Spring til indhold

Retsinformation

Klage over videregivelse af helbredsoplysninger og psykologerklæring udarbejdet til brug for dagpengesag

KEN nr 10433 af 20/09/2002Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet14. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over videregivelse af helbredsoplysninger og psykologerklæring udarbejdet til

brug for dagpengesag

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af psykologs

videregivelse af oplysninger om patientens psykiske forhold til kommunen til

brug for dagpengesagen. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været

hensigtsmæssigt, om psykologen havde gennemgået erklæringen med patienten,

før

den blev afsendt. Det fremgik af kommunens anmodning, at patienten ved sin

underskrift gav samtykke til, at der kunne indhentes helbredsmæssige

oplysninger til brug for behandling af dagpengesagen.

Det var nævnets opfattelse, at oplysninger om

helbredsmæssige forhold omfatter oplysninger om psykiske forhold. Det fremgik

af en skrivelse fra patienten til kommunen, at de ved tvivlsspørgsmål

vedrørende

hendes helbredstilstand fremover kunne rette henvendelse til psykologen.

Ifølge

psykologens udtalelse til sagen havde patienten givet samtykke til

videregivelsen af disse oplysninger, hvilket endvidere fremgik af

samtykkeerklæringen.

Nævnet lagde herefter til grund, at samtykkeerklæringen

blev sendt til psykologen i forbindelse med kommunens anmodning om

psykologerklæringen til brug for dagpengesagen. Nævnet fandt herefter, at

kravet om, at der skal foreligge et skriftligt samtykke fra patienten til den

person, der skal videregive oplysninger, måtte anses for at være opfyldt. Det

fremgik endelig af journalen, at patienten først efter psykologens afgivelse

af

oplysningerne trak sit skriftlige samtykke tilbage.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere psykologen

i forbindelse med afgivelsen af selve psykologerklæringen, idet det fremgik

Læs alt

af

psykologens udtalelse til sagen, at hun forinden udfærdigelsen havde 18

samtaler med patienten. Det fremgik endvidere af erklæringen, at psykolog

beskrev, hvilke psykiske symptomer, patienten havde lidt af gennem

behandlingsforløbet, herunder at patienten fremviste en række psykiske

krisesymptomer i form af blandt andet angst, vrede, fortvivlelse og skyld,

ligesom hun havde fysiske symptomer. Det fremgik endvidere, at patientens

symptomer efterfølgende var afløst af en blandet angst- og

depressionsreaktion,

som foruden psykologbehandling muligvis også krævede medicinsk behandling.

Ifølge erklæringen konkluderede psykologen på baggrund af sygehistorien,

samtalerne samt de øvrige oplysninger i sagen, at hun på daværende tidspunkt

ikke kunne udtale sig om patientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, da

dette

ville afhænge af de efterfølgende behandlingsresultater. Det var nævnets

opfattelse, at psykologen havde et tilstrækkeligt grundlag til at udtale sig

om

patientens psykiske tilstand.

Nævnet fandt grundlag for kritik af psykologens

efterfølgende videregivelse af oplysninger om patientens psykiske forhold til

kommunen, idet det af journalen fremgik, at patienten på dette tidspunkt

havde

trukket sit samtykke til videregivelse af oplysninger tilbage. Ifølge

psykologens udtalelse til sagen henvendte kommunen sig til hende som led i

opfølgningen på patientens dagpengesag. Psykologen orienterede kommunen om,

at

patienten havde trukket sit samtykke tilbage, men kommunen oplyste

imidlertid,

at der forelå et skriftligt samtykke fra patienten til, at kommunen var

berettiget til at indhente relevante oplysninger om hende i forbindelse med

hendes dagpengesag. Nævnet oplyste, at patienten ifølge lov om patienters

retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 1, skal afgive samtykke til videregivelse

af

helbredsoplysninger til den sundhedsperson, der besidder oplysningerne, og

som

skal videregive dem.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter