Spring til indhold

Retsinformation

1991 BR 11 TILFØJELSE TIL BERETNING OM KLAGER I FORBINDELSE MED FOLKEAFSTEMNINGEN OM FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER M.V. (DANMARKS TILTRÆDELSE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION) NR 11 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BR 11Selvstændig beretningFolketinget13. november 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Efter afgivelsen af beretning om klager i forbindelse med

folkeafstemningen om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse

af traktaten om Den Europæiske Union) den 18. juni 1992 har udvalget

modtaget Indenrigsministeriets svar til klagerne i to af de i

beretningen omhandlede sager om valgklager samt en række supplerende

udtalelser fra myndigheder m.v. Udvalget har endvidere gennem

Indenrigsministeriet modtaget supplerende henvendelser fra advokat

Hans Henrik Lund og fra amtslæge, dr. med. Palle Wiingaard, Lyngby,

der uddyber de pågældendes i beretningen omtalte klager.

Det nævnte materiale er optrykt som bilag til denne tilføjelse til

beretning.

Udvalget har ikke fundet anledning til at gøre bemærkninger vedrørende de

i forbindelse med folkeafstemningen modtagne klager ud over de i beretningen

af 18. juni 1992 anførte.

P.u.v.

Jens Jørgensen

formand

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Indenrigsministeriets skrivelse af 29. juni 1992, hvormed fremsendes svar

af samme dato til Palle Wiingaard, Lyngby, på dennes klage af 4. juni 1992.

Underbilag 1 A:

Indenrigsministeriets svar af 29. juni 1992 til Palle Wiingaard, Lyngby,

på dennes klage af 4. juni 1992.

Bilag 2:

Indenrigsministeriets meddelelse af 15. juni 1992 til advokat Hans Henrik

Lund, København Ø, om Indenrigsministeriets fremsendelse ved skrivelse af 15.

juni 1992 af klager af 5. juni og 9. juni 1992 fra den pågældende.

Underbilag 2 A:

Læs alt

Svar af 2. juli 1992 fra advokat Hans Henrik Lund på Indenrigsministeriets

skrivelse af 15. juni 1992. (De i skrivelse af 2. juli 1992 omtalte bilag 1-8

er ikke optrykt).

Bilag 3:

Indenrigsministeriets skrivelse af 6. juli 1992, hvormed fremsendes

udtalelse afgivet den 30. juni 1992 af Hørning Byråd i anledning af klage af

7. juni 1992 fra Mogens Engsig-Karup.

Underbilag 3 A:

Udtalelse afgivet den 30. juni 1992 af Hørning Byråd i anledning af klage

af 7. juni 1992 fra Mogens Engsig-Karup.

Bilag 4:

Indenrigsministeriets udtalelse af 4. august 1992 i anledning af skrivelse

af 2. juli 1992 fra advokat Hans Henrik Lund i fortsættelse af dennes klager

af 5. og 9. juni 1992.

Underbilag 4 A:

Skrivelse af 2. juli 1992 fra advokat Hans Henrik Lund som svar på

Indenrigsministeriets skrivelse af 15. juni 1992. (Underbilaget er identisk

med underbilag 2 A. De i skrivelsen omtalte bilag 1-8 er ikke optrykt).

Bilag 5:

Indenrigsministeriets skrivelse af 18. august 1992, hvormed fremsendes

udtalelse afgivet den 10. august 1992 af Danmarks Radio i anledning af klage

af 2. juni 1992 fra Henrik Bladt, Fredericia.

Underbilag 5 A:

Udtalelse afgivet den 10. august 1992 af Danmarks Radio i anledning af

klage af 2. juni 1992 fra Henrik Bladt, Fredericia.

Bilag 6:

Indenrigsministeriets skrivelse af 5. august 1992, hvormed fremsendes svar

af samme dato til Palle Wiingaard, Lyngby, vedrørende dennes klage af 4. juni

1992 samt skrivelse af 6. juli 1992 fra Palle Wiingaard som svar på

ministeriets skrivelse af 29. juni 1992.

Underbilag 6 A:

Skrivelse af 6. juli 1992 fra Palle Wiingaard som svar på

Indenrigsministeriets skrivelse af 29. juni 1992.

Underbilag 6 B:

Skrivelse af 5. august 1992 fra indenrigsministeren til Palle Wiingaard.

Bilag 1

INDENRIGSMINISTERIET

Den 29. juni 1992

Folketinget Til orientering fremsendes vedlagt en kopi af

Indenrigsministeriets skrivelse af dags dato til Palle Wiingaard, Lyngby, der

ved åbent brev af 4. juni 1992 til Folketingets formand har klaget over den

formelle foretagelse af folkeafstemningen den 2. juni 1992 om Danmarks

tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 1 A

INDENRIGSMINISTERIET

Den 29. juni 1992

Palle Wiingaard

Fra Folketinget har Indenrigsministeriet modtaget Deres åbne brev af 4.

juni 1992 til Folketingets formand, hvori De klager over den formelle

foretagelse af folkeafstemningen den 2. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af

traktaten om Den Europæiske Union.

Baggrunden for Deres klage er, at De har erfaret, at flere borgere i dette

land ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 ikke - som forudsat - ved deres

stemmeafgivning har tilkendegivet deres holdning til Maastricht-forslagene,

men derimod ved deres kryds på stemmesedlen har ytret sig om forskellige

forhold, der klart angår Rom-traktaten (f.eks. med hensyn til fiskekvoter,

marginalisering af landbrugsjord m.v.), hvorfor De er kommet i tvivl om den

anvendte stemmeseddels brugbarhed i den givne sammenhæng.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

Den 10. marts 1992 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov

om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks

tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union). Da lovforslaget indebar

overladelse af beføjelser fra danske myndigheder til De Europæiske

Fællesskabers institutioner, skulle det behandles efter reglerne i

grundlovens § 20. Vedtagelsen af et lovforslag efter disse regler kræver et

flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men

dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og

opretholder regeringen forslaget, skal dette forelægges folketingsvælgerne

til godkendelse eller forkastelse efter reglerne i grundlovens § 42, jf.

grundlovens § 20, stk. 2. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3.

behandling den 12. maj 1992 med 130 stemmer for. Ved Statsministeriets

bekendtgørelse af 13. maj 1992 i Statstidende for den 14. maj 1992 blev det

herefter bestemt, at der den 2. juni 1992 i medfør af grundlovens § 20, stk.

2, skulle afholdes folkeafstemning om det af Folketinget vedtagne lovforslag.

I grundlovens § 42 er det bl.a. fastsat, jf. § 42, stk. 5, at der ved

folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets

bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende

folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har

stemt imod lovforslaget. I grundlovens § 42, jf. § 42, stk. 8, er det

endvidere bl.a. fastsat, at nærmere regler om folkeafstemning fastsættes ved

lov.

I henhold hertil er reglerne om folkeafstemning efter bl.a. grundlovens §

20, stk. 2, fastsat i kapitel 12 (§§»erne 94-103) i lov nr. 271 af 13.

maj 1987 om valg til Folketinget. Om stemmesedlens indhold og udformning er

det i § 98, stk. 1, fastsat, at der på stemmesedlerne til folkeafstemninger

klart adskilt skal være trykt ordene »Ja« og »Nej«, og i

§ 99, stk. 2, er det fastsat, at stemmeafgivningen foregår på den måde, at

vælgere, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved ordet »Ja«,

mens vælgere, der stemmer imod, sætter kryds ved ordet »Nej«. Ved

opslag i stemmerummet skal der gives vælgerne vejledning herom.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 blev afholdt i overensstemmelse med

såvel grundlovens bestemmelser som de i henhold til grundloven fastsatte

bestemmelser i folketingsvalgloven. Deres synspunkter om den anvendte

stemmeseddels egnethed til at udtrykke befolkningens stillingtagen til

Maastricht-traktaten er derfor uden betydning for vurderingen af

folkeafstemningens juridiske gyldighed.

Folketinget er herfra underrettet om foranstående.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Bilag 2

INDENRIGSMINISTERIET

Den 15. juni 1992

Advokat Hans Henrik Lund Indenrigsministeriet har i dag skrevet således

til Folketinget, Christiansborg, 1240 København K:

»Fra advokat Hans Henrik Lund, Næstvedgade 22, 2100 København Ø, har

Indenrigsministeriet modtaget vedlagte klage af 5. juni og 9. juni 1992 over

folkeafstemningen den 2. juni 1992. Hans Henrik Lund gør gældende, at

folkeafstemningen den 2. juni 1992 skal erklæres ugyldig som følge af, at der

er afgivet brevstemmer inden udløbet af 12 søgnedage efter statsministerens

bekendtgørelse af det vedtagne lovforslag.

Indenrigsministeriet skal i den anledning udtale følgende:

Lovforslag, der skal undergives folkeafstemning i henhold til grundlovens

§ 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 42 skal af statsministeren bekendtgøres i

Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted, jf.

§ 95, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget.

Folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 skal afholdes

tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen, jf.

folketingsvalglovens § 95, stk. 2, 2. pkt., jf. grundlovens § 42, stk. 4.

Efter at Folketinget ved 3. behandling tirsdag den 12. maj 1992 med 130

stemmer havde vedtaget L 240, Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af

traktaten om Den Europæiske Union), bekendtgjorde Statsministeriet i

Statstidende for den 14. maj 1992 det af Folketinget vedtagne lovforslag med

meddelelse om, at der i medfør af grundlovens § 20, stk. 2, tirsdag den 2.

juni 1992 afholdes folkeafstemning om det af Folketinget vedtagne lovforslag.

Bekendtgørelsen skete således 14 søgnedage før afstemningsdagen.

Det følger af folketingsvalglovens § 94, at folketingsvalglovens

bestemmelser om folkeafstemninger bl.a. finder anvendelse på

folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2.

Folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger er fastsat i henhold til

grundlovens § 42, stk. 8, hvorefter nærmere regler om folkeafstemning

fastsættes ved lov.

Ifølge folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning

brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 8 for

folketingsvalg, dog med undtagelser, der vedrører brevstemmesedlens

udformning og fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen, jf. § 100, stk. 2

og 3.

Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg

indebærer, at der til folkeafstemningen den 2. juni 1992 har kunnet afgives

brevstemme i udlandet, på Færøerne, i Grønland og på danske skibe i

udenrigsfart fra 3 måneder før afstemningsdagen, dvs. fra den 2. marts 1992,

jf. folketingsvalglovens § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2. I denne forbindelse

bemærkes, at reglen i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, hvorefter søfolk på

danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive

brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for

førstkommende folketingsvalg, ikke finder anvendelse ved folkeafstemninger.

Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg

indebærer endvidere, at der til folkeafstemningen den 2. juni 1992 fra 3 uger

før afstemningsdagen, dvs. fra tirsdag den 12. maj 1992, har kunnet afgives

brevstemme her i landet, herunder på danske havanlæg på dansk område, jf.

folketingsvalglovens § 56 og § 58, stk. 4.

Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg

indebærer således, at der kan afgives brevstemme til folkeafstemninger på et

tidspunkt der ligger før tidspunktet for den officielle bekendtgørelse af det

lovforslag, hvorom der skal afholdes folkeafstemning, med meddelelse om,

hvilken dag folkeafstemning finder sted, i dette tilfælde på et tidspunkt,

der ligger før den 14. maj 1992.

Medens der til folketingsvalg kan afgives brevstemme i udlandet m.v. på

ethvert tidspunkt, eventuelt med den virkning, at brevstemmen ikke kommer i

betragtning, såfremt det viser sig, at folketingsvalg ikke bliver afholdt

inden 3 måneder efter, at brevstemmen er afgivet, vil der til

folkeafstemninger tidligst kunne afgives brevstemme på et tidspunkt, hvor der

er den fornødne klarhed over, hvilken lov eller hvilket lovforslag der skal

afholdes afstemning om, og i øvrigt inden for de i loven fastsatte

tidsfrister i forhold til den forventede afstemningsdag.

I slutningen af januar 1992 traf regeringen og et flertal af de politiske

partier i Folketinget beslutning om, at der den 2. juni 1992 skulle afholdes

folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union.

Den 10. marts 1992 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om

Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse

af traktaten om Den Europæiske Union) - L 240. Samme dag underrettede

Indenrigsministeriet alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser m.fl. om det

fremsatte lovforslag og om beslutningen om at afholde folkeafstemning den 2.

juni 1992 samt om de regler, hvorefter folkeafstemningen skulle afholdes, med

henblik på at give de pågældende myndigheder lejlighed til at iværksætte

forberedelserne til afstemningen. Allerede nogle dage forinden, henholdsvis

den 4. og den 5. marts 1992, havde Indenrigsministeriet dog underrettet

rederiforeningerne og de søfarendes organisationer samt Udenrigsministeriet

om den forestående folkeafstemning, herunder om, at der på danske skibe i

udenrigsfart og på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i

udlandet kunne afgives brevstemme fra 3 måneder før afstemningsdagen.

Den indledende meddelelse til kommunalbestyrelser og valgbestyrelser m.fl.

blev senere fulgt af yderligere meddelelser og vejledninger, hvoraf bl.a.

fremgik, at brevstemmeafgivning her i landet kunne finde sted fra 3 uger før

afstemningsdagen, dvs. fra og med tirsdag den 12. maj 1992.

Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber blev afholdt i henhold til lov nr. 407 af 13.

september 1972 om folkeafstemning vedrørende forslag til lov om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. I § 1 i loven om afholdelse af

folkeafstemning var det fastsat, at folkeafstemningen foregår efter reglerne

i lov om valg til Folketinget kapitel VII, dvs. reglerne om folkeafstemninger

i den dagældende folketingsvalglov, der om brevstemmeafgivning til

folkeafstemninger indeholdt en tilsvarende henvisning som den gældende lov

til reglerne om brevstemmeafgivning til folketingsvalg. Tidsfristerne for

brevstemmeafgivning var de samme som efter den gældende lov. (Reglen,

hvorefter søfolk om bord i danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende

ægtefæller har adgang til at afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et

folketingsvalg med virkning for førstkommende folketingsvalg, hvilken regel

ikke finder anvendelse ved folkeafstemning, blev først indført i 1980).

Til folkeafstemningen den 2. oktober 1972 var der adgang til at brevstemme

inden for de almindelige tidsfrister, dvs. i udlandet m.v. fra 3 måneder før

afstemningsdagen, hvilket var den 2. juli 1972, og her i landet fra 3 uger

før afstemningsdagen, hvilket var den 11. september 1972. Lovforslaget med

meddelelse om folkeafstemning den 2. oktober 1972 blev bekendtgjort i

Statstidende for den 14. september 1972.

