Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)

2004/2 BTL 96Betænkning over lovforslagFolketinget21. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. april 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af visse skatte- og

afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og

miljøbeskyttelsesloven

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 6

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 129 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det

materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 129, herunder de

høringssvar, som skatteministeren sendte til udvalget.

Høring

Det oprindelige lovforslag nr. L 129 fra folketingsåret 2004-05,

1. samling, blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 2. december

2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget. Nærværende lovforslag har ikke været sendt i fornyet høring.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra

De Samvirkende Købmænd og

Bryggeriforeningen,

HTS – Handel, Transport og

Serviceerhvervene og

Rejsearbejdere for Retfærdig

Skattelovgivning.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Optryk af materiale

Som bilag 2 til betænkningen er optrykt spørgsmål 12 – 16, jf. L

129 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret. Flertallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget bemærker, at SF kan tilslutte sig lovforslagets

initiativer

og vil stemme for lovforslaget ved 3. behandling, men gør sig ingen

illusioner

om, at initiativerne er tilstrækkelige til at løse problemet med sort

arbejde. Sort

arbejde er et væsentligt samfundsproblem – fordi det giver færre penge

til at

løse fælles opgaver, fordi det betyder, at lovlydige skatteydere skal betale

mere, og fordi det betyder unfair konkurrence for det store flertal af

lovlydige

erhvervsdrivende.

SF vil arbejde videre for

at sikre, at en række mangler i det foreliggende forslag bliver afhjulpet.

Det

drejer sig bl.a. om at sikre mulighed for håndhævelse af reglerne for

udstationerede

medarbejdere, ikke mindst hvis EU’s servicedirektiv – hvis ikke det

kan

forhindres – bliver gennemført. Det gælder særligt i forbindelse med

ansættelsesbeviser, pligt til registrering af udenlandske virksomheders

medarbejdere

m.m.

Det bør også sikres, at

der ikke kun gives adgang til kontrolbesøg ved nybyggerier, men også

ombygning

og renovering, og SF har stillet ændringsforslag herom.

Men først og fremmest er

der behov for, at skattemyndighederne – der er hårdt ramt af regeringens

nedskæringer og fyringer – tilføres de fornødne ressourcer til at

gennemføre

både kontrol og sagsforberedelse til domfældelse.

Endvidere peger SF på

følgende initiativer, der er nødvendige for en effektiv bekæmpelse af det

sorte:

–

Det sikres reelt, at så vel brugeren som udøveren af sort

arbejde gøres ansvarlige og straffes med efterbetaling og bøde.

–

Der indføres et 30-procents-tilskud til dokumenterede

håndværkerudgifter i private boliger uanset ejerform, dog højst 10.000 kr.

pr.

år – beløbsrammen kan føres frem i op til f.eks. 5 år.

–

Hjemmeserviceordningen genindføres.

–

Told-Skat tilføres flere ressourcer til at udføre systematiske

kontrolaktioner og ikke mindst til at følge dem op med hensyn til at rejse

sager ved domstolene.

–

Told-Skat får beføjelser til også at udføre ransagninger i

private boliger.

–

Der foretages indberetning af alle større byggerier og

ombygninger.

–

Næringsbrev inddrages ved 3 eller flere grove overtrædelser af

skattelovgivningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(SF),

tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 2

1)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I § 6, stk. 4,

indsættes efter »hos de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på

arbejdssteder

udenfor den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes

erhvervsmæssigt og ejendomme, der tjener til privatbolig eller

fritidsbolig.««

[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]

2)

Nr.

3

udgår.

[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]

Til § 3

3)

Nr.

5

affattes således:

»5.

§ 86, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Hvis det

skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver

tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige

på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist

skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen til

kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse

fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt.

omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler,

herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt samt ejendomme, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig. I det omfang oplysningerne er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk

adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne

fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der

fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er

regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit

regnskabsmateriale

med bilag.««

[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]

4)

Nr.

7

affattes således:

»7.

I

§ 86

indsættes som

stk.

5

:

»Stk. 5.

Med henblik på

kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove

(arbejdsgiverkontrollen),

har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til arbejdssteder, hvor

det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver, herunder til

ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Personer, der ved

kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at udføre beskæftigelse hos den

pågældende

arbejdsgiver, har pligt til at oplyse, hvorvidt der består et

ansættelsesforhold samt, hvor dette er tilfældet, navn, adresse, fødselsdato,

ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.««

[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]

Til § 4

5)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§ 14, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

De statslige

told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og

efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos

bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i

§

11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret

elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en

elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt.

omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,

hvorfra

den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver virksomheden,

herunder adgang til ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig,

samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.««

[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]

Til § 5

6)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§ 74, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir

eller

på edb-medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også

adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden

drives, herunder adgang til ejendomme, der tjener til privatbolig eller

fritidsbolig, samt adgang til transportmidler, der anvendes

erhvervsmæssigt.««

[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]

Bemærkninger

Til nr. 1-6

Samtlige de foreslåede

ændringer har til formål at udvide skattemyndighedernes kontrolbeføjelser,

således at der også kan foretages kontrol i private hjem efter reglerne i

skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven, kildeskatteloven og momsloven.

Hensigten er at give skattemyndighederne mulighed for at foretage kontrol

uden

retskendelse i private hjem med henblik på at afsløre eventuelt sort arbejde

i

form af reparations- og ombygningsarbejder m.v.

Skatteministeriet skal bemærke,

at et forslag som det ovenfor skitserede fraviger grundlovens princip om, at

privatboligen er ukrænkelig. Der er ikke noget juridisk til hinder herfor, og

der findes da også i dansk lovgivning bestemmelser – om end få –

hvorefter

myndighederne kan få adgang til borgernes private bolig uden retskendelse.

Der

er tale om situationer, hvor myndighedernes adgang til private hjem er af

væsentlig samfundsmæssig interesse, og hvor adgangen er fysisk nødvendig, for

at den pågældende myndighed kan gennemføre de opgaver, som den er pålagt.

F.eks. kan nævnes bestemmelsen i § 48, stk. 1, i lov om social service,

hvorefter

kommunen har adgang til et privat hjem med henblik på at gennemføre en

afgørelse om tvangsfjernelse af et barn.

Spørgsmålet er

imidlertid, om den interesse, som skattemyndighederne har i at gennemføre

kontrolbesøg

i private hjem, kan betragtes som værende så væsentlig, at myndighederne bør

tillægges adgang til at foretage kontrol af byggearbejder m.v. i private hjem

uden forudgående retskendelse.

Skatteministeriet

finder, at et forslag, som det ovenfor skitserede, vil være vidtrækkende, når

der henses til de retssikkerhedsmæssige regler og principper, som gennem en

årrække er udviklet inden for Skatteministeriets område, og henset til den

generelle fokus, der er på skatteborgernes retssikkerhed.

I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 12 om

mulighederne for via retskendelse at få adgang til en privat bolig.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Ellen Trane Nørby (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Christine Antorini (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Frode

Sørensen (S)

Mogens Jensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Morten Homann (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 96

Bilagsnr.

Titel

1

Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 129

2

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af L 96

3

Henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen Rejsearbejdere For Retfærdig

Skattelovgivning

4

Henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende Købmænd og

Bryggeriforeningen

5

Kommentar til henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen

Rejsearbejdere For Retfærdig Skattelovgivning, fra Skatteministeren

6

Henvendelse af 17/3-05 fra HTS - Handel, Transport og

Serviceerhvervene

7

Kopi af svar på spørgsmål 10-18 alm. del, fra

skatteministeren

8

Kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende

Købmænd og Bryggeriforeningen, fra skatteministeren

9

Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra HTS – Handel,

Transport og Serviceerhvervene, fra skatteministeren

10

1. udkast til betænkning

11

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorfor det netop er så vigtigt at bekæmpe det sorte

arbejde i kiosker, når denne branche ifølge Rockwool Fondens undersøgelse fra

2003 ikke er nær så hårdt ramt af sort arbejde som landbrug, bygge og anlæg

samt hotel og restaurationsbranchen, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm. om at udarbejde en brancheopdelt opgørelse over

antallet af kontrolbesøg i perioden 2001-2005, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå, jf. L 129 (folketingsåret 2004-05, 1.

samling)

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 12:

Vil ministeren redegøre for Toldskats muligheder for at

gennemføre ransagninger i erhvervsejendomme og private boliger ved mistanke

om

sort arbejde?

Svar:

ToldSkat og de kommunale skattemyndigheder har adgang til at

foretage regnskabskontrol på stedet hos erhvervsdrivende og hos juridiske

personer.

Skatte- og afgiftsmyndighederne kan alene foretage kontrol på

den ejendom og i de forretningslokaler, hvorfra virksomheden drives, og hvor

regnskabsmaterialet normalt opbevares. I det omfang en erhvervsdrivendes

forretningslokaler, fx et hjemmekontor, findes i pågældendes privatbolig, har

skatte- og afgiftsmyndighederne dog også adgang hertil.

Derudover kan skatte- og afgiftsmyndighederne for

erhvervsdrivende også foretage kontrol i form af opgørelse og vurdering af

lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel på

de

steder, hvor virksomheden rent faktisk udøves og driftsmidler mv. forefindes.

Der er ingen af de gældende kontrolbestemmelser, som indeholder

hjemmel til at foretage kontrol i privatboligen hos en person, som ikke er

erhvervsdrivende.

Lovforslagets ændrede og nye kontrolbestemmelser vil give

mulighed for kontrol også på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivende

forretningslokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt,

og

i øvrigt på arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde

for

en arbejdsgiver.

Lovforslaget indeholder således hjemmel til kontrol på

arbejdssteder, hvor myndighederne antager, at der foregår sort arbejde mv.,

selvom et givent arbejdssted ikke hører til den erhvervsdrivendes sædvanlige

forretningssted.

Lovforslaget giver ikke mulighed for kontrol i en ejendom, der

alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Såfremt skatte- og afgiftsmyndighederne får en bestyrket

mistanke om, at der i en privatbolig foregår sort arbejde, er det muligt via

politiet at foretage ransagning mv. efter, at politiet har indhentet en

retskendelse.

Spørgsmål 13:

Vil ministeren redegøre for retsstillingen for en køber af sort

arbejde, f. eks. hos en håndværker, herunder for ansvarspådragelse og

strafferammer?

Svar:

Skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,

hjemler strafansvar for yderen af »sort« arbejde. Den private køber kan

undtagelsesvis straffes for medvirken til overtrædelsen ved at aftage »sort«

ydelse, hvis de objektive og subjektive betingelser for anvendelse af

straffelovens almindelige medvirkensregel er opfyldt. Retspraksis har anlagt

en

forholdsvis snæver fortolkning af medvirken til skatte- og afgiftssvig. For

en

forsætlig overtrædelse er strafferammen fra bøde til fængsel indtil 2 år, jf.

skattekontrollovens § 13, stk. 1, og momslovens § 81, stk.3. I særlig grove

tilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289.

Den selvstændige kriminalisering af aftagelse af »sorte« ydelser

er begrænset til erhvervsdrivende. Skattekontrollovens §

13 C

kriminaliserer modtagelse af varer

eller ydelser på så fordelagtige vilkår, at der må være begrundet mistanke

om,

at leverandøren ikke vil opfylde sine forpligtelser overfor

skattemyndighederne.

Momsloven indeholder

en tilsvarende bestemmelse i § 81, stk. 5. For forsætlige overtrædelser er

strafferammen bøde eller fængsel indtil 2 år.

Spørgsmål 14:

Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over, hvor mange

personer i årene 1995-2004, der er dømt for at købe sort arbejde, fordelt

efter

straffens størrelse?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 13 kan en privat køber eventuelt

straffes for medvirken til yderens overtrædelse af skattelovgivningen.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at ud fra de

registreringer, som styrelsen er i besiddelse af, fremgår det ikke, at

private

aftagere af »sort« arbejde i årene 1995-2004 er blevet straffet for medvirken

til yderens overtrædelse af skattelovgivningen. For erhvervsdrivende er den

relevante straffebestemmelse skattekontrollovens §

13 C.

I bemærkningerne til skattekontrollovens §

13 C

er det anført, at »det må

forventes, at bestemmelsen navnlig på grund af bevismæssige vanskeligheder

kun

vil blive anvendt i begrænset omfang.«

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke har

registrering af, at erhvervsdrivende er blevet dømt for at købe »sort«

arbejde

for årene 1999 – 2004.

Spørgsmål 15:

Vil ministeren redegøre for udviklingen i Toldskats ressourcer

til bekæmpelse af sort arbejde ved gennemførelse af kontrolaktioner for årene

1995-2004?

Svar:

Der foreligger ingen præcis opgørelse af antallet af ressourcer

til kontrol af sort arbejde i forhold til andre uregelmæssigheder i skatte-

og

afgiftsafregningen.

For årene 2002-2004 har

ToldSkat registreret ressourceanvendelsen til centrale og decentrale

iværksatte

kontrolaktioner rettet imod sort økonomi i bred forstand, det vil sige

aktioner

rettet imod moms- og afgiftssvig og sort arbejde, herunder skattesnyd med

overførselsindkomster. Ressourceopgørelsen er behæftet med usikkerhed, da den

bygger på forskellige registre og omregningsfaktorer.

Disse registreringer viser, at der i årene 2002, 2003 og 2004 er

anvendt henholdsvis 18, 14 og 50 årsværk til kontrolaktioner mod sort

økonomi.

Udover de særlige

kontrolaktioner foretages også en indsats mod sort arbejde i det almindelige

kontrolarbejde. Det samlede antal årsværk, som anvendes til bekæmpelse af

sort

arbejde, vil derfor være højere end de ovenfor nævnte tal. Hertil kommer

kommunale

ressourcer anvendt til kontrol af sort arbejde.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren oplyse, hvor mange sager indenfor lovforslagets

område, der er ført til domsfældelse i årene 1995-2004?

Svar:

Jeg har i relation til lovforslagets § 6 bedt Miljøstyrelsen om

bidrag til besvarelsen.

Miljøstyrelsen har i relation til spørgsmålet oplyst, at

styrelsen i perioden 1995 til 2000, har kendskab til, at der er sket

domfældelse i 6 sager om overtrædelser af den tidligere bekendtgørelse om

emballager til øl og læskedrikke. Dog bemærkes, at styrelsen i perioden i et

større antal sager har anmodet politiet om tiltalerejsning. Styrelsen har

imidlertid ikke modtaget afrapportering om sagernes afslutning ved domstolene

i

disse tilfælde, hvorfor det konkrete antal domfældelser ikke med sikkerhed

kan

oplyses.

Det bemærkes endvidere, at alle domfældelserne er sket forud for

dåseforbudets ophævelse i 2002. Der er således ikke sket domfældelse i sager

efter den gældende bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til

øl og visse læskedrikke. Der er dog rejst et mindre antal sager ved

domstolene,

hvor der imidlertid endnu ikke er sket domfældelse. Som omtalt i lovforslaget

forventes dog en massiv indsats i forhold til overtrædelser af den gældende

bekendtgørelse med de nye tiltag, som foreslås indført med forslaget.

Told- og Skattestyrelsen fører ikke statistik over overtrædelse

af de enkelte bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, ligesom der ikke

føres statistik over, om overtrædelsen er sket som led i en »sort« økonomi.

En

sådan opsplitning vil kræve en manuel udsøgning, som er meget

ressourcekrævende.

Overtrædelserne indgår i retssags- og klagestatistikken som overtrædelse af

de

pågældende love.

Lignende dokumenter