1997 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORHØJELSE AF BEKÆMPELSESMIDDELAFGIFTEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. februar 1998 at fremsætte
lovforslag, hvorved der gennemføres en forhøjelse af
bekæmpelsesmiddelafgiften på insekticider, herbicider og fungicider svarende
til 100 pct. af de nuværende satser. Provenuet på 155 mio. kr. fra
forhøjelsen skal anvendes til at fremme økologisk omstilling samt til øget
overvågning af drikkevand og afværgeforanstaltninger til sikring af den
decentrale vandforsyning.
Bemærkninger til forslaget
En forhøjelse af bekæmpelsesmiddelafgiften til det dobbelte vil medføre,
at afgiftssatsen for insekticider stiger fra 37,00 pct. til 53,85 pct., og at
afgiftssatsen for herbicider og fungicider stiger fra 14,95 pct. til 33,35
pct.
Afgiftsforhøjelsen forventes ikke at have nogen væsentlig
adfærdsregulerende effekt.
Provenuet fra den samlede afgift kan anslås til 355 mio. kr. under
forudsætning af 10 pct. reduktion i forbruget af pesticiderne. Heraf afsættes
200 mio. kr. som hidtil til dækning af de formål, som den eksisterende
pesticidafgift dækker.
Af merprovenuet på 155 mio. kr. afsættes 100 mio. kr. til økologisk
omstilling via hektartilskud til kløvergræsmarker m.v. samt 55 mio. kr. til
overvågning af drikkevand og afværgeforanstaltninger, som sikrer den
decentrale vandforsyning, herunder dybere boringer, hvor der konstateres for
stort indhold af nitrat eller pesticider og andre miljøfremmede stoffer.
Støtte til kløvergræsmarker
Provenuet skal således dels anvendes til at fremme den økologisk
omstilling, som det ikke lykkedes at få gennemført som led i kvælstofforliget
mellem regeringen, SF, V og K, og som efter Enhedslistens mening er
altafgørende for, at ikke alene kvælstofproblemet, men også
pesticidproblemet, dyrevelfærdsproblemer, salmonellaproblemer,
medicinproblemer og arbejdsmiljøproblemer i landbruget kan løses.
Læs alt
Enhedslisten forslår derfor afsat 100 mio. kr. årligt som hektarstøtte til
kløvergræsmarker i tilknytning til økologiske landbrug. En sådan hektarstøtte
vil modvirke de konkurrerende landbrugsstøtteordninger, som i dag fastholder
de kemiske, industrielle landbrug, og dermed på afgørende måde sætte gang i
den økologiske omstilling, hvor kløvergræsmarker og andre kvælstoffikserende
afgrøder er helt afgørende for den muldopbygning, der skal fremme jordens
evne til at tilbageholde næringsstoffer. Kløvergræs, specielt ved flerårig
afgrøde, er den mest muldopbyggende afgrøde, der kendes til (lucerne har dog
samme potentiale), og bl.a. derfor er det vigtigt på alle måder at fremme
kløvergræs.
Kløvergræs har en lang række andre gode egenskaber:
- Kvælstoffiksering er en energibesparende måde at tilføre kvælstof til
marken, fordi der hverken går energi til fremstilling, transport eller
udbringning.
- Flere kløvergræsmarker giver flere husdyr på friland.
- Flere kløvergræsmarker giver mere brug af grovfoder, specielt til svin,
letter løsdriftssystemer og modvirker de udbredte mavesår.
- Kløvergræs virker som smittebarriere i kornrige sædskifter.
- Kløvergræsmarker øger mængden af insektføde og vilde urter til
fuglebestanden.
- Kløvergræs er en oplagt afgrøde på genetablerede våde enge.
Støtten foreslås udmøntet i form af 1.000 kroners hektarstøtte som
kompensation for EU's konkurrenceforvridende landbrugsstøtte, der favoriserer
det kemiske, industrielle landbrug.
Lukning af vandboringer
Resten af merprovenuet på 55 mio. kr. årligt øremærkes til at styrke
kontrollen med drikkevandet og til nødvendige afværgeforanstaltninger f.eks.
i form af dybere boringer med henblik på at bevare den decentrale
vandforsyning i Danmark. Midlerne kan eventuelt administreres i regi af
Vandfonden.
Ifølge rapporten om Miljøstyrelsens projekt vedrørende udviklingen i den
danske vandforsyningsstruktur (april 1997) blev der i 1995 leveret vand fra
3.400 almene vandforsyningsanlæg, 700 anlæg omfattende 3-9 husstande, 1.300
større enkeltanlæg og 91.000 private brønde og boringer.
Ifølge rapporten viser Drikkevandsudvalgets risikovurdering, at 22 pct.
(750 i antal) af de almene vandforsyningsanlæg, 19 pct. (130 i antal) af
anlæg omfattende 3-9 husstande, 21 pct. (270 i antal) af de større
enkeltanlæg og 66 pct. (60.000 i antal) af private brønde og boringer
forventes ramt af een eller flere typer forurening over grænseværdien for
drikkevand i de kommende 10 år.
Det svarer til 17 brønde, boringer og anlæg dagligt i de kommende 10 år.
Det fremgår af risikovurderingen, at pesticiderne udgør den største trussel.
De eksisterende kontrolmålinger af vandboringer i Danmark omfatter i dag
kun en ganske lille del af de pesticider og nedbrydningsprodukter heraf, som
reelt kan findes i grundvand og drikkevand.
For at sikre, at borgere ikke forsynes med drikkevand, som kan garanteres
at overholde de eksisterende grænseværdier med hensyn til pesticidindhold, er
det nødvendigt at udbygge kontrolmålingerne væsentligt. Ud fra princippet
»forureneren skal betale« foreslås en øget kontrol finansieret via
afgift på pesticider.
Således anser Enhedslisten det ikke for rimeligt, at vandforbrugerne
belastes med udgiften på at kontrollere og begrænse skaderne fra landbrugets
pesticidforurening af grundvand.
Ingen adfærdregulerende effekt
Det forventes, at en afgiftsforhøjelse svarende til 100 pct. ikke i sig
selv vil have nogen nævneværdig miljøeffekt. Der er ovenfor anslået et
reduceret forbrug på 10 pct. ved en afgiftsforhøjelse på 100 pct.
Årsagen hertil er, at pesticidanvendelse ikke kan undgås i traditionel
industrielt landbrug og er tæt knyttet til et højt kvælstofforbrug især i
form af letoptagelige gødninger. Det høje kvælstofforbrug øger planternes
vækst, men gør dem samtidig mere sårbare over for svampe- og insektangreb,
hvorfor pesticider er nødvendige.
Den eneste farbare vej ud af pesticidafhængigheden og den hertil knyttede
forurening af vandmiljøet er derfor en forceret omstilling til økologisk
landbrug, hvor planterne i langt højere grad kan modstå svampe- og
insektangreb, og hvor dyrkningsmetoderne undgår ukrudstmidler.
Beslutningsforslaget skal derfor ikke ses som et adfærdsregulerende
indgreb, men som en måde at lade forureneren betale for oprydningen og for
omstillingen til det rigtige landbrug.
Skriftlig fremsættelse
Bent Hindrup Andersen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af
bekæmpelsesmiddelafgiften.
(Beslutningsforslag nr. B 88).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BEKÆMPELSESMIDLER OG LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTSLOVE (AFGIFTSFORHØJELSE M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af pesticidafgiften Retsinformation · 25. november 2003
- Aftale mellem Dansk Agrokemisk Forening og Statens Planteavlsforsøg, Landbrugsministeriet, vedrørende anerkendelse af bekæmpelsesmidler Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt 2023 Retsinformation · 14. januar 2023
- Forslag til Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love (Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin) Retsinformation · 22. november 2011
- 97/469/EF: Kommissionens beslutning af 17. juli 1996 om en procedure i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (Sag IV/M.737 - Ciba-Geigy/Sandoz) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 17. juli 1996