Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 82 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF RAMMERNE FOR SKOLEFRITIDSORDNINGERNE (SFO)

1997/1 BSF 82Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at der sker et

kvalitetsløft for skolefritidsordningerne og en harmonisering af reglerne for

skolefritidsordninger med reglerne for dagtilbud oprettet efter lov om social

bistand.

Skolefritidsordningerne skal forbedres på følgende områder:

1. Børn i skolefritidsordningerne bør have krav på ordentlige forhold.

Derfor skal der fastsættes regler for skolefritidsordningerne med hensyn til

normeringer, fysiske rum, forældreindflydelse samt forældrebetaling.

2. Kvaliteten i skolefritidsordningerne skal sikres ved at initiere og

støtte udvikling af projekter på hele indskolingsområdet, så de mindste

skolebørn sikres et sammenhængende udviklings- og læringsmiljø.

Bemærkninger til forslaget

For SF er et pædagogisk dagtilbud mere end en pasningsordning og en

arbejdsmarkedsforanstaltning. Det er en børnepolitisk foranstaltning, der er

med til at sikre barnets udvikling. Derfor er en pladsgaranti ikke nok; der

skal også være kvalitet i tilbudet til børn. Det er vigtigt, at forældrene

har stor indflydelse på dagtilbudet, idet det skal være et supplement til

hjemmet. Det er vigtigt, at der er regler, der sikrer børn tilstrækkelig

plads både ude og inde for at sikre ordentlige udviklingsvilkår. Endvidere

skal der være tilstrækkeligt kvalificerede voksne, både for at give børnene

den tilstrækkelige voksenkontakt og for at skabe et godt arbejdsmiljø.

I dagtilbud til børn oprettet efter lov om social bistand er forældrene

sikret indflydelse, børnene er sikret et vist antal kvadratmeter (3 m2 til

vuggestuebørn og 2 m2 til børnehave- og fritidshjemsbørn og udendørsarealer

på minimum 10 m2 pr. barn) samt krav til kommunalbestyrelsen om at udmønte

mål og rammer for dagtilbudet.

Sådan er det ikke for skolefritidsordninger. I folkeskoleloven er der

intet krav om indhold og rammer. Desværre har en del kommuner udnyttet, at

der ikke eksisterer regler for oprettelse af skolefritidsordninger.

Det har betydet, at forholdene i skolefritidsordningerne i flere kommuner

Læs alt

er meget kritisable. Børnene er stuvet sammen i små lokaler, der måske er

egnede til undervisning, men ikke til en skolefritidsordning og ofte er der

kun 1 voksen til 15 børn.

Da det i 1987 blev muligt at oprette skolefritidsordninger efter

folkeskoleloven, tog mange kommuner med glæde imod tilbudet. På det tidspunkt

var børnetallet faldende for skolebørn, og der var ledig pladskapacitet på

skolerne. Sådan er det ikke i dag. Børnetallet er steget, og skolerne skal nu

bruge lokaler til undervisning. Dengang havde man også en intention om, at

lærere og pædagoger skulle samarbejde omkring børnene for at skabe helhed i

børnenes hverdag. Af den debat, der foregår i dag om folkeskolen, fremgår det

tydeligt, at oprettelse af skolefritidsordninger ikke har medført denne

udvikling.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Forbedring af de fysiske rammer er påkrævet i såvel daginstitutioner under

bistandsloven som i skolefritidsordningerne, dels af hensyn til børnenes

sundhed og dels af hensyn til børnenes fysiske udfoldelsesmuligheder ude og

inde. Problemerne er særlig store i skolefritidsordningerne, fordi der ikke

her er et regelsæt, der regulerer børnenes ret til et bestemt antal

kvadratmeter, hvilket visse steder har resulteret i voldsomme

merindskrivninger, der har forringet kvaliteten af skolefritidsordningerne.

Derfor må der fastsættes regler for skolefritidsordningerne, der svarer til

reglerne for dagtilbud oprettet under bistandsloven.

Personalenormeringerne i skolefritidsordningerne skal forbedres.

Skolefritidsordningsområdet halter også bagefter med hensyn til

forældreindflydelse. Skolefritidsordningen er ikke en selvstændig enhed i

demokratiet men er underlagt skolebestyrelsen, der således skal være talerør

for både undervisningen og pasningsordningen. Det svækker forældrenes

indflydelse.

Ad 2

Kvalitet i skolefritidsordningerne handler ikke kun om bedre normeringer

og mere plads, men om at arbejde for at sikre børn et sammenhængende

udviklings- og læringsmiljø. Skolefritidsordningens problemer omkring plads,

lokaleforhold, normeringer og mangel på uddannet personale kan kun løses ved

en nytænkning omkring skolestarten. Derfor skal der igangsættes og gives

støtte til udviklingen af projekter, der sigter mod at forbedre hele

indskolingsforløbet.

Undersøgelser viser, at unge foretrækker arbejdsmåder, hvor de arbejder

sammen med andre og selv finder ud af tingene. Denne udvikling peger på, at

der er et stort behov for, at undervisningen og indlæringen tilrettelægges på

en ny måde, og at vi begynder, når børnene er små. Det betyder, at skellet

mellem »leg og læring« må brydes ned. Og det betyder, at der må

skabes en bedre sammenhæng mellem lærernes traditionelle arbejde og

pædagogernes - en bedre sammenhæng mellem indskolingsforløbet og

skolefritidsordningen.

Regeringen skal igangsætte et forskningsprogram, som rummer

forskningsprojekter om læring samt etablering af udviklings- og

evalueringscentre. Programmet skal rumme projekter om en udvikling af

skolebyggeriet med henblik på, at fremtidens skole er en skole, hvor rammerne

matcher indholdet.

Standardløftet for skolefritidsordningerne skal tænkes ind i sammenhæng

med fremtidens skolebyggeri. Når der bygges nyt, skal der tænkes i at skabe

et sammenhængende lærings- og udviklingsmiljø for børnene.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af rammerne for

skolefritidsordningerne (SFO).

(Beslutningsforslag nr. B 82).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter