over samme spørgsmål.
Anders Thomsen har anført, at han ønsker at
få ændret opgørelsen af folketingsvalget. Anders Thomsen
har i sin klage oplyst, at der på den indleverede »formular til
godkendelse af kandidater samt anmeldelse af opstillingsform« er
uoverensstemmelse mellem det anførte på forsiden og bagsiden af
formularen. På forsiden var det angivet, at partiets opstillingsform
var sideordnet. På bagsiden var der imidlertid fejlagtigt kun angivet
én kreds ud for hver kandidat, hvor der burde være angivet
samtlige kredse i storkredsen, når opstillingsformen var sideordnet.
Anders Thomsen har endvidere oplyst, at han som følge heraf blev
telefonisk kontaktet af valgkontoret, og at han i den forbindelse
bekræftede, at partiet ønskede sideordnet opstilling. Anders
Thomsen gør gældende, at Venstre i Hovedstaden har begået
samme fejl og har fået fejlen rettet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en
detaljeret gennemgang af folketingsvalglovens regler for anmeldelse af
kandidater. Ministeriet konkluderer, at efter ministeriets opfattelse
indeholder lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en
kandidatanmeldelse en udtømmende regulering af mulighederne for at
foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af
fristen for kandidatanmeldelse. Den omstændighed, at en kandidat f.eks.
alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten
efter partiets interne regler skulle have anmeldt sig i alle
opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den
indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter ministeriets
opfattelse er der således ikke i et sådant tilfælde hjemmel
til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer
af kandidatanmeldelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk
for denne retsopfattelse i vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om
afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4.
Efter ministeriets opfattelse påhviler der
imidlertid anmeldelsesmyndigheden en pligt til at yde vejledning og bistand
efter forvaltningslovens § 7, stk. 1. Med hensyn til meddelelser om godkendte
kandidater, der indleveres i god tid inden fristens udløb, må
det antages, at anmeldelsesmyndigheden er forpligtet til at give de
pågældende lejlighed til at afhjælpe manglerne inden
fristens udløb. Hvis anmeldelsesmyndigheden har forsømt sin
pligt til efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at give rådgivning og
vejledning inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelse,
således at de enkelte kandidater som følge af denne
forsømmelse ikke har fået mulighed for inden fristens
udløb at berigtige de indleverede kandidatanmeldelser, kan
anmeldelsesmyndigheden efter udløbet af fristen for indlevering af
kandidatanmeldelser give en kandidat mulighed for at foretage ændringer
i en kandidatanmeldelse, der er indgivet inden fristens udløb.
I den foreliggende sag er både kandidatanmeldelsen
og meddelelsen om partiets godkendelse af kandidaterne modtaget 3 dage
før udløbet af fristen for kandidatanmeldelse. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet lægger på baggrund af en udtalelse fra
formanden for valgbestyrelsen på Frederiksberg Kommune til grund, at
anmeldelsesmyndigheden ikke har rettet henvendelse til partiets kompetente
organ med henblik på at afklare, om der ønskedes sideordnet
eller kredsvis opstilling.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse har
formanden for valgbestyrelsen for Frederiksberg Kommune herefter tilsidesat
sin forpligtelse efter forvaltningslovens § 7, stk.1, til at yde
fornøden vejledning med henblik på at afklare, om der
ønskedes sideordnet eller kredsvis opstilling, og i givet fald give
partiet og de enkelte kandidater lejlighed til at afklare
uoverensstemmelserne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at
såfremt Det Radikale Venstres kandidater i Vestre Storkreds havde
opstillet sideordnet, ville Charlotte Fischer med den samme stemmefordeling i
storkredsen have opnået valg til Folketinget i stedet for Martin
Lidegaard. Således ville Charlotte Fischer ved en sideordnet opstilling
og med den samme stemmefordeling i storkredsen have opnået 4.227
stemmer, hvorved hun var blevet tildelt partiets tillægsmandat. Karin
Christensen ville have opnået 2.636 stemmer, hvorved hun var blevet 1.
stedfortræder, mens Martin Lidegaard ville have opnået 2.368
stemmer, hvorved han var blevet 2. stedfortræder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilføjer, at det
ikke inden for rammerne af valglovgivningen vil være muligt efter
valgets afholdelse at ændre de foretagne kandidatanmeldelser eller
meddelelsen fra Det Radikale Venstre om godkendelse af kandidaterne. Efter
ministeriets opfattelse vil en sådan ændring stride mod
grundlæggende principper i valglovgivningen om, at opgørelsen af
valgets resultat skal finde sted på grundlag af de kandidatanmeldelser
og meddelelser fra partierne om godkendelse af kandidaterne, som er foretaget
før valgets afholdelse og dermed før, resultatet af valget
foreligger.
Med hensyn til Anders Thomsens henvisning til, at Venstre
i Hovedstaden har begået samme fejl og har fået fejlen rettet
efter udløbet af fristen herfor, er det Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse, at anmeldelsesmyndigheden var beføjet
til også efter udløbet af fristen herfor at yde vejledning og
bistand og give mulighed for afhjælpning af de konstaterede
uoverensstemmelser. Det skyldes, at anmeldelsesmyndigheden havde
forsømt sin pligt til efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at give
mulighed for afhjælpning inden udløbet af fristen for
kandidatanmeldelse.
Udvalget bemærker, at det er de
opstillingsberettigede politiske partier, der er ansvarlige for korrekt
kandidatanmeldelse, selv om der påhviler anmeldelsesmyndigheden en
pligt til at kontrollere anmeldelserne, påpege evt. uklarheder og
bistå med at søge disse afhjulpet.
Udvalget finder endvidere, at opgørelse af valgets
resultat skal finde sted på grundlag af de kandidatanmeldelser og den
opstillingsform, samt meddelelser fra partierne om godkendelse af kandidater,
der er foretaget forud for valgets afholdelse, og som er det grundlag,
vælgerne har afgivet deres stemme på.
Udvalget indstiller derfor, at den af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet foretagne opgørelse godkendes.
8) Maria Ibsen, København N, klager over den
behandling af hendes anmeldelse som kandidat uden for partierne, som
Københavns Kommunes valgsekretariat har foretaget på vegne af
formanden for valgbestyrelsen for Københavns Kommune.
Klageren har oplyst, at hun den 6. november 2001 indgav
anmeldelse som kandidat uden for partierne til valg i Bispeengkredsen,
Østre Storkreds. Den 10. november oplyste valgsekretariatet, at
kandidatanmeldelsen ikke kunne godkendes, da der ikke var det fornødne
antal godkendte stillere. Klageren fik frist til den 12. november til at
indlevere supplerende stillerunderskrifter. Klageren indleverede yderligere
underskrifter inden den fastsatte frist, men fik meddelelse om, at
kandidatanmeldelsen fortsat ikke kunne godkendes, da der fortsat ikke var det
fornødne antal godkendte stillere.
Københavns Kommune har den 29. november 2001
oplyst, at valgsekretariatet umiddelbart efter fristen for anmeldelse af
kandidater forsøgte at kontakte klageren, da der ikke var de
fornødne 150 godkendte stillere. Først dagen efter lykkedes det
at få kontakt med klageren, der herefter fik en frist til den 12.
november kl. 8 til at skaffe det fornødne antal stillere.
Kandidatlisten med yderligere stillere blev herefter afleveret et kvarter
før fristens udløb. Valgsekretariatet kontrollerede stillerne
og konstaterede, at der fortsat ikke var et tilstrækkeligt antal
godkendte stillere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 32 i folketingsvalgloven, at en kandidat, der opstiller
uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 af
opstillingskredsens vælgere som stillere. Det følger videre af
lovens § 35, at anmeldelsesmyndigheden snarest muligt og senest umiddelbart
efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal
undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige.
Hvis anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på grund
af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal
anmeldelsesmyndigheden straks meddele dette til kandidaten eller til den
kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen. Senest 12 timer efter afgivelsen
af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller
foretages en afhjælpning af manglerne. Anmeldelsesmyndigheden
træffer herefter afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er
gyldig.
Det fremgår af ministeriets vejledning nr. 170 af
26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4, at mangler
vedrørende antallet af stillere medfører kandidatanmeldelsens
ugyldighed, medmindre de afhjælpes i tide.
Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter
ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra
Københavns Kommune tages til efterretning.
9) I brev af 25. november 2001 har Else Christensen,
Skagen, anmodet om fornyet fintælling af de stemmer, der er afgivet til
Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds. Else Christensen henviser til, at
hun som kandidat for Dansk Folkeparti har modtaget 971 personlige stemmer,
mens Bent Bøgsted har fået 964 stemmer. Bent Bøgsted er
blevet valgt for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds, som har
sideordnet opstilling, idet han har fået tildelt flere partistemmer end
Else Christensen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
fremgår af § 73, stk. 5, i folketingsvalgloven, at ved sideordnet
opstilling fordeles partistemmerne mellem partiernes kandidater i
opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal. På
grundlag af det antal stemmer, hver kandidat har fået, herunder de
partistemmer, der er tilfaldet kandidaten, opgøres det, hvilke af
partiernes kandidater der har opnået valg, jf. § 80, stk. 1 og 2. Den
endelige opgørelse af stemmetallene har vist, at Bent Bøgsted,
der opnåede i alt 4.608 stemmer, heraf 964 personlige stemmer, blev
valgt som kandidat for Dansk Folkeparti, idet han opnåede Dansk
Folkepartis 2. kredsmandat, mens Else Christensen, der opnåede i alt
4.435 stemmer, heraf 971 personlige stemmer, blev valgt som 1.
stedfortræder. Forskellen mellem de 2 kandidater er således 173
stemmer.
Gennemgangen af valgbøgerne giver ikke ministeriet
grundlag for at antage, at stemmeoptællingen ikke er foretaget korrekt.
Da der ikke foreligger oplysninger om
uregelmæssigheder i forbindelse med fintællingen af de stemmer,
der er afgivet til Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds, indstiller
udvalget, at der ikke foretages fornyet fintælling, men at valget
godkendes på det foreliggende grundlag.
10) I brev af 26. november 2001 klager Lars Bang,
Frederiksberg, der opstillede som kandidat uden for partierne i Århus
Amtskreds, over opgørelsen af de stemmer, der er afgivet på ham.
Klagen er foranlediget af avisomtale om, hvor mange stemmer, der skulle
være afgivet på klageren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
fremgår af § 8 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 438 af
31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg,
at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds
ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for
partierne. Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne,
anses stemmesedlen dog som en gyldig stemme for denne, medmindre stemmesedlen
er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i
bekendtgørelsen. Hvis der både er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne « og ud for en kandidat opstillet uden
for partierne, anses stemmesedlen dog som en gyldig stemme for denne,
medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige
bestemmelser i bekendtgørelsen. Det bemærkes, at klageren var
opstillet som den eneste kandidat uden for partierne i Århus Amtskreds.
Efter ministeriets opfattelse følger det herefter af
bekendtgørelsens § 8, at en stemmeseddel, der er afmærket med
kryds ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for
partierne, eller en stemmeseddel, der er afmærket med kryds såvel
ud for ordene »Uden for partierne« som ud for klagerens navn, må anses
som en gyldig stemme for klageren, medmindre stemmesedlen er ugyldig i
medfør af en af de øvrige bestemmelser i
bekendtgørelsen.
Ministeriet oplyser endvidere, at i alt 9 stemmesedler i
Århus Amtskreds er erklæret ugyldige under henvisning til, at der
er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne«. Efter ministeriets
opfattelse er de 9 stemmesedler med urette erklæret for ugyldige. Om de
9 stemmesedler kunne erklæres ugyldige i medfør af andre
bestemmelser, kan ministeriet ikke tage stilling til. Det tilføjes, at
det ikke har betydning for valgets udfald, hvorvidt klageren har fået 9
stemmer mere end de 203 stemmer, der følger af den endelige
opgørelse af stemmetallene.
Udvalget indstiller, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering tiltrædes.
11) Helga Mark, København S, har i e-mails af 19.
og 20. november 2001 klaget over afviklingen af folketingsvalget på
Højdevangens Skole i Københavns Kommune. Klageren, der er
kørestolsbruger, har oplyst, at hun siden udskrivelsen af
folketingsvalget forgæves har rettet henvendelse til Københavns
Kommune for at få nærmere oplysninger om adgangsforholdene til
stemmelokalet på det pågældende afstemningssted. Klageren
har videre henvist til, at hendes anmodning om at brevstemme i hjemmet er
blevet afvist af kommunen. Endelig har klageren oplyst, at der ikke i
forbindelse med hendes stemmeafgivning uden for stemmelokalet var sikret
anonymitet ved stemmeafgivningen.
Det fremgår af valgstyrernes udtalelse, at man
først i dagene op til valget blev gjort bekendt med problemet af
klageren. Valgstyrerne er enige i, at adgangsforholdene på valgstedet
er vanskelige for handicappede. Det blev oplyst over for klageren, at der i
skolegården ville være tilforordnede vælgere til at
hjælpe vælgere, der ikke kunne få adgang til
stemmelokalet.
Københavns Kommune har oplyst, at valgstyrerne vil
søge problemet løst ved fremtidige valg.
Valgstyrerne stiller sig uforstående over for
påstanden om manglende anonymitet ved stemmeafgivningen. Proceduren
på valgstedet foregår ved hjælp af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere, der dog ikke overværer stemmeafgivningen.
Den udfyldte, sammenfoldede stemmeseddel nedlægges herefter i en af
valgstedets transportable stemmekasser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen, jf. § 45,
stk. 2, i folketingsvalgloven. På hvert afstemningssted skal være
indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig
samtidig. Det særlige stemmerum skal så vidt muligt have en
størrelse, så det kan benyttes af en vælger i
kørestol.
Der kan gives adgang til at foretage stemmeafgivning
umiddelbart uden for stemmelokalet for handicappede. Hjælp hertil ydes
af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Det skal i forbindelse
med stemmeafgivning uden for stemmelokalet iagttages, at stemmeafgivningen
sker på betryggende måde.
Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke
ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra
Københavns Kommune tages til efterretning.
12) Kurt Steffens, Nykøbing F, har i brev af 26.
november 2001 klaget over, at han ikke kunne stemme til folketingsvalget den
20. november 2001, idet han ikke forinden valget havde fået tilsendt
sit valgkort.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at han havde
meddelt til postvæsenet, at han var på ferie fra den 8. til den
15. november 2001, hvorfor hans post skulle omadresseres. Klageren har
endvidere oplyst, at Rødby Kommune ved brev af 12. november 2001
meddelte til klageren, at kommunen var orienteret om, til hvilken adresse
klagerens post skulle sendes. Klageren modtog imidlertid aldrig sit valgkort
og blev derfor efter klagerens opfattelse frataget sin mulighed for at stemme
til valget.
Rødby Kommune har i anledning af klagen afgivet
udtalelse af 29. november 2001, hvori kommunen oplyser, at kommunen ikke er
bekendt med, hvad klageren har fået oplyst om optagelse på
valglisten til folketingsvalget.
Nykøbing F Kommune har telefonisk den 3. december
2001 oplyst, at klageren i forbindelse med registrering på
folkeregistret i kommunen er blevet oplyst om sine muligheder for at stemme
til såvel kommune- og amtsrådsvalg som folketingsvalget den 20.
november 2001.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning
oplyse, at det følger af § 18, stk. 4, i folketingsvalgloven, at
vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til
en anden kommune, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal
forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Det
fremgår videre af ministeriets vejledning nr. 170 af 26. september 2001
om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 4.8, at det henstilles, at
folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig
oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved at give fremmøde
på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige
bopælskommune eller ved at afgive brevstemme, der stiles til
kommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune. I den forbindelse
henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for
brevstemmeafgivning.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af
§ 47 i folketingsvalgloven, at hvis en vælger ikke har medbragt
valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på
forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og
fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal
denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af
dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har
afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en
stemmeseddel til vælgeren.
Udtalelserne fra Rødby og Nykøbing F
Kommuner giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til
bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelserne fra
Rødby og Nykøbing F Kommuner tages til efterretning.
13) Lars Nørgaard, København K, klager i
brev af 20. november 2001 over, at han ikke er blevet optaget på
valglisten til folketingsvalget. I perioden 1. oktober 1999 til 31. oktober
2001 var klageren udsendt af Udenrigsministeriet. Efter tilbagekomsten til
Danmark var klageren den 6. november 2001 på folkeregistret for at
anmelde sin indrejse den 31. oktober 2001.
Københavns Kommune har oplyst, at klageren ikke
kunne blive optaget på folketingsvalglisten, idet sidste frist for
optagelse var den 5. november 2001. Kommunen har endvidere oplyst, at man i
forbindelse med klagerens udrejse i 1999 fremsendte et ansøgningsskema
om optagelse på folketingsvalglisten, der ikke blev anvendt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det
følger af § 18 i folketingsvalgloven, at når et valg er
udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens
vælgere. På valglisten skal optages de vælgere, der senest
på 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som
senest denne dag har anmeldt flytning til kommunens folkeregister.
Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke
ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra
Københavns Kommune tages til efterretning.
14) Tom Bisgaard Rasmussen, Asaa, klager over, at det af
valglisten fremgår, at han ikke har afgivet sin stemme til
folketingsvalget på trods af, at han brevstemte på Dronninglund
Rådhus den 1. november 2001.
Dronninglund Kommune oplyser, at der ifølge
brevstemmeprotokollen den 1. november 2001 blev modtaget 3 brevstemmer. Ingen
af de 3 brevstemmer er ifølge oplysningerne på yderkuverten og
følgebrevet afgivet af klageren. Kommunen har videre ved gennemgang af
valglisterne fra Asaa afstemningsområde, hvor vælgeren er optaget
på valglisten, konstateret, at der ikke er markeret, at klageren har
afgivet sin stemme. Kommunen finder ikke, at der er nogen mulighed for at
foretage videre i sagen, idet det ikke kan dokumenteres, at klageren har
afgivet brevstemme den 1. november 2001, som anført af klageren.
Kommunens udtalelse giver ikke Indenrigs- og
Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra
Dronninglund Kommune tages til efterretning.
15) I brev af 22. november 2001 klager Jette Daél,
København S, over kommunens manglende information om muligheden for
brevstemmeafgivning i hjemmet til folketingsvalget. Klageren oplyser, at
hendes mor på grund af sygdom ikke er i stand til ved egen hjælp
at afgive sin stemme på valgstedet, og at hun alene holder sig
orienteret om lokale forhold gennem lydavisen. Klageren finder. at
Tårnby Kommune har undladt at udlevere et ansøgningsskema til
brevstemmeafgivning i eget hjem, og klager endvidere over, at kommunens
annoncering af 6. november 2001 om muligheden for at brevstemme i eget hjem
ikke efterlod tilstrækkelig tid til at nå at indgive
ansøgning herom inden fristens udløb.
Tårnby Kommune oplyser, at kommunen annoncerede den
6. november 2001 om muligheden for at brevstemme i hjemmet til
folketingsvalget og om fristen for indsendelse af ansøgningsskema. I
lydavisen blev oplysning om muligheden for brevstemmeafgivning i hjemmet
meddelt den 8. november 2001. Kommunen bemærker, at klagerens mor ikke
har fået information om eller ansøgningsskema til brug ved
brevstemmeafgivning i eget hjem, da kommunen har vurderet, at moderen ikke
opfylder betingelserne herfor. Kommunen tilbød klagerens mor transport
til brevstemmeafgivning på folkeregistret. Moderen benyttede sig af
dette tilbud.
Kommunens udtalelse giver ikke ministeriet anledning til
bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra
Tårnby Kommune tages til efterretning.
16) Gyda Kongsted, København V, klager i et brev af
28. november 2001 over afviklingen af folketingsvalget den 20. november 2001
i Søndre Storkreds.
Klageren har bedt om ministeriets stillingtagen til,
hvorvidt stemmesedlerne i Søndre Storkreds for så vidt
angår Venstre var lovlige og gyldige i henhold til valgloven, samt
hvorvidt valget blev udført lovligt i henhold til valgloven.
Klageren, der var opstillet som kandidat til
folketingsvalget, har nærmere oplyst, at hun den 19. november 2001
på kraftig opfordring fra formanden for bestyrelsen for partiet Venstre
i København måtte underskrive en indstilling, der skulle
korrigere en forkert opstillingsform (kredsvis opstilling) til den
ifølge en generalforsamlingsbeslutning korrekte opstillingsform
(sideordnet opstilling). Klageren har endvidere oplyst, at det forhold, at
formanden for Venstre i København først dagen før
folketingsvalget har reageret på ovennævnte forhold, uanset at
han i ca. en uge havde været bekendt med problemstillingen, har
medført, at såvel borgerne som de tilforordnede vælgere
har været uvidende om den ændrede opstillingsform for partiet
Venstre i Søndre Storkreds, eftersom den ændrede opstillingsform
ikke fremgik af stemmesedlen. Klageren har anført, at der derfor ikke
foreligger sikkerhed for, at udfaldet af folketingsvalget den 20. november
2001 ville have været det samme, såfremt stemmesedlen havde
været korrekt.
Københavns Kommunes valgsekretariat har afgivet
udtalelse af 29. november 2001.
Det fremgår af de vedlagte udfyldte
kandidatanmeldelser fra partiets tre kandidater i Søndre Storkreds, at
anmeldelsesmyndigheden modtog anmeldelserne den 2. november 2001, og at
kandidaterne har anmeldt, at de opstillede i en eller flere nærmere
anførte opstillingskredse inden for storkredsen, således at der
for hver opstillingskreds alene opstillede én kandidat (kredsvis
opstilling).
Det fremgår ligeledes af den vedlagte udfyldte
godkendelsesformular for partiet Venstre i Søndre Storkreds, at
kandidaterne var opstillet kredsvis i de af kandidaterne anførte
kredse.
Ved brev af 19. november 2001 til Københavns
Kommunes valgsekretariat erklærede de opstillede kandidater med deres
underskrift, at kandidaterne var indforståede med, at de opstillede i
alle kredse, og at opstillingen var sideordnet med nominering i en eller
flere nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen.
De i brevet angivne kredse svarede til de opstillingskredse, som partiet
Venstre ved ovennævnte brev af 19. november 2001 til
anmeldelsesmyndigheden angav, at kandidaterne var nomineret i.
Ved brev af 19. november 2001 til Københavns
Kommunes valgsekretariat meddelte formanden for Venstre i København,
Niels M. Knudsen, at de kandidater, der var anmeldt som kandidater for
Venstre i Søndre Storkreds ved folketingsvalget den 20. november 2001,
var sideordnet opstillet i alle kredse og nomineret i en eller flere
nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen. De i
brevet angivne kredse svarede til de opstillingskredse inden for storkredsen,
Venstres kandidater havde angivet, de var nomineret i.
Ved brev af 20. november 2001 til ministeriet fremsendte
Københavns Kommunes valgsekretariat på vegne af formanden for
valgbestyrelsen i Københavns Kommune en ny fortegnelse over kandidater
i Søndre Storkreds, idet anmeldelsesmyndigheden samtidig meddelte, at
der var foretaget ændring i opstillingsformen for partiet Venstre,
således at kandidaterne opstillede sideordnet med nominering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en
detaljeret gennemgang af folketingsvalglovens regler for anmeldelse af
kandidater. Ministeriet konkluderer, at efter ministeriets opfattelse
indeholder lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en
kandidatanmeldelse en udtømmende regulering af mulighederne for at
foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af
fristen for kandidatanmeldelse. Den omstændighed, at en kandidat f.eks.
alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten
efter partiets interne regler skulle have anmeldt sig i alle
opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den
indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter ministeriets
opfattelse er der således ikke i et sådant tilfælde hjemmel
til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer
af kandidatanmeldelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk
for denne retsopfattelse i vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om
afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4.
I den foreliggende sag er der ikke uoverensstemmelse
mellem afkrydsningen på forsiden af partiet Venstres meddelelse til
anmeldelsesmyndigheden vedrørende godkendte kandidater i Søndre
Storkreds og de indleverede kandidatanmeldelser fra de enkelte kandidater,
der opstillede i storkredsen for partiet Venstre.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det endvidere
på grundlag af udtalelsen fra Københavns Kommunes
valgsekretariat ikke godtgjort, at Københavns Kommunes
valgsekretariat, der handlede på vegne af formanden for valgbestyrelsen
i Københavns Kommune, har begået fejl eller på anden
måde har medvirket til, at den anmeldte opstillingsform for partiet
Venstre ikke svarede til den opstillingsform, som de opstillede kandidater
henholdsvis partiet ønskede.
Det tilføjes, at der ikke er oplysninger om, at de
indgivne kandidatanmeldelser var behæftet med mangler, som skulle
afhjælpes efter lovens § 35.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var
det derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at formanden for
valgbestyrelsen i Københavns Kommune gav partiet Venstre mulighed for
at ændre opstillingsform i Søndre Storkreds efter udløbet
af fristerne for kandidaternes anmeldelse og partiernes godkendelse af
kandidaterne.
Københavns Kommunes valgsekretariat har i
udtalelsen oplyst, at stemmesedlen ikke blev ændret som følge af
anmeldelsesmyndighedens beslutning om en ændret opstillingsform.
Det kan således konstateres, at stemmesedlens
udvisende i Søndre Storkreds for så vidt angår partiet
Venstres opstillingsform ikke var i overensstemmelse med den ændrede
opstillingsform, som formanden for valgbestyrelsen for Københavns
Kommune traf beslutning om den 19. november 2001.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var
det imidlertid ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at formanden for
valgbestyrelsen i Københavns Kommune gav partiet Venstre mulighed for
at ændre opstillingsform i Søndre Storkreds, jf. ovenfor.
Det tilføjes, at en ændret opstillingsform
for partiet Venstre ikke ville have medført en ændret
rækkefølge af partiets kandidater på stemmesedlen. Efter
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville en ændring af
stemmesedlen, således at stemmesedlen afspejlede den opstillingsform,
som blev lagt til grund ved opgørelsen af valgresultatet, på den
baggrund næppe have haft betydning for valgets udfald. Det kan dog
næppe helt afvises, at en vælger med kendskab til de
opstillingsformer, som stemmesedlens udvisende er udtryk for, har valgt at
afgive stemme på partiet Venstre i stedet for på Gyda Kongsted i
de kredse, hvor alene Gyda Kongsted i første omgang havde anmeldt sig
som kandidat, og hvor derfor alene Gyda Kongsted var angivet med halvfede
typer øverst på listen over Venstres kandidater. En sådan
partistemme var i givet fald afgivet ud fra den (fejlagtige) antagelse, at
partistemmen alligevel ville gå til Gyda Kongsted. Tilsvarende kan have
gjort sig gældende ved stemmeafgivning for partiet Venstre i de
øvrige opstillingskredse i Søndre Storkreds.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at
ministeriets endelige opgørelse af stemmetallene for partiet Venstre i
Søndre Storkreds viser, at Ulrik Kragh opnåede i alt 6.608
stemmer, heraf 1.888 personlige stemmer. Jesper Schou Hansen opnåede i
alt 6.072 stemmer, heraf 1.840 personlige stemmer, og Gyda Kongsted
opnåede i alt 6.053 stemmer, heraf 1.626 personlige stemmer. Ulrik
Kragh opnåede partiets kredsmandat og dermed valg til Folketinget, mens
Jesper Schou Hansen og Gyda Kongsted ikke opnåede valg, men blev 1. og
2. stedfortræder for Venstre i Søndre Storkreds.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at
såfremt partiet Venstres kandidater i Søndre Storkreds havde
været opstillet kredsvis, ville Ulrik Kragh have fået i alt 7.443
stemmer, Gyda Kongsted ville have fået i alt 6.778 stemmer og Jesper
Schou Hansen ville have fået i alt 4.512 stemmer. En opgørelse
af valget, hvorved den opstillingsform, som de opstillede kandidater for
partiet Venstre oprindelig havde anmeldt, og som partiet havde godkendt, blev
lagt til grund, ville således ikke have ført til et andet udfald
af valget, idet det dog bemærkes, at Gyda Kongsted i så fald
ville være 1. stedfortræder i stedet for 2.
