1991 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET PROGRAM FOR VIDEREUDVIKLING OG INTERNATIONALISERING AF FOLKESKOLEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Med henblik på en fortsat udvikling af folkeskolen opfordres
regeringen til at tage initiativ til et landsdækkende lokalforankret
udviklingsarbejde, som har til formål at videreudvikle folkeskolens
indhold og rammer samt at styrke folkeskolens samvirke med det
internationale samfund.
A. Udviklingsprojekterne må omfatte hele skoler eller veldefinerede
skoleafsnit og skal tage sit udgangspunkt i mindst eet af følgende områder:
1. Undervisningens indhold og organisation
Med henblik på en gennemgribende ændring af folkeskolens indhold og
organisation udvikles yderligere erfaringer med en undervisning, der
- inddrager eleverne i hele undervisningens arbejdsproces
- organiseres i bredere vidensammenhænge
- differentieres
- evalueres internt og
- også kan rumme de elever, der af faglige, sociale eller kulturelle
grunde har det vanskeligt i folkeskolen.
2. Internationalisering med danske rødder
Med henblik på at styrke dansk kultur udvikles yderligere erfaringer med
etablering og drift af kulturcentre, der indarbejder internationale
dimensioner i deres virksomhed.
Projekterne må inddrage problemstillinger om forskellige kulturer og
kulturelle mønstre i Danmark og i andre lande, og de må have sammenhæng med
skolens virksomhed i øvrigt.
3. Medie- og kommunikationscentre
Med henblik på at øge elevernes muligheder for kritisk at vurdere og
bearbejde strømmen af informationer må eleverne blive aktive brugere af den
nyeste teknologi i alle dens former.
Skolebibliotekerne må blive dynamiske medie- og kommunikationscentre i
informationssamfundets skole, og de må derfor udvikles, så de kan medvirke
til løsning af alle medie- og kommunikationsopgaver i
Læs alt
undervisningssammenhæng.
4. Skolen og samfundet - i et aktivt samvirke
Med henblik på at øge elevernes indsigt i og forståelse for andre
menneskers livsbetingelser og livsformer må undervisningen uden for skolens
mure i stadig større omfang finde sted i en konkret og aktiv sammenhæng.
B. Oprettelse af et videreudviklingsråd
Der oprettes et videreudviklingsråd, der med et selvstændigt sekretariat
får til opgave at godkende projekterne og være formidler af programmets
intentioner.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Udviklingsprogrammet for folkeskolen og skolen som lokalt kulturcenter
(7-punkts-programmet), som blev vedtaget ved folketingsbeslutning nr. B 109 i
maj 1987, udløb med udgangen af 1991, (se Folketingstidende 1986-87, 1.
samling, forhandlingerne sp. 6654, 6658, 7383 og 12569, tillæg A sp. 3701,
tillæg B sp. 2389 og tillæg C sp. 843).
Den endelige evaluering af dette udviklingsprogram foreligger ikke før i
maj 1992, så først efter dette tidspunkt vil Folketinget kunne lade sig
inspirere af og vurdere, hvilke konsekvenser der kan tages af dette program.
Ikke desto mindre tegner der sig allerede nu ved de mere end 8.000
gennemførte udviklingsarbejder et tydeligt billede af, at der på skolerne,
både blandt elever, lærere, skoleledere og forældre er en vilje til
udvikling.
Det er denne udviklingsparathed, som dette beslutningsforslag om et
videreudviklings- og internationaliseringsprogram tager sigte på at
understøtte. I modsætning til tidligere, hvor udviklingsarbejdet som oftest
har været et anliggende for den enkelte lærer eller et lærerteam, lægges der
med dette program op til, at det er hele skoler eller veldefinerede
skoleafsnit, der skal deltage i udviklingsarbejder.
Med veldefinerede skoleafsnit menes i denne sammenhæng hele afdelinger af
større skoler, hvad enten skolerne er opdelt efter bygningsmæssige principper
eller efter pædagogiske principper som f.eks. lodret eller vandret opdeling.
Dialogen er vigtig og nødvendig i alt samarbejde, og derfor må alle
skolens parter inddrages mere direkte i den enkelte skoles udvikling: i
initiativtagning, i planlægning, i gennemførelse og i evaluering.
På denne måde kan dialogen blive en fælles platform for individuel
udvikling.
Hensigten med dette videreudviklings- og internationaliseringsprogram er
derfor foruden at bygge videre på de bedste erfaringer fra
7-punkts-programmet samtidig at indhøste nye erfaringer på felter, der
vedrører internationalisering, de nye medieteknologier m.v.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1. Undervisningens indhold og organisation
Det er vigtigt at vedkende sig at ville det demokratiske samfund ved at
praktisere det.
I dag er undervisningen mange steder stadig væk bundet i mange konkrete
fag og bliver afviklet i for snævre tidsstrukturer.
Det må afløses af en mere fleksibel vekselvirkning mellem undervisning i
faglige forløb, i temaer og i projekter og må til stadighed sammenkobles med
en konsekvent inddragelse af eleverne i alle arbejdsprocessens faser.
Der må således lægges vægt på, at såvel den enkelte elev som eleverne som
helhed selv er i gang, selv er med til at formulere opgaverne, planlægge
forløbene, udføre og reflektere over arbejdsprocesserne og tage stilling til
resultaterne.
Kun en sådan proces opdrager eleverne til selv at være handlende og
forblive handlende også i et fremtidigt samfund.
Samtidig er det vigtigt gennem udviklingsarbejder at afdække, hvilke
bredere kategorier skolens indhold fremover kan rummes i.
Folkeskolen skal fortsat være en skole for alle børn, en skole, hvor det
er forskelligheden og ikke ligemageriet, der er idealet.
Undervisningsdifferentiering er det princip, der vil kunne garantere alle
elevers læreprocesser, men i 7-punkts-programmet er der tilsyneladende kun
gennemført få udviklingsarbejder med dette princip som hovedsigte.
Det vil således være nødvendigt med yderligere udviklingsarbejder, der kan
belyse, hvordan såvel elevernes forskellighed som gruppens fællesskab kan
komme til deres ret i skolens daglige praksis.
I informationssamfundet er det vigtigt selv at kunne indhente viden og at
kunne kombinere denne på nye og utraditionelle måder; der findes ingen
»sandhed«.
Hvor prøver og karakterer i dag afspejler den enkelte elevs paratviden, er
der fremover mere brug for evalueringsformer, som kan afspejle elevernes
arbejdsmetoder, samarbejdsevner, deres ansvarlighed og evne til at analysere
og udvikle nye synteser.
Skolerne må udvikle interne evalueringsformer, som kan give eleverne et
konstruktivt feed-back på deres daglige arbejde.
Endvidere forudsættes det, at alle udviklingsarbejder afdækker, hvordan
skolen bedst kan tilgodese de elever, der af faglige, sociale eller
kulturelle grunde hidtil har haft det vanskeligt i skolen, og som derfor har
lidt mange nederlag, har mistet selvtilliden og troen på egne evner og
muligheder.
Der har i folkeskolen altid været bestræbelser på at udvikle den
»gode« undervisning, alene de mange udviklingsarbejder i tidens løb
kan ses som udtryk herfor.
Hvis der skal ske mere varige og kvalitative forandringer, må disse
imidlertid være forankrede i grundlæggende teoretiske overvejelser.
Det må derfor tilstræbes, at der i umiddelbar tilknytning til
udviklingsarbejder foregår en efter- og videreuddannelse af skolens
personale.
Dermed menes ikke, at teoretikerne skal tage initiativet til eller
overtage udviklingsprocessen. Tværtimod må det være den enkelte skoles
interesser, dens problemer og dens måde at forstå verden på, der ligger til
grund for udformning og gennemførelse af en ny praksis, men
efteruddannelsesaspektet må samtidig indgå som en væsentlig dimension i
arbejdet med at videreudvikle skolen.
På tilsvarende vis må det tilstræbes, at uddannelsesforskere kommer ind i
processen så tidligt, at de får mulighed for at gribe ind og være ikke blot
evaluerende, men aktivt deltagende.
Ad 2. Internationalisering med danske rødder
Hensigten med at gøre skolerne til kulturcentre i lokalsamfundene var at
give rammer for dansk folkelig kulturs blomstring, gerne i en eller anden
form for samspil med undervisningen på skolen. Det har affødt en række
udviklingsprojekter, hvoraf en del vil leve videre og kunne danne basis for
nye, der efterhånden vil skyde op.
I forlængelse af disse projekter må der nu tilføjes en international
dimension. De nye projekter må dels inddrage problemstillinger om forskellige
kulturer og forskellige kulturelle mønstre i Danmark, herunder de forskellige
etniske grupper, der lever i Danmark, og dels skabe indsigt i andre folks
kultur og levevis.
Dette vil bl.a. kunne ske gennem samarbejde med repræsentanter for disse
andre kulturer og kulturelle mønstre, samarbejde med kunstnere, oprettelse af
ulands- og katastrofeværksteder og gennem aktivt samarbejde med venskabsbyer
på lokalt, regionalt og globalt plan.
Det handler om at være sig sin egen kulturelle arv bevidst, at opnå
indsigt i andre folks kulturelle baggrund for at kunne forstå deres
handlemåder og skikke samt at indgå i et ligeværdigt samarbejde.
Ad 3. Medie- og kommunikationscentre
Vi vil fremover komme til at leve i et informationssamfund, der
efterhånden vil omspænde størsteparten af den del af verden, der har eller
får adgang til moderne kommunikationsmidler.
Denne internationalisering af kommunikationen forudsætter imidlertid
menneskets beherskelse af den nye teknologi i alle dens former. Derfor må
eleverne gennem direkte brug lære sig kritisk brug og forbrug af medierne
samtidig med, at de erhverver grundigt kendskab til, hvornår et givent medie
er det bedst egnede til løsning af konkrete opgaver.
Dette indebærer, at skolernes biblioteker må omdannes til moderne medie-
og kommunikationscentre, hvortil elever og lærere har fri adgang i alle
skolens undervisningstimer, og hvor f.eks. studerende og beboere i
skoledistriktet frit kan komme i eftermiddags- og aftentimerne.
Udviklingen af skolebibliotekerne må selvsagt ske i samspil med ændringen
af undervisningen, dens indhold, metoder og arbejdsformer, således som det er
hensigten med dette program i øvrigt.
Ad 4. Skolen og samfundet - i aktivt samvirke
Samfundet har brug for ansvarsbevidste, aktive og indsigtsfulde borgere
og må derfor medvirke til denne dannelse i hele skoleforløbet ved at
delagtiggøre eleverne i samfundets virkelighed.
Nærsamfundet kan som det delvis kendte og overskuelige være konkret
erfaringsskabende allerede fra de første skoleår, og ud fra
lokalsamfundsforståelsen knyttes forståelsen i de følgende skoleår til andre
samfunds livsforhold og livsbetingelser på landsplan og verdensplan.
Undervisning uden for skolens område har indtil nu hovedsagelig bestået af
hytteture, lejrskoler og virksomhedsbesøg. For at eleverne kan opnå større
indsigt i og forståelse for andre menneskers livsbetingelser og andre
samfunds naturgrundlag, må denne undervisning udvikles til også at omhandle
projekter, hvor eleverne deltager mere aktivt i såvel andre danske som
udenlandske lokalsamfunds arbejds- og livsformer.
Eleverne har krav på medbestemmelse, når forventningen til dem er
forpligtelse.
Derfor må planlægning, udførelse og evaluering ske i tæt samarbejde med
eleverne.
Ad B. Oprettelse af et videreudviklingsråd
Med virkning fra den 1. august 1992 oprettes et nyt råd for
videreudvikling og internationalisering af folkeskolen. Rådet sammensættes på
følgende måde:
2 medlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening.
2 medlemmer udpeges af Danmarks Lærerforening.
2 medlemmer udpeges af Skole og Samfund.
2 medlemmer udpeges af elevorganisationerne.
1 medlem udpeges af Danmarks Lærerhøjskole.
1 medlem udpeges af Dansk Magisterforenings seminariesektion og
1 medlem udpeges af Danmarks pædagogiske Institut.
Rådet vælger selv formand ud af dets midte.
Der afsættes en statslig tilskudspulje på 25 mio. kr. i hvert af årene
1992-1996. Uforbrugte midler kan overføres til efterfølgende år.
Kommunerne kan efter ansøgning til Videreudviklingsrådet få andel i puljen
under forudsætning af, at de selv afholder mindst halvdelen af udgifterne til
et projekt.
Statstilskuddet udbetales i takt med behovet. Der kan ved udbetaling tages
hensyn til særlig store udgifter ved projektets start, således at den
kommunale nettoudgiftsbetaling ved projektet udjævnes.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skattestyrelsen har ikke godkendt, at 2.041.902 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter… Landsskatteretten · 31. oktober 2022
- Om et dagbehandlingstilbuds aktiviteter består i både undervisning og social forsorg og bistand, og dermed om, i hvilket omfang der skal svares lønsumsafgift… Landsskatteretten · 18. juni 2009
- 1991 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFØLGNING AF UDVIKLINGSPROGRAMMET FOR FOLKESKOLEN OG SKOLEN SOM LOKALT KULTURCENTER Retsinformation · 20. december 1991
- Skattestyrelsen har ikke anset udgifter på 1.624.605 kr. afholdt af [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har… Landsskatteretten · 16. januar 2023
- Skattestyrelsen har ikke anset de af selskabet afholdte udgifter i 2018 og 2019 til udvikling af en app for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller… Landsskatteretten · 11. oktober 2022
- Skattestyrelsen har ikke anset udgifter på 33.721.370 kr. afholdt af selskabet for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge deraf ikke fundet… Landsskatteretten · 26. juni 2023