Spring til indhold

Retsinformation

Guide om etablering af borgerservicecentre

Gældende VEJ nr 9259 af 16/03/2006VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet1. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Guide

om etablering af borgerservicecentre

OM GUIDEN

Kommunerne er borgernes naturlige og nære indgang til

den offentlige sektor og varetager den primære borgerkontakt i relation til

en

lang række offentlige opgaver. Denne rolle styrkes i forbindelse med

kommunalreformen.

Mange borgerrettede opgaver flyttes til kommunerne, f.eks. opgaver inden for

det sociale område og områder som sundhed, beskæftigelse, pas og kørekort.

Desuden er borgerservicecenterloven blevet vedtaget.

1)

Kommunalreformen er en oplagt anledning til at

overveje, hvordan borgerservicecentre kan være med til at give borgerne en

sammenhængende og effektiv betjening og dermed gøre deres kontakt til det

offentlige mere overskuelig og velfungerende.

Formålet med denne guide er at understøtte kommunerne i

arbejdet med at sætte borgerne i centrum for den offentlige borgerbetjening,

navnlig ved at oprette eller udbygge borgerservicecentre. Herunder er

formålet

at beskrive, hvilke retlige rammer der er for borgerservicecentrene. Guiden

omhandler ikke etablering af digitale selvbetjeningsløsninger eller om

digitaliseringsprojekter i øvrigt. Der henvises til

http://www.e.gov.dk.

I guiden er der

input

til den kommunale beslutningsproces

(procesbokse). Procesboksene indeholder

forslag til en række overvejelser og beslutninger, som det enkelte

sammenlægningsudvalg og den nye kommunes administrative ledelse kan sætte på

Læs alt

dagsordenen i relation til borgerservicecentre. Forslagene kan naturligvis

også

bruges af kommuner, som ikke skal lægges sammen. I guiden bruges udtrykket

”kommunalbestyrelsen”. Det dækker over både sammenlægningsudvalg og

kommunalbestyrelser.

Det er væsentlige overvejelser og beslutninger, som

kræver et godt grundlag. Guiden indeholder derfor bl.a.:

-

En gennemgang af de

regler, som har betydning for borgerservicecentrene

-

Inspiration til

kommunalbestyrelsens og ledelsens beslutninger

-

Enkelte anbefalinger

Der vil i foråret 2006 også blive udgivet en vejledning

om datasikkerhed i borgerservicecentre. Herudover vil der blive udgivet en

vejledning, som retter sig mod medarbejderne i borgerservicecentrene.

Vejledningen vil give medarbejderne konkret hjælp til at løse administrative

borgerbetjeningsopgaver i overensstemmelse med lovgivningen.

Guiden er skrevet i samarbejde mellem Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og KL. Den kan findes på

http://www.im.dk

og

http://www.kl.dk.

1. GOD

BORGERBETJENING OG OPRETTELSE AF BORGERSERVICECENTRE

1.1. Om kapitlet

Dette kapitel handler om beslutningerne omkring

borgerbetjeningen generelt i kommunen og om oprettelsen af et eller flere

borgerservicecentre i kommunen som et led i fastholdelsen og styrkelsen af

borgerbetjeningen.

Hvad menes der med borgerbetjening?

Borgerbetjening

er især den måde, som de kommunale medarbejdere møder borgerne på, når

borgerne ringer, sender e-mails, skriver eller møder op personligt. I

borgerservicecenterloven og i denne guide bruges udtrykket også om den

sagsbehandling,

som sker i umiddelbar tilknytning til borgerens kontakt. Det vil sige

administrativ

sagsbehandling på borgerens foranledning og i borgerens interesse. Der sigtes

ikke til f.eks. administration af interne forhold eller på kontrolsager eller

andre sager, som ikke rejses på borgerens eget initiativ.

Hvad menes der med borgerservicecenter?

Et

borgerservicecenter er en del af den kommunale forvaltning. I denne guide

bruges udtrykket om en fysisk enhed, der løser administrative

borgerbetjeningsopgaver

for kommunen selv (f.eks. vejviserfunktioner, udlevering og modtagelse af

blanketter, behandling af ansøgningssager m.v.). Et borgerservicecenter kan

også løse visse administrative borgerbetjeningsopgaver for andre myndigheder.

Derudover er der ikke noget til hinder for, at der også løses andre typer af

opgaver i borgerservicecenteret, f.eks. interne, administrative opgaver. Der

sigtes til enheder, som betjener borgere, som fysisk møder frem, men enheden

vil også kunne yde borgerbetjening ad andre kanaler, f.eks. telefonbetjening

og besvarelse af breve og e-mails. Den form for borgerbetjening er i så fald

også en del af borgerservicecenteret.

Udtrykket

omfatter ikke kun enheder, som fysisk er beliggende et bestemt sted. Mobile

enheder vil også kunne udgøre et borgerservicecenter.

Det

er også uden betydning i forhold til borgerservicecenterloven og denne guide,

hvordan enheden benævnes, ligesom det er uden betydning, hvordan den

organiseres.

En fysisk enhed uden egen chef (fuldstændig torvemodel) kan med andre ord

også være et borgerservicecenter. Se denne guides kapitel 2.

Det

er kendetegnende for et borgerservicecenter, at det varetager flere

opgaveområder.

En borger, som befinder sig i en mere almindeligt forekommende livssituation

(f.eks. en borger, som har fået et barn, eller som flytter til kommunen), kan

med andre ord få løst en række forskellige opgaver, som udspringer af denne

livssituation, ved en henvendelse til et borgerservicecenter. Der er ikke i

forhold til borgerservicecenterloven nogle krav om en bestemt

opgavesammensætning.

Se denne guides kapitel 3.

1.2. Forslag til

beslutningsprocessen

Procesboks 1

Forslag til elementer i kommunalbestyrelsens /

ledelsens beslutningsproces:

1.

Fastlæggelse af vision og målsætninger for borgerbetjeningen og

eventuel fastlæggelse af kanalstrategi

2.

Beslutning om, hvorvidt der med passende mellemrum skal ske evaluering

og justering af borgerbetjeningen

3.

Beslutning om, hvorvidt der skal oprettes et eller flere

borgerservicecentre i kommunen og om deres organisation og opgaveportefølje

skal være ens

4.

Overordnet beslutning om, hvor borgerservicecentrene fysisk skal

placeres – herunder beslutning om, hvorvidt der også skal benyttes

mobile

enheder

1.3. Hvilke regler

gælder for borgerbetjening og oprettelse af borgerservicecentre?

Regler

om borgerbetjening

Den enkelte kommunalbestyrelse og borgmester har det

overordnede

ansvar

for, at alle

formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen i kommunen er i orden, herunder

sagsekspeditionen i borgerservicecentrene. De har herunder det overordnede

ansvar for, at medarbejderne overholder gældende sagsbehandlingsregler og

principper

om god forvaltningsskik. Som eksempler på regler og principper, der er særlig

relevante for borgerbetjeningen, kan nævnes:

-

At sager skal

behandles så enkelt og hurtigt som muligt.

-

At medarbejderne

skal optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne.

-

At medarbejderne i

alle typer sager skal yde vejledning og bistand til personer, der har

spørgsmål

inden for kommunens sagsområde.

-

At medarbejderne på

eget initiativ skal vejlede borgerne om, hvilke regler m.v. der gælder på det

pågældende område, hvis der er omstændigheder, der viser, at borgeren er

uvidende om relevante bestemmelser eller har misforstået reglerne.

-

At medarbejderne så

vidt muligt skal oplyse borgere, der henvender sig personligt eller

telefonisk,

om, hvilken myndighed der kan behandle sagen.

-

At medarbejderne så

vidt muligt skal videresende skriftlige henvendelser, som ikke vedrører

kommunens sagsområde, til rette myndighed.

-

At medarbejderne har

tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger om borgerne og ikke må

skaffe

sig adgang til oplysninger, som ikke er af betydning for vedkommendes

opgaveløsning.

-

At oplysninger alene

må videregives og indhentes i overensstemmelse med gældende regler.

Se eventuelt Indenrigs- og Sundhedsministeriets pjece

om ”God behandling i det offentlige” på

http://www.im.dk/publikationer/godbehandl/godbehandl.pdf.

Der skal internt tilrettelægges hensigtsmæssige

arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og den fornødne koordination mellem

sammenhængende sagsområder skal sikres. Det har betydning for en

sammenhængende

og effektiv borgerbetjening.

Der er med andre ord en række regler og principper, som

stiller krav til indholdet af borgerbetjeningen og til kvalitetsniveauet. Der

er forskellige måder, som kommunen kan håndtere fastholdelsen og udviklingen

af

et højt kvalitetsniveau i borgerbetjeningen på. Den enkelte

kommunalbestyrelse

kan også vælge at have et endnu højere niveau, end lovgivningen og

principperne

om god forvaltningsskik kræver.

Regler om

oprettelse af borgerservicecentre

Der er

ikke

i lovgivningen noget krav om, at kommunerne

skal

oprette borgerservicecentre. En kommune

kan

dog – ligesom hidtil – oprette et eller flere

borgerservicecentre som led i god borgerbetjening.

Der er heller

ikke

krav om, at kommuner, som opretter flere borgerservicecentre,

skal

oprette ensartede centre. En kommune

må gerne differentiere og oprette centre med forskellig organisering og

opgavesammensætning, f.eks. efter særlige lokale behov.

1.4. Inspiration

til beslutningerne

Et af formålene med kommunalreformen er at give

kommunerne et særligt ansvar for den offentlige borgerbetjening og at sætte

borgeren i centrum. I forbindelse med kommunalreformen er det derfor

naturligt

for kommunalbestyrelserne at overveje, på hvilke måder de vil fastholde og

udvikle en god borgerbetjening.

Hvis en kommunalbestyrelse ønsker at fastlægge visioner

for den fremtidige borgerbetjening, kan kommunalbestyrelsen hente inspiration

nedenfor i inspirationsboks 1. Kommunalbestyrelsen kan herefter udmønte

visionerne i målsætninger, som tager afsæt i lokale forhold og prioriteter.

Inspirationsboks

1:

Eksempel

på visioner, hvor borgeren er i centrum

Borgerbetjeningen

er sammenhængende

–

Borgerbetjeningen tager aktivt ansvar for, at borgerne får en

sammenhængende borgerbetjening, der tager udgangspunkt i borgerens situation.

–

Opgaveløsningen hænger sammen på tværs af kommunens fagforvaltninger

og på tværs af forskellige myndigheder.

–

Borgerbetjeningen hjælper borgeren med at komme videre i forhold til

sit ærinde. Er der brug for sagsbehandling, har borgerbetjeningen en aktiv

rolle i forhold til, at sagsbehandlingen sættes i gang med det samme i

kommunen eller hos den relevante anden myndighed. Borgerbetjeningen vejleder

– hvis det er relevant for borgeren – om kommunens egne opgaver og

så vidt muligt

også om andre myndigheders opgaver.

Borgerbetjeningen er

tilgængelig

–

Åbningstider og telefontider tager udgangspunkt i, hvornår borgerne

har behov og mulighed for at møde frem eller ringe op.

–

Placeringen af den personlige borgerbetjening tager udgangspunkt i,

hvor borgerne har behov og mulighed for at møde frem.

–

Det er muligt for borgerne at blive betjent i kommunens borgerservicecentre,

uanset bopælskommune.

–

Der tages hensyn til, at borgerne kan vælge den kanal for

borgerbetjening, som passer den enkelte borger bedst – personlig,

telefonisk,

skriftlig eller elektronisk borgerbetjening, herunder ved digital

selvbetjening.

–

Der arbejdes hen imod nemme digitale selvbetjeningsløsninger på de væsentlige

borgerbetjeningsområder, løsninger der er integrerede med de relevante

elektroniske

fagsystemer m.v. i kommunen.

Borgerbetjeningen er

respektfuld og effektiv

–

Borgerbetjening giver ikke blot den korrekte ydelse og de rigtige

svar, men giver også borgeren en venlig, imødekommende, individuel og

respektfuld

betjening. At blive behandlet ordentligt kan nogle gange opleves lige så

vigtigt

som, om man konkret får medhold eller ej.

–

Borgerbetjeningen er også effektiv og sørger for, at ventetiden for

borgeren er så kort som mulig.

Kanaler for

borgerbetjeningen

Borgerbetjening kan ydes gennem forskellige kanaler for

henvendelse; personlige, telefoniske, skriftlige eller elektroniske kanaler,

herunder digital selvbetjening. En kanalstrategi er et vigtigt redskab til at

sikre sammenhængen mellem kanalerne og til at beslutte, hvilken

borgerbetjening

der skal tilbydes gennem de forskellige kanaler. Det kan derfor være en god

idé

at lave en kanalstrategi. LKS (Landsforeningen Kommunale Servicecentre) og KL

har skrevet et inspirationspapir vedrørende kanalstrategi. Se

http://www.kl.dk/328370/.

Digitale selvbetjeningsløsninger kan spille en

betydelig rolle i forhold til borgerbetjeningen.

Tidligere

erfaringer og fremtidige behov

Når den enkelte kommunalbestyrelse overvejer, hvordan

den vil sikre en god borgerbetjening, kan oplysninger om, hvordan

borgerbetjeningen hidtil har været benyttet og oplevet af borgerne give

nyttig

inspiration. Borgerne forventer imidlertid stadig større fleksibilitet i den

måde, som borgerbetjeningen er tilgængelig på. Det kan derfor også være

nyttigt

at overveje, hvad borgernes forventninger vil være fremover.

Det kan desuden være en god idé med passende mellemrum

at foretage undersøgelser af, hvorvidt eventuelt fastsatte visioner,

målsætninger og kanalstrategi rent faktisk opfyldes, det vil sige en eller

anden form for evaluering. Det kan f.eks. ske ved

borgertilfredshedsundersøgelser eller ved en løbende registrering af antal og

typer af henvendelser gennem de forskellige kanaler for borgerbetjening. En

løbende registrering kan indbygges i it-systemer, som bruges i

borgerservicecenteret. Der er i fælleskommunalt regi ved KL iværksat et

arbejde

vedrørende dokumentation af arbejdet i borgerbetjeningen og

it-understøttelsen

heraf.

Information til

borgerne

God information om, hvordan kommunen kan kontaktes, og

hvilken borgerbetjening borgerne kan forvente at få, vil have stor betydning

for borgernes oplevelse af kommunen.

Etablering af

borgerservicecentre

Et væsentligt element i at sætte borgerne i centrum for

borgerbetjeningen er etableringen af et eller flere borgerservicecentre i

alle

kommuner. Borgerservicecentrene kan navnlig spille en rolle i forbindelse med

den personlige borgerbetjening, men de kan naturligvis også besvare

telefoniske, skriftlige og elektroniske henvendelser. Endelig kan de spille

en

væsentlig rolle i forbindelse med digitale selvbetjeningsløsninger ved

systematisk at udbrede kendskabet til dem og ved at yde borgerne hjælp til

brugen af løsningerne. Borgerservicecentrene kan med andre ord være et

centralt

omdrejningspunkt i forhold til alle de kanaler, som kommunens borgerbetjening

ydes igennem.

Anbefaling 1

Det

anbefales, at den enkelte kommunalbestyrelse overvejer, om der skal oprettes

et borgerservicecenter – eller eventuelt flere borgerservicecentre

– i

kommunen.

I områder af landet, hvor der af geografiske grunde kan

være langt til rådhuset, kan det være relevant at overveje at oprette et

eller

flere borgerservicecentre decentralt i kommunen. Ved beslutning om den

geografiske placering kan det på samme måde være relevant at overveje, hvor

der

er et praktisk behov. Befolkningssammensætningen i bestemte områder af

kommunen

kan spille en rolle i den forbindelse. Med hensyn til sammenlæggende

kommuners

geografiske indretning i almindelighed henvises til KL’s temaguide om

den

administrative og politiske topledelse – de strategiske valg. Se

http://www.kl.dk/topledelsesguide.

2. POLITISK

FORANKRING OG ADMINISTRATIV ORGANISATION

2.1. Om kapitlet

I dette kapitel er beskrevet forskellige måder at

forankre kommunernes borgerservicecentre på politisk og administrativt. Der

er

ganske vide rammer, som kommunalbestyrelsen / ledelsen må fylde ud.

Kapitlet handler om udvalgsstyrede kommuner. I forhold

til magistratsstyrede kommuner og kommuner med delt administrativ ledelse gør

der sig særlige regler og forhold gældende.

2.2. Forslag til

beslutningsprocessen

Procesboks 2

Forslag til elementer i

kommunalbestyrelsens / ledelsens beslutningsproces:

1.

I forbindelse med beslutninger om kommunens styreform og politiske

struktur tages stilling til den politiske forankring af borgerservicecentret

og opgaverne i det.

2.

I forbindelse med beslutninger om kommunens administrative struktur

tages overordnet stilling til, hvilken organisatorisk hovedmodel for

borgerservicecenteret

der skal arbejdes hen imod (Egen leder? Supermarkedsmodel? Samarbejdsmodel?

Hybridmodel? Torvemodel?). Herunder tages der stilling til, om der skal

etableres boder (lokalefællesskab) med medarbejdere fra andre dele af den

kommunale forvaltning, f.eks. fagforvaltningerne, eller med andre

myndigheder.

3.

I forbindelse med beslutningen om, hvilke opgaver der skal løses i

borgerservicecenteret, tages stilling til, om borgerservicecenterchefen skal

have det faglige og / eller administrative ansvar for de opgaver, som

vedkommendes

medarbejdere løser. Eller om det faglige og / eller administrative ansvar for

alle opgaverne eller nogle af opgaverne skal ligge i fagforvaltningerne.

Eller om ansvaret skal deles.

2.3. Hvordan kan

borgerservicecenteret forankres politisk?

2.3.1. Hvilke

regler gælder for den politiske forankring af borgerservicecentre?

I bilag 1 er en kort, almindelig beskrivelse af de

politiske styreformer samt af betydningen af udtrykkene ”umiddelbar

forvaltning”,

”den øverste daglige ledelse” og ”særlige udvalg”.

Politisk

forankring af borgerservicecenteret som enhed og af opgaverne i

borgerservicecenteret

Det er et krav, at den umiddelbare forvaltning af

borgerservicecenteret og de opgaver, der placeres i borgerservicecenteret,

skal

forankres i

økonomiudvalget og / eller i et eller flere stående udvalg.

Ansvars- og kompetencefordeling mellem økonomiudvalget og de enkelte stående

udvalg skal beskrives i styrelsesvedtægten. Den umiddelbare forvaltning kan

normalt ikke placeres i et særligt udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg)

2) .

Økonomiudvalget / det eller de stående udvalg, hvor

opgaven vedrørende borgerservicecenteret og de opgaver, der løses i

borgerservicecenteret, er placeret, har således over for kommunalbestyrelsen

ansvaret for beslutninger, der vedrører borgerservicecenteret og de nævnte

opgaver. I forbindelse med etablering og udvikling af borgerservicecentre vil

det være naturlig, at der i kommunen følges op på kommunalbestyrelsens

politiske mål og strategier og foretages vurderinger af kvaliteten og

effekten

af kommunens service og myndighedsudøvelsen set fra borgerens synsvinkel

(politisk controlleropgave). Det er økonomiudvalget / de stående udvalg, der

har ansvaret for en sådan opgave.

Politisk

forankring af rådgivning og forberedelse af beslutninger

I forbindelse med etablering og udvikling af

borgerservicecentre og -funktioner vil der være særlig fokus på opgaver som

f.eks. fastlæggelse af visioner og mål for kommunens borgerservicecentre, for

borgernes møde med kommunen og for borgernes selvbetjening, fastlæggelse af

kanalstrategier og drøftelse af spørgsmål om koordination af

borgerbetjeningen

på forskellige opgaveområder. Det samme gælder opgaver i forbindelse med den

politiske controlleropgave.

Bl.a. i forbindelse med sådanne opgaver vil der kunne

nedsættes et eller flere særlige udvalg, der kan

rådgive

kommunalbestyrelsen og det eller de ansvarlige stående

udvalg og

forberede

deres beslutninger.

Et særligt udvalg kan have en enkelt opgave under hele

sin funktionsperiode, eller det kan have varierende opgaver, som

kommunalbestyrelsen fastlægger f.eks. en gang om året. Sådanne udvalg kan

sammensættes af både kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder

eksempelvis borgerrepræsentanter.

2.3.2. Inspiration

til beslutningerne

Borgerservicecentrene og opgaverne i forbindelse med

borgerservicecentrene, kan politisk forankres på en række forskellige måder.

Inspirationsboks

2:

Forankring af

borgerservicecenteret som enhed og dets opgaver

–

Under ét stående udvalg (eller

under økonomiudvalget)

Den umiddelbare forvaltning af alle borgerservicecentrets opgaver er

placeret i ét stående udvalg eller i økonomiudvalget. Det nævnte udvalg

varetager

også den umiddelbare forvaltning af borgerservicecenteret som enhed.

Herudover kan udvalget varetage andre opgaver, herunder de øvrige

opgaver i forhold til borgerbetjening og andre tværgående politikområder,

f.eks. nærdemokrati.

Fordel:

Alle beslutninger

vedrørende borgerservicecentret, dets opgaver og hertil knyttede områder

samles.

Ulempe:

Den umiddelbare

forvaltning af de opgaver, der placeres i borgerservicecentret, adskilles fra

forvaltningen af de snævert tilknyttede opgaver under de øvrige stående

udvalg, der har den umiddelbare forvaltning af de respektive fagområder

–

Fordelt mellem de respektive

stående udvalg

Den umiddelbare forvaltning af opgaverne og borgerservicecentret som

enhed er delt mellem de stående udvalg, under hvilke de respektive fagområder

hører

Fordel:

Beslutninger

vedrørende de enkelte fagområder er samlet under de respektive stående

udvalg.

Ulempe:

Den umiddelbare

forvaltning af borgerservicecentret som enhed er delt mellem fagudvalgene.

–

Opgaverne er fordelt mellem de

respektive stående udvalg, og borgerservicecentret som enhed er placeret i et

af disse stående udvalg (eller i økonomiudvalget)

Den umiddelbare forvaltning af opgaverne er deslt mellem de stående

udvalg, under hvilke de respektive fagområder i øvrigt hører, og den

umiddelbare

forvaltning vedrørende borgerservicecentret som enhed er forankret i et af

disse udvalg

Herudover kan sidstnævnte udvalg varetage de øvrige opgaver i

forhold til borgerbetjening og andre tværgående politikområder, f.eks.

nærdemokrati.

Fordel:

Beslutninger

vedrørende de enkelte fagområder er samlet under de respektive stående

udvalg. Beslutninger vedrørende borgerservicecenteret som enhed og

borgerbetjeningen generelt er samlet i et enkelt udvalg.

Ulempe:

Den umiddelbare

forvaltning af borgerservicecentret varetages ikke sammen med forvaltningen

af de enkelte fagområder, der delvis varetages i borgerservicecentret

Alle modellerne vil kunne kombineres med et eller flere

særlige udvalg, der kan rådgive og forberede tværgående beslutninger

vedrørende

borgerbetjeningen i borgerservicecenteret. Det kan især være relevant, hvis

ansvaret for borgerservicecenteret eller dets opgaver er fordelt mellem

økonomiudvalget

og / eller flere stående udvalg.

KL har behandlet spørgsmålet om politisk organisering i

”Nye Veje i den politiske organisering?” og i ”Fremtidens

kommunalbestyrelse”

(især s. 11-14). Se

http://www.kl.dk/322546.

I dag tager den politiske forankring af

borgerbetjeningen i mange kommuner afsæt i de enkelte fagområder, f.eks.

børnepasningsområdet, skoleområdet m.v. Den politiske forankring af

borgerbetjeningen

i borgerservicecentrene er derfor mange steder fordelt mellem de respektive

stående udvalg

Et af formålene med kommunalreformen er at give

kommunerne et særligt ansvar for den offentlige borgerbetjening og at sætte

borgeren i centrum for borgerbetjeningen. Mange kommunalbestyrelser vil

derfor

fremover vedtage tværgående borgerbetjeningsstrategier eller kanalstrategier

for at sikre, at borgerne oplever en sammenhængende borgerbetjening på tværs

af

opgaver og organisering. Den politiske forankring af rådgivningen og

forberedelsen af beslutningerne i forhold til borgerservicecentrene og deres

opgaver kan spille en betydelig rolle i sikringen af en sammenhængende

borgerbetjening.

Anbefaling 2

Den

enkelte kommunalbestyrelse bør sætte fokus på den sammenhængende

borgerbetjening

på tværs af opgaver og organisering.

Det

anbefales, at kommunalbestyrelsen overvejer, hvordan der sikres en

helhedsorienteret

politisk håndtering af borgerbetjeningen, som understøtter opgavens

tværgående

karakter.

2.4. Hvordan kan

borgerservicecenteret organiseres administrativt?

2.4.1. Hvilke

regler gælder for den administrative organisation af borgerservicecentre?

Der er

ikke

nogle

lovregler om, at borgerservicecentrene administrativt

skal

organiseres på en bestemt måde. Der er herunder

ikke

noget krav om, at

borgerservicecentrene skal indgå i lokalefællesskaber med andre myndigheder

eller enheder i kommunerne, men en kommune

kan

beslutte at gøre det.

I afsnittet nedenfor er beskrevet nogle forskellige

hovedmodeller. Alle udvalgsstyrede kommuner

kan

benytte disse modeller.

Hvis der etableres lokalefællesskab med en anden

myndighed (f.eks. ved at en anden myndighed etablerer en ”bod” med

egne

medarbejdere i borgerservicecenteret), kan kommunalbestyrelsen eventuelt have

et ønske om, at kommunale medarbejdere skal kunne løse opgaver for den anden

myndighed. Det kan f.eks. være relevant, hvis den anden myndigheds bod lukker

tidligere end resten af borgerservicecenteret. I så fald skal opgaveløsningen

ske efter de regler, der er beskrevet i denne guides kapitel 3.

Reglerne om udveksling af oplysninger gælder i øvrigt

stadigvæk, uanset at medarbejderne, der udveksler oplysningerne, sidder i

samme

lokale. Det samme gælder, hvis en medarbejder udfører opgaver for både

borgerservicecenteret og en anden del af kommunen eller en anden myndighed.

Det følger af god forvaltningsskik, at en borger ikke

bør være i tvivl om, hvilken myndighed han eller hun er i kontakt med. En

sådan

tvivl kan undgås ved, at det f.eks. ved skiltning gøres helt tydeligt for

borgeren, om borgeren betjenes af kommunen eller en anden myndighed. Der er

ikke det samme behov for at vise borgeren, hvilken del af kommunen

vedkommende

er i kontakt med.

2.4.2. Inspiration

til beslutningerne

Forskellige former

for ansvar

Kommunalbestyrelsen / ledelsen vil i forhold til

borgerservicecentrene kunne beslutte, hvem i den kommunale forvaltning der

skal

have ansvaret (og kompetencen) i forhold til de opgaver, der løses i

borgerservicecenteret. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen / ledelsen vil

kunne

beslutte, hvem der skal have:

-

Det faglige ansvar,

det vil sige ansvaret for, at der træffes de rigtige afgørelser og at

opgaverne

i øvrigt løses rigtigt

-

Det administrative

ansvar, det vil sige ansvaret for at lede personalet og i øvrigt sikre, at

alle

formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen (bl.a. sagsbehandlingsregler)

er

overholdt

-

Ansvaret for den

daglige drift af borgerservicecenteret som enhed, det vil sige ansvaret for

at

varetage den del af det administrative ansvar, som vedrører f.eks.

tilrettelæggelse

af arbejdstid og håndtering af fælles faciliteter

Forskellige

organisatoriske modeller

Borgerservicecentrene kan organiseres på mange

forskellige måder. Et yderpunkt er at organisere borgerservicecenteret som en

selvstændig administrativ enhed med egen chef med fuldt administrativt såvel

som fagligt ansvar for alle medarbejdere og alle opgaver i enheden. Et andet

yderpunkt er at placere medarbejdere, som hører under forskellige

administrative enheder, i samme lokale uden egen leder. Herimellem findes en

lang række mellemformer. Alle konstruktionerne vil udgøre et

borgerservicecenter

i borgerservicecenterlovens og i denne guides forstand.

Model

1 – 5 er kun nogle hovedmodeller.

Modellerne kan kombineres, sådan at

borgerservicecenterchefen f.eks. har det fulde faglige og administrative

ansvar

for visse opgaver, hvorimod ansvaret for andre opgaver påhviler en

fagforvaltning.

Det administrative ansvar kan også opdeles, så

borgerservicecenterchefen f.eks. har ansvaret for at afholde

medarbejderudviklingssamtaler,

hvorimod en fagforvaltning har ansvaret for at sørge for efteruddannelse, og

centralforvaltningen håndterer eventuelle afskedigelser.

På samme måde kan det faglige ansvar eventuelt opdeles,

sådan at fagforvaltningen f.eks. har ansvaret for at vedligeholde

vidensystemer

med beskrivelser af regler og praksis og instruktioner i forhold til

indholdet

af afgørelser, mens borgerservicecenterchefen har det faglige ansvar for

indholdet

af de enkelte afgørelser.

Alle de administrative modeller, der er nævnt ovenfor,

kan igen kombineres med forskellige måder at forankre borgerservicecenteret

politisk på.

I inspirationspapiret ”Byg en servicebutik”, som er

skrevet af KL og LKS, er der beskrevet en række konstruktioner, ligesom nogle

af fordelene og ulemperne ved de forskellige konstruktioner er beskrevet. Se

http://www.kl.dk/328370/.

Særligt om

lokalefællesskaber / boder

I model 4 og 5 etableres et lokalefællesskab, dvs. at

flere forvaltninger / myndigheder er fælles om borgerservicecenterets

lokaler,

og der derfor sidder medarbejdere i borgerservicecenteret, der administrativt

referer til forskellige chefer. At etablere en bod behøver ikke nødvendigvis

at

bestå i, at medarbejdere fra fagforvaltningerne eller andre myndigheder

befinder sig i borgerservicecenterets lokaler hver dag og i samme tidsrum som

de øvrige medarbejdere i borgerservicecenteret. Nogle opgaver efterspørger

borgerne måske mere sjældent. I så fald kan medarbejderne fra

fagforvaltningerne

eller andre myndigheder i stedet f.eks. møde op i borgerservicecenteret på

bestemte

dage eller tidspunkter af dagen, eller eventuelt kun efter forudgående aftale

med borgerne.

Inspirationsboks

4:

Eksempler

på lokalefællesskaber

Et

borgerservicecenter kan have boder med medarbejdere fra

–

Socialforvaltningen

–

Et skattecenter

–

Politiet

Et borgerservicecenter kan også dele lokaler med – eller ligge

umiddelbart ved siden af – f.eks. et bibliotek eller et lokalcenter

(f.eks.

lokal afdeling af socialforvaltningen)

De regionale statsforvaltninger har mulighed for at

etablere filialbetjening for at sikre en optimal borgerbetjening i kommuner,

hvor der viser sig behov for det. Erfaringsmæssigt kan der være behov for

filialer i byer, hvor der ikke er grundlag for afdelingskontorer. Der kan

være

tale om filialkontorer, der bemandes en dag hver anden uge, eller efter

behov.

Bemandingen kan evt. koordineres med en bod i et borgerservicecenter. Sådanne

filialer vil kunne etableres efter nærmere aftaler med relevante kommuner.

Lokalefællesskabet betyder, at borgeren kan møde fysisk

op på ét sted og blive ekspederet af alle de kommunale fagforvaltninger m.v.

og

andre myndigheder, som har til huse på det sted.

Medarbejderne i lokalefællesskabet er ansat

enten

i kommunen

eller

i en anden myndighed. En medarbejder vil dog også kunne være

ansat i både kommunen og den anden myndighed og på den måde have forskellige

”kasketter” på, afhængig af hvilken opgave, medarbejderen løser.

På samme måde kan medarbejderne arbejde

enten

for borgerservicechefen

eller

for en anden del af kommunen,

f.eks. en fagforvaltning. Medarbejderen kan også være delt mellem

borgerservicecenterchefen og den anden del af kommunen afhængig af, hvilken

opgave medarbejderen løser. En borger bør ikke være i tvivl om, hvilken

myndighed

medarbejderen repræsenterer. Se denne guides afsnit 2.4.1.

Sikring af en

sammenhængende borgerbetjening

Egen chef?

At oprette et borgerservicecenter med egen chef for

alle eller de fleste medarbejdere (model 1 – 4) fremmer mulighederne for

at

give en sammenhængende og ensartet borgerbetjening. Der vil være én person,

der

er særligt ansvarlig for at arbejde for denne sammenhæng og ensartethed.

Hvis en kommunalbestyrelse alligevel beslutter at

oprette et borgerservicecenter uden egen chef, er det en god idé på anden

måde at

sikre, at borgerne gives en borgerbetjening, der er så sammenhængende og

ensartet som mulig.

Inspirationsboks

5:

Hvis borgerservicecenteret

ikke har egen chef:

–

Der kan oprettes en velkvalificeret visiteringsordning ved indgangen

til borgerservicecenteret.

–

Der kan opstilles nogle rammer for samarbejde mellem

fagforvaltningerne i relation til borgerbetjeningen i borgerservicecenteret,

f.eks. ved at oprette en styregruppe eller lign. med repræsentanter for de

fagforvaltninger (og eventuelt andre myndigheder), der har en bod i

borgerservicecenteret.

–

Kommunen kan afholde seminarer eller lign. for medarbejderne for at

oparbejde en ”korpsånd” og viden om hinandens opgaver.

–

Kommunalbestyrelsen kan vedtage tværgående visioner og målsætninger

for borgerbetjeningen og en kanalstrategi.

Hvad menes der med en

visiteringsordning?

Med

visiteringsordning menes en eller flere medarbejdere, som møder borgeren, når

denne kommer ind i borgerservicecenteret. Medarbejderen finder ud af, hvilke

problemstillinger borgerens henvendelse rejser, og hvilke andre medarbejdere

i borgerservicecenteret borgeren får brug for at tale med.

Placering af

administrativt ansvar

Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at oprette et

borgerservicecenter med egen chef, vil denne chef som minimum have ansvaret

for

den daglige drift af borgerservicecenteret, f.eks. tilrettelæggelse af

arbejdstid, ferieplaner, fælles faciliteter og lign.

Kommunalbestyrelsen / ledelsen kan beslutte, at

borgerservicecenterchefen herudover skal have et større eller mindre

administrativt

ansvar som f.eks. ansvar for efteruddannelse, afholdelse af

medarbejderudviklingssamtaler,

afholdelse af samtaler af disciplinær karakter osv. At samle det

administrative

ansvar mest muligt fremmer generelt mulighederne for at give en

sammenhængende

borgerbetjening.

Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at oprette et

borgerservicecenter, hvor chefen ikke har det fulde administrative ansvar for

alle medarbejdere (begrænset torvemodel eller hybridmodellen), er det en god

idé på anden måde at sikre, at borgerne får en borgerbetjening, der er så

sammenhængende og ensartet som mulig. Se inspirationsboks 5 ovenfor.

Placering af

fagligt ansvar

Spørgsmålet om placering af det faglige ansvar kan have

en vis sammenhæng med de opgaver, der ønskes placeret i

borgerservicecenteret.

Jo flere komplekse opgaver, jo sværere kan det være for en

borgerservicecenterchef at have ansvaret for ethvert fagligt spørgsmål, der

måtte opstå i sagerne. En anden udfordring er, at den faglige viden på et

bestemt lovgivningsområde kan blive spredt mellem borgerservicecenteret og

fagforvaltningen, hvis begge enheder løser beslægtede sager.

Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at samle alt

fagligt ansvar hos borgerservicecenterchefen (model 1), er det en god idé, at

der tages særligt hånd om at sikre, at der er de fornødne faglige

kvalifikationer

i såvel borgerservicecenteret som fagforvaltningen.

Inspirationsboks

6:

Hvis det

faglige ansvar er fordelt mellem borgerservicecenterchefen og en fagchef

–

Der kan benyttes fælles videndelingssystemer og arrangeres fælles

kurser om forståelsen af de regler og principper, der gælder på de pågældende

fagområder.

–

Der kan udarbejdes procedurer for samarbejde med fagforvaltningerne

i vanskelige sager.

3. OPGAVER I

BORGERSERVICECENTRENE

3.1. Om kapitlet

Hvilke opgavetyper må løses i et borgerservicecenter,

og hvilke opgaver er velegnede til at blive løst i et borgerservicecenter?

Svarene gives i dette kapitel. Der er også nogle opgaver, som ikke må eller

som

ikke er velegnede til at blive løst i et borgerservicecenter. Der er ganske

vide rammer for opgavesammensætningen, som kommunalbestyrelsen / ledelsen må

fylde

ud.

3.2. Forslag til

beslutningsprocessen

Procesboks 3:

Forslag til elementer i kommunalbestyrelsens /

ledelsens beslutningsproces:

1.

Beslutning om, hvilke af borgernes livssituationer (f.eks. en borger

er flyttet til kommunen med sine børn) borgerservicecenteret skal kunne tage

hånd om, og beslutning om, hvilke opgaver – kommunens egne eller andre

myndigheders

– borgerservicecenteret skal kunne tage hånd om i forbindelse med disse

livssituationer. Herunder om borgerservicecentreret skal løse hele opgaven

eller dele af opgaven (f.eks. bestemte sagstyper eller funktioner i et

sagsforløb).

2.

Beslutning om, hvilke enkeltstående opgaver (f.eks. udstedelse af

pas) – kommunens egne eller andres myndigheders –

borgerservicecenteret skal

kunne tage hånd om, herunder om det skal løse hele opgaven eller dele af

opgaven.

3.3.

Borgerservicecenteret som indgang til kommunen

3.3.1. Hvilke

regler gælder for løsning af kommunernes egne opgaver i

borgerservicecentrene?

Der er

ikke

nogle opgaver, som efter lovgivningen

skal

løses i et borgerservicecenter.

Som hovedregel

kan

enhver af en kommunes egne opgaver løses i et borgerservicecenter. Der er

dog enkelte undtagelser, som er nævnt nedenfor. Kommunalbestyrelsen

kan

med andre ord normalt selv vælge,

hvilke opgaver der skal løses i et borgerservicecenter. Kommunalbestyrelsen

kan

også selv vælge, om den vil placere hele eller måske kun dele af en opgave i

borgerservicecenteret.

Borgerservicecentre i samme kommune

kan

have forskellig

opgavesammensætning.

Der er kun ganske få opgaver, som

ikke må

løses i et borgerservicecenter. Det er i praksis især relevant

i forhold til visse opgaver, som efter lovgivningen skal løses i et

jobcenter.

På beskæftigelsesområdet medfører placeringen af beskæftigelsesindsatsen i

jobcentre, at borgerservicecentrene ikke kan udføre beskæftigelsesrettede

opgaver som eksempelvis vejledning om rettigheder og pligter efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats

3) . Borgerservicecentrene

kan derimod give generel orientering om jobcentrenes opgaveområder,

åbningstider, kontaktoplysninger m.v. samt give pc-adgang og bistand til

opslag

i og betjening af jobcentrenes digitale selvbetjeningsløsninger, f.eks.

Jobnet.

Endelig kan borgerservicecentrene udlevere, modtage og videresende diverse

ansøgningsblanketter på beskæftigelsesområdet.

3.3.2. Inspiration

til beslutningerne

En kommunalbestyrelse kan have vedtaget en vision om,

at borgerbetjeningen skal være sammenhængende, dvs. skal ske med udgangspunkt

i

borgerens situation og dermed eventuelt omfatte mange forskellige

sagsområder.

I så fald må borgerservicecenteret kunne håndtere mange forskellige typer af

opgaver, herunder kunne udøve vejviserfunktioner i forhold til alle dele af

kommunens forvaltning.

Kommunalbestyrelsen må overveje, om

borgerservicecenteret skal kunne løse opgaverne fra start til slut eller kun

dele af dem.

Inspirationsboks

7:

Eks.: Boligstøtte

Fuld opgave

: Alle boligstøttesager

behandles af borgerservicecenteret fra modtagelse til afgørelse.

Delvis opgave (eks. 1):

De mest

ekspeditionsprægede boligstøttesager behandles af borgerservicecenteret fra

modtagelse til afgørelse. De mere komplicerede boligstøttesager behandles af

socialforvaltningen.

Delvis opgave (eks. 2):

Borgerservicecenteret modtager alle ansøgninger om boligstøtte og

kontrollerer, at alle felter er udfyldt korrekt, samt at alle nødvendige

bilag er vedlagt ansøgningen. Socialforvaltningen behandler sagerne og

træffer afgørelse.

Delvis opgave (eks. 3):

Borgerservicecenteret hjælper borgeren med at bruge et digitalt

selvbetjeningssystem på kommunens hjemmeside. Sagsbehandlingen sker

elektronisk

eller i socialforvaltningen.

Delvis opgave (eks. 4):

Borgerservicecenteret hjælper borgeren med at finde de relevante oplysninger

om reglerne for boligstøtte og udskrive en blanket fra kommunens hjemmeside

eller andet sted på internettet. Ansøgningen indgives til

socialforvaltningen.

I forslaget til lov om kommunale borgerservicecentre er

der en liste med eksempler på opgaveområder og dele af opgaver, som vil være

velegnede til at blive løst i borgerservicecentrene (lovforslagets bilag 2).

Se

lovforslaget på

http://www.folketinget.dk/Samling/20042/lovforslag/L72/som_fremsat.htm.

Herudover har KL og LKS skrevet et inspirationspapir om

”Opgaver, livssituationer og servicepakker”, som handler om

principperne for

valg af opgaver og sammensætningen af opgaverne. Inspirationspapiret har også

en række konkrete eksempler på opgaver, som vil være velegnede til at blive

løst i et borgerservicecenter. Se inspirationspapiret på

http://www.kl.dk/328370/.

Der er nogle opgaver, som kan være mindre velegnede at

løse i et borgerservicecenter. Sager, som kræver længerevarende

sagsbehandling,

kompliceret sagsbehandling, særlig ekspertise (sundhedsfaglig, juridisk,

pædagogisk eller lign.) eller udøvelsen af væsentligt skøn kan nævnes. I de

eksisterende borgerservicecentre lægges ofte mest vægt på lettere

sagsbehandling,

det vil sige typisk relativt hurtige ekspeditioner.

3.4.

Borgerservicecenteret som hovedindgang til den samlede offentlige sektor

3.4.1. Hvilke

regler gælder for løsningen af andre myndigheders opgaver i

borgerservicecentrene?

Generelt om

løsning af andre myndigheders opgaver

Der er ikke nogle opgaver, som efter lovgivningen

skal

løses i et borgerservicecenter for

andre myndigheder.

Der er en række opgaver, som borgerservicecentrene

kan

løse for en anden myndighed. Se

eksempelboksen nedenfor.

Der er også opgaver, som en kommune, herunder dens

borgerservicecentre,

ikke

efter den

gældende lovgivning

må

løse for en

anden myndighed. Det gælder især opgaver, der har karakter af

myndighedsudøvelse.

Ved

myndighedsudøvelse forstås især opgaver, der består i at træffe afgørelser i

forhold

til borgerne – det kan være i form af en tilladelse, et forbud eller et

påbud,

eller en beslutning om at give borgeren en ydelse. Der er således nogle

opgaver, som en kommune, herunder dens borgerservicecentre, ikke må løse for

andre myndigheder, navnlig i forbindelse med konkret

vejledning

og

sagsbehandling.

Eksempelboks 1

Eksempler på opgaver, som borgerservicecentrene

ikke må

løse for andre myndigheder

Eksempler på opgaver, som borgerservicecentrene

kan

løse for andre myndigheder

Vejlede konkret om, at borgeren ud fra de foreliggende

oplysninger vil opfylde betingelserne for separation

Orientere om, at det er statsamtet (pr. 1. januar 2007:

Den regionale statsforvaltning), der behandler ansøgninger om separation, og

at statsamtet har telefonnummer xxxx xxxx og telefontid x-x.

Printe en blanket ud fra internettet vedr. ansøgning om

separation

Hjælpe borgeren med at udfylde blanketten og tilbyde at

videresende den til statsamtet

Generelt orientere om reglerne for separation

Lave udkast til en afgørelse om boligstøtte på vegne af

en anden kommune

Fortælle borgeren, hvor på internettet borgeren kan finde

en blanket til brug for ansøgning om boligstøtte

Registrere flytninger til andre kommuner i CPR

Udlevere en flytteblanket

Nedenfor er gennemgået en række af de måder, hvorpå

kommunerne, herunder deres borgerservicecentre, kan fungere som

hovedindgangen

til den offentlige sektor ved blandt andet at løse opgaver for andre

myndigheder.

Påtager en kommune sig at løse opgaver for andre

myndigheder, skal kommunen sørge for, at disse opgaver løses korrekt.

Vejviserfunktioner

En kommune

skal

så vidt muligt fortælle borgere, der ringer eller møder personligt op,

hvilken

myndighed de skal henvende sig til, hvis borgerne henvender sig i et ærinde,

der ikke hører under kommunens opgaver. Det følger af principperne om god

forvaltningsskik. Orientering om relevante myndigheders adresser,

telefonnumre,

hjemmesideadresser, åbningstider og lign. er god borgerservice.

Udlevering –

herunder udskrivning – af blanketter og information

En kommune

skal

på skatteområdet udlevere materiale og være behjælpelig med at hente

information

fra internettet

4) .

Derudover er der

ikke

lovkrav om, at en kommune

skal

udlevere

blanketter, pjecer og lign., der vedrører andre myndigheder, f.eks. i form af

udskrivning fra andre myndigheders hjemmesider, emneportaler osv. En kommune

kan

imidlertid påtage sig en sådan

opgave som god borgerbetjening.

Modtage og

videresende ansøgninger mv.

En kommune

skal

på skatteområdet systematisk modtage selvangivelser, forskudsskemaer og

øvrigt

materiale mhp. på videresendelse til den statslige skatteforvaltning

5) . Herudover er der

ikke

noget lovkrav om, at en kommune

skal

melde ud, at kommunen systematisk vil modtage og videresende

blanketter og andet materiale, der skal behandles af en anden myndighed,

f.eks.

en anden kommune eller staten. Men kommunalbestyrelsen

kan

som god borgerbetjening beslutte at placere en sådan opgave i

et borgerservicecenter

6) .

Hvis en kommune modtager breve eller andre skriftlige

henvendelser, som ikke vedrører kommunens sagsområder, fordi borgeren tror,

at

det er kommunen, der skal behandle sagen,

skal

kommunen så vidt muligt videresende henvendelserne til den rigtige

myndighed

7) .

Hjælp til at

udfylde blanketter

Der er

ikke

noget

lovkrav om, at en kommune

skal

hjælpe borgere med at udfylde blanketter og lign., som skal indgives til

f.eks.

en anden kommune eller en statslig myndighed. Men kommunalbestyrelsen

kan

som god borgerbetjening beslutte,

at kommunens borgerservicecenter systematisk tilbyder en sådan hjælp

8) .

Vejledning

Der er generelt

ikke

noget lovkrav om, at kommunerne

skal

give borgerne vejledning om indholdet af andre myndigheders opgave- og

retsområder.

Dog har folkebibliotekerne en vis forpligtelse til at

formidle oplysninger

9) . En kommune

skal

desuden give borgerne generel

vejledning og information om gældende regler på hele skatteområdet

10) .

En kommune

kan

altid vejlede abstrakt om regler, der administreres af andre myndigheder, og

opgaver,

som skal løses af andre myndigheder. Hvis der er tale om en sag, hvor der

skal

udfyldes f.eks. en ansøgningsblanket, vil blanketten ofte i sig selv

indeholde

vejledning og oplysning om sagsprocesser.

En kommune, herunder dens borgerservicecentre, må som

nævnt ikke give konkret vejledning, der har karakter af

myndighedsudøvelse,

på andre myndigheders vegne.

En kommune, herunder dens borgerservicecentre,

må

derfor normalt

ikke

fortælle en borger, hvad resultatet af en anden myndigheds

sagsbehandling i en konkret sag vil være eller kan forventes at blive. Se

eksempelboks 1. En sådan vejledning kan i nogle tilfælde være

myndighedsudøvelse

eller i hvert fald af borgeren blive opfattet som en afgørelse eller en

bindende forhåndstilkendegivelse. Det kan i værste fald have

erstatningsretlige

konsekvenser, hvis en kommunal medarbejder kommer til at give en forkert

vejledning. Det bør derfor altid være den kompetente myndighed, som udtaler

sig

om de konkrete konsekvenser af de regler, som de administrerer efter.

En kommune, herunder borgerservicecentrene,

kan

lave serviceberegninger i sager,

der skal behandles af andre myndigheder, f.eks. andre kommuner.

Hvad er en serviceberegning?

En

serviceberegning (eller en ”straks-beregning”) er en simpel

beregning af, hvilket

beløb en borger er berettiget til ud fra de oplysninger, som

borgerservicecenteret

har.

Det er dog under forudsætning af, at det gøres borgeren

klart, at der ikke er truffet en afgørelse, men kun er lavet en

serviceberegning,

og at det altid vil være den kompetente myndighed, der træffer afgørelsen.

Hvis en kommune(s borgerservicecenter) kan se, at en

grundlæggende betingelse for, at en borger kan opnå en ydelse eller lign. fra

en anden myndighed, ikke er opfyldt,

kan

borgerservicecenteret gøre borgeren særligt opmærksom på den pågældende

betingelse. Det er dog under forudsætning af, at det gøres borgeren klart, at

der ikke er truffet en afgørelse, men at borgerservicecenteret blot henleder

opmærksomheden på reglerne, og at det altid vil være den kompetente

myndighed,

der træffer afgørelsen.

Det er af stor betydning, at medarbejderne i

borgerservicecentrene er bekendt med, hvilken form for vejledning, de må give

i

forhold til andre myndigheders opgaver. Se anbefaling 3 (denne guides afsnit

4.5.2).

Hjælp til digital

informationssøgning

En kommune

skal

give borgerne generel vejledning og information om gældende regler på hele

skatteområdet

11) . Dette kan også omfatte

information,

der præsenteres digitalt. På andre områder

kan

den enkelte kommunalbestyrelse beslutte, at kommunen yder borgerne hjælp til

digital informationssøgning.

Hjælp til digitale

selvbetjeningsløsninger

En kommune

skal

på skatteområdet i videst muligt omfang yde borgerne vejledning i brugen af

digitale tjenester, herunder selvbetjeningsløsninger, på skatteområdet

12) . På andre områder

kan

den enkelte kommunalbestyrelse beslutte, at kommunen yder hjælp

til andre myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger.

Sagsbehandling

En kommune har inden for rammerne af den gældende

lovgivning kun begrænsede muligheder for at løse sagsbehandlingsopgaver i

andre

myndigheders sager.

Sagsbehandling for andre myndigheder kan navnlig være

aktuel, hvis en kommune indgår en aftale med en anden myndighed om, at

sagsbehandlingsskridt i konkrete afgrænsede sager håndteres af kommunen. Det

kan f.eks. være bistand til sagsoplysningen i form af indhentning af

oplysninger.

En kommune, herunder borgerservicecentrene,

må ikke

sagsbehandle for andre

myndigheder, hvis sagsbehandlingen har karakter af

myndighedsudøvelse,

medmindre lovgivningen på det pågældende område

giver hjemmel til det. Ved myndighedsudøvelse forstås især opgaver, der

består

i at træffe afgørelser i forhold til borgerne – det kan være i form af

en

tilladelse, et forbud eller et påbud, eller en beslutning om at give borgeren

en ydelse. En kommune må f.eks. normalt ikke træffe en afgørelse på vegne af

en

anden myndighed eller skrive et udkast til en afgørelse.

Hvis en kommune ønsker at udføre sagsbehandling for en

anden myndighed, og sagsbehandlingen har karakter af administrativ

borgerbetjening, men ikke har karakter af myndighedsudøvelse,

kan

opgaven løses i et

borgerservicecenter

3)

13) .

Der vil normalt skulle indgås en aftale med den kompetente myndighed om, at

kommunens borgerservicecenter udfører sagsbehandlingen for denne myndighed.

Sagsbehandlingsopgaven må ikke løses i andre dele af den kommunale

forvaltning,

medmindre der er hjemmel til det i lovgivningen.

Betjening af andre

kommuners borgere

Betjening af andre kommuners borgere kan f.eks. være

relevant i forhold til pendlere og personer, som bor tæt på kommunegrænsen.

Når

en kommune betjener andre kommuners borgere, svarer det til, at kommunen

løser

opgaver for borgerens bopælskommune. Der gælder derfor de samme regler, som

hvis kommunen i øvrigt løser opgaver for andre myndigheder.

En kommune

skal

på

skatteområdet ekspedere borgere og virksomheder fra andre kommuner, i det

omfang de henvender sig til kommunen

14) .

Derudover er der

ikke

noget lovkrav om, at en kommune, herunder dens borgerservicecentre,

skal

betjene andre kommuners borgere,

men kommunen

kan

påtage sig en sådan

opgave. Kommunen

må

dog

ikke

udøve myndighedsudøvelse –

herunder konkret vejledning eller sagsbehandlingsopgaver som nævnt ovenfor

– i

forhold til borgeren, heller ikke i typer af sager, som kommunen selv

behandler

i forhold til sine egne borgere. Kommunen kan derimod udøve

vejviserfunktioner,

udlevere og modtage blanketter og lign., hjælpe med at udfylde en blanket,

videresende, hjælpe med digital informationssøgning og digitale

selvbetjeningsløsninger i samme omfang, som det er muligt i forhold til

kommunens egne borgere.

Særligt om

skatteområdet

På skatteområdet

skal

kommunerne varetage en række opgaver i form af generel vejledning, modtagelse

og videresendelse af materiale m.v. Der er fastsat en bekendtgørelse om

borgerbetjening på skatteområdet og udsendt en vejledning om borgerbetjening

på

skatteområdet. Heraf fremgår, hvilke opgaver der er tale om. Der henvises til

bekendtgørelsen på

http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/B2005/0100705.htm

og

vejledningen på

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=351152&vID=200945.

Særligt om pas og

kørekort (pr. 1. januar 2007)

I forhold til pas og kørekort

skal

kommunerne pr. 1. januar 2007 varetage en række opgaver, bl.a.

i form af sagsbehandling i de mere ekspeditionsprægede sager. Se

færdselsloven

og pasloven

15) . Efter disse love kan

Justitsministeriet

fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver i relation til pas

og

kørekort, som efter loven kan henlægges til kommunerne. Den konkrete

udmøntning

af denne bestemmelse overvejes for tiden i et samarbejde mellem Rigspolitiet

og

KL.

3.4.2. Inspiration

til beslutningerne

Hvis en kommunalbestyrelse beslutter, at

borgerbetjeningen skal være sammenhængende, er det en god idé, at

borgerservicecenteret

kan løse en række opgaver i forhold til andre myndigheder. Det gælder især,

hvis opgaverne har en sammenhæng med kommunale opgaver.

Inspirationsboks 8

Velegnede opgaver i forhold til andre

myndigheder

–

Vejviserfunktioner

–

Udlevering af blanketter m.v.

–

Modtagelse og videresendelse af blanketter m.v.

–

Hjælp til digital informationssøgning

–

Hjælp til digital selvbetjening

–

Opgaverne på skatteområdet

–

Opgaverne i forhold til pas og kørekort

–

Abstrakt vejledning (ikke konkret)

–

Serviceberegninger

4. MEDARBEJDERE,

IT-UNDERSTØTTELSE, RUTINER OG INSTRUKSER

4.1. Om kapitlet

Dette kapitel handler om de regler og forhold, som

kommunerne skal være særlig opmærksomme på i forbindelse med personale, it,

rutiner og instrukser.

4.2. Forslag til

beslutningsprocessen

Procesboks 4:

Forslag til elementer i kommunalbestyrelsens /

ledelsens beslutningsproces:

1.

Beslutninger omkring sammensætning og sikring af medarbejdernes kompetencer

i borgerservicecentrene

2.

Beslutninger om principperne for fordeling af opgaver bl.a. med

henblik på at sikre sammenhængen i borgerbetjeningen.

3.

Beslutninger omkring it-understøttelse, herunder beslutning om

etablering og brug af digitale selvbetjeningssystemer

4.

Beslutninger omkring særlig sikring af videndeling i lyset af, at

medarbejderne typisk løser mange forskellige opgaver (har medarbejderne

adgang

til de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver på et

højt kvalificeret niveau?)

5.

Overvejelser om, hvorvidt der kan være behov for at give særlige

instrukser til medarbejderne vedrørende de gældende regler for vejledning og

sagsbehandling

m.v. Overvejelser om, hvorvidt der kan være behov for at fastlægge særlige

rutiner for vejledningen af borgerne eller for sagsbehandlingen. Begge dele i

lyset af, at medarbejderne typisk løser mange forskellige opgaver.

4.3. Medarbejdere

4.3.1. Om

kompetencer og fordeling af opgaver

Dette afsnit handler om:

-

Hvilke kompetencer er

der brug for i borgerservicecentrene?

-

Principperne for

fordelingen af opgaver på medarbejderne

Kompetencer og fordeling af opgaver kan have en

sammenhæng med kommunens personalepolitik. Personalepolitiske emner er ikke

behandlet i denne guide.

Hvad menes der

med kompetencer?

Med kompetencer menes i det følgende at kunne dét, der er

nødvendigt for at kunne varetage sine arbejdsopgaver på et højt kvalitativt

niveau, dvs. måden, man bruger sine kvalifikationer på i praksis. Der er

faglige kompetencer og personlige kompetencer.

4.3.2. Hvilke

regler gælder der i relation til medarbejdere i borgerservicecentre?

Der er

ikke

noget lovkrav om, at medarbejderne

skal

have en bestemt uddannelse eller lign., eller at de skal have en bestemt

sammensætning af opgaver. Dog skal kommunerne være opmærksomme på, at en

meget

bred sammensætning af opgaver, der indebærer behov for meget bred adgang til

it-systemer med personoplysninger, rejser nogle datasikkerhedsmæssige

spørgsmål. Se den vejledning om datasikkerhed i borgerservicecentre, som

bliver

udgivet i foråret 2006. Det kan eventuelt have betydning for, hvor mange

opgaver – navnlig specialistopgaver – en enkelt medarbejder kan

varetage.

Som på alle andre af kommunens opgaveområder har

kommunalbestyrelsen og borgmesteren ansvaret for, at alle formelle forhold

vedrørende sagsekspeditionen er i orden. Det betyder bl.a., at der

skal

være ansat tilstrækkeligt

kvalificeret personale til at løse opgaverne.

4.3.3. Inspiration

til beslutningerne

Hvilke kompetencer

er der brug for i borgerservicecentrene?

At arbejde med generalistopgaver (f.eks. vejvisning og

visitering til andre medarbejdere i borgerservicecenteret) i et

borgerservicecenter

kan være en ganske kompleks opgave, som typisk er lige så krævende som at

arbejde med specialistopgaver (mere konkret vejledning eller egentlig

sagsbehandling

inden for bestemte fagområder).

Inspirationsboks 9

Nyttige

kompetencer i borgerservicecentrene

–

Lyst og evne til at sætte sig ind i flere arbejdsområder og til at

give en sammenhængende borgerbetjening (f.eks. vejvisning og visitering til

andre medarbejdere i borgerservicecenteret), hvis det er relevant for

borgeren

–

For medarbejdere, der alene eller hovedsagligt arbejder med en

bestemt type sager: Kendskab til kommunens øvrige opgaver og til, hvor i

organisationen opgaverne løses. Kan fremmes ved at afholde seminarer eller

lign. for medarbejderne, hvor de orienteres om hinandens opgaver.

–

Evnen til at søge aktuelle informationer på internettet og relevante

vidensystemer kan i særlig grad betragtes som en grundkompetence for

medarbejderne

i borgerservicecentrene.

Hvilke særlige faglige kompetencer der skal være

repræsenteret i borgerservicecenteret, vil afhænge af den konkrete

opgavesammensætning.

Nye opgaver og funktioner i borgerservicecentrene kan

medføre behov for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt. Det er en

god idé at beskrive og opfylde dette behov i god tid inden overtagelse af nye

opgaver.

I inspirationspapiret ”Byg en servicebutik” er et

eksempel på en stillingsbeskrivelse for en medarbejder til et servicecenter.

I

samme papir er der også kapitler om rekruttering af personale (kapitel 7) og

om

uddannelse (kapitel 9). Se

http://www.kl.dk/328370/.

Det er en god idé at skabe sig overblik over, hvilke

kompetencer medarbejderne i borgerservicecentret – eller medarbejdere

andre

steder i kommunen – besidder for at få en idé om, hvorvidt der er behov

for

(yderligere) uddannelse af medarbejderne. En kompetenceafklaring kan

håndteres

på mange forskellige måder. Se forskellige metoder på

http://www.kompetenceweb.dk.

Principper for

opgavefordelingen blandt medarbejderne i borgerservicecenteret

I de fleste borgerservicecentre vil medarbejderne dels

have nogle generalistopgaver, dels nogle specialistopgaver. Det er typisk

ikke

hensigtsmæssigt, at den enkelte medarbejder kan løse specialistopgaver på

samtlige områder i et borgerservicecenter med en bred opgavesammensætning,

men

det er en god idé, hvis den enkelte medarbejder har mere end ét speciale. Det

er også en god idé, at en del af medarbejderne i borgerservicecenteret løser

generalistopgaver.

Nogle kommunalbestyrelser vil vælge en model for

borgerservicecenteret, hvor alle eller nogle af medarbejderne – fagligt

og

eventuelt også personalemæssigt – refererer til en chef i en

fagforvaltning.

Hvis det er tilfældet, er det en god idé at sikre, at borgerne gives en

borgerbetjening, der er så sammenhængende som mulig. Se inspirationsboks 5

ovenfor.

4.4.

It-understøttelse

4.4.1. Om

it-understøttelse

Med it-understøttelse menes, at der bruges elektronisk

databehandling under en eller anden form i forbindelse med løsningen af

borgerservicecenterets opgaver.

It-understøttelse kan bruges til en lang række formål,

f.eks. til

kommunikation

(e-mail og

kommunens hjemmeside),

videndeling /

informationssøgning

(f.eks. egne videndelingssystemer, kommercielle

servicestøttesystemer (f.eks. Kommunal ServiceGuide eller NIS Servicecenter)

samt hjemmesider og portaler på internettet), til

sagsbehandling

(f.eks. fagsystemer, ESDH-systemer, digitale

selvbetjeningsløsninger og tekstbehandlingssystemer). Herudover kan det

bruges

til en række

interne formål

(f.eks.

økonomi- og regnskabssystemer, journalsystemer, intranet, personalesystemer

og

lign.).

4.4.2. Hvilke

regler gælder i relation til borgerservicecentrenes it-understøttelse?

Krav om anvendelse

af it-understøttelse?

Der er generelt

ikke

retsregler om, at kommunerne, herunder borgerservicecentrene,

skal

benytte bestemte it-systemer,

eller at der overhovedet skal benyttes it-systemer.

Dog er der indgået en aftale (eDag2-aftalen) mellem

regeringen og de kommunale parter. Efter aftalen skal alle borgere og

virksomheder have mulighed for at kommunikere digitalt og sikkert med

offentlige myndigheder, herunder kommunerne. Se

http

://www.e.gov.dk/offentlige_projekter/edag2/vejledning_og_lignende/aftale_om_e

dag2/index.html.

Desuden stilles der krav om, at udbetaling fra

kommunerne til andre myndigheder, virksomheder eller borgere skal kunne ske

elektronisk. Se

http://www.nemkonto.dk. Ligeledes stilles der krav om,

at indbetaling fra virksomheder m.v. skal kunne ske elektronisk (eFaktura).

Der

henvises til

http://www.oes.dk/sw205.asp

samt

http://www.oio.dk/temaelektroniskregning.

Krav til

it-systemerne?

Det

skal

sikres,

at it-systemerne er indrettede og bruges på en sådan måde, at der ikke sker

overtrædelse af materielle regler (om indholdet af afgørelser) og

sagsbehandlingsregler.

Eksempelvis skal systemerne kunne håndtere de forvaltningsretlige krav,

f.eks.

om aktindsigt. Rigtigt indrettet og anvendt kan it-systemerne understøtte

kommunerne i at efterleve både de indholdsmæssige og formelle krav der er til

god borgerbetjening.

Desuden findes der en række sikkerhedsregler, som

skal

overholdes, hvis der behandles

personoplysninger i it-systemer. Nogle af reglerne stiller krav til den

tekniske

indretning af systemerne. Der er f.eks. krav om, at visse systemer kan logge

(dvs. maskinelt registrere) medarbejdernes brug af dem. Der er også krav om

teknisk adgangskontrol og om rettighedstildeling, herunder krav for visse

systemers vedkommende om, at medarbejderne kun må få adgang til bestemte

oplysninger i systemerne. Sagsbehandlingssystemer, der automatisk henter

oplysninger i forskellige systemer, skal søges indrettet sådan, at der kun

indhentes oplysninger, som er nødvendige i den pågældende sag. Hvilke

oplysninger, der skal indhentes, kan evt. fastlægges i forhold til

forskellige

typer af ensartede sager. Reglerne om datasikkerhed fremgår af

persondataloven

16)

og sikkerhedsbekendtgørelsen

17) . De regler, der er

relevante for

borgerservicecentrene, vil blive omtalt i en vejledning om datasikkerhed i

borgerservicecentre, som vil blive offentliggjort i foråret 2006.

Herudover er der krav om, at systemer, som bruges i

forbindelse med udbetaling af penge fra kommunerne til andre myndigheder,

virksomheder eller borgere, skal kunne kommunikere med Nemkonto-systemet,

dvs.

opfylde en bestemt teknisk standard (OIOXML). Se på

http://www.nemkonto.dk.

4.4.3. Inspiration

til beslutningerne

Behovet for adgang til informationer er af meget stor

betydning i borgerservicecentrene, hvor der netop løses mange forskellige

opgaver. Det er vigtigt, at borgerservicecenterets medarbejdere har adgang

til

den mest aktuelle information, de seneste blanketter osv., som de skal bruge

til at give den bedst mulige borgerbetjening. Det er derfor nyttigt at

afklare,

hvilke systemer der vil kunne give medarbejderne den nødvendige information

m.v. Det er også en god idé at sikre, at alle relevante medarbejdere rent

faktisk har adgang til de nødvendige informationer og materiale, og at de er

i

stand til at bruge systemerne.

Etableringen af et borgerservicecenter kan være en god

anledning til at se nærmere på arbejdsgangene i forbindelse med

borgerbetjeningen. Måske er der mulighed for at forbedre borgerbetjeningen

yderligere ved at digitalisere flere arbejdsgange. Hvis en kommune ønsker at

gennemføre et egentligt digitaliseringsprojekt, hvor arbejdsgange i videst

muligt omfang omlægges til digitale medier, i relation til

borgerservicecentrene eller i forhold til kommunen i øvrigt, kan kommunen

bruge

Den Digitale Taskforce’s projektmodel for digitaliseringsprojekter. Se

http://www.e.gov.dk/redskaber_og_vejledninger/projektmodel/index.html.

Det kan være et praktisk problem for

borgerservicecentrene, hvis medarbejderne har behov for adgang til en række

forskellige systemer, som kræver hvert sit kodeord, hver sin

autorisationsordning osv. Videnskabsministeriet har i samarbejde med KL

skrevet

nogle anbefalinger i relation til brugerstyring i kommunerne, som navnlig kan

være relevante for borgerservicecentrene. Se

http://www.oio.dk/arkitektur/brugerstyring.

Hvis borgerservicecenteret stiller pc’er til rådighed

for borgerne, vil det være en god idé at overveje, hvordan hardware og

software

så vidt muligt tager højde for de særlige behov, som borgere med

læsevanskeligheder eller handikap – f.eks. synshandikap – har. Der

henvises til

http://www.adgangforalle.dk.

4.5. Rutiner og

instrukser

4.5.1. Hvilke

regler gælder i relation til borgerservicecentrenes rutiner og instrukser?

Medarbejderne i kommunerne skal overholde – og skal

derfor være bekendte med – lovgivningen og principperne om god

forvaltningsskik. Kommunen skal herudover internt tilrettelægge

hensigtsmæssige

arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og den skal sikre den fornødne

koordination mellem sammenhængende sagsområder. Kommunalbestyrelsen og

borgmesteren (eller i praksis de kommunale chefer) kan udstede generelle

instrukser herom.

Herudover kan der være regler, f.eks.

forvaltningsretlige regler eller særlige regler på det sociale område, som

regulerer, hvordan bestemte sager

skal

behandles.

Hvis der fastsættes instrukser for sagernes behandling, skal de tage højde

for

disse regler.

Disse regler gælder også i forhold til de opgaver, som

borgerservicecentrene løser.

4.5.2. Inspiration

til beslutningerne

Der vil blive løst mange forskellige opgaver i

borgerservicecentrene. Den enkelte medarbejder vil måske løse mange af disse

forskellige opgaver. Hverdagen i borgerservicecentrene kan desuden være travl

og præget af et stort antal henvendelser

Det er derfor en god idé, at den enkelte

kommunalbestyrelse særligt overvejer behovet for at hjælpe medarbejderne i

borgerservicecentrene

til at overholde principperne om god forvaltningsskik,

sagsbehandlingsreglerne

i f.eks. forvaltningsloven og sociallovgivningen og anden relevant

lovgivning.

Inspirationsboks

10:

Måder,

hvorpå medarbejderne kan støttes i at overholde regler og principper for

sagsbehandling m.v.

Det kan overvejes at lave standardiserede opgavebeskrivelser, der

understøtter god administrativ praksis i forbindelse med sagsbehandling og

vejledning af borgerne. Det kan ske ved, at kommunen selv udvikler

arbejdsbeskrivelser for opgaver, eller ved at kommunen anskaffer sådanne

værktøjer hos en af de udbydere, der er på markedet. På nogle områder vil

sådanne arbejdsbeskrivelser være mere eller mindre obligatoriske at følge.

F.eks. vil der i forhold til den fremtidige administration af pas og kørekort

være anvisninger, der er aftalt mellem Rigspolitiet og KL.

Der kan laves paradigmabreve eller standardtekster som sikrer, at

medarbejderen eksempelvis husker at indsætte klagevejledning.

Medarbejderen kan instrueres især i følgende:

–

At medarbejdere fra forskellige forvaltninger eller myndigheder

sidder i samme lokale betyder ikke, at der er adgang til fri udveksling af

oplysninger. Medarbejderne skal altid være opmærksomme på reglerne om

udveksling

af oplysninger.

–

Notatpligten skal overholdes, selvom der kommer mange oplysninger

til borgerservicecenteret, og selvom oplysningerne ikke altid vedrører en

sag, der behandles eller befinder sig i borgerservicecenteret

–

Hvor og hvordan medarbejderen kan finde de gældende regler og vejledningerne

om reglerne samt yderligere information, blanketter m.v.

–

Med hensyn til håndtering af personoplysninger i it-systemer stilles

der særlige krav til instruktionen af medarbejderne. Se den vejledning om

datasikkerhed

i borgerservicecentre, som bliver udgivet i foråret 2006.

Hvis borgerservicecenteret giver vejledning på andre

myndigheders opgaveområder, er det især vigtigt, at medarbejderne instrueres

i

de juridiske rammer for vejledningen.

Anbefaling 3

Det anbefales, at en kommunalbestyrelse, der beslutter at lade

kommunen – herunder borgerservicecenteret – yde vejledning i

forhold til

andre myndigheders opgaver, udtrykkeligt instruerer medarbejderne i kun at

yde abstrakt vejledning, ikke konkret vejledning. Se denne guides afsnit

3.4.1.

5. BYGNINGER OG

INDRETNING

5.1. Om kapitlet

Dette kapitel handler om, hvordan de regler og forhold,

som kommunen skal være særlig opmærksom på i forbindelse med de fysiske

rammer

for borgerservicecentrene.

5.2. Forslag til

beslutningsprocessen

Procesboks 5:

Forslag

til elementer i kommunalbestyrelsens / ledelsens beslutningsproces:

1.

Beslutning om den nærmere placering af borgerservicecenteret eller

borgerservicecentrene, herunder om der skal bygges nyt, eller om eksisterende

bygninger (efter en eventuel ombygning) skal bruges til borgerservicecenteret

/ -centrene

2.

Beslutninger om indretning af lokalerne i overensstemmelse med de gældende

regler, herunder af hensyn til handikappede.

5.3. Hvilke regler

gælder i forhold til bygninger og indretning?

Bygninger

Der er i byggelovgivningen en række krav, som

også

skal overholdes i forbindelse med

offentlige myndigheders bygninger. Der er bl.a. regler om tilgængelighed,

herunder for handikappede, om størrelsen af lokaler i forhold til antallet af

medarbejdere og eventuelt andre, der bruger lokalerne, om elevatorer, om

toiletforhold osv. Se bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri på

http://www.ebst.dk.

Reglerne vil både kunne få betydning i forbindelse med

opførelsen af nyt byggeri, i forbindelse med ombygninger af eksisterende

byggeri og hvis der foretages en væsentlig ændring af anvendelsen af en

offentlig bygning. Hvis ombygning eller nyopførelsen kræver tilladelse eller

anmeldelse, vil reglernes overholdelse blive påset i den forbindelse.

Ved ombygninger i eksisterende offentligt tilgængeligt

byggeri gælder særlige bestemmelser om tilgængelighedsforbedringer

18) . Det indebærer blandt

andet, at der altid skal

etableres niveaufri adgang til bygningen, f.eks. gennem etablering af en

rampe.

Indretning

Arbejdsmiljø

Der er i arbejdsmiljølovgivningen en række krav, der

skal

overholdes i forbindelse med

indretningen af kontormiljøer på arbejdspladser og dermed også

borgerservicecentre. Der er bl.a. regler om ventilation, træk, akustiske

forhold, indretning af skærmarbejdspladser, tilgang til dagslys og

placeringen

af printere og kopimaskiner. Se på

http://www.at.dk.

Fortrolighedshensyn

Desuden er der i persondatalovgivningen regler om, at

der på steder, hvor der foretages elektroniske behandling af

personoplysninger,

skal

træffes forholdsregler for at

forhindre uvedkommendes adgang til oplysningerne

19) . Der findes

tilsvarende regler for f.eks. papirbaserede sager.

Med uvedkommende menes bl.a. borgere, som betjenes i

borgerservicecenteret, medmindre oplysningerne vedrører dem selv.

Medarbejdere

fra andre myndigheder, der sidder i samme lokaler som borgerservicecenteret

(lokalefællesskab) er også ”uvedkommende”. Andre medarbejdere i

kommunen /

borgerservicecenteret end den konkrete sagsbehandler vil også kunne være

”uvedkommende” i forhold til personoplysninger i en sag. Det gælder

især, hvis

der er tale om fortrolige eller følsomme oplysninger i en type af sager, som

disse medarbejdere ikke behandler.

Et særligt træk ved borgerservicecentrene er, at der

kan være mange medarbejdere og borgere i borgerservicecenterets lokaler.

Desuden skifter medarbejderne i nogle borgerservicecentre plads jævnligt,

måske

flere gange på en enkelt dag.

Lokalerne skal derfor indrettes sådan, at medarbejderne

har mulighed for at lægge papirbaseret materiale sådan, at uvedkommende ikke

uden videre kan tage det eller læse det. Det kan f.eks. være udskrifter med

breve, lister, skærmprints osv. Det kan også være papirbaserede sager,

manuelle

registre, ringbind med personoplysninger, udfyldte ansøgningsskemaer og lign.

På samme måde skal papirkurve og lign. stilles sådan, at uvedkommende ikke

kan

gøre sig bekendt med kasserede udskrifter og lign.

20)

Materiale, som er beregnet til at blive

indtastet i eller skannet ind i et it-system (”inddatamateriale”)

med visse

typer af oplysninger (oplysninger, hvis behandling er omfattet af pligten til

at anmelde til Datatilsynet, dvs. navnlig fortrolige oplysninger), skal

opbevares

aflåst, når det ikke bruges

21) .

Computerskærme skal stå sådan, at uvedkommende ikke kan

se, hvad der står på skærmen. Printere, kopimaskiner, skannere og

telefaxmaskiner skal anbringes sådan, at uvedkommende ikke har adgang til

udskrifter m.v. De må f.eks. normalt ikke stå ud til et areal, hvor borgerne

har adgang. Alternativt kan evt. anvendes udstyr, som lagrer udskrifterne i

maskinen, indtil medarbejderne står klar ved apparatet og indtaster en kode.

Desuden skal serverrum sikres mod uvedkommendes adgang.

Desuden skal kommunen sikre, at borgerne har mulighed

for at tale med medarbejderne om personlige og andre fortrolige forhold, uden

at andre borgere eller medarbejdere kan overhøre samtalen. Det kan f.eks. ske

ved at etablere ”diskretionslinier” eller samtalerum eller i øvrigt

ved at

indtænke diskretionshensynet i placering af skranker, skriveborde m.v. Dette

er

en følge af principperne om god forvaltningsskik sammenholdt med reglerne om

tavshedspligt.

Tydeliggørelse af, hvilken myndighed medarbejderne

repræsenterer

Endelig bør borgerne ikke være i tvivl om, hvilken

myndighed de er i kontakt med. Hvis der i borgerservicecenteret er boder med

medarbejdere fra andre myndigheder, kan dette hensyn tilgodeses ved

indretningen af lokalet, f.eks. ved brug af skilte.

5.4. Inspiration

til beslutningerne

Det er en god idé at overveje, hvordan lokalerne kan

bidrage til borgernes oplevelse af, at de er sat i centrum, og at de er

velkomne. Det kan bl.a. ske ved overvejelser omkring design og ved en god

skiltning inden for og uden for borgerservicecenteret.

LKS / KL-inspirationspapiret ”Byg en servicebutik”

indeholder råd og anbefalinger i forbindelse med de fysiske rammer for

borgerservicecentrene (kapitel 8). Se

http://www.kl.dk/328370/.

København, den 16. marts 2006

Lars Løkke Rasmussen

/KL's formand Ejgil W. Rasmussen

Indholdsfortegnelse

Om

guiden

1. God

borgerbetjening og oprettelse af borgerservicecentre

1.1.

Om kapitlet

1.2.

Forslag til beslutningsprocessen

1.3.

Hvilke regler gælder for borgerbetjening og

oprettelse af borgerservicecentre?

1.4.

Inspiration til beslutningerne

2.

Politisk forankring og administrativ organisation

2.1.

Om kapitlet

2.2.

Forslag til beslutningsprocessen

2.3.

Hvordan kan borgerservicecenteret forankres

politisk?

2.3.1.

Hvilke regler gælder for den politiske forankring af

borgerservicecentre?

2.3.2.

Inspiration til beslutningerne

2.4.

Hvordan kan borgerservicecenteret organiseres

administrativt?

2.4.1.

Hvilke regler fælder for den administrative

organisation af borgerservicecentre?

2.4.2.

Inspiration til beslutningerne

3. Opgaver

i borgerservicecentrene

3.1.

Om kapitlet

3.2.

Forslag til beslutningsprocessen

3.3.

Borgerservicecenteret som indgang til kommunen

3.3.1.

Hvilke regler gælder for løsning af kommunernes egne

opgaver i borgerservicecentrene?

3.3.2.

Inspiration til beslutningerne

3.4.

Borgerservicecenteret som hovedindgang til den

samlede offentlige sektor

3.4.1.

Hvilke regler gælder for løsningen af andre

myndigheders opgaveri borgerservicecentrene?

3.4.2.

Inspiration til beslutningerne

4.

Medarbejdere, it-understøttelse, rutiner og instrukser

4.1.

Om kapitlet

4.2.

Forslag til beslutningsprocessen

4.3.

Medarbejdere

4.3.1.

Om kompetencer og fordeling af opgaver

4.3.2.

Hvilke regler gælder der i relation til medarbejdere

i borgerservicecentre?

4.3.3.

Inspiration til beslutningerne

4.4.

It-understøttelse

4.4.1.

Om it-understøttelse

4.4.2.

Hvilke regler gælder i relation til

borgerservicecentrenes it-understøttelse?

4.4.3.

Inspiration til beslutningerne

4.5.

Rutiner og instrukser

4.5.1.

Hvilke regler gælder i relation til

borgerservicecentrenes rutiner og instrukser?

4.5.2.

Inspiration til beslutningerne

5.

Bygninger og indretning

5.1.

Om kapitlet

5.2.

Forslag til beslutningsprocessen

5.3.

Hvilke regler gælder i forhold til bygninger og

indretning?

5.4.

Inspiration til beslutningerne

Bilag 1

Kort, almindelig beskrivelse af de politiske

styreformer og visse styrelsesretlige

Udtryk

Bilag 2

Eksempler på, hvordan nogle kommuner har

organiseret deres

Borgerservicecentre

Bilag 1

Kort almindelig beskrivelse af de politiske

styreformer og visse styrelsesretlige udtryk

Der findes flere forskellige styreformer efter lov om

kommunernes styrelse, og det er muligt at få dispensation til visse

afvigelser

fra de almindelige styreformer.

Udvalgsstyre

22)

:

Et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg

varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Udvalgenes

medlemmer vælges af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Borgmesteren er

født formand for økonomiudvalget. De øvrige udvalg konstituerer sig selv med

en

formand blandt medlemmerne. Koordinationen varetages af økonomiudvalget.

Borgmesteren varetager den øverste daglige ledelse af administrationen.

Mellemformsstyre

23)

:

Som udvalgsstyre, men økonomiudvalget består af

borgmesteren, som er født formand, og formændene for de stående udvalg samt

evt. flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Borgmesteren varetager den øverste

daglige ledelse af administrationen.

Udvalgsløst styre

24)

:

Der nedsættes ikke økonomiudvalg eller stående udvalg

(dog udvalg, som behandler sager om social hjælp til enkeltpersoner

25)

). Kommunalbestyrelsen varetager samlet den

umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgmesteren varetager den

øverste daglige ledelse af administrationen.

Udvalgsstyre med delt administrativ ledelse

26)

(Kan kun vælges af Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune og Aalborg Kommune)

Som udvalgsstyre, idet de respektive stående udvalg

varetager den umiddelbare forvaltning. De respektive udvalgsformænd varetager

imidlertid den øverste daglige ledelse af administrationen af den del af

kommunens administration, der varetager udvalgets forretningsområder.

Borgmesteren varetager den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige

administration.

Mellemformsstyre med delt administrativ

ledelse

27)

:

(Kombinerer de to nævnte styreformer og kan derfor kun

vælges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Odense Kommune, Århus

Kommune og Aalborg Kommune)

Som udvalgsstyre, idet de respektive stående udvalg

varetager den umiddelbare forvaltning. Økonomiudvalget består imidlertid af

borgmesteren, som er født formand, og formændene for de stående udvalg samt

evt. flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Endvidere er det de respektive

udvalgsformænd,

der varetager den øverste daglige ledelse af administrationen af den del af

kommunens administration, der varetager udvalgets forretningsområder.

Borgmesteren varetager den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige

administration.

Magistratsstyre

28)

:

(Kan kun vælges

af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune

og

Aalborg Kommune)

Borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten

varetager for hver deres afdeling både den umiddelbare forvaltning og den

øverste daglige ledelse af administrationen. Koordinationen varetages af den

samlede magistrat samt af de enkelte magistratsmedlemmer. Der kan nedsættes

faste udvalg. Disse har ikke del i den umiddelbare forvaltning, men er alene

rådgivende.

Dispensation

29)

:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan give dispensation

til fravigelse af de almindelige styreformer.

Dispensationsmuligheden er bl.a. blevet brugt af en

kommune med

delt administrativ ledelse

til at tillægge formanden for det

udvalg, hvorunder borgerservicecenteret er henlagt, den øverste daglige

ledelse

af den del af kommunens administration, der varetager økonomiudvalgets og de

stående udvalgs forvaltningsområder i kommunens borgerservicecenter. Alle

medarbejdere i borgerservicecenteret kan derfor ansættes i forvaltningen for

det udvalg, som borgerservicecenteret hører under, og medarbejderne kan

varetage alle opgaver, herunder alle myndighedsopgaver, som løses i

borgerservicecenteret.

(Dispensation vedrørende Odense Kommunes borgerservicecenter)

At udvalgene skal varetage den

umiddelbare forvaltning

betyder,

at de skal træffe afgørelse i alle sædvanlige løbende sager inden for

udvalgets

sagsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller kommunalbestyrelsens

beslutning. Det betyder, at et udvalg på sit område træffer en række

beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne. Varetagelsen af den umiddelbare

forvaltning sker inden for rammerne af årsbudgettet og øvrige rammer, som

kommunalbestyrelsen måtte have fastlagt. Udvalgene har med andre ord det

umiddelbare faglige ansvar over for kommunalbestyrelsen. Udvalget kan

delegere

beslutningerne til cheferne i den kommunale forvaltning.

At borgmesteren (eller de respektive udvalgsformænd i

kommuner med delt administrativ ledelse eller magistratsmedlemmer i

magistratskommuner) har ansvaret for

den øverste daglige ledelse af kommunens

administration

,

betyder bl.a., at borgmesteren er ansvarlig for den

personalemæssige ledelse og arbejdstilrettelæggelsen. I praksis varetages den

personalemæssige ledelse og arbejdstilrettelæggelsen dog næsten altid af de

kommunale chefer.

Særlige udvalg

30)

kan bestå af såvel

kommunalbestyrelsesmedlemmer som ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der kan

ikke ved nedsættelsen af det særlige udvalg gøres indskrænkninger i

økonomiudvalgets og de stående udvalgs kompetence. Særlige udvalg nedsættes

typisk med det formål at forberede en beslutning eller rådgive

kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et stående udvalg.

22)

Jf. § 17 i lov om kommunernes styrelse

23)

Jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse

24)

Jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse

25)

Jf. § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 som ændret ved lov nr. 574 af

24. juni 2005)

26)

Jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse

27)

Jf. § 64 a og § 65 i lov om kommunernes styrelse

28)

Jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse

29)

Jf. § 65 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse

30)

Jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse

Bilag 2

Eksempler på, hvordan nogle kommuner har

organiseret deres borgerservicecentre

Eksempel 1:

(Supermarkedsmodel)

Borgerservice

i Haderslev Kommune

Borgerservice har egen borgerservicecenterchef.

Borgerservicecenterchefen har det fulde faglige og administrative ansvar for

alle opgaver og medarbejdere. Der er ingen boder.

Borgerservicecenterchefen referer til

kommunaldirektøren.

Borgerservice som enhed og opgaverne, som Borgerservice

løser, hører under økonomiudvalget.

Eksempel 2:

(Hybridmodel)

ServiceCentret

i Greve Kommune

ServiceCenteret består af en del, som har egen

ledelse (sektionsleder og servicechef). Ledelsen har det fulde faglige og

administrative ansvar for de medarbejdere, der hører under denne.

Servicechefen har også ansvaret for intern service og beredskab m.v.

Servicechefen

refererer til direktøren for centralforvaltningen.

I ServiceCenteret er der to boder, der løser opgaver

inden for det sociale område (Social Servicecenter), og hvis medarbejdere

refererer til chefer i socialforvaltningen.

Alle medarbejdere fremstår udadtil som en del af

ServiceCenteret.

ServiceCentret som enhed hører under økonomi- og

planudvalget (den del, der har egen ledelse) henholdsvis de respektive

stående udvalg (boderne).

Opgaverne, som ServiceCentret løser, hører under de

respektive stående udvalg

Eksempel 3:

(Hybridmodel)

Borgerservice

i Gladsaxe Kommune

Borgerservice består af en del, som har egen

borgerservicecenterchef. Borgerservicecenterchefen har det fulde faglige og

administrative ansvar for de medarbejdere, der hører under denne.

I Borgerservice er der derudover to boder, der løser

visse opgaver inden for det sociale område (pension og arbejdsmarkedsservice

(kontanthjælpsmodtagere), og hvis medarbejdere refererer til chefen for

socialforvaltningen.

Alle medarbejdere fremstår udadtil som en del af

Borgerservice.

Borgerservicecenterchefen refererer til

vicekommunaldirektøren.

Borgerservice som enhed hører under økonomiudvalget.

Opgaverne, som Borgerservice løser, hører under de

respektive stående udvalg.

Eksempel 4:

(Hybridmodel)

Borgertorvet i

Ballerup Kommune

Borgertorvet i Ballerup Kommune løser en lang

række forskellige opgaver, som borgerservicechefen har det fulde

faglige og

administrative ansvar for.

Derudover løses der opgaver på

kontanthjælpsområdet henholdsvis hjælpemiddelområdet, som fagcheferne har det

faglige og administrative ansvar for.

Borgerservicechefen refererer til servicedirektøren,

som er medlem af direktionen.

Borgertorvet som enhed hører under økonomiudvalget.

De opgaver, som løses under borgerservicechefens

ansvar, hører også under økonomiudvalget. Opgaver, som indebærer

fastlæggelse af ret og pligt for borgerne, hører under de

respektive

stående udvalg.

Officielle noter

1)

Lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre

2)

Jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af

2. december 2003)

3)

Jf. § 3 og § 13 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats (lov nr. 522 af 24. juni 2005)

4)

Jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på

skatteområdet (bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005)

5)

Jf. § 5 i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet

6)

Jf. § 2, stk. 2, i borgerservicecenterloven

7)

Jf. § 7, stk. 2, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985)

8)

Jf. § 2, stk. 2, i borgerservicecenterloven

9)

Folkebibliotekerne har til formål at fremme oplysning (ved at stille bl.a.

internet til rådighed), og folkebibliotekerne skal formidle kommunal og

statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt, jf. § 1 i

lov

om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000)

10)

Jf. § 2 i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet

11)

Jf. § 2 i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet

12)

Jf. § 3 i bekendtgørelsen om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet

13)

Jf. § 2, stk. 2, i borgerservicecenterloven

14)

Jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på

skatteområdet

15)

Jf. lov nr. 551 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven

16)

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger som ændret ved

lov nr. 280 af 25. april 2001

17)

Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til

beskyttelse

af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning som ændret

ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001

18)

Jf. bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004

19)

Jf. § 8 i sikkerhedsbekendtgørelsen

20)

Jf. § 8 i sikkerhedsbekendtgørelsen, § 41, stk. 3, i persondataloven

(manuelle

registre) og principperne om god forvaltningsskik sammenholdt med

tavshedspligtsreglerne (manuelle sager)

21)

Jf. § 10 i sikkerhedsbekendtgørelsen

Lignende dokumenter