stedfortræder.
Klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen,
og udvalget bemærker hertil, at der ved tidligere valg også er
modtaget klager efter klagefristens udløb, og at disse er blevet
undergivet realitetsbehandling, hvorfor udvalget finder, at også denne
klage bør realitetsbehandles.
Udvalget finder det overordentligt kritisabelt, at der
blev givet mulighed for at ændre opstillingsformen efter udløbet
af fristerne for kandidaternes anmeldelse og partiernes godkendelse af
kandidaterne.
Anvendelsen af sideordnet opstilling i stedet for den
oprindeligt anmeldte kredsvise opstilling har i det konkrete tilfælde
medført det samme udfald af valget, men en ændret
stedfortræderrækkefølge. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at det med en anden fordeling af stemmetallene også ville
have haft betydning for valget.
Da det er folketingsvalglovens udgangspunkt, at
anmeldelsesmyndighedens fortegnelse over de opstillede kandidater
lægges til grund, da det er det grundlag, vælgerne har afgivet
deres stemmer på, og da de opstillede kandidater i den påklagede
sag havde accepteret den ændrede opstillingsform, indstiller udvalget,
at valget godkendes i overensstemmelse hermed, således at Ulrik Kragh
godkendes som valgt med Jesper Schou Hansen som 1. stedfortræder og
Gyda Kongsted som 2. stedfortræder.
17) Fra Annette Hansen, Odense N, har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet den 30. november 2001, efter klagefristens udløb,
modtaget telefax af 25. november 2001 til Odense Kommune, hvori Annette
Hansen klager over, at de tilforordnede ved det valgbord på
Østre Kulturhus, hvor hendes mor på valgdagen den 20. november
2001 afleverede såvel sit valgkort til de kommunale valg som sit
valgkort til folketingsvalget, ikke orienterede den pågældende
om, at valgkortet vedrørende folketingsvalget skulle afleveres ved et
andet bord, hvor den pågældende så ville få udleveret
en stemmeseddel til folketingsvalget. Annette Hansens mor fik blot udleveret
to stemmesedler vedrørende de kommunale valg ved det
pågældende valgbord og fik således ikke lejlighed til at
stemme til folketingsvalget.
Odense Kommune oplyser, at valgstyrerformanden på
Østre Kulturcenter har oplyst, at valghandlingen på Østre
Kulturcenter var tilrettelagt således, at der var to rækker
borde, hvor vælgerne først havde mulighed for at stemme til de
kommunale valg, hvorefter vælgerne kunne afgive stemme til
folketingsvalget.
Odense Kommune har endvidere oplyst, at da valghandlingen
i overensstemmelse med Indenrigsministeriets krav herom blev afholdt som to
særskilte valghandlinger, har Annette Hansens mor ikke kunnet få
udleveret stemmesedlen til folketingsvalget ved det valgbord, hvor afgivelsen
af stemme til de kommunale valg foregik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at
Indenrigsministeriet i et brev af 31. oktober 2001 til alle
kommunalbestyrelser om folketingsvalgets afholdelse har udtalt, at det vil
være nødvendigt at gennemføre afstemningen som to
adskilte afstemninger med særskilte valgborde, stemmerum og
stemmekasser, eftersom afstemningen på valgdagen skal
gennemføres i forhold til to forskellige valglister. Eventuelt vil der
dog, hvis anvendelse af særskilte stemmerum ikke er mulig, og det i
øvrigt sikres, at de to afstemninger gennemføres adskilt, kunne
benyttes fælles stemmerum.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for det
fornødne antal valgborde, det foreskrevne antal valgstyrere og det
fornødne antal tilforordnede vælgere til de to afstemninger.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig sikre, at de to afstemninger
gennemføres adskilt, og at hver af afstemningerne kan
gennemføres med den fornødne kapacitet og bemanding.
Ministeriet har i brevet videre udtalt, at
kommunalbestyrelsen skal indskærpe, at der ved valgbordene kun må
udleveres stemmesedler til folketingsvalg til personer, der ønsker at
stemme til folketingsvalg, og som er anført på valglisten til
folketingsvalget. Tilsvarende gælder for udlevering af stemmesedler til
de kommunale valg. Endvidere skal det ved tydelig skiltning markeres, hvilke
valgborde der vedrører folketingsvalget henholdsvis de kommunale valg,
samt i hvilken stemmekasse en stemmeseddel til henholdsvis folketings-,
amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalget skal lægges.
Det forhold, at afstemningen på valgdagen blev
tilrettelagt som to særskilte valghandlinger, giver herefter ikke
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at valgret
ifølge § 47 i folketingsvalgloven udøves ved personligt
fremmøde på afstemningsstedet, hvor vælgeren inden
stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har
en vælger ikke medbragt sit valgkort, udskrives et valgkort.
Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give
oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en
vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved
fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når
valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville
der således ikke have været noget til hinder for, at Annette
Hansens mor efter afstemningen til de kommunale valg havde rettet henvendelse
til valgbordet vedrørende folketingsvalget, uanset hun ikke
længere havde sit valgkort, idet den pågældende efter at
have identificeret sig over for valglisteføreren ville kunne have
fået udleveret en stemmeseddel til folketingsvalget.
Udtalelsen fra Odense Kommune giver ikke Indenrigs- og
Sundhedsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Odense
Kommune tages til efterretning.
18) I brev af 25. november 2001 fra Kim Marcussen, Nyborg
Statsfængsel, har Kim Marcussen og 12 medindsatte klaget over, at der
ved stemmeafgivningen på afdeling M3 kun var en stemmemodtager, en
overvagtmester, til stede. Dette forhold er efter Kim Marcussens opfattelse i
strid med reglerne i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i
kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.
Nyborg Statsfængsel har den 3. december 2001
telefonisk over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at afstemningen
til valgene på den pågældende afdeling i
statsfængslet foregik således, at en række indsatte afgav
stemme på overvagtmester Mogens Sørensens kontor, mens Mogens
Sørensen og en eller flere kollegaer var til stede. Enkelte indsatte
afgav imidlertid stemme på Mogens Sørensens kontor, hvor alene
Mogens Sørensen var til stede.
Nyborg Statsfængsel har endvidere oplyst, at alene
Mogens Sørensen var udpeget som stemmemodtager, og at det personale,
der i øvrigt var til stede på Mogens Sørensens kontor,
ikke var udpeget som stemmemodtagere, men blot var det personale, der var til
stede den pågældende dag, og som kunne frigøres til
opgaven.
Nyborg Statsfængsel beklager, at enkelte indsatte
har afgivet stemme, uden at to ansatte samtidig var til stede.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at
vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens anstalter eller i
arresthusene, kan brevstemme i institutionen, jf. § 54, stk. 2, i
folketingsvalgloven.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal
brevstemmer i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene afgives til 2
stemmemodtagere, der er ansat i institutionen. Stemmemodtagerne skal udpeges
blandt fast ansat personale. Der skal udpeges et eller flere par
stemmemodtagere.
Det har således ikke været i overensstemmelse
med § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om
brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, at alene
overvagtmesteren var udpeget som stemmemodtager, og at enkelte indsatte har
afgivet brevstemme, hvor alene overvagtmesteren var til stede.
Udtalelsen fra Nyborg Statsfængsel giver ikke i
øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til
bemærkninger.
Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Nyborg
Statsfængsel tages til efterretning.
6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og
opgørelser
Det andet spørgsmål, udvalget skal behandle,
er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af
de af ministeriet foretagne opgørelser og beregninger.
Disse har ikke givet udvalget anledning til
bemærkninger.
Det fremgår af den af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet foretagne opgørelse, at der ved valget er afgivet
i alt 3.484.915 stemmer, heraf som nævnt 25.677 blanke og 9.570 andre
ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har været 87,1.
7. De valgte kandidater
Det tredje spørgsmål, udvalget skal behandle,
er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af
de 175 kandidater, der har opnået valg.
Efter det for udvalget oplyste, er der ikke forhold, der
kan begrunde, at valgte kandidater ikke skulle være valgbare til
Folketinget, jf. grundlovens § 30.
III. Valget i Grønland
8. Foreløbige opgørelse
Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren
fremsendt en fra Rigsombudsmanden i Grønland modtaget kopi af den
foreløbige valgbog for folketingsvalget i Grønland den 20.
november 2001.
9. Samlede stemmetal
Det fremgår af denne opgørelse, at der har
været 3 partier og 5 kandidater, der er opstillet i kandidatforbund
uden for partierne. Stemmeprocenten var 61,6, idet der er afgivet i alt
23.821 stemmer, heraf 23.255 gyldige, 335 blanke og 231 andre ugyldige
stemmer.
10. Partiernes stemmetal
Af de gyldige stemmer er 6.029 afgivet på Siumut,
5.137 på Atassut og 7.172 på Inuit Ataqatigiit. Siumut og Inuit
Ataqatigiit har således fået valgt hver en kandidat.
11. De valgte kandidaters stemmetal
Af Inuit Ataqatigiits 7.172 stemmer har Kuupik Kleist
fået 6.369 stemmer. Af de 6.029 stemmer, der var afgivet på
Siumut, har Lars Emil Johansen opnået de 5.093 stemmer.
Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen må herefter
anses for valgt.
12. Godkendelse på det foreløbige grundlag
Der er ikke over for udvalget rejst tvivl om de to
kandidaters valgbarhed, og udvalget benytter derfor bestemmelsen i § 1, stk.
6, i Folketingets forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer
valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om
godkendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse.
Udvalget finder anledning til at påpege, at meget
små valgdistrikter (én vælger) og meget små
valgkredse kan gøre det vanskeligt at sikre stemmehemmeligheden.
13. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen
Når det endelige valgmateriale til sin tid
foreligger, må Folketinget som sædvanlig træffe
afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.
IV. Valget på Færøerne
14. Valgbogen m.v.
Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren
fremsendt valgbog vedrørende det på Færøerne den
20. november 2001 stedfundne valg til Folketinget med tilhørende
fortegnelse over opstillede partier og kandidater, edb-udskrift af
optællingsskemaer samt oversigt over vælgertallet fordelt
på valgsteder. Endvidere var vedlagt kopi af de af valgbestyrelsen
tilvejebragte stemmesedler.
15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer
Det fremgår af materialet, at der har deltaget 6
partier. Der blev ved valget afgivet i alt 33.106 stemmer. Antallet af blanke
og andre ugyldige stemmer var 6.713.
16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater
Det parti, der opnåede det største antal
stemmer 7.208 var Sambandspartiet, og af dette partis kandidater fik
Lisbeth L. Petersen flest personlige stemmer 2.288.
Det parti der fik det næststørste antal
stemmer 6.578 var Det Republikanske Parti, og af dette partis kandidater
fik Høgni Hoydal flest personlige stemmer 2.641.
17. Valgklager
Olavur Petersen, Argir, Færøerne, og
Høgni Hoydal, Hoyvik, Færøerne, klager begge over den
ulovlige måde, hvorpå der blev gennemført
meningsmålinger efter vælgernes stemmeafgivning i Thorshavn, og
offenliggørelsen af disse meningsmålinger, inden afstemningen
på valgdagen var afsluttet.
Af udtalelsen fra Thorshavn Kommune fremgår, at
valgområdet i Thorshavn er en idrætshal med omliggende areal. Det
fremgår videre, at valgbestyrelsen på valgdagen besluttede at
imødekomme en anmodning fra et dagblad om at foretage en exit
poll-undersøgelse på valgområdet. Det blev stillet som
betingelse, at undersøgelsen ikke udsatte vælgerne for
valgagitation i valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknytning
hertil.
Rigsombudet på Færøerne har oplyst, at
meningsmålingen blev gennemført i selve valglokalet, efter at
vælgerne havde forladt stemmerummene. Målingen fandt sted 5 meter
fra det sted, hvor stemmekasserne var placeret.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anfører, at det
følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet,
at der ikke på valgdagen må foretages meningsmålinger i
stemmelokalerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Efter
ministeriets opfattelse var det således ikke i overensstemmelse hermed,
at der i selve valglokalet blev foretaget meningsmålinger efter
vælgernes stemmeafgivning. Ministeriet oplyser videre, at det efter
ministeriets opfattelse ikke af forbuddet i loven mod foretagelse af
stemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20
på valgdagen, jf. §§ 38 og 44 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om
folketingsvalg på Færøerne, kan udledes et forbud mod
offentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden
afstemningen på valgdagen er afsluttet.
Udtalelsen fra Thorshavn Kommune giver i øvrigt
ikke ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget kan tilslutte sig Indenrigs- og
Sundhedsministeriets vurdering af de indgivne klager over den
gennemførte meningsmåling efter vælgernes stemmeafgivning
(exit poll).
18. Udvalgets bemærkninger
Valgbestyrelsen har tilstillet de valgte kandidater,
Høgni Hoydal og Lisbeth L. Petersen valgbreve. Udvalget til
Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende
valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over
for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.
V. Udvalgets konklusion
I det foregående har udvalget fremdraget en
række enkeltspørgsmål, og det er også anført,
at der i visse tilfælde er forekommet fejl og mangler, som udvalget har
kommenteret.
Udvalget finder imidlertid anledning til at udtale, at
ingen fejl eller mangler har været af en sådan karakter, at de
må antages at have kunnet influere på valgets gyldighed eller
dets resultat.
19. Udvalgets indstillinger
Der afgives herefter følgende indstillinger:
A. Vedrørende valget i Danmark
Af udvalget:
1) Folketinget godkender det i Danmark den 20. november
2001 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 4. december 2001 fremsendte beregninger
og opgørelse af dette valg og de på den omdelte
valgkredsfortegnelse opførte 175 kandidater som valgte fra og med den
20. november 2001.
B. Vedrørende valget i Grønland
Af udvalget:
2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens
§ 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland
fremsendte valgbog om folketingsvalget i Grønland den 20. november
2001 de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater
som valgte fra og med den 20. november 2001.
C. Vedrørende valget på
Færøerne
Af udvalget:
3) Folketinget godkender det på
Færøerne den 20. november 2001 afholdte valg af 2 medlemmer til
Folketinget (valghandlingen), den af valgbestyrelsen foretagne
opgørelse og beregning over dette valg og de på den omdelte
valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater som valgte fra og med den
20. november 2001.
Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Gitte Lillelund Bech (V)
Bodil Kornbek (KRF) Erik Larsen (V)
fmd.
Marianne Pedersen (V) Henrik Vestergaard (V)
Ulrik Kragh (V) Karsten Nonbo (V)
Flemming Damgaard Larsen (V) Gudrun Laub (V)
Arne Toft (S) Helge Mortensen (S)
Karen J. Klint (S) nfmd.
Klaus Hækkerup (S) Pia Gjellerup (S)
Ole Stavad (S) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Poul Nødgaard (DF) Kaj Ikast (KF)
Ole Sohn (SF) Niels Helveg Petersen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Det Republikanske Parti (REP)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Lignende dokumenter
- Betænkning og indstilling fra folketingsvalget den 8. februar 2005 Retsinformation · 10. marts 2005
- Betænkning og indstilling vedrørende Indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene om folketingsvalget den 15. september 2011. Retsinformation · 30. september 2011
- Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 24. marts 2026 Retsinformation · 14. april 2026
- Skrivelse om Folketingets godkendelse af Europa-Parlamentsvalget (Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser) Retsinformation · 2. juli 2009
- Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 1. november 2022 Retsinformation · 16. november 2022
- 1987 BSF 1 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE Retsinformation · 9. juni 1988