1988 BSF 1 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 24. JUNI 1988 OM ORDNINGEN FOR FÆLLESSKABERNES EGNE INDTÆGTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den
efterfølgende gengivne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber
trufne afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes
egne indtægter.
Rådets afgørelse
af 24. juni 1988 om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 199 og 201,
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab, særlig artikel 171 og 173,
under henvisning til forslag fra Kommissionen1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og
ud fra følgende betragtninger:
Ved Rådets afgørelse (85/257/EØF, Euratom) af 7. maj 1985 om
Fællesskabernes ordning med egne indtægter4), senest ændret ved Den
Europæiske Fælles Akt, blev den maksimalsats, som anvendes på det ensartede
grundlag for merværdiafgiften, (momsen), og som tidligere var blevet fastsat
til 1 pct. ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af
medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter5), i
det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april 1970«, forhøjet til
1,4 pct. for hver medlemsstat;
loftet på 1,4 pct. har vist sig at være utilstrækkeligt til dækning af
Fællesskabets anslåede udgifter;
undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt har åbnet nye perspektiver for
Fællesskabet; i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab er det bestemt, at det indre marked skal gennemføres inden den 31.
december 1992;
Læs alt
Fællesskabet bør råde over stabile og sikre indtægter, således at det kan
sanere den nuværende situation og gennemføre de fælles politikker; disse
indtægter bør baseres på de udgifter, der anses for nødvendige hertil, og som
er fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som får virkning den 1. juli 1988;
på mødet i Bruxelles den 11., 12. og 13. februar 1988 nåede Det Europæiske
Råd frem til en række konklusioner herom;
ifølge disse konklusioner vil Fællesskabet indtil 1992 kunne disponere
over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,2 pct. af
medlemsstaternes samlede årlige bruttonationalindkomster i markedspriser, i
det følgende benævnt »BNI«;
for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne
indtægter, der stilles til Fællesskabets rådighed for perioden 1988-1992,
ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af Fællesskabets samlede BNI
for det pågældende år; denne procentsats skal fremkomme ved anvendelsen af de
grundprincipper, som er fastsat for væksten i Fællesskabets udgifter i Det
Europæiske Råds konklusioner vedrørende budgetdisciplin og budgetforvaltning,
med en sikkerhedsmargen på 0,03 pct. af Fællesskabets BNI med henblik på
uforudsete udgifter;
et samlet loft på 1,30 pct. af medlemsstaternes BNI fastsættes for
forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i
forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;
disse lofter bør gælde indtil denne afgørelse ændres;
for at der kan skabes større overensstemmelse mellem de beløb, som de
enkelte medlemsstater indbetaler, og deres bidragsevne, bør sammensætningen
af Fællesskabets egne indtægter ændres og udvides; det vil derfor være
hensigtsmæssigt:
- at fastsætte den maksimalsats, som skal anvendes på de enkelte
medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, til 1,4
pct., idet dette grundlag dog ikke kan overstige 55 pct. af landets BNI,
- at indføre en supplerende indtægtskilde, som åbner mulighed for at sikre
budgetmæssig ligevægt mellem indtægter og udgifter, og som er baseret på
medlemsstaternes samlede BNI; med henblik herpå vil Rådet vedtage et direktiv
om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser
(BNImp);
tolden på produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab, bør medregnes i Fællesskabernes egne
indtægter;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. juni 1984
vedrørende korrektionen af budgetuligevægtene finder anvendelse, så længe
denne afgørelse er gældende; den nuværende kompensationsordning bør
imidlertid tilpasses for at tage hensyn til »udjævningen« af
beregningsgrundlaget for momsen og til indførelsen af en supplerende indtægt,
og den bør give mulighed for at finansiere korrektionen på grundlag af en
BNI-nøgle; denne tilpasning har til formål at sikre, at Det Forenede
Kongeriges momsandel erstattes med dets andel i betalingerne på grundlag af
3. og 4. indtægtskilde (de indtægter, der hidrører fra henholdsvis moms og
BNI), samt at sikre, at den virkning for et givet år for Det Forenede
Kongerige af »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og af
indførelsen af 4. indtægtskilde, som ikke kompenseres med denne ændring,
korrigeres ved en tilpasning af kompensationen for det pågældende år;
Spaniens og Portugals bidrag bør reduceres i henhold til de bestemmelser, der
er fastsat i artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af 1985;
der bør drages omsorg for, at budgetuligevægtene korrigeres på en sådan
måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for
Fællesskabets politik;
i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11., 12. og 13. februar 1988
er det bestemt, at der på Fællesskabets budget skal afsættes en monetær
reserve, i det følgende benævnt »monetær EUGFL-reserve«, som skal
afbøde de følger, som betydelige og uforudsete udsving i pariteten mellem ECU
og dollar har for udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond
for Landbruget (FEOGA), Garantisektionen; der fastsættes særlige bestemmelser
vedrørende denne reserve;
der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning,
som blev indført ved afgørelse 85/257/EØF, Euratom, til den ordning, som
indføres ved nærværende afgørelse;
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 11., 12. og 13. februar 1988, at
denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 1988 -
FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT
VEDTAGE:
Artikel 1
Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen
af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte
fremgangsmåde.
Fællesskabets budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved
hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.
Artikel 2
1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter
provenuet af:
a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter
og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er
pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for
rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der
er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker,
b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af
Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med
ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under Traktaten
om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på
momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i
henhold til fællesskabsregler; det grundlag, som en medlemsstat skal tage i
betragtning med henblik på denne afgørelse, kan dog ikke overstige 55 pct. af
medlemsstaternes BNI,
d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af
budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle
medlemsstaternes BNI, der opstilles efter fællesskabsregler, vil blive
omhandlet i et direktiv, der skal vedtages på grundlag af artikel 8, stk. 2,
i denne afgørelse.
2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden
provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles
politik i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i
artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
eller i artikel 173 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab.
3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b),
tilbageholder medlemsstaterne 10 pct. til dækning af
opkrævningsomkostningerne.
4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som
et resultat af:
a) anvendelse af satsen på 1,4 pct. på medlemsstaternes
momsberegningsgrundlag,
b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 2. Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen
tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i
finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken
Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om
referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres
momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c).
For 1988 nedsættes bruttoreferencekompensationen med 780 mio. ECU.
5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver
medlemsstats BNI.
6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal
den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil
nye satser træder i kraft, medmindre andet vedtages i henhold til artikel 8,
stk. 2, som følge af oprettelsen af en monetær EUGFL-reserve på budgettet.
7. Uanset stk. 1, litra c), og såfremt reglerne vedrørende fastlæggelse af
det ensartede momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle
medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det
finansielle bidrag, som en medlemsstat, der endnu ikke anvender dette
ensartede grundlag, skal indbetale til Fællesskabernes budget i stedet for
momsen, fastsættes på grundlag af forholdet mellem den pågældende
medlemsstats bruttonationalindkomst i markedspriser i de første tre år af
femårsperioden forud for det pågældende år og medlemsstaternes samlede
bruttonationalindkomst i markedspriser. Denne undtagelsesbestemmelse
bortfalder, når reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede
momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.
8. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i
markedspriser.
Artikel 3
1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,20 pct. af
Fællesskabets samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.
Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden
1988-1992 ikke overstige følgende procentdele af Fællesskabets samlede BNI i
det pågældende år:
1988: 1,15 pct.
1989: 1,17 pct.
1990: 1,18 pct.
1991: 1,19 pct.
1992: 1,20 pct.
2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på
Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1988-1992, skal styres
på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke
overstiger 1,30 pct. af Fællesskabets samlede BNI i 1992. Der fastholdes et
nøje forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til
betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde
det i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.
3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse,
indtil denne afgørelse ændres.
Artikel 4
Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægtene.
Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering
bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.
1) Grundbeløbet fastsættes ved:
a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet
foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den
ensartede sats for tidligere regnskabsår, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte
udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte
udgifter«;
c) og at multiplicere resultatet med 0,66;
2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved
anvendelsen af litra a), b) og c) nedenfor, korrigeret med den fordel for Det
Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og artikel
2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.
Referencekompensationen fastsættes ved:
a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem:
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede
momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår,
inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som
finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter,
såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var
»udjævnet«, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte
udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte
udgifter«;
c) at multiplicere resultatet med 0,66;
d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under stk. 1, litra a),
første led, fra indbetalingerne under stk. 2, litra a), første led; og
e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c)
fremkomne beløb.
3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for
referencekompensationen.
Artikel 5
1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende
retningslinjer:
Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af
deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede
indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses
dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to
tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.
2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de
indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra
c). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver
medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), idet satsen
dog ikke må overstige 1,4 pct. af momsberegningsgrundlaget, og til artikel 2,
stk. 1, litra d).
3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede
beregninger.
4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den
korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele
heri, som er anført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.
Artikel 6
De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af
alle udgifter, der er opført på Fællesskabernes budget. De indtægter, der er
nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, og som
er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når reserven
tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af denne reserve
vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelsen af visse
medlemsstaters bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i
EØF-Traktatens artikel 130 L i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab.
Artikel 7
Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige
de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende
regnskabsår. Et overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne
vedrørende EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, betragtes dog
som egne indtægter.
Artikel 8
1. Fællesskabets egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra
a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og
administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses
fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige
mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne
meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for
nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne
og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i
artikel 2, stk. 1, litra a)-d), fastsatte indtægter til Kommissionens
rådighed.
2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af
retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til artikel 206 a i
Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, idet denne
revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og
effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af
grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at
foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats
artikel 209, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed
på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de
bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt
bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til
kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.
Artikel 9
Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter
hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI,
som blev indført med virkning indtil 1991 til fordel for Kongeriget Spanien
og Republikken Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i Tiltrædelsesakten
af 1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og
for Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel
2, stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for
disse to medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2, i
denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats, der
var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.
Artikel 10
Kommissionen forelægger inden udgangen af 1991 en beretning om, hvorledes
den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer, og den tager i denne
forbindelse spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægtene til fordel for
Det Forenede Kongerige op til fornyet overvejelse.
Artikel 11
1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet
for De Europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet for De
Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i
henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige
for vedtagelsen af denne afgørelse.
Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter
modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den
får virkning fra 1. januar 1988.
2. a) Med forbehold af litra b) og c) ophæves afgørelse 85/257/EØF,
Euratom, den 1. januar 1988. Enhver henvisning til afgørelsen af 21. april
1970 eller til afgørelse 85/257/EØF, Euratom, skal betragtes som en
henvisning til nærværende afgørelse.
b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder
fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra
anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke »udjævnede«
momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere
regnskabsår. Den reduktion, som Det Forenede Kongerige i 1988 skal have for
de foregående regnskabsår, beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel 3, stk. 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i ovennævnte afgørelse.
Denne reduktion finansieres af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med
artikel 5, stk. 1, i nærværende afgørelse. Beløbene svarende til reduktionen
og finansieringen heraf modregnes i momsindbetalingerne i henhold til artikel
5, stk. 2, i nærværende afgørelse. I tilfælde af anvendelse af artikel 2,
stk. 7, erstattes momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette
stykke nævnte beregninger for hver berørt medlemsstat, og ved betaling af
justeringer af korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.
c) Bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 85/257/EØF, Euratom,
gælder fortsat for de finansielle bidrag, som er nødvendige til at finansiere
fuldførelsen af det supplerende program 1984-1987 »Drift af
HFR-reaktoren«.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1988
På Rådets vegne
M. Bangemann
Formand
Oprindeligt fremsat forslag
Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den
efterfølgende gengivne af Rådet for De europæiske Fællesskaber trufne
afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter.
