Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BEKÆMPELSESMIDLER OG LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTSLOVE (AFGIFTSFORHØJELSE M.V.)

1997/2 LSF 44Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »27 pct.« til: »35

pct.«, og »13 pct.« ændres til: »25 pct.«

2. I § 26 ændres »27/73« til: »35/65«,

og »13/87« ændres til: »25/75«.

§ 2

I lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige

punktafgiftslove. (Afgift af flasker, dunke og karburatorsprit, forhøjelse af

visse punktafgifter, ændring af snitbredden af tobak samt ophævelse af

afgiftsfritagelse for slagger) foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 8, indsættes som 3. og 4.

pkt.:

»Afgiften af flasker og dunke, der i henhold til § 6 i lov nr. 416 af

14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er påsat et af de statslige

told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, tilbagebetales efter

ansøgning til de nævnte virksomheder. Ansøgning om tilbagebetaling sendes

senest den 15. august 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder

vedlagt en opgørelse over de i 3. pkt. nævnte prismærkede varer.«

§ 3

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. § 2 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 finder anvendelse på varer, der fra og med lovens

ikrafttræden udleveres fra virksomheder, der er registreret efter § 3, stk.

1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, angives til

fortoldning eller modtages eller medbringes fra udlandet.

§ 4

Stk. 1. Bekæmpelsesmidler, som er prismærket før lovens

Læs alt

ikrafttræden, og hvoraf der er betalt afgiftsforhøjelse, kan uanset

bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af

bekæmpelsesmidler afsættes til priser, der overstiger prismærkeværdien. For

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i den nævnte lov må prisen højst

udgøre prismærkeværdien forøget med 8/65, og for varer omfattet af § 1, stk.

1, nr. 3-6, i den nævnte lov må prisen højst udgøre prismærkeværdien forøget

med 12/75.

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden er det ikke tilladt virksomheder,

der er registreret efter § 3, stk. 1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om

afgift af bekæmpelsesmidler, at mærke afgiftspligtige varer med de hidtil

benyttede prismærker. Det er tilladt de nævnte virksomheder i 3 måneder fra

lovens ikrafttræden at udlevere bekæmpelsesmidler, som er prismærket før

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte virksomheder skal opgøre

lagerbeholdningen af prismærkede og ikke prismærkede afgiftspligtige varer

omfattet af afgiftsforhøjelsen samt beholdningen af ikke påklæbede prismærker

ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over den

samlede lagerbeholdning af de nævnte afgiftspligtige varer og beholdningen af

ikke påklæbede prismærker til de statslige told- og skattemyndigheder senest

15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder

fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens

ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør 2000

kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de

statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres

samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 5. Andre virksomheder end de i stk. 2-4 nævnte, der ved

lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør

2000 kr. eller derover, og som er indkøbt fra og med datoen for lovforslagets

fremsættelse i Folketinget, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til

de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres

samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3-5, skal give de

statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte

opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes

indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige

told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved eftersynet.

Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal senest

15 dage efter fristen for indsendelsen af lageropgørelsen indbetale

afgiftsforhøjelsen af lagerbeholdningen til de statslige told- og

skattemyndigheder. Afgiftsforhøjelsen udgør 9,84 pct. af prismærkeprisen for

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om

afgift af bekæmpelsesmidler og 12,8 pct. af prismærkeprisen for varer

omfattet af § 1, stk.1, nr. 3-6, i den nævnte lov. Betales afgiften ikke

rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden.

Stk. 8. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter denne paragraf eller

2) overtræder stk. 2-6.

Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »27 pct.« til: »35

pct.«, og »13 pct.« ændres til: »25 pct.«.

2. I § 26 ændres »27/73« til: »35/65«,

og »13/87« ændres til: »25/75«.

§ 2

I lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige

punktafgiftslove foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 8 , indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Afgiften af flasker og dunke, der i henhold til § 6 i lov nr. 416 af

14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er påsat et af de statslige

told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, tilbagebetales efter

ansøgning til de nævnte virksomheder. Ansøgning om tilbagebetaling sendes

senest den 15. maj 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder vedlagt

en opgørelse over de i 3. pkt. nævnte prismærkede varer.«

§ 3

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. § 2 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 finder anvendelse på varer, der fra og med lovens

ikrafttræden udleveres fra virksomheder, der er registreret efter § 3, stk.

1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, angives til

fortoldning, modtages eller medbringes fra udlandet.

§ 4

Stk. 1. Bekæmpelsesmidler, som er prismærket før lovens

ikrafttræden, og hvoraf der er betalt afgiftsforhøjelse, kan uanset

bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af

bekæmpelsesmidler afsættes til priser, der overstiger prismærkeværdien. For

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i den nævnte lov må prisen højst

udgøre prismærkeværdien forøget med 8/65, og for varer omfattet af § 1, stk.

1, nr. 3-6, i den nævnte lov må prisen højst udgøre prismærkeværdien forøget

med 12/75.

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden er det ikke tilladt virksomheder,

der er registreret efter § 3, stk. 1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om

afgift af bekæmpelsesmidler, at mærke afgiftspligtige varer med de hidtil

benyttede prismærker. Det er tilladt de nævnte virksomheder i 3 måneder fra

lovens ikrafttræden at udlevere bekæmpelsesmidler, som er prismærket før

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte virksomheder skal opgøre

lagerbeholdningen af prismærkede og ikke prismærkede afgiftspligtige varer

omfattet af afgiftsforhøjelsen samt beholdningen af ikke påklæbede prismærker

ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over den

samlede lagerbeholdning af de nævnte afgiftspligtige varer og beholdningen af

ikke påklæbede prismærker til de statslige told- og skattemyndigheder senest

15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder

fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens

ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør 2000

kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de

statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres

samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 5. Andre virksomheder end de i stk. 2-4 nævnte, der ved

lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør

2000 kr. eller derover, og som er indkøbt fra og med datoen for lovforslagets

fremsættelse i Folketinget, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til

de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres

samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3-5, skal give de

statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte

opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes

indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige

told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved eftersynet.

Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal senest

15 dage efter fristen for indsendelsen af lageropgørelsen indbetale

afgiftsforhøjelsen af lagerbeholdningen til de statslige told- og

skattemyndigheder. Afgiftsforhøjelsen udgør 9,84 pct. af prismærkeprisen for

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om

afgift af bekæmpelsesmidler, og 12,8 pct. af prismærkeprisen for varer

omfattet af § 1, stk.1, nr. 3-6, i den nævnte lov. Betales afgiften ikke

rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden.

Stk. 8. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter § 4, eller

2) overtræder stk. 2-6.

Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det foreslås, at afgiften af bekæmpelsesmidler forhøjes. For midler til

bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj, regnorme og lignende lavere

stående dyr samt jorddesinfektionsmidler foreslås afgiften forhøjet fra 27

pct. til 35 pct. af detailværdien med afgift, men uden moms, svarende til ca.

54 pct. af detailværdien uden afgift. For midler til bekæmpelse af

plantevækst og plantesygdomme, vækstregulerings- og afskrækningsmidler

foreslås afgiften forhøjet fra 13 pct. til 25 pct. af detailværdien med

afgift, men uden moms, svarende til ca. 33 pct. af detailværdien uden afgift.

For de andre bekæmpelsesmidler, der typisk anvendes uden for jordbruget

(træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende midler, algemidler og rottemidler)

samt mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, der udgør en mindre

miljøbelastning end andre plantebeskyttelsesmidler, foreslås den gældende

afgiftsbelastning videreført uændret med 3 pct. af grossistværdien.

De foreslåede forhøjelser svarer til en gennemsnitlig forhøjelse med 100

pct. af den gældende afgift, dog således at satsen for ukrudtsmidler mv.

forhøjes relativt mere end satsen for insektmidler.

2. Baggrunden for forslaget

Bekæmpelsesmidler anvendes i jordbruget med det formål at slå ukrudt,

skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe ihjel eller for at regulere

kulturplanters vækst for at forhindre udbyttenedgang. Alle bekæmpelsesmidler

har imidlertid enten direkte eller indirekte effekter på miljøet. Når

bekæmpelsesmidlerne anvendes spredes en del i miljøet og medfører forurening

af jord, vand og luft såvel som skader på flora og fauna. Der er gennem de

seneste år konstateret bekæmpelsesmiddelrester i både afgrøder, vandløb,

søer, grundvand, jord og regnvand.

Pesticidhandlingsplanen fra 1986 har til formål at nedbringe forbruget af

bekæmpelsesmidler samt lede forbruget over på midler, der er mindre farlige

for sundheden og mindre skadelige for miljøet for derigennem at beskytte

mennesker, flora og fauna mod skadevirkningerne som følge af brugen af

bekæmpelsesmidlerne.

I den gældende lovgivning søges reduktionen af forbruget især nået via

afgiftsinstrumentet. Påvirkningen af forbruget i retning af mindre farlige

midler sker især gennem godkendelsesprocedurerne for bekæmpelsesmidler.

Diverse former for uddannelse, oplysning og regulering medvirker endvidere

til opnåelse af såvel reduktioner i mængde som farlighed.

Allerede før loven om afgift af bekæmpelsesmidler - Lov nr. 416 af 14.

juni 1995 - trådte i kraft, eksisterede der to afgifter på bekæmpelsesmidler.

For det første en afgift på 20 pct. af engrosprisen på bekæmpelsesmidler

godkendt før medio 1982 pakket i pakninger, der rummede maksimalt 1 kg eller

1 liter. For det andet en afgift med karakter af et gebyr for godkendelse til

det danske marked på 3 pct. af engrosprisen på bekæmpelsesmidler. Den

tidligere afgift havde således ikke nogen betydning for jordbrugets

benyttelse af bekæmpelsesmidler, da man her får leveret midlerne i større

pakninger, og da de såkaldte minimidler var godkendt efter medio 1982.

Det er kun en mindre del (knap 5 pct.) af det samlede forbrug af

bekæmpelsesmidler, der forbruges af husholdningerne. Landbruget står for

langt den største del af forbruget af bekæmpelsesmidler (90 pct.). Med den

gældende lov er der indført en generel afgift på bekæmpelsesmidler og dermed

også afgifter på jordbrugets brug af bekæmpelsesmidler.

Indtil den generelle afgift blev indført havde initiativerne til opnåelse

af pesticidhandlingsplanens reduktioner af forbruget af bekæmpelsesmidler

især været øget rådgivning, undervisning, vejledning og oplysning. Man har

ydermere krævet, at der førtes journal over forbruget af bekæmpelsesmidler,

og man har støttet mindre belastende produktion; skovrejsning, økologisk

jordbrug, ekstensivering, sprøjtefri randzoner mm.

Det skønnedes i forslaget til Lov om afgift af bekæmpelsesmidler (L 186,

fremsat 7. marts 1995), at loven om afgift på bekæmpelsesmidler ville medføre

en reduktion i forbruget målt i mængder på 5-10 pct. i forhold til niveauet

før lovens ikrafttræden. Med afgiften er det ønsket at fremme udviklingen af

alternative bekæmpelsesmetoder og dyrkningsmetoder, hvorved mængdereduktionen

kan blive større end de nævnte 5-10 pct. Det er endnu for tidligt endeligt at

vurdere, hvorvidt afgiften af bekæmpelsesmidler med sikkerhed har medført en

reduktion i forbruget af den forventede størrelsesorden.

Målsætningen fra pesticidhandlingsplanen er en reduktion i anvendelsen på

50 pct. inden 1. januar 1997 målt i behandlingshyppighed og antal kg anvendt

aktiv stof for alle typer af bekæmpelsesmidler i forhold til forbruget i

perioden 1981-85. Evalueringen af pesticidhandlingsplanen tyder imidlertid

på, at målsætningen om en 50 pct. reduktion af forbruget, især hvad angår

behandlingshyppigheden, ikke er nået i 1997. Det er derfor nødvendigt

allerede nu at foretage yderligere skridt i retning af at nedbringe forbruget

af bekæmpelsesmidler.

3. Indretningen af afgiften

3.1. Gældende lovgivning

Den tidligere afgift på bekæmpelsesmidler blev som nævnt afløst af lov om

afgift af bekæmpelsesmidler. Der er med lovens ikrafttræden ikke længere

nogen begrænsning af afgiftsgrundlaget i form af pakningsstørrelsen. Afgiften

pålægges alle bekæmpelsesmidler omfattet af den nuværende definition af

bekæmpelsesmidler i lov om kemiske stoffer og produkter. Afgiften indebærer i

forhold til de tidligere afgifter en forhøjelse af afgiftssatserne og en

udvidelse af afgiftsgrundlaget. For træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende

midler, algemidler og rottemidler samt mikrobiologiske midler skete der dog

ikke nogen forhøjelse af afgiftssatserne.

Med loven indførtes en afgift baseret på detailværdien af

bekæmpelsesmidlerne på de områder, hvor afgiftsbelastningen forhøjes, mens

afgiften stadig er baseret på engrosværdien for de midler, hvor afgiften er

uændret. Opkrævningen af afgiften sker af praktiske årsager og af hensyn til

kontrol og administration i fremstillings- og importleddet.

For de forhøjede afgifters vedkommende har man valgt at basere sig på

detailværdien fremfor engrosværdien, da højere afgiftssatser giver en fare

for forvridninger af handlen f.eks. som følge af omkostningsforskelle mellem

forskellige grossister, hvis man baserede afgiften på engrosværdien.

En afgift af detailværdien kræver imidlertid, at detailværdien bindes

gennem faste detailpriser i et prismærkesystem eller lignende. Varen må ikke

sælges til en pris, der er højere end prismærkeprisen.

Det er valgt at differentiere afgiftssatserne, hvilket har flere årsager.

For det første er der væsentlige omkostningsforskelle pr. behandling med de

forskellige midler, hvorved en afgiftsdifferentiering vil tilnærme virkningen

af en afgift pr. behandling. Hermed vil afgiften skabe incitamenter til at nå

begge pesticidhandlingsplanens delmål: reduktion i mængde og reduktion i

antal behandlinger. For det andet er der forskel på i hvor høj grad de

forskellige typer af bekæmpelsesmidler spredes i naturen og hvor skadelige de

er for miljøet.

Træbeskyttelsesmidler og slimmidler er industrikemikalier, der først og

fremmest benyttes uden for jordbruget, og som ikke spredes i naturen som

andre bekæmpelsesmidler. Derfor blev den eksisterende afgiftssats videreført.

Den eksisterende afgiftssats blev ligeledes videreført for alge- og

rottemidler, som også er af en anden karakter end andre bekæmpelsesmidler.

Mikrobiologiske midler beholdt også den lave afgift af engrosværdien, da

midlerne anses for at være mindre miljøbelastende end kemiske

bekæmpelsesmidler.

Insektmidler er ved gældende lov pålagt en ureduceret afgift på 27 pct. af

detailprisen med afgift (ca. 37 pct. af detailprisen uden afgift), da

midlerne er billige i forhold til andre bekæmpelsesmidler. Midler mod utøj på

husdyr er ofte insektmidler og pålægges således den ureducerede afgift for at

undgå omgåelse af reglerne. Kombinerede insekt- og svampemidler pålægges

afgiften for den højest afgiftsbelagte anvendelse. Endelig pålægges

jorddesinfektionsmidler den høje afgift.

Vækstreguleringsmidler er relativt billige, men benyttes i stort omfang i

afgrænsede dele af jordbrugserhvervet, som således ville blive relativt hårdt

belastet ved den ureducerede afgift. Derfor pålægges midlerne ved gældende

lov kun en afgift på 13 pct. af detailprisen med afgift (ca. 15 pct. af

detailprisen uden afgift). Svampemidler er relativt dyre og belægges derfor

også med en afgift på 13 pct. Afskrækningsmidler er hovedsageligt myggeolier

og midler, der smøres på planter for at undgå bid fra gnavere og hjortevildt.

Ukrudtsmidler er også relativt dyre og den lavere afgift vil således give

mere ensartede omkostninger pr. behandling i forhold til insektmidler mv.

Afgiftssatserne fremgår af nedenstående tabel 1, hvor også de foreslåede

satser er vist.

3.2. Alternative afgiftsgrundlag

Grundlaget for en afgift på bekæmpelsesmidler kan i teorien bestå af en

række forskellige elementer eller kombinationer af elementer. Nogle af disse

elementer vil alene kunne bære en afgift af et større omfang. Andre vil ikke

ved nærmere overvejelse være hensigtsmæssige ud fra eksempelvis miljømæssige

eller administrative årsager.

Afgiftsgrundlaget for en afgift på bekæmpelsesmidler kunne alternativt til

værdiafgiften bestå af et eller flere af følgende elementer:

A. Belastningsindeks

B. Mængden af aktivt stof

C. Standarddosis (behandlingshyppigheden)

Den ideelle afgift på bekæmpelsesmidler rammer bekæmpelsesmidlernes

miljøbelastning direkte. Miljøbelastningen afhænger imidlertid af en lang

række forhold, som ikke direkte har noget med det enkelte

bekæmpelsesmiddel at gøre. Således vil miljøbelastningen afhænge af hvordan

der sprøjtes, klimaet, jordbunden osv. En sådan ideel afgift er med andre ord

ikke mulig, da der ville skulle være en ny sats for samme middel, hver gang

det blev benyttet.

A. Belastningsindeks

Den ideelle afgift kan tilnærmes ved at afgiftsbelægge bekæmpelsesmidlerne

efter et belastningsindeks. Her opgøres miljøbelastningen for de enkelte

bekæmpelsesmidler under en gennemsnitlig eller standardiseret anvendelse i

Danmark. Dette kræver imidlertid, at man er i stand til at vurdere et

bekæmpelsesmiddels samlede miljøbelastning på en lang række parametre som

f.eks. giftighed over for fisk eller fugle, nedbrydningstid, mobilitet etc.

Ved fremsættelsen af Forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler (L 186

af 7. marts 1995) blev det lovet, at regeringen vil tage spørgsmålet om en

afgift baseret på belastningsindeks op, når arbejdet med disse var kommet

længere. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lovforslag er

mulighederne igen undersøgt. Det hidtidige arbejde med at udvikle indeks for

bekæmpelsesmidlers belastning af miljøet har vist, at det næppe vil være

muligt at udarbejde et samlet indeks, bla. fordi det vil indebære, at en lang

række usammenlignelige størrelser i givet fald skulle sammenvejes, hvilket

der ikke er videnskabelig basis for at gøre.

I praksis vil det således næppe være muligt at opgøre et

bekæmpelsesmiddels samlede miljøbelastning i en gennemsnitlig anvendelse. En

sammenvejning af alle eller flere miljøparametre vil endvidere ikke være

mulig på et objektivt grundlag, da det er et politisk spørgsmål, hvordan

samfundet skal værdisætte eksempelvis risikoen for kræft hos mennesker i

forhold til risikoen for reproduktionsskader hos fugle og risikoen for

akutgiftighed for fisk.

Da det i sidste ende er et politisk spørgsmål, hvordan enkelte

miljøparametre skal værdisættes i forhold til hinanden, er det dog også

muligt at udvælge enkelte miljøparametre. Hvis det således er den politiske

holdning, at eksempelvis fundet af bekæmpelsesmidler i grundvandet og

drikkevandet er et meget væsentligt miljøproblem, kunne afgiften på

bekæmpelsesmidler differentieres efter stoffernes »farlighed« for

grundvandet. Alternativt kunne man vælge at lade en del af afgiften afhænge

af sundhedsrisikoen eller bekæmpelsesmidlernes giftighed for dyr osv.

Det generelle belastningsindeks kan således ikke konstrueres på en

meningsfuld måde, men det har været overvejet om man kunne udvælge et eller

flere vigtige delområder og differentiere afgiften på bekæmpelsesmidler efter

bekæmpelsesmidlernes skadevirkning på dette eller disse områder. Da der her

ville være tale om et partielt billede af miljøbelastningen ville det ikke

være hensigtsmæssigt at basere hele afgiften på bekæmpelsesmidler på en

enkelt eller nogle få parametre. En enkelt parameter kunne derimod være

grundlag for et tillæg til den generelle værdiafgift. Såfremt det var muligt

at udarbejde et generelt belastningsindeks kunne dette derimod godt tjene som

eneste grundlag for en afgift på bekæmpelsesmidler.

Arbejdet med udarbejdelse af delindeks for bekæmpelsesmidlers påvirkning

af enkelte områder som f.eks. landorganismer og mobilitet har dog vist, at

dette også indebærer en række faglige problemer, som endnu ikke har kunnet

løses.

Problemet med brugen af et delindeks er, at man risikerer at fremme midler

der medfører en lille miljøbelastning på netop det område man vælger at

differentiere afgiften efter, men som i øvrigt er meget skadeligt på andre

områder. Denne problemstilling er dog ikke anderledes for en værdiafgift,

hvor billige midler, der her favoriseres, ikke nødvendigvis er mindre

miljøbelastende end de dyrere midler. Man må dog gå ud fra, at

prisfastsættelsen i et vist omfang afspejler konkurrenceforholdene på

markedet indenfor hovedafgrøderne.

Godkendelsesprocedurer

I følge plantebeskyttelsesdirektivet, skal aktivstoffer optages på en

fælles EU-positivliste. Produkter vil efter optagelse på positivlisten

fortsat skulle godkendes i nationalt regi, men efter fælles retningslinier,

som grundlag for en risikovurdering. I de nationale risikovurderinger tages

der højde for landets miljø- og landbrugsmæssige forhold, dvs.

jordbundsforhold, hvornår og hvordan midlerne skal benyttes osv. De

eksisterende EU-retningslinier for risikovurdering af produkterne er pt. på

et meget overordnet niveau.

Alle bekæmpelsesmidler skal inden markedsføring eller anvendelse være

godkendt af Miljøstyrelsen efter reglerne i lov om kemiske stoffer og

produkter. På det miljømæssige område vurderes midlernes nedbrydningstid,

bioakkumulerbarhed og risiko for udvaskning til grundvandet ved normal

anvendelse. Endvidere sammenholdes de forventede koncentrationer af

bekæmpelsesmidler i miljøet med midlernes giftighed overfor en række land- og

vandorganismer.

Miljøstyrelsens godkendelser er baseret på oplysninger og forsøg foretaget

dels af producenterne selv dels på uafhængige laboratorier mv. på

foranledning af producenterne. Det er producenterne selv, der stiller

forsøgsresultater mv. til rådighed ved godkendelsen af bekæmpelsesmidlerne.

Det er imidlertid et spørgsmål, om det vil være muligt at basere en afgift

på indeks, idet udvælgelsen og vurderingen af de data, der danner grundlag

for indeks og dermed for afgiften altid vil rumme et vist element af skøn.

Der vil således altid være mulighed for at foretage andre forsøg, der giver

andre og måske lige så videnskabeligt rigtige resultater, som de der i givet

fald blev udvalgt af Miljøstyrelsen til at danne afgiftsgrundlaget. Med

entydige EU-retningslinier for godkendelsesproceduren ville

afgiftsgrundlaget/afgiften derimod ikke længere i samme udstrækning kunne

mistænkes for at være påvirkelig fra den danske administrations side.

I henhold til lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse

nr. 21 af 16. juni 1996 skal de enkelte bekæmpelsesmidler klassificeres i

henhold til stoffernes farlighed. Formålet med klassificeringen er at

identificere iboende toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber, der kan

give anledning til risici under normal håndtering og brug. Den

sundhedsmæssige klassificering omfatter dog også en klassificering af

produkterne. På baggrund af klassificeringen skal emballagen påføres

tilhørende risiko- og sikkerhedssætninger, der advarer brugeren mod de

sundheds- og miljømæssige farer ved bekæmpelsesmidlerne.

Klassificeringen sker på baggrund af stoffernes iboende egenskaber,

hvorfor eksponeringen af mennesker og miljø ikke indgår. Klassificeringen

omfatter en række humantoksikologiske egenskaber samt midlernes giftighed for

vandorganismer. Baggrunden for vurderingen af eksempelvis midlernes giftighed

for vandorganismer er størrelsen af de skadelige koncentrationer mv.

Den sundhedsmæssige klassificering af aktivstoffer og produkter udtrykker,

hvorvidt og i hvilken grad stofferne er akut giftige, lokalirriterende,

kræftfremkaldende, mutagene og/eller reproduktionstoksiske mv. Klassificering

kan udløses af en eller flere forskellige toksikologiske egenskaber.

Klassificeringen tilkendegives ved hjælp af faresymboler og farebetegnelse

samt tilhørende sikkerheds- og risikosætninger, S- og R-sætninger.

Den miljømæssige klassificering, som kun omfatter aktivstoffer, vedrører

giftighed overfor vandlevende organismer, samt risiko for uønskede

langtidsvirkninger i vandmiljøet.

Bekæmpelsesmidlerne bliver i forbindelse med miljøklassificeringen bla.

vurderet ud fra deres giftighed for vandorganismer; fisk, krebsdyr og alger.

På disse områder bestemmes en koncentration målt i mg/l, der er skadelig. Jo

lavere koncentration des mere virksom/skadelig er det enkelte

bekæmpelsesmiddel.

Stoffets fedtopløselighed angives ved en parameter Kow, der benyttes som

en grov indikator for, om stoffet er potentielt bioakkumulerende og for, om

der er behov for at udføre et egentligt bioakkumuleringsforsøg. Store værdier

- værdier større end 1.000 - angiver, at stoffet er potentielt

bioakkumulerende.

Miljømærkningen sker med R-sætninger, der angiver hvilke miljøfarer, der

er forbundet med brugen af det enkelte bekæmpelsesmiddel.

Det har ikke hidtil været muligt at rangordne bekæmpelsesmidler efter

deres belastning af grundvandet. Undersøgelser viser således, at der er en

betydelig spredning i data vedrørende bekæmpelsesmidlernes mobilitet i jord.

Der er dermed ikke nogen entydig rangordning.

Afgiften baseret på miljøbelastning

En mulighed er at pålægge bekæmpelsesmidler/aktivstoffer mærket med S-

og/eller R-sætninger et tillæg til afgiften på bekæmpelsesmidler. Denne

løsning vil være administrativt relativt enkel, da man kan udnytte et

veletableret klassificeringssystem.

Afgiftsdifferentiering efter klassificeringssystemet er dog ikke uden

problemer. Da der sker en løbende justering af klassificeringsgrundlaget er

ikke alle stoffer klassificeret efter samme grundlag. Manglende data

vedrørende nedbrydelighed i vand medfører, at stoffer miljøklassificeres

indtil det modsatte er bevist og nye data kan ændre klassificeringen. Endelig

er kun vandmiljøet omfattet af klassificeringen.

Hertil kommer, at en afgiftsdifferentiering efter klassificeringen er et

forholdsvis stumt instrument. Mulighederne for substitution fra stoffer

pålagt høj afgift til mere miljøvenlige stoffer pålagt lav afgift er således

begrænsede. Indenfor grupperne af stoffer med samme klassificering vil der

være stor variation mellem stoffernes faktiske miljøeffekt.

En afgiftsdifferentiering kunne også foretages efter de miljøparametre,

der ligger til grund for klassificeringen af bekæmpelsesmidlerne. Såfremt den

politiske vurdering er, at der bør lægges vægt på, at bekæmpelsesmidlernes

farlighed for fisk, krebsdyr og/eller alger reduceres, kan man vælge at

benytte de data for disse parametre, som benyttes ved klassificeringen af

bekæmpelsesmidlerne. Der kan således konstrueres belastningsindeks

indeholdende en eller flere af de nævnte parametre. Det er fundet, at især

indeks for fisk og alger giver god mening for de undersøgte insekticider.

En afgiftsdifferentiering efter bekæmpelsesmidlernes farlighed for miljøet

kan være i overensstemmelse med delmålsætningen om, at lede forbruget over på

midler, der er mindre farlige for sundheden og mindre skadelige for miljøet.

Det kan dog ikke afvises, at stoffer, der er relativt uskadelige for

eksempelvis fisk, er meget skadelige overfor andre dyregrupper e.lign. Det er

således ikke entydigt, at miljømålsætningen forfølges ved at benytte

delindeks. Der vil kunne komme kritik af, at andre miljøparametre er udeladt.

Med de nuværende procedurer for godkendelse og klassificering af

bekæmpelsesmidler kan en afgift på bekæmpelsesmidler imidlertid ikke baseres

på data for bekæmpelsesmidlernes farlighed for miljøet eller klassificeringen

af bekæmpelsesmidlerne. De data, der danner grundlaget for miljø- og

sundhedsklassificeringen, er som nævnt stillet til rådighed af producenterne.

I det omfang de data, der skal danne grundlag for afgiftsfastsættelsen

udvælges og vurderes i en administrativ procedure, er dette ikke i

overensstemmelse med de krav, der stilles til et afgiftsgrundlag.

Derfor skulle miljøbelastningen anføres i loven for hvert godkendt

produkt. Ved godkendelse af nye produkter og fremkomsten af nye og ændrede

data skulle loven ændres. Den der fremkommer med et nyt produkt vil endvidere

ikke på forhånd vide hvilken afgift produktet bliver pålagt. Pt. er der

godkendt godt 800 bekæmpelsesmidler til brug i Danmark.

Endelig vil et miljøindeks skulle baseres på en sammenvejning af værdierne

for de enkelte miljøparametre og standarddosis, da man ellers vil ramme de

højaktive midler utilsigtet hårdt. Benyttelsen af standarddosis i forbindelse

med en afgiftslovgivning er imidlertid problematisk, jf. nedenfor.

De nuværende problemer med at benytte miljøbelastningen som grundlag for

en afgift på bekæmpelsesmidler bør dog ikke afholde fra, at der arbejdes

videre med at overvinde de praktiske problemer. Kan der skabes et mere

entydigt afgiftsgrundlag, vil de rent afgiftstekniske muligheder for at

benytte dette i en afgift være gode.

B. Mængden af aktivt stof

Den ene del af målsætningen i pesticidhandlingsplanen om at reducere

forbruget af bekæmpelsesmidler er at reducere forbruget af bekæmpelsesmidler

målt i mængden af aktivt stof.

En afgift pr. kg aktivt stof vil umiddelbart være let at administrere. Der

er imidlertid ikke nogen entydig sammenhæng mellem mængden af det aktive

stof, der anvendes, og den miljøbelastning, der opstår. Her spiller også det

enkelte stofs giftighed ind. Det vil endda typisk være sådan, at højaktive

midler vil blive begunstiget på bekostning af mindre aktive midler, da der

skal benyttes mindre aktivt stof pr. behandlling ved brug af højaktive

stoffer. I praksis vil et sådan afgiftsgrundlag reelt undtage

herbicidsprøjtninger med de såkaldte minimidler for afgift. På samme måde vil

insekticidsprøjtninger med de såkaldte pyrethroider også i praksis blive

undtaget for afgift.

Da man ikke ved om de højaktive midler er mere eller mindre skadelige for

miljøet end de mindre aktive midler risikerer man således at skade miljøet

ved kun at differentiere efter mængden af aktivt stof. En afgift alene på

mængden af aktivt stof vil derfor kunne stride mod målsætningen om, at lede

forbruget over på midler, der er mindre farlige for sundheden og mindre

skadelige for miljøet. En sådan afgift kan derfor ikke anbefales.

En kombination af mængden af aktivt stof og det enkelte stofs giftighed

ville derimod miljømæssigt set give mening som afgiftsgrundlag. Igen vil der

dog blive tale om en politisk afvejning mellem giftighed for mennesker,

planter og dyr. Et samlet indeks for giftighed på alle parametre vil ikke

kunne konstrueres, men der vil skulle udvælges enkelte parametre. Problemerne

ved dette er beskrevet ovenfor.

Det vil derfor ligeledes ikke være muligt at basere en afgift på

bekæmpelsesmidler udelukkende på mængden af aktivt stof vægtet med et

giftighedsindeks.

C. Standarddosis (behandlingshyppighed)

Den anden del af målsætningen i pesticidhandlingsplanen om en reduktion i

forbruget er at reducere behandlingshyppigheden med bekæmpelsesmidler.

Behandlingshyppigheden er et statistisk mål baseret på antal standarddoser

delt med det samlede areal. Behandlingshyppigheden angiver det gennemsnitlige

antal gange årligt, det er muligt at behandle det samlede dyrkede

landbrugsareal i omdrift med den mængde bekæmpelsesmidler, der er solgt til

formålet anvendt i standarddoser.

Behandlingshyppigheden udtrykker det forhold, at nogle bekæmpelsesmidler

er biologisk aktive i meget små mængder, og som følge deraf kan anvendes i

væsentlig lavere doser end andre midler. Den miljømæssige påvirkning fra

bekæmpelsesmidler kan således forøges, selvom det mængdemæssige forbrug

reduceres.

Behandlingshyppigheden er imidlertid ikke et mål, der direkte kan

afgiftsbelægges. Derimod kunne man evt. benytte standarddosis, der netop er

basis for beregningen af behandlingshyppigheden. Mulighederne for dette

beskrives i det følgende.

For hvert produkt er der oplysninger om dosis ved behandlingen. Denne

dosis er som udgangspunkt fastsat af producenten og er producentens vurdering

af, hvor meget der skal til, før midlet får den lovede effekt. Dosis varierer

mellem forskellige afgrøder og angrebets styrke. I praksis vil der blive

sprøjtet på gunstige tidspunkter, og der kan derfor ofte benyttes væsentligt

mindre end den anbefalede dosis. Hvis sprøjtebetingelserne er optimale vil

det i mange situationer være muligt at opnå den samme bekæmpelseseffekt helt

ned til 1/3 standarddosis. Een standarddosis kan endvidere splittes op i

flere sprøjtninger, men der ville kun blive betalt afgift een gang.

Den enhed en standarddosis angives i er imidlertid ikke entydig. Det

normale er en angivelse af mængden i kg/ha eller l/ha, men standarddosis kan

også angives pr. træ etc. i forbindelse med f.eks. frugtavl.

En afgift pr. standarddosis vil reducere sprøjteintensiteten efter det

statistiske mål behandlingshyppigheden. De midler, der vil blive anvendt, vil

dog tendere mod at være mere persistente og bredtvirkende, hvorved en større

del af floraen eller faunaen vil blive påvirket. Dette betyder, at en afgift

direkte på standarddosis kan være miljømæssigt betænkelig.

Det er endvidere tvivlsomt, om standarddosis kan benyttes som

afgiftsgrundlag. For det første kan en standarddosis ikke fastlægges

entydigt. Afgiftsgrundlagets størrelse bliver derfor afhængigt af

administrative afgørelser, hvilket ikke er i overensstemmelse med de krav,

der stilles til et afgiftsgrundlag. Derfor skulle standarddosis anføres i

loven for hvert af de godt 800 godkendte produkter. Ved godkendelse af nye

produkter skulle loven ændres.

For det andet vil der være en tendens til, at producenterne vil

overvurdere, hvor meget aktivt stof, der skal anvendes pr. ha. Derved kan man

reelt reducere afgiftsbetalingen, såfremt produkterne i praksis kan benyttes

i mindre dosis. En kontrol af dette vil være vanskelig set fra myndighedernes

side.

Hertil kommer, at der for nogle midler, der bruges i væksthuse, frugtavl

m.v. reelt ikke er fastsat standarddoser.

En afgift vil således kun vanskeligt kunne baseres på standarddosis. For

det første kan de praktiske problemer ikke løses. For hvert enkelt af de godt

800 godkendte bekæmpelsesmidler skal der træffes et valg om

afgiftsgrundlaget. Dette valg vil påvirke størrelsen af afgiften for det

enkelte produkt og igen have fordelingsmæssige konsekvenser for de

forskellige bedriftstyper og leverandører af bekæmpelsesmidler. For det andet

vil en sådan afgift kunne være direkte betænkelig ud fra et miljøhensyn, da

den tilskynder til brug af stærkere, mere bredt virkende og længerevarende

midler.

4. Den foreslåede afgiftsforhøjelse

Da der endnu ikke er udviklet indikatorer, der med tilstrækkelig sikkerhed

kan rangordne bekæmpelsesmidlernes miljø- og sundhedsmæssige belastning, og

da behandlingshyppigheden ikke på nuværende tidspunkt vurderes at kunne

opfylde de krav, der må stilles til et afgiftsgrundlag, foreslås det i

nærværende forslag, at afgiften af bekæmpelsesmidler forhøjes og fortsat

baseres fuldt ud på værdien af bekæmpelsesmidlerne. Regeringen er dog optaget

af, at afgiftsgrundlaget for pesticidafgiften skal være så

miljøbelastningsorienteret som muligt. Mulighederne for en omlægning af

afgiftsgrundlaget vil derfor fortsat løbende blive vurderet, som det fremgår

af aftalen om en forhøjelse af afgiften af bekæmpelsesmidler i forbindelse

med forliget om finansloven for 1998.

En værdiafgift indeholder relativt få afgiftstekniske spørgsmål. En afgift

af detailværedien giver et mindre manipulerbart afgiftsgrundlag, men er mere

belastende at administrere end en engrosafgift. Ved høje afgifter bør man

benytte en afgift af detailværdien, da afgiften bliver mere robust, og de

højere administrative omkostninger står mål med den større adfærdsvirkning.

Værdiafgiften vil alt andet lige reducere forbruget af bekæmpelsesmidler,

hvilket umiddelbart giver en miljømæssig fordel. En værdiafgift kan

imidlertid også have en modsatrettet (negativ) effekt på miljøet. Det kan

således ikke afvises, at en værdiafgift kan komme til at favorisere midler

der generelt set er mere miljøbelastende på bekostning af mindre belastende

midler. Det er ligeledes muligt, at man favoriserer midler der er gode på

nogle områder, men dårlige på andre områder. Ved en værdiafgift kan der

således indirekte ske en tilfældig prioritering af de miljøparametre, der

påvirkes ved afgiften. Dette problem er dog ikke anderledes end ved de andre

mulige grundlag for en afgift.

Det er endvidere blevet fremført, at værdiafgiften tenderer mod at

favorisere gamle midler på bekostning af nyere midler. Såfremt der sker en

vis produktudvikling også med hensyn til miljøbelastningen af de enkelte

bekæmpelsesmidler, vil det miljømæssigt set være uheldigt, at evt.

meromkostninger ved brug af nye midler forstærkes af en værdiafgift.

De nye midler er dog ikke i almindelighed anderledes end de gamle midler i

miljøvirkningen efter, at de værste gamle midler er blevet forbudt.

De ulemper, der er knyttet til en forhøjelse af værdiafgiften er de samme

ulemper, der er knyttet til en forhøjelse af afgiften på bekæmpelsesmidler

baseret på de andre af de beskrevne afgiftsgrundlag. Derimod har

værdiafgiften en række fordele, som de øvrige alternativer ikke har.

Værdiafgiften fungerer i den gældende lov. Beregningen af afgiften er til

forskel for de øvrige alternativer entydig og objektiv og er uden for kontrol

og påvirkning af administrative myndigheder og producenter. Endelig kræver

værdiafgiften ikke en særskilt behandling af alle godt 800 bekæmpelsesmidler

samt nye midler der opnår godkendelse.

I nedenstående tabel 1 er vist de foreslåede og gældende afgiftssatser.

Tabel 1. Afgiftssatser for bekæmpelsesmidler - gældende og

foreslåede.

---------------------------------------------------------------------

Bekæmpelsesmiddel pct. af detailpris pct. af detailpris

med afgift uden afgift

Gældende Forslag Gældende Forslag

---------------------------------------------------------------------

Insektmidler mv .:

- Insektmidler 27 35 36,98 53,85

- Kombinerede insekt-

og svampemidler 27 35 36,98 53,85

- Midler mod utøj

på husdyr 27 35 36,98 53,85

- Jorddesinfektions-

midler 27 35 36,98 53,85

---------------------------------------------------------------------

Ukrudtsmidler mv. :

- Svampemidler 13 25 14,94 33,33

- Afskrækningsmidler 13 25 14,94 33,33

- Ukrudtsmidler 13 25 14,94 33,33

- Vækstregulerings-

midler 13 25 14,94 33,33

---------------------------------------------------------------------

Pct. af engrosværdien med afgift

Gældende Forslag

---------------------------------------------------------------------

Træbeskyttelsesmidler mv .:

- Træbeskyttelsesmidler 3 3

- Slimmidler 3 3

- Algemidler 3 3

- Rottemidler 3 3

- Mikrobiologiske midler 3 3

---------------------------------------------------------------------

Provenumæssige konsekvenser

Forbruget af bekæmpelsesmidler i 1997 gav et afgiftsprovenu på ca. 235

mill. kr., heraf ca. 65 mill. kr. vedrørende insektmidler mv. og ca. 170

mill. kr. vedrørende ukrudtsmidler mv. Det skønnes, at et normalt år vil

medføre et provenu på ca. 230 mill. kr.

Forbruget af midlerne kan imidlertid forventes at falde fremover allerede

fordi, der er udsigt til faldende priser på korn mv. på i størrelsesordenen

25-35 pct. Et sådant fald i prisen på korn vil i sig selv reducere forbruget

af bekæmpelsesmidler med måske 10 pct., således at provenuet efter faldet i

landbrugspriserne fra 1999 og frem vil falde til ca. 200 mill. kr., hvoraf

ca. 60 mill. kr. vedrørende insektmidler mv. og ca. 140 mill. kr. vedrørende

ukrudtsmidler mv. Dette svarer til en behandlingshyppighed på ca. 2, og til

ca. 3.500 ton udtrykt i kg aktivt stof, heraf godt 3.000 ton i landbruget.

Det må dog understreges, at der er tale om usikre forudsigelser.

Tabel 2. Provenu ved uændrede satser i 1997, 1998 og 1999,

finansåret.

---------------------------------------------------------------------

Insektmidler mv. Ukrudtsmidler mv. I alt

---------------------------------------------------------------------

-------- mill. kr. --------

1997 65 170 235

1998 70 160 230

1999 og frem 60 140 200

---------------------------------------------------------------------

Yderligere afgiftsændringer kan antages at give en forbrugsreduktion

svarende til en elasticitet på mellem -0,5 og -1.

En gennemsnitlig forhøjelse af de nuværende værdisatser med 100 pct.,

således at satsen for insektmidler m.v. forhøjes forholdsvis mindre, giver

provenu- og mængdemæssige effekter som angivet i tabel 3.

Ved uændret forbrug ville provenuet skønsmæssigt stige fra 200 mill. kr.

til 400 mill. kr. fra 1999.

Afgiften vil dog få mængderne - dvs. forbruget af bekæmpelsesmidler - til

at falde. Ved en elasticitet på -0,75 vil provenuet alene stige til 355 mill.

kr. på helårsbasis.

Der er som nævnt tale om usikkerhed i forbindelse med skønnet over

provenuet af afgiften af bekæmpelsesmidler. Denne usikkerhed beror ikke kun

på usikkerheden om fremtidige landbrugspriser og de mængdemæssige

adfærdsvirkninger, men også på en øget tilskyndelse til omgåelse af afgiften

som følge af de relativt høje afgiftssatser. Således vil de høje

afgiftssatser kombineret med lave effektive marginalskattesatser øge

tilskyndelsen til omgåelse af afgiften. Tilskyndelsen til en omgåelse af

afgiften reduceres dog af, at dette kan medføre en overtrædelse af

afgiftslovgivningen.

For finansåret 1998 vil provenugevinsten som følge af forhøjelsen af

afgiften på bekæmpelsesmidler afhænge af, hvornår forhøjelsen kan træde i

kraft. Dette afhænger af tidspunktet for godkendelsen fra EU-Kommissionen.

Såfremt afgiftsforhøjelsen kan træde i kraft 1. juli 1998 bliver

finansårseffekten skønsmæssigt ca. 50 mill. kr.

Da hovedparten af salget af bekæmpelsesmidler ligger i forårsmånederne,

vil provenugevinsten stige mere end proportionalt, såfremt

afgiftsforhøjelserne kan træde i kraft før 1. juli 1998. Såfremt

afgiftsforhøjelserne havde kunne træde i kraft den 1. april 1998, ville

provenugevinsten for finansåret 1998 være blevet ca. 130 mill. kr.

Ikrafttrædelse før 1. juli vil dog næppe være muligt.

Tabel 3. Provenu på helårsbasis før og efter mængdereaktion som følge

af afgiftsforhøjelse

--------------------------------------------------------------------

Nuværende Forhøjelse

afgift svarende til 100 pct.

---------------------------------------------------------------------

Sats for insektmidler mv., pct. 36,98 53,85

Sats for ukrudtsmidler mv., pct. 14,95 33,33

Andet, pct. 3 3

Provenu uændret mængde, mill. kr. 200 400

- heraf insektmidler mv., mill. kr. 60 85

- heraf ukrudtsmidler mv., mill. kr. 140 315

Provenu ændret mængde, mill. kr. 200 355

- heraf insektmidler mv., mill. kr. 60 80

- heraf ukrudtsmidler mv., mill. kr. 140 275

---------------------------------------------------------------------

Provenugevinst efter

mængdetilpasning, mill. kr. 155

---------------------------------------------------------------------

Indeks for forbrug af insektmidler mv. 100 91

Indeks for forbrug ukrudtsmidler mv. 100 88

---------------------------------------------------------------------

Det samlede provenu for finansåret 1998 kan således skønnes til ca. 280

mill. kr. ved ikrafttrædelse 1. juli 1998. Heraf vil ca. 180 mill. kr. blive

tilbageført automatisk som følge af nedsættelsen af den amtskommunale

grundskyld med 4,3 promille for landbrugsejendomme mv. De gamle afgifter

vedrørende bekæmpelsesmidler gav tilsammen et provenu på 50 mill. kr., der på

forhånd er disponeret over. Det kan således skønnes, at der i 1998 vil være

et restprovenu på ca. 50 mill. kr.

For 1999 og de følgende år kan den umiddelbare provenugevinst skønnes til

i størrelsesordenen 155 mill. kr. Af det samlede provenu på i

størrelsesordenen 355 mill. kr. vil der forlods være disponeret over

skønsmæssigt 200 mill. kr. som følge af nedsættelsen af den amtskommunale

grundskyld med 4,3 promille for landbrugsejendomme mv. og 50 mill. kr. fra de

gamle afgifter på bekæmpelsesmidler. Restprovenuet som følge af den

foreslåede forhøjelse af afgiften af bekæmpelsesmidler kan dermed skønnes at

udgøre i størrelsesordenen 100 mill. kr.

I lighed med den hidtidige praksis bogføres restprovenuet på

Skatteministeriets § 38 konto 38.81.04.20. »Overførsel til

Fødevareministeriet, restprovenu pesticidafgift«. Restprovenuet, som i

1998 ligger ud over et samlet afgiftsprovenu på 230 mill. kr., overføres til

Fødevareministeriet § 24 konto 24.21.02.45 med henblik på udmøntning til

særlig indsats til begrænsning af forureningen med kvælstof og

bekæmpelsesmidler samt andre forurenende aktiviteter i landbruget.

I finanslov for 1998 er der afsat 70 mill. kr. til en yderligere indsats

til begrænsning af pesticidanvendelsen. I hvert af årene 1999, 2000, 2001 vil

der blive afsat 50 mill. kr. og i hvert af årene 2002 og 2003 25 mill. kr.

Midlerne er forlods fordelt på enkelte initiativer i henhold til den såkaldte

pesticidaftale, indgået i forbindelse med finansloven for 1998, om en styrket

indsats for fremme og opretholdelse af økologisk omlægning og for

vandmiljøet.

Restprovenuet, der fremkommer efter fradrag for 50 mill. kr. fra de gamle

afgifter på bekæmpelsesmidler samt 4,3 promille af ejendomsværdierne for

landejendomme mv., overføres til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri. Såfremt restprovenuet skønnes at overstige de forlods udmøntede

midler, vil dette provenu blive udmøntet i forbindelse med fremtidige

forhandlinger om finanslov.

Miljømæssige konsekvenser

Målsætningen i pesticidhandlingsplanen fra 1986 er, at det samlede forbrug

af bekæmpelsesmidler skal nedbringes med mindst 25 pct. inden 1. januar 1990

og yderligere 25 pct. inden 1. januar 1997 målt i forhold til det

gennemsnitlige forbrug i perioden 1981-1985. Forbruget af bekæmpelsesmidler

måles ved hhv. mængden af aktivt stof og behandlingshyppigheden.

I nedenstående tabel 4 og 5 er udvikling i forbruget samt målsætningerne

illustreret for bekæmpelsesmidler til landbrugsformål. Bemærk at tallene for

1995 og 1996 er usikre.

Forbruget af bekæmpelsesmidler målt ved salget er generelt faldende over

perioden 1990-1996, dog med 1995 som en undtagelse. Trods det faldende

forbrug er målsætningen om en halvering af forbruget i 1997 ikke nået. Især

behandlingshyppigheden overskrider målsætningen betydeligt.

Tabel 4. Behandlingshyppigheden opdelt på bekæmpelsesmidler,

1990-1996.

---------------------------------------------------------------------

Middel 81-85 Mål 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Mål 97

---------------------------------------------------------------------

Ukrudts-

midler 1,27 0,95 1,34 1,28 1,28 1,24 1,28 1,72 1,28 0,64

Vækstreg. 0,14 0,11 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,15 0,04 0,07

Svampe-

midler 0,81 0,61 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,58 0,38 0,40

Insekt-

midler 0,45 0,34 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 1,04 0,21 0,23

---------------------------------------------------------------------

Total 2,67 2,00 3,56 2,93 2,73 2,57 2,51 3,49 1,92 1,34

---------------------------------------------------------------------

Tabel 5. Salg af aktivt stof (tons) opdelt på bekæmpelsesmidler,

1990-1996.

---------------------------------------------------------------------

Middel 81-85 Mål 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Mål 97

---------------------------------------------------------------------

Ukrudts-

midler 4.636 3.477 3.128 2.867 2.824 2.632 2.685 3.281 2.915 2.318

Vækstreg. 238 179 867 189 281 331 247 310 87 119

Svampe-

midler 1.779 1.334 1.396 1.426 1.333 1.033 892 1.055 631 890

Insekt-

midler 319 239 259 146 128 107 95 163 36 160

---------------------------------------------------------------------

Total 6.972 5.229 5.650 4.628 4.566 4.103 3.919 4.809 3.669 3.487

---------------------------------------------------------------------

Konsekvenser af forslaget

Udviklingen i mængderne som følge af den foreslåede afgiftsforhøjelse er

skønnet i ovenstående tabel 3. Under forudsætning om en priselasticitet på

-0,75 vil forbruget af bekæmpelsesmidler blive reduceret med 8-10 pct. i

forhold til forbruget i 1999 uden afgiftsforhøjelser.

Det skønnes desuden, at forbruget vil falde med måske henved ca.10 pct.

fra 1998 til 1999, alene fordi priserne på korn skønnes at falde med 25-35

pct. Den samlede reduktion af forbruget af pesticider kan således med

forsigtighed skønnes at blive henved ca.18 - 20 pct. i forhold til det

gældende normalforbrug. Heraf tegner afgiftsforhøjelsen sig således for knap

halvdelen af den samlede reduktion. Det kan med usikkerhed skønnes, at

behandlingshyppigheden vil blive knap 2, og at mængden af aktivt stof vil

blive reduceret til knap 3.500 tons.

Det reducerede forbrug af bekæmpelsesmidler vil på kortere eller længere

sigt reducere fundene af bekæmpelsesmiddelrester i afgrøder, vandløb, søer,

grundvand, jord og regnvand. Dermed mindskes risikoen for sundheds- og

miljømæssige skader.

Konsekvenser af gældende lovgivning

Det er endnu vanskeligt at sige, hvordan den gældende afgift på

bekæmpelsesmidler har virket på forbruget af bekæmpelsesmidler. På grundlag

af tallene for provenuet af afgiften er det dog muligt at give et skøn over

effekterne. Det skal imidlertid bemærkes, at der er forskel på udviklingen i

værdien af bekæmpelsesmidlerne, som måles ved afgiftsprovenuet, og mængden af

bekæmpelsesmidlerne, som er af miljømæssig interesse. En af grundene til, at

det er vanskeligt at skønne over udviklingen i forbruget er, at det første år

med afgiften var præget af hamstring af bekæmpelsesmidler før afgiften trådte

i kraft. Dette har givet en unormal fordeling af salget i 1995 og 1996,

hvorfor der endnu ikke findes et helt normalår med afgift, som

sammenligningsgrundlag ved en vurdering af afgiftens effekter.

Undersøges udviklingen i provenuet nærmere, er det sandsynlige resultat

dog, at forbruget er faldet fra 1996 til 1997. Faldet i forhold til 1996 er

på måske 10 pct. Om dette fald er forårsaget af afgiften eller andre forhold

kan imidlertid ikke afgøres med sikkerhed.

Betragtes statistikken for forbruget af bekæmpelsesmidler er gennemsnittet

af 1995/96 højere end 1994 på såvel aktivt stof som behandlingshyppighed i

landbruget. Det er meget vanskeligt entydigt at kunne omsætte statistikkens

oplysninger om salget i 1995 og 1996 til oplysninger om forbruget. Meget

kunne dog tyde på, at forbruget af insektmidler mv. var noget mindre i 1996

end i 1995, mens forbruget af ukrudtsmidler mv. godt kan have vist sig at

være større. Faldet i salget fra 1995 til 1996 afspejler sandsynligvis i en

vis udstrækning et samlet fald i forbruget på ca. 10 pct., men som nævnt er

usikkerheden betydelig.

Man kan derfor ikke ud af statistikken entydigt afgøre om afgiften har

haft den ønskede virkning på forbruget i mængde. Man kan dog heller ikke

udfra statistikken afvise at afgiften har haft den skønnede miljøeffekt i

1996. Hvis man tager udviklingen i 1997 med, kunne meget tyde på, at effekten

har været større end oprindeligt skønnet, men dette kan ikke afgøres med

sikkerhed.

Konklusionen er, at afgiften sandsynligvis har haft en virkning på

forbruget i mængder. På grund af usikkerheden kan man næppe afgøre, om

elasticiteten har været i den lave ende af det spænd, der oprindelig blev

angivet i bemærkningerne på mellem -0,5 og -1, eller om den har været i den

høje ende. Erfaringen med afgiften på bekæmpelsesmidler viser, at afgiften

har en effekt, og at en forhøjelse af afgiften vil bringe forbruget af

bekæmpelsesmidler nærmere miljømålsætningen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Økonomiske konsekvenser

Den generelle virkning af en forhøjelse af afgiften på bekæmpelsesmidler

er, at producenter, importører og forhandlere af bekæmpelsesmidler overvælter

en større del af afgiftsforhøjelsen på køberne af bekæmpelsesmidler. Dermed

stiger prisen på bekæmpelsesmidler og efterspørgslen falder i den

udstrækning, en del af sprøjtningen ikke længere kan skabe et merudbytte, der

overstiger de forøgede udgifter til sprøjtningen.

Forhøjelsen af afgiften på bekæmpelsesmidler bæres dog ikke kun af

jordbruget og udbyderne af bekæmpelsesmidler. Bekæmpelsesmidler anvendes også

i husholdningerne og andre erhverv.

Antages det, at afgiftsforhøjelsen fuldt ud overvæltes på forbrugerne kan

det skønnes, at andelen af det samlede merprovenu på 155 mill. kr. på

helårsbasis fra 1999 og frem der belaster jordbruget udgør ca. 90 pct.

svarende til knap 140 mill. kr. Husholdningerne belastes tilsvarende med godt

7,5 mill. kr. og øvrige erhverv med knap 7,5 mill. kr. I praksis vil en del

af afgiften dog blive båret af udbyderne af bekæmpelsesmidler.

Endelig tilbageføres en del af afgiftsprovenuet automatisk gennem den

gældende tilbageførselsordning, hvor den amtskommunale grundskyld er

reduceret med 4,3 promille for landbrugsejendomme mv. Nettobelastningen af

erhvervene (og husholdningerne) efter afgiftsforhøjelsen er således kun ca.

100 mill. kr. fra 1999 og frem. Dette beløb udmøntes som beskrevet under

provenubemærkningerne.

En del af afgiftsprovenuet føres således ikke tilbage til landbruget

generelt, men benyttes mere specifikt til en styrkelse af de økologiske

producenters økonomiske forhold. Traditionelle producenter vil dermed få en

merbelastning svarende hertil.

Usikkerheden om afgiftsforhøjelsens endelige ikrafttrædelsestidpunkt

spiller også ind på de erhvervsmæssige konsekvenser for 1998. I 1998 skønnes

tilbageførslen af afgiftsprovenuet at svare til det samlede provenu af

afgiften af bekæmpelsesmidler ved uændrede satser. Såfremt afgiftsforhøjelsen

træder i kraft 1. juli 1998 vil den umiddelbare belastning af erhvervslivet

blive ca. 50 mill. kr. før tilbageføring, svarende til provenugevinsten.

Administrative konsekvenser

Med forslaget fastholdes systemet med at afgiftsberigtigede

bekæmpelsesmidler omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af

bekæmpelsesmidler skal forsynes med et prismærke, der angiver afgiftskategori

samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen)

inklusive afgift og moms. Grunden til, at afgiften baseres på detailværdien,

er, at man derved bl.a. undgår, at afgiften omgås ved handel mellem forbundne

virksomheder.

Det er blevet anført, at anvendelsen af prismærker medfører unødig

administration for de registrerede virksomheder, som det påhviler at påsætte

de nævnte prismærker. Prismærket har imidlertid til formål at inddrage

forbrugeren i kontrollen med, at varen ikke sælges til en højere pris end

den, hvortil varen er beskattet. Desuden indebærer prismærket, at det er nemt

for de statslige told- og skattemyndigheder at kontrollere, at varerne

afgiftsberigtiges korrekt. Efter Skatteministeriets vurdering forekommer der

på nuværende tidspunkt ikke alternativer til prismærkerne, som opfylder

hensynet til kontrol på en tilfredsstillende måde, hvorfor prismærkesystemet

fastholdes.

Forslaget vil indebære en mindre administrativ byrde for virksomheder, der

fremstiller og importerer bekæmpelsesmidler, der er omfattet af

afgiftsforhøjelsen, i forbindelse med opgørelsen af af lagerbeholdningen ved

lovens ikrafttræden. Andre virksomheder (forhandlere og jordbrugere mv.) vil

ligeledes skulle opgøre lagerbeholdningen af varer omfattet af

afgiftsforhøjelsen. Fremstillingsvirksomheder og importører vil herudover

evt. blive pålagt en ekstra administrativ byrde ved en ommærkning af en

lagerbeholdning af afgiftspligtige varer som er prismærket før lovens

ikraftræden og som ikke er solgt 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

Forholdet til EU-retten

I forbindelse med indførelsen af den gældende pesticidafgift blev såvel

afgiften som tilbageførselsordningen notificeret for Europa-Kommissionen

efter statsstøttereglerne og godkendt af denne. Som følge heraf skal såvel en

ændring af afgiftsniveauet som en ændring af tilbageførselsordningen

notificeres for Kommissionen. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når

Kommissionens godkendelse af den foreslåede afgiftsforhøjelse mv. foreligger.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes for ToldSkat at medføre engangsudgifter i 1998 på 1

mill. kr., der hovedsageligt vedrører information, samt 2 årsværk til kontrol

af beholdninger. Heruover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige

administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at afgiften for insektmidler mv. forhøjes fra 27 pct. til 35

pct. af den afgiftspligtige værdi, og at afgiften for ukrudtsmidler mv.

forhøjes fra 13 pct. til 25 pct. af den afgiftspligtige værdi.

Til nr. 2

Det foreslås, at afgiften af varer, der erhverves i udlandet af

virksomheder m.v., der ikke er registreret efter lov om afgift af

bekæmpelsesmidler forhøjes tilsvarende. For varer omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 1 og 2, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler foreslås afgiften forhøjet

fra 27/73 af den afgiftspligtige værdi til 35/65 af værdien. For varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-6, i loven foreslås afgiften forhøjet fra

13/87 af værdien til 25/75.

Til § 2

Med lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige

punktafgiftslove blev detailsalgspakningloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 623

af 30. juni 1994, ændret således, at der fra den 1. april 1998 skal svares

afgift af alle flasker og dunke. På grund af prismærkesystemet i lov om

afgift af bekæmpelsesmidler vil det ikke være muligt for f.eks.

detailhandlere at forhøje prisen på flasker og dunke med indhold af

bekæmpelsesmidler. Det foreslås som følge deraf, at der ydes godtgørelse af

afgift af flasker og dunke i virksomhedernes lagerbeholdning.

Til § 3

Ændringen af lov om afgift af bekæmpelsesmidler skal notificeres for

Europa-Kommissionen. Da Kommissionens godkendelse således skal foreligge, før

loven kan træde i kraft, foreslås det, at skatteministeren fastsætter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt.

Bestemmelsen i § 2 er imidlertid ikke notifikationspligtig og det

foreslås, at den træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende.

Til § 4

Ifølge § 6 i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler

skal registrerede virksomheder påsætte varer, der afgiftsberigtiges på

grundlag af detailsalgsprisen, et prismærke, der skal angive varens højeste

detailsalgspris (prismærkepris) incl. afgift og moms. Varen må ikke sælges

til højere pris end prismærkeprisen.

For at undgå, at varelagre hos detailhandlere mv. med gamle prismærker

skal ommærkes, foreslås det, at bekæmpelsesmidler, hvoraf der er betalt

afgiftsforhøjelse, og som er prismærket før lovens ikrafttræden, kan sælges

til priser svarende til prismærkeværdien forøget med afgiftsforhøjelsen incl.

moms.

Det foreslås endvidere, at de registrede virksomheder efter lovens

ikrafttræden ikke længere må påsætte de gamle prismærker, og at de i 3

måneder fra lovens ikrafttræden må udlevere bekæmpelsesmidler med gamle

prismærker. Dette indebærer, at hvis loven eksempelvis træder ikraft den 1.

maj, vil forslaget medføre, at det er tilladt de registrerede virksomheder at

udlevere varer med gamle prismærker til udgangen af juli måned, og følgelig

at det ikke er tilladt at udlevere varer med gamle prismærker fra og med den

1. august. Samtidig indebærer forslaget, at et eventuelt varelager med gamle

prismærker efter udløbet af de 3 måneder skal påsættes nye prismærker.

For at undgå konkurrenceforvridning som følge af hamstring foreslås det,

at virksomheder (forhandlere m.v.), der ved lovens ikrafttræden med henblik

på videresalg har en lagerbeholdning af varer omfattet af den foreslåede

afgiftsforhøjelse, hvis samlede prismærkeværdi udgør 2000 kr. eller derover,

senest 15 dage efter lovens ikrafttræden skal indsende en opgørelse over

lagerbeholdningen til ToldSkat. De skal desuden senest 15 dage herefter

indbetale forskellen mellem den afgift, der allerede er betalt af varerne, og

den forhøjede afgift. Denne forskel udgør for insektmidler mv., nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, 9,84 pct. af

prismærkeværdien og for ukrudtsmidler mv., nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3-6, i

den nævnte lov, 12,8 pct. af prismærkeværdien.

Tilsvarende foreslås for andre virksomheder (jordbrugere m.v.). Disse

virksomheder skal dog alene betale afgiftsforhøjelsen for lagerbeholdningen

af varer, som er købt efter fremsættelsesdatoen, og som endnu ikke er

forbrugt på ikrafttrædelsesdatoen.

Skriftlig fremsættelse (1. april 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler og

lov om ændring af forskellige punktafgiftslove (Afgiftsforhøjelse m.v.).

(Lovforslag L 44).

Efter lovforslaget forhøjes afgiften af bekæmpelsesmidler svarende til en

fordobling af den nuværende afgift. For midler til bekæmpelse af insekter

m.v. foreslås afgiften forhøjet fra 27 til 35 pct. af detailprisen incl.

afgift (ca. 54 pct. af detailprisen før afgift), mens der for midler til

regulering af plantevækst og bekæmpelse af plantesygdomme m.v. foreslås en

forhøjelse af afgiften fra 13 til 25 pct. af detailværdien incl. afgift (ca.

33 pct. af detailprisen før afgift).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens ønske om at iværksætte

foranstaltninger til gavn for miljøet.

Den foreslåede forhøjelse af afgiften af bekæmpelsesmidler skønnes at

kunne reducere forbruget af disse midler med en størrelsesorden på 8-10 pct.

isoleret set.

Det er regeringens målsætning, at afgiften sammen med administrative

reguleringer mv., herunder støtte til mere økologisk jordbrug, skal reducere

forbruget af bekæmpelsesmidler med 50 pct. sammenholdt med niveauet for

1981-85.

Regeringen skønner, at afgiftsforhøjelsen efter mængdetilpasning vil give

statsskassen et merprovenu fra afgiften af bekæmpelsesmidler på ca. 150 mill.

kr. i 1999. Dette merprovenu anvendes til at finansiere øgede udgifter til

styrkelse af indsatsen for at reducere pestcidforbruget, øge omlægningen til

økologisk jordbrug og øge forsknings- og overvågningsindsatsen på

miljøområdet. For 1998 er afsat i alt 70 mill. kr. til sådanne initiativer.

Forslaget indeholder også en ændring af overgangsordningen for den

udvidelse af afgiften af flasker og dunke, der trådte i kraft her pr. 1.

april 1998. Med den foreslåede ændring godtgøres flaske/dunkeafgift for

flasker og dunke, der er omfattet af bekæmpelsesmiddelafgiften. Det skyldes,

at emballageafgiften af flasker og dunke, der er omfattet af

bekæmpelsesmiddelafgiften på grund af prismærkesystemet for bekæmpelsesmidler

ikke kan lægges på prisen, når det gælder de flasker og dunke, der allerede

er ude i detailhandlen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger,

skal jeg anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »27 pct.« til: »35

pct.«, og »13 pct.«, ændres til: »25 pct.«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte midler

27 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte

midler 13 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere

kategorier, betales den højeste afgiftssats.

2. I § 26 ændres »27/73« til: »35/65«,

og »13/87«, ændres til: »25/75«.

§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i

udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer

27/73, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 13/87 og for de i § 7,

stk. 1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om

toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told.

For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i

merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser.

§ 2

I lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige

punktafgiftslove foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 8 , indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Afgiften af flasker og dunke, der i henhold til § 6 i lov nr. 416 af

14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er påsat et af de statslige

told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, tilbagebetales efter

ansøgning til de nævnte virksomheder. Ansøgning om tilbagebetaling sendes

senest den 15. maj 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder vedlagt

en opgørelse over de i 3. pkt. nævnte prismærkede varer.«

§ 9. - - -

Stk. 2-7. - - -

Stk. 8. Andre virksomheder end de i stk. 7 nævnte, der den 1.

april 1998 har en lagerbeholdning på 5.000 stk. eller derover af varer, der

bliver afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, i lov om afgift af visse

detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. som affattet

ved denne lovs § 7, nr. 1, skal senest den 15. april 1998 til de statslige

told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede

lagerbeholdning pr. 1. april 1998. Virksomhederne skal senest den 30. april

1998 indbetale afgift af den nævnte lagerbeholdning til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 9-14. - - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter