1992 BSF 104 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 320 OM YDELSE AF ET STATSLÅN PÅ 1,0 MIA. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke nr.
320 i folketingsåret 1992-93 tilbage fra Finansudvalget. I
aktstykket søger ministeren om tilslutning til at yde Færøerne et
statslån på 1,0 mia. kr. Ministerens ansøgning er afledt af en
aftale indgået mellem den danske regering og det færøske landsstyre
den 28. maj 1993 om bl.a. ydelse af statslånet på 1,0 mia. kr.
Bemærkninger til forslaget
»Tirsdag den 6. oktober 1992 gik det færøske samfund konkurs.«
Med disse ord indledte Fremskridtspartiet sine bemærkninger til
beslutningsforslag nr. B 10 af 22. oktober 1992. Bemærkningerne gav dengang
anledning til mange bebrejdende udfald mod Fremskridtspartiet. Hvordan kunne
Fremskridtspartiet påstå, at Færøerne var gået konkurs, når alt gik godt
efter den aftale, den daværende regering havde indgået med det færøske
landsstyre den 6. oktober 1992?
Færøerne blev reddet på målstregen af et flertal i Folketingets
Finansudvalg, som den 29. oktober 1992 tiltrådte aktstykke 22. Forinden havde
aktstykket været til behandling i Folketinget som beslutningsforslag nr. B
10. Fremskridtspartiet havde den 22. oktober 1992 fremsat
beslutningsforslaget, jf. Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 607.
Forslaget var til 1. behandling den 27. oktober 1992, jf. sp. 694.
På Færøerne var festen imidlertid forbi. Mange års luksusliv med store
luksusbiler og en ekstremt høj levestandard var slut. Infrastruktur i
luksusklasse og andre unødvendige offentlige projekter havde gennem mange år
betydet uhæmmet offentligt forbrug.
Både det offentlige og det private forbrug var blevet lånefinansieret
bl.a. med sikkerhed i overbelånte ejendomme og fiskerskibe.
Flertallet i Folketinget vil sikkert fortsat stikke hovedet i busken og
hævde, at Færøernes økonomi »er i god bedring«. Fremskridtspartiet
vil fastholde, at det færøske samfund er gået konkurs, og at oprydningen i
Færøernes økonomi burde foregå på en ærlig måde. Det ville indebære, at
Læs alt
Danmark ikke blot sendte flere store gaver mod Nordatlanten, men at det
færøske samfund blev udsat for en gennemgribende undersøgelse af, hvorfor det
er gået så galt - og vigtigst, hvem der har ansvaret.
På trods af, at levestandarden og indkomsten pr. indbygger var væsentligt
højere på Færøerne end i Danmark, valgte det færøske landsstyre at rette
henvendelse til den danske regering for at få dækket gælden efter
»festen«. Oven i de ca. 800 mio. kr., som danske skatteydere
allerede tvinges til at subsidiere det færøske samfund med hvert år i
bloktilskud m.v., har Færøerne nu siden oktober 1992 konstant bedt Danmark om
lånegarantier og betaling af gælden fra overforbruget.
Fremskridtspartiet søgte gennem debatter i Folketinget om
beslutningsforslagene i oktober (nr. B 10) og februar (nr. B 56) at opfylde
tre væsentlige ønsker. For det første var det Fremskridtspartiets håb, at en
åben debat i Folketinget ville få enkeltmedlemmer i Folketingets øvrige
partier til at lægge pres på deres respektive partier, således at et flertal
i Folketinget kunne afvise de fortsatte ansøgninger om økonomisk støtte til
Færøerne.
For det andet ønskede Fremskridtspartiet at give befolkningen adgang til
fuld indsigt i, hvordan Folketinget bortødsler milliarder af kroner til
Færøerne.
For det tredje ønskede Fremskridtspartiet at få større klarhed om de
faktiske forhold omkring aftalerne.
Dette beslutningsforslag er båret frem af de selvsamme tre ønsker.
Et vigtigt forhold nu, hvor yderligere 1,0 mia. kr. skal bevilges, er,
hvorvidt regeringen og Folketingets flertal allerede i oktober var vidende
om, at bevillingen på 500 mio. kr. var tabt på forhånd, og at de
efterfølgende ansøgninger på snart 350 mio. kr. og snart 300 mio. kr. også
var tabt på forhånd. Tiden efter oktober 1992 har dokumenteret to af
Fremskridtspartiets væsentligste argumenter i forbindelse med oktober- og
februar-bevillingerne:
1) Hvis ikke de ansvarlige personer på Færøerne blev fjernet fra deres
topposter, ville økonomien aldrig blive rettet op. Fremskridtspartiet fik
ret.
2) De 500 mio. kr. garantibevilling fra oktober 1992 og de efterfølgende
350 mio. kr. og 300 mio. kr. fra foråret blev kun benævnt som garantier og
lån som »sminke«. Fakta var og er, at pengene på forhånd var tabt.
Fremskridtspartiet fik ret.
Denne bevilling bliver jo desværre ikke den sidste. Folketingsmedlem Oli
Breckmann sagde klart og tydeligt til TV-Avisen den 1. februar, at Færøerne
har brug for 4 mia. kr. for at komme på fode igen. »Vi har brug for 5
mia kr., hvis vi skal have vores økonomi på ret køl igen,» sagde
bankdirektør Helgi Fossadal fra Færøernes tredjestørste bank, Fossbankin til
Berlingske Tidende den 2. februar 1992. Da Fremskridtspartiet fremførte disse
oplysninger, blev vi mødt med hånlig latter om, at så galt var det
selvfølgelig ikke på Færøerne. Nu viser det sig, at tilstanden var endnu
værre.
Hvis det var en dansk amtskommune, der opførte sig så økonomisk
uansvarligt, som Færøerne har gjort, var amtskommunen for længst blevet sat
under administration af Indenrigsministeriet. Hvis det var en privat
virksomhed, der opførte sig som det færøske samfund, ville bagmandspolitiet,
Finanstilsynet og hele den forargede offentlige presse for længst have kastet
sig over virksomheden. Nu er det imidlertid Færøerne, det drejer sig om, og
så er der ingen grænser for, hvilken tålmodighed og hvilken offervilje der
udvises. Det mindste krav om indsigt og oplysninger bliver betragtet som
helligbrøde.
Rigsrevisionen har nu i rapporter fra såvel efteråret 1992 som foråret
1993 dokumenteret, hvor pilråddent det færøske socialvæsen er. Hvad er
reaktionen? Der lægges låg på sagen, og de politikere, som ellers er nok så
ihærdige for at kræve undersøgelser og handling, forbliver pinligt tavse.
Også den danske presses behandling af sagen kan vække undren. Hvorfor er
der ingen avis, som tager bladet fra munden og skriver redeligt og grundigt
om de færøske forhold? Pressen er ellers altid på vagt (og med rette), når
der er fejlkonteret 100 kr. i en kommunalbestyrelse eller brugt for 1.000 kr.
i et miniserium uden bilag. Her drejer det sig om nu over 4 mia. kr.! Pressen
forbliver alt for passiv i betragtning af beløbets størrelse og forholdenes
elendighed på Færøerne.
I oktober 1992 var en af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark
skulle påtage sig gældsforpligtelser for Færøerne, at Den Internationale
Valutafond (IMF) skulle gennemgå Færøernes økonomi og komme med forslag til
at få rettet op. Rapporten kom i marts 1993. Rapporten var meget klart
formuleret. IMF redegjorde for, at hvis ikke nogle meget drastiske indgreb
blev gennemført, ville udviklingen for alvor gå skævt. IMF forudsagde, at
Færøernes finanslovunderskud ville stige fra 65 mio. kr. til 150 mio. kr. i
1993. Færøerne fulgte ikke IMF's råd - og nu har underskuddet for længst
passeret 500 mio. kr.
