Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OVERHOLDELSE AF DANSKE OVERENSKOMSTER OG DANSK LOVGIVNING VED OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER

1988/1 BSF 64Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 1989 at ændre de

administrative bestemmelser som følge af direktiv 71/305/EØF om

samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af

offentlige bygge- og anlægsarbejder, således at det præciseres, at

det af udbudsbetingelserne og udbudsannoncerne skal fremgå, at alle

tilbudsgivere som et minimum skal overholde de betingelser for løn-

og arbejdsvilkår, der er fastlagt i danske overenskomster, og at

dansk lovgivning skal overholdes.

Bemærkninger til forslaget

I forbindelse med behandlingen af det nye EF-direktiv om samordning af

fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og

anlægskontrakter er der opstået usikkerhed om muligheden for at stille krav

om overholdelse af danske overenskomster, også i forhold til udenlandske

entreprenører, som medbringer deres egne ansatte.

Der er to hovedgrunde til, at det er nødvendigt at kunne stille sådanne

krav. For det første vil det stille danske firmaer i en unfair

konkurrencesituation, hvis udenlandske firmaer i deres tilbud indregner

lavere lønninger og f.eks. mindre omkostningskrævende sikkerhedsforhold. For

det andet vil det få store konsekvenser for den danske fagbevægelses

muligheder for at sikre sine medlemmer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, hvis

»social dumping« bliver en del af EF-hverdagen.

Usikkerheden skyldes bl.a. et svar fra EF-Kommissionen til

EF-parlamentsmedlem Ove Fich af 16. november 1988. I dette svar udtrykker

EF-Kommissionen det forbehold, at krav om overholdelse af nationale

overenskomster ikke må virke diskriminerende i forhold til udenlandske

entreprenører. Det er imidlertid ikke helt klart, hvad der ligger i, at

kravene ikke må virke diskriminerende.

F.eks. er den danske entreprenørforening ikke i tvivl om, at der heri

ligger, at man ikke kan afvise en udenlandsk entreprenør, fordi denne

medbringer sine egne folk, som aflønnes efter hjemlandets overenskomster. Til

Læs alt

dagbladet Børsen den 22. november 1988 siger Entreprenørforeningens

administrerende direktør bl.a. følgende: »EF vil ikke blande sig i, om

udenlandske entreprenører skal tvinges til at overholde danske overenskomster

i forbindelse med større offentlige bygge- og anlægsprojekter herhjemme,

ligesom det omvendte heller ikke er tilfældet . . . Vi skal også være

opmærksomme på, at en ubetinget brug af kravet om nationale overenskomster

betyder, at der ikke kan flyttes arbejdskraft fra eet land til et andet,

hvilket ingen er interesseret i . . .«

I forbindelse med behandlingen af det nye direktivforslag har regeringen

haft som udgangspunkt, at direktivet ikke er til hinder for, at der stilles

krav om overholdelse af danske overenskomster, hvilket fremgår af flere svar

til Folketingets Markedsudvalg og Folketingets Boligudvalg.

Det fremgår imidlertid af et notat af 14. december 1988 til

Markedsudvalget og af svar på spørgsmål 52, at spørgsmålet om overholdelse af

nationale overenskomster ikke vil blive en del af selve direktivteksten.

Det fremgår i stedet, at »de ordregivende myndigheder kan i

udbudsbetingelserne oplyse, hos hvilken myndighed eller hvilke myndigheder

tilbudsgiverne vil kunne få relevante oplysninger om, hvilke forpligtelser

der i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og

arbejdsforholdene i øvrigt gælder i den medlemsstat, region eller på det

sted, hvor arbejderne skal udføres, og som gælder for de pågældende arbejder

i kontraktens løbetid«.

Det fremgår endvidere, »at Kommissionen under forhandlingerne har

oplyst, at der ved arbejdsforholdene bl.a. forstås løn- og

ansættelsesvilkår«.

Regeringen har ikke præciseret, om denne fortolkning fra EF-Kommissionen

er generelt accepteret i Ministerrådet.

På grund af den opståede usikkerhed er der al mulig grund til at skabe

klarhed i de danske administrative bestemmelser.

Det skal understreges, at problemet ikke er opstået på grund af det nye

direktivforslag. Det er således korrekt, når det er blevet hævdet, at der med

det nye direktiv ikke sker nogen ændring i forhold til, hvad der var gældende

under 1971-direktivet.

Men da udviklingen af EF's indre marked vil medføre langt flere

grænseoverskridende aktiviteter, end det hidtil har været tilfældet, er det

nødvendigt under alle omstændigheder at foretage en opstramning, også selv om

det nye direktivforslag endnu ikke er vedtaget.

F.eks. er der fra danske sandsugerfirmaer rejst kritik af, at de i

forbindelse med det forberedende arbejde ved den faste forbindelse over

Storebælt må konkurrere på unfair måde med hollandske firmaer, fordi

hollænderne kan arbejde under mindre restriktive bemandingsregler og kan

udbetale en lavere nominel løn.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil det være naturligt at foretage en

tilføjelse til Boligministeriets cirkulære nr. 214 af 4. oktober 1974 om

»EF-Rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af

fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og

anlægskontrakter«, således at det af dette fremgår, at danske

overenskomster og dansk lovgivning skal overholdes.

Det skal præciseres, at kravet om overholdelse af danske overenskomster og

dansk lovgivning stilles til såvel udenlandske som danske entreprenører.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter