Spring til indhold

Retsinformation

1989 BSF 44 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ENERGI- OG MILJØANSVARLIG TRANSPORTPOLITIK

1989/1 BSF 44Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. december 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at lade følgende elementer

indgå i den bebudede handlingsplan for trafik og miljø:

1. Udbygning af jernbanen for både person- og godstrafik, så den kommer på

niveau med de europæiske tognet med højhastighedstog og moderne

kombisystemer. Elektrificeringsprogrammet gennemføres også i Jylland, den

nødvendige sporkapacitet sikres, og rullende materiel planlægges anskaffet i

fornødent omfang.

2. Sikring af, at Danmark bliver bindeled for jernbaner mellem Norden og

det øvrige Europa, og sikring af, at Norden kommer med i det nye europæiske

højhastighedstognet. Jernbaneforbindelsen under Øresund mellem Malmø og

København aftales snarest med Sverige. Der indgås prisaftaler, som får

Sverige, Norge og Finland til at anvende de danske jernbaner, således at der

sikres tilstrækkelige godsmængder til at gøre det attraktivt for Vesttyskland

at modernisere det tyske jernbanenet fra Hamborg til Padborg. Samtidig bør

jernbaneforbindelsen Norge-Jylland (Norlink) udbygges.

3. I samarbejde med det øvrige Norden indledes forhandlinger med EF om en

samlet strategi for overflytning af transportarbejde fra såvel vej som luft

til jernbane. Såvel organisatoriske som økonomiske og lovgivningsmæssige

initiativer må inddrages.

4. Indførelse af variable afgifter for godstransporter på veje og støtte

til, at tilsvarende systemer indføres i hele det europæiske transportmarked.

5. Forbud mod visse kemikalie- og andre farlige transporter på veje.

6. Regulering af, hvor og hvornår særlig tunge eller støjende eller

farlige vejtransporter må finde sted.

7. Kortlægning af flytrafikkens energiforbrug og luftforurening pr.

transporteret person- og tonkilometer og indførelse af (strenge) normer for

flyenes energiforbrug og emissioner.

8. Kortlægning af energiforbrug og forurening ved de forskellige former

for søtransporter og fremlæggelse af planer for, hvordan transporterne kan

miljøforbedres.

Læs alt

9. Redegørelse for søtransporternes rolle i et fremtidigt transportsystem,

regionalt og globalt, hvor den miljømæssige bæredygtighed er et overordnet

mål.

10. Indførelse af strenge emissionsnormer for dieselmotorer.

11. Lovhjemmel til at indføre miljøafgifter på biltrafik til de større

byers centre i overensstemmelse med det af SF fremsatte lovforslag om

miljøafgift på biltrafik i byer (jf. Folketingstidende 1989-90,

forhandlingerne sp. 531 og 1381 samt tillæg A sp. 1067).

12. Iværksættelse af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for

nedsættelse af ulykkestallet med 45 pct. over 10 år med en særlig hurtig

gennemførelse af de forslag, der vil medvirke til at gøre cyklen til et mere

attraktivt transportmiddel.

13. Forbedret hastighedsovervågning på landeveje og trafikveje i byerne og

indførelse af automatisk overvågning, hvor det kan lade sig gøre.

14. Udbygningen af cykelstier til sammenhængende stinet ad de korteste

veje gennem byerne og øget anlæggelse af cykelstier og cykelbaner langs

landevejene.

15. Udbygning af medtageordninger for cykler i busser og tog og forbedring

af cykelparkeringsfaciliteter ved stationer og stoppesteder, så kombinationen

af cykel- og kollektiv transport får radikalt bedre muligheder end i dag.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I regeringens handlingsplan for miljø og udvikling står der udtrykkeligt,

at transportsektorens energiforbrug ventes at stige med den nuværende

udvikling, at trafikken i dag tegner sig for en væsentlig del af den samlede

luftforurening, og at »det står klart, at den eksisterende regulerings

omfang og styrke ikke kan sikre opfyldelsen af Verdenskommissionens mål for

bæredygtig udvikling . . . det må forventes, at alene et mål om fastholdelse

af transportsektorens nuværende energiforbrug kan kræve en ændring af den

eksisterende politik i videste forstand og bl.a. medføre indgreb i valget af

transportmiddel« (s. 100).

Indtil videre går det imidlertid kun den forkerte vej. Skal denne negative

udvikling vendes, er det altså nødvendigt både at gribe ind i hele

transportstrukturen, så den miljømæssigt mest velegnede transportform vælges

til de enkelte transportopgaver, og at interessere sig for, hvordan de

energiforbrugende transportmidler kan udnyttes mest energieffektivt og med

mindst forurening. Men det er også nødvendigt at inddrage

færdselssikkerheden, da denne i høj grad indvirker på valget af køretøj.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1.

I øjeblikket er satsningen på jernbaner yderst sporadisk. DSB trues af

dramatiske besparelser, og på Storebælt er det (alt for beskedne) forspring

på 3 år til jernbanen i fare for at minimeres, samtidig med at den

vakkelvorne økonomi i motorvejsbroen gør løftet om, at DSB får lov at udnytte

alle konkurrencemuligheder, utroværdigt. Men uden en helhjertet og energisk

satsning på jernbaner vil det næppe lykkes at få dem på et kvalitetsniveau,

hvor de kan konkurrere med vejtransporterne. Det er derfor nødvendigt at

virkeliggøre DSB's plan 2000 og at fortsætte elektrificeringen, så Danmark

kan kobles ind i det europæiske system på en måde, så også Fyn og Jylland

kommer med.

Ad 2.

En væsentlig forudsætning for, at de nordiske jernbaner kobles sammen med

de europæiske, er, at de samarbejder og kommer med et fælles udspil til

Vesttyskland, der indebærer tilstrækkeligt med person- og

godstransportmængder til, at det kan svare sig at modernisere strækningen fra

Hamborg til Padborg. Derfor skal den nordiske jernbanetrafik samles og føres

over Storebælt, dog sådan, at man muliggør, at den norske i et rimeligt

omfang føres til Nordjylland på jernbanefærge. En forudsætning er, at

jernbanetunnelen under Øresund bygges. Men endnu er der knap nok

forhandlinger mellem Danmark og Sverige om Øresund, endsige mellem alle de

fire nordiske lande om en samlet politik i forhold til resten af Europa.

Ad 3.

Jernbanerne i hele Europa præges af mangel på international tænkning og

fleksible systemer. Selskabernes organisationsformer er utilfredsstillende og

bundet til nationale formål, hvorfor forsøgene med at få et europæisk

kombisystem ikke har været særlig vellykkede. Derudover domineres

formidlingen af transportydelser monopolagtigt af ganske få, store

containerselskaber, ejet af vejtransportørerne og rederierne.

Skal dette ændres, stilles der store krav til jernbaneorganisationerne (og

deres ansatte) om en omorganisering og et tæt samarbejde mellem alle

jernbaneselskaberne - eventuelt som et nordisk udspil til EF og derefter til

Østeuropa og Sovjetunionen. Derudover kræves der effektive politiske tiltag

til regulering af vejtransporter, hvor de miljømæssige begrundelser må spille

den afgørende rolle, se nærmere under nr. 4, 5 og 6.

Ad 4.

Det danske afgiftssystem begunstiger megen kørsel på vejene. Her bør man,

i lighed med det svenske system, indføre vejafgifter, der regulerer

transportvalget og fremmer bedre udnyttelse af transportkapaciteten, ikke

mindst på vejene. Ud over miljøeffekten har et system med variable afgifter

også stor betydning for vejsliddet. Det er vigtigt, at Danmark arbejder for,

at afgiftssystemet i hele det europæiske transportmarked bliver et

ton-kilometersystem.

Ad 5 og 6.

Også miljøbetingede reguleringer af, hvad der må transporteres på veje,

hvor og hvornår, vil have stor betydning for at fremme et bæredygtigt

transportsystem, jf. i øvrigt initiativerne i Schweiz og Østrig.

Ad 7.

Flytransport er uden sammenligning den mest energiforbrugende og

forurenende transportform. Imidlertid er der kun få data herom, hvorfor det

er af stor betydning hurtigst muligt at fremskaffe et ordentligt

vidensniveau, på baggrund af hvilket man kan begynde at stille krav til

flytrafikken. Disse må dels tage sigte på, at flytransporter bliver mere

energiøkonomiske og mindre forurenende, dels på at flytte trafikken væk fra

fly over på andre, mere miljørigtige transportformer, først og fremmest skib

og tog.

Ad 8.

I dag er søtransporten ikke så miljørigtig, som den har mulighed for at

blive. Men meget kunne gøres, hvis man dels stiller de relevante krav til

energiforbrug og forurening, dels integrerer den i en strategi for

miljørigtig transport.

Ad 9.

I den overordnede trafikplanlægning savnes en redegørelse for udviklingen

såvel nationalt som nordisk, europæisk og globalt om søtransporternes rolle.

Dette er helt utilfredsstillende, da eksempelvis jernbaneudbygningen bør

tilpasses søtransporterne.

Ad 10.

Mens der efterhånden satses ganske effektivt på benzinbilernes

udstødningsnormer, har man hidtil opgivet at gøre noget omfattende ved

dieselbiler. Dette billede er ved at vende sig, og Danmark bør følge denne

udvikling, især som den forberedes i Sverige, hvor man jo har fået

energiafgifter, der fastlægges efter energikildens belastning af miljøet. Det

har medført, at benzinpriserne er sat op, og at de store lastvognsfabrikker

er nået meget langt med udvikling af motorer med høj effekt og ringe

udstødning og lavt støjniveau.

Ad 11.

Byernes trafikmiljøproblemer er veldokumenterede. For at begrænse dem skal

der en hel vifte af virkemidler til, hvoriblandt indførelse af miljøafgifter,

»bompenge«, er et af de mere effektive. Dette kræver imidlertid

lovhjemmel. Loven må laves hurtigt og således, at det ikke bare er

brugerbetaling, man får, men et system, der reelt begrænser bilismen, og som

samtidig kan bidrage til kvalitativ forbedring af den kollektive trafik, jf.

det under nr. 11 nævnte lovforslag.

Ad 12.

En væsentlig grund til at køre bil i byerne og på de korte afstande er, at

det er for farligt at gå og især at cykle. Derfor er færdselssikkerheden af

stor betydning, også for miljøet. Justitsministeriets

Færdselssikkerhedskommission fremlagde for et år siden en betænkning over,

hvordan man i løbet af en 10-årig periode kunne næsten halvere ulykkernes

antal. Blandt disse forslag er det særlig bekæmpelsen af de såkaldte sorte

pletter, forbedring af forhold for cyklisterne og det øvrige lokale

færdselssikkerhedsarbejde, der er betydningsfuldt her. Forslagsstillerne vil

henvise til kommissionens handlingsplan, hvor både opgavens art,

organiseringen og økonomien er beskrevet. Det er den dyre ende af

kommissionens forslag, men der er meget store besparelser på materielskader,

så det er absurd, at man ikke har meget mere fart på med at få dem

realiseret. Folketinget er slet ikke kommet i gang.

Ad 13.

De høje hastigheder er en væsentlig bidragyder til luftforureningen.

Derfor må hastighederne også af den grund ned. Ifølge

Færdselssikkerhedskommissionen er en forbedret overvågning af stor betydning.

Den automatiske overvågning, der blandt andet har givet gode resultater i

Norge, bør kun benyttes, hvis man garanterer, at alene fartsynderne

fotograferes.

Ad 14 og 15.

Skal cyklen blive et attraktivt transportmiddel i andet end nærtrafikken,

må den indgå i kombisystemer. Der kan gøres rigtig meget her- med små midler

- så man opnår fordele, der minder om bilens, uden at det går ud over miljøet

og ens medmenneskers mobilitet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter