1997 BSF 82 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF RAMMERNE FOR SKOLEFRITIDSORDNINGERNE (SFO)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at der sker et
kvalitetsløft for skolefritidsordningerne og en harmonisering af reglerne for
skolefritidsordninger med reglerne for dagtilbud oprettet efter lov om social
bistand.
Skolefritidsordningerne skal forbedres på følgende områder:
1. Børn i skolefritidsordningerne bør have krav på ordentlige forhold.
Derfor skal der fastsættes regler for skolefritidsordningerne med hensyn til
normeringer, fysiske rum, forældreindflydelse samt forældrebetaling.
2. Kvaliteten i skolefritidsordningerne skal sikres ved at initiere og
støtte udvikling af projekter på hele indskolingsområdet, så de mindste
skolebørn sikres et sammenhængende udviklings- og læringsmiljø.
Bemærkninger til forslaget
For SF er et pædagogisk dagtilbud mere end en pasningsordning og en
arbejdsmarkedsforanstaltning. Det er en børnepolitisk foranstaltning, der er
med til at sikre barnets udvikling. Derfor er en pladsgaranti ikke nok; der
skal også være kvalitet i tilbudet til børn. Det er vigtigt, at forældrene
har stor indflydelse på dagtilbudet, idet det skal være et supplement til
hjemmet. Det er vigtigt, at der er regler, der sikrer børn tilstrækkelig
plads både ude og inde for at sikre ordentlige udviklingsvilkår. Endvidere
skal der være tilstrækkeligt kvalificerede voksne, både for at give børnene
den tilstrækkelige voksenkontakt og for at skabe et godt arbejdsmiljø.
I dagtilbud til børn oprettet efter lov om social bistand er forældrene
sikret indflydelse, børnene er sikret et vist antal kvadratmeter (3 m2 til
vuggestuebørn og 2 m2 til børnehave- og fritidshjemsbørn og udendørsarealer
på minimum 10 m2 pr. barn) samt krav til kommunalbestyrelsen om at udmønte
mål og rammer for dagtilbudet.
Sådan er det ikke for skolefritidsordninger. I folkeskoleloven er der
intet krav om indhold og rammer. Desværre har en del kommuner udnyttet, at
der ikke eksisterer regler for oprettelse af skolefritidsordninger.
Det har betydet, at forholdene i skolefritidsordningerne i flere kommuner
Læs alt
er meget kritisable. Børnene er stuvet sammen i små lokaler, der måske er
egnede til undervisning, men ikke til en skolefritidsordning og ofte er der
kun 1 voksen til 15 børn.
Da det i 1987 blev muligt at oprette skolefritidsordninger efter
folkeskoleloven, tog mange kommuner med glæde imod tilbudet. På det tidspunkt
var børnetallet faldende for skolebørn, og der var ledig pladskapacitet på
skolerne. Sådan er det ikke i dag. Børnetallet er steget, og skolerne skal nu
bruge lokaler til undervisning. Dengang havde man også en intention om, at
lærere og pædagoger skulle samarbejde omkring børnene for at skabe helhed i
børnenes hverdag. Af den debat, der foregår i dag om folkeskolen, fremgår det
tydeligt, at oprettelse af skolefritidsordninger ikke har medført denne
udvikling.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Forbedring af de fysiske rammer er påkrævet i såvel daginstitutioner under
bistandsloven som i skolefritidsordningerne, dels af hensyn til børnenes
sundhed og dels af hensyn til børnenes fysiske udfoldelsesmuligheder ude og
inde. Problemerne er særlig store i skolefritidsordningerne, fordi der ikke
her er et regelsæt, der regulerer børnenes ret til et bestemt antal
kvadratmeter, hvilket visse steder har resulteret i voldsomme
merindskrivninger, der har forringet kvaliteten af skolefritidsordningerne.
Derfor må der fastsættes regler for skolefritidsordningerne, der svarer til
reglerne for dagtilbud oprettet under bistandsloven.
Personalenormeringerne i skolefritidsordningerne skal forbedres.
Skolefritidsordningsområdet halter også bagefter med hensyn til
forældreindflydelse. Skolefritidsordningen er ikke en selvstændig enhed i
demokratiet men er underlagt skolebestyrelsen, der således skal være talerør
for både undervisningen og pasningsordningen. Det svækker forældrenes
indflydelse.
Ad 2
Kvalitet i skolefritidsordningerne handler ikke kun om bedre normeringer
og mere plads, men om at arbejde for at sikre børn et sammenhængende
udviklings- og læringsmiljø. Skolefritidsordningens problemer omkring plads,
lokaleforhold, normeringer og mangel på uddannet personale kan kun løses ved
en nytænkning omkring skolestarten. Derfor skal der igangsættes og gives
støtte til udviklingen af projekter, der sigter mod at forbedre hele
indskolingsforløbet.
Undersøgelser viser, at unge foretrækker arbejdsmåder, hvor de arbejder
sammen med andre og selv finder ud af tingene. Denne udvikling peger på, at
der er et stort behov for, at undervisningen og indlæringen tilrettelægges på
en ny måde, og at vi begynder, når børnene er små. Det betyder, at skellet
mellem »leg og læring« må brydes ned. Og det betyder, at der må
skabes en bedre sammenhæng mellem lærernes traditionelle arbejde og
pædagogernes - en bedre sammenhæng mellem indskolingsforløbet og
skolefritidsordningen.
Regeringen skal igangsætte et forskningsprogram, som rummer
forskningsprojekter om læring samt etablering af udviklings- og
evalueringscentre. Programmet skal rumme projekter om en udvikling af
skolebyggeriet med henblik på, at fremtidens skole er en skole, hvor rammerne
matcher indholdet.
Standardløftet for skolefritidsordningerne skal tænkes ind i sammenhæng
med fremtidens skolebyggeri. Når der bygges nyt, skal der tænkes i at skabe
et sammenhængende lærings- og udviklingsmiljø for børnene.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af rammerne for
skolefritidsordningerne (SFO).
(Beslutningsforslag nr. B 82).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998
- 1996 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNS RETTIGHEDER Retsinformation · 22. oktober 1996
- Forslag til folketingsbeslutning om harmonisering af regler om skolefritidsordninger og fritidshjem efter dagtilbudsloven Retsinformation · 27. marts 2010
- 1988 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKOLEFRITIDSORDNINGER Retsinformation · 18. maj 1989
- Forslag til folketingsbeslutning om fastlæggelse af loft for forældrebetaling i skolefritidsordninger Retsinformation · 1. april 2017
- SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a Landsskatteretten · 30. marts 2016