1989 BSF 44 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ENERGI- OG MILJØANSVARLIG TRANSPORTPOLITIK
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at lade følgende elementer
indgå i den bebudede handlingsplan for trafik og miljø:
1. Udbygning af jernbanen for både person- og godstrafik, så den kommer på
niveau med de europæiske tognet med højhastighedstog og moderne
kombisystemer. Elektrificeringsprogrammet gennemføres også i Jylland, den
nødvendige sporkapacitet sikres, og rullende materiel planlægges anskaffet i
fornødent omfang.
2. Sikring af, at Danmark bliver bindeled for jernbaner mellem Norden og
det øvrige Europa, og sikring af, at Norden kommer med i det nye europæiske
højhastighedstognet. Jernbaneforbindelsen under Øresund mellem Malmø og
København aftales snarest med Sverige. Der indgås prisaftaler, som får
Sverige, Norge og Finland til at anvende de danske jernbaner, således at der
sikres tilstrækkelige godsmængder til at gøre det attraktivt for Vesttyskland
at modernisere det tyske jernbanenet fra Hamborg til Padborg. Samtidig bør
jernbaneforbindelsen Norge-Jylland (Norlink) udbygges.
3. I samarbejde med det øvrige Norden indledes forhandlinger med EF om en
samlet strategi for overflytning af transportarbejde fra såvel vej som luft
til jernbane. Såvel organisatoriske som økonomiske og lovgivningsmæssige
initiativer må inddrages.
4. Indførelse af variable afgifter for godstransporter på veje og støtte
til, at tilsvarende systemer indføres i hele det europæiske transportmarked.
5. Forbud mod visse kemikalie- og andre farlige transporter på veje.
6. Regulering af, hvor og hvornår særlig tunge eller støjende eller
farlige vejtransporter må finde sted.
7. Kortlægning af flytrafikkens energiforbrug og luftforurening pr.
transporteret person- og tonkilometer og indførelse af (strenge) normer for
flyenes energiforbrug og emissioner.
8. Kortlægning af energiforbrug og forurening ved de forskellige former
for søtransporter og fremlæggelse af planer for, hvordan transporterne kan
miljøforbedres.
Læs alt
9. Redegørelse for søtransporternes rolle i et fremtidigt transportsystem,
regionalt og globalt, hvor den miljømæssige bæredygtighed er et overordnet
mål.
10. Indførelse af strenge emissionsnormer for dieselmotorer.
11. Lovhjemmel til at indføre miljøafgifter på biltrafik til de større
byers centre i overensstemmelse med det af SF fremsatte lovforslag om
miljøafgift på biltrafik i byer (jf. Folketingstidende 1989-90,
forhandlingerne sp. 531 og 1381 samt tillæg A sp. 1067).
12. Iværksættelse af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for
nedsættelse af ulykkestallet med 45 pct. over 10 år med en særlig hurtig
gennemførelse af de forslag, der vil medvirke til at gøre cyklen til et mere
attraktivt transportmiddel.
13. Forbedret hastighedsovervågning på landeveje og trafikveje i byerne og
indførelse af automatisk overvågning, hvor det kan lade sig gøre.
14. Udbygningen af cykelstier til sammenhængende stinet ad de korteste
veje gennem byerne og øget anlæggelse af cykelstier og cykelbaner langs
landevejene.
15. Udbygning af medtageordninger for cykler i busser og tog og forbedring
af cykelparkeringsfaciliteter ved stationer og stoppesteder, så kombinationen
af cykel- og kollektiv transport får radikalt bedre muligheder end i dag.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
I regeringens handlingsplan for miljø og udvikling står der udtrykkeligt,
at transportsektorens energiforbrug ventes at stige med den nuværende
udvikling, at trafikken i dag tegner sig for en væsentlig del af den samlede
luftforurening, og at »det står klart, at den eksisterende regulerings
omfang og styrke ikke kan sikre opfyldelsen af Verdenskommissionens mål for
bæredygtig udvikling . . . det må forventes, at alene et mål om fastholdelse
af transportsektorens nuværende energiforbrug kan kræve en ændring af den
eksisterende politik i videste forstand og bl.a. medføre indgreb i valget af
transportmiddel« (s. 100).
Indtil videre går det imidlertid kun den forkerte vej. Skal denne negative
udvikling vendes, er det altså nødvendigt både at gribe ind i hele
transportstrukturen, så den miljømæssigt mest velegnede transportform vælges
til de enkelte transportopgaver, og at interessere sig for, hvordan de
energiforbrugende transportmidler kan udnyttes mest energieffektivt og med
mindst forurening. Men det er også nødvendigt at inddrage
færdselssikkerheden, da denne i høj grad indvirker på valget af køretøj.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1.
I øjeblikket er satsningen på jernbaner yderst sporadisk. DSB trues af
dramatiske besparelser, og på Storebælt er det (alt for beskedne) forspring
på 3 år til jernbanen i fare for at minimeres, samtidig med at den
vakkelvorne økonomi i motorvejsbroen gør løftet om, at DSB får lov at udnytte
alle konkurrencemuligheder, utroværdigt. Men uden en helhjertet og energisk
satsning på jernbaner vil det næppe lykkes at få dem på et kvalitetsniveau,
hvor de kan konkurrere med vejtransporterne. Det er derfor nødvendigt at
virkeliggøre DSB's plan 2000 og at fortsætte elektrificeringen, så Danmark
kan kobles ind i det europæiske system på en måde, så også Fyn og Jylland
kommer med.
Ad 2.
En væsentlig forudsætning for, at de nordiske jernbaner kobles sammen med
de europæiske, er, at de samarbejder og kommer med et fælles udspil til
Vesttyskland, der indebærer tilstrækkeligt med person- og
godstransportmængder til, at det kan svare sig at modernisere strækningen fra
Hamborg til Padborg. Derfor skal den nordiske jernbanetrafik samles og føres
over Storebælt, dog sådan, at man muliggør, at den norske i et rimeligt
omfang føres til Nordjylland på jernbanefærge. En forudsætning er, at
jernbanetunnelen under Øresund bygges. Men endnu er der knap nok
forhandlinger mellem Danmark og Sverige om Øresund, endsige mellem alle de
fire nordiske lande om en samlet politik i forhold til resten af Europa.
Ad 3.
Jernbanerne i hele Europa præges af mangel på international tænkning og
fleksible systemer. Selskabernes organisationsformer er utilfredsstillende og
bundet til nationale formål, hvorfor forsøgene med at få et europæisk
kombisystem ikke har været særlig vellykkede. Derudover domineres
formidlingen af transportydelser monopolagtigt af ganske få, store
containerselskaber, ejet af vejtransportørerne og rederierne.
Skal dette ændres, stilles der store krav til jernbaneorganisationerne (og
deres ansatte) om en omorganisering og et tæt samarbejde mellem alle
jernbaneselskaberne - eventuelt som et nordisk udspil til EF og derefter til
Østeuropa og Sovjetunionen. Derudover kræves der effektive politiske tiltag
til regulering af vejtransporter, hvor de miljømæssige begrundelser må spille
den afgørende rolle, se nærmere under nr. 4, 5 og 6.
Ad 4.
Det danske afgiftssystem begunstiger megen kørsel på vejene. Her bør man,
i lighed med det svenske system, indføre vejafgifter, der regulerer
transportvalget og fremmer bedre udnyttelse af transportkapaciteten, ikke
mindst på vejene. Ud over miljøeffekten har et system med variable afgifter
også stor betydning for vejsliddet. Det er vigtigt, at Danmark arbejder for,
at afgiftssystemet i hele det europæiske transportmarked bliver et
ton-kilometersystem.
Ad 5 og 6.
Også miljøbetingede reguleringer af, hvad der må transporteres på veje,
hvor og hvornår, vil have stor betydning for at fremme et bæredygtigt
transportsystem, jf. i øvrigt initiativerne i Schweiz og Østrig.
Ad 7.
Flytransport er uden sammenligning den mest energiforbrugende og
forurenende transportform. Imidlertid er der kun få data herom, hvorfor det
er af stor betydning hurtigst muligt at fremskaffe et ordentligt
vidensniveau, på baggrund af hvilket man kan begynde at stille krav til
flytrafikken. Disse må dels tage sigte på, at flytransporter bliver mere
energiøkonomiske og mindre forurenende, dels på at flytte trafikken væk fra
fly over på andre, mere miljørigtige transportformer, først og fremmest skib
og tog.
Ad 8.
I dag er søtransporten ikke så miljørigtig, som den har mulighed for at
blive. Men meget kunne gøres, hvis man dels stiller de relevante krav til
energiforbrug og forurening, dels integrerer den i en strategi for
miljørigtig transport.
Ad 9.
I den overordnede trafikplanlægning savnes en redegørelse for udviklingen
såvel nationalt som nordisk, europæisk og globalt om søtransporternes rolle.
Dette er helt utilfredsstillende, da eksempelvis jernbaneudbygningen bør
tilpasses søtransporterne.
Ad 10.
Mens der efterhånden satses ganske effektivt på benzinbilernes
udstødningsnormer, har man hidtil opgivet at gøre noget omfattende ved
dieselbiler. Dette billede er ved at vende sig, og Danmark bør følge denne
udvikling, især som den forberedes i Sverige, hvor man jo har fået
energiafgifter, der fastlægges efter energikildens belastning af miljøet. Det
har medført, at benzinpriserne er sat op, og at de store lastvognsfabrikker
er nået meget langt med udvikling af motorer med høj effekt og ringe
udstødning og lavt støjniveau.
Ad 11.
Byernes trafikmiljøproblemer er veldokumenterede. For at begrænse dem skal
der en hel vifte af virkemidler til, hvoriblandt indførelse af miljøafgifter,
»bompenge«, er et af de mere effektive. Dette kræver imidlertid
lovhjemmel. Loven må laves hurtigt og således, at det ikke bare er
brugerbetaling, man får, men et system, der reelt begrænser bilismen, og som
samtidig kan bidrage til kvalitativ forbedring af den kollektive trafik, jf.
det under nr. 11 nævnte lovforslag.
Ad 12.
En væsentlig grund til at køre bil i byerne og på de korte afstande er, at
det er for farligt at gå og især at cykle. Derfor er færdselssikkerheden af
stor betydning, også for miljøet. Justitsministeriets
Færdselssikkerhedskommission fremlagde for et år siden en betænkning over,
hvordan man i løbet af en 10-årig periode kunne næsten halvere ulykkernes
antal. Blandt disse forslag er det særlig bekæmpelsen af de såkaldte sorte
pletter, forbedring af forhold for cyklisterne og det øvrige lokale
færdselssikkerhedsarbejde, der er betydningsfuldt her. Forslagsstillerne vil
henvise til kommissionens handlingsplan, hvor både opgavens art,
organiseringen og økonomien er beskrevet. Det er den dyre ende af
kommissionens forslag, men der er meget store besparelser på materielskader,
så det er absurd, at man ikke har meget mere fart på med at få dem
realiseret. Folketinget er slet ikke kommet i gang.
Ad 13.
De høje hastigheder er en væsentlig bidragyder til luftforureningen.
Derfor må hastighederne også af den grund ned. Ifølge
Færdselssikkerhedskommissionen er en forbedret overvågning af stor betydning.
Den automatiske overvågning, der blandt andet har givet gode resultater i
Norge, bør kun benyttes, hvis man garanterer, at alene fartsynderne
fotograferes.
Ad 14 og 15.
Skal cyklen blive et attraktivt transportmiddel i andet end nærtrafikken,
må den indgå i kombisystemer. Der kan gøres rigtig meget her- med små midler
- så man opnår fordele, der minder om bilens, uden at det går ud over miljøet
og ens medmenneskers mobilitet.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ETABLERING AF EN FÆRGEFART TIL OVERFØRSEL AF GODS MELLEM KØBENHAVNS FRIHAVN OG HELSINGBORG Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND Retsinformation · 21. august 1991
- Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 28. februar 2024 (uddrag). — Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 28. februar 2024
- Dobbeltbeskatning - Øresundsaftalen - Exemptionslempelse SKM-databasen · 26. marts 2019
- 1992 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF BANESTRÆKNINGEN MELLEM VAMDRUP OG PADBORG Retsinformation · 28. april 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg Retsinformation · 1. februar 2008