En række af de forslag (krav), IMF stillede, var f.eks. momsforhøjelse,
skatteforhøjelse, skatteomlægning og øget brugerbetaling. Men det ville det
færøske landsstyre ikke være med til. I Danmark var der ikke meget pres at
hente, tværtimod. Den danske regering, som selv opkræver verdens højeste
skatter, ville ikke tvinge Færøerne til at opkræve højere skatter, idet man
mente, at det ville have en negativ virkning på den økonomiske udvikling på
Færøerne. Joh, regeringen ved, hvad den taler om, idet skatteniveauet i
Danmark er hovedårsagen til vores problemer. Men det absurde er, at mens
Færøerne slipper med markant lavere skatter, så er det de skatteplagede
danskere, som må udrede Færøernes økonomiske problemer!
Et andet forslag fra IMF var et totalt stop for anlægsbyggeri på Færøerne.
Det ville man heller ikke følge, eftersom man mente, at igangværende
projekter (uanset, hvor luksuriøse de var/er) skulle færdiggøres. IMF
anbefalede kraftige privatiseringer af det færøske samfund. Heller ikke den
anbefaling er blevet fulgt, og den danske regering, hvis ideologiske
betonsocialisme forbyder den at bruge ordet »privatiseringer«, har
ikke villet lægge pres på Færøernes ledelse for at få privatiseringer
gennemført.
IMF-rapporten var spild af penge, eftersom ingen af anbefalingerne er
blevet fulgt. Resultatet kender vi alle i dag. Alle IMF's forudsigelser om
den færøske økonomiske udvikling er gået i opfyldelse. Oven i det er det
faktisk gået endnu værre. Men selv ikke barske kendsgerninger kan få
flertallet i Danmark til at ændre kurs over for det færøske konkursbo.
Fremskridtspartiet har ikke opgivet håbet endnu og håber, at bl.a. dette
beslutningsforslag kan medvirke til at få åbnet øjnene hos flere
folketingsmedlemmer. Det er faktisk ganske vigtigt, at der gribes ind over
for de færøske politikere og øvrige topfolk på Færøerne, således at deres
»konkursrytteri« kan blive stoppet.
Fremskridtspartiet vil gerne medvirke til en seriøs hjælpeaktion for
øerne. Fremskridtspartiet føler dyb sympati for den færøske befolkning, der i
den grad er blevet misregeret af den lokale topledelse og politikere.
En seriøs hjælpeaktion kræver imidlertid, at der sker en ærlig
ansvarsplacering. Først da er det muligt at rette økonomien op. Det hjælper
jo ikke noget at sende stadig flere penge op til forvaltning hos de
politikere og topfolk, som er selve årsagen til det økonomiske morads!
Bilag
320
Finansministeriet. København, den 8. juni 1993.
a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der
ydes Færøernes landsstyre et statslån på op til 1,0 mia. kr. til dækning af
landsstyrets likviditetsbehov til og med oktober 1993 samt til landsstyrets
eventuelle indskud i de to store færøske banker som måtte vise sig påkrævet
til sikring af bankernes likviditet og solvens.
Statslånet, der udbetales i takt med likviditetsbehovet, forrentes med 8
pct. p.a. og tilbagebetales samlet den 3. januar 1994.
Statslånet på op til 1,0 mia. kr. ydes som genudlån af statens
låneoptagelse.
b. Færøernes økonomiske krise er blevet alvorligt forstærket i den
forløbne del af 1993.
På den baggrund er der mellem den danske regering og Færøernes landsstyre
den 28. maj 1993 indgået en rammeaftale (vedlagt som bilag), som dels skal
medvirke til at afbøde virkningerne af den aktuelle økonomiske krise på
Færøerne og dels angiver rammerne og betingelserne for statens medvirken ved
en løbende refinansiering af landskassens gæld.
Efter aftalen yder den danske regering landsstyret et midlertidigt
statslån, der forfalder 3. januar 1994. Dette lån skal dække landsstyrets
likviditetsbehov til og med oktober 1993 samt indskud, som eventuelt måtte
vise sig påkrævet for at sikre de to store færøske bankers likviditet og
solvens.
Det midlertidige statslån ydes indenfor en ramme på 1,0 mia. kr., hvoraf
560 mio. kr. afsættes i beredskab til bankerne. Der kan ikke på forhånd
skønnes over, i hvilket omfang og hvornår det bliver nødvendigt at tilføre
bankerne midler. Landsstyret indskyder i givet fald midlerne gennem
Finansieringsfonden af 1992. Indskud af likviditet sker på samme rentevilkår
som statslånet. Likviditeten skal efter behov konverteres til egenkapital.
Statslånet udbetales i takt med likviditetsbehovet og forrentes med 8 pct.
p.a.
Det midlertidige lån ydes som genudlån af statens låneoptagelse.
Det blev endvidere på mødet den 28. maj 1993 aftalt, at den danske
regering i fornødent omfang yder Færøernes landsstyre statslån til indfrielse
af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993. Statslån
ydes til refinansiering af afdragene på gælden og udbetales i takt med
afdragsterminerne. Omfanget af refinansieringen vil blive aftalt årligt i
forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Lagtingets finanslov og de
årlige drøftelser om bloktilskud.
Endvidere yder regeringen om fornødent landsstyret statslån til
finansiering af tilførsel af midler til de to store færøske banker gennem
Finansieringsfonden af 1992, hvis det viser sig påkrævet for at opfylde
banklovgivningens krav.
Statslån ydes i trancher som stående lån med 6 års løbetid fra
udbetalingen. Forrentningen er helårlig på markedsvilkår, dvs. svarende til
et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret
på Københavns Fondsførs i i perioden 20 børsdage forud for tranchens
udbetaling.
Forhandlinger om ydelse af lån til Færøernes landsstyre til indfrielse af
landsstyrets gæld til udlandet og Danmark vil blive påbegyndt i september
1994. Det i nærværende aktstykke omhandlede midlertidige statslån vil kunne
omfattes af refinansieringen.
Refinansiering og evt. yderligere tilførsel af midler til bankerne vil
blive forelagt Finansudvalget til særskilt godkendelse.
Færøernes landsstyre har ved rammeaftalen tilkendegivet, at landsstyret
fortsat støtter den omstrukturering af fiskeindustrien, som
Finansieringsfonden af 1992 er i gang med, og at landsstyret er indstillet på
en reduktion af kapaciteten i det færøske fiskerierhverv til det biologisk og
økonomisk bæredygtige samt en regulering af fiskeriet med udgangspunkt i de
anbefalinger, som inden 1. juli 1993 ventes at fremkomme fra strukturudvalget
nedsat i henhold til aftale af 1. februar 1993 med Færørenes landsstyre.
Landsstyret bekræfter endvidere, at man vil føre en stabilitetsorienteret
finanspolitik. Endelig er der mellem regeringen og landsstyret enighed om, at
landsstyret ikke uden den danske regerings samtykke optager nye lån i
udlandet eller i Danmark, forøger sin indenlandske nettogæld eller udsteder
garantier for lån, så længe der udestår gæld på statens refinansieringslån.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, da landsstyret allerede i juni
måned vil få akutte likviditetsproblemer, ligesom likviditetssituationen i de
to store færøske banker er meget anstrengt.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning
til, at der ydes Færøernes landsstyre et statslån på op til 1,0 mia. kr.
Udgiften til det ydede lån vil blive optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling for 1993 under ny hovedkonto:
40.21.07. Genudlån til Færøernes landsstyre.
Mogens Lykketoft
Mogens Raun Andersen
Til Finansudvalget.
Rammeaftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om
refinansiering af landskassens gæld m.v.
På baggrund af den meget alvorlige gældssituation på Færøerne har den
danske regering og Færøernes landsstyre indgået følgende rammeaftale under
forudsætning af, at der er politisk tilslutning hertil på Færøerne og i
Danmark:
1. Den danske regering er indstillet på at søge de bevilgende myndigheders
tilslutning til i fornødent omfang at yde Færøernes landsstyre statslån til
indfrielse af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993,
som er specificeret i bilag a. Statslån ydes til refinansiering af afdragene
på gælden og udbetales i takt med afdragsterminerne. Omfanget af
refinansieringen vil blive aftalt årligt i forbindelse med udarbejdelsen af
forslag til Lagtingets finanslov og de årlige drøftelser om bloktilskud.
Endvidere er det regeringens hensigt om fornødent at yde landsstyret
statslån til finansiering af tilførsel af midler til de to store færøske
banker gennem Finansieringsfonden af 1992, hvis det viser sig påkrævet for at
opfylde banklovgivningens krav.
2. Statslån ydes i trancher som stående lån med 6 års løbetid fra
udbetalingen, jf. dog punkt 4. Forrentningen er helårlig på markedsvilkår,
dvs. svarende til et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende
statsobligationer noteret på Københavns Fondsbørs i perioden 20 børsdage
forud for tranchens udbetaling.
3. Den danske regering noterer sig i forbindelse med refinansieringen, at
landsstyret fortsat støtter den omstrukturering af fiskeindustrien, som
Finansieringsfonden af 1992 er i gang med, og at landsstyret er indstillet på
en reduktion af kapaciteten i det færøske fiskerierhverv til det biologisk og
økonomisk bæredygtige samt en regulering af fiskeriet med udgangspunkt i de
anbefalinger, som inden 1. juli 1993 ventes at fremkomme fra
strukturudvalget.
4. Landsstyret bekræfter, at man vil føre en stabilitetsorienteret
finanspolitik. Der er enighed om, at landsstyret ikke uden den danske
regerings samtykke optager nye lån i udlandet eller i Danmark, forøger sin
indenlandske nettogæld eller udsteder garantier for lån, så længe der udestår
gæld på statens refinansieringslån.
Bloktilskud til Færøerne fastsættes efter 1994 ved lov for 1 år ad gangen.
I forbindelse med de årlige forhandlinger om bloktilskuddet drøftes
tilbagebetaling af statslån og landsstyrets forslag til rammer for den
færøske finanslov.
5. Landsstyret vil om fornødent tilføre midler til de to store færøske
banker, hvis det viser sig påkrævet for at opfylde banklovgivningens krav om
likviditet og solvens. Landsstyret indskyder i givet fald midlerne gennem
Finansieringsfonden af 1992. Indskud af likviditet sker på samme rentevilkår
som statslånet. Likviditeten skal efter behov konverteres til egenkapital.
6. Efter forhandlingerne den 28. maj 1993 søger den danske regering de
bevilgende myndigheders tilslutning til at yde landsstyret et midlertidigt
statslån, der forfalder ved årsskiftet 1993/94. Dette lån skal dække
landsstyrets likviditetsbehov til og med oktober 1993 samt indskud, som
eventuelt måtte vise sig påkrævet for at sikre de to store færøske bankers
likviditet og solvens.
Det midlertidige statslån ydes inden for en ramme på 1,0 mia. kr., hvoraf
500-600 mio. kr. forudses at være i beredskab til bankerne. Der kan ikke på
forhånd skønnes over, i hvilket omfang og hvornår det bliver nødvendigt at
tilføre bankerne midler. Landsstyret tiltræder, at midler til bankerne i
givet fald disponeres som anført under pkt. 5. Statslånet udbetales i takt
med likviditetsbehovet og forrentes med 8 pct. p.a. For så vidt
forudsætningerne er opfyldt, vil det midlertidige lån kunne omfattes af den i
pkt. 1 omhandlede refinansiering.
7. I september 1993 genoptages forhandlingerne mellem den danske regering
og Færøernes landsstyre med henblik på, at forudsætningerne for
refinansieringslån i henseende til bl.a. strukturpolitikken og Færøernes
finanslov for 1994 kan være afklaret inden udgangen af oktober 1993, så
regeringen kan søge de bevilgende myndigheders tilslutning til at yde
refinansieringslån.
Mogens Lykketoft Marita Pedersen Finnibogi Isakson
Marianne Jelved Bergur Jacobsen
Bilag a
Landsstyrets lån i udlandet og i Danmark
Udestående gæld pr. 31/5 1993
---------------------------------------------------------------------
Långiver Oprindelig Rente Løbetid
hovedstol
---------------------------------------------------------------------
N.V. Bank, NGL 20.000.000 10 5/8% 1980-1995
Nederland
---------------------------------------------------------------------
Yamaichi JPY3.000.000.000 6,6% 1988-1994
securities
---------------------------------------------------------------------
Jydske Bank DEM 1.251.700 Libor+1,5% 1988-1993
---------------------------------------------------------------------
Chase DEM 60.000.000 Libor+0,25% 1988-1994
Manhattan
---------------------------------------------------------------------
Westl. DEM 20.000.000 Libor+0,5% 1989-1994
B Europa
---------------------------------------------------------------------
Westl. DEM 170.000.000 Libor+0,625% 1990-1997
B Europa
---------------------------------------------------------------------
Chemical Bank DEM 120.000.000 Libor+0,65% 1991-1996
---------------------------------------------------------------------
Chemical Bank DEM 110.000.000 Libor+0,75% 1992-1995
---------------------------------------------------------------------
Chemical Bank, USD 20.000.000 Libor+1,13% 1992-1995
obl.
---------------------------------------------------------------------
Nordfinanz, CHF 10.000.000 Libor+0,75% 1992-1997
Zurich
---------------------------------------------------------------------
West B Europa NLG 140.000.000 Libor+0,75% 1992-1995
---------------------------------------------------------------------
Top Danmark DEM 9.049.774 Libor+0,75% 1992-1997
---------------------------------------------------------------------
Den Danske DKK 850.000.000 Diskonto 1993-1998
Stat
---------------------------------------------------------------------
Långiver Valuta DDK(1)
Saldo 31/5-93 Saldo 31/5-93
---------------------------------------------------------------------
N.V. Bank, Nederland NLG 6.000.000 20.512.800
---------------------------------------------------------------------
Yamaichi securities JPY 3.000.000.000 169.983.000
---------------------------------------------------------------------
Jydske Bank DEM 250.340 958.276
---------------------------------------------------------------------
Chase Mantattan DEM 60.000.000 229.674.000
---------------------------------------------------------------------
Westl. B Europa DEM 8.000.000 31.006.400
---------------------------------------------------------------------
Westl. B Europa DEM 160.555.556 614.590.580
---------------------------------------------------------------------
Chemical Bank DEM 120.000.000 459.348.000
---------------------------------------------------------------------
Chemical Bank DEM 110.000.000 421.069.000
---------------------------------------------------------------------
Chemical Bank, obl. USD 20.000.000 122.492.800
---------------------------------------------------------------------
Nordfinanz, Zurich CHF 10.000.000 42.580.000
---------------------------------------------------------------------
West B Europa NLG 40.959.625 140.032.768
---------------------------------------------------------------------
Top Danmark DEM 9.049.774 34.641.629
---------------------------------------------------------------------
Den Danske Stat DKK 850.000.000 850.000.000
---------------------------------------------------------------------
Total i DKK 3.136.889.253
---------------------------------------------------------------------
(1) Ved omregning til DKK er anvendt valutakurser pr. 25/5 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 271 OM AFTALE MELLEM DEN DANSKE REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE OM GÆLDSAFVIKLING TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 19. juni 1998
- 1992 BTB 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 320 OM YDELSE AF ET STATSLÅN PÅ 1,0 MIA. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 104 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 23. september 1993
- 1992 BSF 10 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 22 OM YDELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 500 MIO. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 5. maj 1993
- 1992 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 22 OM YDELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 500 MIO. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 10 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1995 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL FÆRØERNES HJEMMESTYRE FOR ÅRENE 1996-98 NR L 77 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996