Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. april 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af visse skatte- og
afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og
miljøbeskyttelsesloven
(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 129 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det
materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 129, herunder de
høringssvar, som skatteministeren sendte til udvalget.
Høring
Det oprindelige lovforslag nr. L 129 fra folketingsåret 2004-05,
1. samling, blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 2. december
2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget. Nærværende lovforslag har ikke været sendt i fornyet høring.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
Læs alt
skriftlige henvendelser fra
De Samvirkende Købmænd og
Bryggeriforeningen,
HTS – Handel, Transport og
Serviceerhvervene og
Rejsearbejdere for Retfærdig
Skattelovgivning.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Optryk af materiale
Som bilag 2 til betænkningen er optrykt spørgsmål 12 – 16, jf. L
129 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret. Flertallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget bemærker, at SF kan tilslutte sig lovforslagets
initiativer
og vil stemme for lovforslaget ved 3. behandling, men gør sig ingen
illusioner
om, at initiativerne er tilstrækkelige til at løse problemet med sort
arbejde. Sort
arbejde er et væsentligt samfundsproblem – fordi det giver færre penge
til at
løse fælles opgaver, fordi det betyder, at lovlydige skatteydere skal betale
mere, og fordi det betyder unfair konkurrence for det store flertal af
lovlydige
erhvervsdrivende.
SF vil arbejde videre for
at sikre, at en række mangler i det foreliggende forslag bliver afhjulpet.
Det
drejer sig bl.a. om at sikre mulighed for håndhævelse af reglerne for
udstationerede
medarbejdere, ikke mindst hvis EU’s servicedirektiv – hvis ikke det
kan
forhindres – bliver gennemført. Det gælder særligt i forbindelse med
ansættelsesbeviser, pligt til registrering af udenlandske virksomheders
medarbejdere
m.m.
Det bør også sikres, at
der ikke kun gives adgang til kontrolbesøg ved nybyggerier, men også
ombygning
og renovering, og SF har stillet ændringsforslag herom.
Men først og fremmest er
der behov for, at skattemyndighederne – der er hårdt ramt af regeringens
nedskæringer og fyringer – tilføres de fornødne ressourcer til at
gennemføre
både kontrol og sagsforberedelse til domfældelse.
Endvidere peger SF på
følgende initiativer, der er nødvendige for en effektiv bekæmpelse af det
sorte:
–
Det sikres reelt, at så vel brugeren som udøveren af sort
arbejde gøres ansvarlige og straffes med efterbetaling og bøde.
–
Der indføres et 30-procents-tilskud til dokumenterede
håndværkerudgifter i private boliger uanset ejerform, dog højst 10.000 kr.
pr.
år – beløbsrammen kan føres frem i op til f.eks. 5 år.
–
Hjemmeserviceordningen genindføres.
–
Told-Skat tilføres flere ressourcer til at udføre systematiske
kontrolaktioner og ikke mindst til at følge dem op med hensyn til at rejse
sager ved domstolene.
–
Told-Skat får beføjelser til også at udføre ransagninger i
private boliger.
–
Der foretages indberetning af alle større byggerier og
ombygninger.
–
Næringsbrev inddrages ved 3 eller flere grove overtrædelser af
skattelovgivningen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(SF),
tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 2
1)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I § 6, stk. 4,
indsættes efter »hos de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på
arbejdssteder
udenfor den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes
erhvervsmæssigt og ejendomme, der tjener til privatbolig eller
fritidsbolig.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
2)
Nr.
3
udgår.
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Til § 3
3)
Nr.
5
affattes således:
»5.
§ 86, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Hvis det
skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver
tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige
på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist
skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen til
kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse
fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt.
omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler,
herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt samt ejendomme, der
tjener til privatbolig eller fritidsbolig. I det omfang oplysningerne er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk
adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne
fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der
fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er
regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit
regnskabsmateriale
med bilag.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
4)
Nr.
7
affattes således:
»7.
I
§ 86
indsættes som
stk.
5
:
»Stk. 5.
Med henblik på
kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove
(arbejdsgiverkontrollen),
har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til arbejdssteder, hvor
det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver, herunder til
ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Personer, der ved
kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at udføre beskæftigelse hos den
pågældende
arbejdsgiver, har pligt til at oplyse, hvorvidt der består et
ansættelsesforhold samt, hvor dette er tilfældet, navn, adresse, fødselsdato,
ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Til § 4
5)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
De statslige
told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og
efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos
bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i
§
11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret
elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en
elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt.
omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,
hvorfra
den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver virksomheden,
herunder adgang til ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig,
samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Til § 5
6)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§ 74, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir
eller
på edb-medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også
adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden
drives, herunder adgang til ejendomme, der tjener til privatbolig eller
fritidsbolig, samt adgang til transportmidler, der anvendes
erhvervsmæssigt.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Bemærkninger
Til nr. 1-6
Samtlige de foreslåede
ændringer har til formål at udvide skattemyndighedernes kontrolbeføjelser,
således at der også kan foretages kontrol i private hjem efter reglerne i
skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven, kildeskatteloven og momsloven.
Hensigten er at give skattemyndighederne mulighed for at foretage kontrol
uden
retskendelse i private hjem med henblik på at afsløre eventuelt sort arbejde
i
form af reparations- og ombygningsarbejder m.v.
Skatteministeriet skal bemærke,
at et forslag som det ovenfor skitserede fraviger grundlovens princip om, at
privatboligen er ukrænkelig. Der er ikke noget juridisk til hinder herfor, og
der findes da også i dansk lovgivning bestemmelser – om end få –
hvorefter
myndighederne kan få adgang til borgernes private bolig uden retskendelse.
Der
er tale om situationer, hvor myndighedernes adgang til private hjem er af
væsentlig samfundsmæssig interesse, og hvor adgangen er fysisk nødvendig, for
at den pågældende myndighed kan gennemføre de opgaver, som den er pålagt.
F.eks. kan nævnes bestemmelsen i § 48, stk. 1, i lov om social service,
hvorefter
kommunen har adgang til et privat hjem med henblik på at gennemføre en
afgørelse om tvangsfjernelse af et barn.
Spørgsmålet er
imidlertid, om den interesse, som skattemyndighederne har i at gennemføre
kontrolbesøg
i private hjem, kan betragtes som værende så væsentlig, at myndighederne bør
tillægges adgang til at foretage kontrol af byggearbejder m.v. i private hjem
uden forudgående retskendelse.
Skatteministeriet
finder, at et forslag, som det ovenfor skitserede, vil være vidtrækkende, når
der henses til de retssikkerhedsmæssige regler og principper, som gennem en
årrække er udviklet inden for Skatteministeriets område, og henset til den
generelle fokus, der er på skatteborgernes retssikkerhed.
I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 12 om
mulighederne for via retskendelse at få adgang til en privat bolig.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Ellen Trane Nørby (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Christine Antorini (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Frode
Sørensen (S)
Mogens Jensen (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Morten Homann (SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 96
Bilagsnr.
Titel
1
Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 129
2
Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af L 96
3
Henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen Rejsearbejdere For Retfærdig
Skattelovgivning
4
Henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende Købmænd og
Bryggeriforeningen
5
Kommentar til henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen
Rejsearbejdere For Retfærdig Skattelovgivning, fra Skatteministeren
6
Henvendelse af 17/3-05 fra HTS - Handel, Transport og
Serviceerhvervene
7
Kopi af svar på spørgsmål 10-18 alm. del, fra
skatteministeren
8
Kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende
Købmænd og Bryggeriforeningen, fra skatteministeren
9
Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra HTS – Handel,
Transport og Serviceerhvervene, fra skatteministeren
10
1. udkast til betænkning
11
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor det netop er så vigtigt at bekæmpe det sorte
arbejde i kiosker, når denne branche ifølge Rockwool Fondens undersøgelse fra
2003 ikke er nær så hårdt ramt af sort arbejde som landbrug, bygge og anlæg
samt hotel og restaurationsbranchen, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om at udarbejde en brancheopdelt opgørelse over
antallet af kontrolbesøg i perioden 2001-2005, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå, jf. L 129 (folketingsåret 2004-05, 1.
samling)
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 12:
Vil ministeren redegøre for Toldskats muligheder for at
gennemføre ransagninger i erhvervsejendomme og private boliger ved mistanke
om
sort arbejde?
Svar:
ToldSkat og de kommunale skattemyndigheder har adgang til at
foretage regnskabskontrol på stedet hos erhvervsdrivende og hos juridiske
personer.
Skatte- og afgiftsmyndighederne kan alene foretage kontrol på
den ejendom og i de forretningslokaler, hvorfra virksomheden drives, og hvor
regnskabsmaterialet normalt opbevares. I det omfang en erhvervsdrivendes
forretningslokaler, fx et hjemmekontor, findes i pågældendes privatbolig, har
skatte- og afgiftsmyndighederne dog også adgang hertil.
Derudover kan skatte- og afgiftsmyndighederne for
erhvervsdrivende også foretage kontrol i form af opgørelse og vurdering af
lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel på
de
steder, hvor virksomheden rent faktisk udøves og driftsmidler mv. forefindes.
Der er ingen af de gældende kontrolbestemmelser, som indeholder
hjemmel til at foretage kontrol i privatboligen hos en person, som ikke er
erhvervsdrivende.
Lovforslagets ændrede og nye kontrolbestemmelser vil give
mulighed for kontrol også på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivende
forretningslokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt,
og
i øvrigt på arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde
for
en arbejdsgiver.
Lovforslaget indeholder således hjemmel til kontrol på
arbejdssteder, hvor myndighederne antager, at der foregår sort arbejde mv.,
selvom et givent arbejdssted ikke hører til den erhvervsdrivendes sædvanlige
forretningssted.
Lovforslaget giver ikke mulighed for kontrol i en ejendom, der
alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.
Såfremt skatte- og afgiftsmyndighederne får en bestyrket
mistanke om, at der i en privatbolig foregår sort arbejde, er det muligt via
politiet at foretage ransagning mv. efter, at politiet har indhentet en
retskendelse.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren redegøre for retsstillingen for en køber af sort
arbejde, f. eks. hos en håndværker, herunder for ansvarspådragelse og
strafferammer?
Svar:
Skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,
hjemler strafansvar for yderen af »sort« arbejde. Den private køber kan
undtagelsesvis straffes for medvirken til overtrædelsen ved at aftage »sort«
ydelse, hvis de objektive og subjektive betingelser for anvendelse af
straffelovens almindelige medvirkensregel er opfyldt. Retspraksis har anlagt
en
forholdsvis snæver fortolkning af medvirken til skatte- og afgiftssvig. For
en
forsætlig overtrædelse er strafferammen fra bøde til fængsel indtil 2 år, jf.
skattekontrollovens § 13, stk. 1, og momslovens § 81, stk.3. I særlig grove
tilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289.
Den selvstændige kriminalisering af aftagelse af »sorte« ydelser
er begrænset til erhvervsdrivende. Skattekontrollovens §
13 C
kriminaliserer modtagelse af varer
eller ydelser på så fordelagtige vilkår, at der må være begrundet mistanke
om,
at leverandøren ikke vil opfylde sine forpligtelser overfor
skattemyndighederne.
Momsloven indeholder
en tilsvarende bestemmelse i § 81, stk. 5. For forsætlige overtrædelser er
strafferammen bøde eller fængsel indtil 2 år.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over, hvor mange
personer i årene 1995-2004, der er dømt for at købe sort arbejde, fordelt
efter
straffens størrelse?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 13 kan en privat køber eventuelt
straffes for medvirken til yderens overtrædelse af skattelovgivningen.
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at ud fra de
registreringer, som styrelsen er i besiddelse af, fremgår det ikke, at
private
aftagere af »sort« arbejde i årene 1995-2004 er blevet straffet for medvirken
til yderens overtrædelse af skattelovgivningen. For erhvervsdrivende er den
relevante straffebestemmelse skattekontrollovens §
13 C.
I bemærkningerne til skattekontrollovens §
13 C
er det anført, at »det må
forventes, at bestemmelsen navnlig på grund af bevismæssige vanskeligheder
kun
vil blive anvendt i begrænset omfang.«
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke har
registrering af, at erhvervsdrivende er blevet dømt for at købe »sort«
arbejde
for årene 1999 – 2004.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren redegøre for udviklingen i Toldskats ressourcer
til bekæmpelse af sort arbejde ved gennemførelse af kontrolaktioner for årene
1995-2004?
Svar:
Der foreligger ingen præcis opgørelse af antallet af ressourcer
til kontrol af sort arbejde i forhold til andre uregelmæssigheder i skatte-
og
afgiftsafregningen.
For årene 2002-2004 har
ToldSkat registreret ressourceanvendelsen til centrale og decentrale
iværksatte
kontrolaktioner rettet imod sort økonomi i bred forstand, det vil sige
aktioner
rettet imod moms- og afgiftssvig og sort arbejde, herunder skattesnyd med
overførselsindkomster. Ressourceopgørelsen er behæftet med usikkerhed, da den
bygger på forskellige registre og omregningsfaktorer.
Disse registreringer viser, at der i årene 2002, 2003 og 2004 er
anvendt henholdsvis 18, 14 og 50 årsværk til kontrolaktioner mod sort
økonomi.
Udover de særlige
kontrolaktioner foretages også en indsats mod sort arbejde i det almindelige
kontrolarbejde. Det samlede antal årsværk, som anvendes til bekæmpelse af
sort
arbejde, vil derfor være højere end de ovenfor nævnte tal. Hertil kommer
kommunale
ressourcer anvendt til kontrol af sort arbejde.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren oplyse, hvor mange sager indenfor lovforslagets
område, der er ført til domsfældelse i årene 1995-2004?
Svar:
Jeg har i relation til lovforslagets § 6 bedt Miljøstyrelsen om
bidrag til besvarelsen.
Miljøstyrelsen har i relation til spørgsmålet oplyst, at
styrelsen i perioden 1995 til 2000, har kendskab til, at der er sket
domfældelse i 6 sager om overtrædelser af den tidligere bekendtgørelse om
emballager til øl og læskedrikke. Dog bemærkes, at styrelsen i perioden i et
større antal sager har anmodet politiet om tiltalerejsning. Styrelsen har
imidlertid ikke modtaget afrapportering om sagernes afslutning ved domstolene
i
disse tilfælde, hvorfor det konkrete antal domfældelser ikke med sikkerhed
kan
oplyses.
Det bemærkes endvidere, at alle domfældelserne er sket forud for
dåseforbudets ophævelse i 2002. Der er således ikke sket domfældelse i sager
efter den gældende bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til
øl og visse læskedrikke. Der er dog rejst et mindre antal sager ved
domstolene,
hvor der imidlertid endnu ikke er sket domfældelse. Som omtalt i lovforslaget
forventes dog en massiv indsats i forhold til overtrædelser af den gældende
bekendtgørelse med de nye tiltag, som foreslås indført med forslaget.
Told- og Skattestyrelsen fører ikke statistik over overtrædelse
af de enkelte bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, ligesom der ikke
føres statistik over, om overtrædelsen er sket som led i en »sort« økonomi.
En
sådan opsplitning vil kræve en manuel udsøgning, som er meget
ressourcekrævende.
Overtrædelserne indgår i retssags- og klagestatistikken som overtrædelse af
de
pågældende love.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af momsloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven Retsinformation · 23. juni 2000
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 96 Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven) Retsinformation · 14. februar 2000
- Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 129 Retsinformation · 24. november 2004
- A.D.1.1 Lovgrundlag for opkrævning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026