Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 20. november 2001

2001/2 BSF 1Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget til

Prøvelse af Valgene den 5. december 2001

Betænkning og indstilling

om

folketingsvalget den 20. november 2001

Indhold

I. Indledning

1. Udskrivelse af valg

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg

til Prøvelse af Valgene

II. Valget i Danmark

3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale

4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og

Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne

5. Valghandlingen

A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse

vedrørende valgbøgerne

1) Stemmesedlerne

2) Valgbøgerne

3) Fejl og mangler ved valgbøgernes førelse

4) Lodtrækning

5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger

6) Kandidatfortegnelserne

7) Ugyldige stemmer

8) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

b. Valgklager m.m.

1) Ole Bernt Henriksen, Århus

2) Jens Work Kristensen, København

3) Helle Degnbol, København Ø, m.fl.

4) Jørgen Larsen, Ishøj

Læs alt

5) Hans Albrecthsen, Taastrup

6) Hanne Jørgensen, Vemmelev

7) Hovedstadens Radikale Venstre

8) Maria Ibsen, København N

9) Else Christensen, Skagen

10) Lars Bang, Frederiksberg

11) Helga Mark, København S

12) Kurt Steffens, Nykøbing F

13) Lars Nørgaard, København K

14) Tom Bisgaard Rasmussen, Asaa

15) Jette Daél, København S

16) Gyda Kongsted, København V

17) Annette Hansen, Århus N

18) Kim Marcussen, Nyborg

6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og

opgørelser

7. De valgte kandidater

III. Valget i Grønland

8. Foreløbig opgørelse

9. Samlede stemmetal

10. Partiernes stemmetal

11. De valgte kandidaters stemmetal

12. Godkendelse på det foreløbige grundlag

13. Senere afgørelse om opretholdelse af

godkendelsen

IV. Valget på Færøerne

14. Valgbogen m.v.

15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer

16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater

17. Valgklager på Færøerne

18. Udvalgets bemærkninger

V. Udvalgets konklusion

19. Udvalgets indstillinger

I. Indledning

1. Udskrivelse af valg

Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt

åbent brev af 31. oktober 2001 til afholdelse tirsdag den 20.

november 2001, idet det dog, for så vidt angår valget på

Færøerne og i Grønland, blev overladt til henholdsvis

Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i

Grønland at bestemme dagen for valgets afholdelse.

Den 20. november 2001 blev imidlertid også fastsat

som valgdag for Færøerne og Grønland, således at

denne dag blev fælles valgdag for hele riget.

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til

Prøvelse af Valgene

I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte

Folketing sammen tirsdag den 4. december 2001, og Tinget nedsatte, som det er

foreskrevet i forretningsordenens § 1, stk. 2, et foreløbigt

udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene med Erik

Larsen (V) som formand og Karen J. Klint (S) som næstformand.

Udvalget har derefter i 2 møder gennemgået

det modtagne materiale vedrørende valgene og har herunder stillet 1

spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig

besvarelse.

II. Valget i Danmark

3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale

Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til

Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001.

Udvalget har vedrørende valget i Danmark af de 175

mandater modtaget følgende materiale, som indenrigs- og

sundhedsministeren i henhold til valglovens § 86 har fremsendt.

1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne

kopier af valgbøgerne, jf. lovens § 74, stk. 3.

2) De i overensstemmelse med lovens §§ 76-79 foretagne

beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling.

3) Den i overensstemmelse med lovens § 76 og §§ 80-82

foretagne opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg.

Opgørelsen blev fremsendt i form af tabeller, der for hver stor- og

amtskreds og herunder for hvert parti henholdsvis kandidater uden for

partierne angiver de enkelte kandidaters stemmetal (personlige stemmer og

tillagte partistemmer) samt de valgte kandidater for de partier, der har

opnået mandater.

4) Den i lovens §§ 84 og 85 beskrevne liste over

stedfortrædere.

4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og

Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne

Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende

de bemærkninger og korrektioner, som den foretagne gennemgang af

stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.

Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren

endvidere fremsendt en række klager og henvendelser vedrørende

valget. (Heraf 2 klager om valget på Færøerne).

5. Valghandlingen

Først behandles spørgsmålet om selve

valghandlingen og forskellige problemer i forbindelse hermed.

A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse

vedrørende valgbøgerne

Udvalget har som sædvanlig nøje

gennemgået Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse

indeholdende de bemærkninger, som den foretagne gennemgang af

valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.

1) Stemmesedlerne

De nærmere regler om stemmesedlernes indhold

og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 43, stk. 4, fastsat i

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om

stemmesedler til brug ved folketingsvalg, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001 og bekendtgørelse nr. 955

af 1. november 2001. Reglerne om stemmesedlerne er således

ændrede i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved

folketingsvalget i 1998. Ved ændringsbekendtgørelsen i maj 2001

er det fastsat, at der på selve stemmesedlen og ikke blot ved opslag i

stemmerummet gives vælgeren vejledning om, hvordan stemmeafgivningen

foretages. Ved ændringsbekendtgørelsen i november 2001 er det

fastsat, at såfremt folketingsvalg afholdes samme dag som kommunale

valg eller valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet, skal

stemmesedlen være lys blå. Såfremt folketingsvalg ikke

afholdes samme dag som et af de nævnte valg, skal stemmesedlerne som

hidtil fremstilles af materiale, der er hvidt.

Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i

én kolonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et

så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive

uforholdsmæssig lang, såfremt kandidaterne anføres i

én kolonne, kan valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden

for hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner.

Den ene af de to valgbestyrelser, der ved valget i 1998

fremstillede stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner, har

også gjort det ved dette valg. Det drejer sig om valgbestyrelsen for

Århus Amtskreds 5. kreds, Mariager. Alle andre valgbestyrelser har i

overensstemmelse med hovedreglen fremstillet stemmesedler med kandidaternes

navne i én kolonne. Det gælder således også for

valgbestyrelsen for Fyns Amtskreds 9. kreds, Faaborg, der ved valget i 1998

fremstillede stemmesedlerne med kandidaternes navne i to kolonner.

Stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse har i

øvrigt en ensartet udformning (når bortses fra den

opstillingskreds, der har anvendt 2-spaltede stemmesedler).

Vedrørende stemmesedlerne bemærker Indenrigs-

og Sundhedsministeriet i øvrigt, at feltet uden for partierne i 2

opstillingskredse er forsynet med overskriften »Kandidater uden for

partierne« i stedet for »Uden for partierne« som fastsat i § 7, stk. 1, i

ovennævnte bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved

folketingsvalg. I 1998 var der 9 valgbestyrelser, der fejlagtigt havde

anvendt overskriften »Kandidater uden for partierne« i stedet for »Uden for

partierne«.

I alle 5 opstillingskredse i Søndre Storkreds er

navnene på 2 af 3 kandidater for V. Venstre, Danmarks Liberale Parti,

der ikke er nomineret i den pågældende opstillingskreds,

anført med almindelige typer. Navnene skulle have været

anført med halvfede typer, da alle kandidater er opstillet i alle 5

kredse, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved

folketingsvalg.

I Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre, er navnene på

2 kandidater for O. Dansk Folkeparti anført med almindelige typer.

Navnene skulle have været anført med halvfede typer, da alle

kandidater er opstillet i alle 3 opstillingskredse i amtskredsen, jf. § 6,

stk. 2, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved

folketingsvalg.

I Sønderjyllands Amtskreds 4. kreds, Augustenborg,

er navnene på alle 6 kandidater for Ø. Enhedslisten De

Rød-Grønne anført med halvfede typer, uanset at kun en

af kandidaterne er opstillet i kredsen, hvorfor de øvrige kandidaters

navne skulle have været anført med almindelige typer, jf. § 6,

stk. 3, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.

På stemmesedlerne for denne opstillingskreds er endvidere navnet

på en kandidat for Z. Fremskridtspartiet stavet forkert (Margit

Pedersen i stedet for Margit Petersen).

I Storstrøms Amtskreds 5. kreds, Maribo, er navnet

på en kandidat for Q. Kristeligt Folkeparti stavet forkert (Henning

Bjerner i stedet for Henning Brejner).

Ifølge § 5 i bekendtgørelse om stemmesedler

til brug ved folketingsvalg skal der til højre for partinavnet

være rigelig plads til at sætte kryds. Ved dette valg har dette

krav til stemmesedlernes udformning ikke været opfyldt for

stemmesedlerne i Storstrøms Amtskreds 1. kreds, Præstø,

hvor der overhovedet ikke var nogen plads til højre for partinavnet

Enhedslisten De Rød-Grønne til at sætte kryds. Derimod

var der rigelig plads til højre for partinavnet Venstre, Danmarks

Liberale Parti, idet dette navn var fordelt på 2 linjer og med

større afstand mellem stregerne, der er anbragt over og under

partibogstavet og partinavnet, end den tilsvarende afstand for de

øvrige partier. Bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved

folketingsvalg indeholder ingen bestemmelser, der direkte angiver, at

afstanden mellem de streger, der er anbragt over og under partiernes

bogstavbetegnelse og navn, skal være den samme for alle partier. Det er

dog forudsat, at denne afstand skal være den samme for alle partier for

at sikre partierne en ligelig repræsentation over for vælgerne.

For stemmesedlerne for Sønderjyllands Amtskreds 3. kreds,

Sønderborg, gælder derimod, at pladsen til højre for

partinavnet Venstre, Danmarks Liberale Parti næppe kan anses for

rigelig, da den kun er på 5 mm.

I Storstrøms Amtskreds 3. kreds, Vordingborg, er

problemet med tilstrækkelig plads til højre for de 2 lange

partinavne Venstre, Danmarks Liberale Parti og Enhedslisten De

Rød-Grønne løst på den måde, at 2. led i

partinavnet er trykt med mindre typer end det første led i

partinavnet, som er trykt med samme typer som de øvrige partinavne.

Bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folketingsvalg indeholder

ingen bestemmelser, der direkte fastsætter, at partinavne skal trykkes

med samme typer af samme størrelse. Det er dog forudsat i

bekendtgørelsen, at navnene på de enkelte partier fuldt ud skal

trykkes med samme typer.

Endelig er der på stemmesedlerne for 6

opstillingskredse i stedet for teksten »Sæt x til højre for et

partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun et x på stemmesedlen«

anført »Sæt x til højre for en listebetegnelse (et

partinavn) eller et kandidatnavn. Sæt kun et x på stemmesedlen«,

dvs. den tekst, der skal anføres på stemmesedlerne til kommunale

valg, jf. bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2001 om ændring af

bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved kommunale valg.

2) Valgbøgerne

De nærmere regler om valgbøgernes indhold

og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 28, stk. 3, fastsat

i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om

valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg.

Cirkulæret indeholder en nøje angivelse af de oplysninger, som

valgbogen skal indeholde, mens cirkulæret med hensyn til valgbogens

udformning henviser til de fortrykte valgbøger, som ministeriet lader

fremstille. For så vidt angår foranstaltninger til kontrol af

fintællingen, henvises i cirkulæret ligeledes til de kontroller,

der fremgår af den fortrykte valgbog.

Med hensyn til formkravene til valgbogens udformning

oplyses, at ministeriet i ovennævnte cirkulæres § 8 har fastsat,

at valgbestyrelsen i stedet for den fortrykte valgbog kan anvende en edb-

eller etb-udskrevet valgbog under forudsætning af, at en sådan

valgbog indeholder de samme oplysninger og i samme form og

rækkefølge som den fortrykte valgbog. Under samme

forudsætning kan udfyldelse af den fortrykte valgbogs skemaer erstattes

af indklæbede edb- eller etb-udskrevne skemaer.

De fortrykte valgbøger, der blev benyttet ved

valget i 1998 (og 1994), har ikke kunnet benyttes ved dette valg, idet de

hidtidige skemaer til registrering af ugyldige stemmesedler er blevet

ændret som følge af den nye bekendtgørelse om

bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

(bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001). Hertil kommer, at fortrykte

valgbøger beregnet til manuel udfyldning (håndskrift eller

maskinskrift) stort set er blevet overflødige som følge af, at

langt de fleste valgbestyrelser anvender Kommunedata A/S s

valgopgørelsessystem og dermed den valgbog, der udskrives fra dette

system. De 4 valgbestyrelser, der ikke anvender dette system, har i stedet

hos Kommunedata A/S kunnet købe en valgbog til manuel udfyldelse eller

eventuelt som forlæg for en valgbog fremstillet af valgbestyrelsen

selv.

Af de i alt 78 valgbestyrelser benyttede de 74 Kommunedata

A/S s valgopgørelsessystem svarende til, at dette system blev anvendt

for 99 af de 103 opstillingskredse. Generelt gælder, at Kommunedata A/S

s valgopgørelsessystem producerer valgbøger med få

fejl.

Afstemningsbøgerne er ligeledes blevet ændret

som følge af den nye bekendtgørelse om bedømmelse af

stemmesedler. Ministeriet har derfor ladet fremstille nye fortrykte

afstemningsbøger. De kommunalbestyrelser, der benytter Kommunedata A/S

s valgopgørelsessystem, kan dog i stedet benytte de

afstemningsbøger, der kan udskrives fra dette system.

3) Fejl og mangler ved valgbøgernes

førelse

Gennemgangen af valgbøgerne har givet Indenrigs- og

Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger om forskellige fejl

og mangler ved valgbøgernes førelse. Ministeriet oplyser,

at alle fejl er berigtiget ved telefonisk henvendelse til de

pågældende valgbestyrelser, dog ikke fejl, der åbenbart er

sammentællingsfejl eller skrivefejl. Fejl i forbindelse med fordeling

af partistemmer har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligeledes berigtiget

uden henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.

4) Lodtrækning

I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det

fastsat, at Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de

tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en

partistemme.

Der var i alt 56 lodtrækningstilfælde fordelt

på 44 valgbøger. De pågældende valgbøger er

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet berigtiget med lodtrækningens

resultat. I intet tilfælde har lodtrækningens resultat haft

betydning for kandidatudvælgelsen eller

stedfortræderrækkefølgen.

5) De valgbøgerne tilførte

bemærkninger

Ministeriet har vedrørende de valgbøgerne

tilførte bemærkninger vedrørende valgets

forberedelse, afholdelse og opgørelse særlig henledt

opmærksomheden på følgende:

Valgbøgerne for alle 16 opstillingskredse i

Københavns Kommune indeholder et bilag til valgbogens side 4, hvori

der nærmere er redegjort for tilrettelæggelsen af afstemningen

på valgdagen ved samtidig afholdelse af folketingsvalg og valg til

Borgerrepræsentationen samt for de problemer, den samtidige afholdelse

af disse 2 valg generelt gav anledning til. Valgbogen for Østre

Storkreds 6. kreds, Østbanekredsen, indeholder herudover en kort

redegørelse for de foranstaltninger, der blev truffet fra kommunens

valgsekretariat, da man tidligt på valgdagen blev gjort bekendt med, at

der var manglende tilsyn med stemmekasser på Langelinieskolen.

Forholdene på Langelinieskolen har

efterfølgende givet anledning til 5 klager over afholdelsen af valget

på denne skole.

Valgbøgerne for de 5 opstillingskredse i

Søndre Storkreds indeholder et særligt bilag til valgbogens side

4, hvori der kort redegøres for, at spørgsmålet

vedrørende Venstres opstillingsform blev forelagt valgbestyrelsens

formand, der besluttede at ændre opstillingsformen, såfremt

kandidaterne og partiet tilkendegav dette skriftligt. Dog blev det samtidig

besluttet, at stemmesedlerne ikke ville blive ændret, da der ikke

forelå fejl fra kommunens side, hvilket Venstre var indforstået

med.

Den omstændighed, at stemmesedlerne som følge

heraf ikke er korrekt udformet, har efterfølgende givet anledning til

en klage over valget fra en af kandidaterne i Søndre Storkreds for

Venstre.

I en valgbog er nævnt et konkret tilfælde,

hvor en vælger har afgivet stemme på et andet afstemningssted i

kommunen end det, hvor vedkommende var optaget på valglisten. Det er

ikke oplyst, hvorvidt det har kunnet sikres, at vælgeren ikke tillige

afgav stemme på det andet afstemningssted, hvor vedkommende

hørte til. I 3 valgbøger er mere generelt nævnt, at der

er forekommet tilfælde, hvor en vælger har afgivet stemme

på et forkert afstemningssted, men at der i alle tilfælde blev

truffet foranstaltninger til at sikre, at de pågældende

vælgere ikke tillige kunne afgive stemme på det afstemningssted,

hvortil de hørte. I denne forbindelse kan nævnes, at det af

valgbogen for Storstrøms Amtskreds 2. kreds, Næstved,

fremgår, at en vælger, der allerede havde afgivet stemme til

folketingsvalget, men ikke til de kommunale valg, på rette

afstemningssted, på grund af en fejltagelse fra en tilforordnet

vælgers side kom til at afgive stemme til såvel folketingsvalget

som de kommunale valg ved et forkert afstemningssted. Fejlen opstod i

forbindelse med, at en anden vælger skulle afgive stemme i en bil

parkeret ved det pågældende afstemningssted. Den tilforordnede

vælger forvekslede, efter at have afhentet stemmesedlerne, den bil,

hvori den vælger, der ikke hørte til det pågældende

afstemningssted, og som allerede havde afgivet stemme til folketingsvalget

ved et andet afstemningssted, sad, med den bil, hvori den anden vælger,

der skulle afgive stemme, sad.

I 2 valgbøger er registreret et tilfælde,

hvor en vælger har fået udleveret 2 stemmesedler og derefter

benyttet dem begge.

I 1 valgbog er registreret 2 tilfælde, hvor en

vælger i strid med folketingsvalglovens § 67 har fået adgang

til at afgive stemme på valgdagen uanset afgiven brevstemme.

Brevstemmerne blev dog som følge heraf ikke taget i betragtning.

I 1 valgbog er registreret, at 6 brevstemmer, der ikke

opfyldte betingelserne for at komme i betragtning, ved en fejltagelse er

nedlagt i stemmekasserne efter afstemningens afslutning og dermed er taget i

betragtning.

I 3 valgbøger er registreret et tilfælde,

hvor en vælger, der møder op for at stemme på valgdagen,

er afmærket i valglisten som havende afgivet en brevstemme, men hvor et

nærmere eftersyn af brevstemmen viser, at den er fejlagtigt

afmærket i valglisten, hvorfor de pågældende vælgere

fik adgang til afgive deres stemme på valgdagen.

16 valgbøger indeholder bemærkninger om

differencer i stemmeseddelregnskabet, herunder om vælgere, der har

forladt afstemningsstedet medbringende den udleverede stemmeseddel.

I 6 valgbøger er der gjort bemærkninger om

korrektioner af stemmetallene ved fintællingen eller om

uoverensstemmelser ved optællingen. I denne forbindelse kan

nævnes, at det af valgbogen for Søndre Storkreds 3. kreds,

Rådhuskredsen, fremgår, at det ved fintællingen blev

konstateret, at der for et afstemningsområde manglede 24 brevstemmer

for Socialistisk Folkeparti. Disse brevstemmer blev ved fintællingen

medregnet som stemmer for Socialistisk Folkeparti, uagtet de var

bortkommet.

6) Kandidatfortegnelserne

Af fortegnelserne over de opstillede kandidater for

henholdsvis Østre Storkreds, Fyns Amtskreds og Ribe Amtskreds

fremgår, at i alt 3 af de opstillede kandidater har adresse i udlandet.

I Østre Storkreds og Fyns Amtskreds drejer det sig om kandidater for

C. Det Konservative Folkeparti, mens det i Ribe Amtskreds drejer sig om en

kandidat for Ø. Enhedslisten De Rød-Grønne. Ingen af

disse kandidater har opnået valg. I tilfælde af, at en af disse

kandidater skal indkaldes som stedfortræder, opstår imidlertid

spørgsmålet om, hvorvidt kandidaten på valgdagen opfyldte

bopælskravet til valgret og dermed valgbarhed. Udvalget har stillet 1

spørgsmål til skriftlig besvarelse til indenrigs- og

sundhedsministeren vedrørende denne problematik.

7) Ugyldige stemmer

Endvidere skal nævnes, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet som vanligt har givet en oversigt over de ugyldige

stemmer.

Det fremgår heraf, at der er optalt 35.247 ugyldige

stemmer, heraf 25.677 blanke og 9.570 andre ugyldige stemmer. Det kan hertil

føjes, at antallet af blanke stemmer i 1988 var 18.222, i 1990 20.039,

i 1994 24.965 og i 1998 18.430, og at antallet af andre ugyldige stemmer i

1988 var 5.300, i 1990 5.719, i 1994 8.075 og i 1998 7.449.

Ministeriet bemærker, at der blandt stemmesedler

afgivet på afstemningsstedet er registreret i alt 82 stemmesedler, der

er erklæret ugyldige under henvisning til, at der er sat kryds ud for

ordene »Uden for partierne«, uagtet denne ugyldighedsgrund kun kan

forekomme i tilfælde, hvor der i en stor- eller amtskreds er opstillet

mere end en kandidat uden for partierne, og idet der ved dette valg i ingen

stor- eller amtskreds er opstillet mere end en kandidat uden for partierne.

8) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

Indenrigsministeriet har endelig givet en oversigt over

brevstemmer, der ikke er taget i betragtning. Det fremgår heraf,

at der er optalt 1.704 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i

betragtning. Ved 1998-valget udgjorde antallet 1.701.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår

ikke i opgørelsen af afgivne stemmer og dermed heller ikke i

opgørelsen af stemmeprocenten.

B. Valgklager m.m.

Som tidligere anført foreligger der 18 klager eller

henvendelser vedrørende valghandlingen.

1) Med brev af 3. december 2001 har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet fremsendt et brev af 14. november 2001 fra Ole Bernt

Henriksen, Århus, hvori han klager over, at hans forældre ikke

fik adgang til at afgive brevstemme i deres hjem. Klageren anmodede

telefonisk Århus Kommune herom den 14. november 2001, men kommunen

afviste hans anmodning under henvisning til annoncer i Århus

Stiftstidende og Onsdagsavisen den 9. november 2001. Klageren har i

tilknytning hertil anført, at myndigheder har pligt til at drage

omsorg for, at det er muligt at afgive brevstemme i eget hjem, og at

Århus Kommunes annoncering vedrørende muligheden herfor alene er

sket i en distriktsavis og i Århus Stiftstidende.

Århus Kommune henleder i en udtalelse af 27.

november 2001 opmærksomheden på, at fristen for at afgive

anmodning om brevstemme i eget hjem var kl. 18 tolv dage før

valgdagen, det vil sige den 8. november 2001, og at klagerens anmodning

derfor var indgivet for sent. Endvidere oplyser kommunen, at kommunen har en

aftale om særlige kommunale sider hver onsdag i lokalavisen Århus

Stiftstidende samt i den husstandsomdelte lokalavis Århus Onsdag.

Kommunen annoncerede den 24. oktober 2001 om muligheden for at afgive

brevstemme i eget hjem til kommunalvalgene, men ikke om muligheden for at

afgive brevstemme i eget hjem til folketingsvalget. Kommunen havde endvidere

sørget for, at kommunens hjemmehjælpere orienterede

hjemmehjælpsmodtagerne om muligheden for at brevstemme i eget hjem til

såvel folketingsvalg som kommunale valg. Endvidere orienterede

hjemmesygeplejersken den 15. november 2001 klagerens forældre om

muligheden for at blive transporteret til valgstedet. Hertil oplyste

klagerens mor, at klageren havde lovet at sørge for transport til

valgstedet, hvorfor man ikke ønskede kommunens hjælp hertil.

Ministeriet bemærker, at i medfør af

folketingsvalglovens § 54, stk. 3, kan vælgere, der på grund af

sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem

på afstemningsstedet, brevstemme i hjemmet. En sådan anmodning

skal indgives senest 12 dage før valgdagen. Ansøgning skal

indgives på et særligt ansøgningsskema og være

underskrevet af vælgeren. Klageren har den 14. november 2001 telefonisk

anmodet om, at hans forældre kunne brevstemme i eget hjem. Det

følger af bestemmelserne om brevstemmeafgivning i eget hjem, at

klagerens ansøgning ikke er indgivet på den foreskrevne

måde og inden for den i loven fastsatte frist. Århus Kommunes

udtalelse vedrørende anmodningen om brevstemmeafgivning i eget hjem og

kommunens afvisning heraf giver ikke ministeriet anledning til

bemærkninger.

Vedrørende kommunens information om mulighederne

for at brevstemme i hjemmet har kommunen oplyst, at den havde sørget

for, at hjemmehjælperne orienterede de hjemmehjælpsmodtagere, der

opfyldte betingelserne herfor, om muligheden for at brevstemme i eget hjem

til såvel folketingsvalget som de kommunnale valg. Kommunens udtalelse

giver ikke på dette punkt ministeriet anledning til

bemærkninger.

I § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i

vælgerens hjem er det fastsat, at kommunalbestyrelsen gennem

annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser skal sørge for,

at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i

hjemmet og de nærmere betingelser herfor. Kommunen har oplyst, at der

kun var annonceret om muligheden for at brevstemme i eget hjem til

kommunalvalgene, men ikke til folketingsvalget. Ministeriet konstaterer

derfor, at bekendtgørelsens regler på dette punkt ikke er

overholdt. Vedrørende spørgsmålet, om annoncering i de

pågældende aviser i øvrigt må antages at

udgøre en tilstrækkelig annoncering, giver kommunens udtalelse

ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Århus Kommune

til efterretning, idet udvalget dog skal udtrykke beklagelse af, at der ikke

blev annonceret om muligheden for at brevstemme i eget hjem i forbindelse med

folketingsvalget.

2) Fra Jens Work Kristensen, 2300 København S, har

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget e-post af 15. og 16. november

2001, hvori Jens Work Kristensen klager over, at der den 15. november 2001

på folkeregistret i Københavns Kommune, hvor den

pågældende afgav brevstemme, blandt kommunens almindelige pjecer

om diverse forhold lå pjecer fra Dansk Folkeparti, hvilket efter Jens

Work Kristensens opfattelse er i strid med reglerne om valgagitation på

afstemningssteder.

Københavns Kommune har afgivet udtalelse af 29.

november 2001. Det fremgår af udtalelsen fra folkeregistret, at der

lå en stak foldere fra Dansk Folkeparti i folkeregistrets ekspedition,

men ikke i afstemningslokalerne. Folderne blev straks fjernet, da

folkeregistret blev gjort opmærksom på forholdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning

oplyse, at det fremgår af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., at de

personer, der forestår afstemningen på afstemningsdagen, skal

påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i

valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Regler herom er endvidere fastsat administrativt af

ministeriet i henhold til folketingsvalglovens § 63 for så vidt

angår den brevstemmeafgivning, der foregår på sygehuse, i

kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, på plejehjem m.v. og i

ældreboliger.

Ministeriet har ikke fastsat nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning

på de øvrige steder, hvor brevstemmeafgivning kan finde sted

(folkeregistrene, herunder folkeregistrene på Færøerne og

i Grønland, danske repræsentationer i udlandet, danske skibe i

udenrigsfart samt danske havanlæg).

Det er således ikke i strid med den skrevne

valglovgivnings bestemmelser om forbud mod valgagitation, at der i de

lokaler, hvor brevstemmeafgivning på folkeregistrene afvikles, og

på steder i umiddelbar tilknytning hertil måtte forefindes

materiale, der angiver en bestemt holdning til folketingsvalget.

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at den skrevne

valglovgivning ikke indeholder en udtømmende regulering af

kommunalbestyrelsers opgaver i forbindelse med afholdelse af

folketingsvalg.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse

må det følge af almindelige valgretlige grundsætninger om

neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens

afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig for afholdelse af

brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme

uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig

påvirkning, herunder valgagitation.

De nævnte valgretlige grundsætninger har

fundet udtryk i den skrevne valglovgivnings bestemmelser om forbud mod

valgagitation.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse, at en kommunalbestyrelse skal sikre, at der i de lokaler, hvor

brevstemmeafgivningen finder sted, og på steder i umiddelbar

tilknytning hertil ikke er fremlagt materiale med nogen form for

holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med folketingsvalget,

herunder valgagitation.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver på

denne baggrund ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til

bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Københavns

Kommune til efterretning, idet kommunen, straks den var blevet bekendt med

forholdet, fjernede de partipolitiske pjecer.

3) Fra Helle Degnbol, København Ø, Lars

Hutters, København Ø, Else Johannesen, København

Ø, Claus Flygare, København Ø, og Inger Ingvardsen og

Kjeld Lykke, København Ø, har ministeriet modtaget klager over

afviklingen af folketingsvalget den 20. november 2001 på

Langelinieskolen i Østbanekredsen, Østre Storkreds,

Københavns Kommune.

Københavns Kommune har i anledning af klagerne

afgivet udtalelse af 29. november 2001.

1.

Klage fra Helle Degnbol, Lars Hutters, Else

Johannesen, Claus Flygare samt Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over, at de to

valghandlinger ikke foregik adskilt, samt at valghandlingen var præget

af kødannelser.

Helle Degnbol har anført, at de to valghandlinger

ikke foregik adskilt, idet vælgerne havde fået udleveret

stemmesedler til både folketingsvalget og kommunalvalget, inden de

afgav deres stemme, og idet klageren lagde stemmesedlen til folketingsvalget

i en stemmekasse til kommunalvalget. Københavns Kommunes

valgsekretariat har dog oplyst over for klageren, at alle stemmesedler blev

optalt, uanset hvilken stemmekasse de var nedlagt i. Claus Flygare har klaget

over, at han fik udleveret stemmesedlerne til folketingsvalget og

kommunalvalget to forskellige steder på skolen og derfor skulle

stå i kø to forskellige steder for at afgive sin stemme. Han har

nærmere oplyst, at baggrunden herfor var, at valgbordene 1-6 var

placeret i skolens gymnastiksal, og valgbordene 7-9 var placeret i skolens

lærerværelse i en anden bygning.

Endvidere har klagerne oplyst, at der var meget lange

køer hele dagen både til valgstedet og til valgbordene og

stemmerummene. Lars Hutters har oplyst, at køerne til de to valgsteder

var så lange sent om eftermiddagen over 2 timer at det efter hans

opfattelse har haft den virkning, at ældre og lidt svage personer blev

forhindret i at afgive stemme. Else Johannesen har oplyst, at hun opgav at

afgive stemme, idet hun de tre gange, hun indfandt sig for at stemme (midt om

formiddagen, kl. 19.15 og kl. 20), oplevede stadig længere køer.

Ventetiden var 6 kvarter, da Else Johannesen indfandt sig kl. 20 for at

stemme. Claus Flygare har oplyst, at alt på Langelinieskolen

brød sammen senere på dagen, og at de sidste stemmer blev

afgivet mellem halv ti og ti om aftenen. Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke har

oplyst, at der omkring kl. 20.25 stadig stod en lang kø af

vælgere til valgstedet.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,

at afstemningerne har været holdt adskilte. Kommunen har videre oplyst,

at lokaleforholdene på afstemningsstedet var meget trange, hvilket var

medvirkende til de meget store kødannelser. Endelig har kommunen

oplyst, at baggrunden for, at der opstod meget lange kødannelser

på afstemningsstedet, var, at der var ca. 11.000 vælgere på

det pågældende afstemningssted, og at hovedparten af

vælgerne afgav deres stemme inden for få timer om morgenen og

efter arbejdstids ophør.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 45 i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen

sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal

stemmerum og stemmekasser. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt

for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne

forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaler, at det efter

folketingsvalglovens § 45 påhviler Københavns

Borgerrepræsentation at sikre, at afstemningerne kan gennemføres

med den fornødne kapacitet og bemanding.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende

dette klagepunkt giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet

anledning til bemærkninger.

2.

Klage fra Helle Degnbol, Claus Flygare og Inger

Ingvardsen over, at vælgerne gik rundt mellem hinanden i

skolegården, at stemmekasserne var placeret udendørs i

skolegården, ligesom stemmekasser var uden opsyn og havde for store

sprækker. Endvidere har Inger Ingvardsen anført, at

vælgerne afkrydsede stemmesedlerne med andet skriveredskab end det, der

var anbragt i stemmelokalet.

Klagerne har nærmere oplyst, at mange vælgere

på grund af pladsmangel på skolens lærerværelse gik

ud i skolegården og udfyldte deres stemmesedler. Inger Ingvardsen har

anført, at vælgerne sandsynligvis foretog afkrydsning på

stemmesedlerne med deres egne skriveredskaber, hvilket hun anmoder om at

få oplyst lovligheden af. Klagerne har videre oplyst, at stemmesedlerne

blev afleveret i stemmekasser, der var placeret udendørs i

skolegården. Claus Flygare finder på den baggrund, at valget

på det pågældende afstemningssted bør gå om.

Endvidere har klagerne anført, at stemmekasserne i lange perioder var

uden opsyn, hvorfor der efter klagernes opfattelse var risiko for, at

udenforstående kunne tage stemmesedlerne op af urnerne og begå

valgsvindel. Helle Degnbol har videre oplyst, at der var en meget stor

sprække i de papkasser, der blev anvendt som stemmekasser, hvorfor der

var mulighed for at tage stemmesedlerne op af stemmekasserne igen.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,

at valgsekretariatet straks fik det stoppet, da de fik oplysninger om, at

vælgerne tog stemmesedlerne med ud i skolegården, hvor de blev

udfyldt og lagt i transportable stemmekasser. Valgsekretariatet gjorde

såvel valgstyrerformanden som valgsekretæren opmærksom

på, at det under ingen omstændigheder måtte finde sted. Da

valgsekretariatet ankom til afstemningsstedet, konstaterede sekretariatet

endvidere, at nogle stemmekasser stod uden opsyn i gymnastiksalen, og at

sprækkerne i stemmekasserne var revet i stykker. Der blev straks

sørget for, at stemmekasserne blev overvåget, ligesom

stemmekasserne blev repareret med kraftigt forseglingstape. Endvidere blev de

transportable stemmekasser fjernet og opbevaret forsvarligt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 45 i folketingsvalgloven, at stemmerum skal være

indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se,

hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det

fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være

indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at

stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller

forsegles. Det fremgår videre af lovens § 48, at stemmeafgivningen sker

i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.

På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn

eller et kandidatnavn. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder

vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er

stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i

overværelse af en tilforordnet vælger. Efter lovens § 49, stk. 1,

kan der ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne

fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning

umiddelbart uden for stemmelokalet, i forbindelse med hjælp til

stemmeafgivning til vælgere, der på grund af manglende

førlighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet

eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på

den foreskrevne måde.

Det fremgår videre af ministeriets vejledning nr.

170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 7.1, at

stemmerum i overensstemmelse med lovens § 45, stk. 2, skal være

forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade,

blyant eller andet egnet skriveredskab).

Der er således ikke i folketingsvalgloven hjemmel

til at give adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmerummet som

følge af kødannelser ved stemmerummet. Der er endvidere ikke

hjemmel til at fravige reglen om, at stemmekassen skal overværes af en

tilforordnet vælger.

Det er endvidere ikke foreskrevet i folketingsvalgloven,

at vælgeren ved stemmeafgivningen skal benytte det skriveredskab, der

ligger fremme i stemmerummene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal på baggrund

af det af Københavns Kommune oplyste udtale, at det efter

folketingsvalglovens § 45 påhviler Københavns

Borgerrepræsentation at sikre, at valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere gøres bekendt med deres opgaver på valgdagen.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende

dette klagepunkt giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet

anledning til bemærkninger.

3.

Klage fra Helle Degnbol samt Inger Ingvardsen og

Kjeld Lykke over, at der ude foran afstemningsstedet var parkeret en bil, der

var påklæbet valgplakater.

Klagerne har nærmere oplyst, at formanden for

valgstyrerne på afstemningsstedet under hele valghandlingen havde

parkeret sin bil på den nærmeste parkeringsplads nær

indgangen til skolegården. Bilen var påklæbet valgplakater

til fordel for hendes kandidatur til Borgerrepræsentationen. Inger

Ingvardsen og Kjeld Lykke har videre oplyst, at Bydelslisten havde parkeret

en bil påklæbet plakater til fordel for Kjeld Lykke foran

afstemningsstedet Idrætshuset på Østerbro. Valgstyrerne

for Idrætshuset krævede imidlertid, at bilen blev fjernet.

Klagerne anmoder på den baggrund om at få oplyst, om det er i

overensstemmelse med lovgivningen, at der er forskellig praksis på de

forskellige afstemningssteder.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,

at der stod en parkeret bil uden for skolen med valgplakater, herunder

også plakater, hvor formanden for valgstyrerne var afbilledet. Kommunen

finder ikke, at dette er i strid med bestemmelserne om valgagitation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 50 i folketingsvalgloven, at valgstyrerne påser, at

vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende

dette klagepunkt giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til

bemærkninger.

4.

Klage fra Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over,

at vælgere fik lov til at stemme efter kl. 20.

Klagerne har nærmere oplyst, at der ca. kl. 20.25

stod en lang kø af vælgere uden for porten til

skolegården. Klagerne mødte formanden for valgbestyrerne, som

oplyste, at hun havde accepteret, at 3-4 vælgere, som var ankommet ca.

kl. 20.10, havde fået lov til at stille sig op i køen. Da

klagerne forlod området ca. kl. 20.40, konstaterede de, at der var to

vælgere, der lige var ankommet, som fik lov til at stille sig op i

køen. Klageren anmoder på den baggrund om at få oplyst, om

der er regler for, hvornår et afstemningssted lukker for tilgang af

vælgere.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse,

at det forhold, at der blev lukket flere vælgere ind i køen

efter kl. 20, efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med

ministeriets retningslinjer, hvorefter valghandlingen ikke kan afsluttes,

sålænge der er vælgere, der ønsker at afgive stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 46, stk. 1, i folketingsvalgloven, at afstemningen

fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter

indfinder sig vælgere for at stemme.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende

dette klagepunkt giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet

anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Københavns

Kommune til efterretning, idet udvalget skal indskærpe

kommunalbestyrelsernes pligt til at indrette de enkelte afstemningssteder

således, at valg kan afvikles forsvarligt.

4) Ved e-post af 19. november 2001 har Jørgen

Larsen, Ishøj, klaget over fremgangsmåden i forbindelse med hans

mors brevstemmeafgivning på et plejehjem i Ishøj Kommune.

Klageren har oplyst, at de tilforordnede først

på hans mors forespørgsel herom oplyste, at det var muligt at

stemme personligt på de opstillede kandidater, hvorefter der blev

fremlagt en liste over kandidater for Socialdemokratiet. Klageren har

endvidere oplyst, at de tilforordnede, uanset hans mors ønske herom,

ikke ønskede at forlade lokalet, mens hans mor udfyldte

stemmesedlerne, men blot ville se den anden vej.

Ishøj Kommune har i udtalelse af 22. november 2001

oplyst, at det alene var til brug for brevstemmeafgivningen til

kommunalvalgene, at der blev udleveret fortegnelser over de opstillede

kandidater. Denne del af klagen, der vedrører det forhold, at der blev

udleveret en liste over kandidater for Socialdemokratiet, vedrører

således ikke folketingsvalget. Kommunen anfører, at der ved

fremtidige valg, hvis det ønskes af vælgere på plejehjem

og i ældreboliger, vil blive sørget for, at det lokale, der

anvendes til afstemningen, særskilt kan afskærmes, eller et

tilstødende lokale kan anvendes. Hvis en vælger forlanger det,

vil brevstemmemodtagerne eventuelt kunne gå uden for lokalet, mens der

stemmes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anfører bl.a., at

i henhold til § 5 og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 171 af 22.

marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i

ældreboliger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3.

maj 2001, skal stemmelokalet være indrettet således, at

vælgeren kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et

enligtstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum. Der

stilles ikke krav om, at stemmemodtagerne skal forlade stemmelokalet, mens

vælgeren udfylder stemmesedlen. Ministeriet finder, at de tilforordnede

ved den af dem fulgte fremgangsmåde var i overenstemmelse med

bekendtgørelsens krav.

Ministeriet bemærker endvidere, at det

påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at fortegnelsen over

de opstillede kandidater fordeles til stemmemodtagerne så hurtigt, at

de så vidt muligt kan forevise denne for vælgerne ved

brevstemmeafgivning, der finder sted senere end 8 dage før

valgdagen.

Udtalelsen fra Ishøj Kommune giver i øvrigt

ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Ishøj

Kommune til efterretning, idet udvalget skal understrege, at vælgerne

når det overhovedet er muligt skal have adgang til at gøre sig

bekendt med de opstillede kandidater ved afgivelse af brevstemmer. Endvidere

finder udvalget det hensigtsmæssigt, at vælgerne så vidt

muligt får adgang til at udfylde stemmesedler uset af andre.

5) Hans Albrechtsen, Taastrup, har den 21. november 2001

klaget over, at der på enkelte afstemningssteder kunne afgives stemme

lang tid efter den officielle lukning af afstemningsstederne kl. 20.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 46, stk. 1, i folketingsvalgloven, at afstemningen

begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der

endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

Klagen giver ikke ministeriet og udvalget anledning til

bemærkninger.

6) I brev af 20. november 2001 klager Hanne

Jørgensen, Vemmelev, over, at det afstemningssted, hvor hun skulle

afgive sin stemme, først blev åbnet kl. 9.05, og at det virkede,

som om personen ved valgbordet ikke var informeret om, hvad hun skulle

gøre, da hun modtog klagerens valgkort. Endelig klages der over, at

valgurnerne ikke var lukket, da klageren skulle aflevere sine

stemmesedler.

Korsør Kommune har den 26. november 2001 oplyst, at

den sidste klargøring af afstemningsstedet tog længere tid end

beregnet. Kommunen har endvidere oplyst, at den en uge før valget

orienterede samtlige valgstyrere og tilforordnede om, hvilke opgaver den

enkelte var sat til at varetage. Samtidig udsendte kommunen en meget

detaljeret beskrivelse af regler m.m. i forbindelse med valgets afholdelse.

Endelig har kommunen oplyst, at den første vælger ved hvert

valgbord af formanden for valgstyrerne blev anmodet om at kontrollere, at

samtlige stemmekasser var tomme.

Det følger af § 45, stk. 4, i folketingsvalgloven,

at kommunalbestyrelsen sørger for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen.

Det følger videre af § 46, stk. 1, at afstemningen begynder kl. 9.

Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de

tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne

straks aflåses eller forsegles.

Udtalelsen fra Korsør Kommune giver ikke

ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Korsør

Kommune til efterretning.

7) Det Radikale Venstre har fremsendt 2 klager over

opstillingen af Det Radikale Venstres kandidater i Vestre Storkreds.

I brev af 23. november 2001 klager formanden for

Hovedstadens Radikale Venstre, Anders Thomsen, over valgbestyrelsens

angivelse af, at Det Radikale Venstres kandidater opstiller kredsvis og ikke

som partiet havde ønsket det sideordnet i Vestre Storkreds. I brev

af 25. november 2001 har næstformanden for den radikale

vælgerforening på Frederiksberg, Rikke Beckmann Danielsen,

indsendt en klage over samme spørgsmål.

Anders Thomsen har anført, at han ønsker at

få ændret opgørelsen af folketingsvalget. Anders Thomsen

har i sin klage oplyst, at der på den indleverede »formular til

godkendelse af kandidater samt anmeldelse af opstillingsform« er

uoverensstemmelse mellem det anførte på forsiden og bagsiden af

formularen. På forsiden var det angivet, at partiets opstillingsform

var sideordnet. På bagsiden var der imidlertid fejlagtigt kun angivet

én kreds ud for hver kandidat, hvor der burde være angivet

samtlige kredse i storkredsen, når opstillingsformen var sideordnet.

Anders Thomsen har endvidere oplyst, at han som følge heraf blev

telefonisk kontaktet af valgkontoret, og at han i den forbindelse

bekræftede, at partiet ønskede sideordnet opstilling. Anders

Thomsen gør gældende, at Venstre i Hovedstaden har begået

samme fejl og har fået fejlen rettet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en

detaljeret gennemgang af folketingsvalglovens regler for anmeldelse af

kandidater. Ministeriet konkluderer, at efter ministeriets opfattelse

indeholder lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en

kandidatanmeldelse en udtømmende regulering af mulighederne for at

foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af

fristen for kandidatanmeldelse. Den omstændighed, at en kandidat f.eks.

alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten

efter partiets interne regler skulle have anmeldt sig i alle

opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den

indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter ministeriets

opfattelse er der således ikke i et sådant tilfælde hjemmel

til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer

af kandidatanmeldelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk

for denne retsopfattelse i vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om

afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4.

Efter ministeriets opfattelse påhviler der

imidlertid anmeldelsesmyndigheden en pligt til at yde vejledning og bistand

efter forvaltningslovens § 7, stk. 1. Med hensyn til meddelelser om godkendte

kandidater, der indleveres i god tid inden fristens udløb, må

det antages, at anmeldelsesmyndigheden er forpligtet til at give de

pågældende lejlighed til at afhjælpe manglerne inden

fristens udløb. Hvis anmeldelsesmyndigheden har forsømt sin

pligt til efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at give rådgivning og

vejledning inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelse,

således at de enkelte kandidater som følge af denne

forsømmelse ikke har fået mulighed for inden fristens

udløb at berigtige de indleverede kandidatanmeldelser, kan

anmeldelsesmyndigheden efter udløbet af fristen for indlevering af

kandidatanmeldelser give en kandidat mulighed for at foretage ændringer

i en kandidatanmeldelse, der er indgivet inden fristens udløb.

I den foreliggende sag er både kandidatanmeldelsen

og meddelelsen om partiets godkendelse af kandidaterne modtaget 3 dage

før udløbet af fristen for kandidatanmeldelse. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet lægger på baggrund af en udtalelse fra

formanden for valgbestyrelsen på Frederiksberg Kommune til grund, at

anmeldelsesmyndigheden ikke har rettet henvendelse til partiets kompetente

organ med henblik på at afklare, om der ønskedes sideordnet

eller kredsvis opstilling.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse har

formanden for valgbestyrelsen for Frederiksberg Kommune herefter tilsidesat

sin forpligtelse efter forvaltningslovens § 7, stk.1, til at yde

fornøden vejledning med henblik på at afklare, om der

ønskedes sideordnet eller kredsvis opstilling, og i givet fald give

partiet og de enkelte kandidater lejlighed til at afklare

uoverensstemmelserne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at

såfremt Det Radikale Venstres kandidater i Vestre Storkreds havde

opstillet sideordnet, ville Charlotte Fischer med den samme stemmefordeling i

storkredsen have opnået valg til Folketinget i stedet for Martin

Lidegaard. Således ville Charlotte Fischer ved en sideordnet opstilling

og med den samme stemmefordeling i storkredsen have opnået 4.227

stemmer, hvorved hun var blevet tildelt partiets tillægsmandat. Karin

Christensen ville have opnået 2.636 stemmer, hvorved hun var blevet 1.

stedfortræder, mens Martin Lidegaard ville have opnået 2.368

stemmer, hvorved han var blevet 2. stedfortræder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilføjer, at det

ikke inden for rammerne af valglovgivningen vil være muligt efter

valgets afholdelse at ændre de foretagne kandidatanmeldelser eller

meddelelsen fra Det Radikale Venstre om godkendelse af kandidaterne. Efter

ministeriets opfattelse vil en sådan ændring stride mod

grundlæggende principper i valglovgivningen om, at opgørelsen af

valgets resultat skal finde sted på grundlag af de kandidatanmeldelser

og meddelelser fra partierne om godkendelse af kandidaterne, som er foretaget

før valgets afholdelse og dermed før, resultatet af valget

foreligger.

Med hensyn til Anders Thomsens henvisning til, at Venstre

i Hovedstaden har begået samme fejl og har fået fejlen rettet

efter udløbet af fristen herfor, er det Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse, at anmeldelsesmyndigheden var beføjet

til også efter udløbet af fristen herfor at yde vejledning og

bistand og give mulighed for afhjælpning af de konstaterede

uoverensstemmelser. Det skyldes, at anmeldelsesmyndigheden havde

forsømt sin pligt til efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at give

mulighed for afhjælpning inden udløbet af fristen for

kandidatanmeldelse.

Udvalget bemærker, at det er de

opstillingsberettigede politiske partier, der er ansvarlige for korrekt

kandidatanmeldelse, selv om der påhviler anmeldelsesmyndigheden en

pligt til at kontrollere anmeldelserne, påpege evt. uklarheder og

bistå med at søge disse afhjulpet.

Udvalget finder endvidere, at opgørelse af valgets

resultat skal finde sted på grundlag af de kandidatanmeldelser og den

opstillingsform, samt meddelelser fra partierne om godkendelse af kandidater,

der er foretaget forud for valgets afholdelse, og som er det grundlag,

vælgerne har afgivet deres stemme på.

Udvalget indstiller derfor, at den af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet foretagne opgørelse godkendes.

8) Maria Ibsen, København N, klager over den

behandling af hendes anmeldelse som kandidat uden for partierne, som

Københavns Kommunes valgsekretariat har foretaget på vegne af

formanden for valgbestyrelsen for Københavns Kommune.

Klageren har oplyst, at hun den 6. november 2001 indgav

anmeldelse som kandidat uden for partierne til valg i Bispeengkredsen,

Østre Storkreds. Den 10. november oplyste valgsekretariatet, at

kandidatanmeldelsen ikke kunne godkendes, da der ikke var det fornødne

antal godkendte stillere. Klageren fik frist til den 12. november til at

indlevere supplerende stillerunderskrifter. Klageren indleverede yderligere

underskrifter inden den fastsatte frist, men fik meddelelse om, at

kandidatanmeldelsen fortsat ikke kunne godkendes, da der fortsat ikke var det

fornødne antal godkendte stillere.

Københavns Kommune har den 29. november 2001

oplyst, at valgsekretariatet umiddelbart efter fristen for anmeldelse af

kandidater forsøgte at kontakte klageren, da der ikke var de

fornødne 150 godkendte stillere. Først dagen efter lykkedes det

at få kontakt med klageren, der herefter fik en frist til den 12.

november kl. 8 til at skaffe det fornødne antal stillere.

Kandidatlisten med yderligere stillere blev herefter afleveret et kvarter

før fristens udløb. Valgsekretariatet kontrollerede stillerne

og konstaterede, at der fortsat ikke var et tilstrækkeligt antal

godkendte stillere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 32 i folketingsvalgloven, at en kandidat, der opstiller

uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 af

opstillingskredsens vælgere som stillere. Det følger videre af

lovens § 35, at anmeldelsesmyndigheden snarest muligt og senest umiddelbart

efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal

undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige.

Hvis anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på grund

af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal

anmeldelsesmyndigheden straks meddele dette til kandidaten eller til den

kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen. Senest 12 timer efter afgivelsen

af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller

foretages en afhjælpning af manglerne. Anmeldelsesmyndigheden

træffer herefter afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er

gyldig.

Det fremgår af ministeriets vejledning nr. 170 af

26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4, at mangler

vedrørende antallet af stillere medfører kandidatanmeldelsens

ugyldighed, medmindre de afhjælpes i tide.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter

ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra

Københavns Kommune tages til efterretning.

9) I brev af 25. november 2001 har Else Christensen,

Skagen, anmodet om fornyet fintælling af de stemmer, der er afgivet til

Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds. Else Christensen henviser til, at

hun som kandidat for Dansk Folkeparti har modtaget 971 personlige stemmer,

mens Bent Bøgsted har fået 964 stemmer. Bent Bøgsted er

blevet valgt for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds, som har

sideordnet opstilling, idet han har fået tildelt flere partistemmer end

Else Christensen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

fremgår af § 73, stk. 5, i folketingsvalgloven, at ved sideordnet

opstilling fordeles partistemmerne mellem partiernes kandidater i

opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal. På

grundlag af det antal stemmer, hver kandidat har fået, herunder de

partistemmer, der er tilfaldet kandidaten, opgøres det, hvilke af

partiernes kandidater der har opnået valg, jf. § 80, stk. 1 og 2. Den

endelige opgørelse af stemmetallene har vist, at Bent Bøgsted,

der opnåede i alt 4.608 stemmer, heraf 964 personlige stemmer, blev

valgt som kandidat for Dansk Folkeparti, idet han opnåede Dansk

Folkepartis 2. kredsmandat, mens Else Christensen, der opnåede i alt

4.435 stemmer, heraf 971 personlige stemmer, blev valgt som 1.

stedfortræder. Forskellen mellem de 2 kandidater er således 173

stemmer.

Gennemgangen af valgbøgerne giver ikke ministeriet

grundlag for at antage, at stemmeoptællingen ikke er foretaget korrekt.

Da der ikke foreligger oplysninger om

uregelmæssigheder i forbindelse med fintællingen af de stemmer,

der er afgivet til Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds, indstiller

udvalget, at der ikke foretages fornyet fintælling, men at valget

godkendes på det foreliggende grundlag.

10) I brev af 26. november 2001 klager Lars Bang,

Frederiksberg, der opstillede som kandidat uden for partierne i Århus

Amtskreds, over opgørelsen af de stemmer, der er afgivet på ham.

Klagen er foranlediget af avisomtale om, hvor mange stemmer, der skulle

være afgivet på klageren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

fremgår af § 8 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 438 af

31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg,

at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds

ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for

partierne. Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne,

anses stemmesedlen dog som en gyldig stemme for denne, medmindre stemmesedlen

er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i

bekendtgørelsen. Hvis der både er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne « og ud for en kandidat opstillet uden

for partierne, anses stemmesedlen dog som en gyldig stemme for denne,

medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige

bestemmelser i bekendtgørelsen. Det bemærkes, at klageren var

opstillet som den eneste kandidat uden for partierne i Århus Amtskreds.

Efter ministeriets opfattelse følger det herefter af

bekendtgørelsens § 8, at en stemmeseddel, der er afmærket med

kryds ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for

partierne, eller en stemmeseddel, der er afmærket med kryds såvel

ud for ordene »Uden for partierne« som ud for klagerens navn, må anses

som en gyldig stemme for klageren, medmindre stemmesedlen er ugyldig i

medfør af en af de øvrige bestemmelser i

bekendtgørelsen.

Ministeriet oplyser endvidere, at i alt 9 stemmesedler i

Århus Amtskreds er erklæret ugyldige under henvisning til, at der

er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne«. Efter ministeriets

opfattelse er de 9 stemmesedler med urette erklæret for ugyldige. Om de

9 stemmesedler kunne erklæres ugyldige i medfør af andre

bestemmelser, kan ministeriet ikke tage stilling til. Det tilføjes, at

det ikke har betydning for valgets udfald, hvorvidt klageren har fået 9

stemmer mere end de 203 stemmer, der følger af den endelige

opgørelse af stemmetallene.

Udvalget indstiller, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets

vurdering tiltrædes.

11) Helga Mark, København S, har i e-mails af 19.

og 20. november 2001 klaget over afviklingen af folketingsvalget på

Højdevangens Skole i Københavns Kommune. Klageren, der er

kørestolsbruger, har oplyst, at hun siden udskrivelsen af

folketingsvalget forgæves har rettet henvendelse til Københavns

Kommune for at få nærmere oplysninger om adgangsforholdene til

stemmelokalet på det pågældende afstemningssted. Klageren

har videre henvist til, at hendes anmodning om at brevstemme i hjemmet er

blevet afvist af kommunen. Endelig har klageren oplyst, at der ikke i

forbindelse med hendes stemmeafgivning uden for stemmelokalet var sikret

anonymitet ved stemmeafgivningen.

Det fremgår af valgstyrernes udtalelse, at man

først i dagene op til valget blev gjort bekendt med problemet af

klageren. Valgstyrerne er enige i, at adgangsforholdene på valgstedet

er vanskelige for handicappede. Det blev oplyst over for klageren, at der i

skolegården ville være tilforordnede vælgere til at

hjælpe vælgere, der ikke kunne få adgang til

stemmelokalet.

Københavns Kommune har oplyst, at valgstyrerne vil

søge problemet løst ved fremtidige valg.

Valgstyrerne stiller sig uforstående over for

påstanden om manglende anonymitet ved stemmeafgivningen. Proceduren

på valgstedet foregår ved hjælp af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere, der dog ikke overværer stemmeafgivningen.

Den udfyldte, sammenfoldede stemmeseddel nedlægges herefter i en af

valgstedets transportable stemmekasser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at

kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen, jf. § 45,

stk. 2, i folketingsvalgloven. På hvert afstemningssted skal være

indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig

samtidig. Det særlige stemmerum skal så vidt muligt have en

størrelse, så det kan benyttes af en vælger i

kørestol.

Der kan gives adgang til at foretage stemmeafgivning

umiddelbart uden for stemmelokalet for handicappede. Hjælp hertil ydes

af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Det skal i forbindelse

med stemmeafgivning uden for stemmelokalet iagttages, at stemmeafgivningen

sker på betryggende måde.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke

ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra

Københavns Kommune tages til efterretning.

12) Kurt Steffens, Nykøbing F, har i brev af 26.

november 2001 klaget over, at han ikke kunne stemme til folketingsvalget den

20. november 2001, idet han ikke forinden valget havde fået tilsendt

sit valgkort.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han havde

meddelt til postvæsenet, at han var på ferie fra den 8. til den

15. november 2001, hvorfor hans post skulle omadresseres. Klageren har

endvidere oplyst, at Rødby Kommune ved brev af 12. november 2001

meddelte til klageren, at kommunen var orienteret om, til hvilken adresse

klagerens post skulle sendes. Klageren modtog imidlertid aldrig sit valgkort

og blev derfor efter klagerens opfattelse frataget sin mulighed for at stemme

til valget.

Rødby Kommune har i anledning af klagen afgivet

udtalelse af 29. november 2001, hvori kommunen oplyser, at kommunen ikke er

bekendt med, hvad klageren har fået oplyst om optagelse på

valglisten til folketingsvalget.

Nykøbing F Kommune har telefonisk den 3. december

2001 oplyst, at klageren i forbindelse med registrering på

folkeregistret i kommunen er blevet oplyst om sine muligheder for at stemme

til såvel kommune- og amtsrådsvalg som folketingsvalget den 20.

november 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning

oplyse, at det følger af § 18, stk. 4, i folketingsvalgloven, at

vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til

en anden kommune, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal

forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Det

fremgår videre af ministeriets vejledning nr. 170 af 26. september 2001

om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 4.8, at det henstilles, at

folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig

oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved at give fremmøde

på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige

bopælskommune eller ved at afgive brevstemme, der stiles til

kommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune. I den forbindelse

henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for

brevstemmeafgivning.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af

§ 47 i folketingsvalgloven, at hvis en vælger ikke har medbragt

valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på

forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og

fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal

denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af

dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har

afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en

stemmeseddel til vælgeren.

Udtalelserne fra Rødby og Nykøbing F

Kommuner giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til

bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelserne fra

Rødby og Nykøbing F Kommuner tages til efterretning.

13) Lars Nørgaard, København K, klager i

brev af 20. november 2001 over, at han ikke er blevet optaget på

valglisten til folketingsvalget. I perioden 1. oktober 1999 til 31. oktober

2001 var klageren udsendt af Udenrigsministeriet. Efter tilbagekomsten til

Danmark var klageren den 6. november 2001 på folkeregistret for at

anmelde sin indrejse den 31. oktober 2001.

Københavns Kommune har oplyst, at klageren ikke

kunne blive optaget på folketingsvalglisten, idet sidste frist for

optagelse var den 5. november 2001. Kommunen har endvidere oplyst, at man i

forbindelse med klagerens udrejse i 1999 fremsendte et ansøgningsskema

om optagelse på folketingsvalglisten, der ikke blev anvendt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det

følger af § 18 i folketingsvalgloven, at når et valg er

udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens

vælgere. På valglisten skal optages de vælgere, der senest

på 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som

senest denne dag har anmeldt flytning til kommunens folkeregister.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke

ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra

Københavns Kommune tages til efterretning.

14) Tom Bisgaard Rasmussen, Asaa, klager over, at det af

valglisten fremgår, at han ikke har afgivet sin stemme til

folketingsvalget på trods af, at han brevstemte på Dronninglund

Rådhus den 1. november 2001.

Dronninglund Kommune oplyser, at der ifølge

brevstemmeprotokollen den 1. november 2001 blev modtaget 3 brevstemmer. Ingen

af de 3 brevstemmer er ifølge oplysningerne på yderkuverten og

følgebrevet afgivet af klageren. Kommunen har videre ved gennemgang af

valglisterne fra Asaa afstemningsområde, hvor vælgeren er optaget

på valglisten, konstateret, at der ikke er markeret, at klageren har

afgivet sin stemme. Kommunen finder ikke, at der er nogen mulighed for at

foretage videre i sagen, idet det ikke kan dokumenteres, at klageren har

afgivet brevstemme den 1. november 2001, som anført af klageren.

Kommunens udtalelse giver ikke Indenrigs- og

Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra

Dronninglund Kommune tages til efterretning.

15) I brev af 22. november 2001 klager Jette Daél,

København S, over kommunens manglende information om muligheden for

brevstemmeafgivning i hjemmet til folketingsvalget. Klageren oplyser, at

hendes mor på grund af sygdom ikke er i stand til ved egen hjælp

at afgive sin stemme på valgstedet, og at hun alene holder sig

orienteret om lokale forhold gennem lydavisen. Klageren finder. at

Tårnby Kommune har undladt at udlevere et ansøgningsskema til

brevstemmeafgivning i eget hjem, og klager endvidere over, at kommunens

annoncering af 6. november 2001 om muligheden for at brevstemme i eget hjem

ikke efterlod tilstrækkelig tid til at nå at indgive

ansøgning herom inden fristens udløb.

Tårnby Kommune oplyser, at kommunen annoncerede den

6. november 2001 om muligheden for at brevstemme i hjemmet til

folketingsvalget og om fristen for indsendelse af ansøgningsskema. I

lydavisen blev oplysning om muligheden for brevstemmeafgivning i hjemmet

meddelt den 8. november 2001. Kommunen bemærker, at klagerens mor ikke

har fået information om eller ansøgningsskema til brug ved

brevstemmeafgivning i eget hjem, da kommunen har vurderet, at moderen ikke

opfylder betingelserne herfor. Kommunen tilbød klagerens mor transport

til brevstemmeafgivning på folkeregistret. Moderen benyttede sig af

dette tilbud.

Kommunens udtalelse giver ikke ministeriet anledning til

bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra

Tårnby Kommune tages til efterretning.

16) Gyda Kongsted, København V, klager i et brev af

28. november 2001 over afviklingen af folketingsvalget den 20. november 2001

i Søndre Storkreds.

Klageren har bedt om ministeriets stillingtagen til,

hvorvidt stemmesedlerne i Søndre Storkreds for så vidt

angår Venstre var lovlige og gyldige i henhold til valgloven, samt

hvorvidt valget blev udført lovligt i henhold til valgloven.

Klageren, der var opstillet som kandidat til

folketingsvalget, har nærmere oplyst, at hun den 19. november 2001

på kraftig opfordring fra formanden for bestyrelsen for partiet Venstre

i København måtte underskrive en indstilling, der skulle

korrigere en forkert opstillingsform (kredsvis opstilling) til den

ifølge en generalforsamlingsbeslutning korrekte opstillingsform

(sideordnet opstilling). Klageren har endvidere oplyst, at det forhold, at

formanden for Venstre i København først dagen før

folketingsvalget har reageret på ovennævnte forhold, uanset at

han i ca. en uge havde været bekendt med problemstillingen, har

medført, at såvel borgerne som de tilforordnede vælgere

har været uvidende om den ændrede opstillingsform for partiet

Venstre i Søndre Storkreds, eftersom den ændrede opstillingsform

ikke fremgik af stemmesedlen. Klageren har anført, at der derfor ikke

foreligger sikkerhed for, at udfaldet af folketingsvalget den 20. november

2001 ville have været det samme, såfremt stemmesedlen havde

været korrekt.

Københavns Kommunes valgsekretariat har afgivet

udtalelse af 29. november 2001.

Det fremgår af de vedlagte udfyldte

kandidatanmeldelser fra partiets tre kandidater i Søndre Storkreds, at

anmeldelsesmyndigheden modtog anmeldelserne den 2. november 2001, og at

kandidaterne har anmeldt, at de opstillede i en eller flere nærmere

anførte opstillingskredse inden for storkredsen, således at der

for hver opstillingskreds alene opstillede én kandidat (kredsvis

opstilling).

Det fremgår ligeledes af den vedlagte udfyldte

godkendelsesformular for partiet Venstre i Søndre Storkreds, at

kandidaterne var opstillet kredsvis i de af kandidaterne anførte

kredse.

Ved brev af 19. november 2001 til Københavns

Kommunes valgsekretariat erklærede de opstillede kandidater med deres

underskrift, at kandidaterne var indforståede med, at de opstillede i

alle kredse, og at opstillingen var sideordnet med nominering i en eller

flere nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen.

De i brevet angivne kredse svarede til de opstillingskredse, som partiet

Venstre ved ovennævnte brev af 19. november 2001 til

anmeldelsesmyndigheden angav, at kandidaterne var nomineret i.

Ved brev af 19. november 2001 til Københavns

Kommunes valgsekretariat meddelte formanden for Venstre i København,

Niels M. Knudsen, at de kandidater, der var anmeldt som kandidater for

Venstre i Søndre Storkreds ved folketingsvalget den 20. november 2001,

var sideordnet opstillet i alle kredse og nomineret i en eller flere

nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen. De i

brevet angivne kredse svarede til de opstillingskredse inden for storkredsen,

Venstres kandidater havde angivet, de var nomineret i.

Ved brev af 20. november 2001 til ministeriet fremsendte

Københavns Kommunes valgsekretariat på vegne af formanden for

valgbestyrelsen i Københavns Kommune en ny fortegnelse over kandidater

i Søndre Storkreds, idet anmeldelsesmyndigheden samtidig meddelte, at

der var foretaget ændring i opstillingsformen for partiet Venstre,

således at kandidaterne opstillede sideordnet med nominering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en

detaljeret gennemgang af folketingsvalglovens regler for anmeldelse af

kandidater. Ministeriet konkluderer, at efter ministeriets opfattelse

indeholder lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en

kandidatanmeldelse en udtømmende regulering af mulighederne for at

foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af

fristen for kandidatanmeldelse. Den omstændighed, at en kandidat f.eks.

alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten

efter partiets interne regler skulle have anmeldt sig i alle

opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den

indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter ministeriets

opfattelse er der således ikke i et sådant tilfælde hjemmel

til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer

af kandidatanmeldelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk

for denne retsopfattelse i vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om

afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4.

I den foreliggende sag er der ikke uoverensstemmelse

mellem afkrydsningen på forsiden af partiet Venstres meddelelse til

anmeldelsesmyndigheden vedrørende godkendte kandidater i Søndre

Storkreds og de indleverede kandidatanmeldelser fra de enkelte kandidater,

der opstillede i storkredsen for partiet Venstre.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det endvidere

på grundlag af udtalelsen fra Københavns Kommunes

valgsekretariat ikke godtgjort, at Københavns Kommunes

valgsekretariat, der handlede på vegne af formanden for valgbestyrelsen

i Københavns Kommune, har begået fejl eller på anden

måde har medvirket til, at den anmeldte opstillingsform for partiet

Venstre ikke svarede til den opstillingsform, som de opstillede kandidater

henholdsvis partiet ønskede.

Det tilføjes, at der ikke er oplysninger om, at de

indgivne kandidatanmeldelser var behæftet med mangler, som skulle

afhjælpes efter lovens § 35.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var

det derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at formanden for

valgbestyrelsen i Københavns Kommune gav partiet Venstre mulighed for

at ændre opstillingsform i Søndre Storkreds efter udløbet

af fristerne for kandidaternes anmeldelse og partiernes godkendelse af

kandidaterne.

Københavns Kommunes valgsekretariat har i

udtalelsen oplyst, at stemmesedlen ikke blev ændret som følge af

anmeldelsesmyndighedens beslutning om en ændret opstillingsform.

Det kan således konstateres, at stemmesedlens

udvisende i Søndre Storkreds for så vidt angår partiet

Venstres opstillingsform ikke var i overensstemmelse med den ændrede

opstillingsform, som formanden for valgbestyrelsen for Københavns

Kommune traf beslutning om den 19. november 2001.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var

det imidlertid ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at formanden for

valgbestyrelsen i Københavns Kommune gav partiet Venstre mulighed for

at ændre opstillingsform i Søndre Storkreds, jf. ovenfor.

Det tilføjes, at en ændret opstillingsform

for partiet Venstre ikke ville have medført en ændret

rækkefølge af partiets kandidater på stemmesedlen. Efter

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville en ændring af

stemmesedlen, således at stemmesedlen afspejlede den opstillingsform,

som blev lagt til grund ved opgørelsen af valgresultatet, på den

baggrund næppe have haft betydning for valgets udfald. Det kan dog

næppe helt afvises, at en vælger med kendskab til de

opstillingsformer, som stemmesedlens udvisende er udtryk for, har valgt at

afgive stemme på partiet Venstre i stedet for på Gyda Kongsted i

de kredse, hvor alene Gyda Kongsted i første omgang havde anmeldt sig

som kandidat, og hvor derfor alene Gyda Kongsted var angivet med halvfede

typer øverst på listen over Venstres kandidater. En sådan

partistemme var i givet fald afgivet ud fra den (fejlagtige) antagelse, at

partistemmen alligevel ville gå til Gyda Kongsted. Tilsvarende kan have

gjort sig gældende ved stemmeafgivning for partiet Venstre i de

øvrige opstillingskredse i Søndre Storkreds.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at

ministeriets endelige opgørelse af stemmetallene for partiet Venstre i

Søndre Storkreds viser, at Ulrik Kragh opnåede i alt 6.608

stemmer, heraf 1.888 personlige stemmer. Jesper Schou Hansen opnåede i

alt 6.072 stemmer, heraf 1.840 personlige stemmer, og Gyda Kongsted

opnåede i alt 6.053 stemmer, heraf 1.626 personlige stemmer. Ulrik

Kragh opnåede partiets kredsmandat og dermed valg til Folketinget, mens

Jesper Schou Hansen og Gyda Kongsted ikke opnåede valg, men blev 1. og

2. stedfortræder for Venstre i Søndre Storkreds.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at

såfremt partiet Venstres kandidater i Søndre Storkreds havde

været opstillet kredsvis, ville Ulrik Kragh have fået i alt 7.443

stemmer, Gyda Kongsted ville have fået i alt 6.778 stemmer og Jesper

Schou Hansen ville have fået i alt 4.512 stemmer. En opgørelse

af valget, hvorved den opstillingsform, som de opstillede kandidater for

partiet Venstre oprindelig havde anmeldt, og som partiet havde godkendt, blev

lagt til grund, ville således ikke have ført til et andet udfald

af valget, idet det dog bemærkes, at Gyda Kongsted i så fald

ville være 1. stedfortræder i stedet for 2.

stedfortræder.

Klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen,

og udvalget bemærker hertil, at der ved tidligere valg også er

modtaget klager efter klagefristens udløb, og at disse er blevet

undergivet realitetsbehandling, hvorfor udvalget finder, at også denne

klage bør realitetsbehandles.

Udvalget finder det overordentligt kritisabelt, at der

blev givet mulighed for at ændre opstillingsformen efter udløbet

af fristerne for kandidaternes anmeldelse og partiernes godkendelse af

kandidaterne.

Anvendelsen af sideordnet opstilling i stedet for den

oprindeligt anmeldte kredsvise opstilling har i det konkrete tilfælde

medført det samme udfald af valget, men en ændret

stedfortræderrækkefølge. Det kan imidlertid ikke

udelukkes, at det med en anden fordeling af stemmetallene også ville

have haft betydning for valget.

Da det er folketingsvalglovens udgangspunkt, at

anmeldelsesmyndighedens fortegnelse over de opstillede kandidater

lægges til grund, da det er det grundlag, vælgerne har afgivet

deres stemmer på, og da de opstillede kandidater i den påklagede

sag havde accepteret den ændrede opstillingsform, indstiller udvalget,

at valget godkendes i overensstemmelse hermed, således at Ulrik Kragh

godkendes som valgt med Jesper Schou Hansen som 1. stedfortræder og

Gyda Kongsted som 2. stedfortræder.

17) Fra Annette Hansen, Odense N, har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet den 30. november 2001, efter klagefristens udløb,

modtaget telefax af 25. november 2001 til Odense Kommune, hvori Annette

Hansen klager over, at de tilforordnede ved det valgbord på

Østre Kulturhus, hvor hendes mor på valgdagen den 20. november

2001 afleverede såvel sit valgkort til de kommunale valg som sit

valgkort til folketingsvalget, ikke orienterede den pågældende

om, at valgkortet vedrørende folketingsvalget skulle afleveres ved et

andet bord, hvor den pågældende så ville få udleveret

en stemmeseddel til folketingsvalget. Annette Hansens mor fik blot udleveret

to stemmesedler vedrørende de kommunale valg ved det

pågældende valgbord og fik således ikke lejlighed til at

stemme til folketingsvalget.

Odense Kommune oplyser, at valgstyrerformanden på

Østre Kulturcenter har oplyst, at valghandlingen på Østre

Kulturcenter var tilrettelagt således, at der var to rækker

borde, hvor vælgerne først havde mulighed for at stemme til de

kommunale valg, hvorefter vælgerne kunne afgive stemme til

folketingsvalget.

Odense Kommune har endvidere oplyst, at da valghandlingen

i overensstemmelse med Indenrigsministeriets krav herom blev afholdt som to

særskilte valghandlinger, har Annette Hansens mor ikke kunnet få

udleveret stemmesedlen til folketingsvalget ved det valgbord, hvor afgivelsen

af stemme til de kommunale valg foregik.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at

Indenrigsministeriet i et brev af 31. oktober 2001 til alle

kommunalbestyrelser om folketingsvalgets afholdelse har udtalt, at det vil

være nødvendigt at gennemføre afstemningen som to

adskilte afstemninger med særskilte valgborde, stemmerum og

stemmekasser, eftersom afstemningen på valgdagen skal

gennemføres i forhold til to forskellige valglister. Eventuelt vil der

dog, hvis anvendelse af særskilte stemmerum ikke er mulig, og det i

øvrigt sikres, at de to afstemninger gennemføres adskilt, kunne

benyttes fælles stemmerum.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for det

fornødne antal valgborde, det foreskrevne antal valgstyrere og det

fornødne antal tilforordnede vælgere til de to afstemninger.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig sikre, at de to afstemninger

gennemføres adskilt, og at hver af afstemningerne kan

gennemføres med den fornødne kapacitet og bemanding.

Ministeriet har i brevet videre udtalt, at

kommunalbestyrelsen skal indskærpe, at der ved valgbordene kun må

udleveres stemmesedler til folketingsvalg til personer, der ønsker at

stemme til folketingsvalg, og som er anført på valglisten til

folketingsvalget. Tilsvarende gælder for udlevering af stemmesedler til

de kommunale valg. Endvidere skal det ved tydelig skiltning markeres, hvilke

valgborde der vedrører folketingsvalget henholdsvis de kommunale valg,

samt i hvilken stemmekasse en stemmeseddel til henholdsvis folketings-,

amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalget skal lægges.

Det forhold, at afstemningen på valgdagen blev

tilrettelagt som to særskilte valghandlinger, giver herefter ikke

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at valgret

ifølge § 47 i folketingsvalgloven udøves ved personligt

fremmøde på afstemningsstedet, hvor vælgeren inden

stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har

en vælger ikke medbragt sit valgkort, udskrives et valgkort.

Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give

oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en

vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved

fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når

valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på

valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville

der således ikke have været noget til hinder for, at Annette

Hansens mor efter afstemningen til de kommunale valg havde rettet henvendelse

til valgbordet vedrørende folketingsvalget, uanset hun ikke

længere havde sit valgkort, idet den pågældende efter at

have identificeret sig over for valglisteføreren ville kunne have

fået udleveret en stemmeseddel til folketingsvalget.

Udtalelsen fra Odense Kommune giver ikke Indenrigs- og

Sundhedsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Odense

Kommune tages til efterretning.

18) I brev af 25. november 2001 fra Kim Marcussen, Nyborg

Statsfængsel, har Kim Marcussen og 12 medindsatte klaget over, at der

ved stemmeafgivningen på afdeling M3 kun var en stemmemodtager, en

overvagtmester, til stede. Dette forhold er efter Kim Marcussens opfattelse i

strid med reglerne i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i

kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Nyborg Statsfængsel har den 3. december 2001

telefonisk over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at afstemningen

til valgene på den pågældende afdeling i

statsfængslet foregik således, at en række indsatte afgav

stemme på overvagtmester Mogens Sørensens kontor, mens Mogens

Sørensen og en eller flere kollegaer var til stede. Enkelte indsatte

afgav imidlertid stemme på Mogens Sørensens kontor, hvor alene

Mogens Sørensen var til stede.

Nyborg Statsfængsel har endvidere oplyst, at alene

Mogens Sørensen var udpeget som stemmemodtager, og at det personale,

der i øvrigt var til stede på Mogens Sørensens kontor,

ikke var udpeget som stemmemodtagere, men blot var det personale, der var til

stede den pågældende dag, og som kunne frigøres til

opgaven.

Nyborg Statsfængsel beklager, at enkelte indsatte

har afgivet stemme, uden at to ansatte samtidig var til stede.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at

vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens anstalter eller i

arresthusene, kan brevstemme i institutionen, jf. § 54, stk. 2, i

folketingsvalgloven.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal

brevstemmer i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i institutionen. Stemmemodtagerne skal udpeges

blandt fast ansat personale. Der skal udpeges et eller flere par

stemmemodtagere.

Det har således ikke været i overensstemmelse

med § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om

brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, at alene

overvagtmesteren var udpeget som stemmemodtager, og at enkelte indsatte har

afgivet brevstemme, hvor alene overvagtmesteren var til stede.

Udtalelsen fra Nyborg Statsfængsel giver ikke i

øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til

bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Nyborg

Statsfængsel tages til efterretning.

6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og

opgørelser

Det andet spørgsmål, udvalget skal behandle,

er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af

de af ministeriet foretagne opgørelser og beregninger.

Disse har ikke givet udvalget anledning til

bemærkninger.

Det fremgår af den af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet foretagne opgørelse, at der ved valget er afgivet

i alt 3.484.915 stemmer, heraf som nævnt 25.677 blanke og 9.570 andre

ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har været 87,1.

7. De valgte kandidater

Det tredje spørgsmål, udvalget skal behandle,

er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af

de 175 kandidater, der har opnået valg.

Efter det for udvalget oplyste, er der ikke forhold, der

kan begrunde, at valgte kandidater ikke skulle være valgbare til

Folketinget, jf. grundlovens § 30.

III. Valget i Grønland

8. Foreløbige opgørelse

Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren

fremsendt en fra Rigsombudsmanden i Grønland modtaget kopi af den

foreløbige valgbog for folketingsvalget i Grønland den 20.

november 2001.

9. Samlede stemmetal

Det fremgår af denne opgørelse, at der har

været 3 partier og 5 kandidater, der er opstillet i kandidatforbund

uden for partierne. Stemmeprocenten var 61,6, idet der er afgivet i alt

23.821 stemmer, heraf 23.255 gyldige, 335 blanke og 231 andre ugyldige

stemmer.

10. Partiernes stemmetal

Af de gyldige stemmer er 6.029 afgivet på Siumut,

5.137 på Atassut og 7.172 på Inuit Ataqatigiit. Siumut og Inuit

Ataqatigiit har således fået valgt hver en kandidat.

11. De valgte kandidaters stemmetal

Af Inuit Ataqatigiits 7.172 stemmer har Kuupik Kleist

fået 6.369 stemmer. Af de 6.029 stemmer, der var afgivet på

Siumut, har Lars Emil Johansen opnået de 5.093 stemmer.

Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen må herefter

anses for valgt.

12. Godkendelse på det foreløbige grundlag

Der er ikke over for udvalget rejst tvivl om de to

kandidaters valgbarhed, og udvalget benytter derfor bestemmelsen i § 1, stk.

6, i Folketingets forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer

valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om

godkendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse.

Udvalget finder anledning til at påpege, at meget

små valgdistrikter (én vælger) og meget små

valgkredse kan gøre det vanskeligt at sikre stemmehemmeligheden.

13. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen

Når det endelige valgmateriale til sin tid

foreligger, må Folketinget som sædvanlig træffe

afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.

IV. Valget på Færøerne

14. Valgbogen m.v.

Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren

fremsendt valgbog vedrørende det på Færøerne den

20. november 2001 stedfundne valg til Folketinget med tilhørende

fortegnelse over opstillede partier og kandidater, edb-udskrift af

optællingsskemaer samt oversigt over vælgertallet fordelt

på valgsteder. Endvidere var vedlagt kopi af de af valgbestyrelsen

tilvejebragte stemmesedler.

15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer

Det fremgår af materialet, at der har deltaget 6

partier. Der blev ved valget afgivet i alt 33.106 stemmer. Antallet af blanke

og andre ugyldige stemmer var 6.713.

16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater

Det parti, der opnåede det største antal

stemmer 7.208 var Sambandspartiet, og af dette partis kandidater fik

Lisbeth L. Petersen flest personlige stemmer 2.288.

Det parti der fik det næststørste antal

stemmer 6.578 var Det Republikanske Parti, og af dette partis kandidater

fik Høgni Hoydal flest personlige stemmer 2.641.

17. Valgklager

Olavur Petersen, Argir, Færøerne, og

Høgni Hoydal, Hoyvik, Færøerne, klager begge over den

ulovlige måde, hvorpå der blev gennemført

meningsmålinger efter vælgernes stemmeafgivning i Thorshavn, og

offenliggørelsen af disse meningsmålinger, inden afstemningen

på valgdagen var afsluttet.

Af udtalelsen fra Thorshavn Kommune fremgår, at

valgområdet i Thorshavn er en idrætshal med omliggende areal. Det

fremgår videre, at valgbestyrelsen på valgdagen besluttede at

imødekomme en anmodning fra et dagblad om at foretage en exit

poll-undersøgelse på valgområdet. Det blev stillet som

betingelse, at undersøgelsen ikke udsatte vælgerne for

valgagitation i valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknytning

hertil.

Rigsombudet på Færøerne har oplyst, at

meningsmålingen blev gennemført i selve valglokalet, efter at

vælgerne havde forladt stemmerummene. Målingen fandt sted 5 meter

fra det sted, hvor stemmekasserne var placeret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anfører, at det

følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet,

at der ikke på valgdagen må foretages meningsmålinger i

stemmelokalerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Efter

ministeriets opfattelse var det således ikke i overensstemmelse hermed,

at der i selve valglokalet blev foretaget meningsmålinger efter

vælgernes stemmeafgivning. Ministeriet oplyser videre, at det efter

ministeriets opfattelse ikke af forbuddet i loven mod foretagelse af

stemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20

på valgdagen, jf. §§ 38 og 44 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om

folketingsvalg på Færøerne, kan udledes et forbud mod

offentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden

afstemningen på valgdagen er afsluttet.

Udtalelsen fra Thorshavn Kommune giver i øvrigt

ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget kan tilslutte sig Indenrigs- og

Sundhedsministeriets vurdering af de indgivne klager over den

gennemførte meningsmåling efter vælgernes stemmeafgivning

(exit poll).

18. Udvalgets bemærkninger

Valgbestyrelsen har tilstillet de valgte kandidater,

Høgni Hoydal og Lisbeth L. Petersen valgbreve. Udvalget til

Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende

valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over

for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.

V. Udvalgets konklusion

I det foregående har udvalget fremdraget en

række enkeltspørgsmål, og det er også anført,

at der i visse tilfælde er forekommet fejl og mangler, som udvalget har

kommenteret.

Udvalget finder imidlertid anledning til at udtale, at

ingen fejl eller mangler har været af en sådan karakter, at de

må antages at have kunnet influere på valgets gyldighed eller

dets resultat.

19. Udvalgets indstillinger

Der afgives herefter følgende indstillinger:

A. Vedrørende valget i Danmark

Af udvalget:

1) Folketinget godkender det i Danmark den 20. november

2001 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 4. december 2001 fremsendte beregninger

og opgørelse af dette valg og de på den omdelte

valgkredsfortegnelse opførte 175 kandidater som valgte fra og med den

20. november 2001.

B. Vedrørende valget i Grønland

Af udvalget:

2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens

§ 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland

fremsendte valgbog om folketingsvalget i Grønland den 20. november

2001 de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater

som valgte fra og med den 20. november 2001.

C. Vedrørende valget på

Færøerne

Af udvalget:

3) Folketinget godkender det på

Færøerne den 20. november 2001 afholdte valg af 2 medlemmer til

Folketinget (valghandlingen), den af valgbestyrelsen foretagne

opgørelse og beregning over dette valg og de på den omdelte

valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater som valgte fra og med den

20. november 2001.

Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var

på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Gitte Lillelund Bech (V)

Bodil Kornbek (KRF) Erik Larsen (V)

fmd.

Marianne Pedersen (V) Henrik Vestergaard (V)

Ulrik Kragh (V) Karsten Nonbo (V)

Flemming Damgaard Larsen (V) Gudrun Laub (V)

Arne Toft (S) Helge Mortensen (S)

Karen J. Klint (S) nfmd.

Klaus Hækkerup (S) Pia Gjellerup (S)

Ole Stavad (S) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Poul Nødgaard (DF) Kaj Ikast (KF)

Ole Sohn (SF) Niels Helveg Petersen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Det Republikanske Parti (REP)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Lignende dokumenter