1995 BRB 92 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF PVC NR 92 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Coloplast A/S,
Dan Hill Plast A/S,
Danmarks Naturfredningsforening,
Greenpeace Danmark,
NOAH,
Lynddahl Plast A/S,
Maersk Medical,
Nordisk Wavin A/S,
NKT Cables A/S,
Plastindustrien i Danmark,
Primo Danmark A/S,
Totax Plastic A/S,
Uponor A/S og
WWF Verdensnaturfonden.
Miljø- og energiministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget
tilkendegivet:
»Jeg kan tilslutte mig de holdninger, der ligger bag forslaget, ikke
mindst når det drejer sig om aktivering af forbrugerne. Jeg er enig i, at vi
skal sikre os mod de uønskede miljøkonsekvenser, som anvendelsen af PVC kan
have. Vi skal have styr på tilsætningsstofferne, og vi skal forhindre, at PVC
ender i vores affaldsforbrændingsanlæg. Regeringen vil da heller ikke stå på
sidelinjen og se passivt til; tværtimod har regeringen taget og vil tage en
række initiativer både over for tilsætningsstoffer, som anvendes til
fremstilling af PVC, og i bestræbelserne på at formindske den mængde PVC, der
går til forbrænding. Regeringen har lagt vægt på, at reguleringen af PVC er
Læs alt
rettet mod de miljøproblemer, som PVC afføder.« (...)
»Regeringen har lagt op til en udfasning af de miljøbelastende
tilsætningsstoffer, hvad enten det er stabilisatorerne, eller det er
blødgøringsmidlerne.«
Bly som stabilisator i PVC
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»Bly, der anvendes som stabilisator i PVC, vil blive reguleret i den
kommende blybekendtgørelse, som Miljøstyrelsen sender i høring inden
sommerferien.«
Ministeren har på et spørgsmål om hovedlinierne i den nye
blybekendtgørelse, jf. svar på spørgsmål 10, bilag 33, tilkendegivet:
»Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en bekendtgørelse om import,
salg og anvendelse af bly og produkter, der indeholder bly.
Bekendtgørelsen, som på længere sigt har til hensigt at medvirke til en
afvikling af blyanvendelsen, vil blandt andet regulere anvendelsen af
blyholdige pigmenter og stabilisatorer i PVC. Miljøstyrelsen forventer at
sende udkast til bekendtgørelse i høring i løbet oktober/november
måned.«
Organiske tinforbindelser
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»Organiske tinforbindelser anvendes også som stabilisatorer i
PVC.« (. . .)
»Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at gennemføre en kortlægning
af forbrug, anvendelse og spredning af organiske tinforbindelser.
Kortlægningen skal være færdig her sidst på året. Igennem den får vi overblik
over omfanget af problemet, og vi får mulighed for at tage stilling til
regulering af tinforbindelserne i bl.a. PVC.« (. . .)
»Faktisk lægger vi op til en meget kritisk vurdering også på det
område, ligesom man har gjort i Sverige og andre lande.«
Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. bilag 27, tilkendegivet:
»Det er mit udgangspunkt, at indtil vi får helt klarhed over
spredningen og effekterne i miljøet, er de organiske tinforbindelser ikke et
miljømæssigt risikofrit alternativ til bly-stabilisatorerne.«
Udfasning af phthalater
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»(. . .) jeg har bedt Miljøstyrelsen om at udarbejde en handlingsplan
for udfasning af phthalater.«
Miljø- og energiministeren oversendte den 6. maj 1996 den redegørelse om
phthalater i blød PVC, som plastindustrien har udarbejdet i dialog med
Miljøstyrelsen. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår det, jf. alm. del - bilag
871, folketingsåret 1995-96:
»Rapporten viser, at en substitution af phthalater er teknisk muligt
på en række produktområder. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at
vurdere de samlede økonomiske og markedsmæssige konsekvenser af en
substitution.«
Ministeren har endvidere under 1. behandling af beslutningsforslaget
tilkendegivet:
»Dette arbejde vil også kunne danne baggrund for en koordinering af
indsatsen med de øvrige EU-lande.«
Regulering af klorparaffiner
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»Internationalt drøftes spørgsmålet om regulering af klorparaffiner.
Klorparaffiner er også et tilsætningsstof, der bl.a. forøger
affaldsproblemerne ved PVC. Danmark har i samarbejde med de øvrige EU-lande
aktivt støttet initiativer i Pariskommissionens regi vedrørende udfasning af
klorparaffiner.«
Internationale initiativer
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»Mange af de PVC-produkter, der forhandles i Danmark, er ifølge
sagens natur produkter, der er fremstillet i udlandet, altså importerede
produkter. Det er derfor vigtigt, at initiativer over for PVC ikke blot
bliver sat i gang på nationalt plan, men også internationalt. Vi skal
internationalt fokusere på at udbrede kendskabet til de kendte
miljøproblemer, som vi ved PVC giver anledning til, og herved skabe
forståelse for nødvendigheden af internationale initiativer.
En række ligesindede lande som bl.a. Holland, Sverige og Tyskland har
iværksat initiativer og undersøgelser, der ligner de danske meget. Vi har
kontakt med miljømyndighederne i disse lande, og jeg har bedt Miljøstyrelsen
om at styrke denne kontakt i fremtiden.«
Forbrænding af PVC
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»Jeg er meget enig i beslutningsforslagets målsætning om, at mængden
af PVC-produkter, der tilføres forbrændingsanlæggene, skal begrænses mest
muligt. Det er også baggrunden for den såkaldte PVC-aftale med industrien. På
de områder, som aftalen dækker, har den virket nogenlunde efter hensigten.
Men Miljøstyrelsens seneste undersøgelser, som jeg har orienteret Folketinget
om, har vist, at aftalen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at opnå den
ønskede reduktion af PVC-affald, der føres til forbrænding.«
Offentlige indkøb
Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 12, jf. bilag 33, tilkendegivet:
»Indkøb af PVC-fri produkter indgår i den offentlige grønne
indkøbspolitik. Der er udgivet specifikke anbefalinger om at undgå PVC i
eksempelvis kontorartikler. Miljøstyrelsen er ved at tage hul på en serie
indkøbsvejledninger til de offentlige indkøbere. Indkøbsvejledningerne
forklarer de miljømæssige problemer ved en række produktgrupper, og hvor det
er relevant, vil det blive anbefalet at efterspørge alternativer til PVC. En
af de første indkøbsvejledninger bliver en generel vejledning om køb af
PVC-fri produkter.
Herudover er Miljøstyrelsen i samarbejde med Århus Amt i gang med at
udarbejde et katalog over de PVC-fri produkter, som allerede findes på
markedet. Det er tanken med dette katalog at give indkøbere, såvel private
som offentlige, et klart og gennemskueligt redskab til at indkøbe PVC-fri
produkter.
Hvad angår PVC-fri kabler, har jeg den 30. juni 1996 udsendt et
cirkulærebrev til samtlige ministerier om statslige indkøb af blandt andet
kabler. I cirkulærebrevet bestemmes det, at alle statsinstitutioner og
statsejede eller -kontrollerede virksomheder skal tage miljøhensyn ved indkøb
af kabler. Som eksempler på mindre miljø- og sundhedsbelastende kabeltyper
nævnes kabler uden bly og chlorparaffiner samt PVC-fri kabler.«
Mærkning og oplysningskampagner
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»SF nævner mærkning som en af de effektive måder, hvorpå vi kan
fremme forbrugernes mulighed for at undgå PVC. Det gælder både den enkelte
forbruger og de store offentlige og private indkøbere, der gennemfører en
aktiv, grøn indkøbspolitik.
Jeg er helt enig i det og har allerede drøftet mulighederne med
Forbrugerrådet, som aktivt støtter ideen om en mærkningsordning.
Miljøstyrelsen drøfter også med detailhandelen muligheden for på den måde at
fremme markedsføringen af PVC-fri produkter. Ud over mærkning vil Miljø- og
Energiministeriet bl.a. i samarbejde med Forbrugerrådet eksempelvis gennem
oplysningskampagner forsøge at formidle vores viden om PVC's miljø- og
sundhedseffekter direkte til forbrugerne.«
Ministeren har på spørgsmålet om, hvordan ministeren vil sikre, at
forbrugerne direkte får information om PVC og mulige alternativer, jf. svaret
på spørgsmål 13, bilag 33, tilkendegivet:
»Miljø- og Energiministeriet støtter Forbrugerrådet for bl.a. at
styrke arbejdet med at øge forbrugernes muligheder for at kunne vælge mindre
miljøbelastende løsninger. Det har givet Forbrugerrådet mulighed for at sætte
fokus på PVC - bl.a. i artikler i Forbrugerrådets blad Tænk.
I samarbejde med FDB-Miljø har Miljøstyrelsen iværksat et projekt, der
skal afdække konsekvenserne af en positiv mærkning af PVC-produkter, herunder
en undersøgelse af, om efterspørgslen af PVC-produkter ændres, samt om
efterspørgslen flyttes til alternative produkter. Formidling og spredning af
projektets resultater kan få mærkbar effekt i Danmark, idet FDB kan virke som
drivkraft for den øvrige del af detailhandelen, såfremt en mærkningsordning
viser sig at kunne flytte efterspørgslen af PVC-produkter til
alternativer.«
Genanvendelse af PVC
Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 7, jf. bilag 28, bl.a.
tilkendegivet:
»Hvad angår genanvendelse af PVC, peger de fire organisationer på en
vigtig problemstilling om spredning af miljøbelastende stabilisatorer via
genanvendelse. Såfremt en genanvendelse ikke kan foregå i et lukket kredsløb,
således at eksempelvis tungmetalholdige stabilisatorer ikke spredes ud i nye
produkter, er jeg enig med organisationerne i, at genanvendelse ikke er en
miljømæssigt acceptabel løsning. Desuden skal vi sikre, at virksomhederne
motiveres til at substituere de miljøbelastende stabilisatorer, og denne
udvikling bør ikke bremses ved at favorisere en uhensigtsmæssig
genanvendelse.
Derfor skal vi styrke indsatsen for at etablere effektive og miljømæssigt
acceptable genanvendelsessystemer, så vi undgår, at de store mængder af
fremtidigt PVC-byggeaffald ender i forbrændingsanlæggene.«
Ministeren har over for udvalget, jf. alm. del. - bilag 1007,
folketingsåret 1995-96, tilkendegivet:
»(. . . .) har jeg bedt Miljøstyrelsen om, i samarbejde med
plastindustrien, at forberede en forøget indsats for at øge
genanvendelsesprocenten for PVC-byggevarer.«
Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 11, jf. bilag 33, tilkendegivet:
»I foråret oversendte jeg en arbejdsrapport (33/1996) vedrørende
genanvendelse af PVC i byggeaffald til udvalget. Rapporten konkluderer, at
genanvendelsesgraden for byggevareprodukter i 1995 lå mellem 31 og 64 pct.,
og viser samtidig, at der er en mulighed for at øge genanvendelsen ved
information, udbygning og forbedring af retursystemerne.
På baggrund af rapporten bad jeg Miljøstyrelsen om i samarbejde med
plastindustrien at forberede en forøget indsats for at øge
genanvendelsesprocenten for PVC-byggevarer.
Miljøstyrelsen har oplyst, at spørgsmålet om, hvorvidt sammenblandingen af
additiver kan håndteres hensigtsmæssigt, og om der kan opstilles
kontrolsystemer på området, bliver inddraget således, at indsatsen
tilrettelægges så optimalt som muligt.«
Afgiftsinstrumentet
Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:
»Såfremt vi ikke med de nuværende initiativer opnår en
tilfredsstillende regulering af PVC, det vil sige, at vi får de
miljøskadelige tilsætningsstoffer væk og sikrer en væsentlig, en
tilfredsstillende reduktion af PVC, der kommer til forbrænding, kan det
derfor blive nødvendigt også at overveje afgiftsinstrumentet.«
Ministeren har i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren vil
iværksætte et udredningsarbejde, der kortlægger mulighederne for at pålægge
PVC-produkter og additiver m.v. grønne afgifter, jf. svaret på spørgsmål 14,
bilag 33, tilkendegivet:
»Som jeg netop har orienteret udvalget om, er det danske forbrug af
PVC stagneret bl.a. på grund af PVC-aftalen, som løber frem til år 2000.
Under 1. behandlingen redegjorde jeg for de supplerende initiativer, som
regeringen har taget med henblik på dels at reducere mængden af PVC, der
tilføres forbrændingsanlæggene og dels at reducere anvendelsen af de
miljøbelastende tilsætningsstoffer til PVC.
Jeg synes, at vi skal afvente resultaterne af disse initiativer, før vi
ser, om det bliver nødvendigt også at overveje afgiftsinstrumentet.«
PVC-aftalen
Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 4, jf. bilag 29, tilkendegivet:
»Formålet med PVC-aftalen fra 1991 er at friholde
affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark for PVC via substitution eller
genanvendelse af PVC samt at reducere anvendelsen af tilsætningsstofferne bly
og chlorerede paraffiner.
Indsatsområderne omfatter bl.a. 85 pct. substitution af anvendelsen af
PVC-emballage inden år 2000, etablering af genanvendelsesordninger for
PVC-byggematerialer med henblik på at nå en genanvendelsesgrad på 77 pct. i
år 2000 samt en generel reduktion af mængden af øvrige PVC-produkter, dog med
mindst 1000 tons i 1993.
Udviklingen på PVC-området er løbende blevet fulgt af Miljøstyrelsen, der
vurderer, at de hidtidige delmålsætninger i PVC-aftalen indtil videre er
opfyldt. Det kan således nævnes, at den realiserede genanvendelsesgrad for
PVC-byggeprodukter i 1995 lå på mellem 31 og 64 pct., hvorfor målet for en
genanvendelse på 41 pct. i 1995 skønnes nået.
Siden aftalens indgåelse er der ud over tilsætningsstofferne bly og
chlorerede paraffiner sat fokus på miljøproblemer ved anvendelsen af en række
yderligere tilsætningsstoffer, særlig phthalater og organiske
tinforbindelser. Endvidere er det i en af Miljøstyrelsens seneste
undersøgelser bl.a. konkluderet, at PVC-aftalens indsatsområder (emballage og
byggevarer) har været for snævre, idet store produktområder og herunder
importerede varer ikke har været dækket af aftalen, som således ikke i sig
selv er tilstrækkelig til at opnå den ønskede reduktion af PVC-affald, der
føres til forbrænding.
Dette er begrundelsen for regeringens supplerende initiativer over for
PVC.
Det er således fortsat PVC-aftalens målsætning, der danner udgangspunktet
i regeringens strategi over for PVC, nemlig at forebygge de alvorlige
miljømæssige problemer, som affaldsbortskaffelsen af PVC medfører, samt at
reducere anvendelsen af de miljøfarlige tilsætningsstoffer.«
Ministeren har i fremsendelsesskrivelsen til arbejdsrapport nr. 53, 1996
om »Det Danske PVC-forbrug 1994/95«, jf. alm.del - bilag 1412,
folketingsåret 1995-96, bl.a. tilkendegivet:
»Ved udarbejdelsen af denne opgørelse har der været flere forskellige
problemer med bl.a. ændringer i grundlaget for indberetninger til Danmarks
Statistik samt mangelfulde indberetninger til Danmarks Statistik. Derfor skal
opgørelsen af det danske PVC-forbrug opfattes som en så realistisk
materialestrømsanalyse som muligt, dog uden at være en eksakt opgørelse af
PVC-forbruget i Danmark.
Opgørelsen viser, at vi i Danmark, blandt andet via PVC-aftalen, har fået
mere styr på PVC-forbruget igennem de seneste år. På den anden side viser
undersøgelsen også, at vi ikke har opnået en tilfredsstillende reduktion af
den mængde PVC, som tilføres forbrændingsanlæggene i Danmark. Rapporten
understøtter derfor behovet for initiativer, som kan reducere mængden af PVC,
der tilføres forbrændingsanlæggene i Danmark, samt reducere anvendelsen af de
miljøbelastende tilsætningsstoffer til PVC. Jeg har tidligere redegjort for
regeringens initiativer på PVC-området, bl.a. i forbindelse med 1.
behandlingen den 27. marts 1996 af beslutningsforslag B 92.«
Afvikling af PVC inden år 2000
Miljø- og energiministeren har i besvarelsen af spørgsmål 5, jf. bilag 29,
tilkendegivet:
»Regeringens målsætning er at undgå de miljøproblemer, som
produktion, brug og bortskaffelse af PVC-produkter forårsager. Opfyldelsen af
denne målsætning vil givetvis føre til en reduceret anvendelse af PVC, men
regeringen har ikke en målsætning om at afvikle PVC inden år 2000.«
Boligministerens bekendtgørelse om privat byfornyelse
Miljø- og energiministeren har i besvarelsen af spørgsmål 9, jf. bilag 33,
tilkendegivet:
»I boligministerens bekendtgørelse om privat byfornyelse er der som
forudsætning for opnåelse af tilskud indsat et krav om, at materialer, der
anvendes ved gennemførelse af forbedringsarbejder, skal være PVC-fri, hvis
det er teknisk muligt.
Jeg kan oplyse, at jeg har modtaget en henvendelse fra Dansk Industri, som
er af den opfattelse, at dette krav ikke stemmer med PVC-aftalen.
Jeg har svaret Dansk Industri, at jeg ikke mener, at bekendtgørelsens krav
strider mod PVC-aftalens målsætning om, at PVC-byggeaffald skal genanvendes,
og at jeg overordnet ser bekendtgørelsens krav til nye materialer som en
positiv udvikling over imod efterspørgsel af PVC-frie produkter.
Jeg har desuden svaret Dansk Industri, at jeg vil drøfte implementeringen
af bekendtgørelsen med boligministeren.«
Grænseværdierne for dioxiner
Ministeren har på spørgsmålet om nedsættelse af grænseværdierne for
dioxiner, jf. svar på spørgsmål 15, bilag 33, tilkendegivet:
»Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende: Miljøstyrelsen
har ikke taget stilling til det hollandske forslag om en nedsættelse af den
tolerable daglige indtagelse (TDI) til 1 picogram pr. kilo legemsvægt pr.
dag, idet Miljøstyrelsen kun har stiftet bekendtskab med et »Executive
summary« af den hollandske rapport og derfor ikke kan vurdere baggrunden
for forslaget.
Under alle omstændigheder vil Miljøstyrelsen afvente, hvordan man blandt
eksperter internationalt og i Danmark vil forholde sig til forslaget, idet
det vil blive drøftet på internationale møder i den kommende tid. TDI vil
således blive revurderet af WHO i foråret 1997, og i denne forbindelse vil
der formentlig blive tilstræbt international enighed på området, hvilket er
af stor betydning, da dioxinforurening er et internationalt problem.'
Redegørelse om PVC og udfasning af additiver, stabilisatorer,
blødgørere m.v.
Ministeren har på spørgsmålet, om ministeren i det kommende folketingsår
(1996-97) vil fremsende udvalget en redegørelse om PVC og udfasning af
additiver, stabilisatorer, blødgørere m.v., jf. svar på spørgsmål 17, bilag
33, tilkendegivet:
»Jeg har netop til udvalgets orientering oversendt en ny
arbejdsrapport nr. 53, 1996 om »Det danske PVC-forbrug 1994/1995«,
som indeholder nogle af de oplysninger, som udvalget nævner.
En fyldestgørende redegørelse af det nævnte indhold, synes jeg imidlertid
bør afvente i hvert fald effekter af blyreguleringen og
phthalathandlingsplanen - initiativer, som begge iværksættes i folketingsåret
1996-97.
Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at iværksætte nødvendige yderligere
undersøgelser med henblik på at kunne tilstille udvalget den ønskede
redegørelse i folketingsåret 1997-98.'
Herefter tilslutter et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
sig miljø- og energiministerens synspunkter og forslag og opfordrer samtidig
regeringen til:
- At fremme bestræbelsen på at fjerne de miljø- og sundhedsskadelige
tilsætningsstoffer i PVC.
- At fremme bestræbelsen på at formindske den PVC, der går til
forbrænding.
- At miljø- og energiministeren senest ved årsskiftet 1997/98 fremsender
en status for omstillingen til PVC-frie produkter, særligt med hensyn til
blød PVC, samt redegør for virkninger af den offentlige grønne
indkøbspolitik.
Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
ønsker at præcisere, at PVC er et miljøfremmed stof, som samfundet ikke har
behov for. Derfor må sigtet med en indsats være udfasning af PVC og
genetablering af produktioner, hvor f.eks. træ erstatter de nuværende
PVC-produkter.
Hovedproblemet for det danske samfund er imidlertid, at en række
EU-direktiver i dag blokerer for, at Danmark og andre lande kan forbyde PVC -
medmindre man fra dansk side i erkendelse af PVC's mange skadelige virkninger
er villig til at begå »civil ulydighed« og forbyde PVC i Danmark på
trods af eksisterende EU-direktiver. Enhedslisten advarer mod at fæste lid
til, at et PVC-forbud kan opnås via EU, og opfordrer til, at der i stedet for
gennemføres et forbud i form af ovennævnte »civil ulydighed«.
Såfremt dette krav ikke kan imødekommes af et folketingsflertal, må man ty
til den næstbedste løsning, nemlig en afgift, som stiger i takt med, at
industrien ikke af sig selv sørger for en afvikling i anvendelsen og salget
af PVC. Enhedslisten foreslår en ordning, hvor der indgås en frivillig
PVC-aftale med dansk erhvervsliv om en årlig sænkning på 20 pct. i forbruget
af PVC i Danmark suppleret med en stadig stigende PVC-afgift, der træder i
kraft i det øjeblik, at den frivillige aftale ikke indfries - en såkaldt
»hængende PVC-afgift«. Provenuet fra PVC-afgiften skal anvendes til
udvikling af erstatninger for PVC-anvendelsesområder.
Såfremt dette krav heller ikke kan imødekommes af et folketingsflertal,
har Folketinget mulighed for at styrke den politiske forbruger ved at sikre
en entydig mærkning af PVC-holdige produkter. Enhedslisten foreslår, at der
øjeblikkeligt indføres en sådan mærkning af PVC-holdige produkter.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig miljø- og
energiministerens og flertallets synspunkter og har følgende bemærkninger:
PVC er et fremragende materiale både teknisk, økonomisk,
sikkerhedsmæssigt, hygiejnisk og miljømæssigt, og på en række områder findes
der ikke alternativer med tilnærmelsesvis samme positive egenskaber. Derfor
opnår det moderne, industrielle samfund ingen fordele ved at afvikle PVC -
tværtimod.
Som ved enhver anden industriel proces kan der påpeges problemer ved
PVC-produktion, men disse er hverken ekstraordinære eller af en karakter, som
kan begrunde en udfasning. Tværtimod er de potentielle miljøpåvirkninger
velbeskrevne og veldokumenterede og kan beherskes med kendt teknologi. Hertil
kommer, at de plastvirksomheder i Danmark, der anvender PVC, har årelang
tradition for en ansvarlig miljømæssig holdning baseret på et nært samarbejde
med myndighederne.
Mindretallet finder det derfor helt forfejlet alene at tale om at
substituere PVC. Udgangspunktet burde være en anerkendelse af dette produkt
som unikt på en række områder og en håndsrækning til industrien om at
samarbejde om løsning af de miljøproblemer, der kan være forbundet med især
forbrænding og enkelte tilsætningsstoffer.
Vedrørende bly som stabilisator
Der findes intet belæg for, at forureningen med tungmetallet bly i målbar
grad stammer fra PVC-produktion. Tværtimod frigøres der ikke bly i
forbindelse med produktionen og heller ikke fra de færdige produkter.
Derimod vil der være bly i de restprodukter, som opstår ved forbrænding af
PVC stabiliseret med bly.
Bl.a. derfor er mindretallet tilfreds med, at branchen er indstillet på
efterhånden, som dette er gennemprøvet, at overgå til en ny
letmetalstabilisator - calcium-zink.
Vedrørende organiske tinforbindelser
Efter mindretallets opfattelse bruges organiske tinforbindelser som
stabilisatorer næsten ikke i Danmark, og mindretallet tror ikke, at
plastbranchen i nævneværdig grad bidrager til eventuel spredning af
tinforbindelser i miljøet.
Organiske tinforbindelser bruges især, hvor PVC'en skal være stiv og
transparent.
At tale om organiske tinforbindelser som alternativ til blystabilisatorer
er ikke relevant og har ikke været seriøst diskuteret. I mange af de
produkter, som i dag stabiliseres med bly, vil tin ikke være et brugbart
alternativ.
Udfasningen af phthalater
Denne gruppe af stoffer bruges som bekendt som blødgører, altså som
tilsætning, hvor PVC skal være blød og bøjelig, og hvor det f.eks. er
livsvigtigt at opnå denne særlige effekt. Eksempelvis anvendes phthalater i
hospitalsslanger, der skal være smidige, men ikke må kunne knække sammen.
Mindretallet mener, at det er vigtigt at få kortlagt, dels hvor
phthalaterne i miljøet stammer fra, dels hvilken virkning de har, idet der
endnu ikke er konstateret skader fra stofferne på miljøet i Danmark. Der
pågår for tiden et omfattende udredningsarbejde i internationalt regi herom.
Disse resultater bør man afvente, herunder den af EU-Kommissionen igangsatte
risk-assessment.
Den nuværende viden kan ikke begrunde et ensidig dansk indgreb mod brugen
af phtalater. Men mindretallet mener, der skal findes andre blødgørere der,
hvor der kan påvises negative miljøeffekter. Der findes dog produkter, hvor
der i dag ikke findes brugbare alternative blødgørere. Det gælder bl.a. inden
for den medicinske industri, der som alle andre har et ønske om forebyggelse
og optimering.
Vedrørende klorparaffiner
Mindretallet ved ikke, hvorfor dette omtales i beretningen. Brugen af
klorparaffiner er forbudt i Danmark, men er eksempelvis fortsat tilladt i
Italien. Fremkomsten herhjemme kan derfor kun blive aktuel, hvis der
importeres produkter, der er stabiliseret med klorparaffiner.
Vedrørende internationale initiativer
Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at der ikke tages isolerede
danske initiativer mod PVC, der kan forringe danske plastvirksomheders
internationale konkurrenceevne. Plastbranchen er uhyre international og
konkurrencepræget, og negative ændringer i de danske virksomheders
arbejdsgrundlag kan få fatale følger for produktion og beskæftigelse.
Efter mindretallets opfattelse er holdningen til PVC i den senere tid
blevet mere positiv i de lande, Danmark sammenligner sig med. Det gælder
bl.a. Holland og Sverige, hvor der nu er klare officielle tilkendegivelser
af, at PVC er et godt materiale, og at mulige miljøproblemer kan forebygges.
Det bør også indgå i en vurdering af de internationale aspekter, at Danmark
formentlig ingen juridiske og/eller praktiske muligheder har for at forhindre
import af produkter af PVC, selv om disse eksempelvis skulle være
stabiliseret med forbindelser, som forbydes herhjemme, jf. afsnittet om
klorparaffiner.
Vedrørende forbrænding af PVC
En del af de danske forbrændingsanlæg er baseret på tør eller semi-tør
forbrænding. Ved forbrænding af PVC forøges mængden af restprodukter, som i
dag må deponeres. Derfor finder mindretallet det tilfredsstillende, at
branchen bl.a via PVC-aftalen har valgt at medvirke positivt til, at mængden
af PVC til forbrænding reduceres.
Mindretallet konstaterer, at branchen har levet op til aftalen og har
tilkendegivet, at den fortsat agter at gøre det.
Vedrørende offentlige indkøb
Den offentlige indkøbspolitik sigter utilsløret mod at afskaffe brugen af
PVC. Det finder mindretallet ganske uacceptabelt, netop fordi PVC på en række
områder er det bedste materiale, som findes på markedet.
Den offentlige indkøbspolitik står også i kontrast til, at PVC-aftalen
netop anerkender brugen af PVC på en række områder.
Den skjulte dagsorden synes uanset emnet at være afskaffelse af PVC. Dette
bekræftes af boligministerens seneste bekendtgørelse, hvori det fremhæves, at
der skal anvendes PVC-frie bygningsmaterialer, hvis det er teknisk muligt.
Vedrørende mærkning og oplysning
Mindretallet er tilhænger af mærkning og oplysning, men den skal ikke være
specielt rettet mod PVC.
Det vil være urimeligt og forfejlet, hvis der indføres en speciel mærkning
af PVC, og atter udtryk for, at der grundlæggende ønskes et forbud mod PVC i
Danmark.
Vedrørende genanvendelsen af PVC
Mindretallet ønsker en genanvendelse af PVC af både miljømæssige og af
økonomiske årsager.
Mindretallet mener, at der er områder, hvor genanvendelse i dag ikke
fungerer optimalt. Her ønsker mindretallet, at der etableres troværdige
genanvendelsessystemer.
Flertallets bidrag til beretningen er på dette punkt uigennemskueligt, og
mindretallet savner bl.a. klarhed over, om de genanvendelsesordninger, som
bl.a. vinduesbranchen har etableret, er acceptable, og om granulat fra
recycling, der indeholder blyrester, må genanvendes i nye produkter.
Vedrørende afgiftsinstrumentet
Det bør være muligt at nå de ønskede resultater gennem frivillige aftaler,
således som branchen hidtil har medvirket positivt til.
Ensidige danske afgifter for eksempelvis at forhindre brugen af
tilsætningsstoffer, som er tilladt i udlandet, vil være ødelæggende for
danske virksomheder.
Vedrørende PVC-aftalen
Mindretallet kan konstatere, at branchen til fulde har overholdt
PVC-aftalen, hvorimod det forekommer, som om miljø- og energiministeren med
sine mange initiativer vendt mod PVC ikke på sin side agter at overholde den.
Mindretallet ønsker derfor fornyet forhandling om en fortsættelse af aftalen
med langsigtede kontrollerbare mål.
Det er fortsat mindretallets grundholdning, at eventuelle reguleringer af
PVC-produktion bør baseres på frivillige aftaler, men dette forudsætter en
gensidig tillid og samarbejdsvilje, som for tiden ikke er til stede fra
flertallets side.
Det forekommer hyklerisk, at miljø- og energiministeren fortsat anerkender
PVC-aftalen, men i sit daglige virke direkte og indirekte gør alt for at
reducere brugen af PVC.
Vedrørende afvikling af PVC inden år 2000
Mindretallet kan næsten kun læse dette afsnit som en beklagelse af, at
afvikling af PVC desværre ikke kan lade sig gøre inden år 2000.
Vedrørende privat byfornyelse
Forbudet mod PVC-produkter er uacceptabelt og i strid med PVC-aftalen.
Mindretallet ser meget gerne, at der udarbejdes en vugge-til-grav-analyse
af alle typer vinduer og døre. Mindretallet tror, PVC-produkterne vil klare
sig fint.
Mindretallet forventer, at bekendtgørelsen ændres, og tager den som endnu
et udtryk for, hvorledes politikere og embedsmænd bruger den skjulte
dagsorden omkring PVC.
Vedrørende grænseværdier for dioxiner
Mindretallet mener ikke, dette er relevant specielt i forbindelse med PVC,
men betragter det som endnu et forsøg på at miskreditere produktet. Alene
sammenkædningen af PVC og dioxiner virker særdeles negativt i en offentlig
debat.
P.u.v.
Steen Gade
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Indberetning af priser, rabatter, avancer mv. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Optagelse af forhandlæing med en virksomhed i henhold til konurrencelovens § 11 (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
- Betænkning over Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater Retsinformation · 24. januar 2000
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- 1994 BTL 93 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE NR L 93 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 31. januar 1995
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, stadfæstet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997