1994 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORHINDRING AF EKSPORT AF SOJAKAGEFABRIKKENS KLORANLÆG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige skridt for at
forhindre eksport af Sojakagefabrikkens kloranlæg til Pakistan og andre
ikke-OECD-lande.
Bemærkninger til forslaget
Industri- og Samordningsministeriet gav i januar 1994 eksporttilladelse
til Sojakagefabrikkens omstridte og forældede kloranlæg, så anlægget kunne
udskibes og genopstilles i Pakistan.
Industriministeriets bekendtgørelse om udførsel af visse varer, som
dannede grundlag for tilladelsen, er imidlertid rettet mod den strategiske
risiko for spredning af højteknologi, der kan udgøre et sikkerhedspolitisk
problem. Derimod tager bekendtgørelsen ikke højde for eksport af forældet
lavteknologi, der kan udgøre et miljøpolitisk problem, selv om
bekendtgørelsen er af nyere dato og på trods af, at Danmark sammen med
regeringerne i de øvrige industrialiserede lande har forpligtet sig til at
undgå overførsel af produktionsanlæg og produkter, der er forældede og
miljøfarlige, til udviklingslandene.
Miljøministeren skrev således i en redegørelse fra den 7. april 1994:
»Sojakagefabrikkens klor-produktionsanlæg er miljømæssigt set i dag ikke
den bedst tilgængelige teknologi. Klor kan i dag produceres uden brug af
kviksølv - også konkurrencedygtigt . . .«. Som en yderligere
understregning af, at den kviksølvbaserede klorproduktion er forældet og
miljøfarlig, skal det nævnes, at Pariskommissionen den 14. juni 1990 vedtog
en juridisk bindende beslutning om reduktion af luftforurening fra
eksisterende klor-alkali-anlæg. Ud over grænseværdier for luftforurening med
kviksølv blev der også truffet en beslutning om at udfase eksisterende
kviksølv-baserede klor-alkali-anlæg så hurtigt som muligt. Målsætningen er,
at disse anlæg skal være fuldstændig udfaset i år 2010.
At Sojakagefabrikkens kloranlæg i dag er nedslidt, bliver også
understreget af en udtalelse fra Københavns miljøborgmester, Charlotte
Ammundsen, til dagbladet Information den 2.-3. april 1994. Miljøborgmesteren
Læs alt
siger bl.a.: »Det er et gammelt anlæg, som ikke har mange år tilbage. Så
set i et lidt længere tidsperspektiv er det faktisk kemikalieaffald, man
overdrager til Pakistan.« Og i samme artikel: »Hvis det gamle anlæg
skal drives af folk, som ikke rigtig kender det, så er der store chancer for
udslip af både kviksølv og klor.«
Den kviksølv-baserede klor-produktion generelt og Sojakagefabrikkens i
særdeleshed er således repræsentanter for en i mere end een forstand forældet
og miljøødelæggende produktion.
I OSPAR-konventionen fra 1992, som endnu ikke er trådt i kraft, er der
også blevet indført bestemmelser om, at når medlemsstaterne vedtager
forholdsregler mod landbaseret forurening af konventionsområdet, skal det
sikres, at områder uden for konventionsområdet undgår tiltagende forurening.
En eksport af Sojakagefabrikkens kloranlæg er derfor også i modstrid med
disse internationale miljøbestemmelser.
Den 27. oktober 1994 skrev Mellemfolkeligt Samvirke i et brev til miljø-
og energiminister Svend Auken bl.a.: »Danmark har på mange måder ry for
at være et internationalt foregangsland på miljøområdet . . . Sagen om
klorfabrikken ikke alene skæmmer billedet, men underminerer både Danmarks
internationale stilling og tiltroen til, at Agenda 21 er andet end tomme
ord.« Et synspunkt, som deles af Greenpeace og en lang række
organisationer i Pakistan, bl.a. Sustainable Development Institute, Sungi
Development Foundation, Shirkat Gah m.fl., som alle har henvendt sig til de
danske myndigheder. Spørgsmålet vil samtidig blive drøftet på WWF's
internationale årsmøde, der under ledelse af Hans Kongelige Højhed, Hertugen
af Edinburgh, afholdes den 22.-24. november 1994 i Lahore, som er hjemby for
det firma, Ravi Chemicals Ltd. der har købt Sojakagefabrikkens kloranlæg.
Denne problemstilling rejses også i miljøministerens redegørelse fra den
7. april 1994, hvori der bl.a. står:
»Mere principielt rejser sagen hele spørgsmålet om handel over
grænserne af miljømæssigt utidssvarende produktionsanlæg og uønskede
produkter.
Vi skal undgå, at miljømæssigt uacceptable produktionsanlæg på grund af
nationale miljøkrav flyttes til lande med svagere miljøkrav. Det giver både
tab af arbejdspladser og urimelig konkurrence over for de virksomheder, som
bliver og opfylder miljøkravene. Og det giver risiko for miljøsvineri i det
land, hvor den miljømæssigt utidssvarende produktion placeres.
Der skal ikke konkurreres på dårligt miljø. Vi skal derimod stille de
relevante miljøkrav overalt i verden og således undgå, at eksport fra
OECD-landene skaber miljø-ulande og ulige konkurrence på miljøets bekostning,
og vi skal yde en miljøbistand som den, Folketinget besluttede allerede i
1992, som gør det muligt for tredjeverdenslande at leve op til kravene.
Det er også intentionerne i Rio-konferencens agenda 21, der taler om
nødvendigheden af at overføre miljømæssig sund teknologi og i forbindelse med
udviklingsbistand taler om kun at støtte fremtidsorienteret teknologi.
Det vil da også blive et af de vigtige temaer i de kommende drøftelser om
handel og miljø, der begynder i midten af april i Marakesh.
Jeg vil samtidig gøre mit til, at disse spørgsmål bliver taget op til
drøftelse også i andre relevante internationale fora, herunder i OECD, UNEP
(FN's Miljøprogram) og CSD-regi (FN's Bæredygtighedskommission).«
SF er enig i den miljø- og handelsstrategi, som miljø- og energiministeren
beskriver i redegørelsen. Men samtidig er SF af den klare opfattelse, at
netop eksporttilladelsen til Sojakagefabrikkens kloranlæg er et eklatant brud
på samtlige elementer i denne strategi. Eksporttilladelsen er først og
fremmest udtryk for en miljømæssig og social dumpning fra et OECD-land til et
ikke-OECD-land. Den er endvidere udtryk for, at der er et kæmpe miljøhul i
den eksisterende danske eksportlovgivning, og sidst, men ikke mindst svækker
denne eksporttilladelse Danmarks internationale miljøtroværdighed og de
resultater, Danmark opnåede i forbindelse med forhandlingerne om bl.a.
Basel-konventionen.
Da Miljøstyrelsen samtidig er af den opfattelse, at det enkelte land selv
afgør, hvornår et givent materiale er miljøfarligt affald eller
produktionsudstyr, og da det er indlysende, at Sojakagefabrikkens kloranlæg
om ganske få år skal skrottes, hvis det da overhovedet er muligt at samle
anlægget igen og sætte det i drift under overholdelse af den godkendelse, som
Punjabs miljøstyrelse har stillet, nemlig at der ikke sker
spildevandsudledning eller emission af giftige gasser fra anlægget (krav, som
det ikke har været muligt at opfylde i Danmark!), så er det forudsigeligt, at
eksporten af netop dette kloranlæg i de kommende internationale forhandlinger
i Basel-konventionen, GATT, OECD, UNEP og CSD-regi kan bruges til at sætte et
alvorligt spørgsmålstegn ved Danmarks internationale miljøtroværdighed og
evne til i praksis at efterleve fortsat højere krav til handel over grænserne
med miljømæssigt utidssvarende produktionsanlæg og uønskede produkter.
SF er derfor af den opfattelse, at de miljøpolitiske omkostninger ved
denne eksport er alt, alt for høje. Formålet med dette beslutningsforslag er
derfor at sikre, at denne eksport bliver stoppet. Hvordan det konkret skal
ske, må afhænge af forhandlinger mellem ØK og regeringen og en samlet
vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt at tilbagekalde
eksporttilladelsen eller indgå forhandlinger om køb og destruktion af
kloranlægget eller andre tiltag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Landsretten afviser sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi og -udstyr under F-35-programmet, herunder dele og komponenter Domsdatabasen · 11. april 2025
- Sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi og -udstyr under F-35-programmet, herunder dele og komponenter. Sagen afvises Domsdatabasen · 11. april 2025
- 1994 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT SKAFFE HJEMMEL TIL AT HINDRE EKSPORT AF KLORANLÆGGET FRA SOJAKAGEFABRIKKEN Retsinformation · 16. november 1994
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs fremsat den 24. september 1996. - The Queen, ex parte Centro-Com Srl mod HM Treasury og Bank of England. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Court of Appeal (England and Wales) - Forenede Kongerige. - Udenrigs- og sikkerhedspolitik - Fælles handelspolitik - Indefrysning af midler - Sanktioner mod Republikkerne Serbien og Montenegro. - Sag C-124/95 EU-domme · 24. september 1996
- 1995 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UNDERRETNING OM EKSPORT AF VISSE LISTEVIRKSOMHEDERS BRUGTE PRODUKTIONSANLÆG M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat T. Ćapeta fremsat den 24. september 2026. EU-domme · 24. september 2026