Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/1998

KEN nr 9192 af 23/09/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

83/1998

K har klaget til Pressenævnet over forsiden af SE og

HØR, nr. 25, 18-24. juni 1998, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Klagen blev ved nævnets formands kendelse af 12.

august 1998 afvist i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3, som

indgivet for sent.

Efter afsigelsen af kendelsen blev nævnet gjort

bekendt med, at klageren havde rettet såvel mundtlig som skriftlig

henvendelse til bladet umiddelbart efter offentliggørelsen.

Nævnets formand besluttede derfor ved kendelse af 7.

september 1998 at genoptage sagen, idet der var fremkommet nye oplysninger,

der ikke forelå den 12. august 1998.

Formanden tilkendegav samtidig, at han ikke på ny

ville afvise klagen som for sent indgivet, men at klagen skulle behandles af

nævnet.

Hovedhistorien på forsiden bestod af et billede af

klageren og dennes ægtefælle, Hanne. I forbindelse med billedet

var anført "[K]s mareridt", " Hanne taler ud om sin sygdom" og

"KONEN ER SINDSSYG"

Forsiden henviste til en artikel inde i bladet, hvor

klagerens ægtefælle over en dobbeltside gav et interview om sin

mangeårige manio-depressive psykose.

Bladet har på baggrund af klagerens henvendelse

skrevet følgende til klageren den 19. juni 1998:

"Du er selv pressemand, og du ved, at tingene i sagens

natur må blive meget forenklet fremstillet på en forside. Men jeg

vil fortsat fastholde, at der intet står på forsiden, som ikke

har dækning i interviewet inde i bladet. Hanne fortæller om sin

Læs alt

sindssygdom hun er kendt, fordi hun er gift med dig. Det er helt enkelt

det, historien handler om. Det ville selvfølge altid være rarest

for alle implicerede, hvis man kunne trykke alting in extenso på

forsiden. Det dur bare ikke.

Jeg ved selvfølgelig alt om, at en forside virker

stærkt. Chokerende, måske oven i købet. Derfor er din

reaktion heller ikke helt uforståelig. Men jeg kan kun håbe, at

du prøver at se det reelle i, at vi hverken har overstrammet eller

løjet på vores forside. Så kan du fundamentalt være

uenig i vores vurdering af nyheden - men dér mente jeg altså, at

interviewet med Hanne oplagt var ugens top-historie. Det er jo mit job."

Klageren har anført, at han finder

forside-overskriften dybt forargelig. Udsagnet er utroligt simpel og

sårende og den har skadet såvel klageren som hans

ægtefælle.

Klageren har videre anført, at en tilladelse til at

omtale artiklen på forsiden ikke kan være ensbetydende med, at

der er frit slag til at bringe f.eks. skændige og skadevoldende

overskrifter.

Klageren har endelig anført, at hans

ægtefælle nu er indlagt på ubestemt tid på

Psykiatrisk Afdeling i Randers.

Bladet har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse

anført, at det fortsat er bladets opfattelse, at sagen bør

afvises som for sent indgivet.

Bladet har videre anført, at det ikke har

påhvilet bladet af foretage sig noget i anledning af de breve og den

telefoniske henvendelse, som skete fra klagerens side, idet klageren ikke har

fremsat begæring om genmæle. Bladet kan forvente mange reaktioner

i anledning af indlæg i bladet. Det må for disse reaktioner

være en forudsætning, at man tydeligt tilkendegiver, at der er

tale om en klage i medieansvarslovens forstand. At der i øvrigt fra de

involveredes side kan være et ønske om at få luft for sine

tanker eller lignende må ikke føre til, at enhver henvendelse

skal opfattes som en klage eller bør medføre et

spørgsmål fra bladet om, hvorvidt der er tale om en klage. Det

bør derfor igen konstateres, at der er tale om en for sent indgivet

klage.

Bladet har videre anført, at såvel tekst som

rubrikker i forbindelse med selve artiklen er gennemlæst og godkendt af

Hanne [efternavn].

Bladet har yderligere anført, at Hanne [efternavn]

selv flere gange i interviewet anvender betegnelsen "sindssyg" om sin

lidelse.

Bladet har herudover anført, at bladet ikke har

strammet, fejlciteret eller lagt op til misfortolkning. Bladet skriver som

faktum er, at Hanne [efternavn] er sindssyg - helt på linie med

hendes egne udtalelser. Det er derfor ikke bladets udlægning eller

formulering, der danner basis for forsiderubrikken, og det er derfor i denne

sag uden betydning, om det er eller ikke er politisk korrekt at anvende

betegnelsen "sindssyg" om psykiske lidelser.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage

Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Formålet med klagefristen på 4 uger er, at

medierne ikke i en ubestemt tid skal kunne imødese klager over det

bragte.

I denne sag rettede klageren telefonisk og skriftlig

henvendelse til bladet allerede samme dag, bladet udkom, og denne henvendelse

afstedkom bladets svar af 19. juni 1998 til klageren. Det fremgår af

bladets svar, at klageren havde tilkendegivet stærk utilfredshed med

forsiden af bladet. Denne utilfredshed må opfattes som en klage, der

derved har afbrudt klagefristen.

Pressenævnet lægger til grund, at klagerens

ægtefælle, som artiklen omhandler, har givet samtykke til

artiklens offentliggørelse. Det afgørende for nævnet er

derfor, om bladets forside er i strid med god presseskik i relation til

klageren.

Klageren har ikke udtalt sig til bladet i forbindelse med

interviewet med hans ægtefælle. Alligevel kan forsidens tekst

"[K]s mareridt KONEN ER SINDSSYG" opfattes, som om [klageren] har udtalt sig

herom. Da dette ikke er tilfældet, har bladet tilsidesat god

presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af SE og HØR.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af SE og

HØR at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

SE og HØR har i nr. 25, 18-24. juni 1998, over

forsiden bragt et billede af K og dennes ægtefælle, Hanne. I

forbindelse med billedet var anført "[K]s mareridt", " Hanne taler

ud om sin sygdom" og "KONEN ER SINDSSYG".

Forsiden henviste til en artikel inde i bladet, hvor

klagerens ægtefælle over en dobbeltside gav et interview om sin

mangeårige manio-depressive psykose.

K har klaget til Pressenævnet over bladets forside,

idet han mener at god presseskik er tilsidesat.

Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at Hanne

selv flere gange i interviewet anvender betegnelsen "sindssyg" om

sin lidelse.

Bladet har herudover anført, at bladet ikke har

strammet, fejlciteret eller lagt op til misfortolkning.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at

klageren ikke har udtalt sig til bladet i forbindelse med interviewet med

hans ægtefælle. Alligevel kan forsidens tekst "[K]s mareridt

KONEN ER SINDSSYG" opfattes, som om [K] har udtalt sig herom. Da dette ikke

er tilfældet, har bladet tilsidesat god presseskik, og

Pressenævnet udtaler sin kritik af SE og HØR.

København, den 23. september 1998

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole

Askvig."

Afsagt den 23. september 1998.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter