Spring til indhold

Retsinformation

1995 BRB 92 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF PVC NR 92 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BRB 92Beretning over beslutningsforslagFolketinget9. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Coloplast A/S,

Dan Hill Plast A/S,

Danmarks Naturfredningsforening,

Greenpeace Danmark,

NOAH,

Lynddahl Plast A/S,

Maersk Medical,

Nordisk Wavin A/S,

NKT Cables A/S,

Plastindustrien i Danmark,

Primo Danmark A/S,

Totax Plastic A/S,

Uponor A/S og

WWF Verdensnaturfonden.

Miljø- og energiministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget

tilkendegivet:

»Jeg kan tilslutte mig de holdninger, der ligger bag forslaget, ikke

mindst når det drejer sig om aktivering af forbrugerne. Jeg er enig i, at vi

skal sikre os mod de uønskede miljøkonsekvenser, som anvendelsen af PVC kan

have. Vi skal have styr på tilsætningsstofferne, og vi skal forhindre, at PVC

ender i vores affaldsforbrændingsanlæg. Regeringen vil da heller ikke stå på

sidelinjen og se passivt til; tværtimod har regeringen taget og vil tage en

række initiativer både over for tilsætningsstoffer, som anvendes til

fremstilling af PVC, og i bestræbelserne på at formindske den mængde PVC, der

går til forbrænding. Regeringen har lagt vægt på, at reguleringen af PVC er

Læs alt

rettet mod de miljøproblemer, som PVC afføder.« (...)

»Regeringen har lagt op til en udfasning af de miljøbelastende

tilsætningsstoffer, hvad enten det er stabilisatorerne, eller det er

blødgøringsmidlerne.«

Bly som stabilisator i PVC

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»Bly, der anvendes som stabilisator i PVC, vil blive reguleret i den

kommende blybekendtgørelse, som Miljøstyrelsen sender i høring inden

sommerferien.«

Ministeren har på et spørgsmål om hovedlinierne i den nye

blybekendtgørelse, jf. svar på spørgsmål 10, bilag 33, tilkendegivet:

»Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en bekendtgørelse om import,

salg og anvendelse af bly og produkter, der indeholder bly.

Bekendtgørelsen, som på længere sigt har til hensigt at medvirke til en

afvikling af blyanvendelsen, vil blandt andet regulere anvendelsen af

blyholdige pigmenter og stabilisatorer i PVC. Miljøstyrelsen forventer at

sende udkast til bekendtgørelse i høring i løbet oktober/november

måned.«

Organiske tinforbindelser

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»Organiske tinforbindelser anvendes også som stabilisatorer i

PVC.« (. . .)

»Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at gennemføre en kortlægning

af forbrug, anvendelse og spredning af organiske tinforbindelser.

Kortlægningen skal være færdig her sidst på året. Igennem den får vi overblik

over omfanget af problemet, og vi får mulighed for at tage stilling til

regulering af tinforbindelserne i bl.a. PVC.« (. . .)

»Faktisk lægger vi op til en meget kritisk vurdering også på det

område, ligesom man har gjort i Sverige og andre lande.«

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. bilag 27, tilkendegivet:

»Det er mit udgangspunkt, at indtil vi får helt klarhed over

spredningen og effekterne i miljøet, er de organiske tinforbindelser ikke et

miljømæssigt risikofrit alternativ til bly-stabilisatorerne.«

Udfasning af phthalater

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»(. . .) jeg har bedt Miljøstyrelsen om at udarbejde en handlingsplan

for udfasning af phthalater.«

Miljø- og energiministeren oversendte den 6. maj 1996 den redegørelse om

phthalater i blød PVC, som plastindustrien har udarbejdet i dialog med

Miljøstyrelsen. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår det, jf. alm. del - bilag

871, folketingsåret 1995-96:

»Rapporten viser, at en substitution af phthalater er teknisk muligt

på en række produktområder. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at

vurdere de samlede økonomiske og markedsmæssige konsekvenser af en

substitution.«

Ministeren har endvidere under 1. behandling af beslutningsforslaget

tilkendegivet:

»Dette arbejde vil også kunne danne baggrund for en koordinering af

indsatsen med de øvrige EU-lande.«

Regulering af klorparaffiner

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»Internationalt drøftes spørgsmålet om regulering af klorparaffiner.

Klorparaffiner er også et tilsætningsstof, der bl.a. forøger

affaldsproblemerne ved PVC. Danmark har i samarbejde med de øvrige EU-lande

aktivt støttet initiativer i Pariskommissionens regi vedrørende udfasning af

klorparaffiner.«

Internationale initiativer

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»Mange af de PVC-produkter, der forhandles i Danmark, er ifølge

sagens natur produkter, der er fremstillet i udlandet, altså importerede

produkter. Det er derfor vigtigt, at initiativer over for PVC ikke blot

bliver sat i gang på nationalt plan, men også internationalt. Vi skal

internationalt fokusere på at udbrede kendskabet til de kendte

miljøproblemer, som vi ved PVC giver anledning til, og herved skabe

forståelse for nødvendigheden af internationale initiativer.

En række ligesindede lande som bl.a. Holland, Sverige og Tyskland har

iværksat initiativer og undersøgelser, der ligner de danske meget. Vi har

kontakt med miljømyndighederne i disse lande, og jeg har bedt Miljøstyrelsen

om at styrke denne kontakt i fremtiden.«

Forbrænding af PVC

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»Jeg er meget enig i beslutningsforslagets målsætning om, at mængden

af PVC-produkter, der tilføres forbrændingsanlæggene, skal begrænses mest

muligt. Det er også baggrunden for den såkaldte PVC-aftale med industrien. På

de områder, som aftalen dækker, har den virket nogenlunde efter hensigten.

Men Miljøstyrelsens seneste undersøgelser, som jeg har orienteret Folketinget

om, har vist, at aftalen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at opnå den

ønskede reduktion af PVC-affald, der føres til forbrænding.«

Offentlige indkøb

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 12, jf. bilag 33, tilkendegivet:

»Indkøb af PVC-fri produkter indgår i den offentlige grønne

indkøbspolitik. Der er udgivet specifikke anbefalinger om at undgå PVC i

eksempelvis kontorartikler. Miljøstyrelsen er ved at tage hul på en serie

indkøbsvejledninger til de offentlige indkøbere. Indkøbsvejledningerne

forklarer de miljømæssige problemer ved en række produktgrupper, og hvor det

er relevant, vil det blive anbefalet at efterspørge alternativer til PVC. En

af de første indkøbsvejledninger bliver en generel vejledning om køb af

PVC-fri produkter.

Herudover er Miljøstyrelsen i samarbejde med Århus Amt i gang med at

udarbejde et katalog over de PVC-fri produkter, som allerede findes på

markedet. Det er tanken med dette katalog at give indkøbere, såvel private

som offentlige, et klart og gennemskueligt redskab til at indkøbe PVC-fri

produkter.

Hvad angår PVC-fri kabler, har jeg den 30. juni 1996 udsendt et

cirkulærebrev til samtlige ministerier om statslige indkøb af blandt andet

kabler. I cirkulærebrevet bestemmes det, at alle statsinstitutioner og

statsejede eller -kontrollerede virksomheder skal tage miljøhensyn ved indkøb

af kabler. Som eksempler på mindre miljø- og sundhedsbelastende kabeltyper

nævnes kabler uden bly og chlorparaffiner samt PVC-fri kabler.«

Mærkning og oplysningskampagner

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»SF nævner mærkning som en af de effektive måder, hvorpå vi kan

fremme forbrugernes mulighed for at undgå PVC. Det gælder både den enkelte

forbruger og de store offentlige og private indkøbere, der gennemfører en

aktiv, grøn indkøbspolitik.

Jeg er helt enig i det og har allerede drøftet mulighederne med

Forbrugerrådet, som aktivt støtter ideen om en mærkningsordning.

Miljøstyrelsen drøfter også med detailhandelen muligheden for på den måde at

fremme markedsføringen af PVC-fri produkter. Ud over mærkning vil Miljø- og

Energiministeriet bl.a. i samarbejde med Forbrugerrådet eksempelvis gennem

oplysningskampagner forsøge at formidle vores viden om PVC's miljø- og

sundhedseffekter direkte til forbrugerne.«

Ministeren har på spørgsmålet om, hvordan ministeren vil sikre, at

forbrugerne direkte får information om PVC og mulige alternativer, jf. svaret

på spørgsmål 13, bilag 33, tilkendegivet:

»Miljø- og Energiministeriet støtter Forbrugerrådet for bl.a. at

styrke arbejdet med at øge forbrugernes muligheder for at kunne vælge mindre

miljøbelastende løsninger. Det har givet Forbrugerrådet mulighed for at sætte

fokus på PVC - bl.a. i artikler i Forbrugerrådets blad Tænk.

I samarbejde med FDB-Miljø har Miljøstyrelsen iværksat et projekt, der

skal afdække konsekvenserne af en positiv mærkning af PVC-produkter, herunder

en undersøgelse af, om efterspørgslen af PVC-produkter ændres, samt om

efterspørgslen flyttes til alternative produkter. Formidling og spredning af

projektets resultater kan få mærkbar effekt i Danmark, idet FDB kan virke som

drivkraft for den øvrige del af detailhandelen, såfremt en mærkningsordning

viser sig at kunne flytte efterspørgslen af PVC-produkter til

alternativer.«

Genanvendelse af PVC

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 7, jf. bilag 28, bl.a.

tilkendegivet:

»Hvad angår genanvendelse af PVC, peger de fire organisationer på en

vigtig problemstilling om spredning af miljøbelastende stabilisatorer via

genanvendelse. Såfremt en genanvendelse ikke kan foregå i et lukket kredsløb,

således at eksempelvis tungmetalholdige stabilisatorer ikke spredes ud i nye

produkter, er jeg enig med organisationerne i, at genanvendelse ikke er en

miljømæssigt acceptabel løsning. Desuden skal vi sikre, at virksomhederne

motiveres til at substituere de miljøbelastende stabilisatorer, og denne

udvikling bør ikke bremses ved at favorisere en uhensigtsmæssig

genanvendelse.

Derfor skal vi styrke indsatsen for at etablere effektive og miljømæssigt

acceptable genanvendelsessystemer, så vi undgår, at de store mængder af

fremtidigt PVC-byggeaffald ender i forbrændingsanlæggene.«

Ministeren har over for udvalget, jf. alm. del. - bilag 1007,

folketingsåret 1995-96, tilkendegivet:

»(. . . .) har jeg bedt Miljøstyrelsen om, i samarbejde med

plastindustrien, at forberede en forøget indsats for at øge

genanvendelsesprocenten for PVC-byggevarer.«

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 11, jf. bilag 33, tilkendegivet:

»I foråret oversendte jeg en arbejdsrapport (33/1996) vedrørende

genanvendelse af PVC i byggeaffald til udvalget. Rapporten konkluderer, at

genanvendelsesgraden for byggevareprodukter i 1995 lå mellem 31 og 64 pct.,

og viser samtidig, at der er en mulighed for at øge genanvendelsen ved

information, udbygning og forbedring af retursystemerne.

På baggrund af rapporten bad jeg Miljøstyrelsen om i samarbejde med

plastindustrien at forberede en forøget indsats for at øge

genanvendelsesprocenten for PVC-byggevarer.

Miljøstyrelsen har oplyst, at spørgsmålet om, hvorvidt sammenblandingen af

additiver kan håndteres hensigtsmæssigt, og om der kan opstilles

kontrolsystemer på området, bliver inddraget således, at indsatsen

tilrettelægges så optimalt som muligt.«

Afgiftsinstrumentet

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet:

»Såfremt vi ikke med de nuværende initiativer opnår en

tilfredsstillende regulering af PVC, det vil sige, at vi får de

miljøskadelige tilsætningsstoffer væk og sikrer en væsentlig, en

tilfredsstillende reduktion af PVC, der kommer til forbrænding, kan det

derfor blive nødvendigt også at overveje afgiftsinstrumentet.«

Ministeren har i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren vil

iværksætte et udredningsarbejde, der kortlægger mulighederne for at pålægge

PVC-produkter og additiver m.v. grønne afgifter, jf. svaret på spørgsmål 14,

bilag 33, tilkendegivet:

»Som jeg netop har orienteret udvalget om, er det danske forbrug af

PVC stagneret bl.a. på grund af PVC-aftalen, som løber frem til år 2000.

Under 1. behandlingen redegjorde jeg for de supplerende initiativer, som

regeringen har taget med henblik på dels at reducere mængden af PVC, der

tilføres forbrændingsanlæggene og dels at reducere anvendelsen af de

miljøbelastende tilsætningsstoffer til PVC.

Jeg synes, at vi skal afvente resultaterne af disse initiativer, før vi

ser, om det bliver nødvendigt også at overveje afgiftsinstrumentet.«

PVC-aftalen

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 4, jf. bilag 29, tilkendegivet:

»Formålet med PVC-aftalen fra 1991 er at friholde

affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark for PVC via substitution eller

genanvendelse af PVC samt at reducere anvendelsen af tilsætningsstofferne bly

og chlorerede paraffiner.

Indsatsområderne omfatter bl.a. 85 pct. substitution af anvendelsen af

PVC-emballage inden år 2000, etablering af genanvendelsesordninger for

PVC-byggematerialer med henblik på at nå en genanvendelsesgrad på 77 pct. i

år 2000 samt en generel reduktion af mængden af øvrige PVC-produkter, dog med

mindst 1000 tons i 1993.

Udviklingen på PVC-området er løbende blevet fulgt af Miljøstyrelsen, der

vurderer, at de hidtidige delmålsætninger i PVC-aftalen indtil videre er

opfyldt. Det kan således nævnes, at den realiserede genanvendelsesgrad for

PVC-byggeprodukter i 1995 lå på mellem 31 og 64 pct., hvorfor målet for en

genanvendelse på 41 pct. i 1995 skønnes nået.

Siden aftalens indgåelse er der ud over tilsætningsstofferne bly og

chlorerede paraffiner sat fokus på miljøproblemer ved anvendelsen af en række

yderligere tilsætningsstoffer, særlig phthalater og organiske

tinforbindelser. Endvidere er det i en af Miljøstyrelsens seneste

undersøgelser bl.a. konkluderet, at PVC-aftalens indsatsområder (emballage og

byggevarer) har været for snævre, idet store produktområder og herunder

importerede varer ikke har været dækket af aftalen, som således ikke i sig

selv er tilstrækkelig til at opnå den ønskede reduktion af PVC-affald, der

føres til forbrænding.

Dette er begrundelsen for regeringens supplerende initiativer over for

PVC.

Det er således fortsat PVC-aftalens målsætning, der danner udgangspunktet

i regeringens strategi over for PVC, nemlig at forebygge de alvorlige

miljømæssige problemer, som affaldsbortskaffelsen af PVC medfører, samt at

reducere anvendelsen af de miljøfarlige tilsætningsstoffer.«

Ministeren har i fremsendelsesskrivelsen til arbejdsrapport nr. 53, 1996

om »Det Danske PVC-forbrug 1994/95«, jf. alm.del - bilag 1412,

folketingsåret 1995-96, bl.a. tilkendegivet:

»Ved udarbejdelsen af denne opgørelse har der været flere forskellige

problemer med bl.a. ændringer i grundlaget for indberetninger til Danmarks

Statistik samt mangelfulde indberetninger til Danmarks Statistik. Derfor skal

opgørelsen af det danske PVC-forbrug opfattes som en så realistisk

materialestrømsanalyse som muligt, dog uden at være en eksakt opgørelse af

PVC-forbruget i Danmark.

Opgørelsen viser, at vi i Danmark, blandt andet via PVC-aftalen, har fået

mere styr på PVC-forbruget igennem de seneste år. På den anden side viser

undersøgelsen også, at vi ikke har opnået en tilfredsstillende reduktion af

den mængde PVC, som tilføres forbrændingsanlæggene i Danmark. Rapporten

understøtter derfor behovet for initiativer, som kan reducere mængden af PVC,

der tilføres forbrændingsanlæggene i Danmark, samt reducere anvendelsen af de

miljøbelastende tilsætningsstoffer til PVC. Jeg har tidligere redegjort for

regeringens initiativer på PVC-området, bl.a. i forbindelse med 1.

behandlingen den 27. marts 1996 af beslutningsforslag B 92.«

Afvikling af PVC inden år 2000

Miljø- og energiministeren har i besvarelsen af spørgsmål 5, jf. bilag 29,

tilkendegivet:

»Regeringens målsætning er at undgå de miljøproblemer, som

produktion, brug og bortskaffelse af PVC-produkter forårsager. Opfyldelsen af

denne målsætning vil givetvis føre til en reduceret anvendelse af PVC, men

regeringen har ikke en målsætning om at afvikle PVC inden år 2000.«

Boligministerens bekendtgørelse om privat byfornyelse

Miljø- og energiministeren har i besvarelsen af spørgsmål 9, jf. bilag 33,

tilkendegivet:

»I boligministerens bekendtgørelse om privat byfornyelse er der som

forudsætning for opnåelse af tilskud indsat et krav om, at materialer, der

anvendes ved gennemførelse af forbedringsarbejder, skal være PVC-fri, hvis

det er teknisk muligt.

Jeg kan oplyse, at jeg har modtaget en henvendelse fra Dansk Industri, som

er af den opfattelse, at dette krav ikke stemmer med PVC-aftalen.

Jeg har svaret Dansk Industri, at jeg ikke mener, at bekendtgørelsens krav

strider mod PVC-aftalens målsætning om, at PVC-byggeaffald skal genanvendes,

og at jeg overordnet ser bekendtgørelsens krav til nye materialer som en

positiv udvikling over imod efterspørgsel af PVC-frie produkter.

Jeg har desuden svaret Dansk Industri, at jeg vil drøfte implementeringen

af bekendtgørelsen med boligministeren.«

Grænseværdierne for dioxiner

Ministeren har på spørgsmålet om nedsættelse af grænseværdierne for

dioxiner, jf. svar på spørgsmål 15, bilag 33, tilkendegivet:

»Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende: Miljøstyrelsen

har ikke taget stilling til det hollandske forslag om en nedsættelse af den

tolerable daglige indtagelse (TDI) til 1 picogram pr. kilo legemsvægt pr.

dag, idet Miljøstyrelsen kun har stiftet bekendtskab med et »Executive

summary« af den hollandske rapport og derfor ikke kan vurdere baggrunden

for forslaget.

Under alle omstændigheder vil Miljøstyrelsen afvente, hvordan man blandt

eksperter internationalt og i Danmark vil forholde sig til forslaget, idet

det vil blive drøftet på internationale møder i den kommende tid. TDI vil

således blive revurderet af WHO i foråret 1997, og i denne forbindelse vil

der formentlig blive tilstræbt international enighed på området, hvilket er

af stor betydning, da dioxinforurening er et internationalt problem.'

Redegørelse om PVC og udfasning af additiver, stabilisatorer,

blødgørere m.v.

Ministeren har på spørgsmålet, om ministeren i det kommende folketingsår

(1996-97) vil fremsende udvalget en redegørelse om PVC og udfasning af

additiver, stabilisatorer, blødgørere m.v., jf. svar på spørgsmål 17, bilag

33, tilkendegivet:

»Jeg har netop til udvalgets orientering oversendt en ny

arbejdsrapport nr. 53, 1996 om »Det danske PVC-forbrug 1994/1995«,

som indeholder nogle af de oplysninger, som udvalget nævner.

En fyldestgørende redegørelse af det nævnte indhold, synes jeg imidlertid

bør afvente i hvert fald effekter af blyreguleringen og

phthalathandlingsplanen - initiativer, som begge iværksættes i folketingsåret

1996-97.

Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at iværksætte nødvendige yderligere

undersøgelser med henblik på at kunne tilstille udvalget den ønskede

redegørelse i folketingsåret 1997-98.'

Herefter tilslutter et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

sig miljø- og energiministerens synspunkter og forslag og opfordrer samtidig

regeringen til:

- At fremme bestræbelsen på at fjerne de miljø- og sundhedsskadelige

tilsætningsstoffer i PVC.

- At fremme bestræbelsen på at formindske den PVC, der går til

forbrænding.

- At miljø- og energiministeren senest ved årsskiftet 1997/98 fremsender

en status for omstillingen til PVC-frie produkter, særligt med hensyn til

blød PVC, samt redegør for virkninger af den offentlige grønne

indkøbspolitik.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)

ønsker at præcisere, at PVC er et miljøfremmed stof, som samfundet ikke har

behov for. Derfor må sigtet med en indsats være udfasning af PVC og

genetablering af produktioner, hvor f.eks. træ erstatter de nuværende

PVC-produkter.

Hovedproblemet for det danske samfund er imidlertid, at en række

EU-direktiver i dag blokerer for, at Danmark og andre lande kan forbyde PVC -

medmindre man fra dansk side i erkendelse af PVC's mange skadelige virkninger

er villig til at begå »civil ulydighed« og forbyde PVC i Danmark på

trods af eksisterende EU-direktiver. Enhedslisten advarer mod at fæste lid

til, at et PVC-forbud kan opnås via EU, og opfordrer til, at der i stedet for

gennemføres et forbud i form af ovennævnte »civil ulydighed«.

Såfremt dette krav ikke kan imødekommes af et folketingsflertal, må man ty

til den næstbedste løsning, nemlig en afgift, som stiger i takt med, at

industrien ikke af sig selv sørger for en afvikling i anvendelsen og salget

af PVC. Enhedslisten foreslår en ordning, hvor der indgås en frivillig

PVC-aftale med dansk erhvervsliv om en årlig sænkning på 20 pct. i forbruget

af PVC i Danmark suppleret med en stadig stigende PVC-afgift, der træder i

kraft i det øjeblik, at den frivillige aftale ikke indfries - en såkaldt

»hængende PVC-afgift«. Provenuet fra PVC-afgiften skal anvendes til

udvikling af erstatninger for PVC-anvendelsesområder.

Såfremt dette krav heller ikke kan imødekommes af et folketingsflertal,

har Folketinget mulighed for at styrke den politiske forbruger ved at sikre

en entydig mærkning af PVC-holdige produkter. Enhedslisten foreslår, at der

øjeblikkeligt indføres en sådan mærkning af PVC-holdige produkter.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig miljø- og

energiministerens og flertallets synspunkter og har følgende bemærkninger:

PVC er et fremragende materiale både teknisk, økonomisk,

sikkerhedsmæssigt, hygiejnisk og miljømæssigt, og på en række områder findes

der ikke alternativer med tilnærmelsesvis samme positive egenskaber. Derfor

opnår det moderne, industrielle samfund ingen fordele ved at afvikle PVC -

tværtimod.

Som ved enhver anden industriel proces kan der påpeges problemer ved

PVC-produktion, men disse er hverken ekstraordinære eller af en karakter, som

kan begrunde en udfasning. Tværtimod er de potentielle miljøpåvirkninger

velbeskrevne og veldokumenterede og kan beherskes med kendt teknologi. Hertil

kommer, at de plastvirksomheder i Danmark, der anvender PVC, har årelang

tradition for en ansvarlig miljømæssig holdning baseret på et nært samarbejde

med myndighederne.

Mindretallet finder det derfor helt forfejlet alene at tale om at

substituere PVC. Udgangspunktet burde være en anerkendelse af dette produkt

som unikt på en række områder og en håndsrækning til industrien om at

samarbejde om løsning af de miljøproblemer, der kan være forbundet med især

forbrænding og enkelte tilsætningsstoffer.

Vedrørende bly som stabilisator

Der findes intet belæg for, at forureningen med tungmetallet bly i målbar

grad stammer fra PVC-produktion. Tværtimod frigøres der ikke bly i

forbindelse med produktionen og heller ikke fra de færdige produkter.

Derimod vil der være bly i de restprodukter, som opstår ved forbrænding af

PVC stabiliseret med bly.

Bl.a. derfor er mindretallet tilfreds med, at branchen er indstillet på

efterhånden, som dette er gennemprøvet, at overgå til en ny

letmetalstabilisator - calcium-zink.

Vedrørende organiske tinforbindelser

Efter mindretallets opfattelse bruges organiske tinforbindelser som

stabilisatorer næsten ikke i Danmark, og mindretallet tror ikke, at

plastbranchen i nævneværdig grad bidrager til eventuel spredning af

tinforbindelser i miljøet.

Organiske tinforbindelser bruges især, hvor PVC'en skal være stiv og

transparent.

At tale om organiske tinforbindelser som alternativ til blystabilisatorer

er ikke relevant og har ikke været seriøst diskuteret. I mange af de

produkter, som i dag stabiliseres med bly, vil tin ikke være et brugbart

alternativ.

Udfasningen af phthalater

Denne gruppe af stoffer bruges som bekendt som blødgører, altså som

tilsætning, hvor PVC skal være blød og bøjelig, og hvor det f.eks. er

livsvigtigt at opnå denne særlige effekt. Eksempelvis anvendes phthalater i

hospitalsslanger, der skal være smidige, men ikke må kunne knække sammen.

Mindretallet mener, at det er vigtigt at få kortlagt, dels hvor

phthalaterne i miljøet stammer fra, dels hvilken virkning de har, idet der

endnu ikke er konstateret skader fra stofferne på miljøet i Danmark. Der

pågår for tiden et omfattende udredningsarbejde i internationalt regi herom.

Disse resultater bør man afvente, herunder den af EU-Kommissionen igangsatte

risk-assessment.

Den nuværende viden kan ikke begrunde et ensidig dansk indgreb mod brugen

af phtalater. Men mindretallet mener, der skal findes andre blødgørere der,

hvor der kan påvises negative miljøeffekter. Der findes dog produkter, hvor

der i dag ikke findes brugbare alternative blødgørere. Det gælder bl.a. inden

for den medicinske industri, der som alle andre har et ønske om forebyggelse

og optimering.

Vedrørende klorparaffiner

Mindretallet ved ikke, hvorfor dette omtales i beretningen. Brugen af

klorparaffiner er forbudt i Danmark, men er eksempelvis fortsat tilladt i

Italien. Fremkomsten herhjemme kan derfor kun blive aktuel, hvis der

importeres produkter, der er stabiliseret med klorparaffiner.

Vedrørende internationale initiativer

Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at der ikke tages isolerede

danske initiativer mod PVC, der kan forringe danske plastvirksomheders

internationale konkurrenceevne. Plastbranchen er uhyre international og

konkurrencepræget, og negative ændringer i de danske virksomheders

arbejdsgrundlag kan få fatale følger for produktion og beskæftigelse.

Efter mindretallets opfattelse er holdningen til PVC i den senere tid

blevet mere positiv i de lande, Danmark sammenligner sig med. Det gælder

bl.a. Holland og Sverige, hvor der nu er klare officielle tilkendegivelser

af, at PVC er et godt materiale, og at mulige miljøproblemer kan forebygges.

Det bør også indgå i en vurdering af de internationale aspekter, at Danmark

formentlig ingen juridiske og/eller praktiske muligheder har for at forhindre

import af produkter af PVC, selv om disse eksempelvis skulle være

stabiliseret med forbindelser, som forbydes herhjemme, jf. afsnittet om

klorparaffiner.

Vedrørende forbrænding af PVC

En del af de danske forbrændingsanlæg er baseret på tør eller semi-tør

forbrænding. Ved forbrænding af PVC forøges mængden af restprodukter, som i

dag må deponeres. Derfor finder mindretallet det tilfredsstillende, at

branchen bl.a via PVC-aftalen har valgt at medvirke positivt til, at mængden

af PVC til forbrænding reduceres.

Mindretallet konstaterer, at branchen har levet op til aftalen og har

tilkendegivet, at den fortsat agter at gøre det.

Vedrørende offentlige indkøb

Den offentlige indkøbspolitik sigter utilsløret mod at afskaffe brugen af

PVC. Det finder mindretallet ganske uacceptabelt, netop fordi PVC på en række

områder er det bedste materiale, som findes på markedet.

Den offentlige indkøbspolitik står også i kontrast til, at PVC-aftalen

netop anerkender brugen af PVC på en række områder.

Den skjulte dagsorden synes uanset emnet at være afskaffelse af PVC. Dette

bekræftes af boligministerens seneste bekendtgørelse, hvori det fremhæves, at

der skal anvendes PVC-frie bygningsmaterialer, hvis det er teknisk muligt.

Vedrørende mærkning og oplysning

Mindretallet er tilhænger af mærkning og oplysning, men den skal ikke være

specielt rettet mod PVC.

Det vil være urimeligt og forfejlet, hvis der indføres en speciel mærkning

af PVC, og atter udtryk for, at der grundlæggende ønskes et forbud mod PVC i

Danmark.

Vedrørende genanvendelsen af PVC

Mindretallet ønsker en genanvendelse af PVC af både miljømæssige og af

økonomiske årsager.

Mindretallet mener, at der er områder, hvor genanvendelse i dag ikke

fungerer optimalt. Her ønsker mindretallet, at der etableres troværdige

genanvendelsessystemer.

Flertallets bidrag til beretningen er på dette punkt uigennemskueligt, og

mindretallet savner bl.a. klarhed over, om de genanvendelsesordninger, som

bl.a. vinduesbranchen har etableret, er acceptable, og om granulat fra

recycling, der indeholder blyrester, må genanvendes i nye produkter.

Vedrørende afgiftsinstrumentet

Det bør være muligt at nå de ønskede resultater gennem frivillige aftaler,

således som branchen hidtil har medvirket positivt til.

Ensidige danske afgifter for eksempelvis at forhindre brugen af

tilsætningsstoffer, som er tilladt i udlandet, vil være ødelæggende for

danske virksomheder.

Vedrørende PVC-aftalen

Mindretallet kan konstatere, at branchen til fulde har overholdt

PVC-aftalen, hvorimod det forekommer, som om miljø- og energiministeren med

sine mange initiativer vendt mod PVC ikke på sin side agter at overholde den.

Mindretallet ønsker derfor fornyet forhandling om en fortsættelse af aftalen

med langsigtede kontrollerbare mål.

Det er fortsat mindretallets grundholdning, at eventuelle reguleringer af

PVC-produktion bør baseres på frivillige aftaler, men dette forudsætter en

gensidig tillid og samarbejdsvilje, som for tiden ikke er til stede fra

flertallets side.

Det forekommer hyklerisk, at miljø- og energiministeren fortsat anerkender

PVC-aftalen, men i sit daglige virke direkte og indirekte gør alt for at

reducere brugen af PVC.

Vedrørende afvikling af PVC inden år 2000

Mindretallet kan næsten kun læse dette afsnit som en beklagelse af, at

afvikling af PVC desværre ikke kan lade sig gøre inden år 2000.

Vedrørende privat byfornyelse

Forbudet mod PVC-produkter er uacceptabelt og i strid med PVC-aftalen.

Mindretallet ser meget gerne, at der udarbejdes en vugge-til-grav-analyse

af alle typer vinduer og døre. Mindretallet tror, PVC-produkterne vil klare

sig fint.

Mindretallet forventer, at bekendtgørelsen ændres, og tager den som endnu

et udtryk for, hvorledes politikere og embedsmænd bruger den skjulte

dagsorden omkring PVC.

Vedrørende grænseværdier for dioxiner

Mindretallet mener ikke, dette er relevant specielt i forbindelse med PVC,

men betragter det som endnu et forsøg på at miskreditere produktet. Alene

sammenkædningen af PVC og dioxiner virker særdeles negativt i en offentlig

debat.

P.u.v.

Steen Gade

formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter