Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MILJØSKILTNING VED VIRKSOMHEDER

1990/1 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. april 1991 at

udarbejde et forslag om miljøskiltning ved virksomheder. Denne

skiltning skal vise tilladt miljøbelastning og eventuelt sidste års

miljøbelastning efter følgende retningslinier:

1) Virksomhedernes betydning for såvel nærmiljøet i form af udledninger

til luft og vand samt affaldsbortskaffelse som for det globale niveau i form

af materiale- og energiforbrug og bidrag til den mere diffuse forurening skal

anskueliggøres for ansatte og offentligheden.

2) De nærmere retningslinier for miljøskiltningen udarbejdes i samarbejde

med repræsentanter for industri, amter, kommuner og miljøorganisationer.

3) Den daglige administration og herunder tilsyn med ordningen varetages

af godkendelsesmyndigheden for den enkelte virksomhed.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I USA er der som led i lovgivningen om farligt affald og

kemikalieaffaldsdepoter indført to typer af rapporteringspligt, som har haft

stor betydning både for virksomhedernes motivation for at indføre renere

teknologier og for offentlighedens indsigt i virksomhedernes miljøforhold i

øvrigt. Det ene krav siger, at virksomheder hvert andet år skal oplyse

myndighederne om fremkomst og bortskaffelse af farligt affald. I forbindelse

hermed skal virksomhederne i øvrigt bekræfte, at de har udarbejdet en

affaldsminimeringsplan. (Resource Conservation and Recovery Act, Amendments

of 1986). Det andet krav omhandler en årlig rapportering af udledning til

luft og vand af godt 300 kemikalier - de såkaldte »Toxic Release

Inventories«.

Princippet i den danske miljøbeskyttelseslov er, at virksomheder, som

tilhører en nærmere specificeret liste over særligt forurenende virksomheder,

i tilfælde af udvidelser eller nyanlæg skal have ændringen forhåndsgodkendt

af den kommunale eller amtskommunale myndighed. Til grund for godkendelsen

udarbejder virksomheden en miljøteknisk beskrivelse, som bl.a. specificerer

Læs alt

de forventede udledninger af spildprodukter til luft og vand samt den

forventede håndtering og bortskaffelse af affald. Herudfra fastsætter den

godkendende myndighed en række vilkår, som detaljeret redegør for, hvor meget

og hvorledes virksomheden må forurene.

Specielt for olie- og kemikalieaffald gælder, at virksomheden skal anmelde

mængde og art af frembragt olie- og kemikalieaffald, og at dette skal

bortskaffes på Kommunekemi eller gennem en anden af kommunen godkendt

behandlingsmåde, herunder genanvendelse.

Tilsyn med overholdelse af de stillede vilkår er henlagt til de kommunale

eller amtskommunale myndigheder og tager udgangspunkt i virksomhedens egen

kontrol.

Specielt vedrørende fast affald og olie- og kemikalieaffald betyder de

gældende bekendtgørelser, at de kommunale eller amtskommunale myndigheder kan

kræve en nærmere redegørelse fra virksomhederne om den aktuelle

affaldsfrembringelse og -bortskaffelse, herunder om affaldstyper,

-sammensætning, -mængde m.m.

Erfaringerne fra affaldsplanlægning i bl.a. Københavns Kommune har vist,

at meget få virksomheder har et reelt billede af deres aktuelle

affaldsfrembringelse. Noget tilsvarende gælder for olie~ og kemikalieaffald

således som det er erfaret udfra Kommunekemis såkaldte

»Miljøtilsynsregister«.

Der opstilles således i dag rammer for en miljømæssig bogføring på de

enkelte virksomheder, men der findes ikke i miljølovgivningen et krav om et

samlet miljøregnskab. Samtidig betyder spredningen af kontrol- og

rapporteringskrav på flere forskellige bekendtgørelser og administrative

enheder, at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at få et billede af

virksomhedens samlede miljøbelastning.

EF-Kommissionen har netop udsendt et diskussionsnotat om

»Environmental Auditing«, som på sigt skal gøres til et

direktivkrav til alle virksomheder om at udarbejde et årsregnskab

(miljøstatus) for deres miljøpåvirkning. Et sådant regnskab skal omfatte

- emissioner

- affaldshåndtering

- støj- og luftforhold

- sikkerhed

- energi, vand og råmaterialer

- produkter

- ledelse

- information

- forsikring

Endvidere skal virksomhederne informere om planlagte forbedringer

motiveret i ønsker om bedre ledelse og styring, højere effektivitet,

rensningsbesparelser og bedre image, kreditværdighed og social status. Det er

tanken, at virksomhedernes organisering af dette arbejde skal bistås af

myndighederne på miljøområdet.

Som motivation for forslaget kan der henvises til den skiltning, som en

række udenlandske virksomheder inden for bl.a. den kemiske industri har om

deres uheldsstatistik. Dette uheldsskilt er oftest placeret ved indgangen til

virksomheden, og det giver typisk i form af kurver eller søjler en let

tilgængelig information om det aktuelle antal uheld i året, sammenlignet med

sidste års uheld og virksomhedens målsætning. Skiltet er med til at motivere

såvel ansatte som ledelse til uheldsforebyggelse og -afhjælpning.

Virkningen af et krav om miljøskiltning vil således dels være rettet mod

virksomhederne selv, idet såvel ansatte som ledelse motiveres til en

systematisk og samlet registrering af miljøforholdene samt en

offentlighedsrettet åbenhed herom, dels mod naboer, miljøgrupper og

befolkningen i øvrigt. Specielt for sidstnævnte gruppe vil en sådan skiltning

give et langt bedre grundlag for en dialog med virksomhederne om deres

miljøforhold og betydningen for miljø- og livskvalitet såvel i nærområdet som

på nationalt og globalt plan.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1.

Som udgangspunkt for skiltningens (og hermed miljøregnskabets) udformning

kunne man kombinere en række overordnede hensyn til miljø og ressourcer med

nogle kontante og målbare størrelser f.eks.:

Påvirkning på: Påvirkning med:

--------------------------------------------------------------------~

- drivhuseffekt kuldioxid, lattergas, CFC

- ozonlag CFC og flygtige organiske

forbindelser

- forsuring nitrogenoxider, svovldioxid

og klorbrinte

- behandlingsbehov for farligt

affald antal tons olie- og

kemikalieaffald

- behandlingsbehov for fast

affald antal tons fast affald og udgift

til betaling af affaldsafgifter.

- behov for spildevandsrensning antal m3-spildevand og udgift til

spildevandsrensning

- luftrensning forbrug af energi og kemikalier

til udstyr, rå-emissioner af

tungmetaller, PAH, og lign.

- eutrofiering mængde kvælstof, fosfor og

organisk stof

- forbrug af toksiske stoffer tons/kilo på listen over farlige

stoffer af f.eks. tungmetaller

og sværtnedbrydelige stoffer

f.eks. målt som totalt organisk

klor

- forbrug af økotoksiske stoffer stoffer, som skal mærkes som

miljøfarlige, jf. EF-forslag.

Opgjort som ovenfor

- vandforbrug kubikmeter drikkevand, f.eks.

kølevand og lignende

- forbrug af fossil energi gigajoule

--------------------------------------------------------------------~

Det skal bemærkes, at landbrugsvirksomhedernes forbrug af kemikalier i form

af kunstgødning og pesticider på tilsvarende vis kunne indgå i et

landbrugsorienteret miljøregnskab. Blandt mere globale effekter kunne også

nævnes ørkendannelse og jorderosion, hvilket kunne måles ved virksomheders

forbrug af regnskovstømmer og lignende ressourcer.

Ad 2-3.

Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter