Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 104 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 320 OM YDELSE AF ET STATSLÅN PÅ 1,0 MIA. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET

1992/1 BSF 104Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. juni 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke nr.

320 i folketingsåret 1992-93 tilbage fra Finansudvalget. I

aktstykket søger ministeren om tilslutning til at yde Færøerne et

statslån på 1,0 mia. kr. Ministerens ansøgning er afledt af en

aftale indgået mellem den danske regering og det færøske landsstyre

den 28. maj 1993 om bl.a. ydelse af statslånet på 1,0 mia. kr.

Bemærkninger til forslaget

»Tirsdag den 6. oktober 1992 gik det færøske samfund konkurs.«

Med disse ord indledte Fremskridtspartiet sine bemærkninger til

beslutningsforslag nr. B 10 af 22. oktober 1992. Bemærkningerne gav dengang

anledning til mange bebrejdende udfald mod Fremskridtspartiet. Hvordan kunne

Fremskridtspartiet påstå, at Færøerne var gået konkurs, når alt gik godt

efter den aftale, den daværende regering havde indgået med det færøske

landsstyre den 6. oktober 1992?

Færøerne blev reddet på målstregen af et flertal i Folketingets

Finansudvalg, som den 29. oktober 1992 tiltrådte aktstykke 22. Forinden havde

aktstykket været til behandling i Folketinget som beslutningsforslag nr. B

10. Fremskridtspartiet havde den 22. oktober 1992 fremsat

beslutningsforslaget, jf. Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 607.

Forslaget var til 1. behandling den 27. oktober 1992, jf. sp. 694.

På Færøerne var festen imidlertid forbi. Mange års luksusliv med store

luksusbiler og en ekstremt høj levestandard var slut. Infrastruktur i

luksusklasse og andre unødvendige offentlige projekter havde gennem mange år

betydet uhæmmet offentligt forbrug.

Både det offentlige og det private forbrug var blevet lånefinansieret

bl.a. med sikkerhed i overbelånte ejendomme og fiskerskibe.

Flertallet i Folketinget vil sikkert fortsat stikke hovedet i busken og

hævde, at Færøernes økonomi »er i god bedring«. Fremskridtspartiet

vil fastholde, at det færøske samfund er gået konkurs, og at oprydningen i

Færøernes økonomi burde foregå på en ærlig måde. Det ville indebære, at

Læs alt

Danmark ikke blot sendte flere store gaver mod Nordatlanten, men at det

færøske samfund blev udsat for en gennemgribende undersøgelse af, hvorfor det

er gået så galt - og vigtigst, hvem der har ansvaret.

På trods af, at levestandarden og indkomsten pr. indbygger var væsentligt

højere på Færøerne end i Danmark, valgte det færøske landsstyre at rette

henvendelse til den danske regering for at få dækket gælden efter

»festen«. Oven i de ca. 800 mio. kr., som danske skatteydere

allerede tvinges til at subsidiere det færøske samfund med hvert år i

bloktilskud m.v., har Færøerne nu siden oktober 1992 konstant bedt Danmark om

lånegarantier og betaling af gælden fra overforbruget.

Fremskridtspartiet søgte gennem debatter i Folketinget om

beslutningsforslagene i oktober (nr. B 10) og februar (nr. B 56) at opfylde

tre væsentlige ønsker. For det første var det Fremskridtspartiets håb, at en

åben debat i Folketinget ville få enkeltmedlemmer i Folketingets øvrige

partier til at lægge pres på deres respektive partier, således at et flertal

i Folketinget kunne afvise de fortsatte ansøgninger om økonomisk støtte til

Færøerne.

For det andet ønskede Fremskridtspartiet at give befolkningen adgang til

fuld indsigt i, hvordan Folketinget bortødsler milliarder af kroner til

Færøerne.

For det tredje ønskede Fremskridtspartiet at få større klarhed om de

faktiske forhold omkring aftalerne.

Dette beslutningsforslag er båret frem af de selvsamme tre ønsker.

Et vigtigt forhold nu, hvor yderligere 1,0 mia. kr. skal bevilges, er,

hvorvidt regeringen og Folketingets flertal allerede i oktober var vidende

om, at bevillingen på 500 mio. kr. var tabt på forhånd, og at de

efterfølgende ansøgninger på snart 350 mio. kr. og snart 300 mio. kr. også

var tabt på forhånd. Tiden efter oktober 1992 har dokumenteret to af

Fremskridtspartiets væsentligste argumenter i forbindelse med oktober- og

februar-bevillingerne:

1) Hvis ikke de ansvarlige personer på Færøerne blev fjernet fra deres

topposter, ville økonomien aldrig blive rettet op. Fremskridtspartiet fik

ret.

2) De 500 mio. kr. garantibevilling fra oktober 1992 og de efterfølgende

350 mio. kr. og 300 mio. kr. fra foråret blev kun benævnt som garantier og

lån som »sminke«. Fakta var og er, at pengene på forhånd var tabt.

Fremskridtspartiet fik ret.

Denne bevilling bliver jo desværre ikke den sidste. Folketingsmedlem Oli

Breckmann sagde klart og tydeligt til TV-Avisen den 1. februar, at Færøerne

har brug for 4 mia. kr. for at komme på fode igen. »Vi har brug for 5

mia kr., hvis vi skal have vores økonomi på ret køl igen,» sagde

bankdirektør Helgi Fossadal fra Færøernes tredjestørste bank, Fossbankin til

Berlingske Tidende den 2. februar 1992. Da Fremskridtspartiet fremførte disse

oplysninger, blev vi mødt med hånlig latter om, at så galt var det

selvfølgelig ikke på Færøerne. Nu viser det sig, at tilstanden var endnu

værre.

Hvis det var en dansk amtskommune, der opførte sig så økonomisk

uansvarligt, som Færøerne har gjort, var amtskommunen for længst blevet sat

under administration af Indenrigsministeriet. Hvis det var en privat

virksomhed, der opførte sig som det færøske samfund, ville bagmandspolitiet,

Finanstilsynet og hele den forargede offentlige presse for længst have kastet

sig over virksomheden. Nu er det imidlertid Færøerne, det drejer sig om, og

så er der ingen grænser for, hvilken tålmodighed og hvilken offervilje der

udvises. Det mindste krav om indsigt og oplysninger bliver betragtet som

helligbrøde.

Rigsrevisionen har nu i rapporter fra såvel efteråret 1992 som foråret

1993 dokumenteret, hvor pilråddent det færøske socialvæsen er. Hvad er

reaktionen? Der lægges låg på sagen, og de politikere, som ellers er nok så

ihærdige for at kræve undersøgelser og handling, forbliver pinligt tavse.

Også den danske presses behandling af sagen kan vække undren. Hvorfor er

der ingen avis, som tager bladet fra munden og skriver redeligt og grundigt

om de færøske forhold? Pressen er ellers altid på vagt (og med rette), når

der er fejlkonteret 100 kr. i en kommunalbestyrelse eller brugt for 1.000 kr.

i et miniserium uden bilag. Her drejer det sig om nu over 4 mia. kr.! Pressen

forbliver alt for passiv i betragtning af beløbets størrelse og forholdenes

elendighed på Færøerne.

I oktober 1992 var en af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark

skulle påtage sig gældsforpligtelser for Færøerne, at Den Internationale

Valutafond (IMF) skulle gennemgå Færøernes økonomi og komme med forslag til

at få rettet op. Rapporten kom i marts 1993. Rapporten var meget klart

formuleret. IMF redegjorde for, at hvis ikke nogle meget drastiske indgreb

blev gennemført, ville udviklingen for alvor gå skævt. IMF forudsagde, at

Færøernes finanslovunderskud ville stige fra 65 mio. kr. til 150 mio. kr. i

1993. Færøerne fulgte ikke IMF's råd - og nu har underskuddet for længst

passeret 500 mio. kr.

En række af de forslag (krav), IMF stillede, var f.eks. momsforhøjelse,

skatteforhøjelse, skatteomlægning og øget brugerbetaling. Men det ville det

færøske landsstyre ikke være med til. I Danmark var der ikke meget pres at

hente, tværtimod. Den danske regering, som selv opkræver verdens højeste

skatter, ville ikke tvinge Færøerne til at opkræve højere skatter, idet man

mente, at det ville have en negativ virkning på den økonomiske udvikling på

Færøerne. Joh, regeringen ved, hvad den taler om, idet skatteniveauet i

Danmark er hovedårsagen til vores problemer. Men det absurde er, at mens

Færøerne slipper med markant lavere skatter, så er det de skatteplagede

danskere, som må udrede Færøernes økonomiske problemer!

Et andet forslag fra IMF var et totalt stop for anlægsbyggeri på Færøerne.

Det ville man heller ikke følge, eftersom man mente, at igangværende

projekter (uanset, hvor luksuriøse de var/er) skulle færdiggøres. IMF

anbefalede kraftige privatiseringer af det færøske samfund. Heller ikke den

anbefaling er blevet fulgt, og den danske regering, hvis ideologiske

betonsocialisme forbyder den at bruge ordet »privatiseringer«, har

ikke villet lægge pres på Færøernes ledelse for at få privatiseringer

gennemført.

IMF-rapporten var spild af penge, eftersom ingen af anbefalingerne er

blevet fulgt. Resultatet kender vi alle i dag. Alle IMF's forudsigelser om

den færøske økonomiske udvikling er gået i opfyldelse. Oven i det er det

faktisk gået endnu værre. Men selv ikke barske kendsgerninger kan få

flertallet i Danmark til at ændre kurs over for det færøske konkursbo.

Fremskridtspartiet har ikke opgivet håbet endnu og håber, at bl.a. dette

beslutningsforslag kan medvirke til at få åbnet øjnene hos flere

folketingsmedlemmer. Det er faktisk ganske vigtigt, at der gribes ind over

for de færøske politikere og øvrige topfolk på Færøerne, således at deres

»konkursrytteri« kan blive stoppet.

Fremskridtspartiet vil gerne medvirke til en seriøs hjælpeaktion for

øerne. Fremskridtspartiet føler dyb sympati for den færøske befolkning, der i

den grad er blevet misregeret af den lokale topledelse og politikere.

En seriøs hjælpeaktion kræver imidlertid, at der sker en ærlig

ansvarsplacering. Først da er det muligt at rette økonomien op. Det hjælper

jo ikke noget at sende stadig flere penge op til forvaltning hos de

politikere og topfolk, som er selve årsagen til det økonomiske morads!

Bilag

320

Finansministeriet. København, den 8. juni 1993.

a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der

ydes Færøernes landsstyre et statslån på op til 1,0 mia. kr. til dækning af

landsstyrets likviditetsbehov til og med oktober 1993 samt til landsstyrets

eventuelle indskud i de to store færøske banker som måtte vise sig påkrævet

til sikring af bankernes likviditet og solvens.

Statslånet, der udbetales i takt med likviditetsbehovet, forrentes med 8

pct. p.a. og tilbagebetales samlet den 3. januar 1994.

Statslånet på op til 1,0 mia. kr. ydes som genudlån af statens

låneoptagelse.

b. Færøernes økonomiske krise er blevet alvorligt forstærket i den

forløbne del af 1993.

På den baggrund er der mellem den danske regering og Færøernes landsstyre

den 28. maj 1993 indgået en rammeaftale (vedlagt som bilag), som dels skal

medvirke til at afbøde virkningerne af den aktuelle økonomiske krise på

Færøerne og dels angiver rammerne og betingelserne for statens medvirken ved

en løbende refinansiering af landskassens gæld.

Efter aftalen yder den danske regering landsstyret et midlertidigt

statslån, der forfalder 3. januar 1994. Dette lån skal dække landsstyrets

likviditetsbehov til og med oktober 1993 samt indskud, som eventuelt måtte

vise sig påkrævet for at sikre de to store færøske bankers likviditet og

solvens.

Det midlertidige statslån ydes indenfor en ramme på 1,0 mia. kr., hvoraf

560 mio. kr. afsættes i beredskab til bankerne. Der kan ikke på forhånd

skønnes over, i hvilket omfang og hvornår det bliver nødvendigt at tilføre

bankerne midler. Landsstyret indskyder i givet fald midlerne gennem

Finansieringsfonden af 1992. Indskud af likviditet sker på samme rentevilkår

som statslånet. Likviditeten skal efter behov konverteres til egenkapital.

Statslånet udbetales i takt med likviditetsbehovet og forrentes med 8 pct.

p.a.

Det midlertidige lån ydes som genudlån af statens låneoptagelse.

Det blev endvidere på mødet den 28. maj 1993 aftalt, at den danske

regering i fornødent omfang yder Færøernes landsstyre statslån til indfrielse

af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993. Statslån

ydes til refinansiering af afdragene på gælden og udbetales i takt med

afdragsterminerne. Omfanget af refinansieringen vil blive aftalt årligt i

forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Lagtingets finanslov og de

årlige drøftelser om bloktilskud.

Endvidere yder regeringen om fornødent landsstyret statslån til

finansiering af tilførsel af midler til de to store færøske banker gennem

Finansieringsfonden af 1992, hvis det viser sig påkrævet for at opfylde

banklovgivningens krav.

Statslån ydes i trancher som stående lån med 6 års løbetid fra

udbetalingen. Forrentningen er helårlig på markedsvilkår, dvs. svarende til

et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret

på Københavns Fondsførs i i perioden 20 børsdage forud for tranchens

udbetaling.

Forhandlinger om ydelse af lån til Færøernes landsstyre til indfrielse af

landsstyrets gæld til udlandet og Danmark vil blive påbegyndt i september

1994. Det i nærværende aktstykke omhandlede midlertidige statslån vil kunne

omfattes af refinansieringen.

Refinansiering og evt. yderligere tilførsel af midler til bankerne vil

blive forelagt Finansudvalget til særskilt godkendelse.

Færøernes landsstyre har ved rammeaftalen tilkendegivet, at landsstyret

fortsat støtter den omstrukturering af fiskeindustrien, som

Finansieringsfonden af 1992 er i gang med, og at landsstyret er indstillet på

en reduktion af kapaciteten i det færøske fiskerierhverv til det biologisk og

økonomisk bæredygtige samt en regulering af fiskeriet med udgangspunkt i de

anbefalinger, som inden 1. juli 1993 ventes at fremkomme fra strukturudvalget

nedsat i henhold til aftale af 1. februar 1993 med Færørenes landsstyre.

Landsstyret bekræfter endvidere, at man vil føre en stabilitetsorienteret

finanspolitik. Endelig er der mellem regeringen og landsstyret enighed om, at

landsstyret ikke uden den danske regerings samtykke optager nye lån i

udlandet eller i Danmark, forøger sin indenlandske nettogæld eller udsteder

garantier for lån, så længe der udestår gæld på statens refinansieringslån.

c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, da landsstyret allerede i juni

måned vil få akutte likviditetsproblemer, ligesom likviditetssituationen i de

to store færøske banker er meget anstrengt.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning

til, at der ydes Færøernes landsstyre et statslån på op til 1,0 mia. kr.

Udgiften til det ydede lån vil blive optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling for 1993 under ny hovedkonto:

40.21.07. Genudlån til Færøernes landsstyre.

Mogens Lykketoft

Mogens Raun Andersen

Til Finansudvalget.

Rammeaftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om

refinansiering af landskassens gæld m.v.

På baggrund af den meget alvorlige gældssituation på Færøerne har den

danske regering og Færøernes landsstyre indgået følgende rammeaftale under

forudsætning af, at der er politisk tilslutning hertil på Færøerne og i

Danmark:

1. Den danske regering er indstillet på at søge de bevilgende myndigheders

tilslutning til i fornødent omfang at yde Færøernes landsstyre statslån til

indfrielse af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993,

som er specificeret i bilag a. Statslån ydes til refinansiering af afdragene

på gælden og udbetales i takt med afdragsterminerne. Omfanget af

refinansieringen vil blive aftalt årligt i forbindelse med udarbejdelsen af

forslag til Lagtingets finanslov og de årlige drøftelser om bloktilskud.

Endvidere er det regeringens hensigt om fornødent at yde landsstyret

statslån til finansiering af tilførsel af midler til de to store færøske

banker gennem Finansieringsfonden af 1992, hvis det viser sig påkrævet for at

opfylde banklovgivningens krav.

2. Statslån ydes i trancher som stående lån med 6 års løbetid fra

udbetalingen, jf. dog punkt 4. Forrentningen er helårlig på markedsvilkår,

dvs. svarende til et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende

statsobligationer noteret på Københavns Fondsbørs i perioden 20 børsdage

forud for tranchens udbetaling.

3. Den danske regering noterer sig i forbindelse med refinansieringen, at

landsstyret fortsat støtter den omstrukturering af fiskeindustrien, som

Finansieringsfonden af 1992 er i gang med, og at landsstyret er indstillet på

en reduktion af kapaciteten i det færøske fiskerierhverv til det biologisk og

økonomisk bæredygtige samt en regulering af fiskeriet med udgangspunkt i de

anbefalinger, som inden 1. juli 1993 ventes at fremkomme fra

strukturudvalget.

4. Landsstyret bekræfter, at man vil føre en stabilitetsorienteret

finanspolitik. Der er enighed om, at landsstyret ikke uden den danske

regerings samtykke optager nye lån i udlandet eller i Danmark, forøger sin

indenlandske nettogæld eller udsteder garantier for lån, så længe der udestår

gæld på statens refinansieringslån.

Bloktilskud til Færøerne fastsættes efter 1994 ved lov for 1 år ad gangen.

I forbindelse med de årlige forhandlinger om bloktilskuddet drøftes

tilbagebetaling af statslån og landsstyrets forslag til rammer for den

færøske finanslov.

5. Landsstyret vil om fornødent tilføre midler til de to store færøske

banker, hvis det viser sig påkrævet for at opfylde banklovgivningens krav om

likviditet og solvens. Landsstyret indskyder i givet fald midlerne gennem

Finansieringsfonden af 1992. Indskud af likviditet sker på samme rentevilkår

som statslånet. Likviditeten skal efter behov konverteres til egenkapital.

6. Efter forhandlingerne den 28. maj 1993 søger den danske regering de

bevilgende myndigheders tilslutning til at yde landsstyret et midlertidigt

statslån, der forfalder ved årsskiftet 1993/94. Dette lån skal dække

landsstyrets likviditetsbehov til og med oktober 1993 samt indskud, som

eventuelt måtte vise sig påkrævet for at sikre de to store færøske bankers

likviditet og solvens.

Det midlertidige statslån ydes inden for en ramme på 1,0 mia. kr., hvoraf

500-600 mio. kr. forudses at være i beredskab til bankerne. Der kan ikke på

forhånd skønnes over, i hvilket omfang og hvornår det bliver nødvendigt at

tilføre bankerne midler. Landsstyret tiltræder, at midler til bankerne i

givet fald disponeres som anført under pkt. 5. Statslånet udbetales i takt

med likviditetsbehovet og forrentes med 8 pct. p.a. For så vidt

forudsætningerne er opfyldt, vil det midlertidige lån kunne omfattes af den i

pkt. 1 omhandlede refinansiering.

7. I september 1993 genoptages forhandlingerne mellem den danske regering

og Færøernes landsstyre med henblik på, at forudsætningerne for

refinansieringslån i henseende til bl.a. strukturpolitikken og Færøernes

finanslov for 1994 kan være afklaret inden udgangen af oktober 1993, så

regeringen kan søge de bevilgende myndigheders tilslutning til at yde

refinansieringslån.

Mogens Lykketoft Marita Pedersen Finnibogi Isakson

Marianne Jelved Bergur Jacobsen

Bilag a

Landsstyrets lån i udlandet og i Danmark

Udestående gæld pr. 31/5 1993

---------------------------------------------------------------------

Långiver Oprindelig Rente Løbetid

hovedstol

---------------------------------------------------------------------

N.V. Bank, NGL 20.000.000 10 5/8% 1980-1995

Nederland

---------------------------------------------------------------------

Yamaichi JPY3.000.000.000 6,6% 1988-1994

securities

---------------------------------------------------------------------

Jydske Bank DEM 1.251.700 Libor+1,5% 1988-1993

---------------------------------------------------------------------

Chase DEM 60.000.000 Libor+0,25% 1988-1994

Manhattan

---------------------------------------------------------------------

Westl. DEM 20.000.000 Libor+0,5% 1989-1994

B Europa

---------------------------------------------------------------------

Westl. DEM 170.000.000 Libor+0,625% 1990-1997

B Europa

---------------------------------------------------------------------

Chemical Bank DEM 120.000.000 Libor+0,65% 1991-1996

---------------------------------------------------------------------

Chemical Bank DEM 110.000.000 Libor+0,75% 1992-1995

---------------------------------------------------------------------

Chemical Bank, USD 20.000.000 Libor+1,13% 1992-1995

obl.

---------------------------------------------------------------------

Nordfinanz, CHF 10.000.000 Libor+0,75% 1992-1997

Zurich

---------------------------------------------------------------------

West B Europa NLG 140.000.000 Libor+0,75% 1992-1995

---------------------------------------------------------------------

Top Danmark DEM 9.049.774 Libor+0,75% 1992-1997

---------------------------------------------------------------------

Den Danske DKK 850.000.000 Diskonto 1993-1998

Stat

---------------------------------------------------------------------

Långiver Valuta DDK(1)

Saldo 31/5-93 Saldo 31/5-93

---------------------------------------------------------------------

N.V. Bank, Nederland NLG 6.000.000 20.512.800

---------------------------------------------------------------------

Yamaichi securities JPY 3.000.000.000 169.983.000

---------------------------------------------------------------------

Jydske Bank DEM 250.340 958.276

---------------------------------------------------------------------

Chase Mantattan DEM 60.000.000 229.674.000

---------------------------------------------------------------------

Westl. B Europa DEM 8.000.000 31.006.400

---------------------------------------------------------------------

Westl. B Europa DEM 160.555.556 614.590.580

---------------------------------------------------------------------

Chemical Bank DEM 120.000.000 459.348.000

---------------------------------------------------------------------

Chemical Bank DEM 110.000.000 421.069.000

---------------------------------------------------------------------

Chemical Bank, obl. USD 20.000.000 122.492.800

---------------------------------------------------------------------

Nordfinanz, Zurich CHF 10.000.000 42.580.000

---------------------------------------------------------------------

West B Europa NLG 40.959.625 140.032.768

---------------------------------------------------------------------

Top Danmark DEM 9.049.774 34.641.629

---------------------------------------------------------------------

Den Danske Stat DKK 850.000.000 850.000.000

---------------------------------------------------------------------

Total i DKK 3.136.889.253

---------------------------------------------------------------------

(1) Ved omregning til DKK er anvendt valutakurser pr. 25/5 1993.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter