1994 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ORDNINGEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EGNE INDTÆGTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den af
Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 31. oktober 1994 om
ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.
Oprindeligt fremsat forslag
»Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den
af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 31. oktober
1994 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.«
Bemærkninger til forslaget
1. Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det muligt,
at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere rådsafgørelsen 31. oktober
1994 om De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.
Rådets afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger
efter modtagelsen af den sidste meddelelse fra medlemslandene om afslutningen
af ratifikationsprocedurerne. Rådsafgørelsen får virkning fra 1. januar 1995.
2. I henhold til den gældende rådsafgørelse af 24. juni 1988 om
Fællesskabernes ordning med egne indtægter finansieres det fælles budget
fuldt ud af egne indtægter, som udgøres af told- og landbrugsafgifter,
indbetaling fra medlemsstaterne af en andel af det fælles beregningsgrundlag
for merværdiafgift samt den såkaldte fjerde indtægtskilde, der er baseret på
indbetalinger fra medlemslandene på grundlag af deres andel af EU's samlede
bruttonationalindkomst.
Rådsafgørelsen fastsætter både en overgrænse for andelen af det fælles
beregningsgrundlag for merværdiafgiften, det såkaldte momsloft på 1,4 pct.,
en overgrænse for momsgrundlaget i det enkelte medlemsland på 55 pct. af
bruttonationalindkomsten samt et loft over de samlede egne indtægter på 1,20
pct. af Fællesskabets bruttonationalindkomst. For hvert af årene 1988-92 har
der været fastsat såkaldte underlofter, stigende fra 1,15 pct. i 1988 til
1,20 pct. i 1992.
Den gældende rådsafgørelse fastlægger endvidere en kompensationsordning
for det af Storbritannien rejste budgetproblem. Ifølge rådsafgørelsens
Læs alt
bestemmelser overføres til Storbritannien 66 pct. af det beløb, der udgør
forskellen mellem den britiske andel af moms- og
bruttonationalindkomst-grundlaget og den britiske andel af de samlede
fordelte udbetalinger fra budgettet. Udgiften herved afholdes af de øvrige
medlemsstater i forhold til deres almindelige andel af Fællesskabets samlede
bruttonationalindkomst, idet dog Forbundsrepublikken Tysklands bidrag
reduceres med 1/3.
3. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i
Maastricht i december 1991 fremlagde Kommissionen i februar og marts 1992
»Fra Fællesakten til Maastricht-traktaten - Mål og midler« samt
»Fællesskabets offentlige finanser i tiden frem til 1997«. Disse
meddelelser - den såkaldte Delors 2-pakke - indeholdt forslag om en række
ændringer af finansieringen af Fællesskaberne.
Heriblandt var de væsentligste en gradvis forhøjelse af loftet for de egne
indtægter fra 1,20 pct. i 1992 til 1,37 pct. i 1997 samt en styrkelse af den
sociale samhørighed både gennem budgettets udgiftsside, ved oprettelsen af en
samhørighedsfond, og på budgettets indtægtsside, ved øget anvendelse af
bruttonationalindkomst-bidraget.
På grundlag af disse meddelelser indledtes der i første halvdel af 1992
drøftelser om den fremtidige finansiering. Disse drøftelser førte til enighed
om en finansieringsreform på mødet i Det Europæiske Råd den 11.-12. december
1992 i Edinburgh. Enigheden vedrørte - ud over selve finansieringen, dvs.
loftet over og strukturen i de egne indtægter - også budgetdisciplin og
budgetforvaltning samt princippet om opdeling af udgiftsbudgettet i fem
kategorier; landbrug, struktur, interne politikker, foranstaltninger udadtil
samt administration og bestemmelser om overgrænser for udgifterne i hver af
disse kategorier.
4. Det besluttedes, at de årlige lofter over egne indtægter bliver 1,20
pct. af Fællesskabernes bruttonationalindkomst i 1993, 1,20 pct. i 1994, 1,21
pct. i 1995, 1,22 pct. i 1996, 1,24 pct. i 1997, 1,26 pct. i 1998 og 1,27
pct. i 1999. De egne indtægters struktur ændres således, at loftet for den
ensartede moms nedsættes fra 1,4 til 1,0 pct i ensartede trin i perioden
1995-99. For lande med bruttonationalindkomst pr. indbygger under 90 pct. af
fællesskabsgennemsnittet nedsættes overgrænsen for momsgrundlaget til 50 pct.
i 1995. Denne ændring indføres gradvis i ensartede trin for de andre
medlemsstater i perioden 1995-99. Kommissionen anmodedes om - inden udgangen
af 1999 - at forelægge en undersøgelse af hvilke muligheder, der kan komme på
tale som en femte indtægtskilde.
Til udmøntning af den af Det Europæiske Råd opnåede enighed om den
fremtidige finansiering fremsatte Kommissionen den 13. oktober 1993 et
forslag til ny rådsafgørelse om ordningen for egne indtægter. På basis heraf
vedtog Rådet den 31. oktober 1994 afgørelsen om ordningen for De Europæiske
Fællesskabers egne indtægter. For Danmarks vedkommende blev ikrafttrædelsen
gjort betinget af Folketingets samtykke til ratifikation. Folketingets
markedsudvalg/Europaudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.
5. Retligt har rådsafgørelsen af 31. oktober 1994 samme karakter som
rådsafgørelsen af 24. juni 1988, som den træder i stedet for.
Rådsafgørelsen fastslår (art. 1), at der tillægges Fællesskaberne egne
indtægter, som skal sikre finansieringen af deres budgetter. Fællesskabernes
budget finansieres fuldt ud, uanset andre indtægter, ved hjælp af de egne
indtægter.
Rådsafgørelsen viderefører (art. 2), at Fællesskabernes egne indtægter
udgøres af landbrugsafgifter inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik, told i henhold til den fælles toldtarif, samt told af de
produkter, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul-
og Stålfællesskab, momsbidrag i henhold til det ensartede beregningsgrundlag
samt bidrag fra medlemsstaterne i henhold til deres andel af Fællesskabets
samlede bruttonationalindkomst.
Det fastslås, at beregningsgrundlaget for merværdibidraget for de
medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger i 1991 udgjorde
under 90 % af fællesskabsgennemsnittet, ikke kan overstige 50 pct. af
bruttonationalindkomsten. For de øvrige medlemsstater begrænses grundlaget
til følgende procentdele af bruttonationalindkomsten: 54 pct. i 1995, 53 pct.
i 1996, 52 pct. i 1997, 51 pct. 1998 og 50 pct. i 1999. Endvidere nedsættes
beregningsgrundlaget for den ensartede momssats til 1,32 pct. af
bruttonationalindkomsten i 1995, 1,24 pct. i 1996, 1,16 pct. i 1997, 1,08
pct. i 1998 og endeligt til 1,00 pct. i 1999.
Rådsafgørelsen fastlægger (art. 3) loftet for Fællesskabernes egne
indtægter til 1,27 pct. af medlemsstaternes bruttonationalindkomst med hensyn
til betalingsbevillinger (betalingsbevillinger dækker de udgifter, som følger
af opfyldelsen af forpligtelser, indgået i det pågældende og/eller de
forudgående regnskabsår). For hvert af årene 1995 til 1999 fastsættes
underlofter stigende fra 1,21 i 1995 til 1,27 i 1999.
Endvidere fastslås det, at forpligtelsesbevillingerne, der opføres på
Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1995-1999, skal styres
på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke
overstiger 1,335 pct. af medlemsstaternes bruttonationalindkomst i 1999
(forpligtelsesbevillinger dækker de retlige forpligtelser, der indgås i det
pågældende regnskabsår i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse
strækker sig over flere regnskabsår).
Rådsafgørelsen viderefører (art. 4 og 5) de grundliggende principper for
beregning og finansiering af den britiske kompensationsordning.
Rådsafgørelsen viderefører (art. 6), at de egne indtægter anvendes uden
sondring til finansiering af alle udgifter, der er opført på budgettet.
Indtægter til finansiering af reserverne opkræves først ved træk på disse.
Rådsafgørelsen viderefører (art. 7), at overskud fremføres til det
følgende regnskabsår.
Bestemmelserne vedr. medlemsstaternes opkrævning af de egne indtægter samt
revision og kontrol heraf videreføres ligeledes (art. 8).
Dette gælder tillige tilbageførslen af visse egne indtægter til
Grækenland, Portugal og Spanien (art. 9). Refusionsordningen, der var en del
af tiltrædelsesgrundlaget for disse lande, er afviklet og der udestår alene
mindre justeringer.
Rådsafgørelsen fastslår (art. 10), at Kommissionen inden udgangen af 1999
skal forelægge en beretning om, hvorledes den nye ordning for de egne
indtægter fungerer. Rapporten skal bl.a. indeholde en fornyet gennemgang af
korrektioner af budgetuligevægten til fordel for Storbritannien.
Kommissionen skal ligeledes inden udgangen af 1999 forelægge en rapport om
mulighederne for at indføre en femte indtægtskilde samt om de nærmere
detaljer for en evt. ensartet sats til anvendelse på momsgrundlaget.
Rådsafgørelsen fastlægger (art. 11) de nærmere bestemmelser for
ikrafttræden m.v.
6. Rådsafgørelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Rådsafgørelsen ændrer imidlertid, som aftalt af Det Europæiske Råd i
Edinburgh den 11.-12. december 1992, de egne indtægters sammensætning i
retning af øget anvendelse af bruttonationalindkomst-bidraget og mindre
anvendelse af moms-bidraget. Det indebærer, at bidraget til det fælles budget
for de medlemsstater, hvis andel af Fællesskabets samlede
bruttonationalindkomst er større end deres andel af Fællesskabets samlede
momsgrundlag, stiger. Det gælder bl.a. Danmark.
Hertil kommer, at den forhøjelse af loftet for de egne indtægter, der
ligeledes blev aftalt af Det Europæiske Råd i Edinburgh den 11.-12. december
1992, såfremt den udnyttes ved vedtagelsen af de årlige budgetter, indebærer
øgede bidrag til det fælles budget.
RÅDETS AFGØRELSE AF 31. OKTOBER 1994
OM ORDNINGEN FOR
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EGNE INDTÆGTER
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
særlig artikel 201,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab, særlig artikel 173,
under henvisning til forslag fra Kommissionen(* 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(* 2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(* 3),
og
ud fra følgende betragtninger:
Ved Rådets afgørelse 88/376/EØF, Euratom af 24. juni 1988 om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter(* 4) blev disses sammensætning ændret og
udvidet ved en reduktion af beregningsgrundlaget for merværdiafgiften,
således at dette højst kan udgøre 55 pct. af landets årlige
bruttonationalindkomst i markedspriser, i det følgende benævnt
»BNI«, dog således at maksimalsatsen på 1,4 pct. blev fastholdt,
samt ved indførelse af en supplerende indtægtskilde baseret på
medlemsstaternes samlede BNI;
(* 1) EFT nr. C 300 af 6.11.1993, s. 17.
(* 2) EFT nr. C 61 af 28.2.1994, s. 102.
(* 3) EFT nr. C 52 af 19.2.1994, s. 1.
(* 4) EFT nr. L 185 af 15.7.1988, s. 24.
Det Europæiske Råd nåede frem til en række konklusioner herom på mødet i
Edinburgh den 11. og 12. december 1992;
Fællesskaberne bør råde over de indtægter, der er nødvendige til
finansieringen af deres politikker;
ifølge disse konklusioner vil Fællesskaberne indtil 1999 kunne disponere
over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,27 pct. af
medlemsstaternes BNI;
for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne
indtægter, der stilles til Fællesskabernes rådighed for perioden 1995-1999,
ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af medlemsstaternes samlede
BNI for det pågældende år;
der fastsættes et samlet loft på 1,335 pct. af medlemsstaternes BNI for
forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i
forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;
disse lofter bør gælde, indtil denne afgørelse ændres;
for at tage hensyn til de forskellige medlemsstaters evne til at bidrage
til de egne indtægter og, for de mindst velstående landes vedkommende, at
korrigere de regressive elementer i den nuværende ordning - i
overensstemmelse med protokollen om den økonomiske og sociale samhørighed,
der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union - bør der foretages en
ny ændring af reglerne for Fællesskabernes finansiering;
- loftet for den ensartede sats, der skal anvendes på de enkelte
medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften sænkes fra
1,4 pct. til 1 pct. i ensartede trin i perioden 1995-1999,
- for medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger i 1991 udgjorde under 90 pct.
af fællesskabsgennemsnittet - nemlig Grækenland, Spanien, Irland og Portugal
- begrænses beregningsgrundlaget for merværdiafgiften fra 1995 til 50 pct. af
den pågældende medlemsstats BNI, og for de øvrige medlemsstater nedsættes
beregningsgrundlaget fra 55 pct. til 50 pct, i ensartede trin i perioden
1995-1999;
Det Europæiske Råd har flere gange behandlet spørgsmålet om korrektion af
budgetuligevægten, især på samlingen den 25. og 26. juni 1984;
Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde den 11. og 12. december 1992 den
beregningsmetode for korrektion af budgetuligevægten, som er fastsat i
afgørelse 88/376/EØF, Euratom;
der bør drages omsorg for, at budgetuligevægten korrigeres på en sådan
måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for
Fællesskabernes politik;
der gælder særlige bestemmelser for den monetære reserve, i det følgende
benævnt »monetær EUGFL-reserve«;
i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd skal der afsættes to
reserver på budgettet; dvs. reserven til finansiering af lånegarantifonden og
reserven til nødhjælp i tredjelande; der fastsættes særlige bestemmelser for
disse reserver;
Kommissionen forelægger inden udgangen af 1999 en rapport om, hvorledes
ordningen fungerer; rapporten skal bl.a. indeholde en fornyet gennemgang af
korrektionen af budgetuligevægten til fordel for Det Forenede Kongerige;
Kommissionen forelægger ligeledes inden udgangen af 1999 en rapport om
resultaterne af en undersøgelse af mulighederne for at indføre en femte
indtægtskilde samt om de nærmere detaljer for en eventuel indførelse af en
fast ensartet sats til anvendelse på momsgrundlaget;
der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning,
som blev indført ved afgørelse 88/376/EØF, Euratom, til den ordning, som
indføres ved nærværende afgørelse;
Det Europæiske Råd har vedtaget, at denne afgørelse skal have virkning fra
den 1. januar 1995 -
FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT
VEDTAGE;
ARTIKEL 1
Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen
af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte
fremgangsmåde.
Fællesskabernes budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved
hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.
ARTIKEL 2
1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter
provenuet af:
a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter
og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er
pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for
rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der
er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker;
b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af
Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med
ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab;
c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på
momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i
henhold til fællesskabsregler. Det grundlag, som skal tages i betragtning med
henblik på denne afgørelse, begrænses imidlertid fra 1995 til at udgøre 50%
af BNI for de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger i 1991 udgjorde under 90%
af fællesskabsgennemsnittet; for de øvrige medlemsstater begrænses grundlaget
til følgende procentdele af deres BNI:
- 54% i 1995
- 53% i 1996
- 52% i 1997
- 51% i 1998
- 50% i 1999.
Den reduktionssats på 50% af BNI, der er fastsat for samtlige
medlemsstater i 1999, gælder, indtil denne afgørelse ændres;
d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af
budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle
medlemsstaternes BNI, der opstilles efter de fællesskabsregler, der er
omhandlet i direktiv 89/130/EØF, Euratom(* 1).
(* 1) EFT nr. L 49 af 21.2.1989, s. 26.
2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden
provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles
politik i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i
artikel 201 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller i
artikel 173 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomnergifællesskab.
3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b),
tilbageholder medlemsstaterne 10% til dækning af opkrævningsomkostningerne.
4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som
et resultat af
a) anvendelse af følgende procentsatser på medlemsstaternes
momsberegningsgrundlag:
- 1,32% i 1995
- 1,24% i 1996
- 1,16% i 1997
- 1,08% i 1998
- 1,00% i 1999.
Satsen på 1% for 1999 gælder, indtil denne afgørelse ændres;
b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er
omhandlet i artikel 4, punkt 2). Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen
tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i
finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken
Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om
referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres
momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c).
5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver
medlemsstats BNI.
6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal
den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil
nye satser træder i kraft, jf. dog de bestemmelser, der er vedtaget i henhold
til artikel 8, stk. 2, for så vidt angår den monetære EUGFL-reserve, reserven
til finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande.
7. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i
markedspriser.
ARTIKEL 3
1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,27% af
medlemsstaternes samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.
Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden
1995-1999 ikke overstige følgende procentdele af medlemsstaternes samlede BNI
i det pågældende år:
- 1995: 1,21%
- 1996: 1,22%
- 1997: 1,24%
- 1998: 1,26%
- 1999: 1,27%.
2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på
Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1995-1999, skal styres
på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke
overstiger 1,335% af medlemsstaternes samlede BNI i 1999. Der fastholdes et
bestemt forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til
betaling for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde det
i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.
3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse,
indtil denne afgørelse ændres.
ARTIKEL 4
Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægten.
Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering
bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.
1) Grundbeløbet fastsættes ved:
a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet
foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den
ensartede sats for tidligere regnskabsår,
og
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte
udgifter«
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte
udgifter«
c) og at multiplicere resultatet med 0,66.
2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved
anvendelsen af dette punkts litra a), b) og c), korrigeret med den fordel for
Det Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og
artikel 2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.
Den fastsættes ved:
a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem:
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede
momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår,
inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som
finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter,
såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var
»udjævnet«,
og
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte
udgifter«
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte
udgifter«
c) at multiplicere resultatet med 0,66
d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under punkt 1), litra
a), første led, fra indbetalingerne under litra a), første led, i nærværende
punkt og
e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c)
fremkomne beløb.
3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for
referencekompensationen.
ARTIKEL 5
1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende
retningslinjer:
Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af
deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede
indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses
dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to
tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.
2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de
indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c)
og d). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver
medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c) og d).
3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede
beregninger.
4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den
korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele
heri, som er opført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.
ARTIKEL 6
De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondering til finansiering
af alle udgifter, der er opført på budgettet. De indtægter, der er nødvendige
til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, reserven til
finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande, og
som er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når
reserverne tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af disse
reserver vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelse af visse medlemsstaters
bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i artikel 130 L i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
ARTIKEL 7
Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige
de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende
regnskabsår.
Eventuelle overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne vedrørende
EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, eller overskud fra
Garantifonden vedrørende de eksterne foranstaltninger, der er overført til
budgettets oversigt over indtægter, betragtes som egne indtægter.
ARTIKEL 8
1. Fællesskabernes egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra
a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og
administrative bestemmelser, som om nødvendigt tilpasses
fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige
mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne
meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for
nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne
og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i
artikel 2, stk. 1, litra a) til d), fastsatte indtægter til Kommissionens
rådighed.
2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af
retsmæssigheden og den foremelle rigtighed i henhold til artikel 188 C i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, idet denne revision og
kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og effektiviteten af de
nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af grundlaget for de egne
indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at foregribe de
kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats artikel 209,
litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag
af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de bestemmelser, som
er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt bestemmelserne
vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til Kommissionen og
indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.
ARTIKEL 9
Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter
hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI,
som blev indført med virkning indtil 1985 til fordel for Grækenland i henhold
til artikel 127 i tiltrædelsesakten af 1979 og indtil 1991 til fordel for
Spanien og Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af
1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og for
Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel 2,
stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for de
to sidstnævnte medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2,
i denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats,
der var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.
ARTIKEL 10
Kommissionen forelægger inden udgangen af 1999 en rapport om, hvorledes
den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer; rapporten skal bl.a.
indeholde en fornyet gennemgang af korrektioner af budgetuligevægten til
fordel for Det Forenede Kongerige. Den forelægger ligeledes inden udgangen af
1999 en rapport om resultaterne af en undersøgelse af mulighederne for at
indføre en femte indtægtskilde samt om de nærmere detaljer for en eventuel
indførelse af en fast ensartet sats til anvendelse på momsgrundlaget.
ARTIKEL 11
1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet
og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet meddelelse om
afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres respektive
forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige for vedtagelsen af denne
afgørelse.
Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter
modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den
får virkning fra 1. januar 1995.
2.
a) Med forbehold af litra b) ophæves afgørelse 88/376/EØF, Euratom den 1.
januar 1995. Enhver henvisning til Rådets afgørelse af 21. april 1970
angående udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med
Fællesskabernes egne indtægter(* 1), til afgørelse 85/257/EØF, Euratom om
Fællesskabernes ordning med egne indtægter(* 2) eller til afgørelse
88/376/EØF, Euratom skal betragtes som en henvisning til nærværende
afgørelse.
(* 1) EFT nr. L 94 af 28.4.1970, s. 19.
(* 2) EFT nr. L 128 af 14.5.1985, s. 15. Afgørelsen er ophævet ved
afgørelse 88/376/EØF.
b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder
fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra
anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke-reducerede
momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere
regnskabsår.
Artikel 2, 4 og 5 i afgørelse 88/376/EØF, Euratom gælder fortsat for
beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra anvendelsen af
en ensartet sats, der gælder for alle medlemsstater, på det ensartede
momsberegningsgrundlag reduceret til 55% af hver medlemsstats BNI og på
beregningen af den korrektion for budgetmæssig uligevægt, der er indrømmet
Det Forenede Kongerige, for så vidt angår regnskabsårene 1988-1994. I
tilfælde af anvendelse af ovennævnte afgørelses artikel 2, stk. 7, erstattes
momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette stykke nævnte
beregninger for hver berørt medlemsstat og ved betaling af justeringer af
korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.
Udfærdiget i Luxembourg, den 31. oktober 1994
På Rådets vegne
K. Kinkel
Formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 1. december 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter Retsinformation · 29. november 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter Retsinformation · 13. november 2014
- 1985 BSF 3 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 7. MAJ 1985 OM FÆLLESSKABERNES ORDNING MED EGNE INDTÆGTER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BSF 1 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 24. JUNI 1988 OM ORDNINGEN FOR FÆLLESSKABERNES EGNE INDTÆGTER Retsinformation · 17. maj 1989
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012