Under henvisning til foranstående må Indenrigsministeriet afvise, at

brevstemmer afgivet til folkeafstemningen den 2. juni 1992 inden udløbet af

12 søgnedage efter bekendtgørelsen af det vedtagne lovforslag eller inden

datoen for bekendtgørelsen i Statstidende - burde have været erklæret

ugyldige (ikke være taget i betragtning).

Det kan oplyses, at der til folkeafstemningen den 2. juni 1992 blev

afgivet i alt 139.402 brevstemmer. Der foreligger ingen samlede oplysninger

om, hvor mange brevstemmer der er afgivet til hvilke tidspunkter inden for

den periode, hvor brevstemmeafgivning kunne finde sted (2. marts-30. maj

1992).«

Hvilket herved meddeles under henvisning til Deres skrivelser af 5. og 9.

juni 1992.

Med venlig hilsen

Anne Birte Pade

Bilag 2 A

Hans Henrik Lund

Advokat

Den 2. juli 1992

Indenrigsministeriet

Vedr. j.nr. 1.k. 1992/4075-4 klage over folkeafstemningen 2. juni

1992.

Under henvisning til ministeriets skrivelse af 15. f.m., med skrivelse af

s.d. til Folketinget over klagerne af 5. og 9. ds., skal jeg herved replicere

over det anførte:

1. Klagerne er indgivet på grundlag af tidsbestemmelserne i grl. § 42 stk.

4, sidste pkt., herefter blot grl. § 42 stk. 4:

». . . Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere

bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter

bekendtgørelsen.«

Til bl.a. denne regel er der henvist i grl. § 20, stk. 2:

»Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem

sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog

det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og

opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til

godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte

regler.«

Det 12. maj 1992 vedtagne lovforslag er bekendtgjort i Statstidende 14.

s.m., de tolv søgnedage plus fire søn- og helligdage herfra udløber lørdag

30. maj 1992.

Der er ikke i ministeriets skrivelse argumenteret for, at reglen i grl. §

42, stk. 4, ikke skal følges, den er overhovedet kun nævnt eet sted i

skrivelsen, s. 1, næstsidste afsnit.

Hele nærværende klagesag må stå og falde med, om grl. § 42, stk. 4, har

skullet iagttages.

Forfatningskommissionens betænkning af 29. januar 1953 foreslår grl. § 42,

stk. 4, som stk. 3, bet. s. 21, bemærkninger s. 35-36. Sidste pkt. er uændret

fra forslag til vedtagelse: der ses ikke yderligere motiver til punktummet

under rigsdagsbehandlingen.

Til § 20, stk. 2, sidste sætning, uændret fra kommissions- og

rigsdagsforslag til grundlov, bemærker betænkningen, s. 31, overensstemmende

med forslagsbemærkningerne:

»Det er derfor bestemt, at der til beslutning om sådan

suverænitetsafgivelse kræves enten, at forslag herom vedtages med et flertal

på fem sjettedele af rigsdagens medlemmer, eller at forslaget, såfremt det

vedtages med mindre end fem sjettedeles flertal, og regeringen opretholder

forslaget, ikke forkastes ved en folkeafstemning afholdt i

overensstemmelse med de i forslagets § 42 indeholdte regler.«

Understregningen er min og skulle tjene til at påpege, at der ikke er den

fortolkningsmulighed i § 42, stk. 4, jfr. § 20, stk. 2, at henvisningen i

sidstnævnte, sidste sætning, alene går på godkendelses- og

forkastelsesreglerne i § 42, stk. 5.

Det fremgår endelig af kommissionens bemærkninger til § 42, at

udgangspunktet for overvejelserne om folkeafstemning har været memorandum af

april 1946 af professor Alf Ross, bilag 10 til betænkningen (samt svensk

betænkning »Almæn folkomrøstning«, 1952). Memorandummet indeholder

ikke overvejelser om formalitetsspørgsmål i forbindelse med

folkeafstemninger, herunder tidsfrister, og der er ikke et udkast til

konkrete bestemmelser ad modum de af kommissionen foreslåede, som

grundlovsbestemmelser vedtagne § 42, stk. 1-8.

Ex tuto indeholder kommissionsbetænkningen fra 1953 som bilag 6 professor

Max Sørensens responsum fra 1952 vedrørende de problemer, der knytter sig til

grundlovens § 18 (ny § 19). Afsnit V i responsummet behandler

»Overførelse af konstitutionelle beføjelser til internationale

organer«; det slutter med forslag til ny grundlovsbestemmelse ad modum

ny § 20, dog at professoren i stedet for folkeafstemning foreslår nyvalg og

genvedtagelse af den nyvalgte rigsdag.

De reale grunde, der har ført til tidsbestemmelserne i grl. § 42, stk. 4,

kan utvivlsomt belyses ved tilvejebringelse af referater og forslag fra

kommissionsarbejdet; det henstilles, hvorvidt sådant materiale skal søges

fremskaffet. På det foreliggende grundlag må man antage, at grl. § 42, stk.

4, skal følges ved alle typer af folkeafstemninger, undtagen de, der afholdes

efter grl. §§ 29 og 88 eller uden for grundloven, som i 1986.

Jeg må forstå ministeriets skrivelse derhen, at man fortrinsvis henholder

sig til valglovens bestemmelser, når man godkender, at der er

brevstemt tidligere end muligt efter grl. § 42, stk. 4. Idet jeg må

fastholde, at forfatningsbestemmelsen har absolut forrang fremfor valgloven,

og at der ikke i forarbejderne til den af grundlovsændringen i 1953 affødte

valglov L 171-1953 er noget, der tyder på, at man m.h.t. folkeafstemninger

har ønsket at skabe mulighed for fravigelse af den samtidig ikrafttrådte grl.

§ 42, stk. 4, skal jeg nedenfor påvise, at et muligt grundlovsbrud ved

valgloven ikke skete i 1953, men ved to senere ændringer, der forekommer at

være lovgivningsfejl.

I den citerede 1953-valglov hed det i § 56, stk. 3, vedr. brevstemmer (ved

almindeligt valg), at »øvrige vælgere«, dvs. bortset fra søfolk

etc. og personer i udlandet, stk. 1 og 2, kan brevstemme på folkeregistrene

de sidste 3 søgnedage før valgets afholdelse, § 56, stk. 4,

lovbestemmelserne hermed i kopi som BILAG 1.

Ved jordlovsfolkeafstemningen i 1963 (se nærmere Poul Andersen i N.a.T.

1966 s. 2 ff.) blev lovene vedtaget 31. maj 1963, bekendtgørelser i

Lovtidende og Statstidende 8. juni 1963, afstemningsdato fastsat til 25. juni

1963. Ved ministeriets cirkulære 115-1963 - BILAG 2 - bestemtes, afsnit VI,

at de almindelige - § 56 stk. 3 - brevstemmeafgivere kun kunne stemme på

folkeregistrene de sidste tre søgnedage før afstemningsdagen, jf. dagældende

henvisning til valgbrevstemmereglerne i folkeafstemningskapitlets § 72.

Såvidt det ses, blev grl. § 42, stk. 4's 12-18 dages regel derved overholdt

for den altovervejende del af brevstemmeafgiverne. § 56, stk. 1 og

2-vælgerne, søfolk etc. og personer i udlandet, fik lov at stemme tidligere,

men ikke tidligere end bekendtgørelsen, jf. ndf. Ved L 59-1964 ændring til

valglovens § 56, stk. 4, bliver de 3 sidste søgnedage til de 7 sidste

søgnedage; ændringsloven med tilhørende forslag med motiver vedlægges som

BILAG 3. Og igen ved ændringslov 445-1965 til 3 uger, loven med tilhørende

forslag og motiver som BILAG 4. Indenrigsminister Hans Hækkerup i

Krag-ministeriet af 26. september 1964 er tydeligvis ikke opmærksom på, at

ændringerne p.g.a. henvisningen i § 72 også gælder for folkeafstemninger - og

hvorved en overholdelse af grl. § 42, stk. 4, nu er helt umulig.Ved den

gennemgribende revision af valgloven i 1987, L 271-1987, på grundlag af den

ellers udførlige bet. 1084-1986 dukker problemet ikke op. På dette

lovgrundlag har ministeriet i såvel 1972 som i 1992 ladet

folkeregisterstemmeafgiverne og senest også institutions- og

hjemmestemmeafgiverne stemme inden udløbet af 12-søgnedagsfristen i grl. §

42, stk. 4. I 1992 har man yderligere indkaldt brevstemmeafgiverne til at

stemme, inden lovforslaget var færdigbehandlet, 12. maj 1992, aften, jf.

hermed BILAG 5, bekendtgørelse af Københavns Kommune af 11. maj 1992 i

Politiken, 3. sektion s. 6.

Da 12 søgnedage fra bekendtgørelsen i Statstidende 14. maj 1992 er 30. maj

1992, og da 31. maj 1992 er en søndag, og da der ikke kan brevstemmes 1. juni

1992, nugældende § 56, bisætningen, og da der efter ministeriets skrivelse

ikke er mulighed for periodisering eller kategoriopdeling af samtlige

brevstemmer, 139.402 stk., er det klagers endelige påstand, at alle

brevstemmerne som udgangspunkt er ugyldige.

Som ovenfor berørt er søfolk etc. og personer i udlandet et særproblem, og

formentlig talmæssigt underordnet i forhold til de indenlandske brevstemmer,

idet man ved valgloven i 1953 måtte vide, at 12-18 dages reglen ikke kunne

overholdes, uden at der blev truffet foranstaltninger til f.eks. telefonisk

eller telegrafisk stemmeafgivning på eller i tidsmæssig nær forbindelse med

afstemningsdage. Noget sådant skete altså ikke i 1963 og i 1972 og 1992,

fordi man u.h.t. den ændrede valglov vel anså det for unødvendigt. Jeg skal

for nærværende nøjes med at påpege problemet, der ikke er berørt i motiverne

til 1953-valgloven.

Ugyldighed af brevstemmer har den konsekvens, som er udtrykt i

Markedsudvalgets tillægsbetænkning af 6. september 1972 over

1972-folkeafstemningsloven, L 407-1972 vedrørende EØF-tiltrædelsesloven,

løsning B tiltrådt af alle partier dengang, de ugyldige stemmer lades ude af

betragtning. Tillægsbetænkningen hermed som BILAG 6. Hvis der i de ugyldige

139.402 brevstemmer er min. 58,3 pct. nej'er, svinger flertallet over til et

ja, ud fra det grundlag, at der var et flertal på 23.130 stemmer, jf. mine

tidligere skrivelser. Ugyldighed af lovligt indkaldte brevstemmer må

imidlertid medføre, at afstemningen må gå om, jf. min skrivelse af 5. f.m.

Det tilføjes, at ministeriet må have den endelige afgørelse af klagen,

valglovens § 103, jf. bet. 1084-1986, s. 108, hermed BILAG 7. Og afgørelsen

kan indbringes for landsretten, rpl. § 225, BILAG 8.

Bilag: 1-8 som ovf. ej optrykt her.

Med ærbødighed

Hans Henrik Lund

Kopi med bilag til Folketinget, (Lovsekretariatet), Statsministeriet og

Udenrigsministeriet.

Bilag 3

INDENRIGSMINISTERIET

Den 6. juli 1992

Folketinget

I fortsættelse af skrivelse herfra af 17. juni 1992 vedrørende en klage

fra Morten Engsig-Krarup, Hørning, over flagning med det blå EF-flag ved et

afstemningssted i Hørning by ved folkeafstemningen den 2. juni 1992

fremsendes vedlagt den af Hørning byråd den 30. juni 1992 afgivne udtalelse i

anledning af klagen.

Hørning Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigsministeriet anledning til

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Hanna Ege

Underbilag 3 A

HØRNING KOMMUNE

Den 30. juni 1992

Indenrigsministeriet Klage i forbindelse med folkeafstemningen den 2/6

1992 (j. nr. 1992/4075-6).

Ministeriet har ved brev af 10. juni 1992 fremsendt klage over flagning

med EF-flaget ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 i Hørning Hallen, til

byrådets udtalelse.

Hørning byråd skal i den anledning udtale følgende:

I forbindelse med folkeafstemningen den 2. juni 1992 om Danmarks

tiltrædelse af Den Europæiske Union, blev der ved afstemningsstedet i

Hørning-Hallen flaget fra 2 flagstænger. En flagstang bar Dannebrog og en

anden bar EF-flaget.

Når byrådet ved denne afstemning, som ved det senest afholdte

EF-parlamentsvalg, ud over Dannebrog tillige flagede med EF-flaget, begrundes

dette i, at afstemningen omhandlede et EF-anliggende.

Denne form for flagning er ikke omtalt i hverken

»valgagitationsbekendtgørelsen« (nr. 645 af 12. oktober 1989 - IN)

ej heller i vejledningen om afholdelse af folketingsvalg (nr. 193 af 12.

oktober 1990 - IN). Yderligere er flagning med EF-flaget, efter

Justitsministeriets cirkulære nr. 145 af 20. oktober 1989, tilladt på linie

med flagning med de øvrige nordiske staters flag samt FN-flaget, jf.

cirkulærets § 4.

Da EF-flaget således er anerkendt som det officielle flag for De

Europæiske Fællesskaber, som Danmark er medlem af, finder byrådet ikke at

denne flagning kan opfattes som en markering af hverken et ja-standpunkt

eller et nej-standpunkt for så vidt angår afstemningens genstand den 2. juni

1992, hvilket i øvrigt heller ikke har været hensigten.

Således behandlet på byrådets møde den 29. juni 1992.

Med venlig hilsen

Carsten Jakobsen

borgmester

Kai Stefansen

kommunebogholder

Bilag 4

INDENRIGSMINISTERIET

Den 4. august 1992

Folketinget Fra advokat Hans Henrik Lund, Næstvedgade 22, 2100 København

Ø, har Indenrigsministeriet modtaget vedlagte skrivelse af 2. juli 1992,

hvori Hans Henrik Lund - i fortsættelse af sine beskrivelser af 5. juni og 9.

juni 1992 og i tilslutning til Indenrigsministeriets skrivelse af 15. juni

1992 til Folketinget vedrørende hans klage over folkeafstemningen den 2. juni

1992 - fremsætter yderligere bemærkninger.

Advokat Lund gør gældende, at reglen i grundlovens § 42, stk. 4, jf.

folketingsvalglovens § 95, stk. 2, hvorefter folkeafstemning skal iværksættes

tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen af lovforslaget og

meddelelse af datoen for folkeafstemningen, indebærer, at brevstemmeafgivning

tidligst kan finde sted efter udløbet af 12 søgnedage efter bekendtgørelsen.

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

Folkeafstemning om lovforslag vedrørende overladelse af beføjelser i

henhold til grundlovens § 20 sker efter de for folkeafstemninger i

grundlovens § 42 fastsatte regler, jf. grundlovens § 20, stk. 2 in fine.

Spørgsmålet om, hvorvidt grundlovens § 42, stk. 4, udelukker

brevstemmeafgivning på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 12

søgnedage efter bekendtgørelsen af lovforslaget og datoen for

folkeafstemningen, er ikke udtrykkeligt omtalt i grundloven, og spørgsmålet

er heller ikke belyst i forarbejderne til bestemmelsen.

I Dansk Statsforfatningsret, Poul Andersen, 1954, s. 339, er der, dels om

baggrunden for fristbestemmelserne i grundlovens § 42, stk. 4, dels om

udøvelse af stemmeret ved folkeafstemninger, anført følgende:

»Statsministeren lader derefter Lovforslaget eller Loven bekendtgøre

med Meddelse om, at Folkeafstemning vil finde Sted. For at sikre Vælgernes

Adgang til at sætte sig ind i Lovforslaget eller Loven er det fastsat, at

Folkeafstemnin gen tidligst maa finde Sted tolv Søgnedage fra

Bekendtgørelsen. For at sikre, at Folkeafstemningen ikke forhales, er det

fastsat, at den skal finde Sted senest atten Søgnedage efter Bekendtgørelsen,

hvorved dog bemærkes, at der ikke gælder nogen bestemt Frist, inden hvilken

Bekendtgørelsen skal finde Sted.

Nærmere Regler om Folkeafstemninger fastsættes ifølge § 42, 8. stk. ved

Lov. Saadanne Bestemmelser er givet i Lov om Valg til Rigsdagen Nr. 171 af

31. Marts 1953 §§ 66-74, hvortil henvises. Ifølge § 71, 3. Stk. foretages

Afstemningen i Overensstemmelse med Reglerne ved Valg til Folketinget med de

Afvigelser, som er fastsat i de nævnte Paragraffer.

. . . .

Stemmeretten udøves ved personligt Møde, jf. § 71, 1. Stk., der ukorrekt

gentager Bestemmelsen i § 35, 3. Stk. om, at »Valgretten« udøves

ved personligt Møde. Ifølge § 72 kan Stemmeretten dog udøves ved Indsendelse

af Stemmeseddel efter Reglerne i §§ 55-65, d.v.s., i de samme Tilfælde som

ved Valg.'

I Statsforfatningsret I, Peter Germer, 1988, s. 153, er der anført

følgende om adgangen til at afgive brevstemme i forbindelse med

folkeafstemninger i henhold til grundlovens § 42:

»Stemmeretten udøves normalt ved personligt fremmøde på

afstemningsdagen, jf. § 99, stk. 1, men § 100 giver mulighed for

brevstemmeafgivning efter reglerne i folketingsvalglovens kap. 8 med de af

afstemningstemaet betingede ændringer.«

Herudover ses spørgsmålet om brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger i

henhold til grundlovens § 42 ikke at være omtalt i den statsretlige

litteratur.

I lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til Folketinget, der blev

udarbejdet i forbindelse med grundloven af 6. juni 1953, var det i § 66

fastsat, at når en tredjedel af Folketingets medlemmer i overensstemmelse med

reglerne i grundlovens § 42 begærede folkeafstemning om et lovforslag eller

en stadfæstet lov, meddelte Folketingets formand statsministeren og

indenrigs- og boligministeren, at en sådan afstemning skulle foretages. I §

67, stk. 1, var det endvidere i overensstemmelse med grundlovens § 42, stk.

4, fastsat, at lovforslaget eller loven ved statsministerens foranstaltning

ville være at bekendtgøre i Statstidende med meddelelse om, på hvilken dag

folkeafstemningen skulle finde sted, samt at afstemningen afholdtes tidligst

12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen. Med hensyn til

brevstemmeafgivning (indsendelse af stemmesedler) ved folkeafstemninger var

følgende fastsat i § 72, 1. pkt.:

»Uanset bestemmelsen i § 71 kan stemmeafgivning til folkeafstemninger

finde sted ved indsendelse af stemmeseddel efter reglerne i nærværende lovs

kapitel VI.«

I kapitel VI var der i § 55 fastsat følgende om adgangen til

brevstemmeafgivning ved folketingsvalg:

»Vælgere, som på grund af ophold uden for den kommune, hvor de er

opført på valglisten, vil være forhindret i at indfinde sig på

afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan

ved folketingsvalg indsende deres stemmeseddel efter de i §§ 56-65 indeholdte

regler.«

I § 56, stk. 4, var der om tidsfristerne i forbindelse med

brevstemmeafgivning angivet følgende:

»For de vælgere, der afgiver stemme her i landet, finder afstemningen

sted de 3 sidste søgnedage før valgets afholdelse. For de vælgeres

vedkommende, der afgiver stemme på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, må

stemmesedlen tidligst være afgivet 3 måneder før valgets afholdelse.«

I forarbejderne til den dagældende lov om valg til Folketinget er

forholdet mellem tidsfristerne i grundlovens § 42, stk. 4, jf. den dagældende

folketingsvalglovs § 66, for afholdelse af folkeafstemninger og tidsfristerne

for brevstemmeafgivning i lovens § 56, stk. 4, ikke omtalt.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, blev der ikke taget direkte

stilling til det i nærværende sag omhandlede spørgsmål i forbindelse med

udarbejdelsen af den dagældende folketingsvalglov. Den dagældende lov synes

dog at forudsætte, at brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger i henhold til

grundlovens § 42 kunne ske på et tidspunkt, der lå forud for 12 søgnedage

efter bekendtgørelsen af folkeafstemningen, idet § 72, 1. pkt., henviste til

at brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger kunne ske efter de regler, der

gjaldt herfor ved folketingsvalg, herunder efter reglen i § 56, stk. 4,

hvorefter brevstemmer afgivet af vælgere, der opholdt sig på Færøerne, i

Grønland eller i udlandet, kunne afgives op til 3 måneder før

valget/folkeafstemningen. Da spørgsmålet, som nævnt, ikke er omtalt i lovens

motiver, kan der dog næppe drages sikre slutninger fra den tidligere

folketingsvalglov.

At brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger, der afholdes i henhold til

grundlovens § 42, kan ske på et tidspunkt, der ligger forud for 12 søgnedage

efter bekendtgørelsen af folkeafstemningen, blev imidlertid lagt til grund i

forbindelse med afholdelse af jordlovs-afstemningerne den 25. juni 1963 samt

ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af

traktaten om De Europæiske Fællesskaber. Der henvises herved for så vidt

angår jordlovs-afstemningerne til cirkulære nr. 115 af 8. juni 1963 om

afholdelse af folkeafstemninger afsnit VI (s. 220), hvoraf det fremgår, at

vælgere, der afgav stemme på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, ifølge

folketingsvalglovens § 56, stk. 4, tidligst måtte have afgivet deres stemme 3

måneder før afstemningsdagen, idet det dog samtidig anførtes, at denne

tidsfrist ved de nævnte afstemninger ikke ville få nogen betydning. Søfolk og

fiskere, der på afstemningsdagen opholdt sig uden for deres bopælkommune samt

vælgere, der havde bopæl på afsides beliggende øer, kunne på et folkeregister

afgive stemme indtil 3 uger før afstemningens afholdelse. For andre vælgere

kunne afstemningen finde sted de 3 sidste søgnedage før afstemningsdagen. For

så vidt angår EF-afstemningen i 1972 henvises til cirkulære nr. 194 af 14.

september 1972 om afholdelse af folkeafstemninger afsnit VII (s. 652), hvor

det anføres, at stemmeafgivning pr. brev her i landet i alle tilfælde kunne

finde sted de sidste 3 uger før afstemningsdagen dog senest næstsidste

søgnedag før afstemningsdagen. For de vælgere, der afgav stemme på Færøerne,

i Grønland eller i udlandet, kunne stemmeafgivning ske 3 måneder forud for

afstemningsdagen.

Det tilføjes, at reale grunde taler for, at der kan afgives brevstemmer

inden udløbet af 12 søgnedage efter bekendtgørelsen. De indvendinger, der kan

gøres mod, at brevstemmeafgivning finder sted på et tidspunkt, som ligger

forud for 12 søgnedage efter bekendtgørelsen af folkeafstemningen, knytter

sig til, at der herved opstår en risiko for, at den pågældende vælger afgiver

stemme uden at have haft den fornødne tid og lejlighed til at stifte særligt

kendskab til afstemningens genstand. Imidlertid ville det efter ministeriets

opfattelse være mere betænkeligt uden faste holdepunkter herfor at anlægge en

fortolkning af grundlovens § 42, stk. 4, der indebar, at brevstemmeafgivning

ikke kunne finde sted på et tidspunkt forud for 12 søgnedage efter

bekendtgørelsen og med den virkning, at et betragteligt antal vælgere helt

blev afskåret fra at deltage i folkeafstemningen.

På denne baggrund og uanset, at der ikke foreligger materiale eller

litteratur, der tydeliggør, hvorvidt bestemmelsen i grundlovens § 42, stk. 4,

er til hinder for, at der afgives brevstemme, forinden der er forløbet 12

søgnedage efter bekendtgørelsen af folkeafstemningen, er det

Indenrigsministeriets opfattelse, at grundlovens § 42, stk. 4, ikke

udelukker, at brevstemmeafgivning kan finde sted inden udløbet af 12

søgnedage efter bekendtgørelsen. Indenrigsministeriet må derfor fastholde det

i skrivelsen af 15. juni 1992 til Folketinget anførte om, at brevstemmer

afgivet til folkeafstemningen den 2. juni 1992 inden udløbet af 12 søgnedage

efter bekendtgørelsen af det vedtagne lovforslag ikke er ugyldige som følge

af, at de er afgivet inden udløbet af de 12 søgnedage.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 4 A

Hans Henrik Lund

Advokat

Den 2. juli 1992

Indenrigsministeriet

Vedr. j. nr. 1. k. 1992/4075-4 klage over folkeafstemningen 2. juni

1992.

Under henvisning til ministeriets skrivelse af 15. f.m., med skrivelse af

s.d. til Folketinget over klagerne af 5. og 9. ds., skal jeg herved replicere

over det anførte:

1. Klagerne er indgivet på grundlag af tidsbestemmelserne i grl. § 42 stk.

4, sidste pkt., herefter blot grl. § 42 stk. 4:

». . . Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere

bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter

bekendtgørelsen.«

Til bl.a. denne regel er der henvist i grl. § 20 stk. 2:

»Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem

sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog

det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og

opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til

godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte

regler.«

Det 12. maj 1992 vedtagne lovforslag er bekendtgjort i Statstidende 14.

s.m., de tolv søgnedage plus fire søn- og helligdage herfra udløber lørdag

30. maj 1992.

Der er ikke i ministeriets skrivelse argumenteret for, at reglen i grl. §

42 stk. 4 ikke skal følges, den er overhovedet kun nævnt eet sted i

skrivelsen, s. 1, næstsidste afsnit.

Hele nærværende klagesag må stå og falde med, om grl. § 42 stk. 4 har

skullet iagttages.

Forfatningskommissionens betænkning af 29. januar 1953 foreslår grl. § 42

stk. 4 som stk. 3, bet. s. 21, bemærkninger s. 35-36. Sidste pkt. er uændret

fra forslag til vedtagelse, der ses ikke yderligere motiver til punktummet

under rigsdagsbehandlingen.

Til § 20 stk. 2, sidste sætning, uændret fra kommissions- og

rigsdagsforslag til grundlov, bemærker betænkningen, s. 31, overensstemmende

med forslagsbemærkningerne:

»Det er derfor bestemt, at der til beslutning om sådan

suverænitetsafgivelse kræves enten, at forslag herom vedtages med et flertal

på fem sjettedele af rigsdagens medlemmer, eller at forslaget, såfremt det

vedtages med mindre end fem sjettedeles flertal, og regeringen opretholder

forslaget, ikke forkastes ved en folkeafstemning afholdt i

overensstemmelse med de i forslagets § 42 indeholdte regler.«

Understregningen er min og skulle tjene til at påpege, at der ikke er den

fortolkningsmulighed i § 42 stk. 4, jfr. § 20 stk. 2, at henvisningen i

sidstnævnte, sidste sætning, alene går på godkendelses- og

forkastelsesreglerne i § 42 stk. 5.

Det fremgår endelig af kommissionens bemærkninger til § 42, at

udgangspunktet for overvejelserne om folkeafstemning har været memorandum af

april 1946 af professor Alf Ross, bilag 10 til betænkningen (samt svensk

betænkning »Almæn folkomrøstning«, 1952). Memorandummet indeholder

ikke overvejelser om formalitetsspørgsmål i forbindelse med

folkeafstemninger, herunder tidsfrister, og der er ikke et udkast til

konkrete bestemmelser ad modum de af kommissionen foreslåede, som

grundlovsbestemmelser vedtagne § 42 stk. 1-8.

Ex tuto indeholder kommissionsbetænkningen fra 1953 som bilag 6 professor

Max Sørensens responsum fra 1952 vedrørende de problemer, der knytter sig til

grundlovens § 18 (ny § 19). Afsnit V i responsummet behandler

»Overførelse af konstitutionelle beføjelser til internationale

organer«, det slutter med forslag til ny grundlovsbestemmelse ad modum

ny § 20, dog at professoren i stedet for folkeafstemning foreslår nyvalg og

genvedtagelse af den nyvalgte rigsdag.

De reale grunde, der har ført til tidsbestemmelserne i grl. § 42 stk. 4

kan utvivlsomt belyses ved tilvejebringelse af referater og forslag fra

kommissionsarbejdet, det henstilles, hvorvidt sådant materiale skal søges

fremskaffet. På det foreliggende grundlag må man antage, at grl. § 42 stk. 4

skal følges ved alle typer af folkeafstemninger, undtagen de, der afholdes

efter grl. §§ 29 og 88 eller udenfor grundloven, som i 1986.

Jeg må forstå ministeriets skrivelse derhen, at man fortrinsvis henholder

sig til valglovens bestemmelser, når man godkender, at der er

brevstemt tidligere end muligt efter grl. § 42 stk. 4. Idet jeg må fastholde,

at forfatningsbestemmelsen har absolut forrang fremfor valgloven, og at der

ikke i forarbejderne til den af grundlovsændringen i 1953 affødte valglov L

171-1953 er noget, der tyder på, at man m.h.t. folkeafstemninger har ønsket

at skabe mulighed for fravigelse af den samtidig ikrafttrådte grl. § 42 stk.

4, skal jeg nedenfor påvise, at et muligt grundlovsbrud ved valgloven ikke

skete i 1953, men ved to senere ændringer, der forekommer at være

lovgivningsfejl.

I den citerede 1953-valglov hed det i § 56 stk. 3 vedr. brevstemmer (ved

almindeligt valg), at »øvrige vælgere«, dvs. bortset fra søfolk

etc. og personer i udlandet, stk. 1 og 2, kan brevstemme på folkeregistrene

de sidste 3 søgnedage før valgets afholdelse, § 56 stk. 4,

lovbestemmelserne hermed i kopi som BILAG 1.

Ved jordlovsfolkeafstemningen i 1963 (se nærmere Poul Andersen i N.a.T.

1966 s. 2 ff.) blev lovene vedtaget 31. maj 1963, bekendtgørelser i

Lovtidende og Statstidende 8. juni 1963, afstemningsdato fastsat til 25. juni

1963. Ved ministeriets cirkulære 115-1963 - BILAG 2 - bestemtes, afsnit VI,

at de almindelige - § 56 stk. 3 - brevstemmeafgivere kun kunne stemme på

folkeregistrene de sidste tre søgnedage før afstemningsdagen, jf. dagældende

henvisning til valg-brevstemmereglerne i folkeafstemningskapitlets § 72.

Såvidt det ses, blev grl. § 42 stk. 4's 12-18 dages regel derved overholdt

for den altovervejende del af brevstemmeafgiverne. § 56 stk. 1 og 2 vælgerne,

søfolk etc. og personer i udlandet, fik lov at stemme tidligere, men ikke

tidligere end bekendtgørelsen, jf. ndf. Ved L 59-1964 ændring til valglovens

§ 56 stk. 4, bliver de 3 sidste søgnedage til de 7 sidste søgnedage,

ændringsloven med tilhørende forslag med motiver vedlægges som BILAG 3. Og

igen ved ændringslov 445-1965 til 3 uger, loven med tilhørende forslag og

motiver som BILAG 4. Indenrigsminister Hans Hækkerup i Krag-ministeriet af

26. september 1964 er tydeligvis ikke opmærksom på, at ændringerne p.g.a.

henvisningen i § 72 også gælder for folkeafstemninger - og hvorved en

overholdelse af grl. § 42 stk. 4 nu er helt umulig.Ved den gennemgribende

revision af valgloven i 1987, L 271-1987, på grundlag af den ellers udførlige

bet. 1084-1986 dukker problemet ikke op. På dette lovgrundlag har ministeriet

i såvel 1972 som i 1992 ladet folkeregisterstemmeafgiverne, og senest også

institutions- og hjemmestemmeafgiverne stemme inden udløbet af

12-søgnedagsfristen i grl. § 42 stk. 4. I 1992 har man yderligere indkaldt

brevstemmeafgiverne til at stemme, inden lovforslaget var færdigbehandlet,

12. maj 1992, aften, jf. hermed BILAG 5, bekendtgørelse af Københavns kommune

af 11. maj 1992 i Politiken, 3. sektion s. 6.

Da 12 søgnedage fra bekendtgørelsen i Statstidende 14. maj 1992 er 30. maj

1992, og da 31. maj 1992 er en søndag, og da der ikke kan brevstemmes 1. juni

1992, nugældende § 56, bisætningen, og da der efter ministeriets skrivelse

ikke er mulighed for periodisering eller kategori-opdeling af samtlige

brevstemmer, 139.402 stk., er det klagers endelige påstand, at alle

brevstemmerne som udgangspunkt er ugyldige.

Som ovenfor berørt er søfolk etc. og personer i udlandet et særproblem, og

formentlig talmæssigt underordnet i forhold til de indenlandske brevstemmer,

idet man ved valgloven i 1953 måtte vide, at 12-18 dages reglen ikke kunne

overholdes, uden at der blev truffet foranstaltninger til f.eks. telefonisk

eller telegrafisk stemmeafgivning på eller i tidsmæssig nær forbindelse med

afstemningsdage. Noget sådant skete altså ikke i 1963 - og i 1972 og 1992

fordi man u.h.t. den ændrede valglov vel anså det for unødvendigt. Jeg skal

for nærværende nøjes med at påpege problemet, der ikke er berørt i motiverne

til 1953-valgloven.

Ugyldighed af brevstemmer har den konsekvens som er udtrykt i

markedsudvalgets tillægsbetænkning af 6. september 1972 over

1972-folkeafstemningsloven, L 407-1972 vedrørende EØF-tiltrædelsesloven,

løsning B tiltrådt af alle partier dengang, de ugyldige stemmer lades ude af

betragtning. Tillægsbetænkningen hermed som BILAG 6. Hvis der i de ugyldige

139.402 brevstemmer er min. 58,3 pct. nej'er, svinger flertallet over til et

ja, udfra det grundlag, at der var et flertal på 23.130 stemmer, jf. mine

tidligere skrivelser. Ugyldighed af lovligt indkaldte brevstemmer må

imidlertid medføre, at afstemningen må gå om, jf. min skrivelse af 5. f.m.

Det tilføjes, at ministeriet må have den endelige afgørelse af klagen,

valglovens § 103, jf. bet. 1084-1986 s. 108, hermed BILAG 7. Og afgørelsen

kan indbringes for landsretten, rpl. § 225, BILAG 8.

Bilag: 1-8 som ovf. (Ikke optrykt her).

Med ærbødighed

Hans Henrik Lund

Kopi med bilag til Folketinget, (Lovsekretariatet), Statsministeriet og

Udenrigsministeriet.

Bilag 5

INDENRIGSMINISTERIET

Den 18. august 1992

Folketinget

I fortsættelse af skrivelse herfra af 18. juni 1992 vedrørende en klage

fra Henrik Bladt, Fredericia, over et indslag i TV-Avisen den 2. juni 1992

fremsendes vedlagt den af Danmarks Radio den 10. august 1992 afgivne

udtalelse i anledning af klagen.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 5 A

DANMARKS RADIO

TVA Programchefen

Den 10. august 1992

Indenrigsministeriet

Ref.: Deres sag nr. 1992/4075-1.

I anledning af klagen fra Henrik Bladt, Kirkevænget 12, 7000 Fredericia,

over et indslag i TV-Avisen den 2. juni d.å. skal TV-Aktualitetsafdelingen

oplyse:

Det pågældende indslag i TV-Avisen den 2. juni klokken 17.45 var en

reportage, der viste kendte politikeres stemmeafgivelse.

Der blev i reportagen vist to klip, hvor man i billedet kunne se, hvordan

den pågældende stemte.

Det første klip viser statsminister Poul Schluters stemmeafgivelse.

Statsministeren har ikke foldet sin stemmeseddel sammen og er klar over, at

hans kryds ved »Ja« kan ses af de pressefolk - herunder fotografer

- der er tilstede i stemmelokalet.

Det andet klip viser Ebbe Kløvedal Reich fra Folkebevægelsen mod EF.

Heller ikke han har foldet sin stemmeseddel sammen. Tværtimod holder han den

åben, så pressefolkene kan se/fotografere stemmesedlen.

De tre øvrige medvirkende i indslaget er udenrigsminister Uffe

Ellemann-Jensen, folketingsmedlem Holger K. Nielsen og folketingsmedlem Pia

Kjærsgaaard. Alle tre har foldet stemmesedlen sammen, så man ikke kan se,

hvordan de har stemt.

Teksten under de billeder, der viser Ebbe Kløvedal Reichs stemmeafgivelse,

herunder billedet af hans stemmeseddel, lyder:

». . . Og så blev der gjort plads til Folkebevægelsen mod EF. Det er

nok sidste gang, Folkebevægelsen i sin nuværende form samles om et nej«.

TV-Aktualitetsafdelingen mener ikke, der med dette indslag er grundlag for

en påstand om, at seere er blevet påvirket, inden valghandlingen sluttede.

I indslaget medvirker fem landskendte politikere, hvis holdninger var

kendt i forvejen, først og fremmest fordi de fem politikere har været

toneangivende i kampagnen og debatten forud for folkeafstemningen.

Lige så lidt som det på afstemningsdagen kan overraske nogen, at

statsminister Poul Schluter stemte ja, lige så lidt kan det overraske, at

Ebbe Kløvedal Reich stemte nej.

Der er tradition for, at medierne fotograferer landskendte politikere i

valglokalet. Såvel i forbindelse med en folkeafstemning som i forbindelse med

folketingsvalg lægger disse politikere (partiledere) ikke skjul på, hvordan

de har stemt. Tværtimod er deres stemmeafgivning ofte genstand for udveksling

af spøgefuldheder mellem politikerne og pressefolkene i afstemningslokalet,

og politikerne synliggør ofte deres stemmeafgivning, f.eks. ved at vise

stemmesedlen frem ledsaget af bemærkninger om, at de »har stemt

rigtigt«.

Da ingen seere har kunnet være i tvivl om, at statsministeren ville stemme

ja, eller at Ebbe Kløvedal Reich ville stemme nej, kan afdelingen ikke

erkende, der har været tale om en påvirkning af vælgerne før valghandlingens

afslutning.

Med venlig hilsen

Ole Sippel

Bilag 6

INDENRIGSMINISTEREN

Den 5. august 1992

Folketingets formand, H. P. Clausen

Kære H. P. Clausen

Til din orientering fremsender jeg hermed en kopi af mit brev af dags dato

til Palle Wiingaard, Lyngby, vedrørende afstemningstemaet ved

folkeafstemningen den 2. juni 1992. Efter anmodning fra Palle Wiingaard

medsender jeg endvidere hans brev af 6. juli 1992 til Indenrigsministeriet,

der er et svar på Indenrigsministeriets skrivelse af 29. juni 1992 til ham.

Folketinget har modtaget en kopi af skrivelsen af 29. juni 1992.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

Underbilag 6 A

Palle Wiingaard

Den 6. juli 1992

Indenrigsministeriet. 1. kontor.

Vedr. Skr. 29. juni 1992, 1.kt., sag nr. 1992/4075/8.

(Folkeafstemning).

Hermed min oprigtige tak for den udførlige kommentar til min klage af 4.

juni 1992 til Folketingets formand om folkeafstemningen af 2. juni 1992.

Uden i øvrigt at tilsigte nogen forlængelse af nærværende brevveksling

tillader jeg mig desuagtet at påpege, at jeg med mine bemærkninger af 4. juni

1992 IKKE har draget folkeafstemningens juridiske gyldighed i tvivl. Jeg er

således enig med Indenrigsministeriet i denne henseende.

Mit ærinde, der var anledningen til, at jeg rettede henvendelsen direkte

til Folketingets formand, var - og er - at påpege den faktiske umulighed, som

den foretagne folkeafstemnings generelle JA/NEJ-spørgsmål repræsenterede i

den givne sammenhæng.

Mit anbringende - som jeg altså opretholder - begrunder jeg med min

påstand om, at VALGTEMAET, således som det blev lagt frem for den

stemmeafgivende vælger, ikke var entydigt. Det omfattede således en række

1. mere eller mindre underforståede, men ikke præcist tilkendegivne,

spørgsmål om suverænitetsafgivelse og

2. i det hele kun antydede, men ikke præcist angivne, formelle og

materielle spørgsmål i medfør af Maastricht-dokumentet

- alt uden at den indvortes sammenhæng lod sig udlede af det foreliggende

og af de tidligere vedtagelser vedr. Danmarks forhold til De Europæiske

Fællesskaber.

Som følge af denne valgtemaets mangel på entydighed og klarhed blev den

ved afstemningen benyttede procedure, der jo forudsætter entydighed i

spørgmålsformuleringen, forfejlet. Dette er mit klagemål.

I skrivende stund føler jeg mig forpligtet til at tilføje, at

folkeafstemningsinstitutionen med de udfordringer, den utvivlsomt vil blive

konfronteret med i de kommende år, efter min opfattelse bør underkastes en

revision, således at den sættes i stand til at løse disse udfordringer.

Vælgerne må kunne forlange sig emnekredsen, hvortil de skal tage stilling,

formuleret så utvetydigt, at de i det mindste får lejlighed til og mulighed

for at udtale sig om klare grundprincipper i den forelagte problemstilling.

Jeg vil være det høje ministerium taknemmelig for, at nærværende

eftersendes til folketingets formand som min begrundelse for klagens

opretholdelse.

Med venlig hilsen

Palle Wiingaard,

Amtslæge. dr.med.

Underbilag 6 B

INDENRIGSMINISTEREN

Den 5. august 1992

Palle Wiingaard

Kære Palle Wiingaard

Tak for Deres venlige brev af 6. juli 1992, hvori De har uddybet Deres

synspunkter om formuleringen af afstemningstemaet ved folkeafstemningen den

2. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union.

Jeg har bemærket mig, at De indledningsvist præciserer, at De ikke har

draget folkeafstemningens juridiske gyldighed i tvivl, og at De dermed er

enig med Indenrigsministeriet i denne henseende, jf. Indenrigsministeriets

brev af 29. juni 1992 til Dem i anledning af Deres åbne brev af 4. juni 1992

til Folketingets formand.

Jeg er enig med Dem i, at spørgsmålet om afstemningstemaet er helt

centralt i forbindelse med overvejelser om benyttelse af folkeafstemninger

som led i den politiske beslutningsproces, og jeg har med interesse gjort mig

bekendt med Deres synspunkter om betydningen af, at afstemningstemaet er

formuleret klart og entydigt.

Spørgsmålet om, hvorvidt det i den givne situation har været

hensigtsmæssigt at lægge spørgsmålet om Danmarks tiltrædelse af traktaten om

Den Europæiske Union ud til folkeafstemning i den form, hvori dette skete, er

imidlertid alene af teoretisk karakter, idet grundloven jo indeholder klare

regler om, ikke blot i hvilke tilfælde der skal afholdes folkeafstemning, men

også om formuleringen af afstemningstemaet.

Jeg har i overensstemmelse med Deres ønske videresendt Deres brev til

Folketingets formand tillige med en kopi af dette brev.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

Officielle noter

Særlige noter:

Beretning nr. 11: Tilføjelse til beretning afgivet af Udvalget til

Valgs Prøvelse den 18. juni 1992 om klager i forbindelse med

folkeafstemningen om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse

af traktaten om Den Europæiske Union)

Lignende dokumenter