Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
83/1998
K har klaget til Pressenævnet over forsiden af SE og
HØR, nr. 25, 18-24. juni 1998, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Klagen blev ved nævnets formands kendelse af 12.
august 1998 afvist i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3, som
indgivet for sent.
Efter afsigelsen af kendelsen blev nævnet gjort
bekendt med, at klageren havde rettet såvel mundtlig som skriftlig
henvendelse til bladet umiddelbart efter offentliggørelsen.
Nævnets formand besluttede derfor ved kendelse af 7.
september 1998 at genoptage sagen, idet der var fremkommet nye oplysninger,
der ikke forelå den 12. august 1998.
Formanden tilkendegav samtidig, at han ikke på ny
ville afvise klagen som for sent indgivet, men at klagen skulle behandles af
nævnet.
Hovedhistorien på forsiden bestod af et billede af
klageren og dennes ægtefælle, Hanne. I forbindelse med billedet
var anført "[K]s mareridt", " Hanne taler ud om sin sygdom" og
"KONEN ER SINDSSYG"
Forsiden henviste til en artikel inde i bladet, hvor
klagerens ægtefælle over en dobbeltside gav et interview om sin
mangeårige manio-depressive psykose.
Bladet har på baggrund af klagerens henvendelse
skrevet følgende til klageren den 19. juni 1998:
"Du er selv pressemand, og du ved, at tingene i sagens
natur må blive meget forenklet fremstillet på en forside. Men jeg
vil fortsat fastholde, at der intet står på forsiden, som ikke
har dækning i interviewet inde i bladet. Hanne fortæller om sin
Læs alt
sindssygdom hun er kendt, fordi hun er gift med dig. Det er helt enkelt
det, historien handler om. Det ville selvfølge altid være rarest
for alle implicerede, hvis man kunne trykke alting in extenso på
forsiden. Det dur bare ikke.
Jeg ved selvfølgelig alt om, at en forside virker
stærkt. Chokerende, måske oven i købet. Derfor er din
reaktion heller ikke helt uforståelig. Men jeg kan kun håbe, at
du prøver at se det reelle i, at vi hverken har overstrammet eller
løjet på vores forside. Så kan du fundamentalt være
uenig i vores vurdering af nyheden - men dér mente jeg altså, at
interviewet med Hanne oplagt var ugens top-historie. Det er jo mit job."
Klageren har anført, at han finder
forside-overskriften dybt forargelig. Udsagnet er utroligt simpel og
sårende og den har skadet såvel klageren som hans
ægtefælle.
Klageren har videre anført, at en tilladelse til at
omtale artiklen på forsiden ikke kan være ensbetydende med, at
der er frit slag til at bringe f.eks. skændige og skadevoldende
overskrifter.
Klageren har endelig anført, at hans
ægtefælle nu er indlagt på ubestemt tid på
Psykiatrisk Afdeling i Randers.
Bladet har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse
anført, at det fortsat er bladets opfattelse, at sagen bør
afvises som for sent indgivet.
Bladet har videre anført, at det ikke har
påhvilet bladet af foretage sig noget i anledning af de breve og den
telefoniske henvendelse, som skete fra klagerens side, idet klageren ikke har
fremsat begæring om genmæle. Bladet kan forvente mange reaktioner
i anledning af indlæg i bladet. Det må for disse reaktioner
være en forudsætning, at man tydeligt tilkendegiver, at der er
tale om en klage i medieansvarslovens forstand. At der i øvrigt fra de
involveredes side kan være et ønske om at få luft for sine
tanker eller lignende må ikke føre til, at enhver henvendelse
skal opfattes som en klage eller bør medføre et
spørgsmål fra bladet om, hvorvidt der er tale om en klage. Det
bør derfor igen konstateres, at der er tale om en for sent indgivet
klage.
Bladet har videre anført, at såvel tekst som
rubrikker i forbindelse med selve artiklen er gennemlæst og godkendt af
Hanne [efternavn].
Bladet har yderligere anført, at Hanne [efternavn]
selv flere gange i interviewet anvender betegnelsen "sindssyg" om sin
lidelse.
Bladet har herudover anført, at bladet ikke har
strammet, fejlciteret eller lagt op til misfortolkning. Bladet skriver som
faktum er, at Hanne [efternavn] er sindssyg - helt på linie med
hendes egne udtalelser. Det er derfor ikke bladets udlægning eller
formulering, der danner basis for forsiderubrikken, og det er derfor i denne
sag uden betydning, om det er eller ikke er politisk korrekt at anvende
betegnelsen "sindssyg" om psykiske lidelser.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage
Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Formålet med klagefristen på 4 uger er, at
medierne ikke i en ubestemt tid skal kunne imødese klager over det
bragte.
I denne sag rettede klageren telefonisk og skriftlig
henvendelse til bladet allerede samme dag, bladet udkom, og denne henvendelse
afstedkom bladets svar af 19. juni 1998 til klageren. Det fremgår af
bladets svar, at klageren havde tilkendegivet stærk utilfredshed med
forsiden af bladet. Denne utilfredshed må opfattes som en klage, der
derved har afbrudt klagefristen.
Pressenævnet lægger til grund, at klagerens
ægtefælle, som artiklen omhandler, har givet samtykke til
artiklens offentliggørelse. Det afgørende for nævnet er
derfor, om bladets forside er i strid med god presseskik i relation til
klageren.
Klageren har ikke udtalt sig til bladet i forbindelse med
interviewet med hans ægtefælle. Alligevel kan forsidens tekst
"[K]s mareridt KONEN ER SINDSSYG" opfattes, som om [klageren] har udtalt sig
herom. Da dette ikke er tilfældet, har bladet tilsidesat god
presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af SE og HØR.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af SE og
HØR at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
SE og HØR har i nr. 25, 18-24. juni 1998, over
forsiden bragt et billede af K og dennes ægtefælle, Hanne. I
forbindelse med billedet var anført "[K]s mareridt", " Hanne taler
ud om sin sygdom" og "KONEN ER SINDSSYG".
Forsiden henviste til en artikel inde i bladet, hvor
klagerens ægtefælle over en dobbeltside gav et interview om sin
mangeårige manio-depressive psykose.
K har klaget til Pressenævnet over bladets forside,
idet han mener at god presseskik er tilsidesat.
Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at Hanne
selv flere gange i interviewet anvender betegnelsen "sindssyg" om
sin lidelse.
Bladet har herudover anført, at bladet ikke har
strammet, fejlciteret eller lagt op til misfortolkning.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at
klageren ikke har udtalt sig til bladet i forbindelse med interviewet med
hans ægtefælle. Alligevel kan forsidens tekst "[K]s mareridt
KONEN ER SINDSSYG" opfattes, som om [K] har udtalt sig herom. Da dette ikke
er tilfældet, har bladet tilsidesat god presseskik, og
Pressenævnet udtaler sin kritik af SE og HØR.
København, den 23. september 1998
Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 23. september 1998.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00962 Retsinformation · 14. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09472 Retsinformation · 3. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09471 Retsinformation · 10. september 2025
Lignende dokumenter
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1048 Retsinformation · 29. juni 2023
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 115/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00237 Retsinformation · 11. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-398 Retsinformation · 12. december 2006