1996 BSF 17 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE SANKTIONER OVER FOR HANDEL MED NARKOTIKA
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. december 1996 at
fremsætte lovforslag, der indebærer
- at minimumsstraffen for salg af hårde narkotiske stoffer bliver
frihedsstraf, i gentagelsestilfælde minimum 6 måneders fængsel,
- at udlændinge ved første dom for handel med hårde narkotiske stoffer som
udgangspunkt skal udvises, medmindre vedkommende har en helt særlig
tilknytning til Danmark gennem f.eks. ægtefælle og mindreårige børn, der er
danske statsborgere, eller lang kriminalitetsfri tilværelse i Danmark,
- at udlændinge ved anden dom for handel med hårde narkotiske stoffer
udvises straks uden hensyn til vedkommendes tilknytning til landet.
Bemærkninger til forslaget
»Det er dybt generende, at gentagelsestilfælde ikke rigtig fører til
noget - hverken til strengere straffe eller noget andet. Gentagelser skal
have en konsekvens. Det er krænkende for folks retsbevidsthed, at de samme
mennesker igen og igen bliver idømt meget små straffe for de samme
foreteelser. Her skal der ske noget,» udtalte justitsminister Bjørn
Westh til Berlingske Tidende den 21. august 1996.
I Berlingske Tidende den 19. september 1996 sagde indenrigsminister Birte
Weiss: »Ved gentagen kriminalitet skal det være nemmere at udvise, også
selv om, der kun er tale om en mindre straf. Og der skal lægges særlig vægt
på narkokriminalitet. Det vil sige, at selv i tilfælde, hvor der gives milde
domme for narkoforbrydelser, og hvor forholdene gentages, så skal det være
lettere at udvise.«
Torben Lund (S) udtalte den 20. september 1996 til Ritzaus Bureau:
»De udlændinge, der sælger narko i Danmark, fortjener ganske enkelt ikke
at være her.«
Den nuværende retsstilling
Ifølge lov om euforiserende stoffer kan handel med narkotika i dag
straffes med indtil 2 års fængsel.
I henhold til udlændingeloven kan en udlænding, der bor i Danmark med
Læs alt
henblik på varigt ophold, og som lovligt har boet i landet i mere end de
sidste 7 år, alene udvises, hvis det findes påkrævet af hensyn til statens
sikkerhed. Udvisning kan endvidere finde sted, hvis den pågældende udlænding
vedholdende har begået grov kriminalitet, eller hvis den pågældende idømmes
mindst 6 års ubetinget fængsel og den pågældende under hensyn til den idømte
straf samt arten og grovheden af den begåede kriminalitet ikke bør forblive
her i landet. Det samme gælder udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 og 8.
Baggrunden for beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget skal ses på baggrund af de problemer, der helt
åbenbart er med handel med narkotika. Senest kunne man se problemerne i
forbindelse med politiets pusherrazzia på Vesterbro i København i september
1996, hvor de fleste anholdte efter fremstilling i dommervagten blev løsladt,
da en fremtidig dom ikke kunne forventes at ville blive på mindst 60 dages
fængsel, således som der i praksis skal til, før der varetægtsfængsles. I
sagerne blev det ikke vurderet som en skærpende omstændighed, at der var tale
om gentagen handel, men der blev udelukkende truffet afgørelse om
varetægtsfængsel ud fra mængden af den narko, som personerne var i besiddelse
af, hvilket pusherne jo er meget bevidste om.
Som praksis er i dag, idømmes der ved overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer kun ganske korte frihedsstraffe på 14-21 dage, i gentagelsestilfælde
op til 40 dages fængsel. Henset til forbrydelsens alvorlige karakter og til
dens ødelæggende virkninger for andre mennesker og deres familier ønsker
forslagsstillerne denne straf væsentligt skærpet.
Formålet med beslutningsforslaget er at pålægge regeringen at fremsætte
lovforslag, der foreskriver, at narkohandel og især gentagen narkohandel skal
straffes hårdere. Dette skal ske ved, at strafferammen hæves. En hævelse af
strafferammerne er politikernes eneste sikre middel til at påvirke
domstolenes strafudmåling. Dommerne har ingen pligt til at følge
henstillinger fra Folketinget, jf. præsidenten for Østre Landsret, Sven
Ziegler i B.T. 19. september 1996: »Vi retter os bestemt ikke automatisk
efter politiske signaler. Domstolene er uafhængige, og vi lader os ikke
dirigere.« Derfor finder forslagsstillerne det nødvendigt, at der
gennemføres egentlig skærpende lovgivning.
En hævelse af strafferammerne vil også medføre større mulighed for
varetægtsfængsling, der i dag som hovedregel kun finder sted, hvis
forbrydelsen står til mindst 60 dages frihedsstraf. Når straffen for
gentagelsestilfælde kommer op på 6 måneders fængsel, er der således baggrund
for varetægtsfængsling.
For så vidt angår udenlandske statsborgere, skal straffen som hovedregel
følges op af udvisning. Således skal også narkokriminalitet vedrørende små
mængder narkotika altid i gentagelsestilfælde føre til udvisning.
En del professionelle narkohandlere undgår straf ved kun at være i
besiddelse af en ganske lille mængde narkotika, der kan henregnes til
»besiddelse til eget forbrug«. For dette gives ofte kun advarsler
eller milde straffe.
Udenlandske statsborgere på bl.a. Vesterbro i København har på trods af,
at de utallige gange er blevet pågrebet i besiddelse af narkotika, der
åbenbart har været beregnet til videresalg, ikke kunnet udvises af landet. De
er kun blevet idømt ganske milde straffe, og der har således ikke været
hjemmel til at udvise dem, idet de ikke har opfyldt lovens krav til
»grovheden af den begåede kriminalitet«. Dette finder
forslagsstillerne helt uacceptabelt.
Rigspolitichefen har i Danmarks bidrag til rapport om situationen
vedrørende organiseret kriminalitet inden for EU i 1995 blandt etniske
minoriteter fra august 1996 beskrevet, hvordan udlændinge dominerer
narkohandelen. Justitsministeren har fremsendt rapporten til Retsudvalget den
26. september 1996 som en del af alm. del. - bilag 1282, folketingsåret
1995-96. Rigspolitichefen skriver bl.a. på side 5:
»Pakistanere og tyrkere er de primære leverandører af heroin, men i
modsætning til tidligere, hvor de også forestod handel på gadeniveau, er
dette område nu overtaget af andre etniske grupper fra specielt Afrika og
Mellemøsten.
Pakistanere og tyrkere stod i 1995 bag halvdelen af indsmuglingen af
heroin.
Grupper af iranere, jugoslaver og afrikanere fungerer, som tidligere
beskrevet, typisk som underforhandlere.
Alle større kokainindsmuglinger ses organiseret af sydamerikanske
grupperinger, typisk i samarbejde med danske statsborgere, men også med en
del andre nationaliteter.«
Beslutningsforslaget er i revideret form en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 62, folketingsåret 1995-96 (Folketingstidende
1995-96, Folketingets forhandlinger side 2332, 2726 og 6628 samt tillæg A
side 3113 og tillæg B side 729).
Skriftlig fremsættelse
Gitte Seeberg (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om skærpede sanktioner over for
handel med narkotika.
(Beslutningsforslag nr. B 17).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTB 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT HÆVE STRAFFERAMMEN FOR OVERTRÆDELSE AF DE MILDE NARKOBESTEMMELSER OG AT UDVISE UDENLANDSKE STATSBORGERE, DER ER DØMT FOR NARKOKRIMINALITET NR B 62 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narko mv.) Retsinformation · 27. februar 2004
- 1995 BSF 62 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT HÆVE STRAFFERAMMEN FOR OVERTRÆDELSE AF DE MILDE NARKOBESTEMMELSER OG AT UDVISE UDENLANDSKE STATSBORGERE, DER ER DØMT FOR NARKOKRIMINALITET Retsinformation · 9. september 1996
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven Retsinformation · 4. februar 1999
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. februar 2023. — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl. mod S og Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid. EU-domme · 9. februar 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 15. juli 2010 1 Sag C-137/09 EU-domme · 15. juli 2010