Forslag til Lov om Forebyggelsesfonden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. november 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om Forebyggelsesfonden
Kapitel 1
Forebyggelsesfondens oprettelse og formål
§ 1.
Der
oprettes en forebyggelsesfond.
Stk. 2.
Forebyggelsesfonden er et uafhængigt organ inden for den statslige
forvaltning.
§ 2.
Forebyggelsesfondens formål er at yde støtte til at forebygge og forhindre
fysisk og psykisk nedslidning ved anvendelse af fondens midler.
Stk. 2.
Forebyggelsesfonden
yder støtte til projekter, der knytter sig til arbejdspladser, med henblik på
at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptræning og
rehabilitering af syge og handicappede og at støtte utraditionelle
initiativer,
der styrker bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk
inaktivitet.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 3.
Der
kan ydes støtte til følgende formål:
Læs alt
1)
Projekter, der
forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange.
2)
Projekter, der
bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til
hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte.
3)
Projekter, der
udvikler ny teknologi inden for de i nr. 1 og 2 nævnte formål.
4)
Projekter til bedre
genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede.
5)
Projekter, der
styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og
fysisk
inaktivitet.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2, at repræsentanter for
arbejdstager- og arbejdsgiversiden enten inden for den pågældende branche
eller
på den offentlige eller private virksomhed indgår skriftlig aftale med
konkrete
mål for initiativerne.
Stk. 3.
Fonden kan
udbyde projekter inden for de formål, der er nævnt i stk. 1.
§ 4.
Fonden tildeler efter ansøgning økonomisk støtte til projekter og accepterer
tilbud,
der falder ind under fondens formål, jf. § 3.
Stk. 2.
Der kan
ydes støtte til offentlige eller private virksomheder, herunder
produktionsenheder. Endvidere kan der ydes støtte til grupper eller
sammenslutninger af offentlige eller private virksomheder, herunder
produktionsenheder.
Stk. 3.
Ved
støtte til de formål, der er nævnt i
§ 3, stk. 1, nr. 5, kan der tillige ydes støtte til foreninger og
organisationer.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der kan indgive
ansøgning om støtte.
§ 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om medfinansiering af de
projekter, der ydes støtte til.
Kapitel 3
Fondens kapitalforvaltning, regnskab og revision
§ 6.
Forebyggelsesfonden
oprettes med en kapital på 3 mia. kr.
Stk. 2.
Der kan udbetales
følgende beløb fra fonden:
1)
Op til 200 mio. kr. i
2007.
2)
Op til 350 mio. kr. i
2008 og hvert af de følgende år herefter.
§ 7.
Fondens
kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter aftale med finansministeren.
Fondens kapital anbringes i danske statsobligationer.
Stk. 2.
Nedlægges
fonden, overgår kapitalen til staten.
§ 8.
Fonden afholder de nødvendige udgifter til sekretariatsbetjening og øvrige
administrative udgifter samt eventuelle udgifter til honorering af
bestyrelsens
og de faglige rådgivende udvalgs formand og medlemmer.
Beskæftigelsesministeren
skal godkende udgifternes omfang.
§ 9.
Fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten.
Kapitel 4
Fondens struktur og opgaver
Bestyrelsen
§ 10.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 16 medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger
bestyrelsens formand.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger bestyrelsens medlemmer på følgende måde:
1)
To medlemmer efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
2)
Et medlem efter
indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
3)
Et medlem efter
indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.
4)
Et medlem efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening.
5)
Et medlem efter
indstilling fra Danske Regioner.
6)
Fire medlemmer efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
7)
Et medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
8)
Et medlem efter
indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.
9)
Fire medlemmer efter forhandling
med socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren udpeger endvidere en suppleant for hvert
bestyrelsesmedlem på samme måde som angivet i stk. 3.
Stk. 5.
Under et medlems midlertidige
forfald indtræder suppleanten i medlemmets sted. I perioder, hvor suppleanten
ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten ikke deltage i
bestyrelsens
møder. Ved permanent forfald udpeges et nyt medlem.
§ 11.
Beskæftigelsesministeren
udpeger til bestyrelsen en tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet, en
tilforordnet fra Socialministeriet efter indstilling fra socialministeren, en
tilforordnet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indstilling fra
indenrigs- og sundhedsministeren og en tilforordnet fra Finansministeriet
efter
indstilling fra finansministeren. De tilforordnede har ikke stemmeret.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hver af de tilforordnede
efter indstilling fra den minister, der indstiller den pågældende
tilforordnede.
§ 12.
Bestyrelsen udpeges for en periode af 4 år og kan genudpeges. Hvis formanden
eller et medlem afgår i utide, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.
Stk. 2.
Bestyrelsens forretningsorden
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 13.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden samt følgende udpegede
medlemmer eller suppleanter for disse er til stede:
1)
Mindst tre af de i § 10,
stk. 3, nr. 1-5, nævnte medlemmer.
2)
Mindst tre af de i § 10,
stk. 3, nr. 6-8, nævnte medlemmer.
3)
Mindst to af de i § 10,
stk. 3, nr. 9, nævnte medlemmer.
Stk. 2.
Alle
beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt flertal blandt de
fremmødte.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 14.
Bestyrelsen udarbejder en årlig handlingsplan, der indeholder de overordnede
retningslinjer for fondens virke.
Stk. 2.
Bestyrelsen
har til opgave at sikre, at fonden yder økonomisk støtte til projekter og
accepterer
tilbud i overensstemmelse med retningslinjerne i handlingsplanen.
§ 15.
Bestyrelsen vurderer de enkelte ansøgninger og tilbud, som de faglige
rådgivende udvalg har fundet fagligt velkvalificerede, og prioriterer disse.
Stk. 2.
Bestyrelsen
fastsætter retningslinjer for vurdering af ansøgninger og tilbud.
§ 16.
I
forbindelse med varetagelsen af sine opgaver kan bestyrelsen rådføre sig med
de
faglige rådgivende udvalg eller med relevante myndigheder eller eksperter.
§ 17.
Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe afgørelser
på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.
§ 18.
Bestyrelsen afgiver en årlig beretning om fondens virke.
Stk. 2.
Beretningen
offentliggøres inden for en frist, der fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
Stk. 3.
Bestyrelsen
skal tillige på anden vis udbrede kendskabet til fondens virke og resultatet
af
de projekter, som fonden har tildelt midler.
§ 19.
Til brug for årlige politiske forhandlinger om fordeling og prioritering af
fondens midler og opgaver udarbejder bestyrelsen en årlig redegørelse, som
indeholder
1)
en status for fondens
aktiviteter,
2)
en evaluering af
fondens aktiviteter,
3)
et aktuelt
datagrundlag om brancher og jobgrupper med fysisk og psykisk nedslidning og
4)
forslag til
fremtidige aktiviteter.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter en frist for, hvornår den i stk. 1
nævnte redegørelse skal være udarbejdet.
De faglige rådgivende udvalg
§ 20.
Beskæftigelsesministeren nedsætter et antal faglige rådgivende udvalg, som
skal
sikre, at fonden yder støtte til projekter af høj kvalitet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger efter forhandling med socialministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren medlemmerne til de faglige rådgivende
udvalg.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren regler om de faglige rådgivende udvalg,
herunder antallet af udvalg, antallet af medlemmer, krav til medlemmernes
faglige kvalifikationer, udpegningsperiode, beslutningsdygtighed og
beslutningsform.
§ 21.
De
faglige rådgivende udvalg vurderer den faglige kvalitet i de enkelte
ansøgninger og tilbud.
Stk. 2.
De enkelte faglige
rådgivende udvalg fastsætter kvalitetskriterier for projekter og udbud.
Bestyrelsen
godkender kvalitetskriterierne.
§ 22.
Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for de faglige
rådgivende udvalg.
Sekretariatet
§ 23.
Beskæftigelsesministeren udpeger et sekretariat, som skal sikre koordination
af
arbejdet i bestyrelsen og i de faglige rådgivende udvalg.
§ 24.
Sekretariatet påser, at de indkomne ansøgninger og tilbud opfylder
ansøgningskrav og tilbudskrav og er indgivet rettidigt.
Stk. 2.
Sekretariatet fastsætter retningslinjer om ansøgningskrav og tilbudskrav,
herunder krav til ansøgningers og tilbuds indhold og form.
Kapitel 5
Fremgangsmåde ved uddeling af midler fra fonden
§ 25.
Fonden indkalder ansøgninger eller tilbud i åbne opslag.
Stk. 2.
Opslagene
skal angive den økonomiske ramme samt de konkrete temaer eller
udbudskriterier,
som fonden ønsker tilgodeset.
§ 26.
Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke projekter der skal ydes støtte til,
og
hvilke tilbud der skal accepteres.
§ 27.
Sekretariatet giver tilsagn om støtte til godkendte projekter og forestår
udbetaling af støtte.
Stk. 2.
Sekretariatet fastsætter retningslinjer for tilskud fra fonden, herunder
vilkår
om midlernes anvendelse, udbetaling, regnskab, revision, herunder krav om
anvendelse af statsautoriseret revisor, og faglig rapportering.
§ 28.
Sekretariatet meddeler accept af godkendte tilbud og forestår betaling for
ydelsen.
§ 29.
Fonden stiller ved ydelse af støtte krav om, at resultatet af projektet gøres
offentligt tilgængeligt med henblik på at styrke formidlingen om forebyggelse
og forhindring af fysisk og psykisk nedslidning.
§ 30.
Ansøgninger og tilbud, der ikke opfylder formkravene, afvises af
sekretariatet.
Stk. 2.
Ansøgninger
og tilbud, der af de faglige rådgivende udvalg vurderes ikke at ligge inden
for
de temaer eller udbudskriterier, der er angivet i opslaget, modtager afslag
fra
sekretariatet.
Stk. 3.
Ansøgninger
og tilbud, som de faglige rådgivende udvalg vurderer ikke er fagligt
velkvalificerede,
modtager afslag fra sekretariatet.
Stk. 4.
Kvalificerede
ansøgninger og tilbud, som bestyrelsen træffer afgørelse om ikke skal ydes
støtte eller ikke skal accepteres, modtager afslag fra sekretariatet.
Tilsyn med støtten
§ 31.
Sekretariatet fører tilsyn med de projekter, der modtager støtte fra fonden.
Stk. 2.
Sekretariatet fastsætter nærmere retningslinjer for tilsynet.
§ 32.
Støttemodtager skal underrette sekretariatet, hvis planlagte projekter
forsinkes, eller forudsætningerne for støtten ændres væsentligt.
Bortfald og tilbagebetaling af støtte
§ 33.
Fonden
kan træffe afgørelse om bortfald eller tilbagebetaling af støtte, hvis
betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, eller hvis der i
forbindelse
med ansøgning om støtte er givet urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortiet oplysninger af betydning for ydelse af støtte.
Stk. 2.
Tilbagebetaling efter stk. 1 skal ske senest 1 måned efter påkrav.
Stk. 3.
Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales rente
efter
§ 5, stk. 1 og 2, i renteloven fra forfaldsdagen.
Stk. 4.
Der er
udpantningsret for forfaldne beløb, jf. stk. 2 og 3.
Kapitel 6
Klage
§ 34.
Afgørelser, som efter denne lov er truffet af fonden, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Afgørelser
efter § 30, stk. 1, kan dog indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden
4
uger efter, at ansøgningen eller tilbuddet er blevet afvist.
Ikrafttræden m.v.
§ 35.
Loven
træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter bemyndigelse tidspunktet for
ikrafttrædelsen af §§ 3-5 og §§ 25-33.
§ 36.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer
til
sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, der
vedrører oprettelse af en forebyggelsesfond.
Det foreslås, at der oprettes en forebyggelsesfond med en
kapital på 3 mia. kr. Forslaget skal medvirke til en senere tilbagetrækning
fra
arbejdsmarkedet ved at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning.
Fonden skal yde støtte til arbejdspladsrelaterede projekter
med henblik på at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke
genoptræningen og rehabiliteringen af syge mennesker og mennesker med
handicap
og at støtte utraditionelle projekter, der styrker bevidstheden om risiko
forbundet
med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Der udbetales fra fonden
op
til 200 mio. kr. i etableringsåret 2007 og op til 350 mio. kr. årligt i 2008
og
årene herefter.
Forslaget ligger i tråd med regeringens nye prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010. Denne prioritering sætter fokus på bl.a.
muskel- og skeletbesvær og på psykisk arbejdsmiljø, som er
arbejdsmiljøproblemer,
der er centrale i forhold til nedslidning.
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslagets hovedindhold vedrører oprettelse af
Forebyggelsesfonden og fastsættelse af rammer for udbetaling af midler fra
fonden.
1.1.1. Oprettelse af Forebyggelsesfonden
Forslaget indebærer, at der oprettes en forebyggelsesfond,
der består af en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg og et
sekretariat. Beskæftigelsesministeren udpeger formand og medlemmer til
bestyrelsen og bemyndiges til efter forhandling med socialministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren at udpege medlemmer til de faglige
rådgivende
udvalg. Inddragelsen af socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren
skyldes, at der i henhold til fondens formål også ydes økonomisk støtte til
projekter, der vedrører disse ministeriers områder, og at der derfor er behov
for inddragelse af faglig ekspertise inden for disse områder.
Bestyrelsen skal vurdere relevansen af ansøgninger og
tilbud og træffe afgørelse om udbetaling af midler blandt de ansøgninger og
tilbud, som de faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt velkvalificerede.
På den måde adskilles vurderingen af kvalitet og relevans.
Fondens sekretariatsfunktion foreslås varetaget af et
sekretariat.
1.1.2. Rammer for udbetaling af midler fra
fonden
Forligspartierne bag velfærdsaftalen fastlægger de
overordnede rammer for udbetaling af midler fra fonden sideløbende med de
årlige finanslovsforhandlinger. De overordnede rammer kan fastlægges dels ved
en fordeling af midler inden for de formål, som fonden kan yde midler til,
dels
ved en overordnet prioritering af indsatsområder og evt. temaer. Inden for
disse overordnede politiske rammer træffer fonden beslutning om uddeling af
midler.
Det foreslås, at fonden indkalder ansøgninger i åbne opslag
og tilbud i åbne udbud. Opslagene skal indeholde oplysninger om de konkrete
temaer og ansøgnings- og udbudskriterier og oplysninger om den økonomiske
ramme
for støtte. Temaer og udbudskriterier skal ligge inden for de formål, fonden
kan yde støtte til og inden for de overordnede politiske rammer.
Efter opslag vil indkomne ansøgninger og tilbud blive
forelagt de faglige rådgivende udvalg med henblik på vurdering af den faglige
kvalitet. Fagligt velkvalificerede ansøgninger og tilbud vil blive forelagt
bestyrelsen med henblik på vurdering af ansøgningernes og tilbudenes
relevans.
Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke ansøgninger og tilbud der skal
tildeles økonomiske midler henholdsvis accepteres. Sekretariatet meddeler
herefter tilsagn om støtte henholdsvis afslag på støtte samt accept af tilbud
henholdsvis afslag på tilbud.
Med henblik på at styrke formidlingen omkring forebyggelse
af fysisk og psykisk nedslidning vil det være en betingelse for at modtage
støtte fra fonden, at resultatet af de enkelte projekter gøres offentligt
tilgængelige.
For at sikre den optimale udnyttelse af fondens midler
føres der tilsyn med de projekter, der modtager støtte fra fonden, ligesom
støtten i visse situationer kan bortfalde eller kræves tilbagebetalt.
1.2. Hovedlinierne i lovforberedelsen
(herunder udvalgsarbejde, indstillinger og anbefalinger fra myndigheder og
organisationer m.v.)
Der har været afholdt en møderække og etableret et
samarbejde mellem repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet,
Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet samt
Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har udarbejdet oplæg om fondens formål
og
etablering.
2. Redegørelse for hovedpunkterne i
lovforslaget
Hovedpunkterne i lovforslaget vedrører oprettelse af
Forebyggelsesfonden, herunder fondens struktur og opgaver samt rammerne for
udbetaling af midler fra fonden, herunder formål og betingelser for støtte.
2.1. Oprettelse af Forebyggelsesfonden
Der foreslås oprettet en forebyggelsesfond bestående af en
bestyrelse med en formand og 16 medlemmer, et antal faglige rådgivende udvalg
og et sekretariat.
2.1.1. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Beskæftigelsesministeren udpeger formand for og medlemmer
til bestyrelsen efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter og de berørte
ministerier. Endvidere nedsætter beskæftigelsesministeren et antal faglige
rådgivende udvalg.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling
med socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren at fastsætte regler
om
de faglige rådgivende udvalg. Der skal i den forbindelse fastsættes regler om
antallet af faglige rådgivende udvalg, idet det f.eks. kan være
hensigtsmæssigt
at oprette flere forskellige faglige rådgivende udvalg. Samtidig skal der
fastsættes regler om krav til de faglige kvalifikationer for medlemmerne og
for
udpegningsperiode, beslutningsdygtighed og beslutningsform m.v.
Bestyrelsens opgave er at sikre, at fonden yder økonomisk
støtte til projekter, der ud fra en overordnet strategisk vurdering er
relevante. Det er bestyrelsen, der ud fra egne relevanskriterier træffer
afgørelse, om hvilke projekter, der skal tildeles støtte, mens de faglige
rådgivende udvalg skal sikre, at fonden yder støtte til projekter af høj
faglig
kvalitet. Bestyrelsen udarbejder handlingsplaner for udmøntning af midlerne
inden for de overordnede politiske rammer.
Bestyrelsen kan i tvivlstilfælde rådføre sig med de faglige
rådgivende udvalg eller med relevante myndigheder og eksperter.
Bestyrelsen afgiver årligt en beretning for fondens virke.
Beretningen offentliggøres. Endvidere udarbejder bestyrelsen en redegørelse
til
brug for de årlige politiske forhandlinger om de overordnede rammer for
tildeling
af midler.
Det foreslås, at der etableres et sekretariat for fonden.
Sekretariatet varetager betjening af bestyrelse og de faglige rådgivende
udvalg
samt forestår administrationen af ordningen.
2.2. Rammer for udbetaling af midler fra
fonden
Fondens formål er at yde støtte til projekter, der
forbygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning.
2.2.1. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Fonden kan yde støtte til følgende formål:
1)
projekter, der
forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange,
2)
projekter, der
bidrager til at fastholde beskæftigede med dårligt helbred og sygemeldte
medarbejderes tilbagevenden til arbejdsmarkedet,
3)
projekter, der
udvikler ny teknologi,
4)
projekter, som
forbedrer genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede, og
5)
projekter, som
styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og
fysisk
inaktivitet.
Det foreslås, at arbejdstager- og arbejdsgiversiden inden
for de pågældende brancher eller på den enkelte virksomhed skal have indgået
aftale med konkrete mål for indsatsen for at kunne modtage støtte fra fonden
inden for de to førstnævnte formål, som vedrører arbejdsmiljø på
arbejdspladserne.
Offentlige og private virksomheder og produktionsenheder samt
i visse tilfælde organisationer og foreninger kan søge om støtte fra fonden.
Det samme kan grupper af virksomheder og produktionsenheder.
Ansøgninger og tilbud, som overholder ansøgnings- og
tilbudskravene, og som er indkommet rettidigt, vil blive forelagt de faglige
rådgivende
udvalg med henblik på vurdering af den faglige kvalitet. Fagligt
velkvalificerede
ansøgninger og tilbud vil blive forelagt bestyrelsen med henblik på vurdering
af relevans. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke ansøgninger og tilbud
der skal tildeles økonomisk støtte eller accepteres, og hvilke der skal
afslås.
Det er en betingelse for økonomisk støtte fra fonden, at
resultatet af det enkelte projekt gøres offentligt tilgængeligt.
Sekretariatet meddeler tilsagn om midler til de godkendte
ansøgninger og tilbud og meddeler afslag på ansøgninger og tilbud, der ikke
opfylder kriterierne om kvalitet eller relevans.
Udbetaling af støtte fra fonden vil ske i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler og udbudsregler.
Det foreslås, at sekretariatet fører tilsyn med de
projekter, der modtager støtte fra fonden. Det foreslås endvidere, at
støttemodtager skal underrette sekretariatet, hvis et projekt forsinkes eller
forudsætningerne for støtten ændres væsentligt.
Hvis betingelserne for støtte fra fonden ikke længere er
opfyldt, eller det viser sig, at støttemodtager har givet urigtige eller
vildledende oplysninger, foreslås det, at fonden kan standse udbetalingen af
støtte og/eller kræve støtten tilbagebetalt.
Det foreslås, at fondens afgørelser som hovedregel ikke kan
påklages.
3. De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige (som støtteansøger og støttemodtager) forventes at være de samme
som
for erhvervslivet. Der henvises derfor til afsnit 4 neden for.
Staten vil have udgifter i forbindelse med udbetaling af
midler fra fonden. Fondens kapital er på 3 mia. kr. Der kan udbetales op til
350 mio. kr. om året af fondens midler, indtil disse er opbrugt, dog op til
200
mio. kr. i 2007.
Til administration af fonden afholdes udgifter til drift af
et sekretariat med op til 3 pct. af fondens årlige ramme. Der afsættes midler
fra
fondens årlige ramme til eventuelle vederlag til bestyrelsens formand og
medlemmer og til vederlag til formænd og medlemmer af de faglige rådgivende
udvalg. Endvidere kan der af fondens årlige ramme anvendes midler til
gennemførelse af kortlægninger, analyser, formidling mv.
Hertil kommer virkningen af det rentetab, der følger af, at
den årlige forrentning af fondens kapital forudsættes at tilgå fonden.
Der kan fastsættes regler om evt. medfinansiering af
projekter i forbindelse med modtagelse af støtte fra fonden.
Lovforslaget skønnes ikke at have konsekvenser af betydning
for kommuner eller regioner.
4. De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
Da det er frivilligt, om virksomhederne ønsker at søge
støtte til relevante projekter, vurderes forslaget ikke at medføre
administrative konsekvenser for virksomhederne.
Om virksomheders skattemæssige administration i forbindelse
med støtte fra fonden henvises til gældende regler om beskatning af
virksomheder.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Borgere kan ikke søge om støtte fra fonden og er derfor
ikke direkte berørt af forslaget.
6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget berører EU’s regler om statsstøtte og EU’s regler
om udbud. I det omfang fondens midler udbetales som økonomisk støtte til
offentlige og private virksomheder falder udbetalingerne fra fonden ind under
EU’s regler for statsstøtte. Udbetalingerne vil ske i overensstemmelse
med
disse regler. Forslaget skal derfor notificeres i Europa-Kommissionen.
I det omfang fondens midler udbetales på baggrund af udbud
skal EU’s udbudsregler iagttages.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Forslaget har været sendt i høring hos:
Arbejdsmiljørådet
Landsorganisationen i Danmark
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Akademikernes Centralorganisation
Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Ledernes Hovedorganisation
Kommunernes Landsforening
Danske Regioner
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Det Nationale Råd for Folkesundhed
De Samvirkende Invalideorganisationer
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Ældresagen
Ældremobiliseringen
OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner
Dansk Industri
HTS-A
HTSI
Dansk Handel og Service
KA Pleje
Dansk Sygeplejeråd
FOA
Lederforum
Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling
Socialministeriet
Skatteministeriet
Transport- og Energiministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Søfartsstyrelsen
Energistyrelsen
Statens Luftfartsvæsen
Konkurrencestyrelsen
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Afhænger
af antallet af støtteansøgninger og størrelsen af støttebeløbene.
De
statslige omkostninger ved fonden forudsættes at udgøre op til 200 mio. kr. i
2007 og op til 350 mio. kr. i 2008 og årene herefter.
Administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Afhænger
af antallet af støtteansøgninger og størrelsen af støttebeløbene.
Ingen
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget
notificeres til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88,
stk. 3.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår, at Forebyggelsesfonden oprettes som
et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Ved fonden forstås bestyrelsen, de faglige rådgivende
udvalg og sekretariatet
Til § 2
Til stk. 1
Forebyggelsesfonden yder støtte til projekter på det danske
arbejdsmarked, herunder inden for søfart, luftfart og offshore.
Til stk. 2
Det er en forudsætning for at kunne få støtte fra
Forebyggelsesfonden, at projektet er arbejdspladsrelateret. Det gælder
projekter inden for alle fondens formål, jf. § 3, stk. 1. Det
betyder, at projektet skal foregå på en arbejdsplads eller inddrage
arbejdspladser. Eksempelvis skal virksomheder også være en del af målgruppen
for projekter vedrørende bedre genoptræning og rehabilitering af syge og
handicappede, og et projekt om fysisk aktivitet skal henvende sig til
medarbejdere i en konkret virksomhed.
For at kunne opnå støtte skal et projekt indebære, at der
sættes noget nyt i gang. Projektet må ikke bestå i at gennemføre initiativer,
som under alle omstændigheder skulle gennemføres. Det betyder, at der ikke
kan
gives støtte til projekter, der f.eks. udelukkende består i, at en virksomhed
lever op til arbejdsmiljølovens krav om at udarbejde en arbejdspladsvurdering
eller udelukkende består i, at en kommune opfylder sine lovbundne
forpligtelser
vedrørende genoptræning.
Projekterne kan både bestå i at implementere kendte
koncepter og i at udvikle nye. Et eksempel er, at det er veldokumenteret, at
rygestopkurser er et særdeles velegnet instrument til at opnå rygeophør.
Støtte
til virksomheder, der ønsker at gennemføre rygestopkurser, vil derfor ligge
inden for fondens formål.
Et eksempel på at udvikle nye koncepter kan være, at en
række små virksomheder ønsker at danne et netværk, hvor de i fællesskab kan
udvikle og afprøve løsninger på psykiske eller fysiske belastninger i
branchen.
Det utraditionelle i initiativer vedrørende rygning,
alkohol og fedme m.v. kan f.eks. bestå i, at projekter sættes i gang som et
samarbejde mellem aktører for forskellige sektorer. Det kan f.eks. være
samarbejde eller partnerskaber mellem kommuner, det lokale erhvervsliv, de
lokale arbejdstagerorganisationer og idrætsforeninger m.v. om fysisk
aktivitet.
Det kan også dreje sig om samarbejde mellem kommuner og fagforeninger for at
nå
de målgrupper på virksomheder, som erfaringsmæssigt hidtil har været sværest
at
motivere til rygestop. Et andet eksempel på en utraditionel tilgang kan være
projekter, der sammentænker de forskellige sider af de ansattes arbejdsliv i
samme projekt. Det vil sige projekter, der f.eks. forsøger at skabe
sammenhæng
mellem livsstil, arbejdsmiljø og sygefraværs- og fastholdelsespolitik.
Til § 3
Til stk. 1
Bestemmelsen angiver de formål, som fonden kan yde
økonomisk støtte inden for. Der kan ikke ydes støtte ud over de angivne
formål.
Det indebærer, at der f.eks. ikke kan ydes støtte til forskningsprojekter.
Til stk. 1, nr. 1
Projekter inden for det i nr. 1 nævnte formål kan f.eks.
være projekter, der fokuserer på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og
undgå
stress ved at ændre arbejdets organisering, udvikle ledernes og
medarbejdernes
kvalifikationer og ressourcer samt styrke de positive faktorer i arbejdet.
Det
kan også være projekter om at udvikle virksomhedens arbejdsmiljøarbejde
vedrørende
psykisk arbejdsmiljø. Videre kan det f.eks. dreje sig om projekter, der
fokuserer
på at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø ved at kombinere indførelse af
nye
teknologier og teknikker med større indflydelse på tilrettelæggelse og
fordeling af arbejdsopgaver. Det kan også være projekter med konkrete
uddannelses- eller efteruddannelsesaktiviteter rettet mod at styrke
forebyggelsen af fysisk og psykisk nedslidning. Det kan endvidere f.eks. være
projekter, hvor der samtidig gennemføres en indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet og en sundhedsfremmeindsats, f.eks. i form af fokus på
betydningen af fysisk aktivitet.
Det forudsættes ved forslaget, at projekter inden for det i
nr. 1 nævnte formål kan være inden for alle brancher og jobgrupper, der er
særlig nedslidningstruede. Projekterne skal fokusere på grupper af ansatte,
der
har særlig risiko for ikke at holde et helt arbejdsliv eller have et stort
sygefravær på grund af nedslidning.
I forbindelse med støtte til de i nr. 1 nævnte projekter,
er der udpeget en række brancher og jobgrupper, hvor der er overrisiko for,
at
de beskæftigede ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Disse
brancher og jobgrupper er defineret ud fra overhyppighed af
førtidspensionister, overhyppighed af efterlønsmodtagere og overhyppighed af
sygefravær.
De brancher og jobgrupper, der er særligt relevante på
nuværende tidspunkt er bl.a. rengøring, plejehjem og hjemmepleje, hotel- og
restauration, transport af passagerer, slagterier og fjerkræslagterier samt
bygge- og anlæg. Oplistningen er ikke udtømmende, så der vil også kunne gives
støtte til projekter inden for andre brancher og jobgrupper. Der kan
endvidere
fremkomme ny viden om andre brancher og jobgrupper, hvor det kan blive
relevant
at yde støtte.
Herudover kan de brancher og jobgrupper, der er
nedslidningstruede, ændre sig over tid, således at andre brancher og
jobgrupper
kan blive prioriteret, herunder i forbindelse med fastlæggelse af de
overordnede politiske rammer for tildeling af støtte. Der kan derfor også
ydes
støtte til virksomheder i andre brancher, f.eks. på baggrund af overhyppighed
af stress.
Til stk. 1, nr. 2
Projekter inden for det i nr. 2 nævnte formål kan f.eks.
være projekter på virksomheder om jobtilpasning og om forbedring af
arbejdsevnen gennem en indsats, der samtidig retter sig mod fysiske, psykiske
og sociale faktorer.
Det forudsættes ved forslaget, at projekter inden for det i
nr. 2 nævnte formål kan være inden for alle brancher og jobgrupper, der er
særlig nedslidningstruede.
I forbindelse med de nævnte projekter er der udpeget en
række brancher og jobgrupper, hvor der er overrisiko for, at de beskæftigede
ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Der henvises til
bemærkningerne
til stk. 1. nr. 1.
Til stk. 1, nr. 3
Projekter inden for det i nr. 3 nævnte formål kan f.eks.
være projekter om udvikling af teknologier, der kan nedsætte den fysiske
belastning ved rengøringsarbejde, i plejesektoren eller i bygge- og
anlægssektoren. Det forudsættes, at målgruppen for den udviklede teknologi er
inden for brancher og jobgrupper, der er særlig nedslidningstruede.
Til stk. 1, nr. 4
Projekter inden for det i nr. 4 nævnte formål kan f.eks.
være projekter, hvor kommunerne, evt. i samarbejde med eksterne leverandører,
udvikler og udbyder nye genoptræningstilbud med henblik på tilbagevenden til
arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for at miste
tilknytningen til arbejdsmarkedet. Eksempelvis ved, at de praktiserende læger
efter nærmere aftalte kriterier kan få mulighed for at visitere patienter til
genoptræning i kommunen. Tilbuddet kan her være relevant for f.eks. patienter
med muskel- og skeletlidelser, som har mange sygedage og/eller i øvrigt kan
have problemer med fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det kan også være
kommunale
projekter, som i tilknytning til konkrete genoptræningsforløb systematisk
tilbyder et opsøgende samarbejde med de enkelte virksomheder om forberedelse
af
tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En opsøgende indsats kan her være særlig
relevant i forhold til mindre og mellemstore virksomheder.
Erfaringerne
fra et sådant opsøgende samarbejde kan danne udgangspunkt for, at kommunerne
i
samarbejde med lokale virksomheder, brancheforeninger m.v. udvikler et samlet
program for genoptræning. Der kan også tænkes projekter, der retter sig mod
kronisk syge med henblik på at reducere risikoen for, at de mister
tilknytning
til arbejdsmarkedet, samt projekter der specifikt drejer sig om at imødegå
risikoen for, at mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet mister
forbindelsen til arbejdsmarkedet, hvis de bliver ramt af en ulykke eller
sygdom
med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse til følge.
Støtte til projekter er primært tiltænkt kommunerne, evt. i
samarbejde med relevante aktører, f.eks. patient- og brancheforeninger.
Til stk. 1, nr. 5
Projekter inden for det i nr. 5 nævnte formål kan være projekter
på arbejdspladserne vedrørende fedme, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol.
Projekterne kan rette sig til grupper på arbejdsmarkedet, som er særligt
udsatte. Projekterne kan også have til formål at medvirke til at opnå mere
viden om, hvilke forebyggelsesmetoder, der skaber forandring.
Både virksomheder, kommuner, foreninger og organisationer
kan søge om støtte til projekter.
Der kan f.eks. iværksættes projekter,
der dels styrker bevidstheden om risikoen forbundet med fysisk inaktivitet,
herunder sammenhængen til overvægt og fedme, dels øger tilgængeligheden af
konkrete tilbud vedrørende fysisk aktivitet. Initiativerne kan sættes i værk
i
samarbejde/partnerskaber mellem kommuner, det lokale erhvervsliv, de lokale
arbejdstagerorganisationer, brancheforeninger og relevante foreninger, som
har
erfaringer, der kan fremme fysisk aktivitet f.eks. idrætsforeninger m.v.
Projekter
kan rette sig til særlige grupper af lønmodtagere på private og offentlige
virksomheder, der har overvejende fysisk inaktivt arbejde og arbejde med
gentagne ensidige belastninger. Et andet eksempel er projekter, der giver
støtte til utraditionelle rygestopaktiviteter på den enkelte arbejdsplads.
Der
kan være behov for en målrettet indsats over for særlige grupper af
lønmodtagere,
som har en høj rygerandel. Projekter kan understøtte private og offentlige
virksomheder og kommuner i at udvikle rygestopaktiviteter og udbrede allerede
kendte metoder på rygestopområdet, herunder mere utraditionelle tilgange til
at
nå disse grupper og øge disse gruppers bevidsthed om risikoen ved at ryge,
f.eks. i samarbejde med de relevante fagforeninger på området.
Vedrørende alkohol kan det f.eks. overvejes at give støtte
til kurser eller anden oplysningsvirksomhed til virksomheder, som har
vanskeligheder ved at efterleve alkoholpolitikken i praksis, eller som endnu
ikke har udarbejdet en alkoholpolitik.
Til stk. 2
Betingelsen om indgåelse af en aftale med konkrete mål for
projektet gælder kun i forhold til projekter, der forebygger nedslidende
rutiner og arbejdsgange, og projekter, der bidrager til at fastholde
medarbejdere med dårligt helbred og syge medarbejderes tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
Der stilles således ikke krav om indgåelse af aftale for at
kunne modtage støtte til projekter om teknologiudvikling, projekter til
genoptræning og rehabilitering eller til projekter om rygning, alkohol, fedme
og fysisk inaktivitet.
Aftalen skal indgås mellem repræsentanter for
arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden enten i den pågældende branche eller
på
den konkrete virksomhed, som projektet vedrører. En brancheaftale kan vedrøre
en branche, en del af en branche eller bestemte jobgrupper. Der kan tillige
indgås tværgående brancheaftaler for jobgrupper, hvor det er relevant.
En brancheaftale skal indeholde en beskrivelse af rammerne
for de initiativer, som det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte inden for
den pågældende branche eller jobgruppe. Det skal fremgå af aftalen, at målet
med initiativerne er at nedbringe nedslidning i den branche, den del af
branchen eller den jobgruppe, som aftalen vedrører. Aftalen skal beskrive de
initiativer, som aftaleparterne vil sætte i gang og opstille konkrete mål for
dem. Initiativerne kan f.eks. dreje sig om at motivere og understøtte
virksomhederne i at gennemføre projekter inden for Forebyggelsesfondens
område,
men de kan også bestå i, at aftaleparterne påtager sig en særlig indsats med
hensyn til formidling af erfaringer om forebyggelse af nedslidning inden for
aftaleområdet eller gennemfører selvstændige informations- og
vejledningsaktiviteter vedrørende særlige nedslidningsproblemer inden for
aftaleområdet.
En virksomhedsaftale vedrører en enkelt virksomhed, en
eller flere produktionsenheder i virksomheden eller bestemte jobgrupper.
Aftaleparterne er repræsentanter for arbejdsgiver og arbejdstagere på
virksomheden. Virksomhedsaftaler skal indeholde en beskrivelse af de
initiativer, som er fundet hensigtsmæssige at igangsætte i forbindelse med
det
pågældende projekt. Det skal fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er
at nedbringe nedslidning i virksomheden. Initiativerne kan f.eks. dreje sig
om
at gennemføre projekter under Forebyggelsesfonden, men initiativerne kan også
dreje sig om, at projekterne suppleres med andre initiativer på virksomheden.
Aftalen skal være skriftlig og skal kunne dokumenteres over
for fonden i forbindelse med ansøgning om støtte. En virksomhedsaftale skal
være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en
repræsentant
for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen eller andet samarbejdsorgan,
der varetager opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed, jf. lov om
arbejdsmiljø. Hvis sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden ikke er
organiseret gennem en sikkerhedsorganisation eller andet samarbejdsorgan, jf.
lov om arbejdsmiljø, skal aftalen underskrives af en repræsentant for de
ansatte.
Til stk. 3
Fonden kan udbyde projekter inden for de samme formål, som
der kan ydes støtte til.
Ved udbud beskriver fonden et konkret projekt, som fonden
ønsker gennemført inden for fondens formål. Dette er i modsætning til støtte
efter ansøgning, hvor det er ansøger, der beskriver det projekt, der søges
støtte
til.
Udbud kan f.eks. ske af et tværgående projekt inden for en
bestemt branche eller bestemte jobgrupper. Fonden vil herefter foretage udbud
af opgaven, hvor interesserede kan give tilbud om opgavens gennemførelse.
Resultaterne
fra et udbudt projekt skal være offentligt tilgængelige.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at midler fra fondens uddeles
efter ansøgning eller efter tilbud.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, hvem der kan modtage støtte fra
fonden. Grupper eller sammenslutninger af offentlige eller private
virksomheder, herunder produktionsenheder, kan søge støtte fra fonden. Det
kan
være et konsortium eller et partnerskab, hvor flere går sammen om et projekt,
f.eks.
mellem flere mindre virksomheder eller kommuner eller mellem en kommune og en
privat virksomhed. Ved grupper eller sammenslutninger af offentlige eller
private virksomheder menes virksomheder, der går sammen om at gennemføre et
projekt. Der menes ikke arbejdsgiverorganisationer eller lignende. Alle
virksomheder uanset størrelse kan modtage støtte fra fonden.
Privatpersoner kan ikke søge støtte fra fonden.
Ved offentlige eller private virksomheder og produktionsenheder
forstås i denne lov juridiske enheder og produktionsenheder, som ifølge lov
om
Det Centrale Virksomhedsregister defineres som virksomheder og
produktionsenheder.
På nuværende tidspunkt defineres en virksomhed i CVR-loven således:
1)
En fysisk person i
dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende
2)
En juridisk person
eller en filial af en udenlandsk juridisk person
3)
En statslig
administrativ enhed
4)
En region
5)
En kommune
6)
Et kommunalt
fællesskab
En produktionsenhed defineres således:
1)
den hovedaktivitet,
som udføres af en juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, hvor al
aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske
enheds adresse
2)
den enkelte
hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves
på eller fra én geografisk adresse
3)
den enkelte
aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra
flere geografiske adresser.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastsætter, at der ud over de virksomheder og
produktionsenheder, der er nævnt i stk. 2 også kan ydes støtte til
foreninger og organisationer til projekter, der styrker bevidstheden om
risiko
forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Til stk. 4
Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om, hvem der kan indgive ansøgning til fonden. Det
kan f.eks.
være regler, der fastsætter, hvordan andre end virksomheden selv kan indgive
ansøgning på virksomhedens vegne.
For mange små virksomheder kan det være væsentligt at have
mulighed for at få hjælp til at udforme projektbeskrivelse og ansøgning. Som
eksempel kan nævnes, at organisationer, konsulenter, arbejdsmiljørådgivere
eller andre kan bistå bl.a. små virksomheder med at udforme ansøgning,
herunder
bistå med eventuel etablering af konsortier, hvor flere f.eks. små
virksomheder
går sammen om et projekt.
Det vil dog stadig være virksomheden selv, der er formel
ansøger og eventuel støttemodtager.
Til § 5
Bestemmelsen giver mulighed for, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at der skal være en vis andel af medfinansiering fra
virksomhedernes side, når de opnår støtte fra fonden. I medfør af
bestemmelsen
kan der f.eks. fastsættes regler om medfinansiering i form af, at
virksomhederne
bidrager med medarbejdere, vikarudgifter m.v.
Til § 6
Bestemmelsen angiver fondens økonomiske rammer.
Det forudsættes ved lovforslaget, at de politiske partier
bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden hvert år inden vedtagelse af
den årlige finanslov fastlægger de overordnede rammer for fondens opgaver. De
overordnede rammer kan indeholde en fordeling af midlerne mellem de formål,
der
er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 - 5, og en prioritering af
indsatsområder og eventuelle temaer inden for de nævnte formål. Fordelingen
og
prioriteringen kan være flerårig for hele eller dele af fondens midler og
opgaver.
Det forudsættes, at de
årlige forhandlinger sker på baggrund af oplæg fra beskæftigelsesministeren
efter drøftelse med indenrigs- og sundhedsministeren og socialministeren samt
på
baggrund af bidrag fra fondens bestyrelse i form af en redegørelse for
status, evaluering,
datagrundlag samt forslag til nye aktiviteter, jf. § 19, stk. 1.
Til § 7
Til stk. 1
Kapitalindskuddet i fonden er neutralt i forhold til den
offentlige gæld. For at sikre, at fondsadministrationen bliver så enkel og
ikke-udgiftskrævende som muligt, foreslås det, at fondens kapitalforvaltning
varetages af Finansministeriet og Danmarks Nationalbank på baggrund af en
aftale indgået af finansministeren med Danmarks Nationalbank som agent for
Finansministeriet på statsgældsområdet.
Anbringelse af kapitalen i danske statsobligationer
vurderes at give en betryggende sikkerhed, idet risikoen for værditab ved
eventuelle ændrede globale markedsvilkår og risikoen for valutakurstab
minimeres. Anbringelsen er endvidere i overensstemmelse med
investeringspraksis
for fonde, der indgår i statsregnskabet.
Til stk. 2
Bestemmelsen angiver, hvad der skal ske med fondens
kapital, hvis fonden nedlægges. Hvis fonden bliver nedlagt, overgår kapitalen
til staten.
Til § 8
Bestemmelsen giver adgang til, at fonden kan afholde alle
udgifter ved oprettelse og drift af fonden.
Udgifter til oprettelse og drift af sekretariatet afholdes
af fondens midler. Endvidere afholdes af fondens midler udgifter til
analysearbejde, formidling, evaluering, beretninger, redegørelser m.v.
Endelig
afholdes eventuelle udgifter til vederlag til bestyrelse og faglige
rådgivende
udvalg af fondens midler. Det forudsættes, at Finansministeriets regler om
særskilt vederlag følges. Beskæftigelsesministeren godkender udgifterne.
Til § 9
Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets
§ 1, stk. 2, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf
følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens
regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984 og regler udstedt i
medfør heraf, samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 og regler udstedt i medfør heraf.
Til § 10
Til stk. 1
Bestyrelsen har 17 medlemmer inklusiv formand.
Det forudsættes ved lovforslaget, at bestyrelsens formand,
medlemmer og tilforordnede samt deres stedfortrædere ikke må medvirke ved
behandlingen af ansøgninger, tilbud mv., hvis de pågældende er inhabile efter
forvaltningslovens kapitel 2. Dette medfører som hovedregel, at den, der
ifølge
forvaltningslovens kapitel 2 er inhabil i forhold til en konkret sag, ikke må
træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved
behandlingen
af den pågældende sag.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren
foretager udpegning af formand til fondens bestyrelse.
Det forudsættes, at formanden er uafhængig og ikke
repræsenterer særlige interesser.
Det forudsættes endvidere, at bestyrelsen selv vælger en
næstformand af dets midte, således at bestyrelsen kan træffe beslutninger,
hvis
formanden har forfald eller er inhabil, og at der fastsættes bestemmelser
herom
i bestyrelsens forretningsorden, jf. § 12, stk. 2.
Til stk. 3
Bestyrelsen har ud over formanden 16 medlemmer, der
varetager organisationsinteresser eller har særlig viden inden for fondens
samlede område.
Det følger af velfærdsaftalen, at arbejdsmarkedets parter
skal være repræsenteret i bestyrelsen. Disse repræsenteres med 12 medlemmer,
6
som indstilles af arbejdsgiverorganisationer, og 6 som indstilles af
lønmodtagerorganisationer.
Repræsentanter fra de områder, som socialministeriet og indenrigs- og
sundhedsministeriet
dækker, skal også repræsenteres i bestyrelsen, således at deres interesser
tilgodeses. Der udpeges derfor 4 medlemmer efter drøftelse mellem de berørte
ministre. Det kan f.eks. være personer fra patient/bruger organisationer,
handicap/invalideorganisationer, eller det kan være andre personer med særlig
viden på det samlede område.
Til stk. 4
Der udpeges suppleanter for medlemmerne, så bestyrelsen
altid kan være funktionsdygtig, også ved enkelte medlemmers forfald og ved
eventuel inhabilitet.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal ske ved enkelte medlemmers
forfald.
Til § 11
Der knyttes tilforordnede fra de berørte ministerområder
samt Finansministeriet til bestyrelsen. Det er tanken, at de tilforordnede
virker som sagkyndige inden for fondens område. De tilforordnede har ikke
stemmeret.
Der udpeges suppleanter for de tilforordnede.
Til § 12
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter udpegningsperioden for bestyrelsens
formand og medlemmer, samt hvad der skal ske, hvis formand eller medlemmer
går
af i utide.
Til stk. 2
Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for
bestyrelsens virke, som bestyrelsen skal følge i sit arbejde.
Til § 13
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen kan træffe
beslutninger, når formanden eller næstformanden er til stede samtidig med at
mindst 3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af arbejdsgiverorganisationer,
mindst 3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af lønmodtagerorganisationer og
mindst 2 af de medlemmer, der er udpeget af ministerierne er til stede.
Til stk. 2
Bestyrelsen træffer afgørelse efter flertallets beslutning.
Til § 14
Til stk. 1
Bestyrelsen fastsætter en handlingsplan, hvoraf
bestyrelsens strategiske satsninger fremgår. Handlingsplanen forventes
offentliggjort.
De strategiske satsninger skal ske
inden for rammerne af fondens formål og resultatet af de årlige politiske
forhandlinger om fordeling og prioritering af fondens midler. De skal
endvidere
tage hensyn til andre politisk fastlagte strategiske mål, der er relevante
for
Forebyggelsesfondens formål. Det vil især være strategiske mål for indsats og
resultater inden for arbejdsmiljø, sundhed og forebyggelse, der kan være
relevante for Forebyggelsesfonden.
På den måde skal det sikres, at indsatserne understøtter
hinanden, men også at de samme initiativer ikke sættes i gang flere steder.
Bestyrelsen
skal således i dens strategiske satsninger i videst muligt omfang sikre, at
fondens midler bruges på en sådan måde, at midlerne supplerer de øvrige
midler,
der måtte være til rådighed andetsteds for projekter inden for fondens
formål.
Som grundlag for bestyrelsens strategiske satsninger kan
fonden afholde konferencer, seminarer m.v., hvor indholdet af og opfølgning
på
strategiske satsninger kan forelægges for og drøftes med en bredere kreds af
interessenter, f.eks. branchearbejdsmiljørådene.
Til stk. 2
Bestemmelsen præciserer bestyrelsens overordnede opgave med
at sikre, at fondens midler anvendes til projekter, der er relevante i
forhold
til strategiske satsninger, jf. bemærkningerne til stk. 1. Dette er
begrundet i ønsket om at sikre den bedste udnyttelse af fondens midler.
Til § 15
Til stk. 1
Efter forslaget er det i forbindelse med ansøgninger om
støtte fra fonden bestyrelsens opgave at vurdere relevansen af de konkrete
ansøgninger. Bestyrelsen får forelagt de ansøgninger, som de faglige
rådgivende
udvalg har fundet fagligt velkvalificerede.
Bestemmelsen præciserer, at der sker en adskillelse af
vurderingen af kvalitet af ansøgninger til fonden og relevans af de
pågældende
ansøgninger.
Vurdering af kvalitet betyder, at der tages stilling til,
om et ansøgt projekt har en faglig kvalitet. Der vurderes alene kvalitet og
foretages
ikke en prioritering af ansøgningerne i øvrigt. Vurdering af kvalitet
foretages
af de faglige rådgivende udvalg, jf. § 21. Det sikres på denne måde, at
der kun uddeles midler til ansøgninger, der har en tilstrækkelig faglig
kvalitet og vil være fagligt gennemførlige.
Vurdering af relevans betyder, at der sker en vurdering af,
om et ansøgt projekt er relevant i forhold til fondens formål om at forebygge
nedslidning. Der sker hermed også en prioritering af ansøgningerne inden for
de
midler, der er afsat.
Vurdering af relevans foretages af bestyrelsen efter de
faglige rådgivende udvalg har vurderet den faglige kvalitet af ansøgningerne.
Kun ansøgninger, der vurderes at være velkvalificerede, vil blive forelagt
bestyrelsen til vurdering af relevans.
Ved vurderingen af relevans indgår der en vurdering af, om
projektet er relevant i forhold til bestyrelsens strategiske satsninger, som
er
udtrykt i bestyrelsens handlingsplan, herunder om projektet understøtter
andetsteds
fastsatte strategiske mål ved at igangsætte nye initiativer i forhold hertil.
Der kan f.eks. også ses på, om projektet er relevant i forhold til det
opslåede
tema eller i forhold til den samlede støttetildeling, således at denne dækker
så bredt som muligt under hensyn til emner, brancher og jobgrupper.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen fastsætter bestyrelsen retningslinjer
med kriterier for vurdering af relevans. Disse kan indeholde kriterier for
vurdering af ansøgningers samfundsmæssige perspektiver, herunder projekters
forventede betydning for forebyggelse af nedslidning og muligheden for at
overføre projekters resultater til andre m.v. Endvidere kan et væsentligt
relevanskriterium være, om projektet vil igangsætte nye initiativer i
virksomheden,
som ligger ud over, hvad virksomheden ellers ville gennemføre.
Det forudsættes, at kriterierne er offentligt tilgængelige,
f.eks. på fondens hjemmeside.
Til § 16
Bestemmelsen giver adgang til, at bestyrelsen kan rådføre
sig med andre i tvivlstilfælde vedrørende sine opgaver.
Til § 17
Bestemmelsen er begrundet i hensynet til en effektiv
administration af fonden. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i enkelte
situationer og i et nærmere bestemt omfang, hvor der findes behov for f.eks.
en
hurtig behandling af en sag eller en beslutning af processuel karakter.
Til § 18
Til stk. 1
Bestyrelsen udgiver en årsberetning, der oplyser om fondens
arbejde og om anvendelsen af fondens midler.
Til stk. 2
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter fristen
for, hvornår årsberetningen skal udsendes og offentliggøres.
Til stk. 3
Det foreslås, at bestyrelsen ud over at udgive en
årsberetning også på andre måder skal informere om resultaterne af de
projekter, der ydes støtte til, f.eks. via en hjemmeside for fonden,
konferencer m.v.
Bestyrelsen skal blandt andet sørge for synliggørelse og
spredning af resultater fra støttede projekter. Det kan f.eks. være i form af
formidling af resultaterne fra enkelte støttede projekter eller fra grupper
af
støttede projekter enten gennem offentliggørelse på hjemmeside, afholdelse af
konferencer eller andre formidlingsaktiviteter.
Til § 19
Til brug for de årlige politiske forhandlinger om fordeling
og prioritering af fondens midler udarbejder bestyrelsen en redegørelse.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde et aktuelt datagrundlag
om brancher med fysisk og psykisk nedslidning. Dette datagrundlag bør baseres
på bl.a. overhyppighed af førtidspensionister, overhyppighed af
efterlønsmodtagere,
overhyppighed af sygefravær, overhyppighed af revalidender og flexjobbere
samt
overhyppighed af stress. Redegørelsen bør endvidere indeholde en vurdering af
hvilke udviklingstendenser, som fremgår af datagrundlaget.
Bestyrelsen bør ved forslag til fremtidige aktiviteter
forholde sig til, hvordan disse hænger sammen med andre politisk fastlagte
strategiske mål, der er relevante for Forebyggelsesfondens formål. Det kan
f.eks.
være sundhedsprogrammet ”Sund hele livet” eller regeringens
prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.
Beskæftigelsesministeren fastsætter fristen for, hvornår
den årlige redegørelse skal være udarbejdet.
Til § 20
Til stk. 1
Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at nedsætte et antal faglige rådgivende udvalg, som skal sikre kvaliteten
i
de projekter, der får støtte fra fonden.
Til stk. 2.
Beskæftigelsesministeren foretager udpegning af medlemmer
til de faglige rådgivende udvalg. Da fondens formål dækker både
beskæftigelsesministeriets, socialministeriets og indenrigs- og
sundhedsministeriets område sker denne udpegning efter forhandling mellem de
relevante ministre.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren om – efter forhandling med de relevante
ministre – at
fastsætte regler for udpegning af medlemmer til de faglige rådgivende udvalg.
Der skal i den forbindelse fastsættes bestemmelser om antallet af faglige
rådgivende udvalg, idet det f.eks. kan være hensigtsmæssigt at oprette flere
forskellige faglige rådgivende udvalg. Det forudsættes således, at der
oprettes
mindst 3 faglige rådgivende udvalg, der tilsammen dækker fondens formål.
Der skal endvidere fastsættes bestemmelser om krav til de
faglige kvalifikationer for medlemmerne af udvalgene og regler for
medlemmernes
udpegningsperiode, udvalgenes beslutningsdygtighed, beslutningsform m.v.
Det forudsættes, at udpegning af formænd og medlemmer sker
i deres personlige egenskab på grundlag af særlige faglige kompetencer inden
for fondens områder. Dette skal sikre, at medlemmerne er uvildige, og at
deres
vurderinger derfor sker på et rent fagligt grundlag. Der kan udpeges
medlemmer,
der er ansat eller tillidsvalgt i organisationer, men udpegningen sker på
baggrund af faglige kvalifikationer, som er af betydning for den faglige
vurdering af de projekter, der skal vurderes i de enkelte faglige rådgivende
udvalg. Medlemmerne må derfor ikke varetage særlige organisationsinteresser i
de faglige rådgivende udvalg. Udpegning kan f.eks. ske efter opslag og
ansøgning.
Det forudsættes endvidere, at sammensætningen af faglige kompetencer
hos medlemmerne i de faglige rådgivende udvalg sker på en sådan måde, at
medlemmerne i udvalgene tilsammen har tilstrækkelig faglig indsigt i den del
af
fondens område, som udvalget dækker.
Til § 21
Til stk.1
I forbindelse med ansøgninger om støtte fra fonden og i
forbindelse med tilbud, er det de faglige rådgivende udvalgs opgave at
vurdere
kvaliteten af de konkrete projekter. Udvalgene får forelagt de ansøgninger og
tilbud, som opfylder ansøgningskrav og tilbudskrav, herunder er indkommet
rettidigt.
Udvalgene varetager vurderingen af ansøgningernes og
tilbudenes faglige kvalitet, således at det sikres, at der kun uddeles midler
til ansøgninger og kun accepteres tilbud, der har en fornøden faglig kvalitet
og vil være fagligt gennemførlige, jf. bemærkningerne til § 15,
stk. 1. Der vurderes alene kvalitet og foretages ikke en prioritering af
ansøgninger og tilbud i øvrigt.
Det kan være en del af kvalitetskravene til et projekt, at
projektet skal evalueres. Det vil sige, at der skal være opstillet et konkret
mål for, hvilken effekt, der kan forventes af projektet, og det skal angives,
hvordan effekten tænkes målt.
Efter anmodning fra bestyrelsen skal de faglige rådgivende
udvalg rådgive bestyrelsen om faglige spørgsmål, jf. § 16.
Til stk. 2
Det forudsættes, at de faglige rådgivende udvalg udarbejder
faglige kriterier, der skal lægges til grund for vurderingen af de
ansøgninger,
som behandles i udvalget. Det kan f.eks. være kriterier om praktisk og faglig
relevans og perspektiver for projektet, metodevalg, gennemførlighed,
kvalifikationer og budget i forhold til forventede resultater. Bestyrelsen
skal
godkende udvalgenes kriterier.
Til § 22
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter en
fælles forretningsorden for udvalgenes virke.
Til § 23
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren udpeger en
ledelse for sekretariatet og beslutter dettes placering m.v.
Til § 24
Til stk. 1
Bestemmelsen præciserer sekretariatets opgaver i
forbindelse med behandling af ansøgninger.
Sekretariatet gennemgår de indkomne ansøgninger og tilbud
inden disse forelægges de faglige rådgivende udvalg. Hvis ansøgningskrav
eller
udbudskrav ikke er overholdt, afviser sekretariatet ansøgningerne eller
tilbuddene.
Til stk. 2
Til brug for varetagelse af opgaven nævnt i stk. 1
udarbejder sekretariatet retningslinjer om ansøgningskrav og tilbudskrav,
herunder krav til ansøgningens og tilbudenes indhold og form og krav i
forbindelse med tidsfrister m.v. Der kan i denne forbindelse stilles krav om,
at ansøgninger skal være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens
ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen
eller andet samarbejdsorgan eller, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke
er
organiseret, jf. lov om arbejdsmiljø, underskrevet af en repræsentant for de
ansatte.
Det forudsættes, at sekretariatet yder relevant vejledning
til ansøgere, tilbudsgivere og andre interessenter om mulighederne for støtte
m.v. Vejledningen gives inden for de rammer, der følger af forvaltningslovens
bestemmelser om ydelse af vejledning, jf. forvaltningslovens § 7.
Dette kan bl.a. være relevant for at hjælpe små
virksomheder med at afdække støttemuligheder og vejlede om, hvilke krav der
stilles til en ansøgning. Det kan f.eks. ske ved at udvikle
ansøgningsskemaer,
der leder virksomheden igennem processen med at udarbejde en ansøgning.
Til § 25
Til stk. 1
Fonden yder støtte i åben konkurrence, således at alle har
mulighed for at søge midler fra fonden, jf. dog § 4, om hvem der kan
søge
midler fra fonden.
Fonden indkalder via opslag i offentligt tilgængelige
medier (f.eks. i fag- og dagspresse og på hjemmeside) ansøgninger om støtte
fra
fonden. På tilsvarende vis udbyder fonden projekter.
Til stk. 2
I forbindelse med opslag og udbud skal det fremgå, hvilke
konkrete temaer, der kan søges støtte til, eller hvilke udbudskriterier, der
skal være opfyldt, samt hvad den økonomiske ramme er, således at ansøgerne og
tilbudsgiverne kender forudsætningerne for at ansøge om midler eller afgive
tilbud.
Til § 26
Bestyrelsen vurderer ansøgningers og tilbuds relevans og
træffer afgørelse om, hvilke projekter der skal ydes midler til. Bestyrelsen
vælger blandt de ansøgninger og tilbud, som de faglige rådgivende udvalg har
fundet fagligt velkvalificerede. Bestyrelsen træffer afgørelse bl.a. på
baggrund
af de relevanskriterier, som bestyrelsen fastsætter.
Til § 27
Til stk. 1
Sekretariatet forestår de administrative opgaver i
forbindelse med bestyrelsens afgørelser om støtte til projekter samt
udbetaling
af midler til disse projekter.
Til stk. 2
Det foreslås, at retningslinjer for modtagelse af støtte
fra fonden fastsættes af sekretariatet med henblik på at sikre, at støtten
anvendes til det tilsigtede formål. Der skal i den forbindelse fastsættes
retningslinjer om vilkår for støttens anvendelse, udbetaling af støtte,
regnskab, revision, afrapportering m.v.
I disse retningslinjer kan endvidere fastsættes krav om, at
virksomheder, der får støtte fra fonden, skal tillade synliggørelse og
spredning af resultater. Der henvises i denne forbindelse til § 29,
hvorefter resultatet af et støttet projekt skal gøres offentligt
tilgængeligt.
Det kan endvidere være en forudsætning for at få støtte til et projekt, at
virksomheden i fornødent omfang stiller sig til rådighed i forbindelse med en
samlet evaluering af effekten af fonden.
Til § 28
Sekretariatet forestår de administrative opgaver i
forbindelse med tilbud, der er accepteret af bestyrelsen, herunder betaling
for
ydelsen og indgåelse af kontrakter.
Til § 29
For at styrke formidlingen omkring forebyggelse og
reduktion af fysisk og psykisk nedslidning gøres støtte fra fonden betinget
af,
at resultaterne fra de enkelte projekter gøres offentligt tilgængelige,
herunder f.eks. i elektronisk form.
En tilsvarende bestemmelse er ikke nødvendig i forbindelse
med tilbud, idet fonden køber udbudsydelsen og dermed kan offentliggøre
projektet.
Til § 30
Bestemmelsen fastslår, at det er sekretariatet, der
forestår det administrative arbejde med at meddele afslag på ansøgninger og
tilbud, der ikke tildeles støtte, eller som ikke accepteres, uanset årsagen
hertil.
Bestemmelsen præciserer, at der gives et afslag, når de
faglige rådgivende udvalg finder, at ansøgninger eller tilbud ikke ligger
inden
for opslaget, eller ansøgninger eller tilbud ikke har en nødvendig faglig
kvalitet. Der gives således et afslag, uden at bestyrelsen har behandlet
disse
ansøgninger eller tilbud, og alene fordi de faglige rådgivende udvalg ikke
har
fundet, at ansøgningen har en tilstrækkelig kvalitet.
Til § 31
Til stk. 1
Bestemmelsen skal sikre, at der kan føres tilsyn med, at
støtten anvendes til det tilsigtede formål og i overensstemmelse med
fastlagte
vilkår, jf. § 27, stk. 2.
Til stk. 2
Sekretariatet fastsætter retningslinjer for tilsynet,
herunder plan for tilsyn ved projektets gennemførelse, som kan gradueres
efter
projektets størrelse, emneområde m.v. og krav om indsendelse af
fremdriftsrapport m.v.
Til § 32
Bestemmelsen er indsat for at sikre, at fonden får besked,
hvis et projekt ikke gennemføres efter planen. Fonden kan på den baggrund
vurdere, om ændringerne skal have konsekvenser for støtten.
Til § 33
Bestemmelsen fastsætter regler for, hvornår tilskud
bortfalder eller skal være tilbagebetalt og hvordan skyldige beløb kan
inddrives m.v.
Bortfald af tilskud kan f.eks. ske, hvis tilskudsmodtageren
ikke opfylder sin oplysningspligt, jf. § 32, eller ikke opfylder vilkår
for et givent tilskud, jf. § 27, stk. 2.
Fondens udgifter i forbindelse med opkrævning (udsendelse
af rykkerskrivelse m.v.) forudsættes dækket via den rente, som skyldner efter
stk. 3 skal betale ved for sen tilbagebetaling. Betaling af rente efter
forfaldsdagen
følger reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (renteloven), for
tiden svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på
7 %.
Til § 34
Fondens afgørelser kan ikke påklages, med mindre der er
tale om rent administrative afgørelser, der er truffet af sekretariatet.
Administrative afgørelser kan inden en frist af 4 uger indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet. Det forudsættes, at det er Arbejdsmiljøklagenævnets
formand, der behandler klager over administrative afgørelser.
Til § 35
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. februar 2007,
således at iværksættelse af fondens struktur m.v. kan påbegyndes.
De foreslåede regler om støtte til arbejdspladsrelaterede
projekter i offentlige og private virksomheder skal anmeldes til
Europa-Kommissionen,
før ordningen kan iværksættes, da ordningen kan indebære statsstøtte til
virksomheder. Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
fastsætter ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der vedrører støtte til
virksomheder, og som derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen.
Til § 36
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Nye muligheder for støtte m.v.) Retsinformation · 26. februar 2010
- Skriftlig fremsættelse (29. november 2006) - L 89 Retsinformation · 29. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Ændring og udvidelse af fondens formål m.v.) Retsinformation · 17. november 2012
- Bekendtgørelse om ansøgning om støtte fra Forebyggelsesfonden Retsinformation · 15. maj 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Støtte til udarbejdelse af ansøgning m.v. til Forebyggelsesfonden) Retsinformation · 26. februar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om Forebyggelsesfonden Retsinformation · 19. januar 2007