1995 BSF 106 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS ANVENDELSE AF ANONYME OPLYSNINGER TIL OPSPORING AF SORT ARBEJDE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 1995-96 at fremsætte
lovforslag og udstede de nødvendige administrative regler m.v. for at bringe
offentlige myndigheders anvendelse af anonyme oplysninger til opsporing af
sort arbejde til ophør for derved at sikre borgernes retssikkerhed.
Bemærkninger til forslaget
Skattemyndighederne har efter de gældende regler ret til at anvende
anonyme oplysninger i lignings- og kontrolarbejdet.
Myndighederne indledte i 1994 en aktion for at komme sort arbejde og
socialt bedrageri til livs. Aktionen gik ud på at opfordre almindelige
borgere til at indberette medborgere, kolleger og naboer til de offentlige
myndigheder.
Skatteministeren kender ikke omfanget af anvendelsen af anonyme
henvendelser, jf. svar på spørgsmål nr. 1081 af 18. januar 1996 af Kim Behnke
(FP), jf. Folketingets forhandlinger side 3647. Forslagsstillerne har
imidlertid undersøgt sagen og kan oplyse, at den senere tids offentlige
omtale og en landsdækkende rundspørge udarbejdet af Jyllands-Posten til
landets 275 kommuner og 31 told- og skatteregioner viser, at antallet af
henvendelser fra borgere, der ønsker at være anonyme, er kraftigt stigende.
Opgørelsen bekræfter, at 153 kommuner og 21 regioner inden for de sidste
seks måneder af 1994 modtog mindst 3.800 anonyme anmeldelser om sort arbejde
eller socialt bedrageri.
Det beror på en konkret vurdering af en anonym oplysning i den pågældende
skatteforvaltning eller told- og skatteregion, om oplysningen skal anvendes i
lignings- og kontrolarbejdet. Det er forslagsstillernes holdning, at et
samfund, der bygger sin offentlige administration på borgernes forhold til
anonyme indberetninger, anmeldelser og angiveri, ikke er et værdigt samfund,
men nærmere er betegnende for totalitære regimer, der opfordrer borgerne til
at angive hinanden, for at myndighederne kan forfølge borgere, der ikke
følger statsmagtens påbud og regler.
Regeringen har ingen moralsk ret til at benytte sig af totalitære metoder
Læs alt
for at opkræve sine skatter og afgifter, og forsøget på at give kampen mod
sort arbejde og socialt bedrageri et skær af retfærdighed eller moralsk
lødighed er usmageligt.
Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, udtaler til Politiken den
16. december 1995, at han er »betænkelig« ved brugen af anonyme
undersøgelser i den offentlige sektor. Samme holdning udviser en række
kommuner. Her kan nævnes Dronninglund Kommune, Sundsøre Kommune, Fåborg og
Jægerspris Kommuner samt Skibby Kommune, som oplyser, at de afviser anonyme
anmeldelser.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det utilfredsstillende, at der på et så
principielt område kan være væsentlige lokale og regionale forskelle på
skattemyndighedernes brug af anonyme oplysninger.
For både skattemyndighederne og borgerne - såvel de, som giver
oplysningerne, som dem, de vedrører - er det en fordel med klare og entydige
retningslinjer på området. Dette krav lever den nuværende ordning ikke op
til. Den enkleste løsning på dette er, som dette beslutningsforslag anviser,
helt at bringe skattemyndighedernes anvendelse af anonyme oplysninger til
ophør.
Der eksisterer ingen positiv hjemmel til at anvende anonyme oplysninger i
f.eks. lignings- og kontrolarbejdet, oplyser skatteministeren i svaret på
spørgsmål nr. 1080 af 18. januar 1996 af Kim Behnke (FP), Folketingets
forhandlinger side 3647. Det er forslagsstillernes holdning, at der her er
tale om etik, der smuldrer, når myndighederne benytter sig af anonyme tips i
forbindelse med udførelse af deres arbejde og funktion. Det er et udslag af,
at politik gøres til moral i befolkningen, hvor nogle borgere egenhændigt
påtager sig kampen mod uretmæssig fordeling af skattepenge og sociale goder.
Vi taler her om et selvretfærdighedssamfund, hvor vi bliver hinandens
kontrollanter.
For skattelovgivningen gælder det særlige forhold, at borgeren bliver
udsat for omvendt bevisførelse. Hvis skattemyndighederne mener, at en borger
har begået uregelmæssigheder i forhold til skattelovgivningen, er det
borgerens opgave at bevise, at dette ikke er tilfældet. Skatteborgeren skal
da betale de skatter, myndighederne anslår, og ikke før borgeren kan bevise
sin uskyld, kan vedkommende få pengene tilbage.
Forhenværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) traf den
prisværdige beslutning, at hvis en skatteborger havde vundet en sag mod
skattemyndighederne, kunne myndighederne ikke anke sagen til
Landsskatteretten. Hvis borgeren derimod tabte sagen, havde denne fortsat
mulighed for at anke sagen til Landsskatteretten. Efter regeringsskiftet i
1993 har skiftende socialdemokratiske skatteministre ændret denne praksis, så
skattemyndighederne igen kan jage borgeren hele vejen op i Landsskatteretten.
I betragtning af denne praksis med omvendt bevisbyrde og en kraftig
opprioritering af skattemyndighedernes jagt på borgerne er det ekstra
betænkeligt, at skattemyndighederne anvender anonyme kilder i deres arbejde
med sager mod befolkningen.
Der er ikke tale om et retssamfund med retssikkerhed for borgerne, hvis
myndighederne kan anvende anonyme kilder til at rejse sager mod disse, som
derefter er at betragte som skyldige, medmindre de kan bevise deres uskyld.
Hvis samme praksis blev overført til straffelovsområdet, ville de selvsamme
politikere, som støtter praksis på skatteområdet, rejse et protestbrøl mod en
sådan mangel på retssikkerhed for borgeren. Det svarer til, at politiet kan
bruge anonyme tips til at rejse tiltale mod en borger for en
straffelovsovertrædelse, hvorefter borgeren må bevise sin uskyld! Det går
selvfølgelig ikke i et retssamfund med demokrati som grundsten. Derfor må
anvendelsen af anonyme oplysninger i skattemyndighedernes arbejde også
bringes til ophør.
Den voksende tendens til anvendelse af anonyme oplysninger svækker i
princip og i praksis den enkelte borgers privatliv og retssikkerhed.
Myndighederne får således lovgivningen på sin side til at anvende omvendt
bevisførelse, og borgerne skal endda for egen regning bevise deres uskyld.
Samme myndighed må anvende anonyme tips til at anklage borgerne. Det tenderer
imod justitsmord og er med til at tilskynde befolkningen til at lægge
forhindringer for medborgere og konkurrerende virksomheder, når der i
virkeligheden er tale om dyneløfteri, sociale forskelle, misundelse og hævn.
Om en del af henvendelserne siger T. Gribsholt, inspektør i Told og Skat i
Århus, »De ligner nærmest forsøg på chikane«, jf. Århus
Stiftstidende 9. december 1995.
»Om stikkeri kan man sige meget ondt - men næppe nok«, siger
Gunner Visby Mogensen, lektor og forskningschef, jf. Jyllands-Posten 26.
december 1995, og fortsætter med at advare: »Det er forargeligt og
farligt, når skattevæsenet går ind på den private løsnings princip frem for
den solidariske. Det er privat at stikke naboen. I stedet må incitamenterne
for sort arbejde fjernes . . .«.
Den tiltagende tendens til anvendelse af anonyme oplysninger kan betegnes
som en opløsningstendens, der viser, at danskernes medmenneskelige netværk er
gået itu. Man har ikke længere noget at miste ved at melde naboen og dette
med myndighedernes tilskyndelse. Det er vigtigt, at et samfund har områder,
der holdes fri for øvrighedens indblanding.
Et forbud mod brug af anonyme oplysninger er ikke ensbetydende med, at
borgere, som mener at have oplysninger af relevans for skattemyndighederne,
ikke kan videregive disse til skattemyndighederne. Forbud mod anonymitet må
antages at bevirke, at der oftest kun videregives oplysninger i det tilfælde,
hvor oplysningerne er af reel betydning for lignings- og kontrolarbejdet.
Endelig peger en almindelig modvilje mod offentlige myndigheders
anvendelse af anonyme kilder - og den dermed indirekte tilskyndelse for
befolkningen - hen imod at bringe en nuværende ordning på skatteområdet til
ophør.
Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at bringe disse forhold til
ophør og frem for at symptombehandle hellere fjerne incitamenterne for sort
arbejde og socialt bedrageri. Det drejer sig her om de høje skatter, viser en
rapport fra Udvalget om Personbeskatning 1992.
Danske undersøgelser, jf. »Forskning i den sorte sektor i Danmark
1980-92«, ved lektor og forskningschef Gunner Viby Mogensen, viser
entydigt, at befolkningen peger på det høje skattetryk - med vægt lagt på
personskatterne - som hovedårsag til vækst i de sorte aktiviteters omfang. På
både efterspørgsels- og udbudssiden af de sorte markeder angives, at sparet
personskat og/eller moms m.v. giver et sort prisniveau langt under det
registrerede markeds priser - på de dominerende delmarkeder for
boligreparationer og serviceydelser typisk 40-60 pct. lavere.
Folketingets flertal og by- og amtsråd vedtager, hvor høje de danske
skatter og afgifter skal være. Befolkningen har derfor kun indirekte
indflydelse på størrelsen af skatterne. Argumentet om, at borgerne blot kan
vælge andre politikere ved næstfølgende valg, er selvfølgelig korrekt, men
ikke særlig operationelt. Borgernes reaktion på politikernes forhøjelser af
skatter og afgifter er dels afmagt over for det politiske system, dels
yderligere gødning til den »have«, hvor ideer gror til nye måder at
undgå de høje skatter og afgifter på.
I en række lande har man indhentet erfaringer med, hvad der sker, når
skatter eller afgifter overstiger det niveau, befolkningen anser som værende
acceptabelt. I USA, hvor der er fri bevægelighed mellem delstaterne, har man
erfaret, at såfremt de enkelte staters sales tax (moms i detailledet)
overstiger 10 pct., begynder befolkningen at spekulere i arrangementer på
tværs af delstatsgrænserne. Hvis derimod skatten holdes på 6-8 pct., betaler
befolkningen uden at tænke på muligheder for at unddrage sig skatten. I
midten af 1980'erne kom sales tax i Sydafrika op på 15 pct. Erfaringen var
den samme som i USA. Da først man fik en skat, der lå over 10 pct., begyndte
befolkningen at etablere arrangementer for at undgå skattebetaling. Omkring
1990 kunne man nedsætte afgiften til 9 pct. Reaktionen kom prompte i form af
ophør med kreative arrangementer.
Befolkningen har som udgangspunkt ikke noget imod at betale skatter og
afgifter, men der er en klar grænse for, hvad befolkningen anser for
rimeligt. Den grænse er for mange år siden overskredet i Danmark. Vi har
verdens højeste skatteniveau. Der er ikke andre lande, hvor befolkningen har
en så voldsom sammensætning af skatter og afgifter eller så høje
procentsatser for de enkelte afgifter.
For en række skatter og afgifter er der en meget markant
»Laffer-effekt«. Laffer-effekten beskriver det faktum, at når en
skat eller afgift når et bestemt niveau, stiger provenuet ikke længere ved
yderligere forhøjelser af beskatningsprocenten. I Danmark har vi en række
skatter og afgifter, der befinder sig i dette område.
Det er således muligt at opnå det samme (eller måske større) provenu ved
en lavere skatte- eller afgiftsprocent. Som de mest åbenlyse eksempler kan
nævnes registreringsafgiften på 180 pct. og topskatten, der fra og med 1996
udgør 15 pct.
Den typiske reaktion fra den danske befolkning, når skatter og afgifter
stiger, er ikke blot passivt at betale forhøjelsen, men derimod at udtænke
metoder til at unddrage sig beskatning. Når det er blevet opgjort af
Skatteministeriet, at der i Danmark er et sort marked for over 40 mia. kr.,
så er løsningen på dette problem ikke at forhøje skatterne yderligere
eller drive mere intensiv klapjagt på skatteborgerne. Folketinget og
Skatteministeriet bør i stedet lade sig inspirere af Laffer og finde skatter
og afgifter, hvor nedsættelse af procenten giver det samme provenu til det
offentlige, for derved at gøre sort handel mindre attraktiv.
Jo mere statsmagten »tvinger« befolkningen til at tænke
»sort«, jo flere netværk deltager befolkningen i, hvor gevinsten er
adgang til naturalier, vennetjenester, bytteri af faglige kvalifikationer
eller direkte kriminelle aktiviteter som f.eks. køb af hælervarer m.v. På
Mors har man sat bytteri af faglige kvalifikationer i system med indførelsen
af såkaldte »Ø-janter«, hvormed man kan huske at bytte
vennetjenester.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der for sort arbejde og for
markedet for skatteunddragelse er behov for at stille spørgsmålet:
»Hvorfor drikker Jeppe . . .«, i stedet for at myndighederne med
politisk opbakning intensiverer jagten på borgernes overlevelseskamp mod
verdens højeste skatteniveau. Folketingets beslutning herom har medført, at
titusind danskere hver dag begår ulovligheder blot for at få privatøkonomien
til at hænge sammen. Det er nok muligt, at sort arbejde og anden
skatteunddragelse er en sport for enkelte borgere blot for at snyde systemet,
men for den absolutte hovedpart af skatteydere er der tale om simpel nødværge
mod en samfundsøkonomi, der tager for stor en del af borgernes lønindkomst.
Når borgere først får smag for det sorte marked og opdager, at skattetænkning
er den eneste form for intellektuel virksomhed i Danmark, der for alvor er
penge i, sættes der små og store snebolde i bevægelse. Sneboldene driver
befolkningen ud i mere og mere sort adfærd, hvor den stifter bekendtskab med
hælervarer og kriminelt miljø. Der er derfor mere end skattemæssige grunde
til at stoppe denne udvikling. Det danske samfund taber moralske værdier hver
eneste dag, hvor børn og unge vokser op i et miljø, hvor sort økonomi er en
del af hverdagen. Løsningen på dette er ikke at ansætte 5.000-10.000
skattemedarbejdere til dyneløfteri og anden overvågning af befolkningens
adfærd. Løsningen er at beslutte sig for at sætte en positiv hvid bølge i
gang, hvor befolkningen fravælger det sorte marked igen, fordi reducerede
skatter og afgifter ikke længere gør det sorte marked attraktivt.
Forslagsstillerne opfordrer på denne baggrund regeringen til at tage de
nødvendige initiativer, herunder fremsætte lovforslag, til at bringe
skattemyndighedernes anvendelse af anonyme oplysninger til ophør.
Omfanget, praksis i skatteforvaltningerne og det retlige grundlag m.v.
vedrørende anvendelse af anonyme oplysninger i skatteforvaltningerne er
tidligere rejst i form af spørgsmål efter Folketingets forretningsordens § 20
af Kim Behnke (FP), jf. spørgsmål nr. 1076, 1080 og 1081, folketingsåret
1995-96. Der henvises hertil og til skatteministerens svar i Folketingets
forhandlinger, side 3646 og 3647.
Forslagsstillerne har i anden sammenhæng argumenteret for anvendelsen af
anonyme vidner i forbindelse med narko- og/eller sager fra rocker- og
bandemiljøerne. Forskellen på anvendelsen af anonyme vidner i disse sager og
anonyme oplysninger i skatteforvaltningen er særdeles stor.
I sager med anvendelse af anonyme vidner er der tale om arrangementer,
hvor det handler om hensynet til vidnets sikkerhed mod repressalier fra det
kriminelle miljø. I de sager ved politi og anklagemyndighed, hvem vidnet er.
Det er kun i forbindelse med retssager m.v., at vidnet optræder anonymt. Der
er tale om sager, hvor sagens indhold er fremlagt i form af et anklageskrift,
og hvor det fortsat er anklagemyndighedens opgave at bevise, at den tiltalte
er skyldig.
I sager med anvendelse af anonyme tips er der derimod tale om, at
skattemyndighederne bruger det anonyme tip til at rette søgelyset mod en
bestemt skatteborger. Giveren af det anonyme tip er ukendt for alle.
Skattemyndigheden bruger ikke tippet som »vidne« i sagen, men som
grundlag for sagen. Skatteborgeren skal derefter bevise sin uskyld for at gå
fri.
Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at et stop for anvendelse af
anonyme oplysninger i skattemyndighedernes arbejde er en nødvendig
opstramning af gældende lovgivning for at øge skatteborgernes retssikkerhed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Beretning om initiativer mod sort arbejde Retsinformation · 31. august 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse) Retsinformation · 21. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om klare regler for definitionen af enlige forsørgere og enlige pensionister Retsinformation · 28. marts 2015
- 1996 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF FULD OMKOSTNINGSDÆKNING I DE TILFÆLDE, HVOR SKATTEYDERE VINDER ANLAGTE SKATTESAGER Retsinformation · 22. oktober 1996
- 1996 BSF 10 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET Retsinformation · 3. oktober 1996
- Rettens dom (Første Afdeling) af 10. april 2024. — Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 10. april 2024