1987 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSKE INITIATIVER I FORHOLD TIL VESTSAHARAKONFLIKTEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen i alle relevante internationale
sammenhænge at arbejde for en standsning af krigen mellem Marokko og
Vestsahara på grundlag af en løsning, der sikrer Vestsaharas folk,
at de frit kan udøve deres ret til selvbestemmelse med hensyn til
tilhørsforhold uden på nogen måde at blive forhindret i dette af
militære eller administrative begrænsninger.
Den danske indsats skal bl.a. omfatte følgende:
a. Dansk tilslutning til FN's fredsplan.
b. Dansk humanitær bistand til de sahariske flygtninge i den algeriske
ørken.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Vestsahara blev i 1884 erklæret for et spansk protektorat med begrundelse
i tilstedeværelsen af tidligere spanske handelsstationer. Igennem årene blev
den spanske undertrykkelse stærkere, og modstanden samledes fra 1975 i
modstandsbevægelsen Polisario. Da Spanien i 1976 ophørte med at være
kolonimagt, blev Vestsahara, der er rig på fosfat og metaller, besat af
Mauretanien og Marokko. Dette skete på trods af, at en FN-undersøgelseskomite
i 1975 havde konstateret et massivt ønske om uafhængighed af disse stater og
en udbredt støtte til Polisario fra indbyggerne i det daværende Spansk
Sahara. Allerede i denne undersøgelseskomites rapport blev det anbefalet, at
indbyggerne skulle have mulighed for at bestemme deres egen fremtid »i
fuldstændig frihed og i en atmosfære af fred og sikkerhed«. Ligeledes
offentliggjorde Den Internationale Domstol (ICJ) den opfattelse, at de
handelsforbindelser, som Marokko og Mauretanien havde, da Vestsahara blev en
spansk koloni i 1884, ikke kunne bruges som støtte for et krav om
overherredømme eller kunne berøre brugen af princippet om
»selvbestemmelse gennem det frie og ægte udtryk for folkets ønske i det
berørte territorium« (FN-erklæringen om uafhængighed for koloniserede
lande og folk).
Læs alt
Umiddelbart efter, at retten havde udtalt sig, iværksatte kong Hassan af
Marokko »den grønne march«, hvor 350.000 ubevæbnede marokkanere
drog ca. 10 km ind i Vestsahara for symbolsk at kræve, at området skulle
tilfalde Marokko. Ved denne mobilisering fik kongen skabt en stærk marokkansk
folkelig bevægelse for Vestsaharas indlemmelse i Marokko. Dette har sikret
opbakningen af den senere militære besættelse og bygningen af de massive
forsvarsværker (voldene) langt inde i Vestsahara.
Efter besættelsen forstærkede Polisario modstandskampen, og i 1979, hvor
Mauretanien havde fået en ny regering, sluttede Mauretanien og Vestsahara
fred, og Mauretanien opgav alle krav på Vestsahara. Dette medførte
imidlertid, at Marokko umiddelbart efter tilbagetrækningen af de mauretanske
styrker marcherede ind og besatte også denne del af Vestsahara.
Polisario forstærkede modstanden, mens Organisationen til Afrikas Enhed
(OAU) tog initiativ til, at der blev formuleret en fredsplan. I 1980
fremsattes det første forslag, der omfattede en 6-punkts-plan for en
FN-overvåget våbenhvile og en OAU-organiseret folkeafstemning. Planen blev
hilst velkommen af Mauretanien og Polisario, mens Marokko ikke kunne se noget
nyt i den og afslog at forhandle direkte med Polisario om dens udførelse.
Imens optrappedes krigen, idet Polisario havde fået rådighed over tanks og
antiluftskytsmissiler, mens Marokko i 1982 udvidede systemet af forsvarsvolde
og forsynede dem med USA-leveret elektronisk overvågningsudstyr. Voldsystemet
omfatter nu store dele af Vestsahara. Det anslås, at det permanente antal
marokkanske soldater udstationeret i Vestsahara i maj 1987 var ca. 100.000
(»Border and Territorial Disputes«, Keesing's Reference
Publications, Second Ed. 1987), mens de oprindelige beboere i stort omfang er
fordrevet på grund af krigshandlingerne, og det anslås, at over 150.000
vestsaharier nu lever i flygtningelejre i Algeriet.
Siden Folketinget i 1986 behandlede et beslutningsforslag om danske
initiativer i forbindelse med Vestsaharakonflikten (det i folketingsåret
1986-87, 1. samling, fremsatte forslag til folketingsbeslutning om løsning af
Vestsaharakonflikten (af Albrechten (VS) m.fl.), se Folketingstidende
1986-87, 1. samling, forhandlingerne sp. 827, 828 og 3512, samt tillæg A sp.
893), har spørgsmålet været behandlet af FN's 42. generalforsamling. Her blev
der vedtaget en resolution, der som noget nyt indeholdt en anerkendelse af,
at OAU (Organisationen til Afrikas Enhed) og FN's generalsekretær i
fællesskab havde besluttet at sende en »teknisk mission« til
Vestsahara med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for at
kunne iværksætte den af FN's generalsekretær fremsatte fredsplan. Som det
eneste af de nordiske lande undlod Danmark at stemme for resolutionen, der
blev vedtaget med 93 landes stemmer, mens 50 lande hverken stemte for eller
imod. Ingen lande stemte imod resolutionen.
Besøget af den »tekniske mission« i november 1987 resulterede i,
at Marokko øgede sin undertrykkelse af de besatte områder i form af
massearrestationer, inden missionen ankom, og militæret og politiet fik
massive forstærkninger. EF-Parlamentet har ved en resolution den 17. december
1987 protesteret mod de vilkårlige arrestationer og krævet de arresterede
løsladt. Rapporten fra den tekniske mission foreligger ikke endnu.
Beslutningsforslaget om danske initiativer i forhold til
Vestsaharakonflikten har tidligere være fremsat af medlemmer af SF i
folketingsåret 1987-88, 1. samling, dog med en lidt anden formulering end
nærværende forslag. Der henvises til Folketingstidende 1987-88, 1. samling,
forhandlingerne sp. 8651 og tillæg A sp. 4703.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad a
Det er nødvendigt, at hele det internationale samfund lægger pres på de
involverede parter for at få gennemført FN's fredsplan. Den indebærer, at FN
organiserer og leder en troværdig folkeafstemning i samarbejde med OAU på en
sådan måde, at Vestsaharas folk frit kan udøve deres ret til selvbestemmelse
uden på nogen måde at blive forhindret af militære eller administrative
begrænsninger. Planen forudsætter også, at de involverede parter vil bidrage
med forslag, der kan bruges som basis for forhandlingen om en aftale, der
skal føre til en fredelig og retfærdig løsning af Vestsaharaspørgsmålet.
Ad b
På grund af de sahariske flygtninges placering i ørkenen i et relativt
fattigt land er der et stort nødhjælpsbehov såvel m.h.t. fødevarebistand som
solenergianlæg. Næst efter Algeriet er Sverige den største bidragyder med 11
mio. kr. årligt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BSF 138 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSKE INITIATIVER I FORHOLD TIL VESTSAHARAKONFLIKTEN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BSF 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LØSNING AF VESTSAHARAKONFLIKTEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Wathelet fremsat den 10. januar 2018. — Western Sahara Campaign UK mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs og Secretary of State for Environment, Food and Rural Affairs. EU-domme · 10. januar 2018
- Rettens dom (Ottende Afdeling) af 10. december 2015. — Front populaire pour la libération de la saguia-el-hamra et du rio de oro (Front Polisario) mod Rådet for Den Europæiske Union. EU-domme · 10. december 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ikke kan tilslutte sig EU-fiskeriaftale med Marokko, såfremt den omfatter Vestsaharas territorialfarvand Retsinformation · 1. november 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Wathelet fremsat den 13. september 2016. — Rådet for Den Europæiske Union mod Front populaire pour la libération de la saguia-el-hamra et du rio de oro (Front Polisario). EU-domme · 13. september 2016