1994 BRL 92 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND (AF ERLING OLSEN (S), IVAR HANSEN (V), HENNING GROVE (KF), MARGRETE AUKEN (SF) OG KIRSTEN JACOBSEN (FP)) NR 92 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder haft
møder med professor, dr.jur., Bent Christensen, der har ydet udvalget
ekspertbistand. Professor Bent Christensen har desuden udarbejdet nogle
notater til udvalget, og han har i den forbindelse fået bistand fra konsulent
Jon Andersen, Folketingets Ombudsmand. Herudover har udvalget stillet
spørgsmål til Folketingets Ombudsmand, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk
Blindesamfund, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Bodil Holst Kjær,
Herlev, og Thorbjørn Bergnæs, Tønder.
Der har i udvalget været enighed om ikke at afgive betænkning over
lovforslaget i indeværende folketingsår, men at arbejde videre med
lovforslaget om Folketingets Ombudsmand i næste folketingsår med henblik på
afklaring af en række væsentlige spørgsmål, som udvalget ikke finder er
tilstrækkeligt belyst og tilstrækkeligt gennemdrøftet politisk. Hensigten med
denne beretning er at indkredse en række punkter, hvor udvalget eller et
stort flertal er enige, eller hvor man er enige om, at problemkredsen skal
belyses yderligere.
Det er for udvalget helt afgørende, at Folketingets Ombudsmand personligt
kan præge ombudsmandsinstitutionens virksomhed, og et flertal (udvalget med
undtagelse af Enhedslistens medlem) finder derfor, at der kun bør være en
ombudsmand. Det er denne ombudsmand og ikke institutionen, som har den
legitimation, der ligger i at være valgt af Folketinget og at kunne
afskediges af dette. Flertallet finder derfor heller ikke, at der bør gives
mulighed for at oprette stillinger som »viceombudsmand«, idet det
kunne lede tanken hen på, at der var flere ombudsmænd.
På denne baggrund er udvalget optaget af, hvorvidt ombudsmanden, i det
omfang det hidtil har været tilfældet, fortsat ville kunne præge
institutionens virksomhed og have indblik i de enkelte sager, hvis der skete
en større udvidelse af sags- og medarbejdertallet i ombudsmandsinstitutionen.
Dette personlige præg og Ombudsmandens indseende med i hvert fald større og
Læs alt
mere principielle sager har været afgørende for ombudsmandsordningens succes,
og flertallet vil derfor være betænkeligt ved ændringer, som måtte mindske de
reelle muligheder herfor. Konsekvenserne i så henseende af at tillægge
Ombudsmanden nye opgaver bør derfor overvejes nærmere. I den forbindelse
søger udvalget vurderet, hvor store ressourcer der hidtil har været brugt og
fremover ventes at blive brugt på de forskellige opgavetyper, som
Ombudsmanden er eller foreslås tillagt, og i hvilket omfang Ombudsmanden
personligt involveres i vedkommende type af opgaver.
Et af de områder, hvor Ombudsmanden er foreslået tillagt nye opgaver, er i
relation til kommunerne, idet den nuværende ombudsmandslovs skel mellem
statsforvaltningen og kommunerne er foreslået ophævet. Det er dog kraftigt
understreget i Ombudsmandslovudvalgets betænkning 1272/1994, at Ombudsmandens
indseende er en retlig kontrol inklusive kontrol af »god
forvaltningsskik«. Og det er foreslået at opretholde den hidtidige
bestemmelse i ombudsmandsloven om, at Ombudsmanden ved udøvelsen af sine
beføjelser skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale
styre virker. Retsudvalget finder - uden i øvrigt endnu at have taget
stilling til forslaget - anledning til at fremhæve de to konkrete - og meget
væsentlige - eksempler på udslag af Ombudsmandens pligt til at tage hensyn
til de vilkår, hvorunder det kommunale styre virker, der nævnes i
betænkningen side 75. Det drejer sig om, at Ombudsmanden skal respektere den
kommunale budgetmagt, og at Ombudsmanden skal lægge til grund, at det er
kommunalbestyrelsen, der inden for gældende rets rammer fordeler kommunens
ressourcer, dvs. at Ombudsmanden, hvor der er tale om skønsmæssige
forvaltningsakter eller lignende afgørelser, må respektere den lokalpolitiske
afvejning og den deraf følgende mulige forskellighed mellem kommunerne.
I relation til spørgsmålet om forholdet mellem Ombudsmanden og
kommunaltilsynet har Ombudsmandslovudvalget foretrukket den løsning ikke at
lægge forholdet mellem Ombudsmanden og kommunaltilsynet i faste rammer, men
at overlade samvirket mellem de to kontrolinstanser til praksis. Retsudvalget
finder det hensigtsmæssigt nærmere at drøfte fordele og ulemper ved denne og
andre løsninger, inden der tages endelig stilling til spørgsmålet om
Ombudsmandens kompetence i forhold til kommunerne.
Ombudsmandslovudvalgets betænkning indeholder endvidere forslag om
Ombudsmandens kompetence i forhold til tvistnævn (nævn, der afgør tvister
mellem borgerne) og til andre domstolslignende nævn. For så vidt angår
tvistnævn, er Retsudvalget enigt med Ombudsmandslovudvalget i, at nævn, der
under en betryggende proces træffer afgørelse i tvister mellem borgere, bør
være uden for Ombudsmandens indseende, selv om vedkommende nævn hviler på et
offentligretligt grundlag (f.eks. er oprettet ved lov eller i henhold til
lov), og selv om nævnet er omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven. Med hensyn til andre domstolslignende nævn har
Ombudsmandslovudvalget valgt en vurdering som grundlag for fastlæggelsen af
grænsen for ombudsmandens indseende med disse domstolslignende nævn, der ikke
kan føre til en præcis grænsedragning, og Ombudsmandslovudvalget har
foreslået, at ombudsmandsloven ikke lægger grænsen, men at lovgivningsmagten
for hvert enkelt domstolslignende nævn træffer bestemmelse om, hvorvidt
nævnet skal være under Ombudsmandens indseende eller ej. Retsudvalget finder,
at det er et godt udgangspunkt, Ombudsmandslovudvalget har taget ved at gå ud
fra, at det afgørende for afgrænsningen af Ombudsmandens kompetence er
behovet for Ombudsmandens indseende, og derefter undtage nævn, der under
domstolslignende procesformer udfører samme opgave som domstolene efter
grundlovens § 63. Når det afgørende er, om Ombudsmandens kontrol kan
undværes, fordi nævnet ved sine opgaver, proces og sammensætning giver
lignende garantier som domstolene, kan der opstilles en skala, men som nævnt
ikke fastlægges en generelt gyldig grænse, og professor Bent Christensen har
ved eksempler over for Retsudvalget skitseret, hvordan en sådan skala kunne
se ud.
Udvalget ser frem til at arbejde videre med sagen i næste folketingsår,
forudsat at der på ny fremsættes lovforslag om en ny ombudsmandslov.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) støtter ovenstående, men
ønsker at fastholde muligheden for flere ombudsmænd, herunder muligheden for
en viceombudsmand.
P.u.v.
Bjørn Elmquist
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND NR L 57 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juni 1996
- 1995 BTL 220 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN NR L 220 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. maj 1996
- 1995 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND Retsinformation · 12. juni 1996
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love Retsinformation · 4. juni 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven Retsinformation · 13. november 1998