Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 1 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 24. JUNI 1988 OM ORDNINGEN FOR FÆLLESSKABERNES EGNE INDTÆGTER

1988/1 BSF 1Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den

efterfølgende gengivne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber

trufne afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes

egne indtægter.

Rådets afgørelse

af 24. juni 1988 om ordningen for

Fællesskabernes egne indtægter

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab, særlig artikel 199 og 201,

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, særlig artikel 171 og 173,

under henvisning til forslag fra Kommissionen1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Rådets afgørelse (85/257/EØF, Euratom) af 7. maj 1985 om

Fællesskabernes ordning med egne indtægter4), senest ændret ved Den

Europæiske Fælles Akt, blev den maksimalsats, som anvendes på det ensartede

grundlag for merværdiafgiften, (momsen), og som tidligere var blevet fastsat

til 1 pct. ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af

medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter5), i

det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april 1970«, forhøjet til

1,4 pct. for hver medlemsstat;

loftet på 1,4 pct. har vist sig at være utilstrækkeligt til dækning af

Fællesskabets anslåede udgifter;

undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt har åbnet nye perspektiver for

Fællesskabet; i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab er det bestemt, at det indre marked skal gennemføres inden den 31.

december 1992;

Læs alt

Fællesskabet bør råde over stabile og sikre indtægter, således at det kan

sanere den nuværende situation og gennemføre de fælles politikker; disse

indtægter bør baseres på de udgifter, der anses for nødvendige hertil, og som

er fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale mellem

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som får virkning den 1. juli 1988;

på mødet i Bruxelles den 11., 12. og 13. februar 1988 nåede Det Europæiske

Råd frem til en række konklusioner herom;

ifølge disse konklusioner vil Fællesskabet indtil 1992 kunne disponere

over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,2 pct. af

medlemsstaternes samlede årlige bruttonationalindkomster i markedspriser, i

det følgende benævnt »BNI«;

for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne

indtægter, der stilles til Fællesskabets rådighed for perioden 1988-1992,

ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af Fællesskabets samlede BNI

for det pågældende år; denne procentsats skal fremkomme ved anvendelsen af de

grundprincipper, som er fastsat for væksten i Fællesskabets udgifter i Det

Europæiske Råds konklusioner vedrørende budgetdisciplin og budgetforvaltning,

med en sikkerhedsmargen på 0,03 pct. af Fællesskabets BNI med henblik på

uforudsete udgifter;

et samlet loft på 1,30 pct. af medlemsstaternes BNI fastsættes for

forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i

forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;

disse lofter bør gælde indtil denne afgørelse ændres;

for at der kan skabes større overensstemmelse mellem de beløb, som de

enkelte medlemsstater indbetaler, og deres bidragsevne, bør sammensætningen

af Fællesskabets egne indtægter ændres og udvides; det vil derfor være

hensigtsmæssigt:

- at fastsætte den maksimalsats, som skal anvendes på de enkelte

medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, til 1,4

pct., idet dette grundlag dog ikke kan overstige 55 pct. af landets BNI,

- at indføre en supplerende indtægtskilde, som åbner mulighed for at sikre

budgetmæssig ligevægt mellem indtægter og udgifter, og som er baseret på

medlemsstaternes samlede BNI; med henblik herpå vil Rådet vedtage et direktiv

om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(BNImp);

tolden på produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Kul- og Stålfællesskab, bør medregnes i Fællesskabernes egne

indtægter;

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. juni 1984

vedrørende korrektionen af budgetuligevægtene finder anvendelse, så længe

denne afgørelse er gældende; den nuværende kompensationsordning bør

imidlertid tilpasses for at tage hensyn til »udjævningen« af

beregningsgrundlaget for momsen og til indførelsen af en supplerende indtægt,

og den bør give mulighed for at finansiere korrektionen på grundlag af en

BNI-nøgle; denne tilpasning har til formål at sikre, at Det Forenede

Kongeriges momsandel erstattes med dets andel i betalingerne på grundlag af

3. og 4. indtægtskilde (de indtægter, der hidrører fra henholdsvis moms og

BNI), samt at sikre, at den virkning for et givet år for Det Forenede

Kongerige af »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og af

indførelsen af 4. indtægtskilde, som ikke kompenseres med denne ændring,

korrigeres ved en tilpasning af kompensationen for det pågældende år;

Spaniens og Portugals bidrag bør reduceres i henhold til de bestemmelser, der

er fastsat i artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af 1985;

der bør drages omsorg for, at budgetuligevægtene korrigeres på en sådan

måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for

Fællesskabets politik;

i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11., 12. og 13. februar 1988

er det bestemt, at der på Fællesskabets budget skal afsættes en monetær

reserve, i det følgende benævnt »monetær EUGFL-reserve«, som skal

afbøde de følger, som betydelige og uforudsete udsving i pariteten mellem ECU

og dollar har for udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond

for Landbruget (FEOGA), Garantisektionen; der fastsættes særlige bestemmelser

vedrørende denne reserve;

der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning,

som blev indført ved afgørelse 85/257/EØF, Euratom, til den ordning, som

indføres ved nærværende afgørelse;

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 11., 12. og 13. februar 1988, at

denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 1988 -

FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT

VEDTAGE:

Artikel 1

Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen

af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte

fremgangsmåde.

Fællesskabets budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved

hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 2

1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter

provenuet af:

a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter

og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er

pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for

rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der

er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker,

b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af

Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med

ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under Traktaten

om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på

momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i

henhold til fællesskabsregler; det grundlag, som en medlemsstat skal tage i

betragtning med henblik på denne afgørelse, kan dog ikke overstige 55 pct. af

medlemsstaternes BNI,

d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af

budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle

medlemsstaternes BNI, der opstilles efter fællesskabsregler, vil blive

omhandlet i et direktiv, der skal vedtages på grundlag af artikel 8, stk. 2,

i denne afgørelse.

2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden

provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles

politik i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i

artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

eller i artikel 173 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab.

3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b),

tilbageholder medlemsstaterne 10 pct. til dækning af

opkrævningsomkostningerne.

4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som

et resultat af:

a) anvendelse af satsen på 1,4 pct. på medlemsstaternes

momsberegningsgrundlag,

b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er

omhandlet i artikel 4, stk. 2. Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen

tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i

finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken

Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om

referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres

momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c).

For 1988 nedsættes bruttoreferencekompensationen med 780 mio. ECU.

5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver

medlemsstats BNI.

6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal

den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil

nye satser træder i kraft, medmindre andet vedtages i henhold til artikel 8,

stk. 2, som følge af oprettelsen af en monetær EUGFL-reserve på budgettet.

7. Uanset stk. 1, litra c), og såfremt reglerne vedrørende fastlæggelse af

det ensartede momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle

medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det

finansielle bidrag, som en medlemsstat, der endnu ikke anvender dette

ensartede grundlag, skal indbetale til Fællesskabernes budget i stedet for

momsen, fastsættes på grundlag af forholdet mellem den pågældende

medlemsstats bruttonationalindkomst i markedspriser i de første tre år af

femårsperioden forud for det pågældende år og medlemsstaternes samlede

bruttonationalindkomst i markedspriser. Denne undtagelsesbestemmelse

bortfalder, når reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede

momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.

8. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i

markedspriser.

Artikel 3

1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,20 pct. af

Fællesskabets samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.

Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden

1988-1992 ikke overstige følgende procentdele af Fællesskabets samlede BNI i

det pågældende år:

1988: 1,15 pct.

1989: 1,17 pct.

1990: 1,18 pct.

1991: 1,19 pct.

1992: 1,20 pct.

2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på

Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1988-1992, skal styres

på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke

overstiger 1,30 pct. af Fællesskabets samlede BNI i 1992. Der fastholdes et

nøje forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til

betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde

det i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.

3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse,

indtil denne afgørelse ændres.

Artikel 4

Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægtene.

Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering

bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.

1) Grundbeløbet fastsættes ved:

a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet

foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den

ensartede sats for tidligere regnskabsår, og

-Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte

udgifter«;

b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte

udgifter«;

c) og at multiplicere resultatet med 0,66;

2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved

anvendelsen af litra a), b) og c) nedenfor, korrigeret med den fordel for Det

Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og artikel

2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.

Referencekompensationen fastsættes ved:

a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem:

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede

momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår,

inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som

finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter,

såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var

»udjævnet«, og

-Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte

udgifter«;

b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte

udgifter«;

c) at multiplicere resultatet med 0,66;

d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under stk. 1, litra a),

første led, fra indbetalingerne under stk. 2, litra a), første led; og

e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c)

fremkomne beløb.

3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for

referencekompensationen.

Artikel 5

1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende

retningslinjer:

Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af

deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede

indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses

dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to

tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.

2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de

indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra

c). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver

medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), idet satsen

dog ikke må overstige 1,4 pct. af momsberegningsgrundlaget, og til artikel 2,

stk. 1, litra d).

3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede

beregninger.

4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den

korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele

heri, som er anført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.

Artikel 6

De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af

alle udgifter, der er opført på Fællesskabernes budget. De indtægter, der er

nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, og som

er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når reserven

tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af denne reserve

vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelsen af visse

medlemsstaters bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i

EØF-Traktatens artikel 130 L i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab.

Artikel 7

Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige

de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende

regnskabsår. Et overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne

vedrørende EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, betragtes dog

som egne indtægter.

Artikel 8

1. Fællesskabets egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra

a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og

administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses

fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige

mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne

meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for

nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne

og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i

artikel 2, stk. 1, litra a)-d), fastsatte indtægter til Kommissionens

rådighed.

2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af

retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til artikel 206 a i

Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, idet denne

revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og

effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af

grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at

foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats

artikel 209, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed

på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de

bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt

bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til

kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.

Artikel 9

Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter

hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI,

som blev indført med virkning indtil 1991 til fordel for Kongeriget Spanien

og Republikken Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i Tiltrædelsesakten

af 1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og

for Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel

2, stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for

disse to medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2, i

denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats, der

var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.

Artikel 10

Kommissionen forelægger inden udgangen af 1991 en beretning om, hvorledes

den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer, og den tager i denne

forbindelse spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægtene til fordel for

Det Forenede Kongerige op til fornyet overvejelse.

Artikel 11

1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet

for De Europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet for De

Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i

henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige

for vedtagelsen af denne afgørelse.

Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter

modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den

får virkning fra 1. januar 1988.

2. a) Med forbehold af litra b) og c) ophæves afgørelse 85/257/EØF,

Euratom, den 1. januar 1988. Enhver henvisning til afgørelsen af 21. april

1970 eller til afgørelse 85/257/EØF, Euratom, skal betragtes som en

henvisning til nærværende afgørelse.

b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder

fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra

anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke »udjævnede«

momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere

regnskabsår. Den reduktion, som Det Forenede Kongerige i 1988 skal have for

de foregående regnskabsår, beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i

artikel 3, stk. 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i ovennævnte afgørelse.

Denne reduktion finansieres af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med

artikel 5, stk. 1, i nærværende afgørelse. Beløbene svarende til reduktionen

og finansieringen heraf modregnes i momsindbetalingerne i henhold til artikel

5, stk. 2, i nærværende afgørelse. I tilfælde af anvendelse af artikel 2,

stk. 7, erstattes momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette

stykke nævnte beregninger for hver berørt medlemsstat, og ved betaling af

justeringer af korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.

c) Bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 85/257/EØF, Euratom,

gælder fortsat for de finansielle bidrag, som er nødvendige til at finansiere

fuldførelsen af det supplerende program 1984-1987 »Drift af

HFR-reaktoren«.

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1988

På Rådets vegne

M. Bangemann

Formand

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den

efterfølgende gengivne af Rådet for De europæiske Fællesskaber trufne

afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne

indtægter.

Rådets afgørelse

af 24. juni 1988 om ordningen for

Fællesskabernes egne indtægter

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab, særlig artikel 199 og 201,

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, særlig artikel 171 og 173,

under henvisning til forslag fra Kommissionen1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Rådets afgørelse (85/257/EØF, Euratom) af 7. maj 1985 om

Fællesskabernes ordning med egne indtægter4), senest ændret ved Den

Europæiske Fælles Akt, blev den maksimalsats, som anvendes på det ensartede

grundlag for merværdiafgiften, (momsen), og som tidligere var blevet fastsat

til 1 pct. ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af

medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter5), i

det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april 1970«, forhøjet til

1,4 pct. for hver medlemsstat;

loftet på 1,4 pct. har vist sig at være utilstrækkeligt til dækning af

Fællesskabets anslåede udgifter;

undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt har åbnet nye perspektiver for

Fællesskabet; i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab er det bestemt, at det indre marked skal gennemføres inden den 31.

december 1992;

Fællesskabet bør råde over stabile og sikre indtægter, således at det kan

sanere den nuværende situation og gennemføre de fælles politikker; disse

indtægter bør baseres på de udgifter, der anses for nødvendige hertil, og som

er fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale mellem

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som får virkning den 1. juli 1988;

på mødet i Bruxelles den 11., 12. og 13. februar 1988 nåede Det Europæiske

Råd frem til en række konklusioner herom;

ifølge disse konklusioner vil Fællesskabet indtil 1992 kunne disponere

over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,2 pct. af

medlemsstaternes samlede årlige bruttonationalindkomster i markedspriser, i

det følgende benævnt »BNI«;

for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne

indtægter, der stilles til Fællesskabets rådighed for perioden 1988-1992,

ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af Fællesskabets samlede BNI

for det pågældende år; denne procentsats skal fremkomme ved anvendelsen af de

grundprincipper, som er fastsat for væksten i Fællesskabets udgifter i Det

Europæiske Råds konklusioner vedrørende budgetdisciplin og budgetforvaltning,

med en sikkerhedsmargen på 0,03 pct. af Fællesskabets BNI med henblik på

uforudsete udgifter;

et samlet loft på 1,30 pct. af medlemsstaternes BNI fastsættes for

forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i

forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;

disse lofter bør gælde indtil denne afgørelse ændres;

for at der kan skabes større overensstemmelse mellem de beløb, som de

enkelte medlemsstater indbetaler, og deres bidragsevne, bør sammensætningen

af Fællesskabets egne indtægter ændres og udvides; det vil derfor være

hensigtsmæssigt:

- at fastsætte den maksimalsats, som skal anvendes på de enkelte

medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, til 1,4

pct., idet dette grundlag dog ikke kan overstige 55 pct. af landets BNI,

- at indføre en supplerende indtægtskilde, som åbner mulighed for at sikre

budgetmæssig ligevægt mellem indtægter og udgifter, og som er baseret på

medlemsstaternes samlede BNI; med henblik herpå vil Rådet vedtage et direktiv

om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(BNImp);

tolden på produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Kul- og Stålfællesskab, bør medregnes i Fællesskabernes egne

indtægter;

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. juni 1984

vedrørende korrektionen af budgetuligevægtene finder anvendelse, så længe

denne afgørelse er gældende; den nuværende kompensationsordning bør

imidlertid tilpasses for at tage hensyn til »udjævningen« af

beregningsgrundlaget for momsen og til indførelsen af en supplerende indtægt,

og den bør give mulighed for at finansiere korrektionen på grundlag af en

BNI-nøgle; denne tilpasning har til formål at sikre, at Det Forenede

Kongeriges momsandel erstattes med dets andel i betalingerne på grundlag af

3. og 4. indtægtskilde (de indtægter, der hidrører fra henholdsvis moms og

BNI), samt at sikre, at den virkning for et givet år for Det Forenede

Kongerige af »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og af

indførelsen af 4. indtægtskilde, som ikke kompenseres med denne ændring,

korrigeres ved en tilpasning af kompensationen for det pågældende år;

Spaniens og Portugals bidrag bør reduceres i henhold til de bestemmelser, der

er fastsat i artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af 1985;

der bør drages omsorg for, at budgetuligevægtene korrigeres på en sådan

måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for

Fællesskabets politik;

i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11., 12. og 13. februar 1988

er det bestemt, at der på Fællesskabets budget skal afsættes en monetær

reserve, i det følgende benævnt »monetær EUGFL-reserve«, som skal

afbøde de følger, som betydelige og uforudsete udsving i pariteten mellem ECU

og dollar har for udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond

for Landbruget (FEOGA), Garantisektionen; der fastsættes særlige bestemmelser

vedrørende denne reserve;

der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning,

som blev indført ved afgørelse 85/257/EØF, Euratom, til den ordning, som

indføres ved nærværende afgørelse;

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 11., 12. og 13. februar 1988, at

denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 1988 -

FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT

VEDTAGE:

Artikel 1

Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen

af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte

fremgangsmåde.

Fællesskabets budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved

hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 2

1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter

provenuet af:

a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter

og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er

pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for

rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der

er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker,

b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af

Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med

ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under Traktaten

om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på

momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i

henhold til fællesskabsregler; det grundlag, som en medlemsstat skal tage i

betragtning med henblik på denne afgørelse, kan dog ikke overstige 55 pct. af

medlemsstaternes BNI,

d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af

budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle

medlemsstaternes BNI, der opstilles efter fællesskabsregler, vil blive

omhandlet i et direktiv, der skal vedtages på grundlag af artikel 8, stk. 2,

i denne afgørelse.

2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden

provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles

politik i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i

artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

eller i artikel 173 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab.

3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b),

tilbageholder medlemsstaterne 10 pct. til dækning af

opkrævningsomkostningerne.

4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som

et resultat af:

a) anvendelse af satsen på 1,4 pct. på medlemsstaternes

momsberegningsgrundlag,

b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er

omhandlet i artikel 4, stk. 2. Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen

tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i

finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken

Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om

referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres

momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c).

For 1988 nedsættes bruttoreferencekompensationen med 780 mio. ECU.

5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver

medlemsstats BNI.

6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal

den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil

nye satser træder i kraft, medmindre andet vedtages i henhold til artikel 8,

stk. 2, som følge af oprettelsen af en monetær EUGFL-reserve på budgettet.

7. Uanset stk. 1, litra c), og såfremt reglerne vedrørende fastlæggelse af

det ensartede momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle

medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det

finansielle bidrag, som en medlemsstat, der endnu ikke anvender dette

ensartede grundlag, skal indbetale til Fællesskabernes budget i stedet for

momsen, fastsættes på grundlag af forholdet mellem den pågældende

medlemsstats bruttonationalindkomst i markedspriser i de første tre år af

femårsperioden forud for det pågældende år og medlemsstaternes samlede

bruttonationalindkomst i markedspriser. Denne undtagelsesbestemmelse

bortfalder, når reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede

momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.

8. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i

markedspriser.

Artikel 3

1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,20 pct. af

Fællesskabets samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.

Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden

1988-1992 ikke overstige følgende procentdele af Fællesskabets samlede BNI i

det pågældende år:

1988: 1,15 pct.

1989: 1,17 pct.

1990: 1,18 pct.

1991: 1,19 pct.

1992: 1,20 pct.

2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på

Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1988-1992, skal styres

på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke

overstiger 1,30 pct. af Fællesskabets samlede BNI i 1992. Der fastholdes et

nøje forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til

betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde

det i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.

3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse,

indtil denne afgørelse ændres.

Artikel 4

Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægtene.

Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering

bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.

1) Grundbeløbet fastsættes ved:

a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet

foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den

ensartede sats for tidligere regnskabsår, og

-Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte

udgifter«;

b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte

udgifter«;

c) og at multiplicere resultatet med 0,66;

2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved

anvendelsen af litra a), b) og c) nedenfor, korrigeret med den fordel for Det

Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og artikel

2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.

Referencekompensationen fastsættes ved:

a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem:

- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede

momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår,

inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som

finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter,

såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var

»udjævnet«, og

-Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte

udgifter«;

b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte

udgifter«;

c) at multiplicere resultatet med 0,66;

d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under stk. 1, litra a),

første led, fra indbetalingerne under stk. 2, litra a), første led; og

e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c)

fremkomne beløb.

3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for

referencekompensationen.

Artikel 5

1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende

retningslinjer:

Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af

deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede

indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses

dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to

tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.

2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de

indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra

c). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver

medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), idet satsen

dog ikke må overstige 1,4 pct. af momsberegningsgrundlaget, og til artikel 2,

stk. 1, litra d).

3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede

beregninger.

4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den

korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele

heri, som er anført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.

Artikel 6

De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af

alle udgifter, der er opført på Fællesskabernes budget. De indtægter, der er

nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, og som

er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når reserven

tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af denne reserve

vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelsen af visse

medlemsstaters bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i

EØF-Traktatens artikel 130 L i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab.

Artikel 7

Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige

de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende

regnskabsår. Et overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne

vedrørende EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, betragtes dog

som egne indtægter.

Artikel 8

1. Fællesskabets egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra

a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og

administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses

fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige

mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne

meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for

nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne

og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i

artikel 2, stk. 1, litra a)-d), fastsatte indtægter til Kommissionens

rådighed.

2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af

retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til artikel 206 a i

Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, idet denne

revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og

effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af

grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at

foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats

artikel 209, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed

på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de

bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt

bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til

kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.

Artikel 9

Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter

hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI,

som blev indført med virkning indtil 1991 til fordel for Kongeriget Spanien

og Republikken Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i Tiltrædelsesakten

af 1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og

for Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel

2, stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for

disse to medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2, i

denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats, der

var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.

Artikel 10

Kommissionen forelægger inden udgangen af 1991 en beretning om, hvorledes

den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer, og den tager i denne

forbindelse spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægtene til fordel for

Det Forenede Kongerige op til fornyet overvejelse.

Artikel 11

1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet

for De Europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet for De

Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i

henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige

for vedtagelsen af denne afgørelse.

Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter

modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den

får virkning fra 1. januar 1988.

2. a) Med forbehold af litra b) og c) ophæves afgørelse 85/257/EØF,

Euratom, den 1. januar 1988. Enhver henvisning til afgørelsen af 21. april

1970 eller til afgørelse 85/257/EØF, Euratom, skal betragtes som en

henvisning til nærværende afgørelse.

b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder

fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra

anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke »udjævnede«

momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere

regnskabsår. Den reduktion, som Det Forenede Kongerige i 1988 skal have for

de foregående regnskabsår, beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i

artikel 3, stk. 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i ovennævnte afgørelse.

Denne reduktion finansieres af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med

artikel 5, stk. 1, i nærværende afgørelse. Beløbene svarende til reduktionen

og finansieringen heraf modregnes i momsindbetalingerne i henhold til artikel

5, stk. 2, i nærværende afgørelse. I tilfælde af anvendelse af artikel 2,

stk. 7, erstattes momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette

stykke nævnte beregninger for hver berørt medlemsstat, og ved betaling af

justeringer af korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.

c) Bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 85/257/EØF, Euratom,

gælder fortsat for de finansielle bidrag, som er nødvendige til at finansiere

fuldførelsen af det supplerende program 1984-1987 »Drift af

HFR-reaktoren«.

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1988

På Rådets vegne

M. Bangemann

Formand

Bemærkninger til foranstående forslag til

folketingsbeslutning

1. Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det muligt,

at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere rådsafgørelsen af 24. juni

1988 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Rådets afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter modtagelsen af den sidste meddelelse fra medlemslandene om afslutningen

af ratifikationsprocedurerne. Rådsafgørelsen får virkning fra 1. januar 1988.

2. I henhold til den gældende rådsafgørelse af 7. maj 1985 om

Fællesskabernes ordning med egne indtægter finansieres Fællesskabets budget

fuldt ud af de egne indtægter, som udgøres af told- og landbrugsafgifter samt

indbetaling fra medlemslandene af en andel af det fælles beregningsgrundlag

for merværdiafgift. Rådsafgørelsen fastsætter en overgrænse for denne andel -

betegnet momsloftet - på 1,4 pct.

Den gældende rådsafgørelse fastlægger endvidere en kompensationsordning

til fordel for Storbritannien til løsning af det såkaldte britiske

budgetproblem. Ifølge rådsafgørelsens bestemmelser overføres til

Storbritannien 66 pct. af det beløb, som udgør forskellen mellem den britiske

momsandel og den britiske andel af de samlede på medlemslandene fordelte

udbetalinger fra budgettet. Udgiften herved afholdes af de øvrige

medlemslande i forhold til deres almindelige momsandel, idet dog

Forbundsrepublikken Tyskland til dette formål skal svare 2/3 af sin

momsandel.

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det europæiske Råds møde i

Fontainebleau i juni 1984 forudser den gældende rådsafgørelse en forhøjelse

af momsloftet pr. 1. januar 1988. Det europæiske Råd havde besluttet, at når

finansieringsrammen på 1,4 pct. af momsgrundlaget ikke længere måtte være

tilstrækkelig til finansiering af Fællesskabets aktiviteter, skulle

Kommissionen fremlægge rapport herom samt om det britiske budgetproblem og

den budgetdisciplin, som ligeledes blev et resultat af mødet i Fontainebleau.

Rådet skulle herefter undersøge spørgsmålene under eet og træffe de

nødvendige beslutninger.

Ved indgangen til 1987 stod det klart, at de egne indtægter i henhold til

rådsafgørelsen af 7. maj 1985 fra 1988 ikke længere ville være tilstrækkelige

til at dække fællesskabsudgifterne og sikre gennemførelsen af Den europæiske

fælles Akt.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i februar og marts 1987 to

meddelelser »Gennemførelse af Fællesakten - Fællesskabets nye

grænser« og »Finansieringen af Fællesskabets budget«. På

grundlag af disse meddelelser indledtes der i første halvår af 1987

drøftelser om den fremtidige finansiering. Disse drøftelser førte til enighed

om en finansieringsreform på mødet i Det europæiske Råd den 11.-12. februar

1988. Denne enighed omfattede - ud over finansieringen af Fællesskabet frem

til 1992 - også budgetdisciplin og budgetforvaltning, en reform af

landbrugspolitikken med sigte på at bremse overskudsproduktionen og en reform

af strukturfondene med henblik på en fordobling af bevillingerne frem til

1993 og en koncentration om de fattigere regioner.

For så vidt angår Fællesskabets finansiering indebar enigheden, at

indtægtssystemet skulle bibeholdes i sin grundlæggende udformning, men

suppleres af en ny indtægtskilde baseret på indbetalinger fra medlemslandene

på grundlag af deres andele af EF's samlede bruttonationalindkomst i

markedspriser - den såkaldte fjerde indtægt.

Det besluttedes at fastholde det nuværende momsloft på 1,4 pct. af det

fælles beregningsgrundlag. Af hensyn til de dårligst stillede medlemslande

med en høj forbrugsandel i forhold til bruttonationalindkomsten - og dermed

også et stort beregningsgrundlag for merværdiafgift - skulle der dog

fastlægges en overgrænse for den andel, beregningsgrundlaget må udgøre i

hvert medlemsland. Denne overgrænse fastsattes til 55 pct. af

bruttonationalindkomsten.

Enigheden indebar endvidere, at der fastsattes et loft over de samlede

egne indtægter på 1,20 pct. af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst,

og at der for hvert af årene 1988-1992 skulle fastsættes såkaldte

underlofter.

Det europæiske Råd besluttede endvidere, at principperne for

kompensationsordningen til fordel for Storbritannien skulle opretholdes. Dog

skulle der ske en korrektion i kompensationen for at tage højde for den

fordel, som indførelsen af den fjerde indtægt ville indebære for

Storbritannien, hvis momsandel er væsentlig højere end den britiske andel af

Fællesskabets bruttonationalindkomst.

Endelig blev det bestemt, at Kommissionen inden udgangen af 1991 skulle

fremlægge en beretning om, hvorledes ordningen for de egne indtægter fungerer

samt om gennemførelsen af budgetdisciplinen. I den forbindelse skulle den

britiske kompensationsordning tages op til fornyet overvejelse.

Til udmøntning af den af Det europæiske Råd opnåede enighed om den

fremtidige finansiering fremsatte Kommissionen den 17. marts 1988 et forslag

til ny rådsafgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. På

basis heraf vedtog Rådet den 24. juni 1988 afgørelsen om ordningen for

Fællesskabernes egne indtægter. For Danmarks vedkommende blev ikrafttrædelsen

af rådsafgørelsen gjort betinget af Folketingets samtykke til ratifikation.

Folketingets markedsudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.

3. Retligt har rådsafgørelsen af 24. juni 1988 samme karakter som

rådsafgørelsen af 7. maj 1985, som den træder i stedet for. Indholdsmæssigt

fastholder den det nuværende system med de egne indtægter, idet den dog

supplerer og modificerer det. De væsentligste ændringer vedrører således

indførelsen af den nye indtægtskilde baseret på medlemslandenes andel af

Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst, tilpasningen af den britiske

kompensationsordning og lofterne over de samlede egne indtægter.

Rådsafgørelsen fastslår (art. 2), at Fællesskabernes egne indtægter

udgøres af landbrugsafgifter inden for rammerne af den fælles

landbrugspolitik, told i henhold til den fælles toldtarif samt told af

produkter, der henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

merværdibidrag i henhold til det ensartede beregningsgrundlag samt bidrag fra

medlemslandene i forhold til deres andel af Fællesskabets samlede

bruttonationalindkomst i markedspriser. Det fastslås, at beregningsgrundlaget

for merværdibidraget for hvert enkelt medlemsland ikke kan overstige 55 pct.

af landets bruttonationalindkomst, samt at merværdibidraget som hidtil ikke

må overstige 1,4 pct. af beregningsgrundlaget.

Rådsafgørelsen fastlægger (art. 3) for hvert af årene 1988 til 1992 en

øvre grænse for Fællesskabernes egne indtægter udtrykt som en procentsats af

Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst. Denne sats stiger fra 1,15 pct.

i 1988 til 1,20 pct. i 1992. Endvidere fastslås det, at

forpligtelsesbevillingerne (bevillinger, som fastlægger en øvre grænse for de

forpligtelser, der kan indgås i et budgetår, og som medfører udbetalinger i

dette samt efterfølgende budgetår) opført på budgettet i 1992 ikke må

overstige 1,30 pct. af Fællesskabets bruttonationalindkomst.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 4 og 5) de grundlæggende principper for

beregningen af den britiske kompensationsordning, idet der dog sker en

modregning i kompensationen af den fordel, som Storbritannien drager af

indførelsen af den nye indtægtskilde og af overgrænsen for momsgrundlaget på

55 pct. af bruttonationalindkomsten. Kompensationen finansieres af de øvrige

medlemslande efter deres andel af Fællesskabets samlede

bruttonationalindkomst, idet dog Forbundsrepublikken Tyskland får en lempelse

på en tredjedel af sit bidrag. Samtidig kompenseres Spanien og Portugal på

budgettets udgiftsside for disse medlemslandes bidrag til

kompensationsordningen i overensstemmelse med den i tiltrædelsestraktaten

fastsatte refusionsprocent (art. 9).

Kompensationen til Storbritannien effektureres som hidtil gennem et

nedslag i de britiske momsindbetalinger. Opkrævningen af bidragene til

finansiering af kompensationsordningen sker ligeledes som hidtil over

merværdibidragene. Da beregningen af bidragene til den britiske kompensation

sker i henhold til opkrævningsgrundlaget for den nye indtægtskilde baseret på

bruttonationalindkomsten, bliver der tale om differentierede momssatser for

samtlige medlemslande. For visse medlemslande fås herved momsprocenter på

over 1,4 pct. Det beløb, som i disse tilfælde ligger ud over en momsprocent

på 1,4, opkræves derfor over den fjerde indtægt.

Rådsafgørelsen fastslår (art. 10), at Kommissionen inden udgangen af 1991

skal forelægge en beretning om, hvorledes den nye ordning for de egne

indtægter fungerer. I den forbindelse skal den tage spørgsmålet om

kompensationsordningen til fordel for Storbritannien op til fornyet

overvejelse.

Officielle noter

1) EFT nr. C 102 af 16. april 1988, s. 8.

2) Udtalelse afgivet den 15. juni 1988 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

3) Udtalelse afgivet den 27. april 1988 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

4) EFT nr. L 128 af 14. maj 1985, s. 15.

5) EFT nr. L 94 af 28. april 1970, s. 19.

Lignende dokumenter