Guide om etablering af borgerservicecentre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Guide
om etablering af borgerservicecentre
OM GUIDEN
Kommunerne er borgernes naturlige og nære indgang til
den offentlige sektor og varetager den primære borgerkontakt i relation til
en
lang række offentlige opgaver. Denne rolle styrkes i forbindelse med
kommunalreformen.
Mange borgerrettede opgaver flyttes til kommunerne, f.eks. opgaver inden for
det sociale område og områder som sundhed, beskæftigelse, pas og kørekort.
Desuden er borgerservicecenterloven blevet vedtaget.
1)
Kommunalreformen er en oplagt anledning til at
overveje, hvordan borgerservicecentre kan være med til at give borgerne en
sammenhængende og effektiv betjening og dermed gøre deres kontakt til det
offentlige mere overskuelig og velfungerende.
Formålet med denne guide er at understøtte kommunerne i
arbejdet med at sætte borgerne i centrum for den offentlige borgerbetjening,
navnlig ved at oprette eller udbygge borgerservicecentre. Herunder er
formålet
at beskrive, hvilke retlige rammer der er for borgerservicecentrene. Guiden
omhandler ikke etablering af digitale selvbetjeningsløsninger eller om
digitaliseringsprojekter i øvrigt. Der henvises til
http://www.e.gov.dk.
I guiden er der
input
til den kommunale beslutningsproces
(procesbokse). Procesboksene indeholder
forslag til en række overvejelser og beslutninger, som det enkelte
sammenlægningsudvalg og den nye kommunes administrative ledelse kan sætte på
Læs alt
dagsordenen i relation til borgerservicecentre. Forslagene kan naturligvis
også
bruges af kommuner, som ikke skal lægges sammen. I guiden bruges udtrykket
”kommunalbestyrelsen”. Det dækker over både sammenlægningsudvalg og
kommunalbestyrelser.
Det er væsentlige overvejelser og beslutninger, som
kræver et godt grundlag. Guiden indeholder derfor bl.a.:
-
En gennemgang af de
regler, som har betydning for borgerservicecentrene
-
Inspiration til
kommunalbestyrelsens og ledelsens beslutninger
-
Enkelte anbefalinger
Der vil i foråret 2006 også blive udgivet en vejledning
om datasikkerhed i borgerservicecentre. Herudover vil der blive udgivet en
vejledning, som retter sig mod medarbejderne i borgerservicecentrene.
Vejledningen vil give medarbejderne konkret hjælp til at løse administrative
borgerbetjeningsopgaver i overensstemmelse med lovgivningen.
Guiden er skrevet i samarbejde mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og KL. Den kan findes på
http://www.im.dk
og
http://www.kl.dk.
1. GOD
BORGERBETJENING OG OPRETTELSE AF BORGERSERVICECENTRE
1.1. Om kapitlet
Dette kapitel handler om beslutningerne omkring
borgerbetjeningen generelt i kommunen og om oprettelsen af et eller flere
borgerservicecentre i kommunen som et led i fastholdelsen og styrkelsen af
borgerbetjeningen.
Hvad menes der med borgerbetjening?
Borgerbetjening
er især den måde, som de kommunale medarbejdere møder borgerne på, når
borgerne ringer, sender e-mails, skriver eller møder op personligt. I
borgerservicecenterloven og i denne guide bruges udtrykket også om den
sagsbehandling,
som sker i umiddelbar tilknytning til borgerens kontakt. Det vil sige
administrativ
sagsbehandling på borgerens foranledning og i borgerens interesse. Der sigtes
ikke til f.eks. administration af interne forhold eller på kontrolsager eller
andre sager, som ikke rejses på borgerens eget initiativ.
Hvad menes der med borgerservicecenter?
Et
borgerservicecenter er en del af den kommunale forvaltning. I denne guide
bruges udtrykket om en fysisk enhed, der løser administrative
borgerbetjeningsopgaver
for kommunen selv (f.eks. vejviserfunktioner, udlevering og modtagelse af
blanketter, behandling af ansøgningssager m.v.). Et borgerservicecenter kan
også løse visse administrative borgerbetjeningsopgaver for andre myndigheder.
Derudover er der ikke noget til hinder for, at der også løses andre typer af
opgaver i borgerservicecenteret, f.eks. interne, administrative opgaver. Der
sigtes til enheder, som betjener borgere, som fysisk møder frem, men enheden
vil også kunne yde borgerbetjening ad andre kanaler, f.eks. telefonbetjening
og besvarelse af breve og e-mails. Den form for borgerbetjening er i så fald
også en del af borgerservicecenteret.
Udtrykket
omfatter ikke kun enheder, som fysisk er beliggende et bestemt sted. Mobile
enheder vil også kunne udgøre et borgerservicecenter.
Det
er også uden betydning i forhold til borgerservicecenterloven og denne guide,
hvordan enheden benævnes, ligesom det er uden betydning, hvordan den
organiseres.
En fysisk enhed uden egen chef (fuldstændig torvemodel) kan med andre ord
også være et borgerservicecenter. Se denne guides kapitel 2.
Det
er kendetegnende for et borgerservicecenter, at det varetager flere
opgaveområder.
En borger, som befinder sig i en mere almindeligt forekommende livssituation
(f.eks. en borger, som har fået et barn, eller som flytter til kommunen), kan
med andre ord få løst en række forskellige opgaver, som udspringer af denne
livssituation, ved en henvendelse til et borgerservicecenter. Der er ikke i
forhold til borgerservicecenterloven nogle krav om en bestemt
opgavesammensætning.
Se denne guides kapitel 3.
1.2. Forslag til
beslutningsprocessen
Procesboks 1
Forslag til elementer i kommunalbestyrelsens /
ledelsens beslutningsproces:
1.
Fastlæggelse af vision og målsætninger for borgerbetjeningen og
eventuel fastlæggelse af kanalstrategi
2.
Beslutning om, hvorvidt der med passende mellemrum skal ske evaluering
og justering af borgerbetjeningen
3.
Beslutning om, hvorvidt der skal oprettes et eller flere
borgerservicecentre i kommunen og om deres organisation og opgaveportefølje
skal være ens
4.
Overordnet beslutning om, hvor borgerservicecentrene fysisk skal
placeres – herunder beslutning om, hvorvidt der også skal benyttes
mobile
enheder
1.3. Hvilke regler
gælder for borgerbetjening og oprettelse af borgerservicecentre?
Regler
om borgerbetjening
Den enkelte kommunalbestyrelse og borgmester har det
overordnede
ansvar
for, at alle
formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen i kommunen er i orden, herunder
sagsekspeditionen i borgerservicecentrene. De har herunder det overordnede
ansvar for, at medarbejderne overholder gældende sagsbehandlingsregler og
principper
om god forvaltningsskik. Som eksempler på regler og principper, der er særlig
relevante for borgerbetjeningen, kan nævnes:
-
At sager skal
behandles så enkelt og hurtigt som muligt.
-
At medarbejderne
skal optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne.
-
At medarbejderne i
alle typer sager skal yde vejledning og bistand til personer, der har
spørgsmål
inden for kommunens sagsområde.
-
At medarbejderne på
eget initiativ skal vejlede borgerne om, hvilke regler m.v. der gælder på det
pågældende område, hvis der er omstændigheder, der viser, at borgeren er
uvidende om relevante bestemmelser eller har misforstået reglerne.
-
At medarbejderne så
vidt muligt skal oplyse borgere, der henvender sig personligt eller
telefonisk,
om, hvilken myndighed der kan behandle sagen.
-
At medarbejderne så
vidt muligt skal videresende skriftlige henvendelser, som ikke vedrører
kommunens sagsområde, til rette myndighed.
-
At medarbejderne har
tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger om borgerne og ikke må
skaffe
sig adgang til oplysninger, som ikke er af betydning for vedkommendes
opgaveløsning.
-
At oplysninger alene
må videregives og indhentes i overensstemmelse med gældende regler.
Se eventuelt Indenrigs- og Sundhedsministeriets pjece
om ”God behandling i det offentlige” på
http://www.im.dk/publikationer/godbehandl/godbehandl.pdf.
Der skal internt tilrettelægges hensigtsmæssige
arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og den fornødne koordination mellem
sammenhængende sagsområder skal sikres. Det har betydning for en
sammenhængende
og effektiv borgerbetjening.
Der er med andre ord en række regler og principper, som
stiller krav til indholdet af borgerbetjeningen og til kvalitetsniveauet. Der
er forskellige måder, som kommunen kan håndtere fastholdelsen og udviklingen
af
et højt kvalitetsniveau i borgerbetjeningen på. Den enkelte
kommunalbestyrelse
kan også vælge at have et endnu højere niveau, end lovgivningen og
principperne
om god forvaltningsskik kræver.
Regler om
oprettelse af borgerservicecentre
Der er
ikke
i lovgivningen noget krav om, at kommunerne
skal
oprette borgerservicecentre. En kommune
kan
dog – ligesom hidtil – oprette et eller flere
borgerservicecentre som led i god borgerbetjening.
Der er heller
ikke
krav om, at kommuner, som opretter flere borgerservicecentre,
skal
oprette ensartede centre. En kommune
må gerne differentiere og oprette centre med forskellig organisering og
opgavesammensætning, f.eks. efter særlige lokale behov.
1.4. Inspiration
til beslutningerne
Et af formålene med kommunalreformen er at give
kommunerne et særligt ansvar for den offentlige borgerbetjening og at sætte
borgeren i centrum. I forbindelse med kommunalreformen er det derfor
naturligt
for kommunalbestyrelserne at overveje, på hvilke måder de vil fastholde og
udvikle en god borgerbetjening.
Hvis en kommunalbestyrelse ønsker at fastlægge visioner
for den fremtidige borgerbetjening, kan kommunalbestyrelsen hente inspiration
nedenfor i inspirationsboks 1. Kommunalbestyrelsen kan herefter udmønte
visionerne i målsætninger, som tager afsæt i lokale forhold og prioriteter.
Inspirationsboks
1:
Eksempel
på visioner, hvor borgeren er i centrum
Borgerbetjeningen
er sammenhængende
–
Borgerbetjeningen tager aktivt ansvar for, at borgerne får en
sammenhængende borgerbetjening, der tager udgangspunkt i borgerens situation.
–
Opgaveløsningen hænger sammen på tværs af kommunens fagforvaltninger
og på tværs af forskellige myndigheder.
–
Borgerbetjeningen hjælper borgeren med at komme videre i forhold til
sit ærinde. Er der brug for sagsbehandling, har borgerbetjeningen en aktiv
rolle i forhold til, at sagsbehandlingen sættes i gang med det samme i
kommunen eller hos den relevante anden myndighed. Borgerbetjeningen vejleder
– hvis det er relevant for borgeren – om kommunens egne opgaver og
så vidt muligt
også om andre myndigheders opgaver.
Borgerbetjeningen er
tilgængelig
–
Åbningstider og telefontider tager udgangspunkt i, hvornår borgerne
har behov og mulighed for at møde frem eller ringe op.
–
Placeringen af den personlige borgerbetjening tager udgangspunkt i,
hvor borgerne har behov og mulighed for at møde frem.
–
Det er muligt for borgerne at blive betjent i kommunens borgerservicecentre,
uanset bopælskommune.
–
Der tages hensyn til, at borgerne kan vælge den kanal for
borgerbetjening, som passer den enkelte borger bedst – personlig,
telefonisk,
skriftlig eller elektronisk borgerbetjening, herunder ved digital
selvbetjening.
–
Der arbejdes hen imod nemme digitale selvbetjeningsløsninger på de væsentlige
borgerbetjeningsområder, løsninger der er integrerede med de relevante
elektroniske
fagsystemer m.v. i kommunen.
Borgerbetjeningen er
respektfuld og effektiv
–
Borgerbetjening giver ikke blot den korrekte ydelse og de rigtige
svar, men giver også borgeren en venlig, imødekommende, individuel og
respektfuld
betjening. At blive behandlet ordentligt kan nogle gange opleves lige så
vigtigt
som, om man konkret får medhold eller ej.
–
Borgerbetjeningen er også effektiv og sørger for, at ventetiden for
borgeren er så kort som mulig.
Kanaler for
borgerbetjeningen
Borgerbetjening kan ydes gennem forskellige kanaler for
henvendelse; personlige, telefoniske, skriftlige eller elektroniske kanaler,
herunder digital selvbetjening. En kanalstrategi er et vigtigt redskab til at
sikre sammenhængen mellem kanalerne og til at beslutte, hvilken
borgerbetjening
der skal tilbydes gennem de forskellige kanaler. Det kan derfor være en god
idé
at lave en kanalstrategi. LKS (Landsforeningen Kommunale Servicecentre) og KL
har skrevet et inspirationspapir vedrørende kanalstrategi. Se
http://www.kl.dk/328370/.
Digitale selvbetjeningsløsninger kan spille en
betydelig rolle i forhold til borgerbetjeningen.
Tidligere
erfaringer og fremtidige behov
Når den enkelte kommunalbestyrelse overvejer, hvordan
den vil sikre en god borgerbetjening, kan oplysninger om, hvordan
borgerbetjeningen hidtil har været benyttet og oplevet af borgerne give
nyttig
inspiration. Borgerne forventer imidlertid stadig større fleksibilitet i den
måde, som borgerbetjeningen er tilgængelig på. Det kan derfor også være
nyttigt
at overveje, hvad borgernes forventninger vil være fremover.
Det kan desuden være en god idé med passende mellemrum
at foretage undersøgelser af, hvorvidt eventuelt fastsatte visioner,
målsætninger og kanalstrategi rent faktisk opfyldes, det vil sige en eller
anden form for evaluering. Det kan f.eks. ske ved
borgertilfredshedsundersøgelser eller ved en løbende registrering af antal og
typer af henvendelser gennem de forskellige kanaler for borgerbetjening. En
løbende registrering kan indbygges i it-systemer, som bruges i
borgerservicecenteret. Der er i fælleskommunalt regi ved KL iværksat et
arbejde
vedrørende dokumentation af arbejdet i borgerbetjeningen og
it-understøttelsen
heraf.
Information til
borgerne
God information om, hvordan kommunen kan kontaktes, og
hvilken borgerbetjening borgerne kan forvente at få, vil have stor betydning
for borgernes oplevelse af kommunen.
Etablering af
borgerservicecentre
Et væsentligt element i at sætte borgerne i centrum for
borgerbetjeningen er etableringen af et eller flere borgerservicecentre i
alle
kommuner. Borgerservicecentrene kan navnlig spille en rolle i forbindelse med
den personlige borgerbetjening, men de kan naturligvis også besvare
telefoniske, skriftlige og elektroniske henvendelser. Endelig kan de spille
en
væsentlig rolle i forbindelse med digitale selvbetjeningsløsninger ved
systematisk at udbrede kendskabet til dem og ved at yde borgerne hjælp til
brugen af løsningerne. Borgerservicecentrene kan med andre ord være et
centralt
omdrejningspunkt i forhold til alle de kanaler, som kommunens borgerbetjening
ydes igennem.
Anbefaling 1
Det
anbefales, at den enkelte kommunalbestyrelse overvejer, om der skal oprettes
et borgerservicecenter – eller eventuelt flere borgerservicecentre
– i
kommunen.
I områder af landet, hvor der af geografiske grunde kan
være langt til rådhuset, kan det være relevant at overveje at oprette et
eller
flere borgerservicecentre decentralt i kommunen. Ved beslutning om den
geografiske placering kan det på samme måde være relevant at overveje, hvor
der
er et praktisk behov. Befolkningssammensætningen i bestemte områder af
kommunen
kan spille en rolle i den forbindelse. Med hensyn til sammenlæggende
kommuners
geografiske indretning i almindelighed henvises til KL’s temaguide om
den
administrative og politiske topledelse – de strategiske valg. Se
http://www.kl.dk/topledelsesguide.
2. POLITISK
FORANKRING OG ADMINISTRATIV ORGANISATION
2.1. Om kapitlet
I dette kapitel er beskrevet forskellige måder at
forankre kommunernes borgerservicecentre på politisk og administrativt. Der
er
ganske vide rammer, som kommunalbestyrelsen / ledelsen må fylde ud.
Kapitlet handler om udvalgsstyrede kommuner. I forhold
til magistratsstyrede kommuner og kommuner med delt administrativ ledelse gør
der sig særlige regler og forhold gældende.
2.2. Forslag til
beslutningsprocessen
Procesboks 2
Forslag til elementer i
kommunalbestyrelsens / ledelsens beslutningsproces:
1.
I forbindelse med beslutninger om kommunens styreform og politiske
struktur tages stilling til den politiske forankring af borgerservicecentret
og opgaverne i det.
2.
I forbindelse med beslutninger om kommunens administrative struktur
tages overordnet stilling til, hvilken organisatorisk hovedmodel for
borgerservicecenteret
der skal arbejdes hen imod (Egen leder? Supermarkedsmodel? Samarbejdsmodel?
Hybridmodel? Torvemodel?). Herunder tages der stilling til, om der skal
etableres boder (lokalefællesskab) med medarbejdere fra andre dele af den
kommunale forvaltning, f.eks. fagforvaltningerne, eller med andre
myndigheder.
3.
I forbindelse med beslutningen om, hvilke opgaver der skal løses i
borgerservicecenteret, tages stilling til, om borgerservicecenterchefen skal
have det faglige og / eller administrative ansvar for de opgaver, som
vedkommendes
medarbejdere løser. Eller om det faglige og / eller administrative ansvar for
alle opgaverne eller nogle af opgaverne skal ligge i fagforvaltningerne.
Eller om ansvaret skal deles.
2.3. Hvordan kan
borgerservicecenteret forankres politisk?
2.3.1. Hvilke
regler gælder for den politiske forankring af borgerservicecentre?
I bilag 1 er en kort, almindelig beskrivelse af de
politiske styreformer samt af betydningen af udtrykkene ”umiddelbar
forvaltning”,
”den øverste daglige ledelse” og ”særlige udvalg”.
Politisk
forankring af borgerservicecenteret som enhed og af opgaverne i
borgerservicecenteret
Det er et krav, at den umiddelbare forvaltning af
borgerservicecenteret og de opgaver, der placeres i borgerservicecenteret,
skal
forankres i
økonomiudvalget og / eller i et eller flere stående udvalg.
Ansvars- og kompetencefordeling mellem økonomiudvalget og de enkelte stående
udvalg skal beskrives i styrelsesvedtægten. Den umiddelbare forvaltning kan
normalt ikke placeres i et særligt udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg)
2) .
Økonomiudvalget / det eller de stående udvalg, hvor
opgaven vedrørende borgerservicecenteret og de opgaver, der løses i
borgerservicecenteret, er placeret, har således over for kommunalbestyrelsen
ansvaret for beslutninger, der vedrører borgerservicecenteret og de nævnte
opgaver. I forbindelse med etablering og udvikling af borgerservicecentre vil
det være naturlig, at der i kommunen følges op på kommunalbestyrelsens
politiske mål og strategier og foretages vurderinger af kvaliteten og
effekten
af kommunens service og myndighedsudøvelsen set fra borgerens synsvinkel
(politisk controlleropgave). Det er økonomiudvalget / de stående udvalg, der
har ansvaret for en sådan opgave.
Politisk
forankring af rådgivning og forberedelse af beslutninger
I forbindelse med etablering og udvikling af
borgerservicecentre og -funktioner vil der være særlig fokus på opgaver som
f.eks. fastlæggelse af visioner og mål for kommunens borgerservicecentre, for
borgernes møde med kommunen og for borgernes selvbetjening, fastlæggelse af
kanalstrategier og drøftelse af spørgsmål om koordination af
borgerbetjeningen
på forskellige opgaveområder. Det samme gælder opgaver i forbindelse med den
politiske controlleropgave.
Bl.a. i forbindelse med sådanne opgaver vil der kunne
nedsættes et eller flere særlige udvalg, der kan
rådgive
kommunalbestyrelsen og det eller de ansvarlige stående
udvalg og
forberede
deres beslutninger.
Et særligt udvalg kan have en enkelt opgave under hele
sin funktionsperiode, eller det kan have varierende opgaver, som
kommunalbestyrelsen fastlægger f.eks. en gang om året. Sådanne udvalg kan
sammensættes af både kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder
eksempelvis borgerrepræsentanter.
2.3.2. Inspiration
til beslutningerne
Borgerservicecentrene og opgaverne i forbindelse med
borgerservicecentrene, kan politisk forankres på en række forskellige måder.
Inspirationsboks
2:
Forankring af
borgerservicecenteret som enhed og dets opgaver
–
Under ét stående udvalg (eller
under økonomiudvalget)
Den umiddelbare forvaltning af alle borgerservicecentrets opgaver er
placeret i ét stående udvalg eller i økonomiudvalget. Det nævnte udvalg
varetager
også den umiddelbare forvaltning af borgerservicecenteret som enhed.
Herudover kan udvalget varetage andre opgaver, herunder de øvrige
opgaver i forhold til borgerbetjening og andre tværgående politikområder,
f.eks. nærdemokrati.
Fordel:
Alle beslutninger
vedrørende borgerservicecentret, dets opgaver og hertil knyttede områder
samles.
Ulempe:
Den umiddelbare
forvaltning af de opgaver, der placeres i borgerservicecentret, adskilles fra
forvaltningen af de snævert tilknyttede opgaver under de øvrige stående
udvalg, der har den umiddelbare forvaltning af de respektive fagområder
–
Fordelt mellem de respektive
stående udvalg
Den umiddelbare forvaltning af opgaverne og borgerservicecentret som
enhed er delt mellem de stående udvalg, under hvilke de respektive fagområder
hører
Fordel:
Beslutninger
vedrørende de enkelte fagområder er samlet under de respektive stående
udvalg.
Ulempe:
Den umiddelbare
forvaltning af borgerservicecentret som enhed er delt mellem fagudvalgene.
–
Opgaverne er fordelt mellem de
respektive stående udvalg, og borgerservicecentret som enhed er placeret i et
af disse stående udvalg (eller i økonomiudvalget)
Den umiddelbare forvaltning af opgaverne er deslt mellem de stående
udvalg, under hvilke de respektive fagområder i øvrigt hører, og den
umiddelbare
forvaltning vedrørende borgerservicecentret som enhed er forankret i et af
disse udvalg
Herudover kan sidstnævnte udvalg varetage de øvrige opgaver i
forhold til borgerbetjening og andre tværgående politikområder, f.eks.
nærdemokrati.
Fordel:
Beslutninger
vedrørende de enkelte fagområder er samlet under de respektive stående
udvalg. Beslutninger vedrørende borgerservicecenteret som enhed og
borgerbetjeningen generelt er samlet i et enkelt udvalg.
Ulempe:
Den umiddelbare
forvaltning af borgerservicecentret varetages ikke sammen med forvaltningen
af de enkelte fagområder, der delvis varetages i borgerservicecentret
Alle modellerne vil kunne kombineres med et eller flere
særlige udvalg, der kan rådgive og forberede tværgående beslutninger
vedrørende
borgerbetjeningen i borgerservicecenteret. Det kan især være relevant, hvis
ansvaret for borgerservicecenteret eller dets opgaver er fordelt mellem
økonomiudvalget
og / eller flere stående udvalg.
KL har behandlet spørgsmålet om politisk organisering i
”Nye Veje i den politiske organisering?” og i ”Fremtidens
kommunalbestyrelse”
(især s. 11-14). Se
http://www.kl.dk/322546.
I dag tager den politiske forankring af
borgerbetjeningen i mange kommuner afsæt i de enkelte fagområder, f.eks.
børnepasningsområdet, skoleområdet m.v. Den politiske forankring af
borgerbetjeningen
i borgerservicecentrene er derfor mange steder fordelt mellem de respektive
stående udvalg
Et af formålene med kommunalreformen er at give
kommunerne et særligt ansvar for den offentlige borgerbetjening og at sætte
borgeren i centrum for borgerbetjeningen. Mange kommunalbestyrelser vil
derfor
fremover vedtage tværgående borgerbetjeningsstrategier eller kanalstrategier
for at sikre, at borgerne oplever en sammenhængende borgerbetjening på tværs
af
opgaver og organisering. Den politiske forankring af rådgivningen og
forberedelsen af beslutningerne i forhold til borgerservicecentrene og deres
opgaver kan spille en betydelig rolle i sikringen af en sammenhængende
borgerbetjening.
Anbefaling 2
Den
enkelte kommunalbestyrelse bør sætte fokus på den sammenhængende
borgerbetjening
på tværs af opgaver og organisering.
Det
anbefales, at kommunalbestyrelsen overvejer, hvordan der sikres en
helhedsorienteret
politisk håndtering af borgerbetjeningen, som understøtter opgavens
tværgående
karakter.
2.4. Hvordan kan
borgerservicecenteret organiseres administrativt?
2.4.1. Hvilke
regler gælder for den administrative organisation af borgerservicecentre?
Der er
ikke
nogle
lovregler om, at borgerservicecentrene administrativt
skal
organiseres på en bestemt måde. Der er herunder
ikke
noget krav om, at
borgerservicecentrene skal indgå i lokalefællesskaber med andre myndigheder
eller enheder i kommunerne, men en kommune
kan
beslutte at gøre det.
I afsnittet nedenfor er beskrevet nogle forskellige
hovedmodeller. Alle udvalgsstyrede kommuner
kan
benytte disse modeller.
Hvis der etableres lokalefællesskab med en anden
myndighed (f.eks. ved at en anden myndighed etablerer en ”bod” med
egne
medarbejdere i borgerservicecenteret), kan kommunalbestyrelsen eventuelt have
et ønske om, at kommunale medarbejdere skal kunne løse opgaver for den anden
myndighed. Det kan f.eks. være relevant, hvis den anden myndigheds bod lukker
tidligere end resten af borgerservicecenteret. I så fald skal opgaveløsningen
ske efter de regler, der er beskrevet i denne guides kapitel 3.
Reglerne om udveksling af oplysninger gælder i øvrigt
stadigvæk, uanset at medarbejderne, der udveksler oplysningerne, sidder i
samme
lokale. Det samme gælder, hvis en medarbejder udfører opgaver for både
borgerservicecenteret og en anden del af kommunen eller en anden myndighed.
Det følger af god forvaltningsskik, at en borger ikke
bør være i tvivl om, hvilken myndighed han eller hun er i kontakt med. En
sådan
tvivl kan undgås ved, at det f.eks. ved skiltning gøres helt tydeligt for
borgeren, om borgeren betjenes af kommunen eller en anden myndighed. Der er
ikke det samme behov for at vise borgeren, hvilken del af kommunen
vedkommende
er i kontakt med.
2.4.2. Inspiration
til beslutningerne
Forskellige former
for ansvar
Kommunalbestyrelsen / ledelsen vil i forhold til
borgerservicecentrene kunne beslutte, hvem i den kommunale forvaltning der
skal
have ansvaret (og kompetencen) i forhold til de opgaver, der løses i
borgerservicecenteret. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen / ledelsen vil
kunne
beslutte, hvem der skal have:
-
Det faglige ansvar,
det vil sige ansvaret for, at der træffes de rigtige afgørelser og at
opgaverne
i øvrigt løses rigtigt
-
Det administrative
ansvar, det vil sige ansvaret for at lede personalet og i øvrigt sikre, at
alle
formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen (bl.a. sagsbehandlingsregler)
er
overholdt
-
Ansvaret for den
daglige drift af borgerservicecenteret som enhed, det vil sige ansvaret for
at
varetage den del af det administrative ansvar, som vedrører f.eks.
tilrettelæggelse
af arbejdstid og håndtering af fælles faciliteter
Forskellige
organisatoriske modeller
Borgerservicecentrene kan organiseres på mange
forskellige måder. Et yderpunkt er at organisere borgerservicecenteret som en
selvstændig administrativ enhed med egen chef med fuldt administrativt såvel
som fagligt ansvar for alle medarbejdere og alle opgaver i enheden. Et andet
yderpunkt er at placere medarbejdere, som hører under forskellige
administrative enheder, i samme lokale uden egen leder. Herimellem findes en
lang række mellemformer. Alle konstruktionerne vil udgøre et
borgerservicecenter
i borgerservicecenterlovens og i denne guides forstand.
Model
1 – 5 er kun nogle hovedmodeller.
Modellerne kan kombineres, sådan at
borgerservicecenterchefen f.eks. har det fulde faglige og administrative
ansvar
for visse opgaver, hvorimod ansvaret for andre opgaver påhviler en
fagforvaltning.
Det administrative ansvar kan også opdeles, så
borgerservicecenterchefen f.eks. har ansvaret for at afholde
medarbejderudviklingssamtaler,
hvorimod en fagforvaltning har ansvaret for at sørge for efteruddannelse, og
centralforvaltningen håndterer eventuelle afskedigelser.
På samme måde kan det faglige ansvar eventuelt opdeles,
sådan at fagforvaltningen f.eks. har ansvaret for at vedligeholde
vidensystemer
med beskrivelser af regler og praksis og instruktioner i forhold til
indholdet
af afgørelser, mens borgerservicecenterchefen har det faglige ansvar for
indholdet
af de enkelte afgørelser.
Alle de administrative modeller, der er nævnt ovenfor,
kan igen kombineres med forskellige måder at forankre borgerservicecenteret
politisk på.
I inspirationspapiret ”Byg en servicebutik”, som er
skrevet af KL og LKS, er der beskrevet en række konstruktioner, ligesom nogle
af fordelene og ulemperne ved de forskellige konstruktioner er beskrevet. Se
http://www.kl.dk/328370/.
Særligt om
lokalefællesskaber / boder
I model 4 og 5 etableres et lokalefællesskab, dvs. at
flere forvaltninger / myndigheder er fælles om borgerservicecenterets
lokaler,
og der derfor sidder medarbejdere i borgerservicecenteret, der administrativt
referer til forskellige chefer. At etablere en bod behøver ikke nødvendigvis
at
bestå i, at medarbejdere fra fagforvaltningerne eller andre myndigheder
befinder sig i borgerservicecenterets lokaler hver dag og i samme tidsrum som
de øvrige medarbejdere i borgerservicecenteret. Nogle opgaver efterspørger
borgerne måske mere sjældent. I så fald kan medarbejderne fra
fagforvaltningerne
eller andre myndigheder i stedet f.eks. møde op i borgerservicecenteret på
bestemte
dage eller tidspunkter af dagen, eller eventuelt kun efter forudgående aftale
med borgerne.
Inspirationsboks
4:
Eksempler
på lokalefællesskaber
Et
borgerservicecenter kan have boder med medarbejdere fra
–
Socialforvaltningen
–
Et skattecenter
–
Politiet
Et borgerservicecenter kan også dele lokaler med – eller ligge
umiddelbart ved siden af – f.eks. et bibliotek eller et lokalcenter
(f.eks.
lokal afdeling af socialforvaltningen)
De regionale statsforvaltninger har mulighed for at
etablere filialbetjening for at sikre en optimal borgerbetjening i kommuner,
hvor der viser sig behov for det. Erfaringsmæssigt kan der være behov for
filialer i byer, hvor der ikke er grundlag for afdelingskontorer. Der kan
være
tale om filialkontorer, der bemandes en dag hver anden uge, eller efter
behov.
Bemandingen kan evt. koordineres med en bod i et borgerservicecenter. Sådanne
filialer vil kunne etableres efter nærmere aftaler med relevante kommuner.
Lokalefællesskabet betyder, at borgeren kan møde fysisk
op på ét sted og blive ekspederet af alle de kommunale fagforvaltninger m.v.
og
andre myndigheder, som har til huse på det sted.
Medarbejderne i lokalefællesskabet er ansat
enten
i kommunen
eller
i en anden myndighed. En medarbejder vil dog også kunne være
ansat i både kommunen og den anden myndighed og på den måde have forskellige
”kasketter” på, afhængig af hvilken opgave, medarbejderen løser.
På samme måde kan medarbejderne arbejde
enten
for borgerservicechefen
eller
for en anden del af kommunen,
f.eks. en fagforvaltning. Medarbejderen kan også være delt mellem
borgerservicecenterchefen og den anden del af kommunen afhængig af, hvilken
opgave medarbejderen løser. En borger bør ikke være i tvivl om, hvilken
myndighed
medarbejderen repræsenterer. Se denne guides afsnit 2.4.1.
Sikring af en
sammenhængende borgerbetjening
Egen chef?
At oprette et borgerservicecenter med egen chef for
alle eller de fleste medarbejdere (model 1 – 4) fremmer mulighederne for
at
give en sammenhængende og ensartet borgerbetjening. Der vil være én person,
der
er særligt ansvarlig for at arbejde for denne sammenhæng og ensartethed.
Hvis en kommunalbestyrelse alligevel beslutter at
oprette et borgerservicecenter uden egen chef, er det en god idé på anden
måde at
sikre, at borgerne gives en borgerbetjening, der er så sammenhængende og
ensartet som mulig.
Inspirationsboks
5:
Hvis borgerservicecenteret
ikke har egen chef:
–
Der kan oprettes en velkvalificeret visiteringsordning ved indgangen
til borgerservicecenteret.
–
Der kan opstilles nogle rammer for samarbejde mellem
fagforvaltningerne i relation til borgerbetjeningen i borgerservicecenteret,
f.eks. ved at oprette en styregruppe eller lign. med repræsentanter for de
fagforvaltninger (og eventuelt andre myndigheder), der har en bod i
borgerservicecenteret.
–
Kommunen kan afholde seminarer eller lign. for medarbejderne for at
oparbejde en ”korpsånd” og viden om hinandens opgaver.
–
Kommunalbestyrelsen kan vedtage tværgående visioner og målsætninger
for borgerbetjeningen og en kanalstrategi.
Hvad menes der med en
visiteringsordning?
Med
visiteringsordning menes en eller flere medarbejdere, som møder borgeren, når
denne kommer ind i borgerservicecenteret. Medarbejderen finder ud af, hvilke
problemstillinger borgerens henvendelse rejser, og hvilke andre medarbejdere
i borgerservicecenteret borgeren får brug for at tale med.
Placering af
administrativt ansvar
Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at oprette et
borgerservicecenter med egen chef, vil denne chef som minimum have ansvaret
for
den daglige drift af borgerservicecenteret, f.eks. tilrettelæggelse af
arbejdstid, ferieplaner, fælles faciliteter og lign.
Kommunalbestyrelsen / ledelsen kan beslutte, at
borgerservicecenterchefen herudover skal have et større eller mindre
administrativt
ansvar som f.eks. ansvar for efteruddannelse, afholdelse af
medarbejderudviklingssamtaler,
afholdelse af samtaler af disciplinær karakter osv. At samle det
administrative
ansvar mest muligt fremmer generelt mulighederne for at give en
sammenhængende
borgerbetjening.
Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at oprette et
borgerservicecenter, hvor chefen ikke har det fulde administrative ansvar for
alle medarbejdere (begrænset torvemodel eller hybridmodellen), er det en god
idé på anden måde at sikre, at borgerne får en borgerbetjening, der er så
sammenhængende og ensartet som mulig. Se inspirationsboks 5 ovenfor.
Placering af
fagligt ansvar
Spørgsmålet om placering af det faglige ansvar kan have
en vis sammenhæng med de opgaver, der ønskes placeret i
borgerservicecenteret.
Jo flere komplekse opgaver, jo sværere kan det være for en
borgerservicecenterchef at have ansvaret for ethvert fagligt spørgsmål, der
måtte opstå i sagerne. En anden udfordring er, at den faglige viden på et
bestemt lovgivningsområde kan blive spredt mellem borgerservicecenteret og
fagforvaltningen, hvis begge enheder løser beslægtede sager.
Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at samle alt
fagligt ansvar hos borgerservicecenterchefen (model 1), er det en god idé, at
der tages særligt hånd om at sikre, at der er de fornødne faglige
kvalifikationer
i såvel borgerservicecenteret som fagforvaltningen.
Inspirationsboks
6:
Hvis det
faglige ansvar er fordelt mellem borgerservicecenterchefen og en fagchef
–
Der kan benyttes fælles videndelingssystemer og arrangeres fælles
kurser om forståelsen af de regler og principper, der gælder på de pågældende
fagområder.
–
Der kan udarbejdes procedurer for samarbejde med fagforvaltningerne
i vanskelige sager.
3. OPGAVER I
BORGERSERVICECENTRENE
3.1. Om kapitlet
Hvilke opgavetyper må løses i et borgerservicecenter,
og hvilke opgaver er velegnede til at blive løst i et borgerservicecenter?
Svarene gives i dette kapitel. Der er også nogle opgaver, som ikke må eller
som
ikke er velegnede til at blive løst i et borgerservicecenter. Der er ganske
vide rammer for opgavesammensætningen, som kommunalbestyrelsen / ledelsen må
fylde
ud.
3.2. Forslag til
beslutningsprocessen
Procesboks 3:
Forslag til elementer i kommunalbestyrelsens /
ledelsens beslutningsproces:
1.
Beslutning om, hvilke af borgernes livssituationer (f.eks. en borger
er flyttet til kommunen med sine børn) borgerservicecenteret skal kunne tage
hånd om, og beslutning om, hvilke opgaver – kommunens egne eller andre
myndigheders
– borgerservicecenteret skal kunne tage hånd om i forbindelse med disse
livssituationer. Herunder om borgerservicecentreret skal løse hele opgaven
eller dele af opgaven (f.eks. bestemte sagstyper eller funktioner i et
sagsforløb).
2.
Beslutning om, hvilke enkeltstående opgaver (f.eks. udstedelse af
pas) – kommunens egne eller andres myndigheders –
borgerservicecenteret skal
kunne tage hånd om, herunder om det skal løse hele opgaven eller dele af
opgaven.
3.3.
Borgerservicecenteret som indgang til kommunen
3.3.1. Hvilke
regler gælder for løsning af kommunernes egne opgaver i
borgerservicecentrene?
Der er
ikke
nogle opgaver, som efter lovgivningen
skal
løses i et borgerservicecenter.
Som hovedregel
kan
enhver af en kommunes egne opgaver løses i et borgerservicecenter. Der er
dog enkelte undtagelser, som er nævnt nedenfor. Kommunalbestyrelsen
kan
med andre ord normalt selv vælge,
hvilke opgaver der skal løses i et borgerservicecenter. Kommunalbestyrelsen
kan
også selv vælge, om den vil placere hele eller måske kun dele af en opgave i
borgerservicecenteret.
Borgerservicecentre i samme kommune
kan
have forskellig
opgavesammensætning.
Der er kun ganske få opgaver, som
ikke må
løses i et borgerservicecenter. Det er i praksis især relevant
i forhold til visse opgaver, som efter lovgivningen skal løses i et
jobcenter.
På beskæftigelsesområdet medfører placeringen af beskæftigelsesindsatsen i
jobcentre, at borgerservicecentrene ikke kan udføre beskæftigelsesrettede
opgaver som eksempelvis vejledning om rettigheder og pligter efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
3) . Borgerservicecentrene
kan derimod give generel orientering om jobcentrenes opgaveområder,
åbningstider, kontaktoplysninger m.v. samt give pc-adgang og bistand til
opslag
i og betjening af jobcentrenes digitale selvbetjeningsløsninger, f.eks.
Jobnet.
Endelig kan borgerservicecentrene udlevere, modtage og videresende diverse
ansøgningsblanketter på beskæftigelsesområdet.
3.3.2. Inspiration
til beslutningerne
En kommunalbestyrelse kan have vedtaget en vision om,
at borgerbetjeningen skal være sammenhængende, dvs. skal ske med udgangspunkt
i
borgerens situation og dermed eventuelt omfatte mange forskellige
sagsområder.
I så fald må borgerservicecenteret kunne håndtere mange forskellige typer af
opgaver, herunder kunne udøve vejviserfunktioner i forhold til alle dele af
kommunens forvaltning.
Kommunalbestyrelsen må overveje, om
borgerservicecenteret skal kunne løse opgaverne fra start til slut eller kun
dele af dem.
Inspirationsboks
7:
Eks.: Boligstøtte
Fuld opgave
: Alle boligstøttesager
behandles af borgerservicecenteret fra modtagelse til afgørelse.
Delvis opgave (eks. 1):
De mest
ekspeditionsprægede boligstøttesager behandles af borgerservicecenteret fra
modtagelse til afgørelse. De mere komplicerede boligstøttesager behandles af
socialforvaltningen.
Delvis opgave (eks. 2):
Borgerservicecenteret modtager alle ansøgninger om boligstøtte og
kontrollerer, at alle felter er udfyldt korrekt, samt at alle nødvendige
bilag er vedlagt ansøgningen. Socialforvaltningen behandler sagerne og
træffer afgørelse.
Delvis opgave (eks. 3):
Borgerservicecenteret hjælper borgeren med at bruge et digitalt
selvbetjeningssystem på kommunens hjemmeside. Sagsbehandlingen sker
elektronisk
eller i socialforvaltningen.
Delvis opgave (eks. 4):
Borgerservicecenteret hjælper borgeren med at finde de relevante oplysninger
om reglerne for boligstøtte og udskrive en blanket fra kommunens hjemmeside
eller andet sted på internettet. Ansøgningen indgives til
socialforvaltningen.
I forslaget til lov om kommunale borgerservicecentre er
der en liste med eksempler på opgaveområder og dele af opgaver, som vil være
velegnede til at blive løst i borgerservicecentrene (lovforslagets bilag 2).
Se
lovforslaget på
http://www.folketinget.dk/Samling/20042/lovforslag/L72/som_fremsat.htm.
Herudover har KL og LKS skrevet et inspirationspapir om
”Opgaver, livssituationer og servicepakker”, som handler om
principperne for
valg af opgaver og sammensætningen af opgaverne. Inspirationspapiret har også
en række konkrete eksempler på opgaver, som vil være velegnede til at blive
løst i et borgerservicecenter. Se inspirationspapiret på
http://www.kl.dk/328370/.
Der er nogle opgaver, som kan være mindre velegnede at
løse i et borgerservicecenter. Sager, som kræver længerevarende
sagsbehandling,
kompliceret sagsbehandling, særlig ekspertise (sundhedsfaglig, juridisk,
pædagogisk eller lign.) eller udøvelsen af væsentligt skøn kan nævnes. I de
eksisterende borgerservicecentre lægges ofte mest vægt på lettere
sagsbehandling,
det vil sige typisk relativt hurtige ekspeditioner.
3.4.
Borgerservicecenteret som hovedindgang til den samlede offentlige sektor
3.4.1. Hvilke
regler gælder for løsningen af andre myndigheders opgaver i
borgerservicecentrene?
Generelt om
løsning af andre myndigheders opgaver
Der er ikke nogle opgaver, som efter lovgivningen
skal
løses i et borgerservicecenter for
andre myndigheder.
Der er en række opgaver, som borgerservicecentrene
kan
løse for en anden myndighed. Se
eksempelboksen nedenfor.
Der er også opgaver, som en kommune, herunder dens
borgerservicecentre,
ikke
efter den
gældende lovgivning
må
løse for en
anden myndighed. Det gælder især opgaver, der har karakter af
myndighedsudøvelse.
Ved
myndighedsudøvelse forstås især opgaver, der består i at træffe afgørelser i
forhold
til borgerne – det kan være i form af en tilladelse, et forbud eller et
påbud,
eller en beslutning om at give borgeren en ydelse. Der er således nogle
opgaver, som en kommune, herunder dens borgerservicecentre, ikke må løse for
andre myndigheder, navnlig i forbindelse med konkret
vejledning
og
sagsbehandling.
Eksempelboks 1
Eksempler på opgaver, som borgerservicecentrene
ikke må
løse for andre myndigheder
Eksempler på opgaver, som borgerservicecentrene
kan
løse for andre myndigheder
Vejlede konkret om, at borgeren ud fra de foreliggende
oplysninger vil opfylde betingelserne for separation
Orientere om, at det er statsamtet (pr. 1. januar 2007:
Den regionale statsforvaltning), der behandler ansøgninger om separation, og
at statsamtet har telefonnummer xxxx xxxx og telefontid x-x.
Printe en blanket ud fra internettet vedr. ansøgning om
separation
Hjælpe borgeren med at udfylde blanketten og tilbyde at
videresende den til statsamtet
Generelt orientere om reglerne for separation
Lave udkast til en afgørelse om boligstøtte på vegne af
en anden kommune
Fortælle borgeren, hvor på internettet borgeren kan finde
en blanket til brug for ansøgning om boligstøtte
Registrere flytninger til andre kommuner i CPR
Udlevere en flytteblanket
Nedenfor er gennemgået en række af de måder, hvorpå
kommunerne, herunder deres borgerservicecentre, kan fungere som
hovedindgangen
til den offentlige sektor ved blandt andet at løse opgaver for andre
myndigheder.
Påtager en kommune sig at løse opgaver for andre
myndigheder, skal kommunen sørge for, at disse opgaver løses korrekt.
Vejviserfunktioner
En kommune
skal
så vidt muligt fortælle borgere, der ringer eller møder personligt op,
hvilken
myndighed de skal henvende sig til, hvis borgerne henvender sig i et ærinde,
der ikke hører under kommunens opgaver. Det følger af principperne om god
forvaltningsskik. Orientering om relevante myndigheders adresser,
telefonnumre,
hjemmesideadresser, åbningstider og lign. er god borgerservice.
Udlevering –
herunder udskrivning – af blanketter og information
En kommune
skal
på skatteområdet udlevere materiale og være behjælpelig med at hente
information
fra internettet
4) .
Derudover er der
ikke
lovkrav om, at en kommune
skal
udlevere
blanketter, pjecer og lign., der vedrører andre myndigheder, f.eks. i form af
udskrivning fra andre myndigheders hjemmesider, emneportaler osv. En kommune
kan
imidlertid påtage sig en sådan
opgave som god borgerbetjening.
Modtage og
videresende ansøgninger mv.
En kommune
skal
på skatteområdet systematisk modtage selvangivelser, forskudsskemaer og
øvrigt
materiale mhp. på videresendelse til den statslige skatteforvaltning
5) . Herudover er der
ikke
noget lovkrav om, at en kommune
skal
melde ud, at kommunen systematisk vil modtage og videresende
blanketter og andet materiale, der skal behandles af en anden myndighed,
f.eks.
en anden kommune eller staten. Men kommunalbestyrelsen
kan
som god borgerbetjening beslutte at placere en sådan opgave i
et borgerservicecenter
6) .
Hvis en kommune modtager breve eller andre skriftlige
henvendelser, som ikke vedrører kommunens sagsområder, fordi borgeren tror,
at
det er kommunen, der skal behandle sagen,
skal
kommunen så vidt muligt videresende henvendelserne til den rigtige
myndighed
7) .
Hjælp til at
udfylde blanketter
Der er
ikke
noget
lovkrav om, at en kommune
skal
hjælpe borgere med at udfylde blanketter og lign., som skal indgives til
f.eks.
en anden kommune eller en statslig myndighed. Men kommunalbestyrelsen
kan
som god borgerbetjening beslutte,
at kommunens borgerservicecenter systematisk tilbyder en sådan hjælp
8) .
Vejledning
Der er generelt
ikke
noget lovkrav om, at kommunerne
skal
give borgerne vejledning om indholdet af andre myndigheders opgave- og
retsområder.
Dog har folkebibliotekerne en vis forpligtelse til at
formidle oplysninger
9) . En kommune
skal
desuden give borgerne generel
vejledning og information om gældende regler på hele skatteområdet
10) .
En kommune
kan
altid vejlede abstrakt om regler, der administreres af andre myndigheder, og
opgaver,
som skal løses af andre myndigheder. Hvis der er tale om en sag, hvor der
skal
udfyldes f.eks. en ansøgningsblanket, vil blanketten ofte i sig selv
indeholde
vejledning og oplysning om sagsprocesser.
En kommune, herunder dens borgerservicecentre, må som
nævnt ikke give konkret vejledning, der har karakter af
myndighedsudøvelse,
på andre myndigheders vegne.
En kommune, herunder dens borgerservicecentre,
må
derfor normalt
ikke
fortælle en borger, hvad resultatet af en anden myndigheds
sagsbehandling i en konkret sag vil være eller kan forventes at blive. Se
eksempelboks 1. En sådan vejledning kan i nogle tilfælde være
myndighedsudøvelse
eller i hvert fald af borgeren blive opfattet som en afgørelse eller en
bindende forhåndstilkendegivelse. Det kan i værste fald have
erstatningsretlige
konsekvenser, hvis en kommunal medarbejder kommer til at give en forkert
vejledning. Det bør derfor altid være den kompetente myndighed, som udtaler
sig
om de konkrete konsekvenser af de regler, som de administrerer efter.
En kommune, herunder borgerservicecentrene,
kan
lave serviceberegninger i sager,
der skal behandles af andre myndigheder, f.eks. andre kommuner.
Hvad er en serviceberegning?
En
serviceberegning (eller en ”straks-beregning”) er en simpel
beregning af, hvilket
beløb en borger er berettiget til ud fra de oplysninger, som
borgerservicecenteret
har.
Det er dog under forudsætning af, at det gøres borgeren
klart, at der ikke er truffet en afgørelse, men kun er lavet en
serviceberegning,
og at det altid vil være den kompetente myndighed, der træffer afgørelsen.
Hvis en kommune(s borgerservicecenter) kan se, at en
grundlæggende betingelse for, at en borger kan opnå en ydelse eller lign. fra
en anden myndighed, ikke er opfyldt,
kan
borgerservicecenteret gøre borgeren særligt opmærksom på den pågældende
betingelse. Det er dog under forudsætning af, at det gøres borgeren klart, at
der ikke er truffet en afgørelse, men at borgerservicecenteret blot henleder
opmærksomheden på reglerne, og at det altid vil være den kompetente
myndighed,
der træffer afgørelsen.
Det er af stor betydning, at medarbejderne i
borgerservicecentrene er bekendt med, hvilken form for vejledning, de må give
i
forhold til andre myndigheders opgaver. Se anbefaling 3 (denne guides afsnit
4.5.2).
Hjælp til digital
informationssøgning
En kommune
skal
give borgerne generel vejledning og information om gældende regler på hele
skatteområdet
11) . Dette kan også omfatte
information,
der præsenteres digitalt. På andre områder
kan
den enkelte kommunalbestyrelse beslutte, at kommunen yder borgerne hjælp til
digital informationssøgning.
Hjælp til digitale
selvbetjeningsløsninger
En kommune
skal
på skatteområdet i videst muligt omfang yde borgerne vejledning i brugen af
digitale tjenester, herunder selvbetjeningsløsninger, på skatteområdet
12) . På andre områder
kan
den enkelte kommunalbestyrelse beslutte, at kommunen yder hjælp
til andre myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger.
Sagsbehandling
En kommune har inden for rammerne af den gældende
lovgivning kun begrænsede muligheder for at løse sagsbehandlingsopgaver i
andre
myndigheders sager.
Sagsbehandling for andre myndigheder kan navnlig være
aktuel, hvis en kommune indgår en aftale med en anden myndighed om, at
sagsbehandlingsskridt i konkrete afgrænsede sager håndteres af kommunen. Det
kan f.eks. være bistand til sagsoplysningen i form af indhentning af
oplysninger.
En kommune, herunder borgerservicecentrene,
må ikke
sagsbehandle for andre
myndigheder, hvis sagsbehandlingen har karakter af
myndighedsudøvelse,
medmindre lovgivningen på det pågældende område
giver hjemmel til det. Ved myndighedsudøvelse forstås især opgaver, der
består
i at træffe afgørelser i forhold til borgerne – det kan være i form af
en
tilladelse, et forbud eller et påbud, eller en beslutning om at give borgeren
en ydelse. En kommune må f.eks. normalt ikke træffe en afgørelse på vegne af
en
anden myndighed eller skrive et udkast til en afgørelse.
Hvis en kommune ønsker at udføre sagsbehandling for en
anden myndighed, og sagsbehandlingen har karakter af administrativ
borgerbetjening, men ikke har karakter af myndighedsudøvelse,
kan
opgaven løses i et
borgerservicecenter
3)
13) .
Der vil normalt skulle indgås en aftale med den kompetente myndighed om, at
kommunens borgerservicecenter udfører sagsbehandlingen for denne myndighed.
Sagsbehandlingsopgaven må ikke løses i andre dele af den kommunale
forvaltning,
medmindre der er hjemmel til det i lovgivningen.
Betjening af andre
kommuners borgere
Betjening af andre kommuners borgere kan f.eks. være
relevant i forhold til pendlere og personer, som bor tæt på kommunegrænsen.
Når
en kommune betjener andre kommuners borgere, svarer det til, at kommunen
løser
opgaver for borgerens bopælskommune. Der gælder derfor de samme regler, som
hvis kommunen i øvrigt løser opgaver for andre myndigheder.
En kommune
skal
på
skatteområdet ekspedere borgere og virksomheder fra andre kommuner, i det
omfang de henvender sig til kommunen
14) .
Derudover er der
ikke
noget lovkrav om, at en kommune, herunder dens borgerservicecentre,
skal
betjene andre kommuners borgere,
men kommunen
kan
påtage sig en sådan
opgave. Kommunen
må
dog
ikke
udøve myndighedsudøvelse –
herunder konkret vejledning eller sagsbehandlingsopgaver som nævnt ovenfor
– i
forhold til borgeren, heller ikke i typer af sager, som kommunen selv
behandler
i forhold til sine egne borgere. Kommunen kan derimod udøve
vejviserfunktioner,
udlevere og modtage blanketter og lign., hjælpe med at udfylde en blanket,
videresende, hjælpe med digital informationssøgning og digitale
selvbetjeningsløsninger i samme omfang, som det er muligt i forhold til
kommunens egne borgere.
Særligt om
skatteområdet
På skatteområdet
skal
kommunerne varetage en række opgaver i form af generel vejledning, modtagelse
og videresendelse af materiale m.v. Der er fastsat en bekendtgørelse om
borgerbetjening på skatteområdet og udsendt en vejledning om borgerbetjening
på
skatteområdet. Heraf fremgår, hvilke opgaver der er tale om. Der henvises til
bekendtgørelsen på
http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/B2005/0100705.htm
og
vejledningen på
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=351152&vID=200945.
Særligt om pas og
kørekort (pr. 1. januar 2007)
I forhold til pas og kørekort
skal
kommunerne pr. 1. januar 2007 varetage en række opgaver, bl.a.
i form af sagsbehandling i de mere ekspeditionsprægede sager. Se
færdselsloven
og pasloven
15) . Efter disse love kan
Justitsministeriet
fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver i relation til pas
og
kørekort, som efter loven kan henlægges til kommunerne. Den konkrete
udmøntning
af denne bestemmelse overvejes for tiden i et samarbejde mellem Rigspolitiet
og
KL.
3.4.2. Inspiration
til beslutningerne
Hvis en kommunalbestyrelse beslutter, at
borgerbetjeningen skal være sammenhængende, er det en god idé, at
borgerservicecenteret
kan løse en række opgaver i forhold til andre myndigheder. Det gælder især,
hvis opgaverne har en sammenhæng med kommunale opgaver.
Inspirationsboks 8
Velegnede opgaver i forhold til andre
myndigheder
–
Vejviserfunktioner
–
Udlevering af blanketter m.v.
–
Modtagelse og videresendelse af blanketter m.v.
–
Hjælp til digital informationssøgning
–
Hjælp til digital selvbetjening
–
Opgaverne på skatteområdet
–
Opgaverne i forhold til pas og kørekort
–
Abstrakt vejledning (ikke konkret)
–
Serviceberegninger
4. MEDARBEJDERE,
IT-UNDERSTØTTELSE, RUTINER OG INSTRUKSER
4.1. Om kapitlet
Dette kapitel handler om de regler og forhold, som
kommunerne skal være særlig opmærksomme på i forbindelse med personale, it,
rutiner og instrukser.
4.2. Forslag til
beslutningsprocessen
Procesboks 4:
Forslag til elementer i kommunalbestyrelsens /
ledelsens beslutningsproces:
1.
Beslutninger omkring sammensætning og sikring af medarbejdernes kompetencer
i borgerservicecentrene
2.
Beslutninger om principperne for fordeling af opgaver bl.a. med
henblik på at sikre sammenhængen i borgerbetjeningen.
3.
Beslutninger omkring it-understøttelse, herunder beslutning om
etablering og brug af digitale selvbetjeningssystemer
4.
Beslutninger omkring særlig sikring af videndeling i lyset af, at
medarbejderne typisk løser mange forskellige opgaver (har medarbejderne
adgang
til de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver på et
højt kvalificeret niveau?)
5.
Overvejelser om, hvorvidt der kan være behov for at give særlige
instrukser til medarbejderne vedrørende de gældende regler for vejledning og
sagsbehandling
m.v. Overvejelser om, hvorvidt der kan være behov for at fastlægge særlige
rutiner for vejledningen af borgerne eller for sagsbehandlingen. Begge dele i
lyset af, at medarbejderne typisk løser mange forskellige opgaver.
4.3. Medarbejdere
4.3.1. Om
kompetencer og fordeling af opgaver
Dette afsnit handler om:
-
Hvilke kompetencer er
der brug for i borgerservicecentrene?
-
Principperne for
fordelingen af opgaver på medarbejderne
Kompetencer og fordeling af opgaver kan have en
sammenhæng med kommunens personalepolitik. Personalepolitiske emner er ikke
behandlet i denne guide.
Hvad menes der
med kompetencer?
Med kompetencer menes i det følgende at kunne dét, der er
nødvendigt for at kunne varetage sine arbejdsopgaver på et højt kvalitativt
niveau, dvs. måden, man bruger sine kvalifikationer på i praksis. Der er
faglige kompetencer og personlige kompetencer.
4.3.2. Hvilke
regler gælder der i relation til medarbejdere i borgerservicecentre?
Der er
ikke
noget lovkrav om, at medarbejderne
skal
have en bestemt uddannelse eller lign., eller at de skal have en bestemt
sammensætning af opgaver. Dog skal kommunerne være opmærksomme på, at en
meget
bred sammensætning af opgaver, der indebærer behov for meget bred adgang til
it-systemer med personoplysninger, rejser nogle datasikkerhedsmæssige
spørgsmål. Se den vejledning om datasikkerhed i borgerservicecentre, som
bliver
udgivet i foråret 2006. Det kan eventuelt have betydning for, hvor mange
opgaver – navnlig specialistopgaver – en enkelt medarbejder kan
varetage.
Som på alle andre af kommunens opgaveområder har
kommunalbestyrelsen og borgmesteren ansvaret for, at alle formelle forhold
vedrørende sagsekspeditionen er i orden. Det betyder bl.a., at der
skal
være ansat tilstrækkeligt
kvalificeret personale til at løse opgaverne.
4.3.3. Inspiration
til beslutningerne
Hvilke kompetencer
er der brug for i borgerservicecentrene?
At arbejde med generalistopgaver (f.eks. vejvisning og
visitering til andre medarbejdere i borgerservicecenteret) i et
borgerservicecenter
kan være en ganske kompleks opgave, som typisk er lige så krævende som at
arbejde med specialistopgaver (mere konkret vejledning eller egentlig
sagsbehandling
inden for bestemte fagområder).
Inspirationsboks 9
Nyttige
kompetencer i borgerservicecentrene
–
Lyst og evne til at sætte sig ind i flere arbejdsområder og til at
give en sammenhængende borgerbetjening (f.eks. vejvisning og visitering til
andre medarbejdere i borgerservicecenteret), hvis det er relevant for
borgeren
–
For medarbejdere, der alene eller hovedsagligt arbejder med en
bestemt type sager: Kendskab til kommunens øvrige opgaver og til, hvor i
organisationen opgaverne løses. Kan fremmes ved at afholde seminarer eller
lign. for medarbejderne, hvor de orienteres om hinandens opgaver.
–
Evnen til at søge aktuelle informationer på internettet og relevante
vidensystemer kan i særlig grad betragtes som en grundkompetence for
medarbejderne
i borgerservicecentrene.
Hvilke særlige faglige kompetencer der skal være
repræsenteret i borgerservicecenteret, vil afhænge af den konkrete
opgavesammensætning.
Nye opgaver og funktioner i borgerservicecentrene kan
medføre behov for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt. Det er en
god idé at beskrive og opfylde dette behov i god tid inden overtagelse af nye
opgaver.
I inspirationspapiret ”Byg en servicebutik” er et
eksempel på en stillingsbeskrivelse for en medarbejder til et servicecenter.
I
samme papir er der også kapitler om rekruttering af personale (kapitel 7) og
om
uddannelse (kapitel 9). Se
http://www.kl.dk/328370/.
Det er en god idé at skabe sig overblik over, hvilke
kompetencer medarbejderne i borgerservicecentret – eller medarbejdere
andre
steder i kommunen – besidder for at få en idé om, hvorvidt der er behov
for
(yderligere) uddannelse af medarbejderne. En kompetenceafklaring kan
håndteres
på mange forskellige måder. Se forskellige metoder på
http://www.kompetenceweb.dk.
Principper for
opgavefordelingen blandt medarbejderne i borgerservicecenteret
I de fleste borgerservicecentre vil medarbejderne dels
have nogle generalistopgaver, dels nogle specialistopgaver. Det er typisk
ikke
hensigtsmæssigt, at den enkelte medarbejder kan løse specialistopgaver på
samtlige områder i et borgerservicecenter med en bred opgavesammensætning,
men
det er en god idé, hvis den enkelte medarbejder har mere end ét speciale. Det
er også en god idé, at en del af medarbejderne i borgerservicecenteret løser
generalistopgaver.
Nogle kommunalbestyrelser vil vælge en model for
borgerservicecenteret, hvor alle eller nogle af medarbejderne – fagligt
og
eventuelt også personalemæssigt – refererer til en chef i en
fagforvaltning.
Hvis det er tilfældet, er det en god idé at sikre, at borgerne gives en
borgerbetjening, der er så sammenhængende som mulig. Se inspirationsboks 5
ovenfor.
4.4.
It-understøttelse
4.4.1. Om
it-understøttelse
Med it-understøttelse menes, at der bruges elektronisk
databehandling under en eller anden form i forbindelse med løsningen af
borgerservicecenterets opgaver.
It-understøttelse kan bruges til en lang række formål,
f.eks. til
kommunikation
(e-mail og
kommunens hjemmeside),
videndeling /
informationssøgning
(f.eks. egne videndelingssystemer, kommercielle
servicestøttesystemer (f.eks. Kommunal ServiceGuide eller NIS Servicecenter)
samt hjemmesider og portaler på internettet), til
sagsbehandling
(f.eks. fagsystemer, ESDH-systemer, digitale
selvbetjeningsløsninger og tekstbehandlingssystemer). Herudover kan det
bruges
til en række
interne formål
(f.eks.
økonomi- og regnskabssystemer, journalsystemer, intranet, personalesystemer
og
lign.).
4.4.2. Hvilke
regler gælder i relation til borgerservicecentrenes it-understøttelse?
Krav om anvendelse
af it-understøttelse?
Der er generelt
ikke
retsregler om, at kommunerne, herunder borgerservicecentrene,
skal
benytte bestemte it-systemer,
eller at der overhovedet skal benyttes it-systemer.
Dog er der indgået en aftale (eDag2-aftalen) mellem
regeringen og de kommunale parter. Efter aftalen skal alle borgere og
virksomheder have mulighed for at kommunikere digitalt og sikkert med
offentlige myndigheder, herunder kommunerne. Se
http
://www.e.gov.dk/offentlige_projekter/edag2/vejledning_og_lignende/aftale_om_e
dag2/index.html.
Desuden stilles der krav om, at udbetaling fra
kommunerne til andre myndigheder, virksomheder eller borgere skal kunne ske
elektronisk. Se
http://www.nemkonto.dk. Ligeledes stilles der krav om,
at indbetaling fra virksomheder m.v. skal kunne ske elektronisk (eFaktura).
Der
henvises til
http://www.oes.dk/sw205.asp
samt
http://www.oio.dk/temaelektroniskregning.
Krav til
it-systemerne?
Det
skal
sikres,
at it-systemerne er indrettede og bruges på en sådan måde, at der ikke sker
overtrædelse af materielle regler (om indholdet af afgørelser) og
sagsbehandlingsregler.
Eksempelvis skal systemerne kunne håndtere de forvaltningsretlige krav,
f.eks.
om aktindsigt. Rigtigt indrettet og anvendt kan it-systemerne understøtte
kommunerne i at efterleve både de indholdsmæssige og formelle krav der er til
god borgerbetjening.
Desuden findes der en række sikkerhedsregler, som
skal
overholdes, hvis der behandles
personoplysninger i it-systemer. Nogle af reglerne stiller krav til den
tekniske
indretning af systemerne. Der er f.eks. krav om, at visse systemer kan logge
(dvs. maskinelt registrere) medarbejdernes brug af dem. Der er også krav om
teknisk adgangskontrol og om rettighedstildeling, herunder krav for visse
systemers vedkommende om, at medarbejderne kun må få adgang til bestemte
oplysninger i systemerne. Sagsbehandlingssystemer, der automatisk henter
oplysninger i forskellige systemer, skal søges indrettet sådan, at der kun
indhentes oplysninger, som er nødvendige i den pågældende sag. Hvilke
oplysninger, der skal indhentes, kan evt. fastlægges i forhold til
forskellige
typer af ensartede sager. Reglerne om datasikkerhed fremgår af
persondataloven
16)
og sikkerhedsbekendtgørelsen
17) . De regler, der er
relevante for
borgerservicecentrene, vil blive omtalt i en vejledning om datasikkerhed i
borgerservicecentre, som vil blive offentliggjort i foråret 2006.
Herudover er der krav om, at systemer, som bruges i
forbindelse med udbetaling af penge fra kommunerne til andre myndigheder,
virksomheder eller borgere, skal kunne kommunikere med Nemkonto-systemet,
dvs.
opfylde en bestemt teknisk standard (OIOXML). Se på
http://www.nemkonto.dk.
4.4.3. Inspiration
til beslutningerne
Behovet for adgang til informationer er af meget stor
betydning i borgerservicecentrene, hvor der netop løses mange forskellige
opgaver. Det er vigtigt, at borgerservicecenterets medarbejdere har adgang
til
den mest aktuelle information, de seneste blanketter osv., som de skal bruge
til at give den bedst mulige borgerbetjening. Det er derfor nyttigt at
afklare,
hvilke systemer der vil kunne give medarbejderne den nødvendige information
m.v. Det er også en god idé at sikre, at alle relevante medarbejdere rent
faktisk har adgang til de nødvendige informationer og materiale, og at de er
i
stand til at bruge systemerne.
Etableringen af et borgerservicecenter kan være en god
anledning til at se nærmere på arbejdsgangene i forbindelse med
borgerbetjeningen. Måske er der mulighed for at forbedre borgerbetjeningen
yderligere ved at digitalisere flere arbejdsgange. Hvis en kommune ønsker at
gennemføre et egentligt digitaliseringsprojekt, hvor arbejdsgange i videst
muligt omfang omlægges til digitale medier, i relation til
borgerservicecentrene eller i forhold til kommunen i øvrigt, kan kommunen
bruge
Den Digitale Taskforce’s projektmodel for digitaliseringsprojekter. Se
http://www.e.gov.dk/redskaber_og_vejledninger/projektmodel/index.html.
Det kan være et praktisk problem for
borgerservicecentrene, hvis medarbejderne har behov for adgang til en række
forskellige systemer, som kræver hvert sit kodeord, hver sin
autorisationsordning osv. Videnskabsministeriet har i samarbejde med KL
skrevet
nogle anbefalinger i relation til brugerstyring i kommunerne, som navnlig kan
være relevante for borgerservicecentrene. Se
http://www.oio.dk/arkitektur/brugerstyring.
Hvis borgerservicecenteret stiller pc’er til rådighed
for borgerne, vil det være en god idé at overveje, hvordan hardware og
software
så vidt muligt tager højde for de særlige behov, som borgere med
læsevanskeligheder eller handikap – f.eks. synshandikap – har. Der
henvises til
http://www.adgangforalle.dk.
4.5. Rutiner og
instrukser
4.5.1. Hvilke
regler gælder i relation til borgerservicecentrenes rutiner og instrukser?
Medarbejderne i kommunerne skal overholde – og skal
derfor være bekendte med – lovgivningen og principperne om god
forvaltningsskik. Kommunen skal herudover internt tilrettelægge
hensigtsmæssige
arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og den skal sikre den fornødne
koordination mellem sammenhængende sagsområder. Kommunalbestyrelsen og
borgmesteren (eller i praksis de kommunale chefer) kan udstede generelle
instrukser herom.
Herudover kan der være regler, f.eks.
forvaltningsretlige regler eller særlige regler på det sociale område, som
regulerer, hvordan bestemte sager
skal
behandles.
Hvis der fastsættes instrukser for sagernes behandling, skal de tage højde
for
disse regler.
Disse regler gælder også i forhold til de opgaver, som
borgerservicecentrene løser.
4.5.2. Inspiration
til beslutningerne
Der vil blive løst mange forskellige opgaver i
borgerservicecentrene. Den enkelte medarbejder vil måske løse mange af disse
forskellige opgaver. Hverdagen i borgerservicecentrene kan desuden være travl
og præget af et stort antal henvendelser
Det er derfor en god idé, at den enkelte
kommunalbestyrelse særligt overvejer behovet for at hjælpe medarbejderne i
borgerservicecentrene
til at overholde principperne om god forvaltningsskik,
sagsbehandlingsreglerne
i f.eks. forvaltningsloven og sociallovgivningen og anden relevant
lovgivning.
Inspirationsboks
10:
Måder,
hvorpå medarbejderne kan støttes i at overholde regler og principper for
sagsbehandling m.v.
Det kan overvejes at lave standardiserede opgavebeskrivelser, der
understøtter god administrativ praksis i forbindelse med sagsbehandling og
vejledning af borgerne. Det kan ske ved, at kommunen selv udvikler
arbejdsbeskrivelser for opgaver, eller ved at kommunen anskaffer sådanne
værktøjer hos en af de udbydere, der er på markedet. På nogle områder vil
sådanne arbejdsbeskrivelser være mere eller mindre obligatoriske at følge.
F.eks. vil der i forhold til den fremtidige administration af pas og kørekort
være anvisninger, der er aftalt mellem Rigspolitiet og KL.
Der kan laves paradigmabreve eller standardtekster som sikrer, at
medarbejderen eksempelvis husker at indsætte klagevejledning.
Medarbejderen kan instrueres især i følgende:
–
At medarbejdere fra forskellige forvaltninger eller myndigheder
sidder i samme lokale betyder ikke, at der er adgang til fri udveksling af
oplysninger. Medarbejderne skal altid være opmærksomme på reglerne om
udveksling
af oplysninger.
–
Notatpligten skal overholdes, selvom der kommer mange oplysninger
til borgerservicecenteret, og selvom oplysningerne ikke altid vedrører en
sag, der behandles eller befinder sig i borgerservicecenteret
–
Hvor og hvordan medarbejderen kan finde de gældende regler og vejledningerne
om reglerne samt yderligere information, blanketter m.v.
–
Med hensyn til håndtering af personoplysninger i it-systemer stilles
der særlige krav til instruktionen af medarbejderne. Se den vejledning om
datasikkerhed
i borgerservicecentre, som bliver udgivet i foråret 2006.
Hvis borgerservicecenteret giver vejledning på andre
myndigheders opgaveområder, er det især vigtigt, at medarbejderne instrueres
i
de juridiske rammer for vejledningen.
Anbefaling 3
Det anbefales, at en kommunalbestyrelse, der beslutter at lade
kommunen – herunder borgerservicecenteret – yde vejledning i
forhold til
andre myndigheders opgaver, udtrykkeligt instruerer medarbejderne i kun at
yde abstrakt vejledning, ikke konkret vejledning. Se denne guides afsnit
3.4.1.
5. BYGNINGER OG
INDRETNING
5.1. Om kapitlet
Dette kapitel handler om, hvordan de regler og forhold,
som kommunen skal være særlig opmærksom på i forbindelse med de fysiske
rammer
for borgerservicecentrene.
5.2. Forslag til
beslutningsprocessen
Procesboks 5:
Forslag
til elementer i kommunalbestyrelsens / ledelsens beslutningsproces:
1.
Beslutning om den nærmere placering af borgerservicecenteret eller
borgerservicecentrene, herunder om der skal bygges nyt, eller om eksisterende
bygninger (efter en eventuel ombygning) skal bruges til borgerservicecenteret
/ -centrene
2.
Beslutninger om indretning af lokalerne i overensstemmelse med de gældende
regler, herunder af hensyn til handikappede.
5.3. Hvilke regler
gælder i forhold til bygninger og indretning?
Bygninger
Der er i byggelovgivningen en række krav, som
også
skal overholdes i forbindelse med
offentlige myndigheders bygninger. Der er bl.a. regler om tilgængelighed,
herunder for handikappede, om størrelsen af lokaler i forhold til antallet af
medarbejdere og eventuelt andre, der bruger lokalerne, om elevatorer, om
toiletforhold osv. Se bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri på
http://www.ebst.dk.
Reglerne vil både kunne få betydning i forbindelse med
opførelsen af nyt byggeri, i forbindelse med ombygninger af eksisterende
byggeri og hvis der foretages en væsentlig ændring af anvendelsen af en
offentlig bygning. Hvis ombygning eller nyopførelsen kræver tilladelse eller
anmeldelse, vil reglernes overholdelse blive påset i den forbindelse.
Ved ombygninger i eksisterende offentligt tilgængeligt
byggeri gælder særlige bestemmelser om tilgængelighedsforbedringer
18) . Det indebærer blandt
andet, at der altid skal
etableres niveaufri adgang til bygningen, f.eks. gennem etablering af en
rampe.
Indretning
Arbejdsmiljø
Der er i arbejdsmiljølovgivningen en række krav, der
skal
overholdes i forbindelse med
indretningen af kontormiljøer på arbejdspladser og dermed også
borgerservicecentre. Der er bl.a. regler om ventilation, træk, akustiske
forhold, indretning af skærmarbejdspladser, tilgang til dagslys og
placeringen
af printere og kopimaskiner. Se på
http://www.at.dk.
Fortrolighedshensyn
Desuden er der i persondatalovgivningen regler om, at
der på steder, hvor der foretages elektroniske behandling af
personoplysninger,
skal
træffes forholdsregler for at
forhindre uvedkommendes adgang til oplysningerne
19) . Der findes
tilsvarende regler for f.eks. papirbaserede sager.
Med uvedkommende menes bl.a. borgere, som betjenes i
borgerservicecenteret, medmindre oplysningerne vedrører dem selv.
Medarbejdere
fra andre myndigheder, der sidder i samme lokaler som borgerservicecenteret
(lokalefællesskab) er også ”uvedkommende”. Andre medarbejdere i
kommunen /
borgerservicecenteret end den konkrete sagsbehandler vil også kunne være
”uvedkommende” i forhold til personoplysninger i en sag. Det gælder
især, hvis
der er tale om fortrolige eller følsomme oplysninger i en type af sager, som
disse medarbejdere ikke behandler.
Et særligt træk ved borgerservicecentrene er, at der
kan være mange medarbejdere og borgere i borgerservicecenterets lokaler.
Desuden skifter medarbejderne i nogle borgerservicecentre plads jævnligt,
måske
flere gange på en enkelt dag.
Lokalerne skal derfor indrettes sådan, at medarbejderne
har mulighed for at lægge papirbaseret materiale sådan, at uvedkommende ikke
uden videre kan tage det eller læse det. Det kan f.eks. være udskrifter med
breve, lister, skærmprints osv. Det kan også være papirbaserede sager,
manuelle
registre, ringbind med personoplysninger, udfyldte ansøgningsskemaer og lign.
På samme måde skal papirkurve og lign. stilles sådan, at uvedkommende ikke
kan
gøre sig bekendt med kasserede udskrifter og lign.
20)
Materiale, som er beregnet til at blive
indtastet i eller skannet ind i et it-system (”inddatamateriale”)
med visse
typer af oplysninger (oplysninger, hvis behandling er omfattet af pligten til
at anmelde til Datatilsynet, dvs. navnlig fortrolige oplysninger), skal
opbevares
aflåst, når det ikke bruges
21) .
Computerskærme skal stå sådan, at uvedkommende ikke kan
se, hvad der står på skærmen. Printere, kopimaskiner, skannere og
telefaxmaskiner skal anbringes sådan, at uvedkommende ikke har adgang til
udskrifter m.v. De må f.eks. normalt ikke stå ud til et areal, hvor borgerne
har adgang. Alternativt kan evt. anvendes udstyr, som lagrer udskrifterne i
maskinen, indtil medarbejderne står klar ved apparatet og indtaster en kode.
Desuden skal serverrum sikres mod uvedkommendes adgang.
Desuden skal kommunen sikre, at borgerne har mulighed
for at tale med medarbejderne om personlige og andre fortrolige forhold, uden
at andre borgere eller medarbejdere kan overhøre samtalen. Det kan f.eks. ske
ved at etablere ”diskretionslinier” eller samtalerum eller i øvrigt
ved at
indtænke diskretionshensynet i placering af skranker, skriveborde m.v. Dette
er
en følge af principperne om god forvaltningsskik sammenholdt med reglerne om
tavshedspligt.
Tydeliggørelse af, hvilken myndighed medarbejderne
repræsenterer
Endelig bør borgerne ikke være i tvivl om, hvilken
myndighed de er i kontakt med. Hvis der i borgerservicecenteret er boder med
medarbejdere fra andre myndigheder, kan dette hensyn tilgodeses ved
indretningen af lokalet, f.eks. ved brug af skilte.
5.4. Inspiration
til beslutningerne
Det er en god idé at overveje, hvordan lokalerne kan
bidrage til borgernes oplevelse af, at de er sat i centrum, og at de er
velkomne. Det kan bl.a. ske ved overvejelser omkring design og ved en god
skiltning inden for og uden for borgerservicecenteret.
LKS / KL-inspirationspapiret ”Byg en servicebutik”
indeholder råd og anbefalinger i forbindelse med de fysiske rammer for
borgerservicecentrene (kapitel 8). Se
http://www.kl.dk/328370/.
København, den 16. marts 2006
Lars Løkke Rasmussen
/KL's formand Ejgil W. Rasmussen
Indholdsfortegnelse
Om
guiden
1. God
borgerbetjening og oprettelse af borgerservicecentre
1.1.
Om kapitlet
1.2.
Forslag til beslutningsprocessen
1.3.
Hvilke regler gælder for borgerbetjening og
oprettelse af borgerservicecentre?
1.4.
Inspiration til beslutningerne
2.
Politisk forankring og administrativ organisation
2.1.
Om kapitlet
2.2.
Forslag til beslutningsprocessen
2.3.
Hvordan kan borgerservicecenteret forankres
politisk?
2.3.1.
Hvilke regler gælder for den politiske forankring af
borgerservicecentre?
2.3.2.
Inspiration til beslutningerne
2.4.
Hvordan kan borgerservicecenteret organiseres
administrativt?
2.4.1.
Hvilke regler fælder for den administrative
organisation af borgerservicecentre?
2.4.2.
Inspiration til beslutningerne
3. Opgaver
i borgerservicecentrene
3.1.
Om kapitlet
3.2.
Forslag til beslutningsprocessen
3.3.
Borgerservicecenteret som indgang til kommunen
3.3.1.
Hvilke regler gælder for løsning af kommunernes egne
opgaver i borgerservicecentrene?
3.3.2.
Inspiration til beslutningerne
3.4.
Borgerservicecenteret som hovedindgang til den
samlede offentlige sektor
3.4.1.
Hvilke regler gælder for løsningen af andre
myndigheders opgaveri borgerservicecentrene?
3.4.2.
Inspiration til beslutningerne
4.
Medarbejdere, it-understøttelse, rutiner og instrukser
4.1.
Om kapitlet
4.2.
Forslag til beslutningsprocessen
4.3.
Medarbejdere
4.3.1.
Om kompetencer og fordeling af opgaver
4.3.2.
Hvilke regler gælder der i relation til medarbejdere
i borgerservicecentre?
4.3.3.
Inspiration til beslutningerne
4.4.
It-understøttelse
4.4.1.
Om it-understøttelse
4.4.2.
Hvilke regler gælder i relation til
borgerservicecentrenes it-understøttelse?
4.4.3.
Inspiration til beslutningerne
4.5.
Rutiner og instrukser
4.5.1.
Hvilke regler gælder i relation til
borgerservicecentrenes rutiner og instrukser?
4.5.2.
Inspiration til beslutningerne
5.
Bygninger og indretning
5.1.
Om kapitlet
5.2.
Forslag til beslutningsprocessen
5.3.
Hvilke regler gælder i forhold til bygninger og
indretning?
5.4.
Inspiration til beslutningerne
Bilag 1
Kort, almindelig beskrivelse af de politiske
styreformer og visse styrelsesretlige
Udtryk
Bilag 2
Eksempler på, hvordan nogle kommuner har
organiseret deres
Borgerservicecentre
Bilag 1
Kort almindelig beskrivelse af de politiske
styreformer og visse styrelsesretlige udtryk
Der findes flere forskellige styreformer efter lov om
kommunernes styrelse, og det er muligt at få dispensation til visse
afvigelser
fra de almindelige styreformer.
Udvalgsstyre
22)
:
Et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg
varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Udvalgenes
medlemmer vælges af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Borgmesteren er
født formand for økonomiudvalget. De øvrige udvalg konstituerer sig selv med
en
formand blandt medlemmerne. Koordinationen varetages af økonomiudvalget.
Borgmesteren varetager den øverste daglige ledelse af administrationen.
Mellemformsstyre
23)
:
Som udvalgsstyre, men økonomiudvalget består af
borgmesteren, som er født formand, og formændene for de stående udvalg samt
evt. flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Borgmesteren varetager den øverste
daglige ledelse af administrationen.
Udvalgsløst styre
24)
:
Der nedsættes ikke økonomiudvalg eller stående udvalg
(dog udvalg, som behandler sager om social hjælp til enkeltpersoner
25)
). Kommunalbestyrelsen varetager samlet den
umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgmesteren varetager den
øverste daglige ledelse af administrationen.
Udvalgsstyre med delt administrativ ledelse
26)
(Kan kun vælges af Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune og Aalborg Kommune)
Som udvalgsstyre, idet de respektive stående udvalg
varetager den umiddelbare forvaltning. De respektive udvalgsformænd varetager
imidlertid den øverste daglige ledelse af administrationen af den del af
kommunens administration, der varetager udvalgets forretningsområder.
Borgmesteren varetager den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige
administration.
Mellemformsstyre med delt administrativ
ledelse
27)
:
(Kombinerer de to nævnte styreformer og kan derfor kun
vælges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Odense Kommune, Århus
Kommune og Aalborg Kommune)
Som udvalgsstyre, idet de respektive stående udvalg
varetager den umiddelbare forvaltning. Økonomiudvalget består imidlertid af
borgmesteren, som er født formand, og formændene for de stående udvalg samt
evt. flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Endvidere er det de respektive
udvalgsformænd,
der varetager den øverste daglige ledelse af administrationen af den del af
kommunens administration, der varetager udvalgets forretningsområder.
Borgmesteren varetager den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige
administration.
Magistratsstyre
28)
:
(Kan kun vælges
af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune
og
Aalborg Kommune)
Borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten
varetager for hver deres afdeling både den umiddelbare forvaltning og den
øverste daglige ledelse af administrationen. Koordinationen varetages af den
samlede magistrat samt af de enkelte magistratsmedlemmer. Der kan nedsættes
faste udvalg. Disse har ikke del i den umiddelbare forvaltning, men er alene
rådgivende.
Dispensation
29)
:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan give dispensation
til fravigelse af de almindelige styreformer.
Dispensationsmuligheden er bl.a. blevet brugt af en
kommune med
delt administrativ ledelse
til at tillægge formanden for det
udvalg, hvorunder borgerservicecenteret er henlagt, den øverste daglige
ledelse
af den del af kommunens administration, der varetager økonomiudvalgets og de
stående udvalgs forvaltningsområder i kommunens borgerservicecenter. Alle
medarbejdere i borgerservicecenteret kan derfor ansættes i forvaltningen for
det udvalg, som borgerservicecenteret hører under, og medarbejderne kan
varetage alle opgaver, herunder alle myndighedsopgaver, som løses i
borgerservicecenteret.
(Dispensation vedrørende Odense Kommunes borgerservicecenter)
At udvalgene skal varetage den
umiddelbare forvaltning
betyder,
at de skal træffe afgørelse i alle sædvanlige løbende sager inden for
udvalgets
sagsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller kommunalbestyrelsens
beslutning. Det betyder, at et udvalg på sit område træffer en række
beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne. Varetagelsen af den umiddelbare
forvaltning sker inden for rammerne af årsbudgettet og øvrige rammer, som
kommunalbestyrelsen måtte have fastlagt. Udvalgene har med andre ord det
umiddelbare faglige ansvar over for kommunalbestyrelsen. Udvalget kan
delegere
beslutningerne til cheferne i den kommunale forvaltning.
At borgmesteren (eller de respektive udvalgsformænd i
kommuner med delt administrativ ledelse eller magistratsmedlemmer i
magistratskommuner) har ansvaret for
den øverste daglige ledelse af kommunens
administration
,
betyder bl.a., at borgmesteren er ansvarlig for den
personalemæssige ledelse og arbejdstilrettelæggelsen. I praksis varetages den
personalemæssige ledelse og arbejdstilrettelæggelsen dog næsten altid af de
kommunale chefer.
Særlige udvalg
30)
kan bestå af såvel
kommunalbestyrelsesmedlemmer som ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der kan
ikke ved nedsættelsen af det særlige udvalg gøres indskrænkninger i
økonomiudvalgets og de stående udvalgs kompetence. Særlige udvalg nedsættes
typisk med det formål at forberede en beslutning eller rådgive
kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et stående udvalg.
22)
Jf. § 17 i lov om kommunernes styrelse
23)
Jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse
24)
Jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse
25)
Jf. § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 som ændret ved lov nr. 574 af
24. juni 2005)
26)
Jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse
27)
Jf. § 64 a og § 65 i lov om kommunernes styrelse
28)
Jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse
29)
Jf. § 65 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
30)
Jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse
Bilag 2
Eksempler på, hvordan nogle kommuner har
organiseret deres borgerservicecentre
Eksempel 1:
(Supermarkedsmodel)
Borgerservice
i Haderslev Kommune
Borgerservice har egen borgerservicecenterchef.
Borgerservicecenterchefen har det fulde faglige og administrative ansvar for
alle opgaver og medarbejdere. Der er ingen boder.
Borgerservicecenterchefen referer til
kommunaldirektøren.
Borgerservice som enhed og opgaverne, som Borgerservice
løser, hører under økonomiudvalget.
Eksempel 2:
(Hybridmodel)
ServiceCentret
i Greve Kommune
ServiceCenteret består af en del, som har egen
ledelse (sektionsleder og servicechef). Ledelsen har det fulde faglige og
administrative ansvar for de medarbejdere, der hører under denne.
Servicechefen har også ansvaret for intern service og beredskab m.v.
Servicechefen
refererer til direktøren for centralforvaltningen.
I ServiceCenteret er der to boder, der løser opgaver
inden for det sociale område (Social Servicecenter), og hvis medarbejdere
refererer til chefer i socialforvaltningen.
Alle medarbejdere fremstår udadtil som en del af
ServiceCenteret.
ServiceCentret som enhed hører under økonomi- og
planudvalget (den del, der har egen ledelse) henholdsvis de respektive
stående udvalg (boderne).
Opgaverne, som ServiceCentret løser, hører under de
respektive stående udvalg
Eksempel 3:
(Hybridmodel)
Borgerservice
i Gladsaxe Kommune
Borgerservice består af en del, som har egen
borgerservicecenterchef. Borgerservicecenterchefen har det fulde faglige og
administrative ansvar for de medarbejdere, der hører under denne.
I Borgerservice er der derudover to boder, der løser
visse opgaver inden for det sociale område (pension og arbejdsmarkedsservice
(kontanthjælpsmodtagere), og hvis medarbejdere refererer til chefen for
socialforvaltningen.
Alle medarbejdere fremstår udadtil som en del af
Borgerservice.
Borgerservicecenterchefen refererer til
vicekommunaldirektøren.
Borgerservice som enhed hører under økonomiudvalget.
Opgaverne, som Borgerservice løser, hører under de
respektive stående udvalg.
Eksempel 4:
(Hybridmodel)
Borgertorvet i
Ballerup Kommune
Borgertorvet i Ballerup Kommune løser en lang
række forskellige opgaver, som borgerservicechefen har det fulde
faglige og
administrative ansvar for.
Derudover løses der opgaver på
kontanthjælpsområdet henholdsvis hjælpemiddelområdet, som fagcheferne har det
faglige og administrative ansvar for.
Borgerservicechefen refererer til servicedirektøren,
som er medlem af direktionen.
Borgertorvet som enhed hører under økonomiudvalget.
De opgaver, som løses under borgerservicechefens
ansvar, hører også under økonomiudvalget. Opgaver, som indebærer
fastlæggelse af ret og pligt for borgerne, hører under de
respektive
stående udvalg.
Officielle noter
1)
Lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre
2)
Jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af
2. december 2003)
3)
Jf. § 3 og § 13 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats (lov nr. 522 af 24. juni 2005)
4)
Jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på
skatteområdet (bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005)
5)
Jf. § 5 i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet
6)
Jf. § 2, stk. 2, i borgerservicecenterloven
7)
Jf. § 7, stk. 2, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985)
8)
Jf. § 2, stk. 2, i borgerservicecenterloven
9)
Folkebibliotekerne har til formål at fremme oplysning (ved at stille bl.a.
internet til rådighed), og folkebibliotekerne skal formidle kommunal og
statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt, jf. § 1 i
lov
om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000)
10)
Jf. § 2 i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet
11)
Jf. § 2 i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet
12)
Jf. § 3 i bekendtgørelsen om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet
13)
Jf. § 2, stk. 2, i borgerservicecenterloven
14)
Jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på
skatteområdet
15)
Jf. lov nr. 551 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven
16)
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger som ændret ved
lov nr. 280 af 25. april 2001
17)
Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse
af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning som ændret
ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001
18)
Jf. bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004
19)
Jf. § 8 i sikkerhedsbekendtgørelsen
20)
Jf. § 8 i sikkerhedsbekendtgørelsen, § 41, stk. 3, i persondataloven
(manuelle
registre) og principperne om god forvaltningsskik sammenholdt med
tavshedspligtsreglerne (manuelle sager)
21)
Jf. § 10 i sikkerhedsbekendtgørelsen
Lignende dokumenter
- Inspektion af Københavns Kommune den 9., 14. og 27. november 2006 Retsinformation · 23. december 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekort- og pasområdet som led i kommunalreformen) Retsinformation · 5. januar 2006
- Forslag til Skatteforvaltningsloven Retsinformation · 25. november 2004
- Sag om hvorvidt sagsøger har ret til dispensation for overskridelse af fristen for at anmode om sygedagpenge Domsdatabasen · 11. oktober 2023
- Betænkning over Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Retsinformation · 29. juli 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 72 Retsinformation · 24. februar 2005