Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 90 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BORNHOLM SOM VÆKSTZONE

1992/1 BSF 90Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. april 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de

lovforslag, der er nødvendige til omdannelse af Bornholm til vækstzone.

Forslagene udarbejdes ud fra følgende retningslinier:

1) Bornholm tildeles særstatus som vækstzone i en vækstperiode frem til

31. december 1999. Den særlige status som vækstzone omfatter alle

eksisterende virksomheder og nyetablerede virksomheder frem til

vækstperiodens udløb.

2) Eksisterende og nyetablerede virksomheder med hjemsted på Bornholm

tildeles den særstatus, at virksomhederne i vækstperioden ikke skal afregne

følgende skatter og afgifter:

- Selskabsskat

- Virksomhedsskat

- Stempelafgifter

- AUD- og AER-bidrag

- Lønsumsbidrag

- Ejendomsskatter

- Elafgift

- CO2-afgift

- Kapitaltilførselsafgift

- Udstykningsafgift til Matrikeldirektoratet

- Kommunalt dækningsbidrag.

3) Eksisterende og nyetablerede virksomheder på Bornholm skal i

vækstperioden ikke være underlagt følgende regler:

- By- og landzonelovgivningen

- Kystcirkulærets begrænsninger på etablering i kystnære områder

- Fredsskovpligten

- Begrænsninger på helt fri udlejning af sommerhuse året rundt

- Begrænsninger på etablering og drift af campingpladser

- Begrænsninger på etablering og drift af pensionater

- Begrænsninger på etablering og drift af værelsesudlejning

Læs alt

- Begrænsninger på hoteldrift

- Lukkeloven

- Varmeforsyningslovens adgang til at tvangstilslutte virksomheder og

private boliger til kollektiv energiforsyning

- Begrænsninger på anvendelse af el.

Ved vækstperiodens udløb kan virksomhederne videreføre bygninger og

aktiviteter, der er iværksat med en eller flere af ovenstående

dispensationer. Bortfaldet af dispensationerne medfører alene, at

nyetableringer efter vækstperiodens udløb ikke længere opnår

dispensationerne. Dispensationer kan ikke omfatte brandregler,

veterinærregler og andre regler vedrørende sikkerhed.

4) Statslige, amtskommunale og kommunale forvaltningsmyndigheder giver

ekspeditionsgaranti på 60 dage. Forvaltningsmyndighederne forpligter sig

derved til en ekspeditionstid for behandling af ansøgninger fra bornholmske

virksomheder vedrørende deres udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter på ikke

over 60 dage, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Bornholm, en del af Danmark, er ved at gå ned med flaget.

Virksomhedslukninger, konkurser og arbejdsløshed er ved at bringe øens

samfund i knæ. Fremskridtspartiet ønsker med dette forslag at give

realistiske og velargumenterede bud på løsninger.

Det danske samfund har store problemer. 350.000 arbejdsløse, tusinder af

virksomhedslukninger, tvangsauktioner, personlige konkurser og støt voksende

statsgæld er blevet en del af den daglige informationsstrøm.

Ude blandt landets borgere opleves de økonomiske problemer ikke bare som

kolde statistiske oplysninger, men som benhård barsk virkelighed.

Hver gang en virksomhed lukker, betyder det ikke bare tab af virksomheden

og tab for virksomhedens kreditorer, det betyder også, at nye menneskeskæbner

må melde sig i køen af arbejdsløse. Men det er ikke bare den arbejdsløse, det

går ud over, hele familier bliver ramt. Huse må gå på tvangsauktion, og

behandlersamfundet må notere sig en ny kunde i den »sociale butik«.

Men også andre butikker bliver berørt. Alt fra købmænd og gartnere til

bilhandlere og guldsmede bliver ramt af faldende omsætning - og bliver derved

selv lukningstruet. I vigtige primærerhverv som landbrug og fiskeri er det

således, at en konkursramt landmand eller fisker betyder tab af henholdsvis 6

og 10 arbejdspladser i følgeindustri og servicefunktioner.

Selv om stigende arbejdsløshed og daglige lukninger er blevet en del af

den daglige virkelighed, så oplever hver ny arbejdsløs det som en særlig

negativ begivenhed.

Folketinget har derfor en ufravigelig pligt til at gøre og prøve alt

praktisk muligt for at få vendt den omsiggribende stagnation og modløshed.

Folketinget må ikke lade nogen løsning være udebatteret og nogen fornuftig

løsning uafprøvet. I den ånd vedtog et flertal i Folketinget en række nye

tiltag i forsommeren 1992. Fremskridtspartiet var modstander af en række af

initiativerne, fordi vi kunne forudsige, at de ikke ville kunne fungere,

fordi de ikke havde bestået fornuftigheds-prøven. For de fleste af disse

områder har flertallet bag da også måttet gribe til lovjusteringer.

Men en del af lovinitiativerne opnåede også Fremskridtspartiets

deltagelse. Det gjaldt forslag om lempelser, skattelettelser og mindre

offentlig kontrol.

Særligt de forslag, der havde til sigte at gennemføre en række forsøg på

Bornholm, og de forslag, der havde til formål at introducere erhvervszoner i

Danmark, fik Fremskridtspartiets fulde opbakning.

Erhvervszonerne var en nyskabelse i dansk politik importeret af

Fremskridtspartiet fra de 8 andre EF-lande, der med stor succes har indført

erhvervszoner. Mest markant har udbygningen af erhvervszoner været i

Storbritannien. På bare 5 år fra 1981 til 1986 blev der i de daværende 23

britiske erhvervszoner oprettet ikke mindre end 63.000 nye arbejdspladser.

Unægtelig et fristende tilbud for et jobhungrende dansk samfund. Derfor blev

den britiske model for erhvervszoner da også benyttet som skabelon for de 10

danske erhvervszoner. Som følge af EF's regler vedrørende forbud mod

konkurrenceforvridning m.v. var der kun tre områder i Danmark, som kunne få

erhvervszonestatus: Bornholms, Storstrøms og Nordjyllands Amt.

Der er ellers nok af steder, hvor arbejdsløsheden og

virksomhedslukningerne tynger samfundsudviklingen. Københavns og

Frederiksberg Kommuner, Århus Amt, herunder ikke mindst Djursland, Fyns Amt,

Vestsjællands Amt o.s.v. Overalt er der brug for ny vækst og nye jobs. Men

EF-reglerne tillod alene erhvervszoner i de tre nævnte områder. Bornholms Amt

blev med sine to erhvervszoneansøgninger oplagt emne til tildelingen af

erhvervszonestatus, når de 10 zoner skal fordeles. Endnu er den endelige

EF-notifikation dog ikke tilendebragt.

De øvrige initiativer for Bornholm fordelte sig på skattelovgivning,

fiskerilovgivning, kultur- og undervisningslovgivning og ikke mindst

boliglovgivning. Mange skibe er sat i vandet, men resultaterne er endnu meget

magre.

Imens Folketinget således med særlige love og lempelser for Bornholm

»har gjort det nødvendige arbejde«, så opleves virkeligheden helt

anderledes på Bornholm.

På Bornholm bor der 45.690 indbyggere fordelt over øens 58.831 ha. Heraf

udgør arbejdsstyrken 24.700 personer. Arbejdsløsheden på Bornholm er i januar

1993 opgjort af Danmarks Statistik til 3.712 personer, eller svarende til en

ledighedsprocent på 15,8. Landsgennemsnittet var opgjort til 13,2 pct.

Bornholm blev kun overgået af Nordjyllands Amt med 17,4 pct. ledige og

Københavns Kommune med 16,6 pct. ledige.

Går man bare 7 år tilbage, var situationen en ganske anden på Bornholm. I

1986 var der »bare« 1.866 ledige svarende til 7,8 pct. ledige.

Krisen kradser på Bornholm.

Fremskridtspartiets ønske er at ændre lovgivning og andre hindringer for

vækst således, at det kommer til gavn for hele landet. Fremskridtspartiet vil

gerne hjælpe den ledige i såvel Nordjyllands Amt som Århus Amt eller

Københavns Kommune.

Men flertalsmulighederne i Folketinget er begrænsede. Flertallet af

partier er mere opsat på at bygge nye offentlige anlæg for lånte penge og

mere optaget af at bortgive dansk velstand til Østeuropa og ulandene end på

at afhjælpe arbejdsløsheden ad den eneste farbare vej - mere vækst i den

private sektor.

Fremskridtspartiet har derfor valgt at fremsætte dette forslag til vækst

på Bornholm. Bornholm skal gøres til en egentlig vækstzone, således at det er

muligt at afprøve de politiske initiativers virkningsgrad i et isoleret amt.

Når Bornholm er udvalgt, så skyldes det flere forhold. For det første er

Bornholm et velafgrænset område. For det andet er de langsigtede konsekvenser

af den nuværende krise på Bornholm langt mere alvorlige end for f.eks.

Nordjyllands Amt.

Hvis først hundreder af bornholmere opgiver at blive på øen, kan det blive

særdeles svært for Bornholm at overleve. Mobiliteten frem og tilbage i f.eks.

Jylland er langt lettere.

Fremskridtspartiet har med omhu gjort beslutningsforslaget om Bornholm som

vækstzone så omfattende som muligt. Folketingets øvrige partier skal opfatte

forslagets mange punkter som en ideliste, der kan plukkes i.

Fremskridtspartiet er derfor indstillet på at forhandle den endelige

sammensætning af initiativer for Bornholm med Folketingets øvrige partier.

Dog er der en nedre smertegrænse for, hvor magre initiativerne over for

Bornholm kan tillade sig at være.

Fremskridtspartiet er overbevist om, at der må være vilje og handlekraft

hos et flertal i Folketinget. I såvel oktober 1992 som februar 1993 var et

flertal i Folketinget i spendere-hjørnet og bevilgede lånegarantier m.v. til

Færøerne. Den samlede sum nåede op på 1150 mio. kr. Fremskridtspartiet

forventer, at de samme partier nu vil støtte dette forslag og derved

tilkendegive vilje til at give Bornholm en nødvendig håndsrækning - det

haster!

Fiskeriet og fiskeriets følgeindustri og serviceerhverv har det svært på

Bornholm. I Morgenavisen Jyllands-Posten fra den 7. marts 1993 kunne man læse

følgende øjebliksberetninger fra en af de byer på Bornholm, som er blevet

hårdest ramt af den politiske regulering af fiskeriet:

»Forleden kom en enkelt lettisk kutter ind med fem tons torsk. Samme

dag kunne en bornholmsk kollega aflevere 25 kasser med i alt 750 kg. Dermed

havde han opbrugt sin ugeration . . . . fiskeskipper Gert Juhl beretter: Vi

måtte sejle ud i januar og februar, men i den første måned blæste det så

meget, at vi det meste af tiden blev inde. Da var kvoten ellers 4000 kg om

ugen. I slutningen af februar faldt den til 750 kg. Dem fisker jeg på to

dage. Med den kvote kan jeg ikke engang betale lønninger og brændstof . . . .

tyskerne fisker, når det passer dem«.

»Nexøs borgmester Svend Gunnar Kofoed-Dam siger: I 1986 flyttede en

del hertil, fordi fiskeriet gik godt. Da havde kommunen 9.200 indbyggere. Nu

er vi 8.700, og de seneste prognoser viser, at tallet i 2004 er faldet til

8.100. Vi har i øjeblikket en arbejdsløshed på 18 pct. Den er i løbet af 14

dage steget fra 12, og den kommer snart op omkring 25 pct.«

»Kun fem pct. af de torsk, der i øjeblikket landes i Nexø, er danske.

Resten kommer fra Estland, Letland, Litauen og Polen plus en mindre del fra

svenske kuttere . . . . I januar 1991 blev der landet 5,2 mio. kg torsk i

Nexø. Det gav en havneafgift på 1,2 mio. kr. I januar 1992 var tallene 1,8

mio. kg og 362.000 kr. I januar 1993 kom der 1,4 mio. kg torsk, men afgiften

faldt da til 125.000 kr., fordi den udregnes efter værdien af fisken.«

Der er blevet taget initiativer fra Bornholms politikere. En særlig

»ønskeseddel« blev udformet til brug for forhandling med regering

og Folketing. Ønskesedlen indeholdt bl.a. følgende punkter: Sænkning af

statslig trækprocent, sænkning af selskabs- og virksomhedsskat til 22 pct.,

fritagelse for realrenteafgift for investeringer fra pensionskasser m.v.,

statsligt indskud af 500 mio. kr. i anlægsarbejder, 300 mio. kr. ind i miljø-

og energiprojekter samt 200 mio. kr. i forskning og uddannelse. Den samlede

bornholmske ønskeseddel var på 1,25 mia. kr. over 4 år. Ønskesedlen blev

medtaget til forhandling med statsministeren den 23. februar 1993. Hvad der

kom ud af mødet vides endnu ikke, eftersom regeringens svar blev (også i

denne sag) at nedsætte et udvalg. Erhvervssamordningsminister Mimi Jakobsen

fra Centrum-Demokraterne er i spidsen for et udvalg, der skal komme med

forslag til bedring af situationen på Bornholm.

Amtsborgmester Knud Andersen opridsede i Bornholmeren den 10. februar 1993

de muligheder, der er realistiske med følgende ord: ». . . .

skattelettelser er det eneste, der kan stoppe den negative udvikling.

Selektive støtteordninger til virksomheder, oplægningsstøtte til fiskerne og

lignende hjælp til fiskeindustrien og følgeerhvervene løser ikke

grundlæggende Bornholms problemer. Situationen kan alene ændres ved

særskatteordninger . . . . Alt andet er blålys«.

Uanet hvad regeringens udvalg kommer frem til, så var det kedeligt, at

statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) med det samme skød skattelettelser i

sænk. Til Berlingske Tidende den 24. februar 1993 udtalte statsministeren, at

der ikke kunne blive tale om skattelettelser, eftersom andre kriseramte

regioner så også ville kræve skattelettelser.

Statsministerens negative holdning til realistiske og fornuftige

skattelettelser prægede da også humøret hos den bornholmske delegation, der

den 23. februar 1993 var til møde med statsministeren.

Efter mødet udtalte amtsborgmester Knud Andersen bl.a. følgende til Ekstra

Bladet den 24. februar 1993: »Lige så snart jeg hørte ordet udvalg

fortalte jeg dem om min aversioner mod nye planer og nye udvalg . . . . øen

får hundrede nye arbejdsløse hver fjortende dag. Det får selvfølgelig også en

ende en dag, vi har jo kun 23.000 arbejdspladser tilbage. . . .

Krisen på Bornholm har også fået kreditforeningerne til at stramme

betingelserne for långivning. Af Det Fri Aktuelt den 23. februar 1993

fremgår, at kreditforeningerne i konkrete sager kun har villet yde lån på 25

pct. af prisen på et bornholmsk hus mod de normale 80 pct.

Kreditforeningernes holdning til långivning på Bornholm er selvfølgelig

kritisabel, men løsningen er ikke den, som regeringen foreslår. Ifølge samme

avis vil boligministeren yde statslig garanti for kreditforeningernes lån.

Det vil give sig udslag i en fuldstændig grotesk forvridning af forholdene

for eksisterende låntagning og nye låntagere med statsgaranti. Løsningen er,

at den samlede økonomi på øen bliver præget af vækst og fremgang.

Fremskridtspartiet udsendte den 8. februar 1993 følgende pressemeddelelse

om forslag til forbedring af situationen på Bornholm:

Kim Behnke:

Folketinget skal gøre Bornholm til Østersøens skattefri erhvervscentrum.

I anledning af Folketingets iver efter at hjælpe Færøerne, fremsætter

Fremskridtspartiet nu forslag i Folketinget om at gøre Bornholm til et

skattefrit erhvervscentrum for hele Østersøen, siger partiets finansordfører,

Kim Behnke.

- Bornholm og Færøerne har mange fælles træk. Begge steder bor der ca.

50.000 mennesker, fiskerierhvervet har været en hovedindtægt, men er nu ved

at gå i stå, og arbejdsløsheden er eksplosivt stigende. Men her slutter

ligheden. For mens Færøerne nu inden for få måneder har modtaget 850 mio. kr.

i ekstra bidrag ud over bloktilskud, så har Folketingets flertal kun haft et

»udvalg« tilovers for Bornholm, siger Kim Behnke.

Alle er enige om, at Østersøregionen vil blive centralt placeret i de

kommende år, og derfor vil Fremskridtspartiet gøre øen til et skattefrit

erhvervscentrum for regionen. I stedet for at lade et andet østersøland løbe

med ideen må Folketinget hurtigt vedtage de nødvendige love, således at

Bornholm kan blive magnet for nye danske og udenlandske erhvervsvirksomheder.

Skattefrihed for erhvervslivet på Bornholm medfører nok et øjeblikkeligt

provenutab. Men omkostningerne ved passivt at se til, mens et helt samfund

bukker under, er langt større, fastslår Kim Behnke.

Reaktionen var prompte på Bornholm. Af Bornholms Tidende den 10. februar

1993 fremgik det således: »Socialdemokratiet på Bornholm støtter

Fremskridtspartiets forslag om lavere erhvervsskat på øen.«

En del af de politiske forlig fra forsommeren 1992 betød, at personer med

indeståender på etableringskonti kan investere disse penge på Bornholm uden

skattebetaling. Har en person opsparet penge på en etableringskonto, er

kravet normalt, at personen selv aktivt skal deltage i den virksomhed,

pengene investeres i. Med bornholmerordningen fjernes dette krav. Resultatet

har været imponerende. Ifølge Børsen fra den 10. marts 1993 kunne Bornholms

erhvervschef Carsten Gjessing oplyse, at der er blevet foreslået 30 konkrete

projekter, der vil kunne skaffe 200-300 nye job.

Projekterne beløber sig i alt til ca. 370 mio. kr. Men projektet skal

godkendes af EF, og den godkendelse er endnu ikke på plads. Ifølge de seneste

oplysninger er det endda meget tvivlsomt, om ordningen kan EF-godkendes. De

mange gode initiativer strander derfor måske på en manglende EF-godkendelse.

Det forekommer yderst mærkværdigt, at også dette projekt strander på

EF-spørgsmålet. Også de før nævnte erhvervszoner mangler slutgodkendelse fra

EF. Set i forhold til, hvilke projekter der med fuld EF-godkendelse forløber

i andre EF-lande, så fristes man til at spørge, om den danske regering og de

danske embedsmænd er dygtige nok til at få disse EF-godkendelser hentet

hurtigt og problemfrit hjem? Hvis andre EF-lande kan opnå endog meget

vidtgående lempelser, mens Danmark ikke kan få simple skattelettelser

igennem, så er der noget galt med regeringens indsats - eller noget aldeles

grundlæggende galt med det EF-samarbejde, vi er en del af!

Folketinget må derfor pålægge regeringen og dens embedsmænd den yderste

opmærksomhed og kreativitet, når det gælder notifikation af de lovforslag,

der måtte blive resultatet efter vedtagelsen af dette beslutningsforslag.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Bornholms problemer løses bedst ved at få skabt en kraftig vækst i den

private sektor. Mere eller mindre tilfældige statslige tilskudsordninger

giver langt fra den langsigtede virkning, som øen har brug for.

Tilskudsordninger og garantier har så endda den bivirkning, at der er tale

om, at andre skatteydere må hæfte for projekterne, hvorefter de får

økonomiske problemer osv. Privat vækst vil derimod som en dominoeffekt brede

sig til hele øens befolkning og skabe en varig forbedring for hele øens

befolkning og dermed indirekte også en forbedring for resten af det danske

samfund.

Hvis en vækstzone skal have den fornødne magnetvirkning på erhvervslivet

og investorer, skal vækstperioden være afgrænset. Permanente lempelser m.v.

har ikke den hurtige virkning, som en periodeafgrænsning vil have. En nøje

afgrænset vækstperiode med de mange lempelser og forbedringer vil udløse en

ketchup-effekt over for de tilbageholdte erhvervsprojektet og

investeringsovervejelser.

Når der er valgt en vækstperiode frem til 31. december 1999, skyldes det

de allerede vedtagne love vedrørende erhvervszoner. Det forventes, at et par

af øens kommuner også bliver tildelt erhvervszonestatus. Da

erhvervszoneforsøget udløber 31. december 1999 er det mest hensigtsmæssigt,

at der vælges samme dato for dette forsøg.

Findes der tilstrækkelig argumentation for en anden dato, er

forslagsstillerne naturligvis parat til at se på den.

Vækstzonens mange fordele og forbedringer skal naturligvis gælde øens

nuværende virksomheder såvel som nyetablerede virksomheder. Hvis det alene

gjaldt nyetablerede virksomheder, ville de eksisterende virksomheder meget

hurtigt blive udkonkurreret.

Ad 2

Den første betingelse for, at en virksomhed betaler f.eks. selskabsskat,

er, at virksomheden har tilstrækkeligt overskud til at skulle betale skat.

For bornholmske virksomheder er situationen den, at underskud og konkurser

præger det bornholmske erhvervsliv i en sådan grad, at skattebetalingerne af

den grund må betegnes som minimale.

Derfor skal man ved vurderingen af de foreslåede skattelempelser ikke tage

det udgangspunkt, at de offentlige kasser får særlige tab - det gør de ikke.

Allerede i dag er der manglende indtægter fra bornholmske virksomheder,

eftersom deres økonomiske tilstand er kritisk.

Folketinget har derfor valget mellem følgende to muligheder:

i) at lade stå til og derved ikke få skatteprovenu fra virksomhederne. Men

til gengæld have mange arbejdsløse.

ii) at reducere skattekravet og derved ikke få skatteprovenu fra

virksomhederne. Men til gengæld have flere i arbejde.

Når skattelempelser giver flere arbejdspladser, skyldes det dels, at

nuværende virksomheder sikres lettere mulighed for at overleve, dels at nye

virksomheder med nye arbejdspladser vil føle sig tiltrukket af etablering på

Bornholm.

Et ekstra argument for at gøre Bornholm til »skattefri«

vækstzone er den kendsgerning, at der fra finsk side i øjeblikket gøres et

grundigt forarbejde til ændring af Ålandsøernes skattemæssige status.

Eksperter fra engelske kanaløer er tilkaldt.

Baggrunden for de finske overvejelser skal ses i den kendsgerning, at der

i disse år gøres mange internationale bestræbelser på at få Østersøen gjort

til et særligt centrum for en fremtidig erhvervsudvikling m.v. Ålandsøerne

skal være et nyt Jersey. Uanset hvilket omfang Østersø-planerne får, så vil

der blive tiltrukket nye virksomheder, ny handel og nye finansielle behov til

Østersøregionen. Det vil være særdeles beklageligt, om det lykkes finnerne at

få disse aktiviteter kanaliseret via Ålandsøerne som følge af en særlig

skattestatus. Dette forslag kan medvirke til at forbedre Bornholms

»konkurrencesituation« over for de kommende Østersø-planer.

Listen over de skattelettelser, der er opremset under punkt 2, er alene en

ideliste over mulige skattelettelser. Såfremt et flertal i Folketinget finder

fornuft i at gøre listen lidt kortere eller endnu bedre lidt længere, så er

forslagsstillerne parat til at forhandle det.

Den 4. marts 1993 skrev Bornholms Tidende: »Afskaf tilskuddene,

nedsæt statsskatten og gør oprør mod magtelitens »vi ved

bedre«-terror. Det er borgmester Harald Kjøllers (V) bud på et bedre

Bornholm.'

Til Bornholms Tidende udtaler tidligere skatteminister Peter Brixtofte (V)

i marts 1993: »Lad os derfor fjerne statsskatten i tre år på Bornholm

som et eksperiment og se, om vi kan gøre nogle erfaringer, vi kan overføre

til resten af landet. Jeg ved, at der er 100 indvendinger mod at gøre

forsøget, men alternativet er, at Bornholm får en ordning med tilskud mig her

og tilskud mig der til virksomhederne. . . . Kun lavere skat stiller alle

lige i konkurrencen.

De nævnte skatter er alle med omhu valgt, fordi de har et direkte

erhvervssigte. Fjernelse eller reduktion af skatterne vil hver for sig betyde

et væsentligt bidrag til bedring af virksomhedernes overlevelsesevne og

investorernes lyst til at oprette nye virksomheder.

Ad 3

For mange virksomheder er administrative hindringer og/eller lange

administrative behandlingstider en væsentlig hindring for virksomhedernes

vækst. For hvert af de oplistede punkter til lempelser er der en

velafbalanceret argumentation. Det er selvsagt, at de politiske flertal, som

har indført de mange reguleringer, har haft et helt klart sigte med

reguleringerne. Forslagsstillerne har været imod hovedparten af

reguleringerne.

Det er imidlertid ikke baggrunden for at søge reguleringerne ophævet eller

lempet. Fremskridtspartiet vil derimod anføre, at hvert af punkterne skal ses

som bidrag til at lette virksomheders vilkår på Bornholm.

En evaluering af vækstzonen på Bornholm i vækstperioden, afsluttende i år

2000 vil give nyttige bidrag til vurdering af, hvorvidt de nævnte

reguleringer fortsat er nødvendige i hele landet.

i) By- og landzonelovgivningen ophæves. På en ø som Bornholm er der

nærmest en komisk opdeling af arealet i by- og landzone. Bornholm er et

lukket ø-samfund, hvor overgangen mellem by og land slet ikke er så

definitiv, som lovgivningen gennemtvinger. Bornholm er trods de relativt få

beboere opdelt i såvel kommuner som amtskommune, hvilket i det daglige giver

nærmest absurde situationer, når en sag på grund af by- og

landzonelovgivningen sendes frem og tilbage mellem de offentlige myndigheder.

Bornholmerne og virksomhederne kunne lempes for mange administrative

kvaler ved at ophæve by- og landzonelovgivningen helt. På Ritzaus Bureau

kunne man den 23. februar 1993 læse om, hvorledes turismen på Bornholm kan

udstrækkes over hele året. En hindring for en fornuftig udvikling omkring

f.eks. udlejning af nedlagte landejendomme til feriehuse skal søges i by- og

landzonelovgivningen.

ii) Kystcirkulærets begrænsninger på etablering i kystnære områder

ophæves. Reglerne i kystcirkulæret om, at der ikke må ske etablering i de

kystnære områder kan forekomme nok så urimelige for kyststrækninger i Jylland

eller på Sjælland. Men for øsamfund som Bornholm og endnu mindre øer er der

tale om et cirkulære, der i det daglige er til utrolig gene for en fornuftig

udvikling. Bornholm er en turistperle, som har behov for en hurtig, smidig og

fremadrettet udvikling langs alle kyststrækninger.

iii) Fredsskovpligten ophæves. Reglerne vedrørende fredsskovpligt

er ofte en lænke omkring udviklingen af nye turistattraktioner. Et

turistområde som Bornholm skal slippe for den begrænsning.

iv) Sommerhusudlejning. Sommerhusudlejning skal gøres til et helt

frit erhverv med mulighed for at udleje uden begrænsninger. Bornholm gør

meget for at fremme den såkaldte helårsturisme. Hvis disse projekter skal

lykkes, må restriktionerne på fri sommerhusudljening ophæves, således at de

moderne velisolerede sommerhuse kan udlejes hele året m.v.

Den 3. marts 1993 skrev Bornholms Tidende: »De tyske turister på

Bornholm vil bo i feriehuse. De er alene årsag til fremgang i

feriehusovernatningerne . . . . 765.000 af de i alt 967.400

feriehusovernatninger på øen skyldes tyske turister. De købte sidste år

215.000 flere overnatninger end i 1991, og det svarer til en stigning på 39,2

pct.«

v) Campingpladser. Turismens fremgang sker i disse år på alle

områder, men særligt sommerhuse og campingpladser har haft stor og gavnlig

fremgang. Når en campingplads skal etableres og/eller udvides, viser det sig

ofte at være ganske svært at få sådanne godkendelser igennem. Da turister

ikke går forgæves mange gange, må en campingpladsejer eller en kommende

campingpladsejer have en hurtig og smidig behandling af ansøgninger om

etableringer eller udvidelser.

vi) Pensionater. Pensionater er trods det lidt gammeldags udtryk en

god og billig ferieform, som mange gerne benytter. Imidlertid er der ikke

mange, der udbyder pensionatsophold. Det skyldes fortrinsvis de mange regler

og besværligheder, som pensionatholderen løber ind i ved etablering og drift.

Da den bornholmske natur ikke kan holde til uendelige sommerhusetableringer

eller hotelhøjhuse, er pensionatsvirksomhed i private huse et godt supplement

til sikring af flere sengepladser i turistsæsonen.

vii) Værelsesudlejning. Med samme argumentation som ved pensionater

kan der være familier eller andre boligejere, som har et enkelt værelse eller

to tilovers for udlejning til turister. De mange besværligheder,

værelsesudlejere mødes med, skal afskaffes og erstattes af en egentlig ret

til frit at udleje værelser. Hotellerne skal ikke være kede af den lempelse,

eftersom et større marked bringer flere kunder til øen.

viii) Hoteldrift. Hoteller på Bornholm oplever som mange andre

steder, at lovgivningen er alt for restriktiv. Besværligheder med etablering,

udvidelse og drift gør det til en alt for bureaukratisk oplevelse at være

hotelejer. Et friere regelsæt for hoteldrift vil være incitament for

etablering af nye hoteller såvel som lempelse af konsolideringsmuligheden og

udvidelsesmuligheden for eksisterende hoteller.

Den 5. marts 1993 skrev Bornholms Tidende: »Hotel Fredensborgs

byggeplan smuldrer . . . . Hotel Fredensborgs planer om at udvide er ved at

smuldre . . . . En ny lokalplan for Hotel Fredensborg er hotellets eneste

mulighed for at udvide, og hotelejer Birte Jensen mener, at politikerne bør

være erhvervsvenlige i sagen.«

ix) Lukkeloven. Lukkeloven er til gene for mange

forretningsdrivende såvel som for mange kunder. Retten til frit at kunne

handle, når sælger og køber ønsker at mødes burde være en selvfølge.

Imidlertid vælger flertallet af Folketingets partier fortsat at have en dybt

konservativ, puritansk holdning til et frit marked med frie åbningstider.

Særlig generende er lukkeloven i turistområder, eftersom turister bruger

butiksbesøg til en del af ferieoplevelsen og ikke bare til indkøb af daglige

fornødenheder. Bornholm kan som et led i vækstzonen fritages for overholdelse

af lukkeloven.

Den 5. marts 1993 skrev Bornholms Tidende: »Borgmester Birthe

Juel-Jensen (V) er så godt som sikker på, at Aakirkeby Kommune taber sagen,

som er anlagt af HK og handler om grønne butikstider . . . . Grønne områder

giver forretninger tilladelse til at holde åbent uden for normal åbningstid,

og i mange egne af Danmark har man haft dette udvidede serviceniveau for de

lokale beboere og turister. Det er efter Birthe Juel-Jensens mening godt for

svage områder som netop Bornholm. . . I 1991 forsøgte kommunen igen at gøre

Aakirkeby til grønt område, fordi der var lavet om på loven, og det førte

altså til sagsanlæg fra HK.«

x) Varmeforsyningsloven. Over alt i landet giver

varmeforsyningslovens bestemmelser om kommunal adgang til at tvangstilslutte

forbrugere anledning til økonomiske problemer og hovedrystende opgivenhed.

Kollektiv energiforsyning kan have mange fordele; disse fordele burde være så

indlysende, at forbrugerne frivilligt lader sig tilslutte.

Tvangstilslutningen er ofte forbundet med store regninger til forbrugeren.

I en krisesituation som den, Bornholm oplever, er der ingen grund til, at

varmeforsyningslovens tvangsbestemmelser skal være anledning til, at

virksomheder får økonomiske problemer, eller at private husstande får

privatøkonomien udhulet yderligere.

Den 29. juli 1992 skrev Bornholms Tidende: »600 husejere - eller

omkring hver femte husstand - har på nuværende tidspunkt meddelt, at de ikke

mener sig omfattet af pligten til at blive tilsluttet fjernvarmenettet . . .

. Rønne Byråd principbesluttede for kort tid siden, at der skal være

tilslutningspligt til fjernvarme . . . .«

Den 31. juli 1992 skrev Bornholms Tidende: »Omkring 3.000 husejere

har for nylig fået besked om, at de kan forvente at blive tvangstilsluttet

fjernvarme, når byrådet endelig vedtager tilslutningspligten.«

Den 3. december 1992 skrev Børsen: ». . . . i en række grelle

eksempler, hvor tvang har påført virksomheder negativ økonomisk effekt,

prisstigninger på energiforbruget på henimod 800 pct. - i mange tilfælde uden

energimæssig gevinst.«

Den 8. marts 1993 skrev ugemagasinet Industrien: »mange virksomheder

har klaget til Gas- og Varmeprisudvalget over, at de påføres urimelige ekstra

udgifter til energi. En enkelt virksomhed blev ramt af en stigning på 750

pct.«

Den 3. marts 1993 skrev Bornholms Tidende: »Rønne Kommune har fundet

en løsning på, hvordan kommende kunder kan få penge til at slutte sig til

fjervarmenettet. Varmeforsyningen køber intallationen og lejer den så ud til

kunden, der til gengæld betaler en højere pris for varmen . . . . Byrådet har

følt sig forpligtet til at hjælpe den række boligejere, som efter indførelsen

af fjernvarme er kommet i klemme. Kommunen har søgt med lys og lygte efter en

kreativ løsning . . . Først ville kommunen yde lånegaranti til de kommende

kunder, men det satte Tilsynsrådet en stopper for. Nu er der dukket en

tilsyneladende brugbar model op . . . .«

Den 6. marts 1993 skrev Bornholms Tidende: »Træfyr-ejerne skal nu

tvinges på fjernvarme . . . . Rønne Kommune har givet samtlige af de husejere

i Rønne, der opvarmer deres bolig med træfyr, besked på at slutte sig til

fjernvarme . . . .«

xi) Forbud mod fri elanvendelse. Folketinget har lagt snævre

begrænsninger på den frie anvendelse af el i opvarmningsøjemed. Disse

begrænsninger på frit at kunne anvende el til boligopvarmning m.v. har deres

baggrund i, at samme flertal ønsker at stimulere forbrugerne til hellere at

vælge kollektiv energiforsyning. Når en ophævelse af forbudene mod fri

anvendelse af el er medtaget, skyldes det et ønske om, at denne nye

vækstpolitik for Bornholm skal kunne gå hurtigt. Bygning af nye feriehuse,

indretning af ferielejligheder, indretning af værelser til udlejning,

nybygning af hoteller osv. er noget, som gerne skal gå hurtigt. Særligt når

det gælder udvidelser og forbedringer af eksisterende ejendomme samt

nyindretninger, er elvarme den hurtigste og billigste løsning. I stedet for

at afvente udbygninger af fjernvarmeforsyning eller lignende vil brug af

elvarme kunne sikre en hurtig indretning og dermed en hurtig udvidelse af

turistkapaciteten.

Ad 4

For en virksomhed kan et hurtigt nej oftere være mere værd end et

langtrukket ja. For en erhvervsvirksomhed er offentlige ekspeditionstider på

1, 2 eller 3 år direkte ødelæggende for virksomhedens vækstpotentiale. Et

hurtigt nej er mere værd, fordi virksomheden da kan omdisponere. Ved at

trække sagerne over meget lang tid, bliver virksomheden fastlåst i uvished.

Som et bidrag fra de offentlige forvaltningsmyndigheder til afhjælpning af

krisen på Bornholm skal der derfor indføres en maksimal ekspeditionstid på 60

dage. Ekspeditionsgarantien gør, at virksomhederne får en sikkerhed for

relativt hurtige afgørelser. Sager, der kan afgøres hurtigere, hilses

velkomne, mens overskridelse af de 60 dage kun skal ske i absolut få

tilfælde.

Såfremt der kan argumenteres for et andet dageantal end de foreslåede 60,

er forslagsstillerne rede til at se på det med velvilje.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter