1991 BSF 57 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATISERING AF A/S DYREHAVSBAKKEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at sælge statens aktiepost i A/S
Dyrehavsbakken efter følgende retningslinier:
1) Aktieposten sælges den 1. oktober 1992.
2) Aktieposten sælges til parikurs til teltholderforeningen.
3) Såfremt teltholderforeningen måtte afslå at overtage statens aktiepost,
skal regeringen indlede forhandlinger med teltholderforeningen om adgang til,
at staten kan afhænde sin aktiepost til tredjepart.
4) Provenuet fra aktiesalget medgår til nedbringelse af statens gæld.
Bemærkninger til forslaget
A/S Dyrehavsbakken er et samarbejde mellem teltholderne ved Dyrehavsbakken
og statsskovvæsenet. Der er 14 personer beskæftiget i A/S Dyrehavsbakken.
Den 1. september 1970 blev der indgået en overenskomst mellem parterne,
teltholderforeningen og statsskovvæsenet. Ifølge overenskomsten gør følgende
forhold sig gældende:
i) Aftalen kan bringes til ophør 1. oktober 1992.
ii) Statens aktiepost på 150.000 kr. kan kun afhændes til
teltholderforeningen.
iii) Teltholderforeningen kan købe aktieposten til parikurs.
iv) Staten forpligter sig til at yde et årligt tilskud svarende til 50
pct. af de samlede lejeindtægter.
Statens aktiepost i A/S Dyrehavsbakken er så sent som i statsregnskabet
for 1990 opført til en bogført værdi svarende til pålydende værdi, nemlig
150.000 kr.
Statens aktiepost udgør 50 pct. af aktierne i selskabet.
Da den samlede aktiekapital således kun udgør 300.000 kr., vil A/S
Dyrehavsbakken være nødsaget til at forhøje sin aktiekapital til 500.000 kr.
inden den 1. januar 1997. Det sker som følge af, at Folketinget den 6.
december 1991 vedtog lov nr. 886 af 21. december 1991 om ændring af lov om
aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, hvorefter samtlige aktieselskaber
inden 1. januar 1997 skal forhøje aktiekapitalen til 500.000 kr.
Læs alt
Teltholderne og staten skal således hver indskyde 100.000 kr. i ekstra
aktiekapital. Set i lyset af, at aktiebeholdningen i forvejen er en særdeles
dårlig forretning for staten, må tiden være inde til, at staten afhænder sine
aktier i A/S Dyrehavsbakken.
A/S Dyrehavsbakken havde i 1987 en omsætning på 9,3 mio. kr., men det gav
anledning til et underskud på 349.000. Imidlertid blev der ifølge
tillægsbevillingsloven for 1987 overført 7,6 mio. kr. til A/S Dyrehavsbakken
fra statskassen.
I 1988 steg omsætningen til 10,7 mio. kr., og minsandten om underskuddet
ikke steg til 399.000 kr. Ifølge tillægsbevillingsloven for 1988 steg statens
tilskud til 8,2 mio. kr. til A/S Dyrehavsbakken.
I 1989 måtte staten ifølge tillægsbevillingsloven tilføre A/S
Dyrehavsbakken 9,7 mio. kr. Udviklingen fortsatte, og i 1990 blev tilskuddet
til 11,5 mio. kr. ifølge tillægsbevillingsloven. I 1991 blev der i
finansloven afsat 12 mio. kr. til brug for tilskud til A/S Dyrehavsbakken.
Også i år er der afsat 12 mio. kr. på finansloven til brug for støtte til A/S
Dyrehavsbakken.
Det er med andre ord en rigtig dårlig forretning for staten at have 50
pct. af aktierne i A/S Dyrehavsbakken. Det forekommer derfor ganske
fornuftigt, at staten udnytter sin mulighed for at sælge aktiebeholdningen
til teltholderne.
Staten har i disse år store problemer med svulmende finanslovsunderskud,
således 38 mia. kr. i 1991, jf. budgetoversigt 5 fra december 1991, og
generelle problemer med at finde penge til de mest grundlæggende ting. Det
forekommer ganske absurd, at et folketingsflertal på samme tid skærer ned i
hjemmehjælpen til pensionister og boligydelsen til pensionister, mens der af
det samme flertal udbetales 12 mio. kr. årligt til drift af en
forlystelsespark, jf. finansloven for 1992.
Tiden må derfor være inde til at lade A/S Dyrehavsbakken stå på egne ben
uden statssubsidier. A/S Dyrehavsbakken skal med dette beslutningsforslag
gøres til et rent privat selskab uden statslig aktiebesiddelse. A/S
Dyrehavsbakken skal privatiseres.
Det er ofte blevet sagt fra privatiseringsmodstandere, at det kun er
muligt at sælge ud af statens overskudsgivende aktiver.
Her er et eksempel på et statsaktiv (aktiebeholdningen på 150.000 kr.),
som er en kæmpe underskudsforretning for staten. Det budgetfornuftige ved
denne privatisering er derfor i langt højere grad den årlige besparelse ved
at slippe for underskudsdækningen (de 12 mio. kr. årligt) end den egentlige
indtægt ved at sælge aktierne, de 150.000 kr.
Årlige statssubsidier på 12 mio. kr. er også en ganske urimelig
konkurrenceforvridning i forhold til andre forlystelsesparker, f.eks. Tivoli,
der ikke modtager statssubsidier. Ud fra en fair konkurrencevurdering bør
staten derfor også stoppe understøttelsen af A/S Dyrehavsbakken.
Økonomiske konsekvenser
Staten vil opnå et engangsprovenu på maksimalt 150.000 kr. ved salg af
aktierne. Dertil kommer en årlig driftsbesparelse på mindst 12 mio. kr.
Da den årlige driftsbesparelse vil være på mindst 12 mio. kr., er
forslagsstillerne indforstået med, at staten ikke forlanger 150.000 kr. fra
teltholderforeningen, når de tilbydes at overtage statens aktiebeholdning på
50 pct. Alene det at slippe af med aktierne og underskudsdækningen er en så
god forretning, at teltholderforeningen gerne må købe aktierne til 1 kr.
eller få dem helt gratis.
Såfremt teltholderforeningen vil afslå tilbudet fra staten om at overtage
statens aktiepost, må regeringen indlede forhandlinger med
teltholderforeningen om at ændre aftalen således, at staten får mulighed for
at afhænde statens aktiepost til en tredje part.
Eventuelt salgsprovenu skal medgå til nedbringelse af statens gæld.
Engangsindtægter, hvor små de end måtte være, er særdeles velegnede til brug
for at afdrage på den 560 mia. kr. store statsgæld.
Kultur- og miljøkonsekvenser
Da Dyrehavsbakken udgør en integreret del af landets mest besøgte skov,
Jægersborg Dyrehave, godtgøres det, at der er vitale hensyn at tage til disse
omgivelser. Forslagsstillerne er enige i, at de rekreative områder skal
bibeholdes og fuldt ud videreføres på en miljøforsvarlig måde. Derfor
foreslås ingen ændringer i regulativer og andre forhold vedrørende
betingelser for driften af Dyrehavsbakken.
Kulturhistorisk udgør Dyrehavsbakken som en af verdens ældste
forlystelsesparker naturligvis en perle. Men også Tivoli, Legoland,
Sommerland Syd, Djurs Sommerland og andre private forlystelsesparker udgør
perler i det danske turistlandskab. Der er derfor ingen særlige argumenter
for, at lige præcis Dyrehavsbakken skal nyde godt af så store statssubsidier.
Dyrehavsbakken vil med nuværende og eventuelt udvidede fredninger sagtens
kunne videreføres i helt privat regi, uden at der sker kulturhistorisk skade.
Bakken har et flot slogan: »Der er noget om snakken, der er sjovest på
Bakken«. En frigørelse fra staten vil for alvor kunne gøre det sjovt på
Bakken.
Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1991-92,
udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe oktober 1991, forslag nr. 80.
(ISBN nr. 87-89766-00-8).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Retsinformation · 23. december 2004
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1999/269/EF: Beschikking van de Commissie van 16 september 1998 houdende voorwaardelijke goedkeuring van de door Italië aan Italstrade SpA verleende steun (Kennisgeving geschied onder nummer C(1998) 2859) (EØS- relevant tekst) EU-lovgivning · 1999
- Forslag til Lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Retsinformation · 11. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Retsinformation · 11. december 2007
- 99/288/EF: Kommissionens beslutning af 29. juli 1998 om betinget godkendelse af Italiens støtte til Banco di Napoli (meddelt under nummer K(1998) 2495) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 29. juli 1998