Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ikke kan tilslutte sig EU-fiskeriaftale med Marokko, såfremt den omfatter Vestsaharas territorialfarvand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. november 2005 af Rune Lund (EL),
Jørgen
Arbo-Bæhr
(EL), Line Barfod (EL),
Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om,
at Danmark ikke kan tilslutte sig EU-fiskeriaftale med Marokko, såfremt den
omfatter Vestsaharas territorialfarvand
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at den fiskeriaftale,
der forhandles mellem Europa-Kommissionen og Marokko, ikke kommer til at
omfatte Vestsaharas farvand, dvs. farvandet syd for den af FN anerkendte
grænse
mellem Marokko og Vestsahara. Såfremt aftalen kommer til at omfatte
Vestsaharas
farvand, pålægges regeringen at stemme nej til fiskeriaftalen, når den
forelægges
EU’s Ministerråd.
Bemærkninger til forslaget
Da Spanien i 1975 som følge af saharianernes frihedskamp trak
sig ud af Vestsahara, hævdede Marokko, at området tilhørte dem. FN’s
Internationale Domstol i Haag erklærede allerede i juli 1975, at Marokkos
krav
ingen gyldighed havde. Siden har FN ved årlige resolutioner gentaget kravet
om
afkolonisering og folkeafstemning – altid støttet af Danmark. Ikke desto
mindre
lavede Spanien ved sin tilbagetrækning en aftale om marokkansk overtagelse af
Vestsahara, bl.a. mod at Marokko ikke ville rejse territorialkrav på Ceuta og
Melilla, samt garantier for fiskerettigheder og del i udnyttelsen af de
Læs alt
vestsaharianske fosfatminer. Desværre svigtede FN og det internationale
samfund
ved kun i tale at vende sig imod invasionen. Og da det 3 år senere lykkedes
POLISARIO (Folkefronten til befrielse af Saguia el Hamra og Rio de Oro) at
bekæmpe den mauretanske besættelsesstyrke, protesterede FN over, at Marokko
overtog de mauritianske stillinger. Den fortsatte befrielseskamp fik i 1980
Marokko til at bygge vor tids største fæstningsværk: en
2.200 km
lang mur omkranset af
verdens største minefelt.
Først i 1991 stoppede krigen ved FN’s mellemkomst. Den
væsentligste del af denne FN-våbenhvile var opsætningen af
FN-overvågningsstyrken
MINURSO, som Danmark har støttet og deltaget i fra starten, og som nu har
fået
dansk ledelse. Overvågningsstyrkens opgave var bl.a. at gennemføre en
folkeafstemning om selvbestemmelse, der senest skulle være gennemført i 1992.
Siden da har FN brugt 600 mio. dollar til vælgerregistrering, men det har
været
spildt arbejde, da Marokko hver gang har afvist hele grundlaget.
I den situation blev den tidligere amerikanske udenrigsminister
James Baker udpeget til mægler af Kofi Annan. I januar 2003 fremlagde James
Baker den såkaldte Baker-plan, der forudsætter, at Vestsahara ved en
folkeafstemning om autonomi gives autonomi inden for Marokko over en periode
på
mindst 4 år. Det vil være Marokko, der får suveræniteten over landet, mens de
lokale og indenrigspolitiske spørgsmål overlades til Vestsaharas befolkning.
Efter denne periode gennemføres i 2007-2008 en folkeafstemning om
selvbestemmelse. Den danske regerings holdning til løsningen af konflikten
bygger på Baker-planen.
Et hovedelement i planen er, at de marokkanske bosættere, som
vil udgøre et flertal, gives stemmeret i en folkeafstemning om områdets
status.
Ikke desto mindre accepterede POLISARIO planen ud fra ønsket om fred, og at
det
flertal af saharianere, der befinder sig i flygtningelejrene, får mulighed
for
at vende hjem. Marokko derimod har afvist planen; givetvis ud fra en frygt
for,
at deres bosættere vil stemme for selvstændighed eller selvstyre, da de
hellere
vil være borgere i et demokratisk Vestsahara end være undergivet et Marokko,
som konstant forbryder sig imod menneskerettigheder m.v.
Og nu som før lider det saharianske folk. Dels som flygtninge i
lejre på et af klodens mest barske steder. Dels som undertrykte under den
marokkanske besættelse. Fredelige demonstrationer er blevet besvaret med
voldelig undertrykkelse og massearrestationer. Og som vi har set siden maj
måned i år, er udenlandske reportere og parlamentariske delegationer fra
bl.a. Spanien
blevet nægtet adgang til det besatte land. Den aktuelle situation har da også
fået FN’s hovedtalsmand Stephane Dujarric til den 21. september 2005 at
udtrykke sin bekymring. Som følge deraf vil FN nu have undersøgt krænkelserne
nærmere.
POLISARIO’s frigivelse af de sidste krigsfanger, som er blevet
hilst velkommen af FN, USA og EU, er ikke blevet mødt med tilsvarende
velvilje
fra Marokkos side, hverken hvad angår krigsfanger eller redegørelse om de
tusinder forsvundne saharianere.
Ingen stiller således spørgsmålstegn ved saharianernes ret til
selvbestemmelse. Ingen har kunnet sætte en finger på den kamp for frihed, som
de har ført med våben siden starten af 1900-tallet. En kamp der aldrig har
været ført mod civile mål. Og siden 1991 har POLISARIO i tillid til FN og den
internationale retsorden valgt en fredelig vej til løsning.
Der er således efter vores opfattelse rigelige grunde til, at
Marokko burde lægges under pres og gerne i form af en egentlig
handelsembargo.
Vores ærinde med dette beslutningsforslag er dog mere beskedent, nemlig at
sikre, at Marokko overholder sine forpligtelser som besættelsesmagt, og at
Danmark og EU ikke bidrager til krænkelser af FN’s charter. I den
forbindelse
henvises til brev af 29. januar 2002 fra FN’s undergeneralsekretær for
retlige
anliggender, Hans Corell, til præsidenten for FN’s Sikkerhedsråd, der
omhandler
situationen i Vestsahara og udnyttelsen af områdets naturressourcer. Som det
fremgår heraf, følger det af reglerne i FN-charteret, herunder artikel 73, og
talrige resolutioner fra FN’s Generalforsamling, herunder resolutionerne
48/46
af 10. december 1992 og 49/40 af 9. december 1993, at enhver besættelsesmagt,
som berøver de oprindelige folk i et ikke selvstyrende område deres ret til
egne råstoffer, bryder sine forpligtelser i henhold til FN-charteret. Det
følger heraf, at kontrakter med besættelsesmagten om udnyttelse af råstoffer
i
besatte områder er retsstridige og ulovlige.
En fiskeriaftale mellem EU og Marokko, der omfatter det besatte
Vestsaharas fiskevande, er således i strid med international lov. Det er da
også derfor, at USA’s handelsaftale med Marokko undtager økonomiske
aktiviteter, der har med Vestsahara at gøre. EU’s fiskeriaftale vil, som
den nu
foreligger, være en utilstedelig opmuntring for Marokko, der ikke på noget
tidspunkt har vist vilje til fred; og samtidig et signal til legitime
befrielsesbevægelser om, at fredelige midler og accept af FN’s planer
kun fører
til uopmærksomhed og forværring af lidelserne.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om, at Danmark ikke kan tilslutte sig EU-fiskeriaftale
med
Marokko, såfremt den omfatter Vestsaharas territorialfarvand.
(Beslutningsforslag nr. B 25).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Wathelet fremsat den 10. januar 2018. — Western Sahara Campaign UK mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs og Secretary of State for Environment, Food and Rural Affairs. EU-domme · 10. januar 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat T. Ćapeta fremsat den 21. marts 2024. — Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union mod Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario). EU-domme · 21. marts 2024
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik (Vestsahara) som en selvstændig stat Retsinformation · 9. maj 2014
- Rettens dom (Niende Udvidede Afdeling) af 29. september 2021. — Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario) mod Rådet for Den Europæiske Union. EU-domme · 29. september 2021
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. oktober 2024. — Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union mod Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario). EU-domme · 4. oktober 2024
- Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik (Vestsahara) som en selvstændig stat Retsinformation · 24. januar 2014