Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om Forebyggelsesfonden

2006/1 LSF 89Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. november 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om Forebyggelsesfonden

Kapitel 1

Forebyggelsesfondens oprettelse og formål

§ 1.

Der

oprettes en forebyggelsesfond.

Stk. 2.

Forebyggelsesfonden er et uafhængigt organ inden for den statslige

forvaltning.

§ 2.

Forebyggelsesfondens formål er at yde støtte til at forebygge og forhindre

fysisk og psykisk nedslidning ved anvendelse af fondens midler.

Stk. 2.

Forebyggelsesfonden

yder støtte til projekter, der knytter sig til arbejdspladser, med henblik på

at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptræning og

rehabilitering af syge og handicappede og at støtte utraditionelle

initiativer,

der styrker bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk

inaktivitet.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 3.

Der

kan ydes støtte til følgende formål:

Læs alt

1)

Projekter, der

forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange.

2)

Projekter, der

bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til

hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte.

3)

Projekter, der

udvikler ny teknologi inden for de i nr. 1 og 2 nævnte formål.

4)

Projekter til bedre

genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede.

5)

Projekter, der

styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og

fysisk

inaktivitet.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2, at repræsentanter for

arbejdstager- og arbejdsgiversiden enten inden for den pågældende branche

eller

på den offentlige eller private virksomhed indgår skriftlig aftale med

konkrete

mål for initiativerne.

Stk. 3.

Fonden kan

udbyde projekter inden for de formål, der er nævnt i stk. 1.

§ 4.

Fonden tildeler efter ansøgning økonomisk støtte til projekter og accepterer

tilbud,

der falder ind under fondens formål, jf. § 3.

Stk. 2.

Der kan

ydes støtte til offentlige eller private virksomheder, herunder

produktionsenheder. Endvidere kan der ydes støtte til grupper eller

sammenslutninger af offentlige eller private virksomheder, herunder

produktionsenheder.

Stk. 3.

Ved

støtte til de formål, der er nævnt i

§ 3, stk. 1, nr. 5, kan der tillige ydes støtte til foreninger og

organisationer.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der kan indgive

ansøgning om støtte.

§ 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om medfinansiering af de

projekter, der ydes støtte til.

Kapitel 3

Fondens kapitalforvaltning, regnskab og revision

§ 6.

Forebyggelsesfonden

oprettes med en kapital på 3 mia. kr.

Stk. 2.

Der kan udbetales

følgende beløb fra fonden:

1)

Op til 200 mio. kr. i

2007.

2)

Op til 350 mio. kr. i

2008 og hvert af de følgende år herefter.

§ 7.

Fondens

kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter aftale med finansministeren.

Fondens kapital anbringes i danske statsobligationer.

Stk. 2.

Nedlægges

fonden, overgår kapitalen til staten.

§ 8.

Fonden afholder de nødvendige udgifter til sekretariatsbetjening og øvrige

administrative udgifter samt eventuelle udgifter til honorering af

bestyrelsens

og de faglige rådgivende udvalgs formand og medlemmer.

Beskæftigelsesministeren

skal godkende udgifternes omfang.

§ 9.

Fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten.

Kapitel 4

Fondens struktur og opgaver

Bestyrelsen

§ 10.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 16 medlemmer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger

bestyrelsens formand.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udpeger bestyrelsens medlemmer på følgende måde:

1)

To medlemmer efter

indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2)

Et medlem efter

indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

3)

Et medlem efter

indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4)

Et medlem efter

indstilling fra Kommunernes Landsforening.

5)

Et medlem efter

indstilling fra Danske Regioner.

6)

Fire medlemmer efter

indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

7)

Et medlem efter

indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

8)

Et medlem efter

indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

9)

Fire medlemmer efter forhandling

med socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren udpeger endvidere en suppleant for hvert

bestyrelsesmedlem på samme måde som angivet i stk. 3.

Stk. 5.

Under et medlems midlertidige

forfald indtræder suppleanten i medlemmets sted. I perioder, hvor suppleanten

ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten ikke deltage i

bestyrelsens

møder. Ved permanent forfald udpeges et nyt medlem.

§ 11.

Beskæftigelsesministeren

udpeger til bestyrelsen en tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet, en

tilforordnet fra Socialministeriet efter indstilling fra socialministeren, en

tilforordnet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indstilling fra

indenrigs- og sundhedsministeren og en tilforordnet fra Finansministeriet

efter

indstilling fra finansministeren. De tilforordnede har ikke stemmeret.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hver af de tilforordnede

efter indstilling fra den minister, der indstiller den pågældende

tilforordnede.

§ 12.

Bestyrelsen udpeges for en periode af 4 år og kan genudpeges. Hvis formanden

eller et medlem afgår i utide, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.

Stk. 2.

Bestyrelsens forretningsorden

fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 13.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden samt følgende udpegede

medlemmer eller suppleanter for disse er til stede:

1)

Mindst tre af de i § 10,

stk. 3, nr. 1-5, nævnte medlemmer.

2)

Mindst tre af de i § 10,

stk. 3, nr. 6-8, nævnte medlemmer.

3)

Mindst to af de i § 10,

stk. 3, nr. 9, nævnte medlemmer.

Stk. 2.

Alle

beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt flertal blandt de

fremmødte.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 14.

Bestyrelsen udarbejder en årlig handlingsplan, der indeholder de overordnede

retningslinjer for fondens virke.

Stk. 2.

Bestyrelsen

har til opgave at sikre, at fonden yder økonomisk støtte til projekter og

accepterer

tilbud i overensstemmelse med retningslinjerne i handlingsplanen.

§ 15.

Bestyrelsen vurderer de enkelte ansøgninger og tilbud, som de faglige

rådgivende udvalg har fundet fagligt velkvalificerede, og prioriterer disse.

Stk. 2.

Bestyrelsen

fastsætter retningslinjer for vurdering af ansøgninger og tilbud.

§ 16.

I

forbindelse med varetagelsen af sine opgaver kan bestyrelsen rådføre sig med

de

faglige rådgivende udvalg eller med relevante myndigheder eller eksperter.

§ 17.

Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe afgørelser

på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.

§ 18.

Bestyrelsen afgiver en årlig beretning om fondens virke.

Stk. 2.

Beretningen

offentliggøres inden for en frist, der fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Bestyrelsen

skal tillige på anden vis udbrede kendskabet til fondens virke og resultatet

af

de projekter, som fonden har tildelt midler.

§ 19.

Til brug for årlige politiske forhandlinger om fordeling og prioritering af

fondens midler og opgaver udarbejder bestyrelsen en årlig redegørelse, som

indeholder

1)

en status for fondens

aktiviteter,

2)

en evaluering af

fondens aktiviteter,

3)

et aktuelt

datagrundlag om brancher og jobgrupper med fysisk og psykisk nedslidning og

4)

forslag til

fremtidige aktiviteter.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter en frist for, hvornår den i stk. 1

nævnte redegørelse skal være udarbejdet.

De faglige rådgivende udvalg

§ 20.

Beskæftigelsesministeren nedsætter et antal faglige rådgivende udvalg, som

skal

sikre, at fonden yder støtte til projekter af høj kvalitet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger efter forhandling med socialministeren og

indenrigs- og sundhedsministeren medlemmerne til de faglige rådgivende

udvalg.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og

indenrigs- og sundhedsministeren regler om de faglige rådgivende udvalg,

herunder antallet af udvalg, antallet af medlemmer, krav til medlemmernes

faglige kvalifikationer, udpegningsperiode, beslutningsdygtighed og

beslutningsform.

§ 21.

De

faglige rådgivende udvalg vurderer den faglige kvalitet i de enkelte

ansøgninger og tilbud.

Stk. 2.

De enkelte faglige

rådgivende udvalg fastsætter kvalitetskriterier for projekter og udbud.

Bestyrelsen

godkender kvalitetskriterierne.

§ 22.

Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for de faglige

rådgivende udvalg.

Sekretariatet

§ 23.

Beskæftigelsesministeren udpeger et sekretariat, som skal sikre koordination

af

arbejdet i bestyrelsen og i de faglige rådgivende udvalg.

§ 24.

Sekretariatet påser, at de indkomne ansøgninger og tilbud opfylder

ansøgningskrav og tilbudskrav og er indgivet rettidigt.

Stk. 2.

Sekretariatet fastsætter retningslinjer om ansøgningskrav og tilbudskrav,

herunder krav til ansøgningers og tilbuds indhold og form.

Kapitel 5

Fremgangsmåde ved uddeling af midler fra fonden

§ 25.

Fonden indkalder ansøgninger eller tilbud i åbne opslag.

Stk. 2.

Opslagene

skal angive den økonomiske ramme samt de konkrete temaer eller

udbudskriterier,

som fonden ønsker tilgodeset.

§ 26.

Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke projekter der skal ydes støtte til,

og

hvilke tilbud der skal accepteres.

§ 27.

Sekretariatet giver tilsagn om støtte til godkendte projekter og forestår

udbetaling af støtte.

Stk. 2.

Sekretariatet fastsætter retningslinjer for tilskud fra fonden, herunder

vilkår

om midlernes anvendelse, udbetaling, regnskab, revision, herunder krav om

anvendelse af statsautoriseret revisor, og faglig rapportering.

§ 28.

Sekretariatet meddeler accept af godkendte tilbud og forestår betaling for

ydelsen.

§ 29.

Fonden stiller ved ydelse af støtte krav om, at resultatet af projektet gøres

offentligt tilgængeligt med henblik på at styrke formidlingen om forebyggelse

og forhindring af fysisk og psykisk nedslidning.

§ 30.

Ansøgninger og tilbud, der ikke opfylder formkravene, afvises af

sekretariatet.

Stk. 2.

Ansøgninger

og tilbud, der af de faglige rådgivende udvalg vurderes ikke at ligge inden

for

de temaer eller udbudskriterier, der er angivet i opslaget, modtager afslag

fra

sekretariatet.

Stk. 3.

Ansøgninger

og tilbud, som de faglige rådgivende udvalg vurderer ikke er fagligt

velkvalificerede,

modtager afslag fra sekretariatet.

Stk. 4.

Kvalificerede

ansøgninger og tilbud, som bestyrelsen træffer afgørelse om ikke skal ydes

støtte eller ikke skal accepteres, modtager afslag fra sekretariatet.

Tilsyn med støtten

§ 31.

Sekretariatet fører tilsyn med de projekter, der modtager støtte fra fonden.

Stk. 2.

Sekretariatet fastsætter nærmere retningslinjer for tilsynet.

§ 32.

Støttemodtager skal underrette sekretariatet, hvis planlagte projekter

forsinkes, eller forudsætningerne for støtten ændres væsentligt.

Bortfald og tilbagebetaling af støtte

§ 33.

Fonden

kan træffe afgørelse om bortfald eller tilbagebetaling af støtte, hvis

betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, eller hvis der i

forbindelse

med ansøgning om støtte er givet urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortiet oplysninger af betydning for ydelse af støtte.

Stk. 2.

Tilbagebetaling efter stk. 1 skal ske senest 1 måned efter påkrav.

Stk. 3.

Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales rente

efter

§ 5, stk. 1 og 2, i renteloven fra forfaldsdagen.

Stk. 4.

Der er

udpantningsret for forfaldne beløb, jf. stk. 2 og 3.

Kapitel 6

Klage

§ 34.

Afgørelser, som efter denne lov er truffet af fonden, kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Afgørelser

efter § 30, stk. 1, kan dog indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden

4

uger efter, at ansøgningen eller tilbuddet er blevet afvist.

Ikrafttræden m.v.

§ 35.

Loven

træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter bemyndigelse tidspunktet for

ikrafttrædelsen af §§ 3-5 og §§ 25-33.

§ 36.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer

til

sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, der

vedrører oprettelse af en forebyggelsesfond.

Det foreslås, at der oprettes en forebyggelsesfond med en

kapital på 3 mia. kr. Forslaget skal medvirke til en senere tilbagetrækning

fra

arbejdsmarkedet ved at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning.

Fonden skal yde støtte til arbejdspladsrelaterede projekter

med henblik på at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke

genoptræningen og rehabiliteringen af syge mennesker og mennesker med

handicap

og at støtte utraditionelle projekter, der styrker bevidstheden om risiko

forbundet

med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Der udbetales fra fonden

op

til 200 mio. kr. i etableringsåret 2007 og op til 350 mio. kr. årligt i 2008

og

årene herefter.

Forslaget ligger i tråd med regeringens nye prioritering af

arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010. Denne prioritering sætter fokus på bl.a.

muskel- og skeletbesvær og på psykisk arbejdsmiljø, som er

arbejdsmiljøproblemer,

der er centrale i forhold til nedslidning.

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslagets hovedindhold vedrører oprettelse af

Forebyggelsesfonden og fastsættelse af rammer for udbetaling af midler fra

fonden.

1.1.1. Oprettelse af Forebyggelsesfonden

Forslaget indebærer, at der oprettes en forebyggelsesfond,

der består af en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg og et

sekretariat. Beskæftigelsesministeren udpeger formand og medlemmer til

bestyrelsen og bemyndiges til efter forhandling med socialministeren og

indenrigs- og sundhedsministeren at udpege medlemmer til de faglige

rådgivende

udvalg. Inddragelsen af socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren

skyldes, at der i henhold til fondens formål også ydes økonomisk støtte til

projekter, der vedrører disse ministeriers områder, og at der derfor er behov

for inddragelse af faglig ekspertise inden for disse områder.

Bestyrelsen skal vurdere relevansen af ansøgninger og

tilbud og træffe afgørelse om udbetaling af midler blandt de ansøgninger og

tilbud, som de faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt velkvalificerede.

På den måde adskilles vurderingen af kvalitet og relevans.

Fondens sekretariatsfunktion foreslås varetaget af et

sekretariat.

1.1.2. Rammer for udbetaling af midler fra

fonden

Forligspartierne bag velfærdsaftalen fastlægger de

overordnede rammer for udbetaling af midler fra fonden sideløbende med de

årlige finanslovsforhandlinger. De overordnede rammer kan fastlægges dels ved

en fordeling af midler inden for de formål, som fonden kan yde midler til,

dels

ved en overordnet prioritering af indsatsområder og evt. temaer. Inden for

disse overordnede politiske rammer træffer fonden beslutning om uddeling af

midler.

Det foreslås, at fonden indkalder ansøgninger i åbne opslag

og tilbud i åbne udbud. Opslagene skal indeholde oplysninger om de konkrete

temaer og ansøgnings- og udbudskriterier og oplysninger om den økonomiske

ramme

for støtte. Temaer og udbudskriterier skal ligge inden for de formål, fonden

kan yde støtte til og inden for de overordnede politiske rammer.

Efter opslag vil indkomne ansøgninger og tilbud blive

forelagt de faglige rådgivende udvalg med henblik på vurdering af den faglige

kvalitet. Fagligt velkvalificerede ansøgninger og tilbud vil blive forelagt

bestyrelsen med henblik på vurdering af ansøgningernes og tilbudenes

relevans.

Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke ansøgninger og tilbud der skal

tildeles økonomiske midler henholdsvis accepteres. Sekretariatet meddeler

herefter tilsagn om støtte henholdsvis afslag på støtte samt accept af tilbud

henholdsvis afslag på tilbud.

Med henblik på at styrke formidlingen omkring forebyggelse

af fysisk og psykisk nedslidning vil det være en betingelse for at modtage

støtte fra fonden, at resultatet af de enkelte projekter gøres offentligt

tilgængelige.

For at sikre den optimale udnyttelse af fondens midler

føres der tilsyn med de projekter, der modtager støtte fra fonden, ligesom

støtten i visse situationer kan bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

1.2. Hovedlinierne i lovforberedelsen

(herunder udvalgsarbejde, indstillinger og anbefalinger fra myndigheder og

organisationer m.v.)

Der har været afholdt en møderække og etableret et

samarbejde mellem repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet,

Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet samt

Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har udarbejdet oplæg om fondens formål

og

etablering.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i

lovforslaget

Hovedpunkterne i lovforslaget vedrører oprettelse af

Forebyggelsesfonden, herunder fondens struktur og opgaver samt rammerne for

udbetaling af midler fra fonden, herunder formål og betingelser for støtte.

2.1. Oprettelse af Forebyggelsesfonden

Der foreslås oprettet en forebyggelsesfond bestående af en

bestyrelse med en formand og 16 medlemmer, et antal faglige rådgivende udvalg

og et sekretariat.

2.1.1. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Beskæftigelsesministeren udpeger formand for og medlemmer

til bestyrelsen efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter og de berørte

ministerier. Endvidere nedsætter beskæftigelsesministeren et antal faglige

rådgivende udvalg.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling

med socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren at fastsætte regler

om

de faglige rådgivende udvalg. Der skal i den forbindelse fastsættes regler om

antallet af faglige rådgivende udvalg, idet det f.eks. kan være

hensigtsmæssigt

at oprette flere forskellige faglige rådgivende udvalg. Samtidig skal der

fastsættes regler om krav til de faglige kvalifikationer for medlemmerne og

for

udpegningsperiode, beslutningsdygtighed og beslutningsform m.v.

Bestyrelsens opgave er at sikre, at fonden yder økonomisk

støtte til projekter, der ud fra en overordnet strategisk vurdering er

relevante. Det er bestyrelsen, der ud fra egne relevanskriterier træffer

afgørelse, om hvilke projekter, der skal tildeles støtte, mens de faglige

rådgivende udvalg skal sikre, at fonden yder støtte til projekter af høj

faglig

kvalitet. Bestyrelsen udarbejder handlingsplaner for udmøntning af midlerne

inden for de overordnede politiske rammer.

Bestyrelsen kan i tvivlstilfælde rådføre sig med de faglige

rådgivende udvalg eller med relevante myndigheder og eksperter.

Bestyrelsen afgiver årligt en beretning for fondens virke.

Beretningen offentliggøres. Endvidere udarbejder bestyrelsen en redegørelse

til

brug for de årlige politiske forhandlinger om de overordnede rammer for

tildeling

af midler.

Det foreslås, at der etableres et sekretariat for fonden.

Sekretariatet varetager betjening af bestyrelse og de faglige rådgivende

udvalg

samt forestår administrationen af ordningen.

2.2. Rammer for udbetaling af midler fra

fonden

Fondens formål er at yde støtte til projekter, der

forbygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning.

2.2.1. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Fonden kan yde støtte til følgende formål:

1)

projekter, der

forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange,

2)

projekter, der

bidrager til at fastholde beskæftigede med dårligt helbred og sygemeldte

medarbejderes tilbagevenden til arbejdsmarkedet,

3)

projekter, der

udvikler ny teknologi,

4)

projekter, som

forbedrer genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede, og

5)

projekter, som

styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og

fysisk

inaktivitet.

Det foreslås, at arbejdstager- og arbejdsgiversiden inden

for de pågældende brancher eller på den enkelte virksomhed skal have indgået

aftale med konkrete mål for indsatsen for at kunne modtage støtte fra fonden

inden for de to førstnævnte formål, som vedrører arbejdsmiljø på

arbejdspladserne.

Offentlige og private virksomheder og produktionsenheder samt

i visse tilfælde organisationer og foreninger kan søge om støtte fra fonden.

Det samme kan grupper af virksomheder og produktionsenheder.

Ansøgninger og tilbud, som overholder ansøgnings- og

tilbudskravene, og som er indkommet rettidigt, vil blive forelagt de faglige

rådgivende

udvalg med henblik på vurdering af den faglige kvalitet. Fagligt

velkvalificerede

ansøgninger og tilbud vil blive forelagt bestyrelsen med henblik på vurdering

af relevans. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke ansøgninger og tilbud

der skal tildeles økonomisk støtte eller accepteres, og hvilke der skal

afslås.

Det er en betingelse for økonomisk støtte fra fonden, at

resultatet af det enkelte projekt gøres offentligt tilgængeligt.

Sekretariatet meddeler tilsagn om midler til de godkendte

ansøgninger og tilbud og meddeler afslag på ansøgninger og tilbud, der ikke

opfylder kriterierne om kvalitet eller relevans.

Udbetaling af støtte fra fonden vil ske i overensstemmelse

med EU’s statsstøtteregler og udbudsregler.

Det foreslås, at sekretariatet fører tilsyn med de

projekter, der modtager støtte fra fonden. Det foreslås endvidere, at

støttemodtager skal underrette sekretariatet, hvis et projekt forsinkes eller

forudsætningerne for støtten ændres væsentligt.

Hvis betingelserne for støtte fra fonden ikke længere er

opfyldt, eller det viser sig, at støttemodtager har givet urigtige eller

vildledende oplysninger, foreslås det, at fonden kan standse udbetalingen af

støtte og/eller kræve støtten tilbagebetalt.

Det foreslås, at fondens afgørelser som hovedregel ikke kan

påklages.

3. De økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige (som støtteansøger og støttemodtager) forventes at være de samme

som

for erhvervslivet. Der henvises derfor til afsnit 4 neden for.

Staten vil have udgifter i forbindelse med udbetaling af

midler fra fonden. Fondens kapital er på 3 mia. kr. Der kan udbetales op til

350 mio. kr. om året af fondens midler, indtil disse er opbrugt, dog op til

200

mio. kr. i 2007.

Til administration af fonden afholdes udgifter til drift af

et sekretariat med op til 3 pct. af fondens årlige ramme. Der afsættes midler

fra

fondens årlige ramme til eventuelle vederlag til bestyrelsens formand og

medlemmer og til vederlag til formænd og medlemmer af de faglige rådgivende

udvalg. Endvidere kan der af fondens årlige ramme anvendes midler til

gennemførelse af kortlægninger, analyser, formidling mv.

Hertil kommer virkningen af det rentetab, der følger af, at

den årlige forrentning af fondens kapital forudsættes at tilgå fonden.

Der kan fastsættes regler om evt. medfinansiering af

projekter i forbindelse med modtagelse af støtte fra fonden.

Lovforslaget skønnes ikke at have konsekvenser af betydning

for kommuner eller regioner.

4. De økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

Da det er frivilligt, om virksomhederne ønsker at søge

støtte til relevante projekter, vurderes forslaget ikke at medføre

administrative konsekvenser for virksomhederne.

Om virksomheders skattemæssige administration i forbindelse

med støtte fra fonden henvises til gældende regler om beskatning af

virksomheder.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Borgere kan ikke søge om støtte fra fonden og er derfor

ikke direkte berørt af forslaget.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget berører EU’s regler om statsstøtte og EU’s regler

om udbud. I det omfang fondens midler udbetales som økonomisk støtte til

offentlige og private virksomheder falder udbetalingerne fra fonden ind under

EU’s regler for statsstøtte. Udbetalingerne vil ske i overensstemmelse

med

disse regler. Forslaget skal derfor notificeres i Europa-Kommissionen.

I det omfang fondens midler udbetales på baggrund af udbud

skal EU’s udbudsregler iagttages.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Forslaget har været sendt i høring hos:

Arbejdsmiljørådet

Landsorganisationen i Danmark

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Akademikernes Centralorganisation

Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenslutningen

af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Ledernes Hovedorganisation

Kommunernes Landsforening

Danske Regioner

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Det Nationale Råd for Folkesundhed

De Samvirkende Invalideorganisationer

Foreningen af Socialchefer i Danmark

Ældresagen

Ældremobiliseringen

OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner

Dansk Industri

HTS-A

HTSI

Dansk Handel og Service

KA Pleje

Dansk Sygeplejeråd

FOA

Lederforum

Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling

Socialministeriet

Skatteministeriet

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Søfartsstyrelsen

Energistyrelsen

Statens Luftfartsvæsen

Konkurrencestyrelsen

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Afhænger

af antallet af støtteansøgninger og størrelsen af støttebeløbene.

De

statslige omkostninger ved fonden forudsættes at udgøre op til 200 mio. kr. i

2007 og op til 350 mio. kr. i 2008 og årene herefter.

Administrative

konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Afhænger

af antallet af støtteansøgninger og størrelsen af støttebeløbene.

Ingen

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Lovforslaget

notificeres til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88,

stk. 3.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastslår, at Forebyggelsesfonden oprettes som

et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

Ved fonden forstås bestyrelsen, de faglige rådgivende

udvalg og sekretariatet

Til § 2

Til stk. 1

Forebyggelsesfonden yder støtte til projekter på det danske

arbejdsmarked, herunder inden for søfart, luftfart og offshore.

Til stk. 2

Det er en forudsætning for at kunne få støtte fra

Forebyggelsesfonden, at projektet er arbejdspladsrelateret. Det gælder

projekter inden for alle fondens formål, jf. § 3, stk. 1. Det

betyder, at projektet skal foregå på en arbejdsplads eller inddrage

arbejdspladser. Eksempelvis skal virksomheder også være en del af målgruppen

for projekter vedrørende bedre genoptræning og rehabilitering af syge og

handicappede, og et projekt om fysisk aktivitet skal henvende sig til

medarbejdere i en konkret virksomhed.

For at kunne opnå støtte skal et projekt indebære, at der

sættes noget nyt i gang. Projektet må ikke bestå i at gennemføre initiativer,

som under alle omstændigheder skulle gennemføres. Det betyder, at der ikke

kan

gives støtte til projekter, der f.eks. udelukkende består i, at en virksomhed

lever op til arbejdsmiljølovens krav om at udarbejde en arbejdspladsvurdering

eller udelukkende består i, at en kommune opfylder sine lovbundne

forpligtelser

vedrørende genoptræning.

Projekterne kan både bestå i at implementere kendte

koncepter og i at udvikle nye. Et eksempel er, at det er veldokumenteret, at

rygestopkurser er et særdeles velegnet instrument til at opnå rygeophør.

Støtte

til virksomheder, der ønsker at gennemføre rygestopkurser, vil derfor ligge

inden for fondens formål.

Et eksempel på at udvikle nye koncepter kan være, at en

række små virksomheder ønsker at danne et netværk, hvor de i fællesskab kan

udvikle og afprøve løsninger på psykiske eller fysiske belastninger i

branchen.

Det utraditionelle i initiativer vedrørende rygning,

alkohol og fedme m.v. kan f.eks. bestå i, at projekter sættes i gang som et

samarbejde mellem aktører for forskellige sektorer. Det kan f.eks. være

samarbejde eller partnerskaber mellem kommuner, det lokale erhvervsliv, de

lokale arbejdstagerorganisationer og idrætsforeninger m.v. om fysisk

aktivitet.

Det kan også dreje sig om samarbejde mellem kommuner og fagforeninger for at

nå

de målgrupper på virksomheder, som erfaringsmæssigt hidtil har været sværest

at

motivere til rygestop. Et andet eksempel på en utraditionel tilgang kan være

projekter, der sammentænker de forskellige sider af de ansattes arbejdsliv i

samme projekt. Det vil sige projekter, der f.eks. forsøger at skabe

sammenhæng

mellem livsstil, arbejdsmiljø og sygefraværs- og fastholdelsespolitik.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen angiver de formål, som fonden kan yde

økonomisk støtte inden for. Der kan ikke ydes støtte ud over de angivne

formål.

Det indebærer, at der f.eks. ikke kan ydes støtte til forskningsprojekter.

Til stk. 1, nr. 1

Projekter inden for det i nr. 1 nævnte formål kan f.eks.

være projekter, der fokuserer på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og

undgå

stress ved at ændre arbejdets organisering, udvikle ledernes og

medarbejdernes

kvalifikationer og ressourcer samt styrke de positive faktorer i arbejdet.

Det

kan også være projekter om at udvikle virksomhedens arbejdsmiljøarbejde

vedrørende

psykisk arbejdsmiljø. Videre kan det f.eks. dreje sig om projekter, der

fokuserer

på at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø ved at kombinere indførelse af

nye

teknologier og teknikker med større indflydelse på tilrettelæggelse og

fordeling af arbejdsopgaver. Det kan også være projekter med konkrete

uddannelses- eller efteruddannelsesaktiviteter rettet mod at styrke

forebyggelsen af fysisk og psykisk nedslidning. Det kan endvidere f.eks. være

projekter, hvor der samtidig gennemføres en indsats for at forbedre

arbejdsmiljøet og en sundhedsfremmeindsats, f.eks. i form af fokus på

betydningen af fysisk aktivitet.

Det forudsættes ved forslaget, at projekter inden for det i

nr. 1 nævnte formål kan være inden for alle brancher og jobgrupper, der er

særlig nedslidningstruede. Projekterne skal fokusere på grupper af ansatte,

der

har særlig risiko for ikke at holde et helt arbejdsliv eller have et stort

sygefravær på grund af nedslidning.

I forbindelse med støtte til de i nr. 1 nævnte projekter,

er der udpeget en række brancher og jobgrupper, hvor der er overrisiko for,

at

de beskæftigede ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Disse

brancher og jobgrupper er defineret ud fra overhyppighed af

førtidspensionister, overhyppighed af efterlønsmodtagere og overhyppighed af

sygefravær.

De brancher og jobgrupper, der er særligt relevante på

nuværende tidspunkt er bl.a. rengøring, plejehjem og hjemmepleje, hotel- og

restauration, transport af passagerer, slagterier og fjerkræslagterier samt

bygge- og anlæg. Oplistningen er ikke udtømmende, så der vil også kunne gives

støtte til projekter inden for andre brancher og jobgrupper. Der kan

endvidere

fremkomme ny viden om andre brancher og jobgrupper, hvor det kan blive

relevant

at yde støtte.

Herudover kan de brancher og jobgrupper, der er

nedslidningstruede, ændre sig over tid, således at andre brancher og

jobgrupper

kan blive prioriteret, herunder i forbindelse med fastlæggelse af de

overordnede politiske rammer for tildeling af støtte. Der kan derfor også

ydes

støtte til virksomheder i andre brancher, f.eks. på baggrund af overhyppighed

af stress.

Til stk. 1, nr. 2

Projekter inden for det i nr. 2 nævnte formål kan f.eks.

være projekter på virksomheder om jobtilpasning og om forbedring af

arbejdsevnen gennem en indsats, der samtidig retter sig mod fysiske, psykiske

og sociale faktorer.

Det forudsættes ved forslaget, at projekter inden for det i

nr. 2 nævnte formål kan være inden for alle brancher og jobgrupper, der er

særlig nedslidningstruede.

I forbindelse med de nævnte projekter er der udpeget en

række brancher og jobgrupper, hvor der er overrisiko for, at de beskæftigede

ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Der henvises til

bemærkningerne

til stk. 1. nr. 1.

Til stk. 1, nr. 3

Projekter inden for det i nr. 3 nævnte formål kan f.eks.

være projekter om udvikling af teknologier, der kan nedsætte den fysiske

belastning ved rengøringsarbejde, i plejesektoren eller i bygge- og

anlægssektoren. Det forudsættes, at målgruppen for den udviklede teknologi er

inden for brancher og jobgrupper, der er særlig nedslidningstruede.

Til stk. 1, nr. 4

Projekter inden for det i nr. 4 nævnte formål kan f.eks.

være projekter, hvor kommunerne, evt. i samarbejde med eksterne leverandører,

udvikler og udbyder nye genoptræningstilbud med henblik på tilbagevenden til

arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for at miste

tilknytningen til arbejdsmarkedet. Eksempelvis ved, at de praktiserende læger

efter nærmere aftalte kriterier kan få mulighed for at visitere patienter til

genoptræning i kommunen. Tilbuddet kan her være relevant for f.eks. patienter

med muskel- og skeletlidelser, som har mange sygedage og/eller i øvrigt kan

have problemer med fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det kan også være

kommunale

projekter, som i tilknytning til konkrete genoptræningsforløb systematisk

tilbyder et opsøgende samarbejde med de enkelte virksomheder om forberedelse

af

tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En opsøgende indsats kan her være særlig

relevant i forhold til mindre og mellemstore virksomheder.

Erfaringerne

fra et sådant opsøgende samarbejde kan danne udgangspunkt for, at kommunerne

i

samarbejde med lokale virksomheder, brancheforeninger m.v. udvikler et samlet

program for genoptræning. Der kan også tænkes projekter, der retter sig mod

kronisk syge med henblik på at reducere risikoen for, at de mister

tilknytning

til arbejdsmarkedet, samt projekter der specifikt drejer sig om at imødegå

risikoen for, at mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet mister

forbindelsen til arbejdsmarkedet, hvis de bliver ramt af en ulykke eller

sygdom

med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse til følge.

Støtte til projekter er primært tiltænkt kommunerne, evt. i

samarbejde med relevante aktører, f.eks. patient- og brancheforeninger.

Til stk. 1, nr. 5

Projekter inden for det i nr. 5 nævnte formål kan være projekter

på arbejdspladserne vedrørende fedme, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol.

Projekterne kan rette sig til grupper på arbejdsmarkedet, som er særligt

udsatte. Projekterne kan også have til formål at medvirke til at opnå mere

viden om, hvilke forebyggelsesmetoder, der skaber forandring.

Både virksomheder, kommuner, foreninger og organisationer

kan søge om støtte til projekter.

Der kan f.eks. iværksættes projekter,

der dels styrker bevidstheden om risikoen forbundet med fysisk inaktivitet,

herunder sammenhængen til overvægt og fedme, dels øger tilgængeligheden af

konkrete tilbud vedrørende fysisk aktivitet. Initiativerne kan sættes i værk

i

samarbejde/partnerskaber mellem kommuner, det lokale erhvervsliv, de lokale

arbejdstagerorganisationer, brancheforeninger og relevante foreninger, som

har

erfaringer, der kan fremme fysisk aktivitet f.eks. idrætsforeninger m.v.

Projekter

kan rette sig til særlige grupper af lønmodtagere på private og offentlige

virksomheder, der har overvejende fysisk inaktivt arbejde og arbejde med

gentagne ensidige belastninger. Et andet eksempel er projekter, der giver

støtte til utraditionelle rygestopaktiviteter på den enkelte arbejdsplads.

Der

kan være behov for en målrettet indsats over for særlige grupper af

lønmodtagere,

som har en høj rygerandel. Projekter kan understøtte private og offentlige

virksomheder og kommuner i at udvikle rygestopaktiviteter og udbrede allerede

kendte metoder på rygestopområdet, herunder mere utraditionelle tilgange til

at

nå disse grupper og øge disse gruppers bevidsthed om risikoen ved at ryge,

f.eks. i samarbejde med de relevante fagforeninger på området.

Vedrørende alkohol kan det f.eks. overvejes at give støtte

til kurser eller anden oplysningsvirksomhed til virksomheder, som har

vanskeligheder ved at efterleve alkoholpolitikken i praksis, eller som endnu

ikke har udarbejdet en alkoholpolitik.

Til stk. 2

Betingelsen om indgåelse af en aftale med konkrete mål for

projektet gælder kun i forhold til projekter, der forebygger nedslidende

rutiner og arbejdsgange, og projekter, der bidrager til at fastholde

medarbejdere med dårligt helbred og syge medarbejderes tilbagevenden til

arbejdsmarkedet.

Der stilles således ikke krav om indgåelse af aftale for at

kunne modtage støtte til projekter om teknologiudvikling, projekter til

genoptræning og rehabilitering eller til projekter om rygning, alkohol, fedme

og fysisk inaktivitet.

Aftalen skal indgås mellem repræsentanter for

arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden enten i den pågældende branche eller

på

den konkrete virksomhed, som projektet vedrører. En brancheaftale kan vedrøre

en branche, en del af en branche eller bestemte jobgrupper. Der kan tillige

indgås tværgående brancheaftaler for jobgrupper, hvor det er relevant.

En brancheaftale skal indeholde en beskrivelse af rammerne

for de initiativer, som det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte inden for

den pågældende branche eller jobgruppe. Det skal fremgå af aftalen, at målet

med initiativerne er at nedbringe nedslidning i den branche, den del af

branchen eller den jobgruppe, som aftalen vedrører. Aftalen skal beskrive de

initiativer, som aftaleparterne vil sætte i gang og opstille konkrete mål for

dem. Initiativerne kan f.eks. dreje sig om at motivere og understøtte

virksomhederne i at gennemføre projekter inden for Forebyggelsesfondens

område,

men de kan også bestå i, at aftaleparterne påtager sig en særlig indsats med

hensyn til formidling af erfaringer om forebyggelse af nedslidning inden for

aftaleområdet eller gennemfører selvstændige informations- og

vejledningsaktiviteter vedrørende særlige nedslidningsproblemer inden for

aftaleområdet.

En virksomhedsaftale vedrører en enkelt virksomhed, en

eller flere produktionsenheder i virksomheden eller bestemte jobgrupper.

Aftaleparterne er repræsentanter for arbejdsgiver og arbejdstagere på

virksomheden. Virksomhedsaftaler skal indeholde en beskrivelse af de

initiativer, som er fundet hensigtsmæssige at igangsætte i forbindelse med

det

pågældende projekt. Det skal fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er

at nedbringe nedslidning i virksomheden. Initiativerne kan f.eks. dreje sig

om

at gennemføre projekter under Forebyggelsesfonden, men initiativerne kan også

dreje sig om, at projekterne suppleres med andre initiativer på virksomheden.

Aftalen skal være skriftlig og skal kunne dokumenteres over

for fonden i forbindelse med ansøgning om støtte. En virksomhedsaftale skal

være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en

repræsentant

for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen eller andet samarbejdsorgan,

der varetager opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed, jf. lov om

arbejdsmiljø. Hvis sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden ikke er

organiseret gennem en sikkerhedsorganisation eller andet samarbejdsorgan, jf.

lov om arbejdsmiljø, skal aftalen underskrives af en repræsentant for de

ansatte.

Til stk. 3

Fonden kan udbyde projekter inden for de samme formål, som

der kan ydes støtte til.

Ved udbud beskriver fonden et konkret projekt, som fonden

ønsker gennemført inden for fondens formål. Dette er i modsætning til støtte

efter ansøgning, hvor det er ansøger, der beskriver det projekt, der søges

støtte

til.

Udbud kan f.eks. ske af et tværgående projekt inden for en

bestemt branche eller bestemte jobgrupper. Fonden vil herefter foretage udbud

af opgaven, hvor interesserede kan give tilbud om opgavens gennemførelse.

Resultaterne

fra et udbudt projekt skal være offentligt tilgængelige.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, at midler fra fondens uddeles

efter ansøgning eller efter tilbud.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, hvem der kan modtage støtte fra

fonden. Grupper eller sammenslutninger af offentlige eller private

virksomheder, herunder produktionsenheder, kan søge støtte fra fonden. Det

kan

være et konsortium eller et partnerskab, hvor flere går sammen om et projekt,

f.eks.

mellem flere mindre virksomheder eller kommuner eller mellem en kommune og en

privat virksomhed. Ved grupper eller sammenslutninger af offentlige eller

private virksomheder menes virksomheder, der går sammen om at gennemføre et

projekt. Der menes ikke arbejdsgiverorganisationer eller lignende. Alle

virksomheder uanset størrelse kan modtage støtte fra fonden.

Privatpersoner kan ikke søge støtte fra fonden.

Ved offentlige eller private virksomheder og produktionsenheder

forstås i denne lov juridiske enheder og produktionsenheder, som ifølge lov

om

Det Centrale Virksomhedsregister defineres som virksomheder og

produktionsenheder.

På nuværende tidspunkt defineres en virksomhed i CVR-loven således:

1)

En fysisk person i

dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende

2)

En juridisk person

eller en filial af en udenlandsk juridisk person

3)

En statslig

administrativ enhed

4)

En region

5)

En kommune

6)

Et kommunalt

fællesskab

En produktionsenhed defineres således:

1)

den hovedaktivitet,

som udføres af en juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, hvor al

aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske

enheds adresse

2)

den enkelte

hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves

på eller fra én geografisk adresse

3)

den enkelte

aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra

flere geografiske adresser.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at der ud over de virksomheder og

produktionsenheder, der er nævnt i stk. 2 også kan ydes støtte til

foreninger og organisationer til projekter, der styrker bevidstheden om

risiko

forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse

til at fastsætte regler om, hvem der kan indgive ansøgning til fonden. Det

kan f.eks.

være regler, der fastsætter, hvordan andre end virksomheden selv kan indgive

ansøgning på virksomhedens vegne.

For mange små virksomheder kan det være væsentligt at have

mulighed for at få hjælp til at udforme projektbeskrivelse og ansøgning. Som

eksempel kan nævnes, at organisationer, konsulenter, arbejdsmiljørådgivere

eller andre kan bistå bl.a. små virksomheder med at udforme ansøgning,

herunder

bistå med eventuel etablering af konsortier, hvor flere f.eks. små

virksomheder

går sammen om et projekt.

Det vil dog stadig være virksomheden selv, der er formel

ansøger og eventuel støttemodtager.

Til § 5

Bestemmelsen giver mulighed for, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at der skal være en vis andel af medfinansiering fra

virksomhedernes side, når de opnår støtte fra fonden. I medfør af

bestemmelsen

kan der f.eks. fastsættes regler om medfinansiering i form af, at

virksomhederne

bidrager med medarbejdere, vikarudgifter m.v.

Til § 6

Bestemmelsen angiver fondens økonomiske rammer.

Det forudsættes ved lovforslaget, at de politiske partier

bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden hvert år inden vedtagelse af

den årlige finanslov fastlægger de overordnede rammer for fondens opgaver. De

overordnede rammer kan indeholde en fordeling af midlerne mellem de formål,

der

er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 - 5, og en prioritering af

indsatsområder og eventuelle temaer inden for de nævnte formål. Fordelingen

og

prioriteringen kan være flerårig for hele eller dele af fondens midler og

opgaver.

Det forudsættes, at de

årlige forhandlinger sker på baggrund af oplæg fra beskæftigelsesministeren

efter drøftelse med indenrigs- og sundhedsministeren og socialministeren samt

på

baggrund af bidrag fra fondens bestyrelse i form af en redegørelse for

status, evaluering,

datagrundlag samt forslag til nye aktiviteter, jf. § 19, stk. 1.

Til § 7

Til stk. 1

Kapitalindskuddet i fonden er neutralt i forhold til den

offentlige gæld. For at sikre, at fondsadministrationen bliver så enkel og

ikke-udgiftskrævende som muligt, foreslås det, at fondens kapitalforvaltning

varetages af Finansministeriet og Danmarks Nationalbank på baggrund af en

aftale indgået af finansministeren med Danmarks Nationalbank som agent for

Finansministeriet på statsgældsområdet.

Anbringelse af kapitalen i danske statsobligationer

vurderes at give en betryggende sikkerhed, idet risikoen for værditab ved

eventuelle ændrede globale markedsvilkår og risikoen for valutakurstab

minimeres. Anbringelsen er endvidere i overensstemmelse med

investeringspraksis

for fonde, der indgår i statsregnskabet.

Til stk. 2

Bestemmelsen angiver, hvad der skal ske med fondens

kapital, hvis fonden nedlægges. Hvis fonden bliver nedlagt, overgår kapitalen

til staten.

Til § 8

Bestemmelsen giver adgang til, at fonden kan afholde alle

udgifter ved oprettelse og drift af fonden.

Udgifter til oprettelse og drift af sekretariatet afholdes

af fondens midler. Endvidere afholdes af fondens midler udgifter til

analysearbejde, formidling, evaluering, beretninger, redegørelser m.v.

Endelig

afholdes eventuelle udgifter til vederlag til bestyrelse og faglige

rådgivende

udvalg af fondens midler. Det forudsættes, at Finansministeriets regler om

særskilt vederlag følges. Beskæftigelsesministeren godkender udgifterne.

Til § 9

Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets

§ 1, stk. 2, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf

følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens

regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984 og regler udstedt i

medfør heraf, samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 og regler udstedt i medfør heraf.

Til § 10

Til stk. 1

Bestyrelsen har 17 medlemmer inklusiv formand.

Det forudsættes ved lovforslaget, at bestyrelsens formand,

medlemmer og tilforordnede samt deres stedfortrædere ikke må medvirke ved

behandlingen af ansøgninger, tilbud mv., hvis de pågældende er inhabile efter

forvaltningslovens kapitel 2. Dette medfører som hovedregel, at den, der

ifølge

forvaltningslovens kapitel 2 er inhabil i forhold til en konkret sag, ikke må

træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved

behandlingen

af den pågældende sag.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren

foretager udpegning af formand til fondens bestyrelse.

Det forudsættes, at formanden er uafhængig og ikke

repræsenterer særlige interesser.

Det forudsættes endvidere, at bestyrelsen selv vælger en

næstformand af dets midte, således at bestyrelsen kan træffe beslutninger,

hvis

formanden har forfald eller er inhabil, og at der fastsættes bestemmelser

herom

i bestyrelsens forretningsorden, jf. § 12, stk. 2.

Til stk. 3

Bestyrelsen har ud over formanden 16 medlemmer, der

varetager organisationsinteresser eller har særlig viden inden for fondens

samlede område.

Det følger af velfærdsaftalen, at arbejdsmarkedets parter

skal være repræsenteret i bestyrelsen. Disse repræsenteres med 12 medlemmer,

6

som indstilles af arbejdsgiverorganisationer, og 6 som indstilles af

lønmodtagerorganisationer.

Repræsentanter fra de områder, som socialministeriet og indenrigs- og

sundhedsministeriet

dækker, skal også repræsenteres i bestyrelsen, således at deres interesser

tilgodeses. Der udpeges derfor 4 medlemmer efter drøftelse mellem de berørte

ministre. Det kan f.eks. være personer fra patient/bruger organisationer,

handicap/invalideorganisationer, eller det kan være andre personer med særlig

viden på det samlede område.

Til stk. 4

Der udpeges suppleanter for medlemmerne, så bestyrelsen

altid kan være funktionsdygtig, også ved enkelte medlemmers forfald og ved

eventuel inhabilitet.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal ske ved enkelte medlemmers

forfald.

Til § 11

Der knyttes tilforordnede fra de berørte ministerområder

samt Finansministeriet til bestyrelsen. Det er tanken, at de tilforordnede

virker som sagkyndige inden for fondens område. De tilforordnede har ikke

stemmeret.

Der udpeges suppleanter for de tilforordnede.

Til § 12

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter udpegningsperioden for bestyrelsens

formand og medlemmer, samt hvad der skal ske, hvis formand eller medlemmer

går

af i utide.

Til stk. 2

Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for

bestyrelsens virke, som bestyrelsen skal følge i sit arbejde.

Til § 13

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen kan træffe

beslutninger, når formanden eller næstformanden er til stede samtidig med at

mindst 3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af arbejdsgiverorganisationer,

mindst 3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af lønmodtagerorganisationer og

mindst 2 af de medlemmer, der er udpeget af ministerierne er til stede.

Til stk. 2

Bestyrelsen træffer afgørelse efter flertallets beslutning.

Til § 14

Til stk. 1

Bestyrelsen fastsætter en handlingsplan, hvoraf

bestyrelsens strategiske satsninger fremgår. Handlingsplanen forventes

offentliggjort.

De strategiske satsninger skal ske

inden for rammerne af fondens formål og resultatet af de årlige politiske

forhandlinger om fordeling og prioritering af fondens midler. De skal

endvidere

tage hensyn til andre politisk fastlagte strategiske mål, der er relevante

for

Forebyggelsesfondens formål. Det vil især være strategiske mål for indsats og

resultater inden for arbejdsmiljø, sundhed og forebyggelse, der kan være

relevante for Forebyggelsesfonden.

På den måde skal det sikres, at indsatserne understøtter

hinanden, men også at de samme initiativer ikke sættes i gang flere steder.

Bestyrelsen

skal således i dens strategiske satsninger i videst muligt omfang sikre, at

fondens midler bruges på en sådan måde, at midlerne supplerer de øvrige

midler,

der måtte være til rådighed andetsteds for projekter inden for fondens

formål.

Som grundlag for bestyrelsens strategiske satsninger kan

fonden afholde konferencer, seminarer m.v., hvor indholdet af og opfølgning

på

strategiske satsninger kan forelægges for og drøftes med en bredere kreds af

interessenter, f.eks. branchearbejdsmiljørådene.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer bestyrelsens overordnede opgave med

at sikre, at fondens midler anvendes til projekter, der er relevante i

forhold

til strategiske satsninger, jf. bemærkningerne til stk. 1. Dette er

begrundet i ønsket om at sikre den bedste udnyttelse af fondens midler.

Til § 15

Til stk. 1

Efter forslaget er det i forbindelse med ansøgninger om

støtte fra fonden bestyrelsens opgave at vurdere relevansen af de konkrete

ansøgninger. Bestyrelsen får forelagt de ansøgninger, som de faglige

rådgivende

udvalg har fundet fagligt velkvalificerede.

Bestemmelsen præciserer, at der sker en adskillelse af

vurderingen af kvalitet af ansøgninger til fonden og relevans af de

pågældende

ansøgninger.

Vurdering af kvalitet betyder, at der tages stilling til,

om et ansøgt projekt har en faglig kvalitet. Der vurderes alene kvalitet og

foretages

ikke en prioritering af ansøgningerne i øvrigt. Vurdering af kvalitet

foretages

af de faglige rådgivende udvalg, jf. § 21. Det sikres på denne måde, at

der kun uddeles midler til ansøgninger, der har en tilstrækkelig faglig

kvalitet og vil være fagligt gennemførlige.

Vurdering af relevans betyder, at der sker en vurdering af,

om et ansøgt projekt er relevant i forhold til fondens formål om at forebygge

nedslidning. Der sker hermed også en prioritering af ansøgningerne inden for

de

midler, der er afsat.

Vurdering af relevans foretages af bestyrelsen efter de

faglige rådgivende udvalg har vurderet den faglige kvalitet af ansøgningerne.

Kun ansøgninger, der vurderes at være velkvalificerede, vil blive forelagt

bestyrelsen til vurdering af relevans.

Ved vurderingen af relevans indgår der en vurdering af, om

projektet er relevant i forhold til bestyrelsens strategiske satsninger, som

er

udtrykt i bestyrelsens handlingsplan, herunder om projektet understøtter

andetsteds

fastsatte strategiske mål ved at igangsætte nye initiativer i forhold hertil.

Der kan f.eks. også ses på, om projektet er relevant i forhold til det

opslåede

tema eller i forhold til den samlede støttetildeling, således at denne dækker

så bredt som muligt under hensyn til emner, brancher og jobgrupper.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen fastsætter bestyrelsen retningslinjer

med kriterier for vurdering af relevans. Disse kan indeholde kriterier for

vurdering af ansøgningers samfundsmæssige perspektiver, herunder projekters

forventede betydning for forebyggelse af nedslidning og muligheden for at

overføre projekters resultater til andre m.v. Endvidere kan et væsentligt

relevanskriterium være, om projektet vil igangsætte nye initiativer i

virksomheden,

som ligger ud over, hvad virksomheden ellers ville gennemføre.

Det forudsættes, at kriterierne er offentligt tilgængelige,

f.eks. på fondens hjemmeside.

Til § 16

Bestemmelsen giver adgang til, at bestyrelsen kan rådføre

sig med andre i tvivlstilfælde vedrørende sine opgaver.

Til § 17

Bestemmelsen er begrundet i hensynet til en effektiv

administration af fonden. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i enkelte

situationer og i et nærmere bestemt omfang, hvor der findes behov for f.eks.

en

hurtig behandling af en sag eller en beslutning af processuel karakter.

Til § 18

Til stk. 1

Bestyrelsen udgiver en årsberetning, der oplyser om fondens

arbejde og om anvendelsen af fondens midler.

Til stk. 2

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter fristen

for, hvornår årsberetningen skal udsendes og offentliggøres.

Til stk. 3

Det foreslås, at bestyrelsen ud over at udgive en

årsberetning også på andre måder skal informere om resultaterne af de

projekter, der ydes støtte til, f.eks. via en hjemmeside for fonden,

konferencer m.v.

Bestyrelsen skal blandt andet sørge for synliggørelse og

spredning af resultater fra støttede projekter. Det kan f.eks. være i form af

formidling af resultaterne fra enkelte støttede projekter eller fra grupper

af

støttede projekter enten gennem offentliggørelse på hjemmeside, afholdelse af

konferencer eller andre formidlingsaktiviteter.

Til § 19

Til brug for de årlige politiske forhandlinger om fordeling

og prioritering af fondens midler udarbejder bestyrelsen en redegørelse.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde et aktuelt datagrundlag

om brancher med fysisk og psykisk nedslidning. Dette datagrundlag bør baseres

på bl.a. overhyppighed af førtidspensionister, overhyppighed af

efterlønsmodtagere,

overhyppighed af sygefravær, overhyppighed af revalidender og flexjobbere

samt

overhyppighed af stress. Redegørelsen bør endvidere indeholde en vurdering af

hvilke udviklingstendenser, som fremgår af datagrundlaget.

Bestyrelsen bør ved forslag til fremtidige aktiviteter

forholde sig til, hvordan disse hænger sammen med andre politisk fastlagte

strategiske mål, der er relevante for Forebyggelsesfondens formål. Det kan

f.eks.

være sundhedsprogrammet ”Sund hele livet” eller regeringens

prioritering af

arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.

Beskæftigelsesministeren fastsætter fristen for, hvornår

den årlige redegørelse skal være udarbejdet.

Til § 20

Til stk. 1

Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse

til at nedsætte et antal faglige rådgivende udvalg, som skal sikre kvaliteten

i

de projekter, der får støtte fra fonden.

Til stk. 2.

Beskæftigelsesministeren foretager udpegning af medlemmer

til de faglige rådgivende udvalg. Da fondens formål dækker både

beskæftigelsesministeriets, socialministeriets og indenrigs- og

sundhedsministeriets område sker denne udpegning efter forhandling mellem de

relevante ministre.

Til stk. 3

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren om – efter forhandling med de relevante

ministre – at

fastsætte regler for udpegning af medlemmer til de faglige rådgivende udvalg.

Der skal i den forbindelse fastsættes bestemmelser om antallet af faglige

rådgivende udvalg, idet det f.eks. kan være hensigtsmæssigt at oprette flere

forskellige faglige rådgivende udvalg. Det forudsættes således, at der

oprettes

mindst 3 faglige rådgivende udvalg, der tilsammen dækker fondens formål.

Der skal endvidere fastsættes bestemmelser om krav til de

faglige kvalifikationer for medlemmerne af udvalgene og regler for

medlemmernes

udpegningsperiode, udvalgenes beslutningsdygtighed, beslutningsform m.v.

Det forudsættes, at udpegning af formænd og medlemmer sker

i deres personlige egenskab på grundlag af særlige faglige kompetencer inden

for fondens områder. Dette skal sikre, at medlemmerne er uvildige, og at

deres

vurderinger derfor sker på et rent fagligt grundlag. Der kan udpeges

medlemmer,

der er ansat eller tillidsvalgt i organisationer, men udpegningen sker på

baggrund af faglige kvalifikationer, som er af betydning for den faglige

vurdering af de projekter, der skal vurderes i de enkelte faglige rådgivende

udvalg. Medlemmerne må derfor ikke varetage særlige organisationsinteresser i

de faglige rådgivende udvalg. Udpegning kan f.eks. ske efter opslag og

ansøgning.

Det forudsættes endvidere, at sammensætningen af faglige kompetencer

hos medlemmerne i de faglige rådgivende udvalg sker på en sådan måde, at

medlemmerne i udvalgene tilsammen har tilstrækkelig faglig indsigt i den del

af

fondens område, som udvalget dækker.

Til § 21

Til stk.1

I forbindelse med ansøgninger om støtte fra fonden og i

forbindelse med tilbud, er det de faglige rådgivende udvalgs opgave at

vurdere

kvaliteten af de konkrete projekter. Udvalgene får forelagt de ansøgninger og

tilbud, som opfylder ansøgningskrav og tilbudskrav, herunder er indkommet

rettidigt.

Udvalgene varetager vurderingen af ansøgningernes og

tilbudenes faglige kvalitet, således at det sikres, at der kun uddeles midler

til ansøgninger og kun accepteres tilbud, der har en fornøden faglig kvalitet

og vil være fagligt gennemførlige, jf. bemærkningerne til § 15,

stk. 1. Der vurderes alene kvalitet og foretages ikke en prioritering af

ansøgninger og tilbud i øvrigt.

Det kan være en del af kvalitetskravene til et projekt, at

projektet skal evalueres. Det vil sige, at der skal være opstillet et konkret

mål for, hvilken effekt, der kan forventes af projektet, og det skal angives,

hvordan effekten tænkes målt.

Efter anmodning fra bestyrelsen skal de faglige rådgivende

udvalg rådgive bestyrelsen om faglige spørgsmål, jf. § 16.

Til stk. 2

Det forudsættes, at de faglige rådgivende udvalg udarbejder

faglige kriterier, der skal lægges til grund for vurderingen af de

ansøgninger,

som behandles i udvalget. Det kan f.eks. være kriterier om praktisk og faglig

relevans og perspektiver for projektet, metodevalg, gennemførlighed,

kvalifikationer og budget i forhold til forventede resultater. Bestyrelsen

skal

godkende udvalgenes kriterier.

Til § 22

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter en

fælles forretningsorden for udvalgenes virke.

Til § 23

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren udpeger en

ledelse for sekretariatet og beslutter dettes placering m.v.

Til § 24

Til stk. 1

Bestemmelsen præciserer sekretariatets opgaver i

forbindelse med behandling af ansøgninger.

Sekretariatet gennemgår de indkomne ansøgninger og tilbud

inden disse forelægges de faglige rådgivende udvalg. Hvis ansøgningskrav

eller

udbudskrav ikke er overholdt, afviser sekretariatet ansøgningerne eller

tilbuddene.

Til stk. 2

Til brug for varetagelse af opgaven nævnt i stk. 1

udarbejder sekretariatet retningslinjer om ansøgningskrav og tilbudskrav,

herunder krav til ansøgningens og tilbudenes indhold og form og krav i

forbindelse med tidsfrister m.v. Der kan i denne forbindelse stilles krav om,

at ansøgninger skal være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens

ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen

eller andet samarbejdsorgan eller, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke

er

organiseret, jf. lov om arbejdsmiljø, underskrevet af en repræsentant for de

ansatte.

Det forudsættes, at sekretariatet yder relevant vejledning

til ansøgere, tilbudsgivere og andre interessenter om mulighederne for støtte

m.v. Vejledningen gives inden for de rammer, der følger af forvaltningslovens

bestemmelser om ydelse af vejledning, jf. forvaltningslovens § 7.

Dette kan bl.a. være relevant for at hjælpe små

virksomheder med at afdække støttemuligheder og vejlede om, hvilke krav der

stilles til en ansøgning. Det kan f.eks. ske ved at udvikle

ansøgningsskemaer,

der leder virksomheden igennem processen med at udarbejde en ansøgning.

Til § 25

Til stk. 1

Fonden yder støtte i åben konkurrence, således at alle har

mulighed for at søge midler fra fonden, jf. dog § 4, om hvem der kan

søge

midler fra fonden.

Fonden indkalder via opslag i offentligt tilgængelige

medier (f.eks. i fag- og dagspresse og på hjemmeside) ansøgninger om støtte

fra

fonden. På tilsvarende vis udbyder fonden projekter.

Til stk. 2

I forbindelse med opslag og udbud skal det fremgå, hvilke

konkrete temaer, der kan søges støtte til, eller hvilke udbudskriterier, der

skal være opfyldt, samt hvad den økonomiske ramme er, således at ansøgerne og

tilbudsgiverne kender forudsætningerne for at ansøge om midler eller afgive

tilbud.

Til § 26

Bestyrelsen vurderer ansøgningers og tilbuds relevans og

træffer afgørelse om, hvilke projekter der skal ydes midler til. Bestyrelsen

vælger blandt de ansøgninger og tilbud, som de faglige rådgivende udvalg har

fundet fagligt velkvalificerede. Bestyrelsen træffer afgørelse bl.a. på

baggrund

af de relevanskriterier, som bestyrelsen fastsætter.

Til § 27

Til stk. 1

Sekretariatet forestår de administrative opgaver i

forbindelse med bestyrelsens afgørelser om støtte til projekter samt

udbetaling

af midler til disse projekter.

Til stk. 2

Det foreslås, at retningslinjer for modtagelse af støtte

fra fonden fastsættes af sekretariatet med henblik på at sikre, at støtten

anvendes til det tilsigtede formål. Der skal i den forbindelse fastsættes

retningslinjer om vilkår for støttens anvendelse, udbetaling af støtte,

regnskab, revision, afrapportering m.v.

I disse retningslinjer kan endvidere fastsættes krav om, at

virksomheder, der får støtte fra fonden, skal tillade synliggørelse og

spredning af resultater. Der henvises i denne forbindelse til § 29,

hvorefter resultatet af et støttet projekt skal gøres offentligt

tilgængeligt.

Det kan endvidere være en forudsætning for at få støtte til et projekt, at

virksomheden i fornødent omfang stiller sig til rådighed i forbindelse med en

samlet evaluering af effekten af fonden.

Til § 28

Sekretariatet forestår de administrative opgaver i

forbindelse med tilbud, der er accepteret af bestyrelsen, herunder betaling

for

ydelsen og indgåelse af kontrakter.

Til § 29

For at styrke formidlingen omkring forebyggelse og

reduktion af fysisk og psykisk nedslidning gøres støtte fra fonden betinget

af,

at resultaterne fra de enkelte projekter gøres offentligt tilgængelige,

herunder f.eks. i elektronisk form.

En tilsvarende bestemmelse er ikke nødvendig i forbindelse

med tilbud, idet fonden køber udbudsydelsen og dermed kan offentliggøre

projektet.

Til § 30

Bestemmelsen fastslår, at det er sekretariatet, der

forestår det administrative arbejde med at meddele afslag på ansøgninger og

tilbud, der ikke tildeles støtte, eller som ikke accepteres, uanset årsagen

hertil.

Bestemmelsen præciserer, at der gives et afslag, når de

faglige rådgivende udvalg finder, at ansøgninger eller tilbud ikke ligger

inden

for opslaget, eller ansøgninger eller tilbud ikke har en nødvendig faglig

kvalitet. Der gives således et afslag, uden at bestyrelsen har behandlet

disse

ansøgninger eller tilbud, og alene fordi de faglige rådgivende udvalg ikke

har

fundet, at ansøgningen har en tilstrækkelig kvalitet.

Til § 31

Til stk. 1

Bestemmelsen skal sikre, at der kan føres tilsyn med, at

støtten anvendes til det tilsigtede formål og i overensstemmelse med

fastlagte

vilkår, jf. § 27, stk. 2.

Til stk. 2

Sekretariatet fastsætter retningslinjer for tilsynet,

herunder plan for tilsyn ved projektets gennemførelse, som kan gradueres

efter

projektets størrelse, emneområde m.v. og krav om indsendelse af

fremdriftsrapport m.v.

Til § 32

Bestemmelsen er indsat for at sikre, at fonden får besked,

hvis et projekt ikke gennemføres efter planen. Fonden kan på den baggrund

vurdere, om ændringerne skal have konsekvenser for støtten.

Til § 33

Bestemmelsen fastsætter regler for, hvornår tilskud

bortfalder eller skal være tilbagebetalt og hvordan skyldige beløb kan

inddrives m.v.

Bortfald af tilskud kan f.eks. ske, hvis tilskudsmodtageren

ikke opfylder sin oplysningspligt, jf. § 32, eller ikke opfylder vilkår

for et givent tilskud, jf. § 27, stk. 2.

Fondens udgifter i forbindelse med opkrævning (udsendelse

af rykkerskrivelse m.v.) forudsættes dækket via den rente, som skyldner efter

stk. 3 skal betale ved for sen tilbagebetaling. Betaling af rente efter

forfaldsdagen

følger reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (renteloven), for

tiden svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på

7 %.

Til § 34

Fondens afgørelser kan ikke påklages, med mindre der er

tale om rent administrative afgørelser, der er truffet af sekretariatet.

Administrative afgørelser kan inden en frist af 4 uger indbringes for

Arbejdsmiljøklagenævnet. Det forudsættes, at det er Arbejdsmiljøklagenævnets

formand, der behandler klager over administrative afgørelser.

Til § 35

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. februar 2007,

således at iværksættelse af fondens struktur m.v. kan påbegyndes.

De foreslåede regler om støtte til arbejdspladsrelaterede

projekter i offentlige og private virksomheder skal anmeldes til

Europa-Kommissionen,

før ordningen kan iværksættes, da ordningen kan indebære statsstøtte til

virksomheder. Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren

fastsætter ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der vedrører støtte til

virksomheder, og som derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen.

Til § 36

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter