Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF MILJØINDSATSEN GENNEM ETABLERING AF EN RULLENDE MILJØPLANLÆGNING OG -PRIORITERING (DET ØKOLOGISKE PERSPEKTIV)

1992/1 BSF 69Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. marts 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra finansåret 1994 at

etablere et sammenhængende system for en overordnet økologisk

planlægning, som i et ligeværdigt samspil med den økonomiske

planlægning skal udgøre det strategiske beslutningsgrundlag for de

politiske og økonomiske beslutninger på alle niveauer i samfundet.

Dette skal ske gennem:

- udarbejdelse af en miljøtilstandsrapport hvert tredje år,

- oprettelse af en samfundsøkologisk model (EVA),

- udarbejdelse af en miljøbelastningsbalance,

- udarbejdelse af årlige miljøredegørelser til Folketinget,

- en forbedret og udbygget miljøstatistik.

Bemærkninger til forslaget

Det økologiske perspektiv

Brundtlandkommissionens anbefalinger om at opprioritere og integrere

miljøhensynene på alle nivauer i beslutningsprocessen medfører en række

ændringer i den samfundsmæssige planlægning og styring, hvis den politiske

udvikling som Brundtlandskommissionen har sat igang, skal omsættes i en

ændret politisk praksis.

Beslutningsforslaget omhandler konsekvenserne af ovenstående.

På det overordnede styringsmæssige niveau vil der fortsat være behov for

den traditionelle reguleringspolitik samt for egentlige forbud. Men denne

politik vil i stigende omfang blive suppleret af miljøpolitiske tiltag, som

ved hjælp af prisdannelsen/markedsmekanismerne, grønne afgifter/skatter,

tilskud, miljøaftaler, samt målrettet miljøoplysning, skal forfølge den

overordnede miljømålsætning: at en rationel adfærd også skal være økologisk

rationel.

Dette sker kun, hvis der sker en sammenkædning af det økonomiske handlerum

med de økologiske realiteter. Dette forudsætter igen en sammenhængende

strategisk miljøplanlægning, der løbende (hvert 3. år) sammenholder de

politisk fastsatte miljømål med de miljømæssige realiteter samt vurdere

Læs alt

konsekvenserne af de langsigtede miljøtiltag med henblik på at justere

målsætning og midler, så den totale miljøeffekt af den førte politik bliver

optimal.

Den strategiske miljøplanlægning erstatter således ikke de allerede

udarbejdede handlingsplaner inden for energi, transport og landbrug. Den

sammenhængende strategiske miljøplanlægning udbygger og supplerer derimod de

eksisterende handlingsplaner med et planlægningssystem, der sikrer en løbende

revision af alle sektorielle miljøhanlingsplaner. Samtidig er det hensigten,

at der udarbejdes handlingsplaner for alle sektorområder.

Forslaget er en opfølgning af den Rio-dagsordenen som Folketinget vedtog

den 3. december 1992 (F 9) se Folketingstidende, Folketingets forhandlinger

1992-93 sp. 3044 ff., hvori det fastslås:

- at der på nationalt plan videreudvikles en overordnet rullende

miljøplanlægning og -prioritering baseret på en fortløbende overvågning og

fremskrivning af miljøets og naturens tilstand.

Til beslutningsforslaget er ligeledes hentet inspiration fra faglig

rapport udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser nr. 57-1992 om miljø og

livskvalitet 1994-2000. Rapporten omhandler problemet om udvikling af

værktøjer til mellem- og langsigtet fremskrivning af miljøtilstanden koblet

til samfundets strukturelle, teknologiske og økonomiske udvikling samt mulige

midler til at løse de afledte miljøproblemer.

Strategisk miljøforvaltning

På det forvaltningsmæssige område skal Miljøministeriet styringsmæssigt

ligestilles med Finansministeriet. Det skal ske som en praktisk og politisk

konsekvens af Brundtlandkommissionens anbefalinger af, at miljøhensynene

integreres i alle politikområder.

I takt med integrationen af denne grønne tankegang vil behovet for at

skabe sammenhæng og overblik vokse tilsvarende, ligesom det i mange år har

været tilfældet på det økonomiske område. Dette sikres bedst gennem

oprettelsen af en rullende sammenhængende miljøplanlægning i

Miljøministeriets regi.

Den strategiske miljøplanlægning bør bygge på følgende principielle

arbejdsdeling mellem Miljøministeriet og sektorministerierne:

a) Miljøministeriet identificerer og kortlægger miljøinteresserne, ud fra

hvilke de politiske målsætninger defineres og fastlægges. På dette grundlag

vurderes det, om de anvendte midler kan opfylde den ønskede målsætning. Der

udarbejdes endvidere forslag til ændret målopfyldelse, i det omfang den

indsamlede viden nødvendiggør noget sådant. Endelig udarbejdes et

udviklingsscenarie for forskellige tidsforløb for målopfyldelsen.

b) Sektorministerierne foreslår i et samarbejde med Miljøministeriet og ud

fra deres sektorkendskab de midler, som ministeriet mener kan opfylde de

foreslåede målsætninger. Efter en politiske realitetsbehandling er

sektorministerierne inden for de rammer, der er fastsat af Miljøministeriet,

ansvarlige for gennemførelsen af de vedtagne handlinger.

c) Sektorministerierne afrapporterer til Miljøministeriet, som

sammenfatter oplysningerne og tilser, at de er i overensstemmelse med de

fastsatte miljøpolitiske mål. Dette sammenholdes med en tilstandsvurdering af

miljøet. De anvendte midler vurderes og der stilles forslag til

opstramning/ændring af målene og /eller midlerne, samt forslag til nye

initiativer.

Dette forudsætter nogle nye politiske og administrative

styringsinstrumenter, som i det følgende er beskrevet kort.

1) Miljøtilstandsrapporten

Hvert 3. år fremlægger Miljøministeriet en overordnet og tværgående

miljøtilstandsrapport, som indgående vurderer effekterne af de igangsatte

miljøhandlingsplaner i relation til miljøets faktiske tilstand. I det omfang

tiltagene ikke opfylder de politisk fastsatte miljømål eller hvis ny

viden/erkendelse skaber behov for ændrede tiltag, reformuleres de overordnede

målsætninger og der udarbejdes forslag til en ændring af målsætningen,

indsatsen og handlingsplanerne m.v.

Miljøtilstandsrapporten behandler de igangværende handlingsplaner

særskilt. Miljøproblemerne opdeles således, at miljøet behandles på det

lokale niveau, kommunalt/regionalt, på nationalt niveau, i nordisk og

europæisk perspektiv samt globalt. Den uddybende behandling af hvert enkelt

miljøproblem skal foretages på det niveau, hvorpå det mest hensigtsmæssigt

kan løses.

Det foreslås således, at der tages udgangspunkt i den opdeling som det

hollandske RIVM, National Institute of Public Health and Environmental

Protection, benytter i deres rapport »National Environmental Outlook

1990-2010«, der er en rullende videreførelse af den oprindelige plan

»Concern for tomorrow«.

Denne danske miljøtilstandsrapport skal i lighed med den hollandske også

udkomme på engelsk.

2) ADAM og EVA

I 1990 udarbejdede Finansministeriet, Budgetdepartementet, i samarbejde

med Energiministeriet en eftermodel til den samfundsøkonomiske model ADAM,

som muliggjorde beregninger af Danmarks samlede CO2-emission. Denne model,

som i det følgende betegnes EVA, udbygges, så den også omfatter andre vigtige

miljøparametre/indikatorer og ajourføring. Driften af modellen lægges

administrativt i Miljøministeriet.

Formålet med opbygningen og videreudviklingen af EVA er at sikre, at de

politiske beslutninger ikke kun kvantificeres økonomisk, men også

kvalificeres miljømæssigt.

I den hvert 3. år udarbejdede miljøtilstandsrapport anvendes EVA som

grundlag for samfundsmæssige beregninger af den igangværende

samfundsudvikling samt af de påtænkte miljøtiltag.

Proceduremæssigt indarbejdes dette i den eksisterende rullende

samfundsøkonomiske planlægning.

EVA-modellen udvikles fortløbende i et internationalt samarbejde.

EVA finder også anvendelse ved vurderingen af samtlige lovforslags

konsekvenser for miljøet. Sådan som det er beskrevet i beslutningsforslag nr.

B 72 om beregning af lovforslags miljømæssige konsekvenser, Folketingstidende

1991-92, forhandlingerne sp. 7119 og 8404 samt tillæg A sp. 5647 og tillæg B

sp. 2301.

3) Miljøbelastningsbalancen

Som noget nyt og i tilknytning til miljøtilstandsrapporten behandles

forbrugsmønstret (stofstrømmene) for virksomhederne, for det offentlige og

for det private forbrug, samt for eksport/import særskilt i en

miljøbelastningsbalance. I takt med internationaliseringen af

miljøproblemerne, den øgede samhandel og den deraf afledte internationale

arbejdsdeling opstilles et belastningsindeks for Danmarks interaktion med den

omgivne verden. Miljøbelastningsbalancen skal bl.a. opfange konsekvenserne af

eksport/import af energi, affald, pesticider, proteiner, tropisk træ,

emissioner til atmosfæren og til det maritime miljø m.v. for herigennem at

være en indikator for, om Danmarks eksport og import af miljøproblemer er

stigende eller faldende, samt hvad dette i givet fald skyldes.

4) Årlig miljøredegørelse

Parallelt med udarbejdelsen af den årlige finansredegørelse og

finanslovforslaget udarbejdes der en årlig miljøredegørelse. I denne

redegørelse gennemregnes de miljømæssige konsekvenser af den foreslåede

finanslov ved at sammenkoble ADAM og EVA-modellerne.

Ændringer i finans- og skattepolitikken gennemregnes særskilt med en

speciel høj detaljeringsgrad, således at effekten på centrale

miljøbelastningsindikatorer afdækkes.

Den årlige miljøredegørelse indeholder også et afsnit om

udviklingsarbejdet med de samfundsøkologiske modeller.

Derudover skal miljøredegørelsen indeholde et afsnit om »early

warning«, dvs. oplysninger om kommende/mulige fremtidige miljøproblemer

afledt af bl.a. ny teknologi, som den politiske beslutningsproces skal være

opmærksom på. I dette afsnit medtages også en kort, men dækkende, beskrivelse

af nye data og videnskabelig erkendelse, som kan risikere at ændre de

hidtidige antagelser.

Miljøredegørelsen skal derudover indeholde et afsnit om »miljømæssige

succes-historier«, f.eks. om nytænkning og utraditionelle initiativer i

den offentlige sektor, i erhvervslivet og blandt befolkningen bredt. Dette

afsnit skal inspirere og opmuntre andre til at tage lignende intiativer.

5) Miljøstatistik/-indikatorer

Den årlige publikation »Miljøindikatorer« fra Miljøministeriet

er et skridt i den rigtige retning. Denne bibeholdes og udbygges, men da det

er nødvendigt at udarbejde et større data/indikatorgrundlag som forudsætning

for EVA-modellen, miljøtilstandsrapporten og miljøbelastningsbalancen, vil

der være grundlag for at udgive en detaljeret årlig miljøstatistik, hvor det

f.eks. er muligt inden for de enkelte varegrupper at se, om forbruget af

miljørigtige produkter er stigende eller faldende. En sådan statistik kunne

f.eks. tager udgangspunkt i den svenske miljøstatistik, som Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg er bekendt med. Miljøstatistikken opbygges

således, at der hver år behandles et specielt tema, som er politisk aktuelt.

Den politiske beslutningsproces

For at sikre politisk gennemsigtighed i den overordnede miljøplanlægning

bør de store linier i denne arbejdsproces institutionaliseres i en åben

planlægningsprocedure, der giver politikerne, interesseorganisationer og

offentligheden mulighed for at følge processen og korrigere den. For

interesseorganisationer oprettes der en formaliseret høringsprocedure.

Miljøtilstandsrapporten, miljøbelastningsbalancen og de årlige

miljøredegørelser lægges frem til en politisk behandling i Folketinget. På

baggrund af denne behandling udarbejdes der på centrale sektorområder

(landbrug, industri, trafik, energi m.v.) udkast til reviderede

handlingsplaner på de områder, hvor det er godtgjort, at de politiske

målsætninger ikke kan realiseres ved hjælp af de valgte midler, eller hvor

der er behov for ændrede initiativer.

De reviderede handlingsplaner lægges ligesom miljøtilstandsrapporten frem

til en politisk debat og vedtages efter en tidsfølgeplan fastsat af

Folketinget. Planerne skal dog senest foreligge 1 år efter fremsættelsen af

miljøtilstandsrapporten.

Denne planlægningsprocedure gentages hvert tredje år.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter