1996 BSF 126 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KONTROL OG GODKENDELSE AF MEDICINSK UDSTYR (IMPLANTATER) INDEN IBRUGTAGNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen så snart som muligt at fremsætte
forslag, som sikrer, at der sker en officiel godkendelse og kontrol
af medicinsk udstyr, de såkaldte implantater, inden ibrugtagning.
Bemærkninger til forslaget
Hensigten med dette forslag er at få etableret et centralt godkendelses-
og kontrolorgan i Danmark. Det kunne være Sundhedsstyrelsen, som skal forestå
følgende aktiviteter:
- sikre, at patienter altid imformeres om og godkender deres deltagelse i
medicinske forsøg
- sikre, at der altid gennemføres neutrale videnskabelige analyser af alle
nye behandlingsformer
- sikre, at Sundhedsstyrelsen modtager indberetninger om uhensigtsmæssige
behandlingsmetoder og behandlingsforløb
- sikre et alarmeringssystem i Sundhedsstyrelsen, som aktiveres, når
indberetninger tilsiger, at en bestemt behandling eller metode giver uønskede
resultater
- sikre en godkendelse af medicinsk udstyr inden ibrugtagning
- sikre, at læger ikke optræder i dobbeltroller, f.eks. både som ansvarlig
læge og producent, så der ikke opstår habilitetsproblemer
- sikre, at der forekommer en bedre kontrol ved tildeling af offentlige
midler til forskning og udvikling af nye produkter.
Boneloc-sagen er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, fordi
reservedele til mennesker hverken skal kontrolleres eller godkendes af nogen
som helst inden ibrugtagning. Det er alene overladt til den enkelte læge at
bedømme, om reservedelen er god nok. Lægemidler, som folk måske kun skal
bruge i en kortere periode, skal igennem omfattende test og godkendelse,
hvorimod medicinsk udstyr, som skal bruges hele livet, ikke skal godkendes.
Det hænger ikke sammen.
Læger kan således frit eksperimentere med helt nye former for f.eks.
hofteoperationer helt uden forudgående forsøg eller kontrol. Der er frit slag
Læs alt
for den enkelte læge ved valget af f.eks. proteser, som skal erstatte f.eks.
en nedslidt hofte eller noget så vitalt som f.eks. hjerteklapper.
Den manglende kontrol er en af hovedårsagerne til, at flere tusinde
hoftepatienter, som fik en protese sat fast med cementen Boneloc, skal
opereres om.
De første forsøg med Boneloc begyndte på Rigshospitalet helt tilbage i
slutningen af 1980'erne. Og i 1990'erne fulgte kirurgerne på de øvrige danske
hospitaler efter. Der var ikke anden dokumentation for Bonelocs virkning end
den, der kom fra Rigshospitalet. Den dokumentation var ikke meget værd, fordi
den læge, der forestod undersøgelserne, selv havde udviklet Boneloc-cementen
og selv var økonomisk involveret i de selskaber, som fremstillede cementen.
På Rigshospitalet havde man prøvet det af i to år, men det hjælper ikke
alverden, når det smuldrer efter længere tid. Problemerne begyndte at vise
sig i 1992. Nogle hofteproteser løsnede sig fuldstændig, fordi
Boneloc-cementen smuldrede. Der blev efterfølgende i 1993 lavet en
undersøgelse af Boneloc. Undersøgelsen viste, at Boneloc-cementen ikke var så
god som andre cementprodukter. Når midlet tørrede, begyndte det at smuldre,
hvilket medførte, at protesen løsnede sig.
I Norge og Sverige har man en godkendelsesordning særligt for medicinsk
udstyr og en lovbundet indberetningspligt ved forsøg. Det er måske grunden
til, at svenskere og nordmænd efterfølgende advarede mod cementen. Herefter
tog debatten fart, og der er vel ingen, som har undgået de grusomme
beretninger om de fejlopererede Boneloc-patienters skæbner.
I 1995 lavede Norske Hofteregister en undersøgelse, som viste, at 10-15
pct. af de hofter, der var sat fast med Boneloc, løsnede sig igen. Normalt
ligger den problematiske procent på 2. Først herefter tog Sundhedsstyrelsen
produktet ud af markedet. Hvis der havde eksisteret en godkendelsesproces for
medicinsk udstyr, ville det ikke være muligt, at Boneloc-sagen havde udviklet
sig så galt, som den gjorde.
Boneloc-sagen står ikke alene i listen over fejlslagne forsøg med
hofteproteser. Hoftesagerne fra Aalborg og fra Sundby udviser et lignende
hændelsesforløb.
I midten af 1970'erne blev man opmærksom på en tiltagende høj hyppighed af
mekanisk løsning og knogletab hos patienter opereret for smertefulde
hoftelidelser med cementerede hofteproteser. Dette medførte udvikling af
cementfrie hofteproteser ud fra den opfattelse, at problemerne skyldtes
cementfejl.
Mange opererede patienter klagede efterfølgende over smerter. Det førte
til, efter kraftig omtale i medierne, at der blev gennemført en undersøgelse
af de patienter, som var opereret med cementfrie hofteproteser, hvis de
ønskede det. 362 patienter blev undersøgt, og af disse var 14,6 pct.
reopererede, og 16,3 pct. skulle opereres igen, dvs. en samlet procent på
31,9. Disse tal overskrider meget væsentligt gennemsnitstallet for hele
landet. Også på Sundby Hospital var der problemer. Her var 23 patienter ud af
71 opererede utilfredse med behandlingen. Disse sager kunne også være
undgået, hvis der havde eksisteret en godkendelsesordning for medicinsk
udstyr.
Hoftesagen og Boneloc-skandalen er blot to af de mest graverende tilfælde.
Skal danskere have kunstige hjerteklapper, kunstigt hjerte, spiraler til
svangerskabsforebyggelse eller brystimplantater (silicone), gælder samme
regler. Svigter disse implantater, er det ikke smerter som følge af
fejlindgreb, der er tale om. Da gælder det liv og død.
Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at risikoen for en
Boneloc-skandale, en ny hoftesag eller andre fremtidige mere uhyggelige sager
minimeres. Som udgangspunkt ønskes, at medicinsk udstyr sidestilles med
lægemidler. Boneloc-sagen har vist, at det kan være mindst lige så skadeligt
for mennesker at få indopereret forkert udstyr som at indtage forkert
medicin. Det afgørende for dette forslag er derfor, at der i fremtiden kommer
en kontrol og godkendelsesinstans, som kan sikre, at Boneloc-skandalen og
hoftesagerne fra Aalborg og Sundby bliver enestående i dansk historie.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten Jacobsen (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kontrol og godkendelse af
medicinsk udstyr (implantater) inden ibrugtagning.
(Beslutningsforslag nr. B 126).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Momsfritagelse - analyse af bevægeapparatet SKM-databasen · 26. marts 2026
- Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater Retsinformation · 17. december 2013
- 1990 LSF 153 FORSLAG TIL LOV OM MEDICINSK UDSTYR Retsinformation · 10. juni 1991
- Klager over afvisning af dækning for en operation med indsættelse af en Hemicap i et knæ. Ankenævnet for Forsikring · 21. januar 2015
- SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiverbetalt kinesiologi kan anses for skattefritaget for medarbejderne Landsskatteretten · 27. februar 2012
- AN 2016 00013 – VA 2014 03017 OP <w> Manglende særpræg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. december 2016