Rådets afgørelse
af 24. juni 1988 om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 199 og 201,
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab, særlig artikel 171 og 173,
under henvisning til forslag fra Kommissionen1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og
ud fra følgende betragtninger:
Ved Rådets afgørelse (85/257/EØF, Euratom) af 7. maj 1985 om
Fællesskabernes ordning med egne indtægter4), senest ændret ved Den
Europæiske Fælles Akt, blev den maksimalsats, som anvendes på det ensartede
grundlag for merværdiafgiften, (momsen), og som tidligere var blevet fastsat
til 1 pct. ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af
medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter5), i
det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april 1970«, forhøjet til
1,4 pct. for hver medlemsstat;
loftet på 1,4 pct. har vist sig at være utilstrækkeligt til dækning af
Fællesskabets anslåede udgifter;
undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt har åbnet nye perspektiver for
Fællesskabet; i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab er det bestemt, at det indre marked skal gennemføres inden den 31.
december 1992;
Fællesskabet bør råde over stabile og sikre indtægter, således at det kan
sanere den nuværende situation og gennemføre de fælles politikker; disse
indtægter bør baseres på de udgifter, der anses for nødvendige hertil, og som
er fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som får virkning den 1. juli 1988;
på mødet i Bruxelles den 11., 12. og 13. februar 1988 nåede Det Europæiske
Råd frem til en række konklusioner herom;
ifølge disse konklusioner vil Fællesskabet indtil 1992 kunne disponere
over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,2 pct. af
medlemsstaternes samlede årlige bruttonationalindkomster i markedspriser, i
det følgende benævnt »BNI«;
for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne
indtægter, der stilles til Fællesskabets rådighed for perioden 1988-1992,
ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af Fællesskabets samlede BNI
for det pågældende år; denne procentsats skal fremkomme ved anvendelsen af de
grundprincipper, som er fastsat for væksten i Fællesskabets udgifter i Det
Europæiske Råds konklusioner vedrørende budgetdisciplin og budgetforvaltning,
med en sikkerhedsmargen på 0,03 pct. af Fællesskabets BNI med henblik på
uforudsete udgifter;
et samlet loft på 1,30 pct. af medlemsstaternes BNI fastsættes for
forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i
forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;
disse lofter bør gælde indtil denne afgørelse ændres;
for at der kan skabes større overensstemmelse mellem de beløb, som de
enkelte medlemsstater indbetaler, og deres bidragsevne, bør sammensætningen
af Fællesskabets egne indtægter ændres og udvides; det vil derfor være
hensigtsmæssigt:
- at fastsætte den maksimalsats, som skal anvendes på de enkelte
medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, til 1,4
pct., idet dette grundlag dog ikke kan overstige 55 pct. af landets BNI,
- at indføre en supplerende indtægtskilde, som åbner mulighed for at sikre
budgetmæssig ligevægt mellem indtægter og udgifter, og som er baseret på
medlemsstaternes samlede BNI; med henblik herpå vil Rådet vedtage et direktiv
om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser
(BNImp);
tolden på produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab, bør medregnes i Fællesskabernes egne
indtægter;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. juni 1984
vedrørende korrektionen af budgetuligevægtene finder anvendelse, så længe
denne afgørelse er gældende; den nuværende kompensationsordning bør
imidlertid tilpasses for at tage hensyn til »udjævningen« af
beregningsgrundlaget for momsen og til indførelsen af en supplerende indtægt,
og den bør give mulighed for at finansiere korrektionen på grundlag af en
BNI-nøgle; denne tilpasning har til formål at sikre, at Det Forenede
Kongeriges momsandel erstattes med dets andel i betalingerne på grundlag af
3. og 4. indtægtskilde (de indtægter, der hidrører fra henholdsvis moms og
BNI), samt at sikre, at den virkning for et givet år for Det Forenede
Kongerige af »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og af
indførelsen af 4. indtægtskilde, som ikke kompenseres med denne ændring,
korrigeres ved en tilpasning af kompensationen for det pågældende år;
Spaniens og Portugals bidrag bør reduceres i henhold til de bestemmelser, der
er fastsat i artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af 1985;
der bør drages omsorg for, at budgetuligevægtene korrigeres på en sådan
måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for
Fællesskabets politik;
i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11., 12. og 13. februar 1988
er det bestemt, at der på Fællesskabets budget skal afsættes en monetær
reserve, i det følgende benævnt »monetær EUGFL-reserve«, som skal
afbøde de følger, som betydelige og uforudsete udsving i pariteten mellem ECU
og dollar har for udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond
for Landbruget (FEOGA), Garantisektionen; der fastsættes særlige bestemmelser
vedrørende denne reserve;
der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning,
som blev indført ved afgørelse 85/257/EØF, Euratom, til den ordning, som
indføres ved nærværende afgørelse;
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 11., 12. og 13. februar 1988, at
denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 1988 -
FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT
VEDTAGE:
Artikel 1
Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen
af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte
fremgangsmåde.
Fællesskabets budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved
hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.
Artikel 2
1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter
provenuet af:
a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter
og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er
pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for
rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der
er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker,
b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af
Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med
ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under Traktaten
om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på
momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i
henhold til fællesskabsregler; det grundlag, som en medlemsstat skal tage i
betragtning med henblik på denne afgørelse, kan dog ikke overstige 55 pct. af
medlemsstaternes BNI,
d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af
budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle
medlemsstaternes BNI, der opstilles efter fællesskabsregler, vil blive
omhandlet i et direktiv, der skal vedtages på grundlag af artikel 8, stk. 2,
i denne afgørelse.
2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden
provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles
politik i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i
artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
eller i artikel 173 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab.
3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b),
tilbageholder medlemsstaterne 10 pct. til dækning af
opkrævningsomkostningerne.
4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som
et resultat af:
a) anvendelse af satsen på 1,4 pct. på medlemsstaternes
momsberegningsgrundlag,
b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 2. Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen
tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i
finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken
Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om
referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres
momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c).
For 1988 nedsættes bruttoreferencekompensationen med 780 mio. ECU.
5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver
medlemsstats BNI.
6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal
den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil
nye satser træder i kraft, medmindre andet vedtages i henhold til artikel 8,
stk. 2, som følge af oprettelsen af en monetær EUGFL-reserve på budgettet.
7. Uanset stk. 1, litra c), og såfremt reglerne vedrørende fastlæggelse af
det ensartede momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle
medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det
finansielle bidrag, som en medlemsstat, der endnu ikke anvender dette
ensartede grundlag, skal indbetale til Fællesskabernes budget i stedet for
momsen, fastsættes på grundlag af forholdet mellem den pågældende
medlemsstats bruttonationalindkomst i markedspriser i de første tre år af
femårsperioden forud for det pågældende år og medlemsstaternes samlede
bruttonationalindkomst i markedspriser. Denne undtagelsesbestemmelse
bortfalder, når reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede
momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.
8. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i
markedspriser.
Artikel 3
1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,20 pct. af
Fællesskabets samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.
Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden
1988-1992 ikke overstige følgende procentdele af Fællesskabets samlede BNI i
det pågældende år:
1988: 1,15 pct.
1989: 1,17 pct.
1990: 1,18 pct.
1991: 1,19 pct.
1992: 1,20 pct.
2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på
Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1988-1992, skal styres
på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke
overstiger 1,30 pct. af Fællesskabets samlede BNI i 1992. Der fastholdes et
nøje forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til
betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde
det i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.
3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse,
indtil denne afgørelse ændres.
Artikel 4
Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægtene.
Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering
bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.
1) Grundbeløbet fastsættes ved:
a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet
foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den
ensartede sats for tidligere regnskabsår, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte
udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte
udgifter«;
c) og at multiplicere resultatet med 0,66;
2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved
anvendelsen af litra a), b) og c) nedenfor, korrigeret med den fordel for Det
Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og artikel
2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.
Referencekompensationen fastsættes ved:
a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem:
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede
momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår,
inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som
finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter,
såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var
»udjævnet«, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte
udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte
udgifter«;
c) at multiplicere resultatet med 0,66;
d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under stk. 1, litra a),
første led, fra indbetalingerne under stk. 2, litra a), første led; og
e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c)
fremkomne beløb.
3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for
referencekompensationen.
Artikel 5
1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende
retningslinjer:
Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af
deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede
indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses
dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to
tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.
2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de
indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra
c). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver
medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), idet satsen
dog ikke må overstige 1,4 pct. af momsberegningsgrundlaget, og til artikel 2,
stk. 1, litra d).
3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede
beregninger.
4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den
korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele
heri, som er anført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.
Artikel 6
De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af
alle udgifter, der er opført på Fællesskabernes budget. De indtægter, der er
nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, og som
er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når reserven
tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af denne reserve
vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelsen af visse
medlemsstaters bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i
EØF-Traktatens artikel 130 L i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab.
Artikel 7
Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige
de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende
regnskabsår. Et overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne
vedrørende EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, betragtes dog
som egne indtægter.
Artikel 8
1. Fællesskabets egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra
a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og
administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses
fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige
mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne
meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for
nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne
og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i
artikel 2, stk. 1, litra a)-d), fastsatte indtægter til Kommissionens
rådighed.
2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af
retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til artikel 206 a i
Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, idet denne
revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og
effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af
grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at
foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats
artikel 209, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed
på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de
bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt
bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til
kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.
Artikel 9
Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter
hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI,
som blev indført med virkning indtil 1991 til fordel for Kongeriget Spanien
og Republikken Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i Tiltrædelsesakten
af 1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og
for Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel
2, stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for
disse to medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2, i
denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats, der
var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.
Artikel 10
Kommissionen forelægger inden udgangen af 1991 en beretning om, hvorledes
den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer, og den tager i denne
forbindelse spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægtene til fordel for
Det Forenede Kongerige op til fornyet overvejelse.
Artikel 11
1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet
for De Europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet for De
Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i
henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige
for vedtagelsen af denne afgørelse.
Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter
modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den
får virkning fra 1. januar 1988.
2. a) Med forbehold af litra b) og c) ophæves afgørelse 85/257/EØF,
Euratom, den 1. januar 1988. Enhver henvisning til afgørelsen af 21. april
1970 eller til afgørelse 85/257/EØF, Euratom, skal betragtes som en
henvisning til nærværende afgørelse.
b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder
fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra
anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke »udjævnede«
momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere
regnskabsår. Den reduktion, som Det Forenede Kongerige i 1988 skal have for
de foregående regnskabsår, beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel 3, stk. 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i ovennævnte afgørelse.
Denne reduktion finansieres af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med
artikel 5, stk. 1, i nærværende afgørelse. Beløbene svarende til reduktionen
og finansieringen heraf modregnes i momsindbetalingerne i henhold til artikel
5, stk. 2, i nærværende afgørelse. I tilfælde af anvendelse af artikel 2,
stk. 7, erstattes momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette
stykke nævnte beregninger for hver berørt medlemsstat, og ved betaling af
justeringer af korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.
c) Bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 85/257/EØF, Euratom,
gælder fortsat for de finansielle bidrag, som er nødvendige til at finansiere
fuldførelsen af det supplerende program 1984-1987 »Drift af
HFR-reaktoren«.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1988
På Rådets vegne
M. Bangemann
Formand
Bemærkninger til foranstående forslag til
folketingsbeslutning
1. Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det muligt,
at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere rådsafgørelsen af 24. juni
1988 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.
Rådets afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger
efter modtagelsen af den sidste meddelelse fra medlemslandene om afslutningen
af ratifikationsprocedurerne. Rådsafgørelsen får virkning fra 1. januar 1988.
2. I henhold til den gældende rådsafgørelse af 7. maj 1985 om
Fællesskabernes ordning med egne indtægter finansieres Fællesskabets budget
fuldt ud af de egne indtægter, som udgøres af told- og landbrugsafgifter samt
indbetaling fra medlemslandene af en andel af det fælles beregningsgrundlag
for merværdiafgift. Rådsafgørelsen fastsætter en overgrænse for denne andel -
betegnet momsloftet - på 1,4 pct.
Den gældende rådsafgørelse fastlægger endvidere en kompensationsordning
til fordel for Storbritannien til løsning af det såkaldte britiske
budgetproblem. Ifølge rådsafgørelsens bestemmelser overføres til
Storbritannien 66 pct. af det beløb, som udgør forskellen mellem den britiske
momsandel og den britiske andel af de samlede på medlemslandene fordelte
udbetalinger fra budgettet. Udgiften herved afholdes af de øvrige
medlemslande i forhold til deres almindelige momsandel, idet dog
Forbundsrepublikken Tyskland til dette formål skal svare 2/3 af sin
momsandel.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det europæiske Råds møde i
Fontainebleau i juni 1984 forudser den gældende rådsafgørelse en forhøjelse
af momsloftet pr. 1. januar 1988. Det europæiske Råd havde besluttet, at når
finansieringsrammen på 1,4 pct. af momsgrundlaget ikke længere måtte være
tilstrækkelig til finansiering af Fællesskabets aktiviteter, skulle
Kommissionen fremlægge rapport herom samt om det britiske budgetproblem og
den budgetdisciplin, som ligeledes blev et resultat af mødet i Fontainebleau.
Rådet skulle herefter undersøge spørgsmålene under eet og træffe de
nødvendige beslutninger.
Ved indgangen til 1987 stod det klart, at de egne indtægter i henhold til
rådsafgørelsen af 7. maj 1985 fra 1988 ikke længere ville være tilstrækkelige
til at dække fællesskabsudgifterne og sikre gennemførelsen af Den europæiske
fælles Akt.
På denne baggrund fremlagde Kommissionen i februar og marts 1987 to
meddelelser »Gennemførelse af Fællesakten - Fællesskabets nye
grænser« og »Finansieringen af Fællesskabets budget«. På
grundlag af disse meddelelser indledtes der i første halvår af 1987
drøftelser om den fremtidige finansiering. Disse drøftelser førte til enighed
om en finansieringsreform på mødet i Det europæiske Råd den 11.-12. februar
1988. Denne enighed omfattede - ud over finansieringen af Fællesskabet frem
til 1992 - også budgetdisciplin og budgetforvaltning, en reform af
landbrugspolitikken med sigte på at bremse overskudsproduktionen og en reform
af strukturfondene med henblik på en fordobling af bevillingerne frem til
1993 og en koncentration om de fattigere regioner.
For så vidt angår Fællesskabets finansiering indebar enigheden, at
indtægtssystemet skulle bibeholdes i sin grundlæggende udformning, men
suppleres af en ny indtægtskilde baseret på indbetalinger fra medlemslandene
på grundlag af deres andele af EF's samlede bruttonationalindkomst i
markedspriser - den såkaldte fjerde indtægt.
Det besluttedes at fastholde det nuværende momsloft på 1,4 pct. af det
fælles beregningsgrundlag. Af hensyn til de dårligst stillede medlemslande
med en høj forbrugsandel i forhold til bruttonationalindkomsten - og dermed
også et stort beregningsgrundlag for merværdiafgift - skulle der dog
fastlægges en overgrænse for den andel, beregningsgrundlaget må udgøre i
hvert medlemsland. Denne overgrænse fastsattes til 55 pct. af
bruttonationalindkomsten.
Enigheden indebar endvidere, at der fastsattes et loft over de samlede
egne indtægter på 1,20 pct. af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst,
og at der for hvert af årene 1988-1992 skulle fastsættes såkaldte
underlofter.
Det europæiske Råd besluttede endvidere, at principperne for
kompensationsordningen til fordel for Storbritannien skulle opretholdes. Dog
skulle der ske en korrektion i kompensationen for at tage højde for den
fordel, som indførelsen af den fjerde indtægt ville indebære for
Storbritannien, hvis momsandel er væsentlig højere end den britiske andel af
Fællesskabets bruttonationalindkomst.
Endelig blev det bestemt, at Kommissionen inden udgangen af 1991 skulle
fremlægge en beretning om, hvorledes ordningen for de egne indtægter fungerer
samt om gennemførelsen af budgetdisciplinen. I den forbindelse skulle den
britiske kompensationsordning tages op til fornyet overvejelse.
Til udmøntning af den af Det europæiske Råd opnåede enighed om den
fremtidige finansiering fremsatte Kommissionen den 17. marts 1988 et forslag
til ny rådsafgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. På
basis heraf vedtog Rådet den 24. juni 1988 afgørelsen om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter. For Danmarks vedkommende blev ikrafttrædelsen
af rådsafgørelsen gjort betinget af Folketingets samtykke til ratifikation.
Folketingets markedsudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.
3. Retligt har rådsafgørelsen af 24. juni 1988 samme karakter som
rådsafgørelsen af 7. maj 1985, som den træder i stedet for. Indholdsmæssigt
fastholder den det nuværende system med de egne indtægter, idet den dog
supplerer og modificerer det. De væsentligste ændringer vedrører således
indførelsen af den nye indtægtskilde baseret på medlemslandenes andel af
Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst, tilpasningen af den britiske
kompensationsordning og lofterne over de samlede egne indtægter.
Rådsafgørelsen fastslår (art. 2), at Fællesskabernes egne indtægter
udgøres af landbrugsafgifter inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik, told i henhold til den fælles toldtarif samt told af
produkter, der henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
merværdibidrag i henhold til det ensartede beregningsgrundlag samt bidrag fra
medlemslandene i forhold til deres andel af Fællesskabets samlede
bruttonationalindkomst i markedspriser. Det fastslås, at beregningsgrundlaget
for merværdibidraget for hvert enkelt medlemsland ikke kan overstige 55 pct.
af landets bruttonationalindkomst, samt at merværdibidraget som hidtil ikke
må overstige 1,4 pct. af beregningsgrundlaget.
Rådsafgørelsen fastlægger (art. 3) for hvert af årene 1988 til 1992 en
øvre grænse for Fællesskabernes egne indtægter udtrykt som en procentsats af
Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst. Denne sats stiger fra 1,15 pct.
i 1988 til 1,20 pct. i 1992. Endvidere fastslås det, at
forpligtelsesbevillingerne (bevillinger, som fastlægger en øvre grænse for de
forpligtelser, der kan indgås i et budgetår, og som medfører udbetalinger i
dette samt efterfølgende budgetår) opført på budgettet i 1992 ikke må
overstige 1,30 pct. af Fællesskabets bruttonationalindkomst.
Rådsafgørelsen viderefører (art. 4 og 5) de grundlæggende principper for
beregningen af den britiske kompensationsordning, idet der dog sker en
modregning i kompensationen af den fordel, som Storbritannien drager af
indførelsen af den nye indtægtskilde og af overgrænsen for momsgrundlaget på
55 pct. af bruttonationalindkomsten. Kompensationen finansieres af de øvrige
medlemslande efter deres andel af Fællesskabets samlede
bruttonationalindkomst, idet dog Forbundsrepublikken Tyskland får en lempelse
på en tredjedel af sit bidrag. Samtidig kompenseres Spanien og Portugal på
budgettets udgiftsside for disse medlemslandes bidrag til
kompensationsordningen i overensstemmelse med den i tiltrædelsestraktaten
fastsatte refusionsprocent (art. 9).
Kompensationen til Storbritannien effektureres som hidtil gennem et
nedslag i de britiske momsindbetalinger. Opkrævningen af bidragene til
finansiering af kompensationsordningen sker ligeledes som hidtil over
merværdibidragene. Da beregningen af bidragene til den britiske kompensation
sker i henhold til opkrævningsgrundlaget for den nye indtægtskilde baseret på
bruttonationalindkomsten, bliver der tale om differentierede momssatser for
samtlige medlemslande. For visse medlemslande fås herved momsprocenter på
over 1,4 pct. Det beløb, som i disse tilfælde ligger ud over en momsprocent
på 1,4, opkræves derfor over den fjerde indtægt.
Rådsafgørelsen fastslår (art. 10), at Kommissionen inden udgangen af 1991
skal forelægge en beretning om, hvorledes den nye ordning for de egne
indtægter fungerer. I den forbindelse skal den tage spørgsmålet om
kompensationsordningen til fordel for Storbritannien op til fornyet
overvejelse.
Officielle noter
1) EFT nr. C 102 af 16. april 1988, s. 8.
2) Udtalelse afgivet den 15. juni 1988 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
3) Udtalelse afgivet den 27. april 1988 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
4) EFT nr. L 128 af 14. maj 1985, s. 15.
5) EFT nr. L 94 af 28. april 1970, s. 19.
Lignende dokumenter
- 1985 BSF 3 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 7. MAJ 1985 OM FÆLLESSKABERNES ORDNING MED EGNE INDTÆGTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 1. december 2000
- 1994 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ORDNINGEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EGNE INDTÆGTER Retsinformation · 16. december 1994
- Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter Retsinformation · 29. november 2007
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om ændring af visse budgetbestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Budgettraktaten) (* 1) Retsinformation · 16. november 1972