1990 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MILJØSKILTNING VED VIRKSOMHEDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. april 1991 at
udarbejde et forslag om miljøskiltning ved virksomheder. Denne
skiltning skal vise tilladt miljøbelastning og eventuelt sidste års
miljøbelastning efter følgende retningslinier:
1) Virksomhedernes betydning for såvel nærmiljøet i form af udledninger
til luft og vand samt affaldsbortskaffelse som for det globale niveau i form
af materiale- og energiforbrug og bidrag til den mere diffuse forurening skal
anskueliggøres for ansatte og offentligheden.
2) De nærmere retningslinier for miljøskiltningen udarbejdes i samarbejde
med repræsentanter for industri, amter, kommuner og miljøorganisationer.
3) Den daglige administration og herunder tilsyn med ordningen varetages
af godkendelsesmyndigheden for den enkelte virksomhed.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
I USA er der som led i lovgivningen om farligt affald og
kemikalieaffaldsdepoter indført to typer af rapporteringspligt, som har haft
stor betydning både for virksomhedernes motivation for at indføre renere
teknologier og for offentlighedens indsigt i virksomhedernes miljøforhold i
øvrigt. Det ene krav siger, at virksomheder hvert andet år skal oplyse
myndighederne om fremkomst og bortskaffelse af farligt affald. I forbindelse
hermed skal virksomhederne i øvrigt bekræfte, at de har udarbejdet en
affaldsminimeringsplan. (Resource Conservation and Recovery Act, Amendments
of 1986). Det andet krav omhandler en årlig rapportering af udledning til
luft og vand af godt 300 kemikalier - de såkaldte »Toxic Release
Inventories«.
Princippet i den danske miljøbeskyttelseslov er, at virksomheder, som
tilhører en nærmere specificeret liste over særligt forurenende virksomheder,
i tilfælde af udvidelser eller nyanlæg skal have ændringen forhåndsgodkendt
af den kommunale eller amtskommunale myndighed. Til grund for godkendelsen
udarbejder virksomheden en miljøteknisk beskrivelse, som bl.a. specificerer
Læs alt
de forventede udledninger af spildprodukter til luft og vand samt den
forventede håndtering og bortskaffelse af affald. Herudfra fastsætter den
godkendende myndighed en række vilkår, som detaljeret redegør for, hvor meget
og hvorledes virksomheden må forurene.
Specielt for olie- og kemikalieaffald gælder, at virksomheden skal anmelde
mængde og art af frembragt olie- og kemikalieaffald, og at dette skal
bortskaffes på Kommunekemi eller gennem en anden af kommunen godkendt
behandlingsmåde, herunder genanvendelse.
Tilsyn med overholdelse af de stillede vilkår er henlagt til de kommunale
eller amtskommunale myndigheder og tager udgangspunkt i virksomhedens egen
kontrol.
Specielt vedrørende fast affald og olie- og kemikalieaffald betyder de
gældende bekendtgørelser, at de kommunale eller amtskommunale myndigheder kan
kræve en nærmere redegørelse fra virksomhederne om den aktuelle
affaldsfrembringelse og -bortskaffelse, herunder om affaldstyper,
-sammensætning, -mængde m.m.
Erfaringerne fra affaldsplanlægning i bl.a. Københavns Kommune har vist,
at meget få virksomheder har et reelt billede af deres aktuelle
affaldsfrembringelse. Noget tilsvarende gælder for olie~ og kemikalieaffald
således som det er erfaret udfra Kommunekemis såkaldte
»Miljøtilsynsregister«.
Der opstilles således i dag rammer for en miljømæssig bogføring på de
enkelte virksomheder, men der findes ikke i miljølovgivningen et krav om et
samlet miljøregnskab. Samtidig betyder spredningen af kontrol- og
rapporteringskrav på flere forskellige bekendtgørelser og administrative
enheder, at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at få et billede af
virksomhedens samlede miljøbelastning.
EF-Kommissionen har netop udsendt et diskussionsnotat om
»Environmental Auditing«, som på sigt skal gøres til et
direktivkrav til alle virksomheder om at udarbejde et årsregnskab
(miljøstatus) for deres miljøpåvirkning. Et sådant regnskab skal omfatte
- emissioner
- affaldshåndtering
- støj- og luftforhold
- sikkerhed
- energi, vand og råmaterialer
- produkter
- ledelse
- information
- forsikring
Endvidere skal virksomhederne informere om planlagte forbedringer
motiveret i ønsker om bedre ledelse og styring, højere effektivitet,
rensningsbesparelser og bedre image, kreditværdighed og social status. Det er
tanken, at virksomhedernes organisering af dette arbejde skal bistås af
myndighederne på miljøområdet.
Som motivation for forslaget kan der henvises til den skiltning, som en
række udenlandske virksomheder inden for bl.a. den kemiske industri har om
deres uheldsstatistik. Dette uheldsskilt er oftest placeret ved indgangen til
virksomheden, og det giver typisk i form af kurver eller søjler en let
tilgængelig information om det aktuelle antal uheld i året, sammenlignet med
sidste års uheld og virksomhedens målsætning. Skiltet er med til at motivere
såvel ansatte som ledelse til uheldsforebyggelse og -afhjælpning.
Virkningen af et krav om miljøskiltning vil således dels være rettet mod
virksomhederne selv, idet såvel ansatte som ledelse motiveres til en
systematisk og samlet registrering af miljøforholdene samt en
offentlighedsrettet åbenhed herom, dels mod naboer, miljøgrupper og
befolkningen i øvrigt. Specielt for sidstnævnte gruppe vil en sådan skiltning
give et langt bedre grundlag for en dialog med virksomhederne om deres
miljøforhold og betydningen for miljø- og livskvalitet såvel i nærområdet som
på nationalt og globalt plan.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1.
Som udgangspunkt for skiltningens (og hermed miljøregnskabets) udformning
kunne man kombinere en række overordnede hensyn til miljø og ressourcer med
nogle kontante og målbare størrelser f.eks.:
Påvirkning på: Påvirkning med:
--------------------------------------------------------------------~
- drivhuseffekt kuldioxid, lattergas, CFC
- ozonlag CFC og flygtige organiske
forbindelser
- forsuring nitrogenoxider, svovldioxid
og klorbrinte
- behandlingsbehov for farligt
affald antal tons olie- og
kemikalieaffald
- behandlingsbehov for fast
affald antal tons fast affald og udgift
til betaling af affaldsafgifter.
- behov for spildevandsrensning antal m3-spildevand og udgift til
spildevandsrensning
- luftrensning forbrug af energi og kemikalier
til udstyr, rå-emissioner af
tungmetaller, PAH, og lign.
- eutrofiering mængde kvælstof, fosfor og
organisk stof
- forbrug af toksiske stoffer tons/kilo på listen over farlige
stoffer af f.eks. tungmetaller
og sværtnedbrydelige stoffer
f.eks. målt som totalt organisk
klor
- forbrug af økotoksiske stoffer stoffer, som skal mærkes som
miljøfarlige, jf. EF-forslag.
Opgjort som ovenfor
- vandforbrug kubikmeter drikkevand, f.eks.
kølevand og lignende
- forbrug af fossil energi gigajoule
--------------------------------------------------------------------~
Det skal bemærkes, at landbrugsvirksomhedernes forbrug af kemikalier i form
af kunstgødning og pesticider på tilsvarende vis kunne indgå i et
landbrugsorienteret miljøregnskab. Blandt mere globale effekter kunne også
nævnes ørkendannelse og jorderosion, hvilket kunne måles ved virksomheders
forbrug af regnskovstømmer og lignende ressourcer.
Ad 2-3.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt at Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om ophævelse af miljøgodkendelse af Havbrug er ugyldig. Domsdatabasen · 24. april 2026
- 1990 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM MILJØBESKYTTELSE Retsinformation · 7. juni 1991
- Forslag til folketingsbeslutning om et moratorium for biobrændstof Retsinformation · 1. marts 2008
- 1989 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM MILJØBESKYTTELSE Retsinformation · 18. januar 1990
- 1990 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM MILJØBESKYTTELSE Retsinformation · 4. oktober 1990
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 23. november 2016. — Bayer CropScience SA-NV og Stichting De Bijenstichting mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden. EU-domme · 23. november 2016