1997 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BEKÆMPELSESMIDLER OG LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTSLOVE (AFGIFTSFORHØJELSE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »27 pct.« til: »35
pct.«, og »13 pct.« ændres til: »25 pct.«
2. I § 26 ændres »27/73« til: »35/65«,
og »13/87« ændres til: »25/75«.
§ 2
I lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige
punktafgiftslove. (Afgift af flasker, dunke og karburatorsprit, forhøjelse af
visse punktafgifter, ændring af snitbredden af tobak samt ophævelse af
afgiftsfritagelse for slagger) foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 8, indsættes som 3. og 4.
pkt.:
»Afgiften af flasker og dunke, der i henhold til § 6 i lov nr. 416 af
14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er påsat et af de statslige
told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, tilbagebetales efter
ansøgning til de nævnte virksomheder. Ansøgning om tilbagebetaling sendes
senest den 15. august 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder
vedlagt en opgørelse over de i 3. pkt. nævnte prismærkede varer.«
§ 3
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. § 2 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 finder anvendelse på varer, der fra og med lovens
ikrafttræden udleveres fra virksomheder, der er registreret efter § 3, stk.
1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, angives til
fortoldning eller modtages eller medbringes fra udlandet.
§ 4
Stk. 1. Bekæmpelsesmidler, som er prismærket før lovens
Læs alt
ikrafttræden, og hvoraf der er betalt afgiftsforhøjelse, kan uanset
bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af
bekæmpelsesmidler afsættes til priser, der overstiger prismærkeværdien. For
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i den nævnte lov må prisen højst
udgøre prismærkeværdien forøget med 8/65, og for varer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 3-6, i den nævnte lov må prisen højst udgøre prismærkeværdien forøget
med 12/75.
Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden er det ikke tilladt virksomheder,
der er registreret efter § 3, stk. 1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om
afgift af bekæmpelsesmidler, at mærke afgiftspligtige varer med de hidtil
benyttede prismærker. Det er tilladt de nævnte virksomheder i 3 måneder fra
lovens ikrafttræden at udlevere bekæmpelsesmidler, som er prismærket før
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte virksomheder skal opgøre
lagerbeholdningen af prismærkede og ikke prismærkede afgiftspligtige varer
omfattet af afgiftsforhøjelsen samt beholdningen af ikke påklæbede prismærker
ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over den
samlede lagerbeholdning af de nævnte afgiftspligtige varer og beholdningen af
ikke påklæbede prismærker til de statslige told- og skattemyndigheder senest
15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder
fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens
ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør 2000
kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de
statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres
samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 5. Andre virksomheder end de i stk. 2-4 nævnte, der ved
lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør
2000 kr. eller derover, og som er indkøbt fra og med datoen for lovforslagets
fremsættelse i Folketinget, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til
de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres
samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3-5, skal give de
statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte
opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes
indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige
told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved eftersynet.
Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal senest
15 dage efter fristen for indsendelsen af lageropgørelsen indbetale
afgiftsforhøjelsen af lagerbeholdningen til de statslige told- og
skattemyndigheder. Afgiftsforhøjelsen udgør 9,84 pct. af prismærkeprisen for
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om
afgift af bekæmpelsesmidler og 12,8 pct. af prismærkeprisen for varer
omfattet af § 1, stk.1, nr. 3-6, i den nævnte lov. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden.
Stk. 8. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter denne paragraf eller
2) overtræder stk. 2-6.
Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »27 pct.« til: »35
pct.«, og »13 pct.« ændres til: »25 pct.«.
2. I § 26 ændres »27/73« til: »35/65«,
og »13/87« ændres til: »25/75«.
§ 2
I lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige
punktafgiftslove foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 8 , indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Afgiften af flasker og dunke, der i henhold til § 6 i lov nr. 416 af
14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er påsat et af de statslige
told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, tilbagebetales efter
ansøgning til de nævnte virksomheder. Ansøgning om tilbagebetaling sendes
senest den 15. maj 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder vedlagt
en opgørelse over de i 3. pkt. nævnte prismærkede varer.«
§ 3
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. § 2 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 finder anvendelse på varer, der fra og med lovens
ikrafttræden udleveres fra virksomheder, der er registreret efter § 3, stk.
1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, angives til
fortoldning, modtages eller medbringes fra udlandet.
§ 4
Stk. 1. Bekæmpelsesmidler, som er prismærket før lovens
ikrafttræden, og hvoraf der er betalt afgiftsforhøjelse, kan uanset
bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af
bekæmpelsesmidler afsættes til priser, der overstiger prismærkeværdien. For
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i den nævnte lov må prisen højst
udgøre prismærkeværdien forøget med 8/65, og for varer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 3-6, i den nævnte lov må prisen højst udgøre prismærkeværdien forøget
med 12/75.
Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden er det ikke tilladt virksomheder,
der er registreret efter § 3, stk. 1, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om
afgift af bekæmpelsesmidler, at mærke afgiftspligtige varer med de hidtil
benyttede prismærker. Det er tilladt de nævnte virksomheder i 3 måneder fra
lovens ikrafttræden at udlevere bekæmpelsesmidler, som er prismærket før
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte virksomheder skal opgøre
lagerbeholdningen af prismærkede og ikke prismærkede afgiftspligtige varer
omfattet af afgiftsforhøjelsen samt beholdningen af ikke påklæbede prismærker
ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over den
samlede lagerbeholdning af de nævnte afgiftspligtige varer og beholdningen af
ikke påklæbede prismærker til de statslige told- og skattemyndigheder senest
15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder
fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens
ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør 2000
kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de
statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres
samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 5. Andre virksomheder end de i stk. 2-4 nævnte, der ved
lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede prismærkeværdi udgør
2000 kr. eller derover, og som er indkøbt fra og med datoen for lovforslagets
fremsættelse i Folketinget, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til
de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres
samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3-5, skal give de
statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte
opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes
indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige
told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved eftersynet.
Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal senest
15 dage efter fristen for indsendelsen af lageropgørelsen indbetale
afgiftsforhøjelsen af lagerbeholdningen til de statslige told- og
skattemyndigheder. Afgiftsforhøjelsen udgør 9,84 pct. af prismærkeprisen for
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om
afgift af bekæmpelsesmidler, og 12,8 pct. af prismærkeprisen for varer
omfattet af § 1, stk.1, nr. 3-6, i den nævnte lov. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden.
Stk. 8. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter § 4, eller
2) overtræder stk. 2-6.
Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreslås, at afgiften af bekæmpelsesmidler forhøjes. For midler til
bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj, regnorme og lignende lavere
stående dyr samt jorddesinfektionsmidler foreslås afgiften forhøjet fra 27
pct. til 35 pct. af detailværdien med afgift, men uden moms, svarende til ca.
54 pct. af detailværdien uden afgift. For midler til bekæmpelse af
plantevækst og plantesygdomme, vækstregulerings- og afskrækningsmidler
foreslås afgiften forhøjet fra 13 pct. til 25 pct. af detailværdien med
afgift, men uden moms, svarende til ca. 33 pct. af detailværdien uden afgift.
For de andre bekæmpelsesmidler, der typisk anvendes uden for jordbruget
(træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende midler, algemidler og rottemidler)
samt mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, der udgør en mindre
miljøbelastning end andre plantebeskyttelsesmidler, foreslås den gældende
afgiftsbelastning videreført uændret med 3 pct. af grossistværdien.
De foreslåede forhøjelser svarer til en gennemsnitlig forhøjelse med 100
pct. af den gældende afgift, dog således at satsen for ukrudtsmidler mv.
forhøjes relativt mere end satsen for insektmidler.
2. Baggrunden for forslaget
Bekæmpelsesmidler anvendes i jordbruget med det formål at slå ukrudt,
skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe ihjel eller for at regulere
kulturplanters vækst for at forhindre udbyttenedgang. Alle bekæmpelsesmidler
har imidlertid enten direkte eller indirekte effekter på miljøet. Når
bekæmpelsesmidlerne anvendes spredes en del i miljøet og medfører forurening
af jord, vand og luft såvel som skader på flora og fauna. Der er gennem de
seneste år konstateret bekæmpelsesmiddelrester i både afgrøder, vandløb,
søer, grundvand, jord og regnvand.
Pesticidhandlingsplanen fra 1986 har til formål at nedbringe forbruget af
bekæmpelsesmidler samt lede forbruget over på midler, der er mindre farlige
for sundheden og mindre skadelige for miljøet for derigennem at beskytte
mennesker, flora og fauna mod skadevirkningerne som følge af brugen af
bekæmpelsesmidlerne.
I den gældende lovgivning søges reduktionen af forbruget især nået via
afgiftsinstrumentet. Påvirkningen af forbruget i retning af mindre farlige
midler sker især gennem godkendelsesprocedurerne for bekæmpelsesmidler.
Diverse former for uddannelse, oplysning og regulering medvirker endvidere
til opnåelse af såvel reduktioner i mængde som farlighed.
Allerede før loven om afgift af bekæmpelsesmidler - Lov nr. 416 af 14.
juni 1995 - trådte i kraft, eksisterede der to afgifter på bekæmpelsesmidler.
For det første en afgift på 20 pct. af engrosprisen på bekæmpelsesmidler
godkendt før medio 1982 pakket i pakninger, der rummede maksimalt 1 kg eller
1 liter. For det andet en afgift med karakter af et gebyr for godkendelse til
det danske marked på 3 pct. af engrosprisen på bekæmpelsesmidler. Den
tidligere afgift havde således ikke nogen betydning for jordbrugets
benyttelse af bekæmpelsesmidler, da man her får leveret midlerne i større
pakninger, og da de såkaldte minimidler var godkendt efter medio 1982.
Det er kun en mindre del (knap 5 pct.) af det samlede forbrug af
bekæmpelsesmidler, der forbruges af husholdningerne. Landbruget står for
langt den største del af forbruget af bekæmpelsesmidler (90 pct.). Med den
gældende lov er der indført en generel afgift på bekæmpelsesmidler og dermed
også afgifter på jordbrugets brug af bekæmpelsesmidler.
Indtil den generelle afgift blev indført havde initiativerne til opnåelse
af pesticidhandlingsplanens reduktioner af forbruget af bekæmpelsesmidler
især været øget rådgivning, undervisning, vejledning og oplysning. Man har
ydermere krævet, at der førtes journal over forbruget af bekæmpelsesmidler,
og man har støttet mindre belastende produktion; skovrejsning, økologisk
jordbrug, ekstensivering, sprøjtefri randzoner mm.
Det skønnedes i forslaget til Lov om afgift af bekæmpelsesmidler (L 186,
fremsat 7. marts 1995), at loven om afgift på bekæmpelsesmidler ville medføre
en reduktion i forbruget målt i mængder på 5-10 pct. i forhold til niveauet
før lovens ikrafttræden. Med afgiften er det ønsket at fremme udviklingen af
alternative bekæmpelsesmetoder og dyrkningsmetoder, hvorved mængdereduktionen
kan blive større end de nævnte 5-10 pct. Det er endnu for tidligt endeligt at
vurdere, hvorvidt afgiften af bekæmpelsesmidler med sikkerhed har medført en
reduktion i forbruget af den forventede størrelsesorden.
Målsætningen fra pesticidhandlingsplanen er en reduktion i anvendelsen på
50 pct. inden 1. januar 1997 målt i behandlingshyppighed og antal kg anvendt
aktiv stof for alle typer af bekæmpelsesmidler i forhold til forbruget i
perioden 1981-85. Evalueringen af pesticidhandlingsplanen tyder imidlertid
på, at målsætningen om en 50 pct. reduktion af forbruget, især hvad angår
behandlingshyppigheden, ikke er nået i 1997. Det er derfor nødvendigt
allerede nu at foretage yderligere skridt i retning af at nedbringe forbruget
af bekæmpelsesmidler.
3. Indretningen af afgiften
3.1. Gældende lovgivning
Den tidligere afgift på bekæmpelsesmidler blev som nævnt afløst af lov om
afgift af bekæmpelsesmidler. Der er med lovens ikrafttræden ikke længere
nogen begrænsning af afgiftsgrundlaget i form af pakningsstørrelsen. Afgiften
pålægges alle bekæmpelsesmidler omfattet af den nuværende definition af
bekæmpelsesmidler i lov om kemiske stoffer og produkter. Afgiften indebærer i
forhold til de tidligere afgifter en forhøjelse af afgiftssatserne og en
udvidelse af afgiftsgrundlaget. For træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende
midler, algemidler og rottemidler samt mikrobiologiske midler skete der dog
ikke nogen forhøjelse af afgiftssatserne.
Med loven indførtes en afgift baseret på detailværdien af
bekæmpelsesmidlerne på de områder, hvor afgiftsbelastningen forhøjes, mens
afgiften stadig er baseret på engrosværdien for de midler, hvor afgiften er
uændret. Opkrævningen af afgiften sker af praktiske årsager og af hensyn til
kontrol og administration i fremstillings- og importleddet.
For de forhøjede afgifters vedkommende har man valgt at basere sig på
detailværdien fremfor engrosværdien, da højere afgiftssatser giver en fare
for forvridninger af handlen f.eks. som følge af omkostningsforskelle mellem
forskellige grossister, hvis man baserede afgiften på engrosværdien.
En afgift af detailværdien kræver imidlertid, at detailværdien bindes
gennem faste detailpriser i et prismærkesystem eller lignende. Varen må ikke
sælges til en pris, der er højere end prismærkeprisen.
Det er valgt at differentiere afgiftssatserne, hvilket har flere årsager.
For det første er der væsentlige omkostningsforskelle pr. behandling med de
forskellige midler, hvorved en afgiftsdifferentiering vil tilnærme virkningen
af en afgift pr. behandling. Hermed vil afgiften skabe incitamenter til at nå
begge pesticidhandlingsplanens delmål: reduktion i mængde og reduktion i
antal behandlinger. For det andet er der forskel på i hvor høj grad de
forskellige typer af bekæmpelsesmidler spredes i naturen og hvor skadelige de
er for miljøet.
Træbeskyttelsesmidler og slimmidler er industrikemikalier, der først og
fremmest benyttes uden for jordbruget, og som ikke spredes i naturen som
andre bekæmpelsesmidler. Derfor blev den eksisterende afgiftssats videreført.
Den eksisterende afgiftssats blev ligeledes videreført for alge- og
rottemidler, som også er af en anden karakter end andre bekæmpelsesmidler.
Mikrobiologiske midler beholdt også den lave afgift af engrosværdien, da
midlerne anses for at være mindre miljøbelastende end kemiske
bekæmpelsesmidler.
Insektmidler er ved gældende lov pålagt en ureduceret afgift på 27 pct. af
detailprisen med afgift (ca. 37 pct. af detailprisen uden afgift), da
midlerne er billige i forhold til andre bekæmpelsesmidler. Midler mod utøj på
husdyr er ofte insektmidler og pålægges således den ureducerede afgift for at
undgå omgåelse af reglerne. Kombinerede insekt- og svampemidler pålægges
afgiften for den højest afgiftsbelagte anvendelse. Endelig pålægges
jorddesinfektionsmidler den høje afgift.
Vækstreguleringsmidler er relativt billige, men benyttes i stort omfang i
afgrænsede dele af jordbrugserhvervet, som således ville blive relativt hårdt
belastet ved den ureducerede afgift. Derfor pålægges midlerne ved gældende
lov kun en afgift på 13 pct. af detailprisen med afgift (ca. 15 pct. af
detailprisen uden afgift). Svampemidler er relativt dyre og belægges derfor
også med en afgift på 13 pct. Afskrækningsmidler er hovedsageligt myggeolier
og midler, der smøres på planter for at undgå bid fra gnavere og hjortevildt.
Ukrudtsmidler er også relativt dyre og den lavere afgift vil således give
mere ensartede omkostninger pr. behandling i forhold til insektmidler mv.
Afgiftssatserne fremgår af nedenstående tabel 1, hvor også de foreslåede
satser er vist.
3.2. Alternative afgiftsgrundlag
Grundlaget for en afgift på bekæmpelsesmidler kan i teorien bestå af en
række forskellige elementer eller kombinationer af elementer. Nogle af disse
elementer vil alene kunne bære en afgift af et større omfang. Andre vil ikke
ved nærmere overvejelse være hensigtsmæssige ud fra eksempelvis miljømæssige
eller administrative årsager.
Afgiftsgrundlaget for en afgift på bekæmpelsesmidler kunne alternativt til
værdiafgiften bestå af et eller flere af følgende elementer:
A. Belastningsindeks
B. Mængden af aktivt stof
C. Standarddosis (behandlingshyppigheden)
Den ideelle afgift på bekæmpelsesmidler rammer bekæmpelsesmidlernes
miljøbelastning direkte. Miljøbelastningen afhænger imidlertid af en lang
række forhold, som ikke direkte har noget med det enkelte
bekæmpelsesmiddel at gøre. Således vil miljøbelastningen afhænge af hvordan
der sprøjtes, klimaet, jordbunden osv. En sådan ideel afgift er med andre ord
ikke mulig, da der ville skulle være en ny sats for samme middel, hver gang
det blev benyttet.
A. Belastningsindeks
Den ideelle afgift kan tilnærmes ved at afgiftsbelægge bekæmpelsesmidlerne
efter et belastningsindeks. Her opgøres miljøbelastningen for de enkelte
bekæmpelsesmidler under en gennemsnitlig eller standardiseret anvendelse i
Danmark. Dette kræver imidlertid, at man er i stand til at vurdere et
bekæmpelsesmiddels samlede miljøbelastning på en lang række parametre som
f.eks. giftighed over for fisk eller fugle, nedbrydningstid, mobilitet etc.
Ved fremsættelsen af Forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler (L 186
af 7. marts 1995) blev det lovet, at regeringen vil tage spørgsmålet om en
afgift baseret på belastningsindeks op, når arbejdet med disse var kommet
længere. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lovforslag er
mulighederne igen undersøgt. Det hidtidige arbejde med at udvikle indeks for
bekæmpelsesmidlers belastning af miljøet har vist, at det næppe vil være
muligt at udarbejde et samlet indeks, bla. fordi det vil indebære, at en lang
række usammenlignelige størrelser i givet fald skulle sammenvejes, hvilket
der ikke er videnskabelig basis for at gøre.
I praksis vil det således næppe være muligt at opgøre et
bekæmpelsesmiddels samlede miljøbelastning i en gennemsnitlig anvendelse. En
sammenvejning af alle eller flere miljøparametre vil endvidere ikke være
mulig på et objektivt grundlag, da det er et politisk spørgsmål, hvordan
samfundet skal værdisætte eksempelvis risikoen for kræft hos mennesker i
forhold til risikoen for reproduktionsskader hos fugle og risikoen for
akutgiftighed for fisk.
Da det i sidste ende er et politisk spørgsmål, hvordan enkelte
miljøparametre skal værdisættes i forhold til hinanden, er det dog også
muligt at udvælge enkelte miljøparametre. Hvis det således er den politiske
holdning, at eksempelvis fundet af bekæmpelsesmidler i grundvandet og
drikkevandet er et meget væsentligt miljøproblem, kunne afgiften på
bekæmpelsesmidler differentieres efter stoffernes »farlighed« for
grundvandet. Alternativt kunne man vælge at lade en del af afgiften afhænge
af sundhedsrisikoen eller bekæmpelsesmidlernes giftighed for dyr osv.
Det generelle belastningsindeks kan således ikke konstrueres på en
meningsfuld måde, men det har været overvejet om man kunne udvælge et eller
flere vigtige delområder og differentiere afgiften på bekæmpelsesmidler efter
bekæmpelsesmidlernes skadevirkning på dette eller disse områder. Da der her
ville være tale om et partielt billede af miljøbelastningen ville det ikke
være hensigtsmæssigt at basere hele afgiften på bekæmpelsesmidler på en
enkelt eller nogle få parametre. En enkelt parameter kunne derimod være
grundlag for et tillæg til den generelle værdiafgift. Såfremt det var muligt
at udarbejde et generelt belastningsindeks kunne dette derimod godt tjene som
eneste grundlag for en afgift på bekæmpelsesmidler.
Arbejdet med udarbejdelse af delindeks for bekæmpelsesmidlers påvirkning
af enkelte områder som f.eks. landorganismer og mobilitet har dog vist, at
dette også indebærer en række faglige problemer, som endnu ikke har kunnet
løses.
Problemet med brugen af et delindeks er, at man risikerer at fremme midler
der medfører en lille miljøbelastning på netop det område man vælger at
differentiere afgiften efter, men som i øvrigt er meget skadeligt på andre
områder. Denne problemstilling er dog ikke anderledes for en værdiafgift,
hvor billige midler, der her favoriseres, ikke nødvendigvis er mindre
miljøbelastende end de dyrere midler. Man må dog gå ud fra, at
prisfastsættelsen i et vist omfang afspejler konkurrenceforholdene på
markedet indenfor hovedafgrøderne.
Godkendelsesprocedurer
I følge plantebeskyttelsesdirektivet, skal aktivstoffer optages på en
fælles EU-positivliste. Produkter vil efter optagelse på positivlisten
fortsat skulle godkendes i nationalt regi, men efter fælles retningslinier,
som grundlag for en risikovurdering. I de nationale risikovurderinger tages
der højde for landets miljø- og landbrugsmæssige forhold, dvs.
jordbundsforhold, hvornår og hvordan midlerne skal benyttes osv. De
eksisterende EU-retningslinier for risikovurdering af produkterne er pt. på
et meget overordnet niveau.
Alle bekæmpelsesmidler skal inden markedsføring eller anvendelse være
godkendt af Miljøstyrelsen efter reglerne i lov om kemiske stoffer og
produkter. På det miljømæssige område vurderes midlernes nedbrydningstid,
bioakkumulerbarhed og risiko for udvaskning til grundvandet ved normal
anvendelse. Endvidere sammenholdes de forventede koncentrationer af
bekæmpelsesmidler i miljøet med midlernes giftighed overfor en række land- og
vandorganismer.
Miljøstyrelsens godkendelser er baseret på oplysninger og forsøg foretaget
dels af producenterne selv dels på uafhængige laboratorier mv. på
foranledning af producenterne. Det er producenterne selv, der stiller
forsøgsresultater mv. til rådighed ved godkendelsen af bekæmpelsesmidlerne.
Det er imidlertid et spørgsmål, om det vil være muligt at basere en afgift
på indeks, idet udvælgelsen og vurderingen af de data, der danner grundlag
for indeks og dermed for afgiften altid vil rumme et vist element af skøn.
Der vil således altid være mulighed for at foretage andre forsøg, der giver
andre og måske lige så videnskabeligt rigtige resultater, som de der i givet
fald blev udvalgt af Miljøstyrelsen til at danne afgiftsgrundlaget. Med
entydige EU-retningslinier for godkendelsesproceduren ville
afgiftsgrundlaget/afgiften derimod ikke længere i samme udstrækning kunne
mistænkes for at være påvirkelig fra den danske administrations side.
I henhold til lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 21 af 16. juni 1996 skal de enkelte bekæmpelsesmidler klassificeres i
henhold til stoffernes farlighed. Formålet med klassificeringen er at
identificere iboende toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber, der kan
give anledning til risici under normal håndtering og brug. Den
sundhedsmæssige klassificering omfatter dog også en klassificering af
produkterne. På baggrund af klassificeringen skal emballagen påføres
tilhørende risiko- og sikkerhedssætninger, der advarer brugeren mod de
sundheds- og miljømæssige farer ved bekæmpelsesmidlerne.
Klassificeringen sker på baggrund af stoffernes iboende egenskaber,
hvorfor eksponeringen af mennesker og miljø ikke indgår. Klassificeringen
omfatter en række humantoksikologiske egenskaber samt midlernes giftighed for
vandorganismer. Baggrunden for vurderingen af eksempelvis midlernes giftighed
for vandorganismer er størrelsen af de skadelige koncentrationer mv.
Den sundhedsmæssige klassificering af aktivstoffer og produkter udtrykker,
hvorvidt og i hvilken grad stofferne er akut giftige, lokalirriterende,
kræftfremkaldende, mutagene og/eller reproduktionstoksiske mv. Klassificering
kan udløses af en eller flere forskellige toksikologiske egenskaber.
Klassificeringen tilkendegives ved hjælp af faresymboler og farebetegnelse
samt tilhørende sikkerheds- og risikosætninger, S- og R-sætninger.
Den miljømæssige klassificering, som kun omfatter aktivstoffer, vedrører
giftighed overfor vandlevende organismer, samt risiko for uønskede
langtidsvirkninger i vandmiljøet.
Bekæmpelsesmidlerne bliver i forbindelse med miljøklassificeringen bla.
vurderet ud fra deres giftighed for vandorganismer; fisk, krebsdyr og alger.
På disse områder bestemmes en koncentration målt i mg/l, der er skadelig. Jo
lavere koncentration des mere virksom/skadelig er det enkelte
bekæmpelsesmiddel.
Stoffets fedtopløselighed angives ved en parameter Kow, der benyttes som
en grov indikator for, om stoffet er potentielt bioakkumulerende og for, om
der er behov for at udføre et egentligt bioakkumuleringsforsøg. Store værdier
- værdier større end 1.000 - angiver, at stoffet er potentielt
bioakkumulerende.
Miljømærkningen sker med R-sætninger, der angiver hvilke miljøfarer, der
er forbundet med brugen af det enkelte bekæmpelsesmiddel.
Det har ikke hidtil været muligt at rangordne bekæmpelsesmidler efter
deres belastning af grundvandet. Undersøgelser viser således, at der er en
betydelig spredning i data vedrørende bekæmpelsesmidlernes mobilitet i jord.
Der er dermed ikke nogen entydig rangordning.
Afgiften baseret på miljøbelastning
En mulighed er at pålægge bekæmpelsesmidler/aktivstoffer mærket med S-
og/eller R-sætninger et tillæg til afgiften på bekæmpelsesmidler. Denne
løsning vil være administrativt relativt enkel, da man kan udnytte et
veletableret klassificeringssystem.
Afgiftsdifferentiering efter klassificeringssystemet er dog ikke uden
problemer. Da der sker en løbende justering af klassificeringsgrundlaget er
ikke alle stoffer klassificeret efter samme grundlag. Manglende data
vedrørende nedbrydelighed i vand medfører, at stoffer miljøklassificeres
indtil det modsatte er bevist og nye data kan ændre klassificeringen. Endelig
er kun vandmiljøet omfattet af klassificeringen.
Hertil kommer, at en afgiftsdifferentiering efter klassificeringen er et
forholdsvis stumt instrument. Mulighederne for substitution fra stoffer
pålagt høj afgift til mere miljøvenlige stoffer pålagt lav afgift er således
begrænsede. Indenfor grupperne af stoffer med samme klassificering vil der
være stor variation mellem stoffernes faktiske miljøeffekt.
En afgiftsdifferentiering kunne også foretages efter de miljøparametre,
der ligger til grund for klassificeringen af bekæmpelsesmidlerne. Såfremt den
politiske vurdering er, at der bør lægges vægt på, at bekæmpelsesmidlernes
farlighed for fisk, krebsdyr og/eller alger reduceres, kan man vælge at
benytte de data for disse parametre, som benyttes ved klassificeringen af
bekæmpelsesmidlerne. Der kan således konstrueres belastningsindeks
indeholdende en eller flere af de nævnte parametre. Det er fundet, at især
indeks for fisk og alger giver god mening for de undersøgte insekticider.
En afgiftsdifferentiering efter bekæmpelsesmidlernes farlighed for miljøet
kan være i overensstemmelse med delmålsætningen om, at lede forbruget over på
midler, der er mindre farlige for sundheden og mindre skadelige for miljøet.
Det kan dog ikke afvises, at stoffer, der er relativt uskadelige for
eksempelvis fisk, er meget skadelige overfor andre dyregrupper e.lign. Det er
således ikke entydigt, at miljømålsætningen forfølges ved at benytte
delindeks. Der vil kunne komme kritik af, at andre miljøparametre er udeladt.
Med de nuværende procedurer for godkendelse og klassificering af
bekæmpelsesmidler kan en afgift på bekæmpelsesmidler imidlertid ikke baseres
på data for bekæmpelsesmidlernes farlighed for miljøet eller klassificeringen
af bekæmpelsesmidlerne. De data, der danner grundlaget for miljø- og
sundhedsklassificeringen, er som nævnt stillet til rådighed af producenterne.
I det omfang de data, der skal danne grundlag for afgiftsfastsættelsen
udvælges og vurderes i en administrativ procedure, er dette ikke i
overensstemmelse med de krav, der stilles til et afgiftsgrundlag.
Derfor skulle miljøbelastningen anføres i loven for hvert godkendt
produkt. Ved godkendelse af nye produkter og fremkomsten af nye og ændrede
data skulle loven ændres. Den der fremkommer med et nyt produkt vil endvidere
ikke på forhånd vide hvilken afgift produktet bliver pålagt. Pt. er der
godkendt godt 800 bekæmpelsesmidler til brug i Danmark.
Endelig vil et miljøindeks skulle baseres på en sammenvejning af værdierne
for de enkelte miljøparametre og standarddosis, da man ellers vil ramme de
højaktive midler utilsigtet hårdt. Benyttelsen af standarddosis i forbindelse
med en afgiftslovgivning er imidlertid problematisk, jf. nedenfor.
De nuværende problemer med at benytte miljøbelastningen som grundlag for
en afgift på bekæmpelsesmidler bør dog ikke afholde fra, at der arbejdes
videre med at overvinde de praktiske problemer. Kan der skabes et mere
entydigt afgiftsgrundlag, vil de rent afgiftstekniske muligheder for at
benytte dette i en afgift være gode.
B. Mængden af aktivt stof
Den ene del af målsætningen i pesticidhandlingsplanen om at reducere
forbruget af bekæmpelsesmidler er at reducere forbruget af bekæmpelsesmidler
målt i mængden af aktivt stof.
En afgift pr. kg aktivt stof vil umiddelbart være let at administrere. Der
er imidlertid ikke nogen entydig sammenhæng mellem mængden af det aktive
stof, der anvendes, og den miljøbelastning, der opstår. Her spiller også det
enkelte stofs giftighed ind. Det vil endda typisk være sådan, at højaktive
midler vil blive begunstiget på bekostning af mindre aktive midler, da der
skal benyttes mindre aktivt stof pr. behandlling ved brug af højaktive
stoffer. I praksis vil et sådan afgiftsgrundlag reelt undtage
herbicidsprøjtninger med de såkaldte minimidler for afgift. På samme måde vil
insekticidsprøjtninger med de såkaldte pyrethroider også i praksis blive
undtaget for afgift.
Da man ikke ved om de højaktive midler er mere eller mindre skadelige for
miljøet end de mindre aktive midler risikerer man således at skade miljøet
ved kun at differentiere efter mængden af aktivt stof. En afgift alene på
mængden af aktivt stof vil derfor kunne stride mod målsætningen om, at lede
forbruget over på midler, der er mindre farlige for sundheden og mindre
skadelige for miljøet. En sådan afgift kan derfor ikke anbefales.
En kombination af mængden af aktivt stof og det enkelte stofs giftighed
ville derimod miljømæssigt set give mening som afgiftsgrundlag. Igen vil der
dog blive tale om en politisk afvejning mellem giftighed for mennesker,
planter og dyr. Et samlet indeks for giftighed på alle parametre vil ikke
kunne konstrueres, men der vil skulle udvælges enkelte parametre. Problemerne
ved dette er beskrevet ovenfor.
Det vil derfor ligeledes ikke være muligt at basere en afgift på
bekæmpelsesmidler udelukkende på mængden af aktivt stof vægtet med et
giftighedsindeks.
C. Standarddosis (behandlingshyppighed)
Den anden del af målsætningen i pesticidhandlingsplanen om en reduktion i
forbruget er at reducere behandlingshyppigheden med bekæmpelsesmidler.
Behandlingshyppigheden er et statistisk mål baseret på antal standarddoser
delt med det samlede areal. Behandlingshyppigheden angiver det gennemsnitlige
antal gange årligt, det er muligt at behandle det samlede dyrkede
landbrugsareal i omdrift med den mængde bekæmpelsesmidler, der er solgt til
formålet anvendt i standarddoser.
Behandlingshyppigheden udtrykker det forhold, at nogle bekæmpelsesmidler
er biologisk aktive i meget små mængder, og som følge deraf kan anvendes i
væsentlig lavere doser end andre midler. Den miljømæssige påvirkning fra
bekæmpelsesmidler kan således forøges, selvom det mængdemæssige forbrug
reduceres.
Behandlingshyppigheden er imidlertid ikke et mål, der direkte kan
afgiftsbelægges. Derimod kunne man evt. benytte standarddosis, der netop er
basis for beregningen af behandlingshyppigheden. Mulighederne for dette
beskrives i det følgende.
For hvert produkt er der oplysninger om dosis ved behandlingen. Denne
dosis er som udgangspunkt fastsat af producenten og er producentens vurdering
af, hvor meget der skal til, før midlet får den lovede effekt. Dosis varierer
mellem forskellige afgrøder og angrebets styrke. I praksis vil der blive
sprøjtet på gunstige tidspunkter, og der kan derfor ofte benyttes væsentligt
mindre end den anbefalede dosis. Hvis sprøjtebetingelserne er optimale vil
det i mange situationer være muligt at opnå den samme bekæmpelseseffekt helt
ned til 1/3 standarddosis. Een standarddosis kan endvidere splittes op i
flere sprøjtninger, men der ville kun blive betalt afgift een gang.
Den enhed en standarddosis angives i er imidlertid ikke entydig. Det
normale er en angivelse af mængden i kg/ha eller l/ha, men standarddosis kan
også angives pr. træ etc. i forbindelse med f.eks. frugtavl.
En afgift pr. standarddosis vil reducere sprøjteintensiteten efter det
statistiske mål behandlingshyppigheden. De midler, der vil blive anvendt, vil
dog tendere mod at være mere persistente og bredtvirkende, hvorved en større
del af floraen eller faunaen vil blive påvirket. Dette betyder, at en afgift
direkte på standarddosis kan være miljømæssigt betænkelig.
Det er endvidere tvivlsomt, om standarddosis kan benyttes som
afgiftsgrundlag. For det første kan en standarddosis ikke fastlægges
entydigt. Afgiftsgrundlagets størrelse bliver derfor afhængigt af
administrative afgørelser, hvilket ikke er i overensstemmelse med de krav,
der stilles til et afgiftsgrundlag. Derfor skulle standarddosis anføres i
loven for hvert af de godt 800 godkendte produkter. Ved godkendelse af nye
produkter skulle loven ændres.
For det andet vil der være en tendens til, at producenterne vil
overvurdere, hvor meget aktivt stof, der skal anvendes pr. ha. Derved kan man
reelt reducere afgiftsbetalingen, såfremt produkterne i praksis kan benyttes
i mindre dosis. En kontrol af dette vil være vanskelig set fra myndighedernes
side.
Hertil kommer, at der for nogle midler, der bruges i væksthuse, frugtavl
m.v. reelt ikke er fastsat standarddoser.
En afgift vil således kun vanskeligt kunne baseres på standarddosis. For
det første kan de praktiske problemer ikke løses. For hvert enkelt af de godt
800 godkendte bekæmpelsesmidler skal der træffes et valg om
afgiftsgrundlaget. Dette valg vil påvirke størrelsen af afgiften for det
enkelte produkt og igen have fordelingsmæssige konsekvenser for de
forskellige bedriftstyper og leverandører af bekæmpelsesmidler. For det andet
vil en sådan afgift kunne være direkte betænkelig ud fra et miljøhensyn, da
den tilskynder til brug af stærkere, mere bredt virkende og længerevarende
midler.
4. Den foreslåede afgiftsforhøjelse
Da der endnu ikke er udviklet indikatorer, der med tilstrækkelig sikkerhed
kan rangordne bekæmpelsesmidlernes miljø- og sundhedsmæssige belastning, og
da behandlingshyppigheden ikke på nuværende tidspunkt vurderes at kunne
opfylde de krav, der må stilles til et afgiftsgrundlag, foreslås det i
nærværende forslag, at afgiften af bekæmpelsesmidler forhøjes og fortsat
baseres fuldt ud på værdien af bekæmpelsesmidlerne. Regeringen er dog optaget
af, at afgiftsgrundlaget for pesticidafgiften skal være så
miljøbelastningsorienteret som muligt. Mulighederne for en omlægning af
afgiftsgrundlaget vil derfor fortsat løbende blive vurderet, som det fremgår
af aftalen om en forhøjelse af afgiften af bekæmpelsesmidler i forbindelse
med forliget om finansloven for 1998.
En værdiafgift indeholder relativt få afgiftstekniske spørgsmål. En afgift
af detailværedien giver et mindre manipulerbart afgiftsgrundlag, men er mere
belastende at administrere end en engrosafgift. Ved høje afgifter bør man
benytte en afgift af detailværdien, da afgiften bliver mere robust, og de
højere administrative omkostninger står mål med den større adfærdsvirkning.
Værdiafgiften vil alt andet lige reducere forbruget af bekæmpelsesmidler,
hvilket umiddelbart giver en miljømæssig fordel. En værdiafgift kan
imidlertid også have en modsatrettet (negativ) effekt på miljøet. Det kan
således ikke afvises, at en værdiafgift kan komme til at favorisere midler
der generelt set er mere miljøbelastende på bekostning af mindre belastende
midler. Det er ligeledes muligt, at man favoriserer midler der er gode på
nogle områder, men dårlige på andre områder. Ved en værdiafgift kan der
således indirekte ske en tilfældig prioritering af de miljøparametre, der
påvirkes ved afgiften. Dette problem er dog ikke anderledes end ved de andre
mulige grundlag for en afgift.
Det er endvidere blevet fremført, at værdiafgiften tenderer mod at
favorisere gamle midler på bekostning af nyere midler. Såfremt der sker en
vis produktudvikling også med hensyn til miljøbelastningen af de enkelte
bekæmpelsesmidler, vil det miljømæssigt set være uheldigt, at evt.
meromkostninger ved brug af nye midler forstærkes af en værdiafgift.
De nye midler er dog ikke i almindelighed anderledes end de gamle midler i
miljøvirkningen efter, at de værste gamle midler er blevet forbudt.
De ulemper, der er knyttet til en forhøjelse af værdiafgiften er de samme
ulemper, der er knyttet til en forhøjelse af afgiften på bekæmpelsesmidler
baseret på de andre af de beskrevne afgiftsgrundlag. Derimod har
værdiafgiften en række fordele, som de øvrige alternativer ikke har.
Værdiafgiften fungerer i den gældende lov. Beregningen af afgiften er til
forskel for de øvrige alternativer entydig og objektiv og er uden for kontrol
og påvirkning af administrative myndigheder og producenter. Endelig kræver
værdiafgiften ikke en særskilt behandling af alle godt 800 bekæmpelsesmidler
samt nye midler der opnår godkendelse.
I nedenstående tabel 1 er vist de foreslåede og gældende afgiftssatser.
Tabel 1. Afgiftssatser for bekæmpelsesmidler - gældende og
foreslåede.
---------------------------------------------------------------------
Bekæmpelsesmiddel pct. af detailpris pct. af detailpris
med afgift uden afgift
Gældende Forslag Gældende Forslag
---------------------------------------------------------------------
Insektmidler mv .:
- Insektmidler 27 35 36,98 53,85
- Kombinerede insekt-
og svampemidler 27 35 36,98 53,85
- Midler mod utøj
på husdyr 27 35 36,98 53,85
- Jorddesinfektions-
midler 27 35 36,98 53,85
---------------------------------------------------------------------
Ukrudtsmidler mv. :
- Svampemidler 13 25 14,94 33,33
- Afskrækningsmidler 13 25 14,94 33,33
- Ukrudtsmidler 13 25 14,94 33,33
- Vækstregulerings-
midler 13 25 14,94 33,33
---------------------------------------------------------------------
Pct. af engrosværdien med afgift
Gældende Forslag
---------------------------------------------------------------------
Træbeskyttelsesmidler mv .:
- Træbeskyttelsesmidler 3 3
- Slimmidler 3 3
- Algemidler 3 3
- Rottemidler 3 3
- Mikrobiologiske midler 3 3
---------------------------------------------------------------------
Provenumæssige konsekvenser
Forbruget af bekæmpelsesmidler i 1997 gav et afgiftsprovenu på ca. 235
mill. kr., heraf ca. 65 mill. kr. vedrørende insektmidler mv. og ca. 170
mill. kr. vedrørende ukrudtsmidler mv. Det skønnes, at et normalt år vil
medføre et provenu på ca. 230 mill. kr.
Forbruget af midlerne kan imidlertid forventes at falde fremover allerede
fordi, der er udsigt til faldende priser på korn mv. på i størrelsesordenen
25-35 pct. Et sådant fald i prisen på korn vil i sig selv reducere forbruget
af bekæmpelsesmidler med måske 10 pct., således at provenuet efter faldet i
landbrugspriserne fra 1999 og frem vil falde til ca. 200 mill. kr., hvoraf
ca. 60 mill. kr. vedrørende insektmidler mv. og ca. 140 mill. kr. vedrørende
ukrudtsmidler mv. Dette svarer til en behandlingshyppighed på ca. 2, og til
ca. 3.500 ton udtrykt i kg aktivt stof, heraf godt 3.000 ton i landbruget.
Det må dog understreges, at der er tale om usikre forudsigelser.
Tabel 2. Provenu ved uændrede satser i 1997, 1998 og 1999,
finansåret.
---------------------------------------------------------------------
Insektmidler mv. Ukrudtsmidler mv. I alt
---------------------------------------------------------------------
-------- mill. kr. --------
1997 65 170 235
1998 70 160 230
1999 og frem 60 140 200
---------------------------------------------------------------------
Yderligere afgiftsændringer kan antages at give en forbrugsreduktion
svarende til en elasticitet på mellem -0,5 og -1.
En gennemsnitlig forhøjelse af de nuværende værdisatser med 100 pct.,
således at satsen for insektmidler m.v. forhøjes forholdsvis mindre, giver
provenu- og mængdemæssige effekter som angivet i tabel 3.
Ved uændret forbrug ville provenuet skønsmæssigt stige fra 200 mill. kr.
til 400 mill. kr. fra 1999.
Afgiften vil dog få mængderne - dvs. forbruget af bekæmpelsesmidler - til
at falde. Ved en elasticitet på -0,75 vil provenuet alene stige til 355 mill.
kr. på helårsbasis.
Der er som nævnt tale om usikkerhed i forbindelse med skønnet over
provenuet af afgiften af bekæmpelsesmidler. Denne usikkerhed beror ikke kun
på usikkerheden om fremtidige landbrugspriser og de mængdemæssige
adfærdsvirkninger, men også på en øget tilskyndelse til omgåelse af afgiften
som følge af de relativt høje afgiftssatser. Således vil de høje
afgiftssatser kombineret med lave effektive marginalskattesatser øge
tilskyndelsen til omgåelse af afgiften. Tilskyndelsen til en omgåelse af
afgiften reduceres dog af, at dette kan medføre en overtrædelse af
afgiftslovgivningen.
For finansåret 1998 vil provenugevinsten som følge af forhøjelsen af
afgiften på bekæmpelsesmidler afhænge af, hvornår forhøjelsen kan træde i
kraft. Dette afhænger af tidspunktet for godkendelsen fra EU-Kommissionen.
Såfremt afgiftsforhøjelsen kan træde i kraft 1. juli 1998 bliver
finansårseffekten skønsmæssigt ca. 50 mill. kr.
Da hovedparten af salget af bekæmpelsesmidler ligger i forårsmånederne,
vil provenugevinsten stige mere end proportionalt, såfremt
afgiftsforhøjelserne kan træde i kraft før 1. juli 1998. Såfremt
afgiftsforhøjelserne havde kunne træde i kraft den 1. april 1998, ville
provenugevinsten for finansåret 1998 være blevet ca. 130 mill. kr.
Ikrafttrædelse før 1. juli vil dog næppe være muligt.
Tabel 3. Provenu på helårsbasis før og efter mængdereaktion som følge
af afgiftsforhøjelse
--------------------------------------------------------------------
Nuværende Forhøjelse
afgift svarende til 100 pct.
---------------------------------------------------------------------
Sats for insektmidler mv., pct. 36,98 53,85
Sats for ukrudtsmidler mv., pct. 14,95 33,33
Andet, pct. 3 3
Provenu uændret mængde, mill. kr. 200 400
- heraf insektmidler mv., mill. kr. 60 85
- heraf ukrudtsmidler mv., mill. kr. 140 315
Provenu ændret mængde, mill. kr. 200 355
- heraf insektmidler mv., mill. kr. 60 80
- heraf ukrudtsmidler mv., mill. kr. 140 275
---------------------------------------------------------------------
Provenugevinst efter
mængdetilpasning, mill. kr. 155
---------------------------------------------------------------------
Indeks for forbrug af insektmidler mv. 100 91
Indeks for forbrug ukrudtsmidler mv. 100 88
---------------------------------------------------------------------
Det samlede provenu for finansåret 1998 kan således skønnes til ca. 280
mill. kr. ved ikrafttrædelse 1. juli 1998. Heraf vil ca. 180 mill. kr. blive
tilbageført automatisk som følge af nedsættelsen af den amtskommunale
grundskyld med 4,3 promille for landbrugsejendomme mv. De gamle afgifter
vedrørende bekæmpelsesmidler gav tilsammen et provenu på 50 mill. kr., der på
forhånd er disponeret over. Det kan således skønnes, at der i 1998 vil være
et restprovenu på ca. 50 mill. kr.
For 1999 og de følgende år kan den umiddelbare provenugevinst skønnes til
i størrelsesordenen 155 mill. kr. Af det samlede provenu på i
størrelsesordenen 355 mill. kr. vil der forlods være disponeret over
skønsmæssigt 200 mill. kr. som følge af nedsættelsen af den amtskommunale
grundskyld med 4,3 promille for landbrugsejendomme mv. og 50 mill. kr. fra de
gamle afgifter på bekæmpelsesmidler. Restprovenuet som følge af den
foreslåede forhøjelse af afgiften af bekæmpelsesmidler kan dermed skønnes at
udgøre i størrelsesordenen 100 mill. kr.
I lighed med den hidtidige praksis bogføres restprovenuet på
Skatteministeriets § 38 konto 38.81.04.20. »Overførsel til
Fødevareministeriet, restprovenu pesticidafgift«. Restprovenuet, som i
1998 ligger ud over et samlet afgiftsprovenu på 230 mill. kr., overføres til
Fødevareministeriet § 24 konto 24.21.02.45 med henblik på udmøntning til
særlig indsats til begrænsning af forureningen med kvælstof og
bekæmpelsesmidler samt andre forurenende aktiviteter i landbruget.
I finanslov for 1998 er der afsat 70 mill. kr. til en yderligere indsats
til begrænsning af pesticidanvendelsen. I hvert af årene 1999, 2000, 2001 vil
der blive afsat 50 mill. kr. og i hvert af årene 2002 og 2003 25 mill. kr.
Midlerne er forlods fordelt på enkelte initiativer i henhold til den såkaldte
pesticidaftale, indgået i forbindelse med finansloven for 1998, om en styrket
indsats for fremme og opretholdelse af økologisk omlægning og for
vandmiljøet.
Restprovenuet, der fremkommer efter fradrag for 50 mill. kr. fra de gamle
afgifter på bekæmpelsesmidler samt 4,3 promille af ejendomsværdierne for
landejendomme mv., overføres til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri. Såfremt restprovenuet skønnes at overstige de forlods udmøntede
midler, vil dette provenu blive udmøntet i forbindelse med fremtidige
forhandlinger om finanslov.
Miljømæssige konsekvenser
Målsætningen i pesticidhandlingsplanen fra 1986 er, at det samlede forbrug
af bekæmpelsesmidler skal nedbringes med mindst 25 pct. inden 1. januar 1990
og yderligere 25 pct. inden 1. januar 1997 målt i forhold til det
gennemsnitlige forbrug i perioden 1981-1985. Forbruget af bekæmpelsesmidler
måles ved hhv. mængden af aktivt stof og behandlingshyppigheden.
I nedenstående tabel 4 og 5 er udvikling i forbruget samt målsætningerne
illustreret for bekæmpelsesmidler til landbrugsformål. Bemærk at tallene for
1995 og 1996 er usikre.
Forbruget af bekæmpelsesmidler målt ved salget er generelt faldende over
perioden 1990-1996, dog med 1995 som en undtagelse. Trods det faldende
forbrug er målsætningen om en halvering af forbruget i 1997 ikke nået. Især
behandlingshyppigheden overskrider målsætningen betydeligt.
Tabel 4. Behandlingshyppigheden opdelt på bekæmpelsesmidler,
1990-1996.
---------------------------------------------------------------------
Middel 81-85 Mål 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Mål 97
---------------------------------------------------------------------
Ukrudts-
midler 1,27 0,95 1,34 1,28 1,28 1,24 1,28 1,72 1,28 0,64
Vækstreg. 0,14 0,11 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,15 0,04 0,07
Svampe-
midler 0,81 0,61 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,58 0,38 0,40
Insekt-
midler 0,45 0,34 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 1,04 0,21 0,23
---------------------------------------------------------------------
Total 2,67 2,00 3,56 2,93 2,73 2,57 2,51 3,49 1,92 1,34
---------------------------------------------------------------------
Tabel 5. Salg af aktivt stof (tons) opdelt på bekæmpelsesmidler,
1990-1996.
---------------------------------------------------------------------
Middel 81-85 Mål 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Mål 97
---------------------------------------------------------------------
Ukrudts-
midler 4.636 3.477 3.128 2.867 2.824 2.632 2.685 3.281 2.915 2.318
Vækstreg. 238 179 867 189 281 331 247 310 87 119
Svampe-
midler 1.779 1.334 1.396 1.426 1.333 1.033 892 1.055 631 890
Insekt-
midler 319 239 259 146 128 107 95 163 36 160
---------------------------------------------------------------------
Total 6.972 5.229 5.650 4.628 4.566 4.103 3.919 4.809 3.669 3.487
---------------------------------------------------------------------
Konsekvenser af forslaget
Udviklingen i mængderne som følge af den foreslåede afgiftsforhøjelse er
skønnet i ovenstående tabel 3. Under forudsætning om en priselasticitet på
-0,75 vil forbruget af bekæmpelsesmidler blive reduceret med 8-10 pct. i
forhold til forbruget i 1999 uden afgiftsforhøjelser.
Det skønnes desuden, at forbruget vil falde med måske henved ca.10 pct.
fra 1998 til 1999, alene fordi priserne på korn skønnes at falde med 25-35
pct. Den samlede reduktion af forbruget af pesticider kan således med
forsigtighed skønnes at blive henved ca.18 - 20 pct. i forhold til det
gældende normalforbrug. Heraf tegner afgiftsforhøjelsen sig således for knap
halvdelen af den samlede reduktion. Det kan med usikkerhed skønnes, at
behandlingshyppigheden vil blive knap 2, og at mængden af aktivt stof vil
blive reduceret til knap 3.500 tons.
Det reducerede forbrug af bekæmpelsesmidler vil på kortere eller længere
sigt reducere fundene af bekæmpelsesmiddelrester i afgrøder, vandløb, søer,
grundvand, jord og regnvand. Dermed mindskes risikoen for sundheds- og
miljømæssige skader.
Konsekvenser af gældende lovgivning
Det er endnu vanskeligt at sige, hvordan den gældende afgift på
bekæmpelsesmidler har virket på forbruget af bekæmpelsesmidler. På grundlag
af tallene for provenuet af afgiften er det dog muligt at give et skøn over
effekterne. Det skal imidlertid bemærkes, at der er forskel på udviklingen i
værdien af bekæmpelsesmidlerne, som måles ved afgiftsprovenuet, og mængden af
bekæmpelsesmidlerne, som er af miljømæssig interesse. En af grundene til, at
det er vanskeligt at skønne over udviklingen i forbruget er, at det første år
med afgiften var præget af hamstring af bekæmpelsesmidler før afgiften trådte
i kraft. Dette har givet en unormal fordeling af salget i 1995 og 1996,
hvorfor der endnu ikke findes et helt normalår med afgift, som
sammenligningsgrundlag ved en vurdering af afgiftens effekter.
Undersøges udviklingen i provenuet nærmere, er det sandsynlige resultat
dog, at forbruget er faldet fra 1996 til 1997. Faldet i forhold til 1996 er
på måske 10 pct. Om dette fald er forårsaget af afgiften eller andre forhold
kan imidlertid ikke afgøres med sikkerhed.
Betragtes statistikken for forbruget af bekæmpelsesmidler er gennemsnittet
af 1995/96 højere end 1994 på såvel aktivt stof som behandlingshyppighed i
landbruget. Det er meget vanskeligt entydigt at kunne omsætte statistikkens
oplysninger om salget i 1995 og 1996 til oplysninger om forbruget. Meget
kunne dog tyde på, at forbruget af insektmidler mv. var noget mindre i 1996
end i 1995, mens forbruget af ukrudtsmidler mv. godt kan have vist sig at
være større. Faldet i salget fra 1995 til 1996 afspejler sandsynligvis i en
vis udstrækning et samlet fald i forbruget på ca. 10 pct., men som nævnt er
usikkerheden betydelig.
Man kan derfor ikke ud af statistikken entydigt afgøre om afgiften har
haft den ønskede virkning på forbruget i mængde. Man kan dog heller ikke
udfra statistikken afvise at afgiften har haft den skønnede miljøeffekt i
1996. Hvis man tager udviklingen i 1997 med, kunne meget tyde på, at effekten
har været større end oprindeligt skønnet, men dette kan ikke afgøres med
sikkerhed.
Konklusionen er, at afgiften sandsynligvis har haft en virkning på
forbruget i mængder. På grund af usikkerheden kan man næppe afgøre, om
elasticiteten har været i den lave ende af det spænd, der oprindelig blev
angivet i bemærkningerne på mellem -0,5 og -1, eller om den har været i den
høje ende. Erfaringen med afgiften på bekæmpelsesmidler viser, at afgiften
har en effekt, og at en forhøjelse af afgiften vil bringe forbruget af
bekæmpelsesmidler nærmere miljømålsætningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Økonomiske konsekvenser
Den generelle virkning af en forhøjelse af afgiften på bekæmpelsesmidler
er, at producenter, importører og forhandlere af bekæmpelsesmidler overvælter
en større del af afgiftsforhøjelsen på køberne af bekæmpelsesmidler. Dermed
stiger prisen på bekæmpelsesmidler og efterspørgslen falder i den
udstrækning, en del af sprøjtningen ikke længere kan skabe et merudbytte, der
overstiger de forøgede udgifter til sprøjtningen.
Forhøjelsen af afgiften på bekæmpelsesmidler bæres dog ikke kun af
jordbruget og udbyderne af bekæmpelsesmidler. Bekæmpelsesmidler anvendes også
i husholdningerne og andre erhverv.
Antages det, at afgiftsforhøjelsen fuldt ud overvæltes på forbrugerne kan
det skønnes, at andelen af det samlede merprovenu på 155 mill. kr. på
helårsbasis fra 1999 og frem der belaster jordbruget udgør ca. 90 pct.
svarende til knap 140 mill. kr. Husholdningerne belastes tilsvarende med godt
7,5 mill. kr. og øvrige erhverv med knap 7,5 mill. kr. I praksis vil en del
af afgiften dog blive båret af udbyderne af bekæmpelsesmidler.
Endelig tilbageføres en del af afgiftsprovenuet automatisk gennem den
gældende tilbageførselsordning, hvor den amtskommunale grundskyld er
reduceret med 4,3 promille for landbrugsejendomme mv. Nettobelastningen af
erhvervene (og husholdningerne) efter afgiftsforhøjelsen er således kun ca.
100 mill. kr. fra 1999 og frem. Dette beløb udmøntes som beskrevet under
provenubemærkningerne.
En del af afgiftsprovenuet føres således ikke tilbage til landbruget
generelt, men benyttes mere specifikt til en styrkelse af de økologiske
producenters økonomiske forhold. Traditionelle producenter vil dermed få en
merbelastning svarende hertil.
Usikkerheden om afgiftsforhøjelsens endelige ikrafttrædelsestidpunkt
spiller også ind på de erhvervsmæssige konsekvenser for 1998. I 1998 skønnes
tilbageførslen af afgiftsprovenuet at svare til det samlede provenu af
afgiften af bekæmpelsesmidler ved uændrede satser. Såfremt afgiftsforhøjelsen
træder i kraft 1. juli 1998 vil den umiddelbare belastning af erhvervslivet
blive ca. 50 mill. kr. før tilbageføring, svarende til provenugevinsten.
Administrative konsekvenser
Med forslaget fastholdes systemet med at afgiftsberigtigede
bekæmpelsesmidler omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af
bekæmpelsesmidler skal forsynes med et prismærke, der angiver afgiftskategori
samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen)
inklusive afgift og moms. Grunden til, at afgiften baseres på detailværdien,
er, at man derved bl.a. undgår, at afgiften omgås ved handel mellem forbundne
virksomheder.
Det er blevet anført, at anvendelsen af prismærker medfører unødig
administration for de registrerede virksomheder, som det påhviler at påsætte
de nævnte prismærker. Prismærket har imidlertid til formål at inddrage
forbrugeren i kontrollen med, at varen ikke sælges til en højere pris end
den, hvortil varen er beskattet. Desuden indebærer prismærket, at det er nemt
for de statslige told- og skattemyndigheder at kontrollere, at varerne
afgiftsberigtiges korrekt. Efter Skatteministeriets vurdering forekommer der
på nuværende tidspunkt ikke alternativer til prismærkerne, som opfylder
hensynet til kontrol på en tilfredsstillende måde, hvorfor prismærkesystemet
fastholdes.
Forslaget vil indebære en mindre administrativ byrde for virksomheder, der
fremstiller og importerer bekæmpelsesmidler, der er omfattet af
afgiftsforhøjelsen, i forbindelse med opgørelsen af af lagerbeholdningen ved
lovens ikrafttræden. Andre virksomheder (forhandlere og jordbrugere mv.) vil
ligeledes skulle opgøre lagerbeholdningen af varer omfattet af
afgiftsforhøjelsen. Fremstillingsvirksomheder og importører vil herudover
evt. blive pålagt en ekstra administrativ byrde ved en ommærkning af en
lagerbeholdning af afgiftspligtige varer som er prismærket før lovens
ikraftræden og som ikke er solgt 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Forholdet til EU-retten
I forbindelse med indførelsen af den gældende pesticidafgift blev såvel
afgiften som tilbageførselsordningen notificeret for Europa-Kommissionen
efter statsstøttereglerne og godkendt af denne. Som følge heraf skal såvel en
ændring af afgiftsniveauet som en ændring af tilbageførselsordningen
notificeres for Kommissionen. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når
Kommissionens godkendelse af den foreslåede afgiftsforhøjelse mv. foreligger.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes for ToldSkat at medføre engangsudgifter i 1998 på 1
mill. kr., der hovedsageligt vedrører information, samt 2 årsværk til kontrol
af beholdninger. Heruover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at afgiften for insektmidler mv. forhøjes fra 27 pct. til 35
pct. af den afgiftspligtige værdi, og at afgiften for ukrudtsmidler mv.
forhøjes fra 13 pct. til 25 pct. af den afgiftspligtige værdi.
Til nr. 2
Det foreslås, at afgiften af varer, der erhverves i udlandet af
virksomheder m.v., der ikke er registreret efter lov om afgift af
bekæmpelsesmidler forhøjes tilsvarende. For varer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1 og 2, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler foreslås afgiften forhøjet
fra 27/73 af den afgiftspligtige værdi til 35/65 af værdien. For varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-6, i loven foreslås afgiften forhøjet fra
13/87 af værdien til 25/75.
Til § 2
Med lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige
punktafgiftslove blev detailsalgspakningloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 623
af 30. juni 1994, ændret således, at der fra den 1. april 1998 skal svares
afgift af alle flasker og dunke. På grund af prismærkesystemet i lov om
afgift af bekæmpelsesmidler vil det ikke være muligt for f.eks.
detailhandlere at forhøje prisen på flasker og dunke med indhold af
bekæmpelsesmidler. Det foreslås som følge deraf, at der ydes godtgørelse af
afgift af flasker og dunke i virksomhedernes lagerbeholdning.
Til § 3
Ændringen af lov om afgift af bekæmpelsesmidler skal notificeres for
Europa-Kommissionen. Da Kommissionens godkendelse således skal foreligge, før
loven kan træde i kraft, foreslås det, at skatteministeren fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Bestemmelsen i § 2 er imidlertid ikke notifikationspligtig og det
foreslås, at den træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende.
Til § 4
Ifølge § 6 i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler
skal registrerede virksomheder påsætte varer, der afgiftsberigtiges på
grundlag af detailsalgsprisen, et prismærke, der skal angive varens højeste
detailsalgspris (prismærkepris) incl. afgift og moms. Varen må ikke sælges
til højere pris end prismærkeprisen.
For at undgå, at varelagre hos detailhandlere mv. med gamle prismærker
skal ommærkes, foreslås det, at bekæmpelsesmidler, hvoraf der er betalt
afgiftsforhøjelse, og som er prismærket før lovens ikrafttræden, kan sælges
til priser svarende til prismærkeværdien forøget med afgiftsforhøjelsen incl.
moms.
Det foreslås endvidere, at de registrede virksomheder efter lovens
ikrafttræden ikke længere må påsætte de gamle prismærker, og at de i 3
måneder fra lovens ikrafttræden må udlevere bekæmpelsesmidler med gamle
prismærker. Dette indebærer, at hvis loven eksempelvis træder ikraft den 1.
maj, vil forslaget medføre, at det er tilladt de registrerede virksomheder at
udlevere varer med gamle prismærker til udgangen af juli måned, og følgelig
at det ikke er tilladt at udlevere varer med gamle prismærker fra og med den
1. august. Samtidig indebærer forslaget, at et eventuelt varelager med gamle
prismærker efter udløbet af de 3 måneder skal påsættes nye prismærker.
For at undgå konkurrenceforvridning som følge af hamstring foreslås det,
at virksomheder (forhandlere m.v.), der ved lovens ikrafttræden med henblik
på videresalg har en lagerbeholdning af varer omfattet af den foreslåede
afgiftsforhøjelse, hvis samlede prismærkeværdi udgør 2000 kr. eller derover,
senest 15 dage efter lovens ikrafttræden skal indsende en opgørelse over
lagerbeholdningen til ToldSkat. De skal desuden senest 15 dage herefter
indbetale forskellen mellem den afgift, der allerede er betalt af varerne, og
den forhøjede afgift. Denne forskel udgør for insektmidler mv., nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, 9,84 pct. af
prismærkeværdien og for ukrudtsmidler mv., nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3-6, i
den nævnte lov, 12,8 pct. af prismærkeværdien.
Tilsvarende foreslås for andre virksomheder (jordbrugere m.v.). Disse
virksomheder skal dog alene betale afgiftsforhøjelsen for lagerbeholdningen
af varer, som er købt efter fremsættelsesdatoen, og som endnu ikke er
forbrugt på ikrafttrædelsesdatoen.
Skriftlig fremsættelse (1. april 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler og
lov om ændring af forskellige punktafgiftslove (Afgiftsforhøjelse m.v.).
(Lovforslag L 44).
Efter lovforslaget forhøjes afgiften af bekæmpelsesmidler svarende til en
fordobling af den nuværende afgift. For midler til bekæmpelse af insekter
m.v. foreslås afgiften forhøjet fra 27 til 35 pct. af detailprisen incl.
afgift (ca. 54 pct. af detailprisen før afgift), mens der for midler til
regulering af plantevækst og bekæmpelse af plantesygdomme m.v. foreslås en
forhøjelse af afgiften fra 13 til 25 pct. af detailværdien incl. afgift (ca.
33 pct. af detailprisen før afgift).
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens ønske om at iværksætte
foranstaltninger til gavn for miljøet.
Den foreslåede forhøjelse af afgiften af bekæmpelsesmidler skønnes at
kunne reducere forbruget af disse midler med en størrelsesorden på 8-10 pct.
isoleret set.
Det er regeringens målsætning, at afgiften sammen med administrative
reguleringer mv., herunder støtte til mere økologisk jordbrug, skal reducere
forbruget af bekæmpelsesmidler med 50 pct. sammenholdt med niveauet for
1981-85.
Regeringen skønner, at afgiftsforhøjelsen efter mængdetilpasning vil give
statsskassen et merprovenu fra afgiften af bekæmpelsesmidler på ca. 150 mill.
kr. i 1999. Dette merprovenu anvendes til at finansiere øgede udgifter til
styrkelse af indsatsen for at reducere pestcidforbruget, øge omlægningen til
økologisk jordbrug og øge forsknings- og overvågningsindsatsen på
miljøområdet. For 1998 er afsat i alt 70 mill. kr. til sådanne initiativer.
Forslaget indeholder også en ændring af overgangsordningen for den
udvidelse af afgiften af flasker og dunke, der trådte i kraft her pr. 1.
april 1998. Med den foreslåede ændring godtgøres flaske/dunkeafgift for
flasker og dunke, der er omfattet af bekæmpelsesmiddelafgiften. Det skyldes,
at emballageafgiften af flasker og dunke, der er omfattet af
bekæmpelsesmiddelafgiften på grund af prismærkesystemet for bekæmpelsesmidler
ikke kan lægges på prisen, når det gælder de flasker og dunke, der allerede
er ude i detailhandlen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger,
skal jeg anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »27 pct.« til: »35
pct.«, og »13 pct.«, ændres til: »25 pct.«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte midler
27 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte
midler 13 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere
kategorier, betales den højeste afgiftssats.
2. I § 26 ændres »27/73« til: »35/65«,
og »13/87«, ændres til: »25/75«.
§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i
udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer
27/73, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 13/87 og for de i § 7,
stk. 1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om
toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told.
For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i
merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser.
§ 2
I lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige
punktafgiftslove foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 8 , indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Afgiften af flasker og dunke, der i henhold til § 6 i lov nr. 416 af
14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er påsat et af de statslige
told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, tilbagebetales efter
ansøgning til de nævnte virksomheder. Ansøgning om tilbagebetaling sendes
senest den 15. maj 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder vedlagt
en opgørelse over de i 3. pkt. nævnte prismærkede varer.«
§ 9. - - -
Stk. 2-7. - - -
Stk. 8. Andre virksomheder end de i stk. 7 nævnte, der den 1.
april 1998 har en lagerbeholdning på 5.000 stk. eller derover af varer, der
bliver afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, i lov om afgift af visse
detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. som affattet
ved denne lovs § 7, nr. 1, skal senest den 15. april 1998 til de statslige
told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede
lagerbeholdning pr. 1. april 1998. Virksomhederne skal senest den 30. april
1998 indbetale afgift af den nævnte lagerbeholdning til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 9-14. - - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTSLOVE (AFGIFT AF FLASKER, DUNKE OG KARBURATORSPRIT, FORHØJELSE AF VISSE PUNKTAFGIFTER, ÆNDRING AF SNITBREDDEN FOR TOBAK SAMT OPHÆVELSE AF AFGIFTSFRITAGELSE FOR SLAGGER)(* 1) Retsinformation · 30. december 1997
- Lov om ændring af forskellige punktafgiftslove (Afgift af flasker, dunke og karburatorsprit, forhøjelse af visse punktafgifter, ændring af snitbredden for tobak samt ophævelse af afgiftsfritagelse for slagger)(* 1) Retsinformation · 30. december 1997
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, stk. 3 i lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. Retsinformation · 25. marts 1998
- 1997 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTSLOVE(FORHØJELSE AF AFGIFTEN AF RØGTOBAK, CHOKOLADE- OG SUKKERVARER, KONSUM-IS, MINERALVAND, KAFFE OG TE SAMT OPHÆVELSE AF AFGIFTSFRITAGELSE FOR DEPONERING AF VISSE RESTPRODUKTER FRA KRAFTVÆRKER). Retsinformation · 9. juli 1998
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER, LOV OM AFGIFT AF VISSE DETAILSALGSPAKNINGER OG VISSE POSER AF PAPIR ELLER PLAST M.V. OG LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (AFGIFT AF VISSE PRODUKTER TIL MOTORKØRERTØJER SAMT JUSTERING OG FORHØJELSE AF VISSE AFGIFTSSATSER FOR EMBALLAGE M.V.) Retsinformation · 9. juli 1998
- 1997 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE DETAILSALGSPAKNINGER OG VISSE POSER AF PAPIR ELLER PLAST M.V. (VÆGTBASERET EMBALLAGEAFGIFT) Retsinformation · 30. juni 1998