Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE

1996/1 BSF 43Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1996-97 at

fremsætte lovforslag, der sikrer, at udenlandske statsborgere, der

er idømt og har afsonet en fængselsstraf for kriminalitet her i

landet, udvises af Danmark ved afsoningens ophør.

Bemærkninger til forslaget

Det er i en årrække blevet stadig mere tydeligt, at tilstrømningen af

udlændinge her til landet har ført til en markant forøgelse af kriminalitet

på en række områder.

Selv om der langtfra foreligger tilfredsstillende kriminalstatistikker til

belysning af kriminaliteten blandt indvandrere og asylansøgere, er det

åbenbart for enhver, at netop i disse grupper findes alvorlig og voksende

kriminalitet.

Således kunne Rigspolitichefen i »Sammenlignende analyse af

kriminalitet begået i Danmark af danske og udenlandske statsborgere

1994« påvise, at udlændinge er klart overrepræsenteret blandt de

kriminelle i Danmark.

Dagspressen og repræsentanter for politimyndigheden har således ved en

række lejligheder peget på den voksende kriminalitet blandt udlændinge.

Blandt de typer af kriminel adfærd, der fra politiets, andre myndigheders

og dagspressens side hyppigt peges på, kan nævnes:

- organiseret narkokriminalitet, f.eks. indførsel af og handel med heroin,

ofte med nordafrikanske eller andre afrikanske statsborgere som mellemmænd og

ofte med unge danskere som ofre,

- organiseret udsmugling af stjålne automobiler og andre tyvekoster og

hælervarer til destinationer i Østersøområdet,

- organiseret indbrudskriminalitet i danske hjem, i et vist omfang

tilrettelagt af egentlige bander bestående af indvandrere eller asylsøgere

fra Eksjugoslavien eller fra Rusland eller andre områder i det tidligere

Sovjetunionen,

- voldskriminalitet med øget anvendelse af knive og andre våben som

Læs alt

trussel f.eks. under udøvelse af røverier,

- tricktyverier, hvor især enlige pensionister, men også andre grupper

franarres kontanter eller værdigenstande,

- fremstilling og salg af falske danske pas til udlændinge, der søger

indrejse her i landet,

- ulovlig våbenbesiddelse, herunder af bl.a. knive og skydevåben,

- ulovlig menneskesmugling eller planlægning af sådan indsmugling af

udlændinge her til landet f.eks. som bådflygtninge eller grænsegængere,

- udlændinges indgåelse af proformaægteskaber med danske statsborgere for

at kunne opnå opholdstilladelse her i landet,

- etniske gruppers indbyrdes sammenstød, herunder med udøvelse af vold

f.eks. af organiserede »tæskehold«, eller trusler om vold, hærværk

eller brug af skydevåben.

Mange tusinde danskere har direkte eller indirekte været berørt af den

stigende udlændingekriminalitet. Det vidner mængden af politianmeldelser,

anmeldelser til forsikringsselskaberne og også henvendelser til politikerne

og til dagspressen om.

Desværre har der fra det politiske flertal været meget ringe vilje til at

tage advarslerne fra befolkningen alvorligt. Kun Fremskridtspartiet har

konsekvent gennem en årrække ført en udlændingepolitik, der først og fremmest

sætter den danske befolknings interesser og sikkerhed i højsædet. Der

henvises herom til de lovforslag og beslutningsforslag, Fremskridtspartiet

har fremsat på området, f.eks. skærpelse af betingelserne for opnåelse af

dansk indfødsret, kvoteordning for antallet af givne danske statsborgerskaber

pr. år, øget brug af visumpligt, ingen kommunal stemmeret for ikkedanskere

med undtagelse af EU-borgere og nordiske statsborgere og folkeafstemning om

udlændingespørgsmål.

Regeringen har kun taget meget få og spredte tilløb til at kortlægge og

bekæmpe udlændingekriminaliteten. Dog er Fremskridtspartiet bekendt med, at

der under Indenrigsministeriet er nedsat et ekspertudvalg, der skal se på

muligheden for at ændre udvisningsreglerne. Fremskridtspartiet mener dog, at

der er behov for at fremskynde udvalgsarbejdet, da man jævnligt i pressen kan

læse om personer, der øjensynlig ingen respekt har for det danske retssystem

og gang på gang overtræder straffeloven. Det er senest bl.a. set med

narkokriminalitet på Vesterbro, hensynsløs vold mod ung mand i taxa, begået

af indvandrere i Århus etc. Fremskridtspartiet kan ikke bare se passivt til,

når personer, der klart burde udvises af Danmark, ikke bliver det, fordi et

udvalg ikke har afgivet betænkning.

Daværende justitsminister Erling Olsen erkendte over for Ritzau den 29.

september 1993, at »der ligger en meget stor opgave i at forklare

asylansøgere, at Danmark ikke accepterer hæleri og butikstyveri, og at det

har konsekvenser for dem selv«. Den udtalelse fremsatte

justitsministeren efter en opgørelse fra ministeriet, der viste, at

asylansøgere i 1992 stod bag mellem 5 og 25 pct. af samtlige anmeldte

butikstyverier i 15 politikredse.

Det Kriminalpræventive Råd har i et udvalg for kriminalpræventiv

orientering beskæftiget sig med problemerne om indvandrerkriminalitet.

Udvalgets undersøgelser - ikke mindst af svenske erfaringer - sandsynliggør,

at oplysning i form af brochurer og lign. ikke vil nå ud til de pågældende

målgrupper. Rådet peger også på, at indvandrerkriminaliteten formentlig har

været i vækst, mens undersøgelserne har stået på, og at der i offentligheden

bl.a. fokuseres på unge 2. generations indvandrere, der begår

berigelsesforbrydelser og vold. (Kilde: Redegørelse fra den af

forretningsudvalget nedsatte arbejdsgruppe vedrørende Det Kriminalpræventive

Råds mål og midler i 90-erne, oktober 1992).

Ligeledes har de katastrofale tilstande med udenlandske narkopushere på

Vesterbro i København påvist behovet for opstramning af udvisningsreglerne.

Derfor har dette forslag fået fornyet aktualitet.

Også indenrigsministeren har i øvrigt udtrykt tilslutning til en

opstramning (Morgenavisen Jyllands-Posten den 20. september 1996).

Opfordringer til justitsministeren om at fremskaffe fyldestgørende statistisk

materiale om udlændingekriminaliteten er kun imødekommet på usystematisk og

spredt måde. Der foreligger derfor i dag ikke noget gennemarbejdet og

tilfredsstillende statistisk materiale, der kan afsvække eller afkræfte den

opfattelse, der har dannet sig i befolkningen, nemlig at

udlændingekriminaliteten i dag er en alvorlig trussel mod den danske

befolknings sikkerhed.

Problemerne med udlændingekriminaliteten berører også lovlydige udlændinge

i Danmark. For eksempel siger en tidligere muslim, Fredun Khdavandegar, der

nu hedder Peter Vandgaard, til B.T. den 9. februar 1994, at »hvis man

vil bo i Danmark, må man rette sig efter de danske love. Medmindre kriminelle

indvandrere og flygtninge direkte risikerer dødsstraf, bør de derfor sendes

tilbage til deres hjemland«. Videre siger Peter Vandgaard, at de

kriminelle udlændinge bærer en meget stor del af skylden for racisme og

frememdhad i Danmark. Lignende udtalelser er kommet fra medlemmer af den

københavnske borgerrepræsentation, der har etnisk baggrund.

Derfor fremsættes dette beslutningsforslag nok så meget af hensyn til de

udlændinge, der sagtens kan finde ud af at opføre sig i overensstemmelse med

den danske lovgivning.

Der er desværre ikke udsigt til, at problemerne med udlændinges

kriminalitet bliver mindre, snarere tværtimod, idet antallet af udlændinge i

Danmark stiger og stiger, fordi et folketingsflertal ikke i tide har fået

taget alvorlige skridt til at vende strømmen.

Fremskridtspartiet mener, at det må være et helt naturligt, rimeligt og

nødvendigt skridt at udvise kriminelle udlændinge, straks efter at de har

afsonet deres fængselsstraf. Dette bør ske, uanset om de pågældende har

opholdstilladelse her i landet.

Selv om den pågældende udlænding har opholdt sig i Danmark i flere år,

skal det ikke være en undskyldning for at begå grov kriminalitet. Der skal i

denne forbindelse gøres opmærksom på, at det ikke er simple trafikforseelser,

førstegangs spirituskørsel, butikstyveri etc., der er tale om, idet disse

forseelser typisk (højst) vil blive takseret til hæftestraf. Når der idømmes

fængselsstraf, er det sædvanligvis for grovere eller gentagne forbrydelser.

Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16

år (hvis særlig hjemmel 20 år). Hæfte idømmes fra 7 dage til 6 måneder. Der

er endvidere forskel på afsoningsformen, idet hæftestraffen må antages at

være en del mildere end fængselsstraffen. Nærværende forslag retter sig kun

mod ikkedanske statsborgere, der er idømt og har afsonet fængselsstraffe.

Man må forvente, at jo længere en person har opholdt sig i landet, jo

større er vedkommendes viden om dansk strafferet. Når en udlænding er vidende

om, at en fængselsstraf fører til udvisning, må man håbe eller formode, at

vedkommende afholder sig fra at begå den pågældende forbrydelse. Et længere

ophold i Danmark kan ikke berettige til, at der ikke forekommer udvisning.

Fremskridtspartiet er villig til at diskutere en grænse for, hvilken straf

der fører til udvisning, dvs. om grænsen for idømt og afsonet fængselsstraf

skal hæves, før udvisning kommer på tale. Det kunne være en ubetinget

fængselsstraf af en anden varighed end minimumsstraffen - 30 dages fængsel -

og/eller en gentagen overtrædelse af straffeloven. Endvidere kan det

diskuteres, om også en længerevarende hæftestraf skal føre til udvisning.

Ud over overtrædelse af straffeloven er der andre områder, hvor udvisning

efter forslagsstillernes mening bør forekomme. Det drejer sig om overtrædelse

af våbenloven og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Grove eller

gentagne overtrædelser af disse love bør efter Fremskridtspartiets mening

også føre til udvisning. Derfor bør det også overvejes at inddrage disse

tilfælde i reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge. Det ville f.eks.

ramme pushere på Vesterbro, København, og imødegå en internationalisering af

rockerkrigen.

Fremskridtspartiet er overbevist om, at en opstramning på området ud over

at sortere de brodne kar væk også vil have en præventiv effekt. F.eks. har

nogle af gambierne, der hensynsløst sælger narko til unge mennesker, udtalt,

at fængsel i Danmark er bedre end at vende hjem til Gambia. Derfor er den

eneste straf, der vil have præventiv virkning på disse personer, en

udvisningsstraf.

Samtidig skal det stå klart, at udvisning efter afsoning af fængselsstraf

medfører indrejseforbud for bestandig. Dette gennemføres ved

fingeraftrykskontrol ved ud- og indrejse.

Det vil være utåleligt og uforståeligt for den danske befolkning, hvis vi

skal opleve en fortsat voldsom vækst i kriminaliteten som en konsekvens af

regeringens udlændingepolitik. Vi kan og skal ikke huse udlændinge, der

kynisk udnytter Danmarks naive gæstfrihed til at drive handel med heroin,

begå indbrudskriminalitet, voldsforbrydelser, drab, voldtægt og anden

alvorlig straffelovskriminalitet.

Almindeligt samfundssind taler med styrke for at vedtage dette

beslutningsforslag.

Beslutningsforslaget er - med reviderede bemærkninger - en genfremsættelse

af et senest i folketingsåret 1995-96 fremsat beslutningsforslag (se

Folketingstidende 1995-96, forhandlingerne side 256, 905 og 6084, tillæg A

side 1503 og tillæg B side 592).

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle

udlændinge.

(Beslutningsforslag nr. B 43).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter