Spring til indhold

Retsinformation

1994 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ORDNINGEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EGNE INDTÆGTER

1994/1 BSF 32Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den af

Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 31. oktober 1994 om

ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Oprindeligt fremsat forslag

»Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den

af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 31. oktober

1994 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.«

Bemærkninger til forslaget

1. Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det muligt,

at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere rådsafgørelsen 31. oktober

1994 om De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Rådets afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter modtagelsen af den sidste meddelelse fra medlemslandene om afslutningen

af ratifikationsprocedurerne. Rådsafgørelsen får virkning fra 1. januar 1995.

2. I henhold til den gældende rådsafgørelse af 24. juni 1988 om

Fællesskabernes ordning med egne indtægter finansieres det fælles budget

fuldt ud af egne indtægter, som udgøres af told- og landbrugsafgifter,

indbetaling fra medlemsstaterne af en andel af det fælles beregningsgrundlag

for merværdiafgift samt den såkaldte fjerde indtægtskilde, der er baseret på

indbetalinger fra medlemslandene på grundlag af deres andel af EU's samlede

bruttonationalindkomst.

Rådsafgørelsen fastsætter både en overgrænse for andelen af det fælles

beregningsgrundlag for merværdiafgiften, det såkaldte momsloft på 1,4 pct.,

en overgrænse for momsgrundlaget i det enkelte medlemsland på 55 pct. af

bruttonationalindkomsten samt et loft over de samlede egne indtægter på 1,20

pct. af Fællesskabets bruttonationalindkomst. For hvert af årene 1988-92 har

der været fastsat såkaldte underlofter, stigende fra 1,15 pct. i 1988 til

1,20 pct. i 1992.

Den gældende rådsafgørelse fastlægger endvidere en kompensationsordning

for det af Storbritannien rejste budgetproblem. Ifølge rådsafgørelsens

Læs alt

bestemmelser overføres til Storbritannien 66 pct. af det beløb, der udgør

forskellen mellem den britiske andel af moms- og

bruttonationalindkomst-grundlaget og den britiske andel af de samlede

fordelte udbetalinger fra budgettet. Udgiften herved afholdes af de øvrige

medlemsstater i forhold til deres almindelige andel af Fællesskabets samlede

bruttonationalindkomst, idet dog Forbundsrepublikken Tysklands bidrag

reduceres med 1/3.

3. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i

Maastricht i december 1991 fremlagde Kommissionen i februar og marts 1992

»Fra Fællesakten til Maastricht-traktaten - Mål og midler« samt

»Fællesskabets offentlige finanser i tiden frem til 1997«. Disse

meddelelser - den såkaldte Delors 2-pakke - indeholdt forslag om en række

ændringer af finansieringen af Fællesskaberne.

Heriblandt var de væsentligste en gradvis forhøjelse af loftet for de egne

indtægter fra 1,20 pct. i 1992 til 1,37 pct. i 1997 samt en styrkelse af den

sociale samhørighed både gennem budgettets udgiftsside, ved oprettelsen af en

samhørighedsfond, og på budgettets indtægtsside, ved øget anvendelse af

bruttonationalindkomst-bidraget.

På grundlag af disse meddelelser indledtes der i første halvdel af 1992

drøftelser om den fremtidige finansiering. Disse drøftelser førte til enighed

om en finansieringsreform på mødet i Det Europæiske Råd den 11.-12. december

1992 i Edinburgh. Enigheden vedrørte - ud over selve finansieringen, dvs.

loftet over og strukturen i de egne indtægter - også budgetdisciplin og

budgetforvaltning samt princippet om opdeling af udgiftsbudgettet i fem

kategorier; landbrug, struktur, interne politikker, foranstaltninger udadtil

samt administration og bestemmelser om overgrænser for udgifterne i hver af

disse kategorier.

4. Det besluttedes, at de årlige lofter over egne indtægter bliver 1,20

pct. af Fællesskabernes bruttonationalindkomst i 1993, 1,20 pct. i 1994, 1,21

pct. i 1995, 1,22 pct. i 1996, 1,24 pct. i 1997, 1,26 pct. i 1998 og 1,27

pct. i 1999. De egne indtægters struktur ændres således, at loftet for den

ensartede moms nedsættes fra 1,4 til 1,0 pct i ensartede trin i perioden

1995-99. For lande med bruttonationalindkomst pr. indbygger under 90 pct. af

fællesskabsgennemsnittet nedsættes overgrænsen for momsgrundlaget til 50 pct.

i 1995. Denne ændring indføres gradvis i ensartede trin for de andre

medlemsstater i perioden 1995-99. Kommissionen anmodedes om - inden udgangen

af 1999 - at forelægge en undersøgelse af hvilke muligheder, der kan komme på

tale som en femte indtægtskilde.

Til udmøntning af den af Det Europæiske Råd opnåede enighed om den

fremtidige finansiering fremsatte Kommissionen den 13. oktober 1993 et

forslag til ny rådsafgørelse om ordningen for egne indtægter. På basis heraf

vedtog Rådet den 31. oktober 1994 afgørelsen om ordningen for De Europæiske

Fællesskabers egne indtægter. For Danmarks vedkommende blev ikrafttrædelsen

gjort betinget af Folketingets samtykke til ratifikation. Folketingets

markedsudvalg/Europaudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.

5. Retligt har rådsafgørelsen af 31. oktober 1994 samme karakter som

rådsafgørelsen af 24. juni 1988, som den træder i stedet for.

Rådsafgørelsen fastslår (art. 1), at der tillægges Fællesskaberne egne

indtægter, som skal sikre finansieringen af deres budgetter. Fællesskabernes

budget finansieres fuldt ud, uanset andre indtægter, ved hjælp af de egne

indtægter.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 2), at Fællesskabernes egne indtægter

udgøres af landbrugsafgifter inden for rammerne af den fælles

landbrugspolitik, told i henhold til den fælles toldtarif, samt told af de

produkter, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul-

og Stålfællesskab, momsbidrag i henhold til det ensartede beregningsgrundlag

samt bidrag fra medlemsstaterne i henhold til deres andel af Fællesskabets

samlede bruttonationalindkomst.

Det fastslås, at beregningsgrundlaget for merværdibidraget for de

medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger i 1991 udgjorde

under 90 % af fællesskabsgennemsnittet, ikke kan overstige 50 pct. af

bruttonationalindkomsten. For de øvrige medlemsstater begrænses grundlaget

til følgende procentdele af bruttonationalindkomsten: 54 pct. i 1995, 53 pct.

i 1996, 52 pct. i 1997, 51 pct. 1998 og 50 pct. i 1999. Endvidere nedsættes

beregningsgrundlaget for den ensartede momssats til 1,32 pct. af

bruttonationalindkomsten i 1995, 1,24 pct. i 1996, 1,16 pct. i 1997, 1,08

pct. i 1998 og endeligt til 1,00 pct. i 1999.

Rådsafgørelsen fastlægger (art. 3) loftet for Fællesskabernes egne

indtægter til 1,27 pct. af medlemsstaternes bruttonationalindkomst med hensyn

til betalingsbevillinger (betalingsbevillinger dækker de udgifter, som følger

af opfyldelsen af forpligtelser, indgået i det pågældende og/eller de

forudgående regnskabsår). For hvert af årene 1995 til 1999 fastsættes

underlofter stigende fra 1,21 i 1995 til 1,27 i 1999.

Endvidere fastslås det, at forpligtelsesbevillingerne, der opføres på

Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1995-1999, skal styres

på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke

overstiger 1,335 pct. af medlemsstaternes bruttonationalindkomst i 1999

(forpligtelsesbevillinger dækker de retlige forpligtelser, der indgås i det

pågældende regnskabsår i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse

strækker sig over flere regnskabsår).

Rådsafgørelsen viderefører (art. 4 og 5) de grundliggende principper for

beregning og finansiering af den britiske kompensationsordning.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 6), at de egne indtægter anvendes uden

sondring til finansiering af alle udgifter, der er opført på budgettet.

Indtægter til finansiering af reserverne opkræves først ved træk på disse.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 7), at overskud fremføres til det

følgende regnskabsår.

Bestemmelserne vedr. medlemsstaternes opkrævning af de egne indtægter samt

revision og kontrol heraf videreføres ligeledes (art. 8).

Dette gælder tillige tilbageførslen af visse egne indtægter til

Grækenland, Portugal og Spanien (art. 9). Refusionsordningen, der var en del

af tiltrædelsesgrundlaget for disse lande, er afviklet og der udestår alene

mindre justeringer.

Rådsafgørelsen fastslår (art. 10), at Kommissionen inden udgangen af 1999

skal forelægge en beretning om, hvorledes den nye ordning for de egne

indtægter fungerer. Rapporten skal bl.a. indeholde en fornyet gennemgang af

korrektioner af budgetuligevægten til fordel for Storbritannien.

Kommissionen skal ligeledes inden udgangen af 1999 forelægge en rapport om

mulighederne for at indføre en femte indtægtskilde samt om de nærmere

detaljer for en evt. ensartet sats til anvendelse på momsgrundlaget.

Rådsafgørelsen fastlægger (art. 11) de nærmere bestemmelser for

ikrafttræden m.v.

6. Rådsafgørelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Rådsafgørelsen ændrer imidlertid, som aftalt af Det Europæiske Råd i

Edinburgh den 11.-12. december 1992, de egne indtægters sammensætning i

retning af øget anvendelse af bruttonationalindkomst-bidraget og mindre

anvendelse af moms-bidraget. Det indebærer, at bidraget til det fælles budget

for de medlemsstater, hvis andel af Fællesskabets samlede

bruttonationalindkomst er større end deres andel af Fællesskabets samlede

momsgrundlag, stiger. Det gælder bl.a. Danmark.

Hertil kommer, at den forhøjelse af loftet for de egne indtægter, der

ligeledes blev aftalt af Det Europæiske Råd i Edinburgh den 11.-12. december

1992, såfremt den udnyttes ved vedtagelsen af de årlige budgetter, indebærer

øgede bidrag til det fælles budget.

RÅDETS AFGØRELSE AF 31. OKTOBER 1994

OM ORDNINGEN FOR

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EGNE INDTÆGTER

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

særlig artikel 201,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, særlig artikel 173,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(* 1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(* 2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(* 3),

og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Rådets afgørelse 88/376/EØF, Euratom af 24. juni 1988 om ordningen for

Fællesskabernes egne indtægter(* 4) blev disses sammensætning ændret og

udvidet ved en reduktion af beregningsgrundlaget for merværdiafgiften,

således at dette højst kan udgøre 55 pct. af landets årlige

bruttonationalindkomst i markedspriser, i det følgende benævnt

»BNI«, dog således at maksimalsatsen på 1,4 pct. blev fastholdt,

samt ved indførelse af en supplerende indtægtskilde baseret på

medlemsstaternes samlede BNI;

(* 1) EFT nr. C 300 af 6.11.1993, s. 17.

(* 2) EFT nr. C 61 af 28.2.1994, s. 102.

(* 3) EFT nr. C 52 af 19.2.1994, s. 1.

(* 4) EFT nr. L 185 af 15.7.1988, s. 24.

Det Europæiske Råd nåede frem til en række konklusioner herom på mødet i

Edinburgh den 11. og 12. december 1992;

Fællesskaberne bør råde over de indtægter, der er nødvendige til

finansieringen af deres politikker;

ifølge disse konklusioner vil Fællesskaberne indtil 1999 kunne disponere

over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,27 pct. af

medlemsstaternes BNI;

for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne

indtægter, der stilles til Fællesskabernes rådighed for perioden 1995-1999,

ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af medlemsstaternes samlede

BNI for det pågældende år;

der fastsættes et samlet loft på 1,335 pct. af medlemsstaternes BNI for

forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i

forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;

disse lofter bør gælde, indtil denne afgørelse ændres;

for at tage hensyn til de forskellige medlemsstaters evne til at bidrage

til de egne indtægter og, for de mindst velstående landes vedkommende, at

korrigere de regressive elementer i den nuværende ordning - i

overensstemmelse med protokollen om den økonomiske og sociale samhørighed,

der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union - bør der foretages en

ny ændring af reglerne for Fællesskabernes finansiering;

- loftet for den ensartede sats, der skal anvendes på de enkelte

medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften sænkes fra

1,4 pct. til 1 pct. i ensartede trin i perioden 1995-1999,

- for medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger i 1991 udgjorde under 90 pct.

af fællesskabsgennemsnittet - nemlig Grækenland, Spanien, Irland og Portugal

- begrænses beregningsgrundlaget for merværdiafgiften fra 1995 til 50 pct. af

den pågældende medlemsstats BNI, og for de øvrige medlemsstater nedsættes

beregningsgrundlaget fra 55 pct. til 50 pct, i ensartede trin i perioden

1995-1999;

Det Europæiske Råd har flere gange behandlet spørgsmålet om korrektion af

budgetuligevægten, især på samlingen den 25. og 26. juni 1984;

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde den 11. og 12. december 1992 den

beregningsmetode for korrektion af budgetuligevægten, som er fastsat i

afgørelse 88/376/EØF, Euratom;

der bør drages omsorg for, at budgetuligevægten korrigeres på en sådan

måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for

Fællesskabernes politik;

der gælder særlige bestemmelser for den monetære reserve, i det følgende

benævnt »monetær EUGFL-reserve«;

i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd skal der afsættes to

reserver på budgettet; dvs. reserven til finansiering af lånegarantifonden og

reserven til nødhjælp i tredjelande; der fastsættes særlige bestemmelser for

disse reserver;

Kommissionen forelægger inden udgangen af 1999 en rapport om, hvorledes

ordningen fungerer; rapporten skal bl.a. indeholde en fornyet gennemgang af

korrektionen af budgetuligevægten til fordel for Det Forenede Kongerige;

Kommissionen forelægger ligeledes inden udgangen af 1999 en rapport om

resultaterne af en undersøgelse af mulighederne for at indføre en femte

indtægtskilde samt om de nærmere detaljer for en eventuel indførelse af en

fast ensartet sats til anvendelse på momsgrundlaget;

der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning,

som blev indført ved afgørelse 88/376/EØF, Euratom, til den ordning, som

indføres ved nærværende afgørelse;

Det Europæiske Råd har vedtaget, at denne afgørelse skal have virkning fra

den 1. januar 1995 -

FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT

VEDTAGE;

ARTIKEL 1

Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen

af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte

fremgangsmåde.

Fællesskabernes budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved

hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.

ARTIKEL 2

1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter

provenuet af:

a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter

og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er

pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for

rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der

er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker;

b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af

Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med

ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab;

c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på

momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i

henhold til fællesskabsregler. Det grundlag, som skal tages i betragtning med

henblik på denne afgørelse, begrænses imidlertid fra 1995 til at udgøre 50%

af BNI for de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger i 1991 udgjorde under 90%

af fællesskabsgennemsnittet; for de øvrige medlemsstater begrænses grundlaget

til følgende procentdele af deres BNI:

- 54% i 1995

- 53% i 1996

- 52% i 1997

- 51% i 1998

- 50% i 1999.

Den reduktionssats på 50% af BNI, der er fastsat for samtlige

medlemsstater i 1999, gælder, indtil denne afgørelse ændres;

d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af

budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle

medlemsstaternes BNI, der opstilles efter de fællesskabsregler, der er

omhandlet i direktiv 89/130/EØF, Euratom(* 1).

(* 1) EFT nr. L 49 af 21.2.1989, s. 26.

2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden

provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles

politik i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i

artikel 201 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller i

artikel 173 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomnergifællesskab.

3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b),

tilbageholder medlemsstaterne 10% til dækning af opkrævningsomkostningerne.

4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som

et resultat af

a) anvendelse af følgende procentsatser på medlemsstaternes

momsberegningsgrundlag:

- 1,32% i 1995

- 1,24% i 1996

- 1,16% i 1997

- 1,08% i 1998

- 1,00% i 1999.

Satsen på 1% for 1999 gælder, indtil denne afgørelse ændres;

b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er

omhandlet i artikel 4, punkt 2). Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen

tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i

finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken

Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om

referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres

momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c).

5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver

medlemsstats BNI.

6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal

den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil

nye satser træder i kraft, jf. dog de bestemmelser, der er vedtaget i henhold

til artikel 8, stk. 2, for så vidt angår den monetære EUGFL-reserve, reserven

til finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande.

7. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i

markedspriser.

ARTIKEL 3

1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,27% af

medlemsstaternes samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.

Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden

1995-1999 ikke overstige følgende procentdele af medlemsstaternes samlede BNI

i det pågældende år:

- 1995: 1,21%

- 1996: 1,22%

- 1997: 1,24%

- 1998: 1,26%

- 1999: 1,27%.

2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på

Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1995-1999, skal styres

på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke

overstiger 1,335% af medlemsstaternes samlede BNI i 1999. Der fastholdes et

bestemt forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til

betaling for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde det

i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.

3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse,

indtil denne afgørelse ændres.

ARTIKEL 4

Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægten.

Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering

bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.

1) Grundbeløbet fastsættes ved:

a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet

foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den

ensartede sats for tidligere regnskabsår,

og

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte

udgifter«

b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte

udgifter«

c) og at multiplicere resultatet med 0,66.

2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved

anvendelsen af dette punkts litra a), b) og c), korrigeret med den fordel for

Det Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og

artikel 2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.

Den fastsættes ved:

a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem:

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede

momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår,

inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som

finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter,

såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var

»udjævnet«,

og

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte

udgifter«

b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte

udgifter«

c) at multiplicere resultatet med 0,66

d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under punkt 1), litra

a), første led, fra indbetalingerne under litra a), første led, i nærværende

punkt og

e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c)

fremkomne beløb.

3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for

referencekompensationen.

ARTIKEL 5

1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende

retningslinjer:

Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af

deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede

indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses

dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to

tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.

2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de

indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c)

og d). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver

medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c) og d).

3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede

beregninger.

4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den

korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele

heri, som er opført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.

ARTIKEL 6

De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondering til finansiering

af alle udgifter, der er opført på budgettet. De indtægter, der er nødvendige

til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, reserven til

finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande, og

som er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når

reserverne tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af disse

reserver vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelse af visse medlemsstaters

bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i artikel 130 L i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

ARTIKEL 7

Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige

de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende

regnskabsår.

Eventuelle overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne vedrørende

EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, eller overskud fra

Garantifonden vedrørende de eksterne foranstaltninger, der er overført til

budgettets oversigt over indtægter, betragtes som egne indtægter.

ARTIKEL 8

1. Fællesskabernes egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra

a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og

administrative bestemmelser, som om nødvendigt tilpasses

fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige

mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne

meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for

nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne

og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i

artikel 2, stk. 1, litra a) til d), fastsatte indtægter til Kommissionens

rådighed.

2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af

retsmæssigheden og den foremelle rigtighed i henhold til artikel 188 C i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, idet denne revision og

kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og effektiviteten af de

nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af grundlaget for de egne

indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at foregribe de

kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats artikel 209,

litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag

af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de bestemmelser, som

er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt bestemmelserne

vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til Kommissionen og

indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.

ARTIKEL 9

Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter

hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI,

som blev indført med virkning indtil 1985 til fordel for Grækenland i henhold

til artikel 127 i tiltrædelsesakten af 1979 og indtil 1991 til fordel for

Spanien og Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af

1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og for

Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel 2,

stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for de

to sidstnævnte medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2,

i denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats,

der var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.

ARTIKEL 10

Kommissionen forelægger inden udgangen af 1999 en rapport om, hvorledes

den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer; rapporten skal bl.a.

indeholde en fornyet gennemgang af korrektioner af budgetuligevægten til

fordel for Det Forenede Kongerige. Den forelægger ligeledes inden udgangen af

1999 en rapport om resultaterne af en undersøgelse af mulighederne for at

indføre en femte indtægtskilde samt om de nærmere detaljer for en eventuel

indførelse af en fast ensartet sats til anvendelse på momsgrundlaget.

ARTIKEL 11

1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet

og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet meddelelse om

afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres respektive

forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige for vedtagelsen af denne

afgørelse.

Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter

modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den

får virkning fra 1. januar 1995.

2.

a) Med forbehold af litra b) ophæves afgørelse 88/376/EØF, Euratom den 1.

januar 1995. Enhver henvisning til Rådets afgørelse af 21. april 1970

angående udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med

Fællesskabernes egne indtægter(* 1), til afgørelse 85/257/EØF, Euratom om

Fællesskabernes ordning med egne indtægter(* 2) eller til afgørelse

88/376/EØF, Euratom skal betragtes som en henvisning til nærværende

afgørelse.

(* 1) EFT nr. L 94 af 28.4.1970, s. 19.

(* 2) EFT nr. L 128 af 14.5.1985, s. 15. Afgørelsen er ophævet ved

afgørelse 88/376/EØF.

b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder

fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra

anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke-reducerede

momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere

regnskabsår.

Artikel 2, 4 og 5 i afgørelse 88/376/EØF, Euratom gælder fortsat for

beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra anvendelsen af

en ensartet sats, der gælder for alle medlemsstater, på det ensartede

momsberegningsgrundlag reduceret til 55% af hver medlemsstats BNI og på

beregningen af den korrektion for budgetmæssig uligevægt, der er indrømmet

Det Forenede Kongerige, for så vidt angår regnskabsårene 1988-1994. I

tilfælde af anvendelse af ovennævnte afgørelses artikel 2, stk. 7, erstattes

momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette stykke nævnte

beregninger for hver berørt medlemsstat og ved betaling af justeringer af

korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.

Udfærdiget i Luxembourg, den 31. oktober 1994

På Rådets vegne

K. Kinkel

Formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter