1996 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1996-97 at
fremsætte lovforslag, der sikrer, at udenlandske statsborgere, der
er idømt og har afsonet en fængselsstraf for kriminalitet her i
landet, udvises af Danmark ved afsoningens ophør.
Bemærkninger til forslaget
Det er i en årrække blevet stadig mere tydeligt, at tilstrømningen af
udlændinge her til landet har ført til en markant forøgelse af kriminalitet
på en række områder.
Selv om der langtfra foreligger tilfredsstillende kriminalstatistikker til
belysning af kriminaliteten blandt indvandrere og asylansøgere, er det
åbenbart for enhver, at netop i disse grupper findes alvorlig og voksende
kriminalitet.
Således kunne Rigspolitichefen i »Sammenlignende analyse af
kriminalitet begået i Danmark af danske og udenlandske statsborgere
1994« påvise, at udlændinge er klart overrepræsenteret blandt de
kriminelle i Danmark.
Dagspressen og repræsentanter for politimyndigheden har således ved en
række lejligheder peget på den voksende kriminalitet blandt udlændinge.
Blandt de typer af kriminel adfærd, der fra politiets, andre myndigheders
og dagspressens side hyppigt peges på, kan nævnes:
- organiseret narkokriminalitet, f.eks. indførsel af og handel med heroin,
ofte med nordafrikanske eller andre afrikanske statsborgere som mellemmænd og
ofte med unge danskere som ofre,
- organiseret udsmugling af stjålne automobiler og andre tyvekoster og
hælervarer til destinationer i Østersøområdet,
- organiseret indbrudskriminalitet i danske hjem, i et vist omfang
tilrettelagt af egentlige bander bestående af indvandrere eller asylsøgere
fra Eksjugoslavien eller fra Rusland eller andre områder i det tidligere
Sovjetunionen,
- voldskriminalitet med øget anvendelse af knive og andre våben som
Læs alt
trussel f.eks. under udøvelse af røverier,
- tricktyverier, hvor især enlige pensionister, men også andre grupper
franarres kontanter eller værdigenstande,
- fremstilling og salg af falske danske pas til udlændinge, der søger
indrejse her i landet,
- ulovlig våbenbesiddelse, herunder af bl.a. knive og skydevåben,
- ulovlig menneskesmugling eller planlægning af sådan indsmugling af
udlændinge her til landet f.eks. som bådflygtninge eller grænsegængere,
- udlændinges indgåelse af proformaægteskaber med danske statsborgere for
at kunne opnå opholdstilladelse her i landet,
- etniske gruppers indbyrdes sammenstød, herunder med udøvelse af vold
f.eks. af organiserede »tæskehold«, eller trusler om vold, hærværk
eller brug af skydevåben.
Mange tusinde danskere har direkte eller indirekte været berørt af den
stigende udlændingekriminalitet. Det vidner mængden af politianmeldelser,
anmeldelser til forsikringsselskaberne og også henvendelser til politikerne
og til dagspressen om.
Desværre har der fra det politiske flertal været meget ringe vilje til at
tage advarslerne fra befolkningen alvorligt. Kun Fremskridtspartiet har
konsekvent gennem en årrække ført en udlændingepolitik, der først og fremmest
sætter den danske befolknings interesser og sikkerhed i højsædet. Der
henvises herom til de lovforslag og beslutningsforslag, Fremskridtspartiet
har fremsat på området, f.eks. skærpelse af betingelserne for opnåelse af
dansk indfødsret, kvoteordning for antallet af givne danske statsborgerskaber
pr. år, øget brug af visumpligt, ingen kommunal stemmeret for ikkedanskere
med undtagelse af EU-borgere og nordiske statsborgere og folkeafstemning om
udlændingespørgsmål.
Regeringen har kun taget meget få og spredte tilløb til at kortlægge og
bekæmpe udlændingekriminaliteten. Dog er Fremskridtspartiet bekendt med, at
der under Indenrigsministeriet er nedsat et ekspertudvalg, der skal se på
muligheden for at ændre udvisningsreglerne. Fremskridtspartiet mener dog, at
der er behov for at fremskynde udvalgsarbejdet, da man jævnligt i pressen kan
læse om personer, der øjensynlig ingen respekt har for det danske retssystem
og gang på gang overtræder straffeloven. Det er senest bl.a. set med
narkokriminalitet på Vesterbro, hensynsløs vold mod ung mand i taxa, begået
af indvandrere i Århus etc. Fremskridtspartiet kan ikke bare se passivt til,
når personer, der klart burde udvises af Danmark, ikke bliver det, fordi et
udvalg ikke har afgivet betænkning.
Daværende justitsminister Erling Olsen erkendte over for Ritzau den 29.
september 1993, at »der ligger en meget stor opgave i at forklare
asylansøgere, at Danmark ikke accepterer hæleri og butikstyveri, og at det
har konsekvenser for dem selv«. Den udtalelse fremsatte
justitsministeren efter en opgørelse fra ministeriet, der viste, at
asylansøgere i 1992 stod bag mellem 5 og 25 pct. af samtlige anmeldte
butikstyverier i 15 politikredse.
Det Kriminalpræventive Råd har i et udvalg for kriminalpræventiv
orientering beskæftiget sig med problemerne om indvandrerkriminalitet.
Udvalgets undersøgelser - ikke mindst af svenske erfaringer - sandsynliggør,
at oplysning i form af brochurer og lign. ikke vil nå ud til de pågældende
målgrupper. Rådet peger også på, at indvandrerkriminaliteten formentlig har
været i vækst, mens undersøgelserne har stået på, og at der i offentligheden
bl.a. fokuseres på unge 2. generations indvandrere, der begår
berigelsesforbrydelser og vold. (Kilde: Redegørelse fra den af
forretningsudvalget nedsatte arbejdsgruppe vedrørende Det Kriminalpræventive
Råds mål og midler i 90-erne, oktober 1992).
Ligeledes har de katastrofale tilstande med udenlandske narkopushere på
Vesterbro i København påvist behovet for opstramning af udvisningsreglerne.
Derfor har dette forslag fået fornyet aktualitet.
Også indenrigsministeren har i øvrigt udtrykt tilslutning til en
opstramning (Morgenavisen Jyllands-Posten den 20. september 1996).
Opfordringer til justitsministeren om at fremskaffe fyldestgørende statistisk
materiale om udlændingekriminaliteten er kun imødekommet på usystematisk og
spredt måde. Der foreligger derfor i dag ikke noget gennemarbejdet og
tilfredsstillende statistisk materiale, der kan afsvække eller afkræfte den
opfattelse, der har dannet sig i befolkningen, nemlig at
udlændingekriminaliteten i dag er en alvorlig trussel mod den danske
befolknings sikkerhed.
Problemerne med udlændingekriminaliteten berører også lovlydige udlændinge
i Danmark. For eksempel siger en tidligere muslim, Fredun Khdavandegar, der
nu hedder Peter Vandgaard, til B.T. den 9. februar 1994, at »hvis man
vil bo i Danmark, må man rette sig efter de danske love. Medmindre kriminelle
indvandrere og flygtninge direkte risikerer dødsstraf, bør de derfor sendes
tilbage til deres hjemland«. Videre siger Peter Vandgaard, at de
kriminelle udlændinge bærer en meget stor del af skylden for racisme og
frememdhad i Danmark. Lignende udtalelser er kommet fra medlemmer af den
københavnske borgerrepræsentation, der har etnisk baggrund.
Derfor fremsættes dette beslutningsforslag nok så meget af hensyn til de
udlændinge, der sagtens kan finde ud af at opføre sig i overensstemmelse med
den danske lovgivning.
Der er desværre ikke udsigt til, at problemerne med udlændinges
kriminalitet bliver mindre, snarere tværtimod, idet antallet af udlændinge i
Danmark stiger og stiger, fordi et folketingsflertal ikke i tide har fået
taget alvorlige skridt til at vende strømmen.
Fremskridtspartiet mener, at det må være et helt naturligt, rimeligt og
nødvendigt skridt at udvise kriminelle udlændinge, straks efter at de har
afsonet deres fængselsstraf. Dette bør ske, uanset om de pågældende har
opholdstilladelse her i landet.
Selv om den pågældende udlænding har opholdt sig i Danmark i flere år,
skal det ikke være en undskyldning for at begå grov kriminalitet. Der skal i
denne forbindelse gøres opmærksom på, at det ikke er simple trafikforseelser,
førstegangs spirituskørsel, butikstyveri etc., der er tale om, idet disse
forseelser typisk (højst) vil blive takseret til hæftestraf. Når der idømmes
fængselsstraf, er det sædvanligvis for grovere eller gentagne forbrydelser.
Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16
år (hvis særlig hjemmel 20 år). Hæfte idømmes fra 7 dage til 6 måneder. Der
er endvidere forskel på afsoningsformen, idet hæftestraffen må antages at
være en del mildere end fængselsstraffen. Nærværende forslag retter sig kun
mod ikkedanske statsborgere, der er idømt og har afsonet fængselsstraffe.
Man må forvente, at jo længere en person har opholdt sig i landet, jo
større er vedkommendes viden om dansk strafferet. Når en udlænding er vidende
om, at en fængselsstraf fører til udvisning, må man håbe eller formode, at
vedkommende afholder sig fra at begå den pågældende forbrydelse. Et længere
ophold i Danmark kan ikke berettige til, at der ikke forekommer udvisning.
Fremskridtspartiet er villig til at diskutere en grænse for, hvilken straf
der fører til udvisning, dvs. om grænsen for idømt og afsonet fængselsstraf
skal hæves, før udvisning kommer på tale. Det kunne være en ubetinget
fængselsstraf af en anden varighed end minimumsstraffen - 30 dages fængsel -
og/eller en gentagen overtrædelse af straffeloven. Endvidere kan det
diskuteres, om også en længerevarende hæftestraf skal føre til udvisning.
Ud over overtrædelse af straffeloven er der andre områder, hvor udvisning
efter forslagsstillernes mening bør forekomme. Det drejer sig om overtrædelse
af våbenloven og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Grove eller
gentagne overtrædelser af disse love bør efter Fremskridtspartiets mening
også føre til udvisning. Derfor bør det også overvejes at inddrage disse
tilfælde i reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge. Det ville f.eks.
ramme pushere på Vesterbro, København, og imødegå en internationalisering af
rockerkrigen.
Fremskridtspartiet er overbevist om, at en opstramning på området ud over
at sortere de brodne kar væk også vil have en præventiv effekt. F.eks. har
nogle af gambierne, der hensynsløst sælger narko til unge mennesker, udtalt,
at fængsel i Danmark er bedre end at vende hjem til Gambia. Derfor er den
eneste straf, der vil have præventiv virkning på disse personer, en
udvisningsstraf.
Samtidig skal det stå klart, at udvisning efter afsoning af fængselsstraf
medfører indrejseforbud for bestandig. Dette gennemføres ved
fingeraftrykskontrol ved ud- og indrejse.
Det vil være utåleligt og uforståeligt for den danske befolkning, hvis vi
skal opleve en fortsat voldsom vækst i kriminaliteten som en konsekvens af
regeringens udlændingepolitik. Vi kan og skal ikke huse udlændinge, der
kynisk udnytter Danmarks naive gæstfrihed til at drive handel med heroin,
begå indbrudskriminalitet, voldsforbrydelser, drab, voldtægt og anden
alvorlig straffelovskriminalitet.
Almindeligt samfundssind taler med styrke for at vedtage dette
beslutningsforslag.
Beslutningsforslaget er - med reviderede bemærkninger - en genfremsættelse
af et senest i folketingsåret 1995-96 fremsat beslutningsforslag (se
Folketingstidende 1995-96, forhandlingerne side 256, 905 og 6084, tillæg A
side 1503 og tillæg B side 592).
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle
udlændinge.
(Beslutningsforslag nr. B 43).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE Retsinformation · 9. september 1996
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- 1997 BSF 91 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE OG FORANSTALTNINGER OVER FOR UDLÆNDINGE, DER IKKE VIL MEDVIRKE TIL UDSENDELSE, M.V. Retsinformation · 16. december 1997
- 1997 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE OG FORANSTALTNINGER OVER FOR UDLÆNDINGE, DER IKKE VIL MEDVIRKE TIL UDSENDELSE, M.V. Retsinformation · 3. april 1998
- 1996 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN Retsinformation · 1. april 1997
- Afgørelse i klagesag om Allerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til midlertidig ændret anvendelse af bygninger og udvidelse af parkeringsplads på [A1], Birkerød Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. marts 2025