1992 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF MILJØINDSATSEN GENNEM ETABLERING AF EN RULLENDE MILJØPLANLÆGNING OG -PRIORITERING (DET ØKOLOGISKE PERSPEKTIV)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra finansåret 1994 at
etablere et sammenhængende system for en overordnet økologisk
planlægning, som i et ligeværdigt samspil med den økonomiske
planlægning skal udgøre det strategiske beslutningsgrundlag for de
politiske og økonomiske beslutninger på alle niveauer i samfundet.
Dette skal ske gennem:
- udarbejdelse af en miljøtilstandsrapport hvert tredje år,
- oprettelse af en samfundsøkologisk model (EVA),
- udarbejdelse af en miljøbelastningsbalance,
- udarbejdelse af årlige miljøredegørelser til Folketinget,
- en forbedret og udbygget miljøstatistik.
Bemærkninger til forslaget
Det økologiske perspektiv
Brundtlandkommissionens anbefalinger om at opprioritere og integrere
miljøhensynene på alle nivauer i beslutningsprocessen medfører en række
ændringer i den samfundsmæssige planlægning og styring, hvis den politiske
udvikling som Brundtlandskommissionen har sat igang, skal omsættes i en
ændret politisk praksis.
Beslutningsforslaget omhandler konsekvenserne af ovenstående.
På det overordnede styringsmæssige niveau vil der fortsat være behov for
den traditionelle reguleringspolitik samt for egentlige forbud. Men denne
politik vil i stigende omfang blive suppleret af miljøpolitiske tiltag, som
ved hjælp af prisdannelsen/markedsmekanismerne, grønne afgifter/skatter,
tilskud, miljøaftaler, samt målrettet miljøoplysning, skal forfølge den
overordnede miljømålsætning: at en rationel adfærd også skal være økologisk
rationel.
Dette sker kun, hvis der sker en sammenkædning af det økonomiske handlerum
med de økologiske realiteter. Dette forudsætter igen en sammenhængende
strategisk miljøplanlægning, der løbende (hvert 3. år) sammenholder de
politisk fastsatte miljømål med de miljømæssige realiteter samt vurdere
Læs alt
konsekvenserne af de langsigtede miljøtiltag med henblik på at justere
målsætning og midler, så den totale miljøeffekt af den førte politik bliver
optimal.
Den strategiske miljøplanlægning erstatter således ikke de allerede
udarbejdede handlingsplaner inden for energi, transport og landbrug. Den
sammenhængende strategiske miljøplanlægning udbygger og supplerer derimod de
eksisterende handlingsplaner med et planlægningssystem, der sikrer en løbende
revision af alle sektorielle miljøhanlingsplaner. Samtidig er det hensigten,
at der udarbejdes handlingsplaner for alle sektorområder.
Forslaget er en opfølgning af den Rio-dagsordenen som Folketinget vedtog
den 3. december 1992 (F 9) se Folketingstidende, Folketingets forhandlinger
1992-93 sp. 3044 ff., hvori det fastslås:
- at der på nationalt plan videreudvikles en overordnet rullende
miljøplanlægning og -prioritering baseret på en fortløbende overvågning og
fremskrivning af miljøets og naturens tilstand.
Til beslutningsforslaget er ligeledes hentet inspiration fra faglig
rapport udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser nr. 57-1992 om miljø og
livskvalitet 1994-2000. Rapporten omhandler problemet om udvikling af
værktøjer til mellem- og langsigtet fremskrivning af miljøtilstanden koblet
til samfundets strukturelle, teknologiske og økonomiske udvikling samt mulige
midler til at løse de afledte miljøproblemer.
Strategisk miljøforvaltning
På det forvaltningsmæssige område skal Miljøministeriet styringsmæssigt
ligestilles med Finansministeriet. Det skal ske som en praktisk og politisk
konsekvens af Brundtlandkommissionens anbefalinger af, at miljøhensynene
integreres i alle politikområder.
I takt med integrationen af denne grønne tankegang vil behovet for at
skabe sammenhæng og overblik vokse tilsvarende, ligesom det i mange år har
været tilfældet på det økonomiske område. Dette sikres bedst gennem
oprettelsen af en rullende sammenhængende miljøplanlægning i
Miljøministeriets regi.
Den strategiske miljøplanlægning bør bygge på følgende principielle
arbejdsdeling mellem Miljøministeriet og sektorministerierne:
a) Miljøministeriet identificerer og kortlægger miljøinteresserne, ud fra
hvilke de politiske målsætninger defineres og fastlægges. På dette grundlag
vurderes det, om de anvendte midler kan opfylde den ønskede målsætning. Der
udarbejdes endvidere forslag til ændret målopfyldelse, i det omfang den
indsamlede viden nødvendiggør noget sådant. Endelig udarbejdes et
udviklingsscenarie for forskellige tidsforløb for målopfyldelsen.
b) Sektorministerierne foreslår i et samarbejde med Miljøministeriet og ud
fra deres sektorkendskab de midler, som ministeriet mener kan opfylde de
foreslåede målsætninger. Efter en politiske realitetsbehandling er
sektorministerierne inden for de rammer, der er fastsat af Miljøministeriet,
ansvarlige for gennemførelsen af de vedtagne handlinger.
c) Sektorministerierne afrapporterer til Miljøministeriet, som
sammenfatter oplysningerne og tilser, at de er i overensstemmelse med de
fastsatte miljøpolitiske mål. Dette sammenholdes med en tilstandsvurdering af
miljøet. De anvendte midler vurderes og der stilles forslag til
opstramning/ændring af målene og /eller midlerne, samt forslag til nye
initiativer.
Dette forudsætter nogle nye politiske og administrative
styringsinstrumenter, som i det følgende er beskrevet kort.
1) Miljøtilstandsrapporten
Hvert 3. år fremlægger Miljøministeriet en overordnet og tværgående
miljøtilstandsrapport, som indgående vurderer effekterne af de igangsatte
miljøhandlingsplaner i relation til miljøets faktiske tilstand. I det omfang
tiltagene ikke opfylder de politisk fastsatte miljømål eller hvis ny
viden/erkendelse skaber behov for ændrede tiltag, reformuleres de overordnede
målsætninger og der udarbejdes forslag til en ændring af målsætningen,
indsatsen og handlingsplanerne m.v.
Miljøtilstandsrapporten behandler de igangværende handlingsplaner
særskilt. Miljøproblemerne opdeles således, at miljøet behandles på det
lokale niveau, kommunalt/regionalt, på nationalt niveau, i nordisk og
europæisk perspektiv samt globalt. Den uddybende behandling af hvert enkelt
miljøproblem skal foretages på det niveau, hvorpå det mest hensigtsmæssigt
kan løses.
Det foreslås således, at der tages udgangspunkt i den opdeling som det
hollandske RIVM, National Institute of Public Health and Environmental
Protection, benytter i deres rapport »National Environmental Outlook
1990-2010«, der er en rullende videreførelse af den oprindelige plan
»Concern for tomorrow«.
Denne danske miljøtilstandsrapport skal i lighed med den hollandske også
udkomme på engelsk.
2) ADAM og EVA
I 1990 udarbejdede Finansministeriet, Budgetdepartementet, i samarbejde
med Energiministeriet en eftermodel til den samfundsøkonomiske model ADAM,
som muliggjorde beregninger af Danmarks samlede CO2-emission. Denne model,
som i det følgende betegnes EVA, udbygges, så den også omfatter andre vigtige
miljøparametre/indikatorer og ajourføring. Driften af modellen lægges
administrativt i Miljøministeriet.
Formålet med opbygningen og videreudviklingen af EVA er at sikre, at de
politiske beslutninger ikke kun kvantificeres økonomisk, men også
kvalificeres miljømæssigt.
I den hvert 3. år udarbejdede miljøtilstandsrapport anvendes EVA som
grundlag for samfundsmæssige beregninger af den igangværende
samfundsudvikling samt af de påtænkte miljøtiltag.
Proceduremæssigt indarbejdes dette i den eksisterende rullende
samfundsøkonomiske planlægning.
EVA-modellen udvikles fortløbende i et internationalt samarbejde.
EVA finder også anvendelse ved vurderingen af samtlige lovforslags
konsekvenser for miljøet. Sådan som det er beskrevet i beslutningsforslag nr.
B 72 om beregning af lovforslags miljømæssige konsekvenser, Folketingstidende
1991-92, forhandlingerne sp. 7119 og 8404 samt tillæg A sp. 5647 og tillæg B
sp. 2301.
3) Miljøbelastningsbalancen
Som noget nyt og i tilknytning til miljøtilstandsrapporten behandles
forbrugsmønstret (stofstrømmene) for virksomhederne, for det offentlige og
for det private forbrug, samt for eksport/import særskilt i en
miljøbelastningsbalance. I takt med internationaliseringen af
miljøproblemerne, den øgede samhandel og den deraf afledte internationale
arbejdsdeling opstilles et belastningsindeks for Danmarks interaktion med den
omgivne verden. Miljøbelastningsbalancen skal bl.a. opfange konsekvenserne af
eksport/import af energi, affald, pesticider, proteiner, tropisk træ,
emissioner til atmosfæren og til det maritime miljø m.v. for herigennem at
være en indikator for, om Danmarks eksport og import af miljøproblemer er
stigende eller faldende, samt hvad dette i givet fald skyldes.
4) Årlig miljøredegørelse
Parallelt med udarbejdelsen af den årlige finansredegørelse og
finanslovforslaget udarbejdes der en årlig miljøredegørelse. I denne
redegørelse gennemregnes de miljømæssige konsekvenser af den foreslåede
finanslov ved at sammenkoble ADAM og EVA-modellerne.
Ændringer i finans- og skattepolitikken gennemregnes særskilt med en
speciel høj detaljeringsgrad, således at effekten på centrale
miljøbelastningsindikatorer afdækkes.
Den årlige miljøredegørelse indeholder også et afsnit om
udviklingsarbejdet med de samfundsøkologiske modeller.
Derudover skal miljøredegørelsen indeholde et afsnit om »early
warning«, dvs. oplysninger om kommende/mulige fremtidige miljøproblemer
afledt af bl.a. ny teknologi, som den politiske beslutningsproces skal være
opmærksom på. I dette afsnit medtages også en kort, men dækkende, beskrivelse
af nye data og videnskabelig erkendelse, som kan risikere at ændre de
hidtidige antagelser.
Miljøredegørelsen skal derudover indeholde et afsnit om »miljømæssige
succes-historier«, f.eks. om nytænkning og utraditionelle initiativer i
den offentlige sektor, i erhvervslivet og blandt befolkningen bredt. Dette
afsnit skal inspirere og opmuntre andre til at tage lignende intiativer.
5) Miljøstatistik/-indikatorer
Den årlige publikation »Miljøindikatorer« fra Miljøministeriet
er et skridt i den rigtige retning. Denne bibeholdes og udbygges, men da det
er nødvendigt at udarbejde et større data/indikatorgrundlag som forudsætning
for EVA-modellen, miljøtilstandsrapporten og miljøbelastningsbalancen, vil
der være grundlag for at udgive en detaljeret årlig miljøstatistik, hvor det
f.eks. er muligt inden for de enkelte varegrupper at se, om forbruget af
miljørigtige produkter er stigende eller faldende. En sådan statistik kunne
f.eks. tager udgangspunkt i den svenske miljøstatistik, som Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg er bekendt med. Miljøstatistikken opbygges
således, at der hver år behandles et specielt tema, som er politisk aktuelt.
Den politiske beslutningsproces
For at sikre politisk gennemsigtighed i den overordnede miljøplanlægning
bør de store linier i denne arbejdsproces institutionaliseres i en åben
planlægningsprocedure, der giver politikerne, interesseorganisationer og
offentligheden mulighed for at følge processen og korrigere den. For
interesseorganisationer oprettes der en formaliseret høringsprocedure.
Miljøtilstandsrapporten, miljøbelastningsbalancen og de årlige
miljøredegørelser lægges frem til en politisk behandling i Folketinget. På
baggrund af denne behandling udarbejdes der på centrale sektorområder
(landbrug, industri, trafik, energi m.v.) udkast til reviderede
handlingsplaner på de områder, hvor det er godtgjort, at de politiske
målsætninger ikke kan realiseres ved hjælp af de valgte midler, eller hvor
der er behov for ændrede initiativer.
De reviderede handlingsplaner lægges ligesom miljøtilstandsrapporten frem
til en politisk debat og vedtages efter en tidsfølgeplan fastsat af
Folketinget. Planerne skal dog senest foreligge 1 år efter fremsættelsen af
miljøtilstandsrapporten.
Denne planlægningsprocedure gentages hvert tredje år.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BRB 69 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF MILJØINDSATSEN GENNEM ETABLERING AF EN RULLENDE MILJØPLANLÆGNING OG -PRIORITERING (DET ØKOLOGISKE PERSPEKTIV) NR B 69 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1993
- 1994 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB) NR L 135 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 27. juni 1995
- 1986 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVE (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) NR L 24 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 656 Retsinformation · 21. maj 1988
- Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning Retsinformation · 29. september 2003
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Planklagenævnet er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab som følge af lang sagsbehandlingstid Domsdatabasen · 21. maj 2021
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. juni 2019. — Compagnie d'entreprises CFE SA mod Région de Bruxelles-Capitale. EU-domme · 12. juni 2019