Spring til indhold

Retsinformation

1994 BRL 92 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND (AF ERLING OLSEN (S), IVAR HANSEN (V), HENNING GROVE (KF), MARGRETE AUKEN (SF) OG KIRSTEN JACOBSEN (FP)) NR 92 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BRL 92Beretning over lovforslagFolketinget5. oktober 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder haft

møder med professor, dr.jur., Bent Christensen, der har ydet udvalget

ekspertbistand. Professor Bent Christensen har desuden udarbejdet nogle

notater til udvalget, og han har i den forbindelse fået bistand fra konsulent

Jon Andersen, Folketingets Ombudsmand. Herudover har udvalget stillet

spørgsmål til Folketingets Ombudsmand, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk

Blindesamfund, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Bodil Holst Kjær,

Herlev, og Thorbjørn Bergnæs, Tønder.

Der har i udvalget været enighed om ikke at afgive betænkning over

lovforslaget i indeværende folketingsår, men at arbejde videre med

lovforslaget om Folketingets Ombudsmand i næste folketingsår med henblik på

afklaring af en række væsentlige spørgsmål, som udvalget ikke finder er

tilstrækkeligt belyst og tilstrækkeligt gennemdrøftet politisk. Hensigten med

denne beretning er at indkredse en række punkter, hvor udvalget eller et

stort flertal er enige, eller hvor man er enige om, at problemkredsen skal

belyses yderligere.

Det er for udvalget helt afgørende, at Folketingets Ombudsmand personligt

kan præge ombudsmandsinstitutionens virksomhed, og et flertal (udvalget med

undtagelse af Enhedslistens medlem) finder derfor, at der kun bør være en

ombudsmand. Det er denne ombudsmand og ikke institutionen, som har den

legitimation, der ligger i at være valgt af Folketinget og at kunne

afskediges af dette. Flertallet finder derfor heller ikke, at der bør gives

mulighed for at oprette stillinger som »viceombudsmand«, idet det

kunne lede tanken hen på, at der var flere ombudsmænd.

På denne baggrund er udvalget optaget af, hvorvidt ombudsmanden, i det

omfang det hidtil har været tilfældet, fortsat ville kunne præge

institutionens virksomhed og have indblik i de enkelte sager, hvis der skete

en større udvidelse af sags- og medarbejdertallet i ombudsmandsinstitutionen.

Dette personlige præg og Ombudsmandens indseende med i hvert fald større og

Læs alt

mere principielle sager har været afgørende for ombudsmandsordningens succes,

og flertallet vil derfor være betænkeligt ved ændringer, som måtte mindske de

reelle muligheder herfor. Konsekvenserne i så henseende af at tillægge

Ombudsmanden nye opgaver bør derfor overvejes nærmere. I den forbindelse

søger udvalget vurderet, hvor store ressourcer der hidtil har været brugt og

fremover ventes at blive brugt på de forskellige opgavetyper, som

Ombudsmanden er eller foreslås tillagt, og i hvilket omfang Ombudsmanden

personligt involveres i vedkommende type af opgaver.

Et af de områder, hvor Ombudsmanden er foreslået tillagt nye opgaver, er i

relation til kommunerne, idet den nuværende ombudsmandslovs skel mellem

statsforvaltningen og kommunerne er foreslået ophævet. Det er dog kraftigt

understreget i Ombudsmandslovudvalgets betænkning 1272/1994, at Ombudsmandens

indseende er en retlig kontrol inklusive kontrol af »god

forvaltningsskik«. Og det er foreslået at opretholde den hidtidige

bestemmelse i ombudsmandsloven om, at Ombudsmanden ved udøvelsen af sine

beføjelser skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale

styre virker. Retsudvalget finder - uden i øvrigt endnu at have taget

stilling til forslaget - anledning til at fremhæve de to konkrete - og meget

væsentlige - eksempler på udslag af Ombudsmandens pligt til at tage hensyn

til de vilkår, hvorunder det kommunale styre virker, der nævnes i

betænkningen side 75. Det drejer sig om, at Ombudsmanden skal respektere den

kommunale budgetmagt, og at Ombudsmanden skal lægge til grund, at det er

kommunalbestyrelsen, der inden for gældende rets rammer fordeler kommunens

ressourcer, dvs. at Ombudsmanden, hvor der er tale om skønsmæssige

forvaltningsakter eller lignende afgørelser, må respektere den lokalpolitiske

afvejning og den deraf følgende mulige forskellighed mellem kommunerne.

I relation til spørgsmålet om forholdet mellem Ombudsmanden og

kommunaltilsynet har Ombudsmandslovudvalget foretrukket den løsning ikke at

lægge forholdet mellem Ombudsmanden og kommunaltilsynet i faste rammer, men

at overlade samvirket mellem de to kontrolinstanser til praksis. Retsudvalget

finder det hensigtsmæssigt nærmere at drøfte fordele og ulemper ved denne og

andre løsninger, inden der tages endelig stilling til spørgsmålet om

Ombudsmandens kompetence i forhold til kommunerne.

Ombudsmandslovudvalgets betænkning indeholder endvidere forslag om

Ombudsmandens kompetence i forhold til tvistnævn (nævn, der afgør tvister

mellem borgerne) og til andre domstolslignende nævn. For så vidt angår

tvistnævn, er Retsudvalget enigt med Ombudsmandslovudvalget i, at nævn, der

under en betryggende proces træffer afgørelse i tvister mellem borgere, bør

være uden for Ombudsmandens indseende, selv om vedkommende nævn hviler på et

offentligretligt grundlag (f.eks. er oprettet ved lov eller i henhold til

lov), og selv om nævnet er omfattet af forvaltningsloven og

offentlighedsloven. Med hensyn til andre domstolslignende nævn har

Ombudsmandslovudvalget valgt en vurdering som grundlag for fastlæggelsen af

grænsen for ombudsmandens indseende med disse domstolslignende nævn, der ikke

kan føre til en præcis grænsedragning, og Ombudsmandslovudvalget har

foreslået, at ombudsmandsloven ikke lægger grænsen, men at lovgivningsmagten

for hvert enkelt domstolslignende nævn træffer bestemmelse om, hvorvidt

nævnet skal være under Ombudsmandens indseende eller ej. Retsudvalget finder,

at det er et godt udgangspunkt, Ombudsmandslovudvalget har taget ved at gå ud

fra, at det afgørende for afgrænsningen af Ombudsmandens kompetence er

behovet for Ombudsmandens indseende, og derefter undtage nævn, der under

domstolslignende procesformer udfører samme opgave som domstolene efter

grundlovens § 63. Når det afgørende er, om Ombudsmandens kontrol kan

undværes, fordi nævnet ved sine opgaver, proces og sammensætning giver

lignende garantier som domstolene, kan der opstilles en skala, men som nævnt

ikke fastlægges en generelt gyldig grænse, og professor Bent Christensen har

ved eksempler over for Retsudvalget skitseret, hvordan en sådan skala kunne

se ud.

Udvalget ser frem til at arbejde videre med sagen i næste folketingsår,

forudsat at der på ny fremsættes lovforslag om en ny ombudsmandslov.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) støtter ovenstående, men

ønsker at fastholde muligheden for flere ombudsmænd, herunder muligheden for

en viceombudsmand.

P.u.v.

Bjørn Elmquist

formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter