Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 53 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM AFVIKLING AF DET TVUNGNE ENERGISYN FOR SMÅ EJENDOMME, HERUNDER PARCELHUSE OG EJERLEJLIGHEDER, VED SALG

1997/1 BSF 53Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. november 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og

forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder pålægges regeringen

at fremsætte lovforslag samt foretage de fornødne ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, som sikrer

en ophævelse af tvungen energimærkning og energiplan af små ejendomme,

herunder parcelhuse og ejerlejligheder, ved salg, jf. lov nr. 485 af 12. juni

1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Bemærkninger til forslaget

Det Konservative Folkeparti og Venstre har sat regelforenkling og

afbureaukratisering højt på dagsordenen. I folketingsåret 1996-97 fremsatte

Det Konservative Folkeparti og Venstre et fælles beslutningsforslag

(beslutningsforslag B 127), hvor regeringen blev pålagt at nedbringe og

forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder. Nærværende forslag

er et led i en række af konkrete beslutningsforslag om regelforenkling og en

opfølgning på beslutningsforslaget fra sidste folketingsår.

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der trådte i

kraft den 1. januar 1997, var fra første færd unødvendig.

Begrundelsen for loven var at reducere hver enkelt bygnings forbrug af

energi. Til brug herfor skal en godkendt energikonsulent foretage

udarbejdelsen af en energiplan og en energimærkning. Intentionerne bag loven

er gode nok, men der er ikke behov for en lovtvungen ordning.

Udgifterne til varme, el og vand er i dag så store, at den enkelte

boligejer ikke er i tvivl om det nødvendige i energibesparelser. Samtidig er

der så mange kampagner omkring energibesparelser udarbejdet af forskellige

elvirksomheder, at boligejerne ikke er i tvivl om de mange muligheder, der

findes for at foretage energibesparelser. Det er de færreste boligejere, der

ikke ved, at man kan spare på varmen ved at skifte til termoruder og forbedre

isoleringen af huset. Ej heller vil det overraske mange, at man kan spare på

energien ved at købe nye hårde hvidevarer.

Hvis man er beboer i en ejerlighed, har man stort set ingen muligheder for

Læs alt

at reducere sit varmeforbrug, da beslutninger om at udskifte vinduer, tag

eller forbedring af isolering alene træffes i ejerforeningen. Derfor er disse

muligheder også taget ud af energimærket for ejerligheder.

Når disse forbehold er nævnt, er der således kun tilbage for den

sagkyndige energikonsulent at bemærke i sin energiplan, at der mangler en

sparebruser, sparepærer eller lignende. Udarbejdelse af energimærkning og

energiplan koster mellem 1.000 og 6.000 kr. inklusive moms at få foretaget.

Dette er en unødvendig omkostning for den enkelte sælger.

EDC-mæglernes formand, Poul Erik Bech, er da heller ikke i tvivl om, at

energimærkningen er en dårlig ide. Han udtalte i Berlingske Tidende den 23.

januar 1997, at energimærkningsordningen er »grotesk« og efterlyste

en koordineret og mere gennemtænkt lovgivning på dette område.

Hvis der skal være tale om et energisyn af boligen, bør det være op til

sælger og køber indbyrdes at arrangere dette. Det skal ikke foregå ved en

tvungen og unødvendig energimærkningsordning.

Skriftlig fremsættelse

Eva Møller (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem

afvikling af det tvungne energisyn for små ejendomme, herunder parcelhuse og

ejerlejligheder, ved salg.

(Beslutningsforslag nr. B 53).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter