Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKOLEFRITIDSORDNINGER

1988/1 BSF 40Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

1. Folketinget pålægger undervisnings- og forskningsministeren og

socialministeren at udarbejde en undersøgelse af de tilbud, der

gives børn i folkeskolen uden for den egentlige undervisningstid.

2. Undersøgelsen skal belyse, hvilken pædagogisk indsats der tilbydes,

hvilken indflydelse forældrene har på tilbudet, hvilke betalingsordninger der

findes, hvilke personaleforhold der gælder, hvilken lokal standard der

anvendes, hvilke anvisningsmetoder der findes, hvilke åbningstider/perioder

der tilbydes.

Ministrene skal senest den 1. september 1989 forelægge en redegørelse for

Folketinget om resultatet af undersøgelsen med henblik på, at der kan

fastlægges et regelsæt for skolefritidsordningernes pædagogiske kvalitet.

Bemærkninger til forslaget

I de seneste år er der sket en eksplosiv udvikling i antallet af

skolefritidsordninger i landets kommuner.

Den seneste sociale ressourceopgørelse af 13. januar 1988 fra Danmarks

Statistik viser, at antallet af pladser i skolefritidsordningerne er steget

med 220,4 pct. inden for et år. Fra 1987 til 1988 fra 3.812 pladser til

12.213 pladser.

Kvaliteten af skolefritidsordningerne er meget forskellig fra kommune til

kommune.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de mange lokale og

forskelligartede ordninger kan være en god udvikling. Men det er samtidig

forslagsstillernes opfattelse, at mange skolefritidsordninger mangler

kvalitet, pædagogik, personale og lokaler, samt at betalingsprincipperne er

uacceptable.

Forslagsstillerne ønsker en bred undersøgelse og beskrivelse af de mange

ordninger, som kan være inspirationskilde for en stadig udvikling af

kvaliteten i de servicetilbud, der stilles til rådighed for børn og unge.

Eksempelvis har Gladsaxe Kommune sikret ordningen med høj kvalitet.

Undersøgelsen skal endvidere danne baggrund for fastlæggelse af et

Læs alt

regelsæt med angivelse af minimumsnormer på følgende områder:

- forældreindflydelse

- forældrebetaling

- åbningstider

- lokalestørrelse og -kvalitet

- personalenormering og indflydelse samt ledelsesforhold

- pædagogisk vejledning og

- antallet af tilmeldte børn i den enkelte skolefritidsordning

Forslagsstillerne ønsker en så bredt anlagt undersøgelse som muligt.

Undersøgelsen skal afdække et bredt udsnit af landets kommuner, land- og

købstadskommuner, samt storbyerne og kommuner med forskelligt politisk styre.

Rapporten fra Udvalget for Børns Dagligdag, (det såkaldte Kirsten

Lee-udvalg) pegede på behovet for en revision af folkeskolens regler om

skolefritidsordning i folketingssamlingen 1988-89.

Udvalgets synspunkter er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.

Forslagsstillerne ønsker med nærværende forslag at fremme denne revision

med henblik på en fremsynet udvikling på børneområdet både i kommunalt og i

selvforvaltende regi.

Bilag

Uddrag af rapporten fra Udvalget om Børns Dagligdag

8.2. Skolefritidsordninger - fritidshjem

Udvalget finder det vigtigt, at der for børn i skolealderen eksisterer

dagtilbud, der er af en sådan kvalitet, at de kan imødekomme alle børns behov

for et tilbud uden for skoletid.

Mulighederne for etablering af dagtilbud for børn i skolealderen findes i

folkeskoleloven og bistandsloven.

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, kan folkeskolen tilbyde børnene

mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden.

I henhold til bistandslovens § 69 er det i Socialministeriets cirkulære af

22. december 1986 om institutioner under kommunerne pkt. 35 anført, at

daginstitutionerne er beregnet til længere eller kortere dagophold for børn

og unge og tjener et socialpædagogisk hovedformål ved at være supplement til

hjemmet under børnenes eller de unges opvækst og udvikling.

Det afgørende for udvalget er rammerne for og indholdet af dagtilbudet for

børn i skolealderen. Mindre afgørende er det forvaltningsmæssige tilhørssted.

Udvalget skal derfor foreslå, at Socialministeriet og

Undervisningsministeriet i fællesskab nøje følger udviklingen og snarest

foretager en undersøgelse af skolefritidsordninger og fritidshjem, så denne

undersøgelse kan danne grundlag for en revision af folkeskolens regler om

skolefritidsordninger. Udvalget foreslår, at revisionen af folkeskolelovens

regler om skolefritidsordninger fremrykkes til folketingsåret 1988-89.

Udvalget finder, at der ved denne undersøgelse bl.a. bør lægges vægt på at

få belyst følgende forhold:

- aktivitetsmuligheder og den pædagogiske indsats i tilbuddene

- formen for forældreindflydelse

- betalingsregler, herunder mulighed for friplads og søskendemoderation

- personaleforhold, herunder personalets sammensætning, antal og

uddannelse

- ledelses- og lokaleforhold (herunder forvaltningsmæssige tilhørsforhold)

- samarbejde mellem dagtilbuddenes personale og skolens personale

- regler om visitation og opsigelse

- mulighederne for børn med særlige behov for støtte (børn med fysiske,

psykiske og sociale handicap)

- samspil med frivillige organisationer

- nedlæggelse af fritidshjem såvel selvejende som kommunale

Udvalget finder det samtidig væsentligt, at også udviklingen på

fritidshjemsområdet følges tæt med henblik på at opsamle erfaringerne med

samspillet mellem skolen, fritidstilbud og fritidshjem.

Udvalget skal herudover pege på to problemfelter med hensyn til

skolefritidsordninger i henhold til folkeskoleloven, nemlig at der ikke er

hjemmel til

- at etablere skolefritidsordninger i tilknytning til private skoler

- at skolefritidsordninger oprettes som selvejende institutioner.

Udvalget lægger vægt på, at der sker en fortsat udvikling i såvel

skolefritidsordninger som fritidshjem gennem forsøgs- og udviklingsarbejde.

Udvalget finder det i den forbindelse væsentligt, at der både af

7-punktprogrammets midler og af sociale forsøgsmidler, der alle er

finansieret af staten, afsættes beløb til børn i skolealderen bl.a. også med

henblik på en fælles finansiering af visse projekter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter