Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om information og høring af lønmodtagere

2004/2 LSF 17Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. februar 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om information og høring af lønmodtagere

1)

§ 1.

Lovens

formål er at sikre, at der findes en procedure, så lønmodtagerne informeres

ved

på et passende tidspunkt at blive oplyst fyldestgørende om spørgsmål af

væsentlig betydning for deres ansættelse, og at lønmodtagerne høres ved på

baggrund af den modtagne information at få lejlighed til på et passende

tidspunkt at fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende sådanne spørgsmål

overfor ledelsen på den virksomhed, hvor de er beskæftigede.

§ 2.

Loven

finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte.

Stk. 2.

Ved

virksomhed forstås i denne lov en offentlig eller privat virksomhed, som

driver

erhvervsvirksomhed, uanset om den virker med gevinst for øje.

Stk. 3.

Økonomi- og

Erhvervsministeren kan fastsætte særlige regler for information og høring af

besætningsmedlemmer på handelsskibe.

§ 3.

Loven

Læs alt

finder ikke anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og

høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, og

denne

indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1

til loven optrykte direktiv nr. 2002/14/EF.

Stk. 2.

Hvis der i

en kollektiv overenskomst eller aftale, som nævnt i stk. 1, er fastlagt

nærmere

bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne og disse bestemmelser

er i overensstemmelse med det formål og de principper, som er fastlagt i

direktivets

art. 1, anses denne for at leve op til minimumskravskravene i direktiv nr.

2002/14/EF uanset bestemmelsen i direktivets art. 4.

§ 4.

Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte

fyldestgørende oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte

på

virksomheden. Pligten til at informere omfatter som minimum:

1)

information om den

seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter,

virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og

markedssituationen samt produktionsforhold,

2)

information om

virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på

virksomheden

er truet, og planer om større ændringer og foranstaltninger, som får

betydning

for beskæftigelsen og

3)

information om virksomhedens

beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets

tilrettelæggelse

og ansættelsesforholdene.

Stk. 2.

Oplysningerne efter stk. 1 skal gives jævnligt og på passende

tidspunkter,

så lønmodtagerrepræsentanterne har ajourførte informationer om virksomhedens

situation. Oplysningerne efter stk. 1 skal om muligt foreligge i

skriftlig

form og på en sådan måde og med et sådant indhold, at

lønmodtagerrepræsentanterne har mulighed for at sætte sig ind i og vurdere

indholdet af oplysningerne og kan forberede den i stk. 3 beskrevne

høring.

Stk. 3.

Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte

ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere en dialog

med

virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne oplysninger i henhold til

stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på baggrund af de i

stk. 1,

nr. 2 og 3 nævnte oplysninger, have mulighed for

1)

at fremsætte en

udtalelse

2)

at forberede sig på

og holde møde med ledelsen og

3)

at få et begrundet

svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.

Stk. 4.

Høringen

efter stk. 3 skal endvidere finde sted på et sådant tidspunkt, på en

sådan

måde og med et sådant indhold, at lønmodtagerrepræsentanterne får adgang til

at

mødes med arbejdsgiveren og give udtryk for deres mening om påtænkte

foranstaltninger og komme med forslag, som inddrages i den videre

beslutningsproces. Høringen efter stk. 3 skal finde sted på et relevant

ledelses- og repræsentationsniveau afhængigt af det behandlede emne.

Stk. 5.

Høringen om

de i stk. 1, nr. 3 nævnte beslutninger sker med henblik på at nå til en

aftale om de beslutninger, som virksomhedens ledelse kan træffe og som har

medført eller kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse

og

ansættelsesforholdene.

Stk. 6.

Gennemførelse

af høringen, herunder afholdelse af møder, jf. stk. 3 og 4, berører ikke

arbejdsgiverens

beføjelser.

§ 5.

I særlige tilfælde, hvor det alvorligt

vil kunne skade eller påvirke virksomhedens drift eller skade virksomheden at

give information eller foretage høring efter § 4, er virksomheden ikke

forpligtet

hertil.

§ 6.

De

repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er

lønmodtagernes ordinære repræsentanter. Hvis der ikke er valgt ordinære

repræsentanter for lønmodtagerne på virksomheden, eller hvis det aftales

mellem

ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges de

repræsentanter,

der skal informeres og høres på vegne af lønmodtagerne, af samtlige

lønmodtagere, der er ansat på virksomheden.

Stk. 2.

Hvis der stilles

krav herom, kan de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne suppleres med

repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære

repræsentanter, når der informeres og høres i overensstemmelse med § 4.

§ 7.

Lønmodtagerrepræsentanterne

eller særligt sagkyndige, der bistår dem, må ikke videregive oplysninger, som

de af hensyn til virksomhedens legitime interesser har modtaget som

fortrolige.

Tavshedspligten gælder også efter udløbet af lønmodtagerrepræsentanternes

mandat.

§ 8.

De

repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er

beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme

måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende

faglige

område.

§ 9.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

videregiver oplysninger i strid med § 7.

Stk. 2.

Overtrædelse

af § 4 straffes med bøde.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 10.

Loven

træder i kraft den 1. april 2005.

§ 11.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/14/EF

af 11. marts 2002

om indførelse af en generel ramme for

information og høring af

arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten

om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra

Kommissionen

2) ,

under henvisning til udtalelse

fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

3) ,

under henvisning til udtalelse

fra Regionsudvalget

4) ,

efter proceduren i traktatens

artikel 251

5) ,

på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 23. januar 2002, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til

traktatens artikel 136 har Fællesskabet og medlemsstaterne som et særligt mål

at fremme dialogen på arbejdsmarkedet.

(2)

I punkt 17 i

fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og

sociale rettigheder hedder det bl.a., at informationen og høringen af

arbejdstagerne samt disses medindflydelse skal udbygges på passende vis under

hensyntagen til gældende praksis i de forskellige medlemsstater.

(3)

Kommissionen har

konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de mulige

retningslinjer

for en fællesskabsindsats vedrørende information og høring af arbejdstagerne

i

virksomheder i Fællesskabet.

(4)

Kommissionen fandt

efter denne konsultation en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og konsulterede

på ny arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag, og

arbejdsmarkedets parter har afgivet udtalelse til Kommissionen.

(5)

Efter denne anden

konsultationsfase har arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at

de

ønsker at indlede en procedure, der kan føre til indgåelse af en aftale.

(6)

De retlige rammer på

fællesskabsniveau og nationalt niveau, der har til formål at sikre, at

arbejdstagerne

inddrages i virksomhedernes drift og i de beslutninger, der vedrører dem, har

ikke

altid kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger med konsekvenser for

arbejdstageres beskæftigelse er truffet og offentliggjort, uden at der forud

har været iværksat passende informations- og høringsprocedurer.

(7)

Det er vigtigt at

styrke den sociale dialog og øge tilliden inden for den enkelte virksomhed

for

at gøre det lettere at foregribe risici, tilrettelægge arbejdet på en mere

fleksibel måde og lette arbejdstagernes adgang til uddannelse i virksomheden

inden for sikre rammer, øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for

tilpasning, gøre arbejdstagerne mere indstillet på at engagere sig i

foranstaltninger og aktioner, som tager sigte på at øge deres

beskæftigelsesegnethed,

fremme arbejdstagernes inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og

fremtid samt forbedre virksomhedens konkurrenceevne.

(8)

Det er især vigtigt

at fremme og styrke information og høring om situationen og den sandsynlige

udvikling

med hensyn til virksomhedens beskæftigelse samt - når arbejdsgiverens

evaluering

viser, at beskæftigelsen inden for virksomheden kan være truet - om de

eventuelle planlagte foregribende foranstaltninger, særlig uddannelse af

arbejdstagerne og forbedring af deres kvalifikationer med det formål at

afværge

de negative virkninger eller begrænse følgerne heraf og øge de eventuelt

berørte arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.

(9)

Information og høring

i rette tid er en forudsætning for, at virksomheder med held kan

omstruktureres

og tilpasses de nye forhold, der følger af økonomiens globalisering, navnlig

gennem udvikling af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet.

(10)

Fællesskabet

har defineret og iværksat en beskæftigelsesstrategi, som tager udgangspunkt i

begreberne »forudseenhed«, »forebyggelse« og »beskæftigelsesegnethed«, og

disse

begreber skal inkorporeres som centrale begreber i alle de offentlige

politikker, der kan få en positiv indvirkning på beskæftigelsen, herunder på

virksomhedsniveau,

ved at styrke den sociale dialog med henblik på at fremme en ændring,

samtidig

med at beskæftigelsen fastholdes som et prioriteret mål.

(11)

Udviklingen

af det indre marked bør ske på en harmonisk måde, således at de vigtige

værdier, som vort samfund hviler på, bevares, og det sikres, at alle borgere

kan drage fordel af den økonomiske udvikling.

(12)

Den tredje

fase i Den Økonomiske og Monetære Union har medført, at konkurrencepresset på

fællesskabsniveau er øget og fremskyndet, hvilket kræver mere omfattende

sociale ledsageforanstaltninger på nationalt niveau.

(13)

De retlige

rammer for information og høring af arbejdstagerne på fællesskabsniveau og på

nationalt niveau går i retning af, at ændringsprocesserne behandles

efterfølgende, de lader beslutningernes økonomiske faktorer ude af

betragtning

og gør det ikke lettere at forudse udviklingen i beskæftigelsen inden for

virksomheden eller at forebygge risici.

(14)

Hele

udviklingen på det politiske, økonomiske, sociale og retlige område gør det

nødvendigt med en tilpasning af de gældende retlige rammer med henblik på at

indføre juridiske og praktiske instrumenter, som giver mulighed for at udøve

retten til information og høring.

(15)

Dette

direktiv berører ikke de nationale ordninger, hvorefter den konkrete udøvelse

af denne ret indebærer, at de, der har en sådan ret, skal tilkendegive deres

ønsker kollektivt.

(16)

Dette

direktiv berører ikke ordningerne om direkte medarbejderindflydelse, forudsat

at arbejdstagerne under alle omstændigheder kan vælge at udøve retten til

information og høring gennem deres repræsentanter.

(17)

Da målene

for den påtænkte handling, at skabe en ramme for information og høring af

arbejdstagerne, der er tilpasset den nye situation i Europa, som beskrevet

ovenfor, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor

på

grund af handlingens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på

fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse

med subsidiaritetsprincippet jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er dette direktiv ikke mere

vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(18)

Formålet med

denne generelle ramme er at indføre minimumsforskrifter, som gælder i hele

Fællesskabet, hvilket ikke hindrer medlemsstaterne i at fastsætte

bestemmelser,

der er gunstigere for arbejdstagerne.

(19)

Formålet med

denne generelle ramme er endvidere at undgå administrative, finansielle og

retlige byrder, som ville hæmme oprettelsen og udviklingen af små og

mellemstore virksomheder. Dette direktivs anvendelsesområde bør efter

medlemsstaternes eget valg begrænses til virksomheder, som beskæftiger mindst

50 arbejdstagere, eller forretningssteder, som beskæftiger mindst 20

arbejdstagere.

(20)

Dette tager

højde for og berører ikke andre nationale bestemmelser og fremgangsmåder, som

tager sigte på at fremme den sociale dialog i selskaber, som ikke falder ind

under dette direktivs anvendelsesområde, og inden for den offentlige

administration.

(21)

Medlemsstater,

hvor der ikke findes noget lovpligtigt system til information og høring af

arbejdstagerne eller noget lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation,

bør dog i en overgangsperiode kunne begrænse anvendelsesområdet for dette

direktiv

yderligere for så vidt angår antallet af arbejdstagere.

(22)

De byrder,

som i henhold til fællesskabsrammen på dette område pålægges virksomheder og

forretningssteder, bør begrænses til et minimum, samtidig med at det sikres,

at

de tillagte rettigheder kan udøves effektivt.

(23)

Dette

direktivs mål skal nås ved, at der indføres en generel ramme, som omfatter

principper, definitioner og regler for information og høring, og som det

påhviler medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de nationale forhold,

samtidig med at arbejdsmarkedets parter i givet fald spiller en vigtig rolle,

idet de ved aftale frit kan fastsætte informations- og høringsregler, som i

højere grad passer til deres behov og ønsker.

(24)

De særlige

regler om information og høring af arbejdstagere, som visse steder findes i

national lovgivning, og som gælder for virksomheder og forretningssteder, der

har et politisk, erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende,

uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter

mod at informere eller viderebringe synspunkter, bør ikke berøres.

(25)

Virksomheder

og forretningssteder bør beskyttes mod videregivelse af visse særlig følsomme

oplysninger.

(26)

Arbejdsgiveren

bør have ret til at undlade information og høring, når dette vil skade

virksomheden

eller forretningsstedet alvorligt, eller når et påbud fra en kontrol- eller

tilsynsmyndighed skal efterkommes omgående.

(27)

Information

og høring indebærer rettigheder og forpligtelser for arbejdsmarkedets parter

på

virksomheds- eller forretningsstedsniveau.

(28)

I tilfælde

af tilsidesættelse af de forpligtelser, som følger af dette direktiv, bør der

anvendes effektive og afskrækkende administrative eller retslige procedurer

og

sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter.

(29)

Dette

direktiv berører ikke mere specifikke bestemmelser i Rådets direktiv 98/59/EF

af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende

kollektive afskedigelser

6)

og i Rådets

direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med

overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af virksomheder eller

bedrifter

7) .

(30)

Dette

direktiv bør ikke få indvirkning på andre rettigheder til information og

høring, herunder sådanne, der følger af Rådets direktiv 94/45/EF af 22.

september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en

procedure

i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere

og høre arbejdstagerne

8) .

(31)

Gennemførelsen

af dette direktivs bestemmelser bør ikke kunne udgøre en tilstrækkelig

begrundelse

for at nedsætte det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på det

område, der er omfattet af dette direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og principper

1. Dette direktiv har til formål at opstille en generel

ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af

arbejdstagerne i virksomheder eller forretningssteder beliggende i

Fællesskabet.

2. Den praktiske tilrettelæggelse af information og

høring defineres og gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og

de enkelte medlemsstaters praksis for forholdet mellem arbejdsmarkedets

parter

på en sådan måde, at effektiviteten heraf sikres.

3. De nærmere bestemmelser om information og høring

defineres eller gennemføres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og

arbejdstagerrepræsentanterne under behørig hensyntagen til deres respektive

rettigheder og forpligtelser og under hensyntagen til både virksomhedens

eller

forretningsstedets og arbejdstagernes interesser.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»virksomhed«: en

offentlig eller privat virksomhed, som driver erhvervsvirksomhed, uanset om

det

er med sigte på fortjeneste, og som er beliggende i medlemsstaterne

b)

»forretningssted«: en

enhed, hvor der drives forretning som defineret i overensstemmelse med

national

lovgivning og praksis, og hvor der drives erhvervsvirksomhed på et varigt

grundlag med brug af menneskelige og materielle ressourcer, og som er

beliggende i en medlemsstat

c)

»arbejdsgiver«: en

fysisk eller juridisk person, som har indgået arbejdskontrakt eller aftalt

arbejdsforhold

med arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

d)

»arbejdstager«:

enhver, som i den pågældende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager inden

for rammerne af national lovgivning og i overensstemmelse med national

praksis

e)

»arbejdstagerrepræsentanter«:

arbejdstagernes repræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller

praksis

f)

»information«:

arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til

arbejdstagerrepræsentanterne,

for at de kan sætte sig ind i sagens indhold og vurdere det

g)

»høring«: udveksling

af synspunkter og etablering af en dialog mellem arbejdstagerrepræsentanterne

og arbejdsgiveren.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder efter medlemsstaternes eget

valg anvendelse på:

a)

virksomheder, som

beskæftiger mindst 50 arbejdstagere i en medlemsstat, eller

b)

forretningssteder,

som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere i en medlemsstat.

Medlemsstaterne fastsætter selv metoden til beregning af

tærsklerne for beskæftigede arbejdstagere.

2. For så vidt dette direktivs formål og principper

overholdes, kan medlemsstaterne fastsætte særlige bestemmelser for

virksomheder

og forretningssteder, som direkte og hovedsagelig har et politisk,

erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende, uddannelsesmæssigt,

videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter mod at informere

eller

viderebringe synspunkter, såfremt bestemmelser af denne art allerede findes i

den nationale lovgivning på datoen for dette direktivs ikrafttræden.

3. Medlemsstaterne kan fravige dette direktiv ved at

fastsætte særlige bestemmelser for besætningsmedlemmer om bord på havgående

skibe.

Artikel 4

Nærmere bestemmelser for information og høring

1. I overensstemmelse med de principper, der er nævnt i

artikel 1, og medmindre andet følger af gældende bestemmelser og/eller

praksis,

der er gunstigere for arbejdstagerne, fastsætter medlemsstaterne de nærmere

bestemmelser for udøvelsen af retten til information og høring af

arbejdstagerne

på passende niveau i overensstemmelse med nærværende artikel.

2. Information og høring omfatter følgende:

a)

information om den

seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller

forretningsstedets

aktiviteter og økonomiske situation

b)

information og høring

om situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til

beskæftigelsen i virksomheden eller forretningsstedet samt om alle planlagte,

forventede foranstaltninger, navnlig når beskæftigelsen er truet

c)

information og

høring om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets

tilrettelæggelse

og ansættelsesforholdene, herunder dem, der er omfattet af de

fællesskabsbestemmelser,

der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

3. Informationen skal gives på et passende tidspunkt, på

en passende måde og med et passende indhold, således at navnlig

arbejdstagerrepræsentanterne sættes i stand til at foretage en passende

analyse

og i givet fald forberede høringen.

4. Høringen sker:

a)

på et passende

tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold

b)

på et relevant

ledelses- og repræsentationsniveau, afhængigt af det behandlede emne

c)

på grundlag af

informationer fra arbejdsgiveren, jf. artikel 2, litra f), og den udtalelse,

som arbejdstagerrepræsentanterne har ret til at fremsætte

d)

således at

arbejdstagerrepræsentanterne kan mødes med arbejdsgiveren og få et begrundet

svar

på eventuelle udtalelser

e)

med henblik på at nå

til en aftale om de beslutninger, som er omfattet af de

arbejdsgiverbeføjelser,

der er henvist til i stk. 2, litra c).

Artikel 5

Information og høring i henhold til en aftale

Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets

parter på et passende niveau, herunder på virksomheds- eller

forretningsstedsniveau, frit og på et hvilket som helst tidspunkt ved aftale

at

fastlægge de nærmere bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne.

I

disse aftaler, samt i aftaler, der var i kraft på det i artikel 11 fastsatte

tidspunkt, samt i alle efterfølgende fornyelser af sådanne aftaler, kan der i

overensstemmelse med de i artikel 1 nævnte principper og på de vilkår og

inden

for de grænser, som medlemsstaterne fastsætter, indføres bestemmelser, der er

forskellige fra dem, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 6

Fortrolige oplysninger

1. Medlemsstaterne bestemmer, at

arbejdstagerrepræsentanterne samt de eksperter, som bistår dem, på de

betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i national lovgivning,

ikke

- hverken til arbejdstagere eller til tredjemand - må videregive oplysninger,

som de i virksomhedens eller forretningsstedets legitime interesse

udtrykkeligt

har modtaget som fortrolige oplysninger. Denne pligt gælder, uanset hvor

disse

repræsentanter eller eksperter befinder sig, og også efter udløbet af deres

mandat. En medlemsstat kan dog tillade, at arbejdstagerrepræsentanterne eller

enhver, der bistår dem, kan videregive fortrolige oplysninger til

arbejdstagere

og tredjemand, der er omfattet af tavshedspligt.

2. Medlemsstaterne bestemmer, at en arbejdsgiver i

bestemte tilfælde og på de betingelser og inden for de grænser, der er

fastsat

i national lovgivning, ikke er forpligtet til at give information eller

foretage høring, hvis informationen eller høringen er af en sådan art, at det

ud fra objektive kriterier alvorligt ville påvirke eller skade virksomhedens

eller forretningsstedets drift.

3. Med forbehold af eksisterende nationale procedurer fastsætter

medlemsstaterne administrative eller retslige ankeprocedurer, når

arbejdsgiveren kræver tavshedspligt eller undlader at give oplysninger i

henhold til stk. 1 og 2. De kan desuden fastsætte procedurer til

beskyttelse af de pågældende oplysningers fortrolige karakter.

Artikel 7

Beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne

Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne

i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sådan beskyttelse og

har sådanne garantier, at de kan udføre de opgaver, de har fået, på en

hensigtsmæssig måde.

Artikel 8

Håndhævelse af rettigheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at der kan træffes passende

foranstaltninger, hvis en arbejdsgiver eller arbejdstagerrepræsentanter ikke

efterkommer dette direktiv. De sørger navnlig for, at der findes passende

administrative eller retslige procedurer til sikring af, at de forpligtelser,

der følger af dette direktiv, kan håndhæves.

2. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner, som

finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren eller arbejdsgiverrepræsentanterne

overtræder bestemmelserne i dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive,

stå i forhold til overtrædelsens omfang og have afskrækkende virkning.

Artikel 9

Forholdet mellem dette direktiv og andre

fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser

1. Dette direktiv berører ikke de særlige procedurer for

information og høring, som er omhandlet i artikel 2 i direktiv 98/59/EF og i

artikel 7 i direktiv 2001/23/EF.

2. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger, der er

truffet i henhold til direktiv 94/45/EF og 97/74/EF.

3. Dette direktiv berører ikke andre rettigheder til

information, høring og medbestemmelse i henhold til national ret.

4. Gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser er

ikke nogen tilstrækkelig begrundelse for en forringelse af eksisterende

forhold

i medlemsstaterne og af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne

på

det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10

Overgangsforanstaltninger

Uanset artikel 3 kan en medlemsstat, hvor der på datoen for

dette direktivs ikrafttræden hverken findes noget almindeligt, permanent og

lovpligtigt system til information og høring af arbejdstagerne eller noget

almindeligt, permanent og lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation

på

arbejdspladsen med henblik herpå, begrænse anvendelsen af de nationale

bestemmelser til gennemførelse af direktivet til:

a)

indtil den 23. marts

2007 at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 150 arbejdstagere, eller

forretningssteder, der beskæftiger mindst 100 arbejdstagere, og

b)

i det år, der følger

efter datoen i litra a), at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 100

arbejdstagere, eller forretningssteder, der beskæftiger mindst 50

arbejdstagere.

Artikel 11

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest

den

23. marts 2005 eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato har

indført de nødvendige bestemmelser ved aftale, idet medlemsstaterne skal

træffe

de nødvendige foranstaltninger for, at de altid er i stand til at garantere

de

resultater, der kræves i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen

herom.

2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen

indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen

ledsages

af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af

medlemsstaterne.

Artikel 12

Revision foretaget af Kommissionen

Senest den 23. marts 2007 foretager Kommissionen i

samråd med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan en

revision af anvendelsen af dette direktiv med henblik på om nødvendigt at

forelægge forslag til ændringer.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for

offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 14

Modtagere

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget

i Bruxelles, den 11. marts 2002.

På Europa-Parlamentets

vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

J.

Piqué i Camps

Formand

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Lovforslaget gennemfører Europaparlamentets og Rådets

direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 (EF-Tidende

2002 L

80 s. 29) om indførelse af en

generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske

Fællesskab – i det følgende kaldet direktivet. Direktivet er vedtaget

med

hjemmel i EF-traktatens art. 137, stk. 2, hvorefter der kan træffes

foranstaltninger med henblik på information og høring af arbejdstagerne.

Direktivet skal være gennemført senest den 23. marts 2005 og foreslås optrykt

som bilag til loven.

Med lovforslaget får ansatte i virksomheder af en vis

størrelse ret til – via deres repræsentanter - at blive informeret og

hørt af

arbejdsgiveren omkring forhold, som har eller vil få væsentlig betydning for

deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold.

Lovforslaget opstiller en ramme med en række minimumskrav til, hvordan en

arbejdsgiver skal etablere en procedure for information og høring af de

ansatte.

Lovforslaget får ikke betydning for arbejdstagere, som er

omfattet af kollektive overenskomster eller samarbejdsaftaler, som sikrer de

ansatte ret til information og høring.

Information og høring af arbejdstagerne er ikke noget nyt

begreb på det danske arbejdsmarked. I Danmark er dialog mellem arbejdsgivere

og

lønmodtagere – både centralt og decentralt – et væsentligt og

velkendt element

i den danske arbejdsmarkedsmodel. Information og høring af de ansatte på den

enkelte arbejdsplads har gennem de sidste mange år i høj grad været en del af

traditionen og kutymerne på arbejdsmarkedet, hvor der på såvel det offentlige

som det private område er indgået samarbejdsaftaler. En afgørende

forudsætning

for vedtagelsen af direktivet har været, at arbejdsmarkedets parter får

adgang

til selv at indgå og opretholde aftaler om information og høring, som

opfylder

direktivets minimumsbestemmelser.

Direktivet om information og høring skal ses i forlængelse

af en række allerede vedtagne og implementerede EU-direktiver om

medarbejderindflydelse. Det drejer sig om direktiv 94/45/EF om indførelse af

europæiske samarbejdsudvalg, som er implementeret ved lov nr. 371 af 22. maj

1996 om europæiske samarbejdsudvalg, samt direktiv 2001/86/EF om

medarbejderindflydelse i SE-selskaber, som er implementeret ved lov nr. 281

af

26. april 2004 om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Derudover indeholder

direktiv 98/50/EF om virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710

af

20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og

direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser, jf. lov nr. 414 af 1. juni

1994

om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang,

bestemmelser

om information og høring af de ansatte i visse situationer. Direktivet om

information og høring berører ikke de særlige procedurer for information og

høring, som er omhandlet i de andre fællesskabsregler.

2. Direktivet

Det overordnede formål med direktivet er at styrke den

sociale dialog på arbejdsmarkedet og øge den gensidige tillid på den enkelte

arbejdsplads både til gavn for de ansatte og virksomheden. Information og

høring har særlig betydning i en situation, hvor beskæftigelsen er truet og

hvor eventuelle foranstaltninger (fx uddannelse, fratrædelsesordninger mv.)

kan

være med til at afhjælpe negative konsekvenser og have betydning for de

ansattes

beskæftigelsesegnethed og tilpasnings- og omstillingsevne.

Det fremgår af direktivets præambel, at arbejdstagernes ret

til information og høring bør udbygges på passende vis under hensyntagen til

gældende praksis i de forskellige medlemslande.

Om baggrunden for direktivet fremgår det endvidere af

direktivets præambel, at de hidtil gældende EU-regler om inddragelse af

medarbejderne ikke altid har kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger med

konsekvenser for arbejdstagernes beskæftigelse er truffet og offentliggjort,

uden at der forud har været iværksat passende informations- og

høringsprocedurer af de ansatte. Det er vigtigt at styrke den sociale dialog

og

øge tilliden inden for den enkelte virksomhed med henblik på at gøre det

lettere at forebygge risici, tilrettelægge arbejdet på en mere fleksibel måde

og øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for tilpasning, gøre

arbejdstagerne

mere indstillet på at engagere sig i foranstaltninger og aktioner, som tager

sigte på at øge deres beskæftigelsesegnethed, fremme arbejdstagernes

inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og fremtid samt forbedre

virksomhedens konkurrenceevne.

Det fremgår endvidere af direktivets præambel, at det er

vigtigt at fremme og styrke information og høring omkring situationen og den

sandsynlige udvikling med hensyn til virksomhedens beskæftigelse samt –

når

arbejdsgiverens evaluering viser, at beskæftigelsen inden for virksomheden

kan

være truet – om de eventuelle planlagte foregribende foranstaltninger,

fx i

relation til uddannelse af arbejdstagerne og forbedring af deres

kvalifikationer med det formål at afværge de negative virkninger eller

begrænse

følgerne heraf og øge de eventuelt berørte arbejdstageres

beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.

Information og høring i rette tid er en forudsætning for,

at virksomheder med held kan omstruktureres og tilpasses de nye forhold, der

følger af økonomiens globalisering, navnlig gennem udvikling af nye former

for

tilrettelæggelse af arbejdet.

Direktivets mål skal nås ved, at der indføres en generel

ramme, som omfatter principper, definitioner og regler for information og

høring, som det påhviler medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de

nationale forhold, samtidig med at arbejdsmarkedets parter kan spille en

vigtig

rolle, idet de ved aftale frit kan fastsætte informations- og høringsregler,

som passer til deres behov og ønsker. Medlemsstaterne kan overlade det til

arbejdsmarkedets parter frit at indgå aftaler, som opfylder direktivets

minimumsbestemmelser. Direktivet giver samtidig vide rammer for, at

arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler om information og høring, som er

forskellige fra den procedure, som er fastlagt i direktivet.

Arbejdsgiveren skal medvirke til at sikre, at der er en

procedure for, hvordan de ansatte kan blive informeret og hørt om forhold af

væsentlig betydning for deres arbejde. Direktivet forudsætter, at

arbejdsgiveren kan opfylde sine forpligtelser ved at lade information og

høring

foregå via de ansattes repræsentanter.

Efter direktivet skal virksomheder beskyttes mod

videregivelse af visse særlig følsomme oplysninger, ligesom arbejdsgiveren

har

ret til at undlade information og høring, når dette vil skade virksomheden

eller forretningsstedet alvorligt, eller når et påbud fra en kontrol- eller

tilsynsmyndighed skal efterkommes omgående.

Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at fravige

direktivet ved i stedet at fastsætte særlige bestemmelser for

besætningsmedlemmer om bord på havgående skibe med hensyn til information og

høring. Undtagelsesmuligheden skal ses på baggrund af de særlige forhold, der

gør sig gældende i forhold til at arbejde til søs, hvor der kan være nogle

praktiske problemer med at gennemføre information og høring.

Direktivet er et minimumsdirektiv og berører ikke

medlemsstaternes adgang til at indføre bestemmelser, der er gunstigere for

beskyttelsen

af retten til information og høring. Gennemførelsen af direktivet berettiger

ikke til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i forhold til regler

eller praksis om information og høring af arbejdstagerne i medlemsstaterne.

3. Lovforslaget

For at sikre en fyldestgørende gennemførelse af direktivet

er det nødvendigt at vedtage supplerende lovgivning, der sikrer rettighederne

for ansatte på virksomheder af en vis størrelse, som ikke er sikret ret til

information

og høring via en kollektiv overenskomst eller en samarbejdsaftale.

Lovforslaget

er udarbejdet i lyset af den allerede gældende lovgivning om

medarbejderindflydelse og de eksisterende samarbejdsaftaler på

arbejdsmarkedet.

Loven vil alene gælde for ansatte, som ikke i medfør af en

kollektiv overenskomst eller aftale er omfattet af en procedure, som sikrer

dem

ret til på et passende tidspunkt at blive informeret og hørt fyldestgørende

om

forhold af væsentlig betydning for deres ansættelse.

Formålet med lovforslaget er at opstille en ramme for den

procedure, som virksomheder skal følge i forbindelse med information og

høring

af de ansatte. Arbejdsgiveren skal sørge for på et passende tidspunkt at

informere og høre de ansatte om spørgsmål, som har eller vil få væsentlig

betydning for deres ansættelse. Loven finder anvendelse i forhold til

virksomheder med mindst 35 ansatte, som ikke allerede er omfattet af en

kollektiv overenskomst eller samarbejdsaftale som indeholder regler, der som

minimum

svarer til bestemmelserne i direktivet. Efter direktivet er det overladt til

medlemsstaterne at vælge at lade direktivet finde anvendelse enten i forhold

til virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere, eller i forhold

til

forretningssteder, som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere. Lovforslaget har

et

udvidet anvendelsesområde i forhold til direktivet, idet der allerede

foreslås

givet ret til information og høring til ansatte på virksomheder med mindst 35

ansatte. Dette foreslås af hensyn til at skabe så ensartede vilkår som muligt

særligt på det private arbejdsmarked.

§ 4 opstiller den nærmere ramme for, hvornår og

hvordan og med hvilket indhold information og høring skal gives. § 5

indeholder en bestemmelse om, at en virksomhed i visse tilfælde kan undlade

at

give information og høring, hvis det vil skade virksomheden eller skade og

påvirke virksomhedens drift betydeligt. § 6 fastlægger, at

arbejdsgiveren

informerer og hører de ansatte via deres ordinære repræsentanter, som typisk

vil være tillidsrepræsentanten. Hvis ikke der på virksomheden er ordinær

repræsentation for de ansatte eller grupper af ansatte, er der fastlagt

nærmere

regler for, hvordan repræsentanter for de ansatte vælges, således at det

sikres

at arbejdsgiveren kan informere og høre de ansatte via et

repræsentationssystem.

§ 7 indeholder en bestemmelse om fortrolighed og tavshedspligt. § 8

indeholder en bestemmelse om beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter, og

§ 9 indeholder en sanktionsbestemmelse.

Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsministeren får

bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for information og høring af

besætningsmedlemmer

på handelsskibe. Bemyndigelsen er relevant i forbindelse med de særlige

forhold, som gør sig gældende ved arbejdet til søs. Fx kan der være praktiske

problemer med fuldt ud at gennemføre information og høring i tilfælde, hvor

arbejdstagerrepræsentanter, som sejler langt fra Danmark, skal mødes med

ledelsen

i Danmark med kort varsel.

4. Eksisterende aftaler

I Danmark har størsteparten af lønmodtagerne på både det offentlige

og det private arbejdsmarked gennem en årrække været sikret ret til

information

og høring i forbindelse med indgåede samarbejdsaftaler, som indeholder de

elementer, som fremgår af direktivet. Dermed er hovedparten af ansatte på

virksomheder over en vis størrelse allerede i dag sikret ret til information

og

høring i forbindelse med forhold, som har eller vil få betydning for deres

arbejde

og ansættelsessituation. De indgåede aftaler drejer sig først og fremmest om

Samarbejdsaftalen af 9. juni 1989 indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening

og

Landsorganisationen i Danmark. Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark har den 17. december 2003 indgået en aftale om

implementering af direktivet om information og høring. Aftalen præciserer og

ændrer samarbejdsaftalen af 9. juni 1989.

På statens område gælder aftale af 29. maj 2002 om

samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

Aftalen

omfatter alle ansatte i statslige institutioner og virksomheder. På det

(amts-)

kommunale område er der indgået en rammeaftale af 1. april 2002 om

medindflydelse og medbestemmelse. Aftalen forudsætter, at der i den enkelte

kommune eller det enkelte amt indgås en lokal aftale om medindflydelse og

medbestemmelse. I de kommuner eller amter, hvor der ikke er indgået en sådan

lokal aftale, gælder i stedet aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og

samarbejdsudvalg af 1. april 2002. For ansatte under Hovedstadens

Sygehusfællesskab gælder aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og

samarbejdsudvalg af 1. april 2002. Ansatte indenfor det agro-industrielle

område er omfattet af samarbejdsaftalen af 29. august 2001 mellem

Landsorganisationen i Danmark og Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

De eksisterende samarbejdsaftaler på arbejdsmarkedet

indeholder bestemmelser om, hvilke forhold, som der løbende skal informeres

og

høres om. Det drejer sig fx om virksomhedens økonomiske situation og

fremtidsudsigter,

beskæftigelsesforhold, større ændringer eller omlægninger fx ved anvendelse

af

ny teknologi. Aftalerne indeholder desuden bestemmelser om, hvornår og

hvordan

information og høring på den enkelte arbejdsplads skal ske i formaliserede

rammer i form af et samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalg er sammensat af

repræsentanter for de ansatte og repræsentanter for ledelsen. Aftalerne

indeholder tærskler for, hvornår der skal oprettes et egentligt

samarbejdsudvalg. På LO-DA-området skal virksomheder med mindst 35 ansatte

oprette samarbejdsudvalg. På det offentlige område skal institutioner eller

arbejdspladser med mindst 25 ansatte oprette samarbejdsudvalg, hvis de er

omfattet af aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg

af

1. april 2002. I de kommuner og amter, hvor der i stedet er indgået en lokal

aftale om medindflydelse og medbestemmelse, er der ikke fastsat en

mindstegrænse for aftalens anvendelse.

5. Forholdet til andre regler om information og

høring

Lovforslaget berører ikke de eksisterende regler om

information og høring, som er indeholdt i en række EU-direktiver og som er

gennemført i dansk ret. Dette gælder i relation til de regler om information

og

høring, som er indeholdt i Rådets direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivninger vedr. kollektive afskedigelser og som er

gennemført i dansk ret ved lov om varsling mv. i forbindelse med

afskedigelser

af større omfang, jf. lov nr. 414 af 1. juni 1994, som ændret ved lov nr. 184

af 12. marts 1997. Det samme er tilfældet i relation til de regler om

information og høring, som er indeholdt i Rådets direktiv 2001/23/EF om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes

rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder m.v. og som er

gennemført i dansk ret ved lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002.

Det

gælder endvidere i relation til de regler om information og høring, som er

indeholdt i Rådets direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske

samarbejdsudvalg mv., og som er gennemført i dansk ret ved lov om europæiske

samarbejdsudvalg, jf. lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske

samarbejdsudvalg,

som ændret ved lov nr. 932 af 15. december 1999. Det gælder endelig i

relation

til direktiv 2001/85/EF om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, som er

gennemført ved lov nr. 281 af 26. april 2004 om medarbejderindflydelse i

SE-selskaber. I situationer, hvor der fx er tale om overdragelse af en

virksomhed eller afskedigelser af større omfang mv., er det de specielle

regler

om information og høring i de nævnte love, som finder anvendelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige, idet der både på det

kommunale

og statslige område allerede eksisterer aftaler, som sikrer de ansatte ret

til

information og høring.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget vil alene få betydning for virksomheder med

mindst 35 ansatte, som ikke ved lovens ikrafttræden har indgået aftaler

indenfor rammerne af direktivet. For sådanne virksomheder betyder

lovforslaget,

at virksomheden skal følge visse (administrative) procedurer i forbindelse

med

at informere og høre de ansatte vedr. forhold, som vil få væsentlig betydning

for de ansatte. Det vurderes, at lovforslaget ikke vil få økonomiske

konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Det bemærkes, at lovforslagets administrative konsekvenser

er til vurdering i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Resultaterne heraf vil blive sendt til Arbejdsmarkedsudvalget, når de

foreligger.

Forslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til formål at gennemføre Rådets direktiv 2002/14/EF

om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne

i

Det Europæiske Fællesskab. Direktivet skal være gennemført senest den 23.

marts

2005. Det er overladt til medlemsstaterne at lade direktivet finde anvendelse

enten i forhold til virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere,

eller i forhold til forretningssteder, som beskæftiger mindst 20

arbejdstagere.

I lovforslaget foreslås det, at loven finder anvendelse på virksomheder med

mindst 35 ansatte. Lovforslaget har dermed et udvidet anvendelsesområde i

forhold til direktivet, hvilket foreslås af hensyn til at skabe så ensartede

vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk

Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns

og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt til

høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Søfartsstyrelsen,

Personalestyrelsen

og Advokatsamfundet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Virksomheder med mindst 35 ansatte, som ikke allerede

har aftalt en procedure for information og høring, vil i stedet skulle følge

proceduren i henhold til lovforslaget. For sådanne virksomheder har

lovforslaget visse begrænsede administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv 2002/14/EF om

indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i

Det Europæiske Fællesskab. Lovforslaget fastsætter en lavere tærskelværdi end

direktivet med hensyn til, hvornår der skal ske information og høring af de

ansatte.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at formålet med loven beskrives i § 1.

Udover at give en overordnet beskrivelse af, hvad hensigten med loven er,

tjener en formålsbestemmelse også til at beskrive de i direktivets artikel 1

anførte hensyn og principper, som er nævnt i § 3, stk. 2.

Det beskrives kort, at information indebærer, at

lønmodtagerne orienteres dækkende om forhold af væsentlig betydning for deres

ansættelse, herunder situationen og perspektiverne på virksomheden med hensyn

til beskæftigelse og økonomi. Det angives også, at høring indebærer, at

lønmodtagerne skal have adgang til at komme med en tilkendegivelse på

baggrund

af den modtagne information. At der skal informeres og høres på passende

tidspunkter indebærer navnlig, at lønmodtagerne skal inddrages inden

væsentlige

beslutninger, der har konsekvenser for lønmodtagernes arbejdsmæssige forhold,

træffes endegyldigt. Loven skal sikre, at der fastlægges en procedure, så der

er en ramme for, hvordan og hvornår der informeres, og for at der kan føres

en

dialog mellem lønmodtagerne og ledelsen om beslutninger af væsentlig

betydning

for de arbejdsmæssige forhold.

Til § 2

Det foreslås i bestemmelsens første stykke, at loven skal

finde anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte, hvilket også er det

antal ansatte, der i henhold til samarbejdsaftalen mellem Dansk

Arbejdsgiverforening

og Landsorganisationen i Danmark af 9. juni 1986 betyder, at det daglige

samarbejde mellem ledelse og medarbejdere skal forankres i et

samarbejdsudvalg,

hvis det kræves. Artikel 3, stk. 1 i direktivet giver medlemsstaterne

valget mellem at lade virksomheder med mindst 50 ansatte eller

forretningssteder med mindst 20 ansatte være omfattet af pligten til

information og høring, men en lovmæssig tærskel på 35 foreslås for at skabe

så

ensartede vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked.

Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle

ansatte uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold.

I bestemmelsens andet stykke foreslås virksomhed defineret

i overensstemmelse med direktivets artikel 2, litra a som en offentlig eller

privat virksomhed, der driver erhvervsvirksomhed, uanset om det er med sigte

på

fortjeneste, jævnfør i øvrigt direktivets betragtning 20. Det betyder, at

loven

finder anvendelse både i forhold til privatretlige og offentligretlige

virksomheder, som udøver en økomisk aktivitet. Offentlige virksomheder, som

er

underlagt almindelige markedsvilkår, må som udgangspunkt anses for at være

omfattet af pligten til information og høring. Offentlige administrative

myndigheder, som ikke er underlagt almindelige markedsvilkår, er derimod ikke

omfattet af lovens virksomhedsbegreb. Virksomhedsbegrebet svarer iørigt til

afgrænsningen af virksomhedsbegrebet efter § 1, stk. 2, i lov om

lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 710 af 20. august 2002.

Besætningsmedlemmer på handelsskibe har ligesom ansatte i

landbaserede virksomheder ret til information og høring i henhold til

lovforslaget. I forhold til besætningsmedlemmer, som sejler i international

skibsfart fx på langdistanceruter, kan der imidlertid være en række praktiske

problemer, som gør det vanskeligt fuldt ud at gennemføre lovforslagets

bestemmelser om pligt til information og høring efter § 4 og § 6.

Det

gælder fx i relation til at lønmodtagerrepræsentanter, som sejler langt fra

Danmark, skal kunne mødes med ledelsen i Danmark med kort varsel. Derfor

foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren får en bemyndigelse til at

fastsætte særlige regler om den praktiske gennemførelse af information og

høring af besætningsmedlemmer på handelsskibe, hvorved lovens bestemmelser

kan

fraviges. Det forudsættes, at bemyndigelsen først benyttes efter høring af de

relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Bemyndigelsen kan fx

benyttes til – i lighed med lignende bestemmelse i § 34 i lov om

europæiske samarbejdsudvalg - at fastsætte bestemmelser om, at

besætningsmedlemmer, som sejler i international skibsfart, ikke kan vælges

som

lønmodtagerrepræsentanter. Besætningsmedlemmer skal dog sikres ret til

information

i lighed med den ret de øvrige ansatte har i virksomheden. I relation til

høring vil det være nærliggende, at besætningsmedlemmer så vidt muligt sikres

mulighed for at fremsætte en udtalelse og få svar fra ledelsen på eventuelle

udtalelser.

Til § 3

I forbindelse med implementering af direktiver i dansk ret

har arbejdsmarkedets parter traditionelt mulighed for at gennemføre

direktiverne ved kollektiv aftale. Dette er også tilfældet med direktivet om

information og høring, hvor det fremgår af direktivets art. 5, at

medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre

direktivet ved aftale. Det fremgår endvidere af direktivets art. 5, at

medlemsstaterne kan lade kollektive overenskomster og aftaler, der lever op

til

de i direktivets art. 1 angivne principper, finde anvendelse i stedet for de

regler og den procedure, som er fastlagt i direktivets art. 4. Det foreslås

derfor i § 3, at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgivers

pligt

til at informere og høre de ansatte følger af en kollektiv overenskomst eller

aftale. Forudsætningen for at loven ikke finder anvendelse er, at den

kollektive

overenskomst eller aftale indeholder bestemmelser, der som minimum svarer til

bestemmelserne i direktivet om information og høring. Det foreslås dog i

stk. 2, at direktivets art. 4, som indeholder den nærmere procedure for

information og høring, ikke finder anvendelse, hvis der ved kollektiv

overenskomst eller aftale er fastlagt nærmere bestemmelser om information og

høring, som er i overensstemmelse med det formål og de principper, som er

fastlagt i art. 1 i direktivet. Bestemmelsen medfører blandt andet, at

arbejdsmarkedets parter kan aftale en anden procedure med et andet indhold

end

det, som er fastlagt i direktivets art. 4.

Når arbejdsmarkedets parter gennemfører direktivet ved

kollektiv overenskomst eller aftale, skal sager om information og høring

sædvanligvis behandles i det fagretlige system. Hvis en lønmodtager, som har

fået tillagt ret til information og høring i henhold til bestemmelser i en

kollektiv overenskomst eller aftale, i stedet får behandlet en sag om

information og høring ved de civile domstole, vil det fortsat være

bestemmelserne

i den kollektive overenskomst, som sagen skal afgøres efter.

For at sikre kendskab til loven foreslås det at indsætte

direktivet som bilag til loven.

Til § 4

Det foreslås, at det i bestemmelsens første stykke, der

gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 2, beskrives, hvad

pligten

til at informere består i.

I nr. 1 er den mere overordnede del af pligten til at

informere skildret. Repræsentanterne for lønmodtagerne skal i medfør af nr. 1

have

en generel orientering om, hvordan udviklingen har været og hvad udsigterne

er

for virksomhedens aktiviteter og økonomi. Orienteringen kan eksempelvis

vedrøre

ordre- og markedsituationen for virksomheden, produktionsforholdene samt den

konkurrence- eller budgetmæssige situation for virksomheden.

I nr. 2 angives, at spørgsmål om beskæftigelsen på

virksomheden også er et element i pligten til at informere. Dette

indbefatter,

at lønmodtagerrepræsentanterne skal have en status over og en prognose for

den

beskæftigelsesmæssige situation på virksomheden, og hvis der på den baggrund,

eksempelvis hvis beskæftigelsen på virksomheden er i fare, kan imødeses

tiltag

eller initiativer fra virksomhedens side, skal lønmodtagerrepræsentanterne

orienteres om de påtænkte tiltag. Det kan på den pågældende virksomhed fx

være

i tilfælde af indførelse af ny teknologi, som vil få betydning for

beskæftigelsen

på virksomheden, frasalg af dele af virksomheden eller afskedigelser i større

omfang.

I nr. 3 angives, at virksomhedens beslutninger, der

indebærer væsentlige forandringer i den måde, arbejdet er organiseret på,

eller

forholdene omkring ansættelsen, også er et element, der indgår i pligten til

at

informere. Det kan fx i den pågældende virksomhed være, at der skal

informeres

om planlagte omstruktureringer af omfattende karakter eller overvejelser om

at

flytte hele virksomheden eller dele deraf fysisk, indførelse af skifte- eller

nathold eller andre former for omlægning af arbejdstiden for et større antal

ansatte, samt indførelse af ny teknologi på virksomheden, som vil få

væsentlig

betydning for arbejdets udførelse og tilrettelæggelse.

Det foreslås, at det i bestemmelsens andet stykke, der

gennemfører direktivets artikel 4, stk. 3, præciseres, hvorledes pligten

til at informere opfyldes. Der skal informeres jævnligt og så ofte, at

lønmodtagerrepræsentanterne holdes opdaterede om situationen på virksomheden.

Lønmodtagerrepræsentanterne

skal have mulighed for at danne sig et overblik på baggrund af den

orientering,

de får, og det indebærer, at informationen om muligt skal foreligge i en

skriftlig form og på en sådan måde, at den er klar og let forståelig og

tilpasset de ansatte, den er tiltænkt, og med henblik på at

lønmodtagerrepræsentanterne i givet fald kan forberede høringen.

Det foreslås, at det i bestemmelsens tredje stykke, som

gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 2 og 4, præciseres, at

pligten

til at høre indebærer, at arbejdsgiveren skal give

lønmodtagerrepræsentanterne

bestemte muligheder. Som led i den dialog, der skal finde sted mellem

lønmodtagerrepræsentanterne og virksomhedens ledelse har

lønmodtagerrepræsentanterne adgang til at fremsætte en udtalelse på baggrund

af

de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte oplysninger, til at få et begrundet svar

herpå og til at forberede og holde møde med ledelsen.

Det foreslås, at det i bestemmelsens fjerde stykke, der

gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 4, præciseres, at i

forbindelse med, at lønmodtagerrepræsentanterne mødes med ledelsen, skal

ledelsen være repræsenteret på et relevant, beslutningsdygtigt niveau. Det

relevante ledelsesniveau kan variere afhængigt af de emner, som er til

behandling, men det afgørende er, at ledelsesrepræsentanterne har den

fornødne

kompetence og det fornødne mandat til at indgå i forhandlinger og træffe

beslutninger omkring de forhold, som drøftes. Lønmodtagerrepræsentanterne

skal

endvidere have mulighed for at give deres mening til kende og fremsætte

forslag

overfor ledelsen på baggrund af den information, de har modtaget i henhold

til

stk. 1, nr. 2 og 3. Det indebærer, at lønmodtagerrepræsentanterne skal

høres på passende tidspunkter og har adgang til at mødes med ledelsen.

Forslag

fra lønmodtagerrepræsentanterne indgår i den videre beslutningsproces.

Det foreslås i stk.5, der gennemfører direktivets artikel

4, stk. 4, litra e, at de beslutninger, der hører under arbejdsgiverens

beføjelser, skal lønmodtagerrepræsentanterne have mulighed for at drøfte med

virksomhedens ledelse med henblik på at nå til enighed om, hvordan eventuelle

væsentlige ændringer i arbejdstilrettelæggelsen eller ansættelsesforholdene

gennemføres. Bestemmelsen angiver således formålet med høringen i relation

til

stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i stk. 6, at gennemførelsen af høringen i

henhold til stk. 3 og 4, herunder afholdelsen af møder, ikke ændrer på

arbejdsgiverens beføjelser. Dette svarer til bestemmelserne i § 24,

stk. 5, i lov om europæiske samarbejdsudvalg og § 26, stk. 5,

i

lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Meningen med høringsprocessen

er

således at forsøge at opnå enighed om væsentlige beslutninger, som i øvrigt

kan

træffes af arbejdsgiveren som led i dennes almindelige ledelsesret.

Til § 5

Det foreslås i bestemmelsen, der gennemfører direktivets

artikel 6, stk. 2, at under specielle omstændigheder, hvor det alvorligt

vil påvirke virksomhedens dagligdag i negativ retning eller alvorligt vil

skade

virksomheden at informere eller høre, er virksomheden ikke forpligtet hertil.

I

det omfang, der kan informeres og høres uden væsentlige konsekvenser for

virksomhedens drift, består pligten hertil, og det er således alene den del

af

informations- og høringsforpligtelsen, der vil kunne medføre betydelig skade,

som virksomheden er undtaget fra.

Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at pålægge

tavshedspligt som anført i § 7 er til stede, eller om der af hensyn til

virksomhedens drift som anført i § 5 ikke er pligt til at informere

eller

høre, kan indbringes for domstolene.

Til § 6

Det foreslås i bestemmelsens første stykke, at det

fortrinsvis er tillidsrepræsentanterne eller andre sædvanlige repræsentanter

for lønmodtagerne, der også repræsenterer lønmodtagerne i relation til

information og høring. I de tilfælde, hvor der ikke findes sådanne sædvanlige

repræsentanter for lønmodtagerne på virksomheden, vælges de

lønmodtagerrepræsentanter, der skal informeres og høres i henhold til

§ 4,

af alle lønmodtagere, der er ansat på virksomheden. Der er også mulighed for,

at arbejdsgiversiden og lønmodtagernes ordinære repræsentanter kan aftale, at

der skal holdes urafstemning.

Det foreslås i bestemmelsens andet stykke, at hvis der på

virksomheden er grupper, der ikke er repræsenteret af de ordinære

lønmodtagerrepræsentanter, skal de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne

suppleres med repræsentanter for disse grupper, når der skal informeres og

høres i henhold til § 4, hvis der fra disse grupper anmodes herom. Med

grupper forstås særlige faggrupper eller grupper med særlig uddannelse.

Sådanne

grupper har løbende muligheden for at varetage deres interesser i relation

til

information og høring gennem en anmodning om repræsentation.

Efter direktivets artikel 2, litra e defineres

lønmodtagernes repræsentanter i overensstemmelse med national lovgivning

og/eller praksis, og det er derfor nærliggende at udforme reglerne for,

hvordan

lønmodtagerrepræsentanterne vælges, i lyset af tilsvarende bestemmelser i

allerede gældende love om medarbejderindflydelse.

Personer, som i medfør af anden lovgivning repræsenterer de

ansatte i virksomhedens bestyrelse, vil også kunne repræsentere de ansatte i

relation til lovforslaget. Det bemærkes dog, at den information, som skal

gives, og den høring, som skal foretages i henhold til lovforslaget, skal

foregå udenfor bestyrelseseregi.

Til § 7

Det foreslås i bestemmelsen, der gennemfører direktivets

artikel 6, stk. 1, at der kan pålægges lønmodtagerrepræsentanterne og

eventuelle sagkyndige, der bistår dem, tavshedspligt, hvis det er nødvendigt

af

hensyn til virksomhedens legitime interesser. Sådanne legitime interesser vil

først og fremmest være forretnings- og konkurrencehensyn, og eksempelvis

oplysninger om, at virksomheden er i en vanskelig økonomisk situation eller

overvejer at sælge, vil efter omstændighederne være oplysninger, der kan

kræves

holdt fortroligt.

Til § 8

Direktivets artikel 7 pålægger medlemsstaterne at sikre, at

lønmodtagerrepræsentanterne nyder en passende beskyttelse i forbindelse med

varetagelsen af deres opgaver, og det foreslås derfor, at lønmodtagernes

repræsentanter

i relation til information og høring beskyttes på samme måde som

tillidsrepræsentanter på det pågældende fagområde.

Til § 9

Det foreslås i bestemmelsens første stykke, at brud på

tavshedspligt straffes med bøde, hvis der ikke er foreskrevet højere straf i

henhold til anden lovgivning.

I bestemmelsens andet stykke foreslås, at der kan pålægges

bødestraf for overtrædelse af § 4. I henhold til direktivets artikel 9,

stk. 2, skal medlemsstaterne fastsætte passende sanktioner for

overtrædelse af direktivets bestemmelser, og i betragtning af, at det ikke er

individuelle rettigheder, der krænkes ved overtrædelse af bestemmelserne,

findes bøde mere egnet som sanktionsform end godtgørelse.

Til § 10

Direktivet skal i henhold til artikel 11, stk. 1, være

gennemført senest den 23. marts 2005, og lovforslaget foreslås at træde i

kraft

1. april 2005, da det på grund af folketingsvalget den 8. februar 2005 ikke

er

muligt at fastsætte en tidligere ikrafttrædelsesdato.

Til § 11

Lovforslaget finder kun anvendelse i de dele af riget, hvor

direktivet er gældende.

2)

EFT C 2 af 5.1.1999, s. 3.

3)

EFT C 258 af 10.9.1999, s. 24.

4)

EFT C 144 af 16.5.2001, s. 58.

5)

Europa-Parlamentets udtalelse af 14.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 223),

bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 55), Rådets fælles

holdning

af 27.7.2001 (EFT C 307 af 31.10.2001, s. 16) og Europa-Parlamentets

afgørelse

af 23.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets

afgørelse

af 5.2.2002 og Rådets afgørelse af 18.2.2002.

6)

EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

7)

EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.

8)

EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af

16.1.1998, s. 22).

Officielle noter

1)

Loven gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/14/EF af 11.

marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af

arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, (EF-Tidende 2002 L 80 s. 29).

Direktivet er optrykt som bilag til loven.

Lignende dokumenter