Forslag til Lov om information og høring af lønmodtagere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. november 2004 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om information og høring af lønmodtagere
1)
§ 1.
Lovens
formål er at sikre, at der findes en procedure, så lønmodtagerne informeres
ved
på et passende tidspunkt at blive oplyst fyldestgørende om spørgsmål af
væsentlig betydning for deres ansættelse, og at lønmodtagerne høres ved på
baggrund af den modtagne information at få lejlighed til på et passende
tidspunkt at fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende sådanne spørgsmål
overfor ledelsen på den virksomhed, hvor de er beskæftigede.
§ 2.
Loven
finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte.
Stk. 2.
Ved
virksomhed forstås i denne lov en offentlig eller privat virksomhed, som
driver
erhvervsvirksomhed, uanset om den virker med gevinst for øje.
Stk. 3.
Økonomi- og
Erhvervsministeren kan fastsætte særlige regler for information og høring af
besætningsmedlemmer på handelsskibe.
§ 3.
Loven
Læs alt
finder ikke anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og
høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, og
denne
indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1
til loven optrykte direktiv nr. 2002/14/EF.
Stk. 2.
Hvis der i
en kollektiv overenskomst eller aftale, som nævnt i stk. 1, er fastlagt
nærmere
bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne og disse bestemmelser
er i overensstemmelse med det formål og de principper, som er fastlagt i
direktivets art. 1, anses denne for at leve op til minimumskravskravene i
direktiv nr. 2002/14/EF uanset bestemmelsen i direktivets art. 4.
§ 4.
Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte
fyldestgørende oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte
på
virksomheden. Pligten til at informere omfatter som minimum:
1)
information om den
seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter,
virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og
markedssituationen samt produktionsforhold,
2)
information om
virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på
virksomheden
er truet, og planer om større ændringer og foranstaltninger, som får
betydning
for beskæftigelsen og
3)
information om virksomhedens
beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets
tilrettelæggelse
og ansættelsesforholdene.
Stk. 2.
Oplysningerne efter stk. 1 skal gives jævnligt og på passende
tidspunkter,
så lønmodtagerrepræsentanterne har ajourførte informationer om virksomhedens
situation. Oplysningerne efter stk. 1 skal om muligt foreligge i
skriftlig
form og på en sådan måde og med et sådant indhold, at
lønmodtagerrepræsentanterne har mulighed for at sætte sig ind i og vurdere
indholdet af oplysningerne og kan forberede den i stk. 3 beskrevne
høring.
Stk. 3.
Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte
ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere en dialog
med
virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne oplysninger i henhold til
stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på baggrund af de i
stk. 1,
nr. 2 og 3 nævnte oplysninger, have mulighed for
1)
at fremsætte en
udtalelse
2)
at forberede sig på
og holde møde med ledelsen og
3)
at få et begrundet
svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.
Stk. 4.
Høringen
efter stk. 3 skal endvidere finde sted på et sådant tidspunkt, på en
sådan
måde og med et sådant indhold, at lønmodtagerrepræsentanterne får adgang til
at
mødes med arbejdsgiveren og give udtryk for deres mening om påtænkte
foranstaltninger og komme med forslag, som inddrages i den videre
beslutningsproces. Høringen efter stk. 3 skal finde sted på et relevant
ledelses-
og repræsentationsniveau afhængigt af det behandlede emne.
Stk. 5.
Høringen om
de i stk. 1, nr. 3 nævnte beslutninger sker med henblik på at nå til en
aftale om de beslutninger, som virksomhedens ledelse kan træffe og som har
medført eller kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse
og
ansættelsesforholdene.
Stk.
6.
Gennemførelse af høringen, herunder
afholdelse af møder, jf. stk. 3 og 4, berører ikke arbejdsgiverens
beføjelser.
§ 5.
I særlige tilfælde, hvor det alvorligt
vil kunne skade eller påvirke virksomhedens drift eller skade virksomheden at
give information eller foretage høring efter § 4, er virksomheden ikke
forpligtet
hertil.
§ 6.
De
repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er
lønmodtagernes ordinære repræsentanter. Hvis der ikke er valgt ordinære
repræsentanter for lønmodtagerne på virksomheden, eller hvis det aftales
mellem
ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges de
repræsentanter, der skal informeres og høres på vegne af lønmodtagerne, af
samtlige lønmodtagere, der er ansat på virksomheden.
Stk. 2.
Hvis der stilles
krav herom, kan de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
repræsentanter, når der informeres og høres i overensstemmelse med § 4.
§ 7.
Lønmodtagerrepræsentanterne
eller særligt sagkyndige, der bistår dem, må ikke videregive oplysninger, som
de af hensyn til virksomhedens legitime interesser har modtaget som
fortrolige.
Tavshedspligten gælder også efter udløbet af lønmodtagerrepræsentanternes
mandat.
§ 8.
De
repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er
beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme
måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
faglige
område.
§ 9.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
videregiver oplysninger i strid med § 7.
Stk. 2.
Overtrædelse
af § 4 straffes med bøde.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 10.
Loven
træder i kraft den 23. marts 2005.
§ 11.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/14/EF
af 11. marts 2002
om indførelse af en generel ramme for
information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Den
Europæiske Union, særlig artikel 137, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
2) ,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og
Sociale Udvalg
3) ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4) ,
efter proceduren i traktatens artikel 251
5) ,
på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 23. januar 2002, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til traktatens artikel 136 har
Fællesskabet og medlemsstaterne som et særligt mål at fremme dialogen på
arbejdsmarkedet.
(2)
I punkt 17 i fællesskabspagten om
arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder
hedder det bl.a., at informationen og høringen af arbejdstagerne samt disses
medindflydelse skal udbygges på passende vis under hensyntagen til gældende
praksis i de forskellige medlemsstater.
(3)
Kommissionen har konsulteret
arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de mulige retningslinjer for en
fællesskabsindsats vedrørende information og høring af arbejdstagerne i
virksomheder i Fællesskabet.
(4)
Kommissionen fandt efter denne konsultation
en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og konsulterede på ny arbejdsmarkedets
parter om indholdet af det påtænkte forslag, og arbejdsmarkedets parter har
afgivet udtalelse til Kommissionen.
(5)
Efter denne anden konsultationsfase har
arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at de ønsker at indlede en
procedure, der kan føre til indgåelse af en aftale.
(6)
De retlige rammer på fællesskabsniveau og
nationalt niveau, der har til formål at sikre, at arbejdstagerne inddrages i
virksomhedernes drift og i de beslutninger, der vedrører dem, har ikke altid
kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger med konsekvenser for
arbejdstageres
beskæftigelse er truffet og offentliggjort, uden at der forud har været
iværksat passende informations- og høringsprocedurer.
(7)
Det er vigtigt at styrke den sociale dialog
og øge tilliden inden for den enkelte virksomhed for at gøre det lettere at
foregribe risici, tilrettelægge arbejdet på en mere fleksibel måde og lette
arbejdstagernes adgang til uddannelse i virksomheden inden for sikre rammer,
øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for tilpasning, gøre arbejdstagerne
mere indstillet på at engagere sig i foranstaltninger og aktioner, som tager
sigte på at øge deres beskæftigelsesegnethed, fremme arbejdstagernes
inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og fremtid samt forbedre
virksomhedens konkurrenceevne.
(8)
Det er især vigtigt at fremme og styrke
information og høring om situationen og den sandsynlige udvikling med hensyn
til virksomhedens beskæftigelse samt - når arbejdsgiverens evaluering viser,
at
beskæftigelsen inden for virksomheden kan være truet - om de eventuelle
planlagte
foregribende foranstaltninger, særlig uddannelse af arbejdstagerne og
forbedring
af deres kvalifikationer med det formål at afværge de negative virkninger
eller
begrænse følgerne heraf og øge de eventuelt berørte arbejdstageres
beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.
(9)
Information og høring i rette tid er en
forudsætning for, at virksomheder med held kan omstruktureres og tilpasses de
nye forhold, der følger af økonomiens globalisering, navnlig gennem udvikling
af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet.
(10)
Fællesskabet har defineret og iværksat en
beskæftigelsesstrategi, som tager udgangspunkt i begreberne »forudseenhed«,
»forebyggelse« og »beskæftigelsesegnethed«, og disse begreber skal
inkorporeres
som centrale begreber i alle de offentlige politikker, der kan få en positiv
indvirkning på beskæftigelsen, herunder på virksomhedsniveau, ved at styrke
den
sociale dialog med henblik på at fremme en ændring, samtidig med at
beskæftigelsen fastholdes som et prioriteret mål.
(11)
Udviklingen af det indre marked bør ske på en
harmonisk måde, således at de vigtige værdier, som vort samfund hviler på,
bevares, og det sikres, at alle borgere kan drage fordel af den økonomiske
udvikling.
(12)
Den tredje fase i Den Økonomiske og Monetære
Union har medført, at konkurrencepresset på fællesskabsniveau er øget og
fremskyndet, hvilket kræver mere omfattende sociale ledsageforanstaltninger
på
nationalt niveau.
(13)
De retlige rammer for information og høring
af arbejdstagerne på fællesskabsniveau og på nationalt niveau går i retning
af,
at ændringsprocesserne behandles efterfølgende, de lader beslutningernes
økonomiske faktorer ude af betragtning og gør det ikke lettere at forudse
udviklingen
i beskæftigelsen inden for virksomheden eller at forebygge risici.
(14)
Hele udviklingen på det politiske,
økonomiske, sociale og retlige område gør det nødvendigt med en tilpasning af
de gældende retlige rammer med henblik på at indføre juridiske og praktiske
instrumenter, som giver mulighed for at udøve retten til information og
høring.
(15)
Dette direktiv berører ikke de nationale
ordninger, hvorefter den konkrete udøvelse af denne ret indebærer, at de, der
har en sådan ret, skal tilkendegive deres ønsker kollektivt.
(16)
Dette direktiv berører ikke ordningerne om
direkte medarbejderindflydelse, forudsat at arbejdstagerne under alle
omstændigheder kan vælge at udøve retten til information og høring gennem
deres
repræsentanter.
(17)
Da målene for den påtænkte handling, at skabe
en ramme for information og høring af arbejdstagerne, der er tilpasset den
nye
situation i Europa, som beskrevet ovenfor, ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang eller
virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet jf.
traktatens
artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, er dette direktiv ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt
for
at nå disse mål.
(18)
Formålet med denne generelle ramme er at
indføre minimumsforskrifter, som gælder i hele Fællesskabet, hvilket ikke
hindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser, der er gunstigere for
arbejdstagerne.
(19)
Formålet med denne generelle ramme er
endvidere at undgå administrative, finansielle og retlige byrder, som ville
hæmme oprettelsen og udviklingen af små og mellemstore virksomheder. Dette
direktivs anvendelsesområde bør efter medlemsstaternes eget valg begrænses
til
virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere, eller
forretningssteder,
som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere.
(20)
Dette tager højde for og berører ikke andre
nationale bestemmelser og fremgangsmåder, som tager sigte på at fremme den
sociale dialog i selskaber, som ikke falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, og inden for den offentlige administration.
(21)
Medlemsstater, hvor der ikke findes noget
lovpligtigt system til information og høring af arbejdstagerne eller noget
lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation, bør dog i en
overgangsperiode
kunne begrænse anvendelsesområdet for dette direktiv yderligere for så vidt
angår
antallet af arbejdstagere.
(22)
De byrder, som i henhold til
fællesskabsrammen på dette område pålægges virksomheder og forretningssteder,
bør begrænses til et minimum, samtidig med at det sikres, at de tillagte
rettigheder
kan udøves effektivt.
(23)
Dette direktivs mål skal nås ved, at der
indføres en generel ramme, som omfatter principper, definitioner og regler
for
information og høring, og som det påhviler medlemsstaterne at udfylde og
tilpasse til de nationale forhold, samtidig med at arbejdsmarkedets parter i
givet fald spiller en vigtig rolle, idet de ved aftale frit kan fastsætte
informations- og høringsregler, som i højere grad passer til deres behov og
ønsker.
(24)
De særlige regler om information og høring af
arbejdstagere, som visse steder findes i national lovgivning, og som gælder
for
virksomheder og forretningssteder, der har et politisk,
erhvervsorganisatorisk,
religiøst, velgørende, uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kunstnerisk
sigte, eller som sigter mod at informere eller viderebringe synspunkter, bør
ikke berøres.
(25)
Virksomheder og forretningssteder bør
beskyttes mod videregivelse af visse særlig følsomme oplysninger.
(26)
Arbejdsgiveren bør have ret til at undlade
information og høring, når dette vil skade virksomheden eller
forretningsstedet
alvorligt, eller når et påbud fra en kontrol- eller tilsynsmyndighed skal
efterkommes omgående.
(27)
Information og høring indebærer rettigheder
og forpligtelser for arbejdsmarkedets parter på virksomheds- eller
forretningsstedsniveau.
(28)
I tilfælde af tilsidesættelse af de
forpligtelser, som følger af dette direktiv, bør der anvendes effektive og
afskrækkende administrative eller retslige procedurer og sanktioner, der står
i
et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter.
(29)
Dette direktiv berører ikke mere specifikke
bestemmelser i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser
6)
og
i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i
forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af
virksomheder eller bedrifter
7) .
(30)
Dette direktiv bør ikke få indvirkning på
andre rettigheder til information og høring, herunder sådanne, der følger af
Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske
samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og
fællesskabskoncerner
med henblik på at informere og høre arbejdstagerne
8) .
(31)
Gennemførelsen af dette direktivs
bestemmelser bør ikke kunne udgøre en tilstrækkelig begrundelse for at
nedsætte
det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på det område, der er
omfattet af dette direktiv -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål og principper
1. Dette direktiv har til formål at opstille en generel
ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af
arbejdstagerne i virksomheder eller forretningssteder beliggende i
Fællesskabet.
2. Den praktiske tilrettelæggelse af information og
høring defineres og gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og
de enkelte medlemsstaters praksis for forholdet mellem arbejdsmarkedets
parter
på en sådan måde, at effektiviteten heraf sikres.
3. De nærmere bestemmelser om information og høring
defineres eller gennemføres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og
arbejdstagerrepræsentanterne under behørig hensyntagen til deres respektive
rettigheder og forpligtelser og under hensyntagen til både virksomhedens
eller
forretningsstedets og arbejdstagernes interesser.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
»virksomhed«: en
offentlig eller privat virksomhed, som driver erhvervsvirksomhed, uanset om
det
er med sigte på fortjeneste, og som er beliggende i medlemsstaterne
b)
»forretningssted«: en
enhed, hvor der drives forretning som defineret i overensstemmelse med
national
lovgivning og praksis, og hvor der drives erhvervsvirksomhed på et varigt
grundlag med brug af menneskelige og materielle ressourcer, og som er
beliggende i en medlemsstat
c)
»arbejdsgiver«: en
fysisk eller juridisk person, som har indgået arbejdskontrakt eller aftalt
arbejdsforhold
med arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis
d)
»arbejdstager«:
enhver, som i den pågældende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager inden
for rammerne af national lovgivning og i overensstemmelse med national
praksis
e)
»arbejdstagerrepræsentanter«:
arbejdstagernes repræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller
praksis
f)
»information«:
arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til
arbejdstagerrepræsentanterne,
for at de kan sætte sig ind i sagens indhold og vurdere det
g)
»høring«: udveksling
af synspunkter og etablering af en dialog mellem arbejdstagerrepræsentanterne
og arbejdsgiveren.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder efter medlemsstaternes eget
valg anvendelse på:
a)
virksomheder, som
beskæftiger mindst 50 arbejdstagere i en medlemsstat, eller
b)
forretningssteder,
som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere i en medlemsstat.
Medlemsstaterne fastsætter selv metoden til beregning
af tærsklerne for beskæftigede arbejdstagere.
2. For så vidt dette direktivs formål og principper
overholdes, kan medlemsstaterne fastsætte særlige bestemmelser for
virksomheder
og forretningssteder, som direkte og hovedsagelig har et politisk,
erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende, uddannelsesmæssigt,
videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter mod at informere
eller
viderebringe synspunkter, såfremt bestemmelser af denne art allerede findes i
den nationale lovgivning på datoen for dette direktivs ikrafttræden.
3. Medlemsstaterne kan fravige dette direktiv ved at
fastsætte særlige bestemmelser for besætningsmedlemmer om bord på havgående
skibe.
Artikel 4
Nærmere bestemmelser for
information og høring
1. I overensstemmelse med de principper, der er nævnt i
artikel 1, og medmindre andet følger af gældende bestemmelser og/eller
praksis,
der er gunstigere for arbejdstagerne, fastsætter medlemsstaterne de nærmere
bestemmelser for udøvelsen af retten til information og høring af
arbejdstagerne
på passende niveau i overensstemmelse med nærværende artikel.
2. Information og høring omfatter følgende:
a)
information om den
seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller
forretningsstedets
aktiviteter og økonomiske situation
b)
information og høring
om situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til
beskæftigelsen i virksomheden eller forretningsstedet samt om alle planlagte,
forventede foranstaltninger, navnlig når beskæftigelsen er truet
c)
information og
høring om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets
tilrettelæggelse
og ansættelsesforholdene, herunder dem, der er omfattet af de
fællesskabsbestemmelser,
der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.
3. Informationen skal gives på et passende tidspunkt,
på en passende måde og med et passende indhold, således at navnlig
arbejdstagerrepræsentanterne sættes i stand til at foretage en passende
analyse
og i givet fald forberede høringen.
4. Høringen sker:
a)
på et passende
tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold
b)
på et relevant
ledelses- og repræsentationsniveau, afhængigt af det behandlede emne
c)
på grundlag af
informationer fra arbejdsgiveren, jf. artikel 2, litra f), og den udtalelse,
som arbejdstagerrepræsentanterne har ret til at fremsætte
d)
således at
arbejdstagerrepræsentanterne kan mødes med arbejdsgiveren og få et begrundet
svar på eventuelle udtalelser
e)
med henblik på at nå
til en aftale om de beslutninger, som er omfattet af de
arbejdsgiverbeføjelser,
der er henvist til i stk. 2, litra c).
Artikel 5
Information og høring i henhold
til en aftale
Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets
parter på et passende niveau, herunder på virksomheds- eller
forretningsstedsniveau, frit og på et hvilket som helst tidspunkt ved aftale
at
fastlægge de nærmere bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne.
I
disse aftaler, samt i aftaler, der var i kraft på det i artikel 11 fastsatte
tidspunkt, samt i alle efterfølgende fornyelser af sådanne aftaler, kan der i
overensstemmelse med de i artikel 1 nævnte principper og på de vilkår og
inden
for de grænser, som medlemsstaterne fastsætter, indføres bestemmelser, der er
forskellige fra dem, der er omhandlet i artikel 4.
Artikel 6
Fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne bestemmer, at
arbejdstagerrepræsentanterne samt de eksperter, som bistår dem, på de
betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i national lovgivning,
ikke
- hverken til arbejdstagere eller til tredjemand - må videregive oplysninger,
som de i virksomhedens eller forretningsstedets legitime interesse
udtrykkeligt
har modtaget som fortrolige oplysninger. Denne pligt gælder, uanset hvor
disse
repræsentanter eller eksperter befinder sig, og også efter udløbet af deres
mandat. En medlemsstat kan dog tillade, at arbejdstagerrepræsentanterne eller
enhver, der bistår dem, kan videregive fortrolige oplysninger til
arbejdstagere
og tredjemand, der er omfattet af tavshedspligt.
2. Medlemsstaterne bestemmer, at en arbejdsgiver i
bestemte tilfælde og på de betingelser og inden for de grænser, der er
fastsat
i national lovgivning, ikke er forpligtet til at give information eller
foretage høring, hvis informationen eller høringen er af en sådan art, at det
ud fra objektive kriterier alvorligt ville påvirke eller skade virksomhedens
eller forretningsstedets drift.
3. Med forbehold af eksisterende nationale procedurer fastsætter
medlemsstaterne administrative eller retslige ankeprocedurer, når
arbejdsgiveren kræver tavshedspligt eller undlader at give oplysninger i
henhold til stk. 1 og 2. De kan desuden fastsætte procedurer til
beskyttelse af de pågældende oplysningers fortrolige karakter.
Artikel 7
Beskyttelse af
arbejdstagerrepræsentanterne
Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne
i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sådan beskyttelse og
har sådanne garantier, at de kan udføre de opgaver, de har fået, på en
hensigtsmæssig måde.
Artikel 8
Håndhævelse af rettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at der kan træffes passende
foranstaltninger, hvis en arbejdsgiver eller arbejdstagerrepræsentanter ikke
efterkommer dette direktiv. De sørger navnlig for, at der findes passende
administrative eller retslige procedurer til sikring af, at de forpligtelser,
der følger af dette direktiv, kan håndhæves.
2. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner, som
finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren eller arbejdsgiverrepræsentanterne
overtræder bestemmelserne i dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive,
stå i forhold til overtrædelsens omfang og have afskrækkende virkning.
Artikel 9
Forholdet mellem dette direktiv
og andre fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser
1. Dette direktiv berører ikke de særlige procedurer
for information og høring, som er omhandlet i artikel 2 i direktiv 98/59/EF
og
i artikel 7 i direktiv 2001/23/EF.
2. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger, der er
truffet i henhold til direktiv 94/45/EF og 97/74/EF.
3. Dette direktiv berører ikke andre rettigheder til
information, høring og medbestemmelse i henhold til national ret.
4. Gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser er
ikke nogen tilstrækkelig begrundelse for en forringelse af eksisterende
forhold
i medlemsstaterne og af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne
på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Overgangsforanstaltninger
Uanset artikel 3 kan en medlemsstat, hvor der på datoen
for dette direktivs ikrafttræden hverken findes noget almindeligt, permanent
og
lovpligtigt system til information og høring af arbejdstagerne eller noget
almindeligt, permanent og lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation
på
arbejdspladsen med henblik herpå, begrænse anvendelsen af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af direktivet til:
a)
indtil den 23. marts
2007 at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 150 arbejdstagere, eller
forretningssteder, der beskæftiger mindst 100 arbejdstagere, og
b)
i det år, der følger
efter datoen i litra a), at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 100
arbejdstagere, eller forretningssteder, der beskæftiger mindst 50
arbejdstagere.
Artikel 11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest
den
23. marts 2005 eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato har
indført de nødvendige bestemmelser ved aftale, idet medlemsstaterne skal
træffe
de nødvendige foranstaltninger for, at de altid er i stand til at garantere
de
resultater, der kræves i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen
herom.
2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes
af medlemsstaterne.
Artikel 12
Revision foretaget af
Kommissionen
Senest den 23. marts 2007 foretager Kommissionen i
samråd med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan en
revision af anvendelsen af dette direktiv med henblik på om nødvendigt at
forelægge forslag til ændringer.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Modtagere
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2002.
På Europa-Parlamentets vegne
P. Cox
Formand
På Rådets vegne
J. Piqué i Camps
Formand
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Lovforslaget gennemfører Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 (EF-Tidende
2002 L
80 s. 29) om indførelse af en
generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske
Fællesskab – i det følgende kaldet direktivet. Direktivet er vedtaget
med
hjemmel i EF-traktatens art. 137, stk. 2, hvorefter der kan træffes
foranstaltninger med henblik på information og høring af arbejdstagerne.
Direktivet skal være gennemført senest den 23. marts 2005 og foreslås optrykt
som bilag til loven.
Med lovforslaget får ansatte i virksomheder af en vis
størrelse ret til – via deres repræsentanter - at blive informeret og
hørt af
arbejdsgiveren omkring forhold, som har eller vil få væsentlig betydning for
deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold.
Lovforslaget opstiller en ramme med en række minimumskrav til, hvordan en
arbejdsgiver skal etablere en procedure for information og høring af de
ansatte.
Lovforslaget får ikke betydning for arbejdstagere, som er
omfattet af kollektive overenskomster eller samarbejdsaftaler, som sikrer de
ansatte ret til information og høring.
Information og høring af arbejdstagerne er ikke noget nyt
begreb på det danske arbejdsmarked. I Danmark er dialog mellem arbejdsgivere
og
lønmodtagere – både centralt og decentralt – et væsentligt og
velkendt element
i den danske arbejdsmarkedsmodel. Information og høring af de ansatte på den
enkelte arbejdsplads har gennem de sidste mange år i høj grad været en del af
traditionen og kutymerne på arbejdsmarkedet, hvor der på såvel det offentlige
som det private område er indgået samarbejdsaftaler. En afgørende
forudsætning
for vedtagelsen af direktivet har været, at arbejdsmarkedets parter får
adgang
til selv at indgå og opretholde aftaler om information og høring, som
opfylder
direktivets minimumsbestemmelser.
Direktivet om information og høring skal ses i forlængelse
af en række allerede vedtagne og implementerede EU-direktiver om
medarbejderindflydelse. Det drejer sig om direktiv 94/45/EF om indførelse af
europæiske samarbejdsudvalg, som er implementeret ved lov nr. 371 af 22. maj
1996 om europæiske samarbejdsudvalg, samt direktiv 2001/86/EF om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, som er implementeret ved lov nr. 281
af
26. april 2004 om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Derudover indeholder
direktiv 98/50/EF om virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710
af
20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og
direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser, jf. lov nr. 414 af 1. juni
1994
om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang,
bestemmelser
om information og høring af de ansatte i visse situationer. Direktivet om
information og høring berører ikke de særlige procedurer for information og
høring, som er omhandlet i de andre fællesskabsregler.
2. Direktivet
Det overordnede formål med direktivet er at styrke den
sociale dialog på arbejdsmarkedet og øge den gensidige tillid på den enkelte
arbejdsplads både til gavn for de ansatte og virksomheden. Information og
høring har særlig betydning i en situation, hvor beskæftigelsen er truet og
hvor eventuelle foranstaltninger (fx uddannelse, fratrædelsesordninger mv.)
kan
være med til at afhjælpe negative konsekvenser og have betydning for de
ansattes
beskæftigelsesegnethed og tilpasnings- og omstillingsevne.
Det fremgår af direktivets præambel, at arbejdstagernes ret
til information og høring bør udbygges på passende vis under hensyntagen til
gældende praksis i de forskellige medlemslande.
Om baggrunden for direktivet fremgår det endvidere af
direktivets præambel, at de hidtil gældende EU-regler om inddragelse af
medarbejderne ikke altid har kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger med
konsekvenser for arbejdstagernes beskæftigelse er truffet og offentliggjort,
uden at der forud har været iværksat passende informations- og
høringsprocedurer af de ansatte. Det er vigtigt at styrke den sociale dialog
og
øge tilliden inden for den enkelte virksomhed med henblik på at gøre det
lettere at forebygge risici, tilrettelægge arbejdet på en mere fleksibel måde
og øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for tilpasning, gøre
arbejdstagerne
mere indstillet på at engagere sig i foranstaltninger og aktioner, som tager
sigte på at øge deres beskæftigelsesegnethed, fremme arbejdstagernes
inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og fremtid samt forbedre
virksomhedens konkurrenceevne.
Det fremgår endvidere af direktivets præambel, at det er
vigtigt at fremme og styrke information og høring omkring situationen og den
sandsynlige udvikling med hensyn til virksomhedens beskæftigelse samt –
når
arbejdsgiverens evaluering viser, at beskæftigelsen inden for virksomheden
kan
være truet – om de eventuelle planlagte foregribende foranstaltninger,
fx i
relation til uddannelse af arbejdstagerne og forbedring af deres
kvalifikationer med det formål at afværge de negative virkninger eller
begrænse
følgerne heraf og øge de eventuelt berørte arbejdstageres
beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.
Information og høring i rette tid er en forudsætning for,
at virksomheder med held kan omstruktureres og tilpasses de nye forhold, der
følger af økonomiens globalisering, navnlig gennem udvikling af nye former
for
tilrettelæggelse af arbejdet.
Direktivets mål skal nås ved, at der indføres en generel
ramme, som omfatter principper, definitioner og regler for information og
høring, som det påhviler medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de
nationale forhold, samtidig med at arbejdsmarkedets parter kan spille en
vigtig
rolle, idet de ved aftale frit kan fastsætte informations- og høringsregler,
som passer til deres behov og ønsker. Medlemsstaterne kan overlade det til
arbejdsmarkedets parter frit at indgå aftaler, som opfylder direktivets
minimumsbestemmelser. Direktivet giver samtidig vide rammer for, at
arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler om information og høring, som er
forskellige fra den procedure, som er fastlagt i direktivet.
Arbejdsgiveren skal medvirke til at sikre, at der er en
procedure for, hvordan de ansatte kan blive informeret og hørt om forhold af
væsentlig betydning for deres arbejde. Direktivet forudsætter, at
arbejdsgiveren kan opfylde sine forpligtelser ved at lade information og
høring
foregå via de ansattes repræsentanter.
Efter direktivet skal virksomheder beskyttes mod
videregivelse af visse særlig følsomme oplysninger, ligesom arbejdsgiveren
har
ret til at undlade information og høring, når dette vil skade virksomheden
eller forretningsstedet alvorligt, eller når et påbud fra en kontrol- eller
tilsynsmyndighed skal efterkommes omgående.
Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at fravige
direktivet ved i stedet at fastsætte særlige bestemmelser for
besætningsmedlemmer om bord på havgående skibe med hensyn til information og
høring. Undtagelsesmuligheden skal ses på baggrund af de særlige forhold, der
gør sig gældende i forhold til at arbejde til søs, hvor der kan være nogle
praktiske problemer med at gennemføre information og høring.
Direktivet er et minimumsdirektiv og berører ikke
medlemsstaternes adgang til at indføre bestemmelser, der er gunstigere for
beskyttelsen af retten til information og høring. Gennemførelsen af
direktivet
berettiger ikke til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i forhold
til regler eller praksis om information og høring af arbejdstagerne i
medlemsstaterne.
3. Lovforslaget
For at sikre en fyldestgørende gennemførelse af direktivet
er det nødvendigt at vedtage supplerende lovgivning, der sikrer rettighederne
for ansatte på virksomheder af en vis størrelse, som ikke er sikret ret til
information
og høring via en kollektiv overenskomst eller en samarbejdsaftale.
Lovforslaget
er udarbejdet i lyset af den allerede gældende lovgivning om
medarbejderindflydelse og de eksisterende samarbejdsaftaler på
arbejdsmarkedet.
Loven vil alene gælde for ansatte, som ikke i medfør af en
kollektiv overenskomst eller aftale er omfattet af en procedure, som sikrer
dem
ret til på et passende tidspunkt at blive informeret og hørt fyldestgørende
om
forhold af væsentlig betydning for deres ansættelse.
Formålet med lovforslaget er at opstille en ramme for den
procedure, som virksomheder skal følge i forbindelse med information og
høring
af de ansatte. Arbejdsgiveren skal sørge for på et passende tidspunkt at
informere og høre de ansatte om spørgsmål, som har eller vil få væsentlig
betydning for deres ansættelse. Loven finder anvendelse i forhold til
virksomheder med mindst 35 ansatte, som ikke allerede er omfattet af en
kollektiv overenskomst eller samarbejdsaftale som indeholder regler, der som
minimum svarer til bestemmelserne i direktivet. Efter direktivet er det
overladt til medlemsstaterne at vælge at lade direktivet finde anvendelse
enten
i forhold til virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere, eller i
forhold til forretningssteder, som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere.
Lovforslaget har et udvidet anvendelsesområde i forhold til direktivet, idet
der allerede foreslås givet ret til information og høring til ansatte på
virksomheder med mindst 35 ansatte. Dette foreslås af hensyn til at skabe så
ensartede vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked.
§ 4 opstiller den nærmere ramme for, hvornår og
hvordan og med hvilket indhold information og høring skal gives. § 5
indeholder en bestemmelse om, at en virksomhed i visse tilfælde kan undlade
at
give information og høring, hvis det vil skade virksomheden eller skade og
påvirke
virksomhedens drift betydeligt. § 6 fastlægger, at arbejdsgiveren
informerer og hører de ansatte via deres ordinære repræsentanter, som typisk
vil være tillidsrepræsentanten. Hvis ikke der på virksomheden er ordinær
repræsentation for de ansatte eller grupper af ansatte, er der fastlagt
nærmere
regler for, hvordan repræsentanter for de ansatte vælges, således at det
sikres
at arbejdsgiveren kan informere og høre de ansatte via et
repræsentationssystem. § 7 indeholder en bestemmelse om fortrolighed og
tavshedspligt. § 8 indeholder en bestemmelse om beskyttelse af
arbejdstagerrepræsentanter,
og § 9 indeholder en sanktionsbestemmelse.
Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsministeren får
bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for information og høring af
besætningsmedlemmer på handelsskibe. Bemyndigelsen er relevant i forbindelse
med de særlige forhold, som gør sig gældende ved arbejdet til søs. Fx kan der
være praktiske problemer med fuldt ud at gennemføre information og høring i
tilfælde, hvor arbejdstagerrepræsentanter, som sejler langt fra Danmark, skal
mødes med ledelsen i Danmark med kort varsel.
4. Eksisterende aftaler
I Danmark har størsteparten af lønmodtagerne på både det
offentlige og det private arbejdsmarked gennem en årrække været sikret ret
til
information og høring i forbindelse med indgåede samarbejdsaftaler, som
indeholder
de elementer, som fremgår af direktivet. Dermed er hovedparten af ansatte på
virksomheder over en vis størrelse allerede i dag sikret ret til information
og
høring i forbindelse med forhold, som har eller vil få betydning for deres
arbejde og ansættelsessituation. De indgåede aftaler drejer sig først og
fremmest om Samarbejdsaftalen af 9. juni 1989 indgået mellem Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har den 17. december
2003
indgået en aftale om implementering af direktivet om information og høring.
Aftalen præciserer og ændrer samarbejdsaftalen af 9. juni 1989.
På statens område gælder aftale af 29. maj 2002 om
samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.
Aftalen
omfatter alle ansatte i statslige institutioner og virksomheder. På det
(amts-)
kommunale område er der indgået en rammeaftale af 1. april 2002 om
medindflydelse og medbestemmelse. Aftalen forudsætter, at der i den enkelte
kommune eller det enkelte amt indgås en lokal aftale om medindflydelse og
medbestemmelse. I de kommuner eller amter, hvor der ikke er indgået en sådan
lokal aftale, gælder i stedet aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og
samarbejdsudvalg af 1. april 2002. For ansatte under Hovedstadens
Sygehusfællesskab gælder aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og
samarbejdsudvalg af 1. april 2002. Ansatte indenfor det agro-industrielle
område er omfattet af samarbejdsaftalen af 29. august 2001 mellem
Landsorganisationen i Danmark og Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
De eksisterende samarbejdsaftaler på arbejdsmarkedet
indeholder bestemmelser om, hvilke forhold, som der løbende skal informeres
og
høres om. Det drejer sig fx om virksomhedens økonomiske situation og
fremtidsudsigter,
beskæftigelsesforhold, større ændringer eller omlægninger fx ved anvendelse
af
ny teknologi. Aftalerne indeholder desuden bestemmelser om, hvornår og
hvordan
information og høring på den enkelte arbejdsplads skal ske i formaliserede
rammer i form af et samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalg er sammensat af
repræsentanter
for de ansatte og repræsentanter for ledelsen. Aftalerne indeholder tærskler
for, hvornår der skal oprettes et egentligt samarbejdsudvalg. På
LO-DA-området
skal virksomheder med mindst 35 ansatte oprette samarbejdsudvalg. På det
offentlige område skal institutioner eller arbejdspladser med mindst 25
ansatte
oprette samarbejdsudvalg, hvis de er omfattet af aftalen om
tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg af 1. april 2002. I de
kommuner og amter, hvor der i stedet er indgået en lokal aftale om
medindflydelse
og medbestemmelse, er der ikke fastsat en mindstegrænse for aftalens
anvendelse.
5. Forholdet til andre regler om information og
høring
Lovforslaget berører ikke de eksisterende regler om
information og høring, som er indeholdt i en række EU-direktiver og som er
gennemført i dansk ret. Dette gælder i relation til de regler om information
og
høring, som er indeholdt i Rådets direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger vedr. kollektive afskedigelser og som er
gennemført i dansk ret ved lov om varsling mv. i forbindelse med
afskedigelser
af større omfang, jf. lov nr. 414 af 1. juni 1994, som ændret ved lov nr. 184
af 12. marts 1997. Det samme er tilfældet i relation til de regler om
information og høring, som er indeholdt i Rådets direktiv 2001/23/EF om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes
rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder m.v. og som er
gennemført i dansk ret ved lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002.
Det
gælder endvidere i relation til de regler om information og høring, som er
indeholdt i Rådets direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske
samarbejdsudvalg mv., og som er gennemført i dansk ret ved lov om europæiske
samarbejdsudvalg, jf. lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske
samarbejdsudvalg, som ændret ved lov nr. 932 af 15. december 1999. Det gælder
endelig i relation til direktiv 2001/85/EF om medarbejderindflydelse i
SE-selskaber, som er gennemført ved lov nr. 281 af 26. april 2004 om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber. I situationer, hvor der fx er tale om
overdragelse af en virksomhed eller afskedigelser af større omfang mv., er
det
de specielle regler om information og høring i de nævnte love, som finder
anvendelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige, idet der både på det
kommunale
og statslige område allerede eksisterer aftaler, som sikrer de ansatte ret
til
information og høring.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vil alene få betydning for virksomheder med
mindst 35 ansatte, som ikke ved lovens ikrafttræden har indgået aftaler
indenfor rammerne af direktivet. For sådanne virksomheder betyder
lovforslaget,
at virksomheden skal følge visse (administrative) procedurer i forbindelse
med
at informere og høre de ansatte vedr. forhold, som vil få væsentlig betydning
for de ansatte. Det vurderes, at lovforslaget ikke vil få økonomiske
konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
Det bemærkes, at lovforslagets administrative konsekvenser
er til vurdering i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Resultaterne heraf vil blive sendt til Arbejdsmarkedsudvalget, når de
foreligger.
Forslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har til formål at gennemføre Rådets direktiv 2002/14/EF
om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne
i
Det Europæiske Fællesskab. Direktivet skal være gennemført senest den 23.
marts
2005. Det er overladt til medlemsstaterne at lade direktivet finde anvendelse
enten i forhold til virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere,
eller i forhold til forretningssteder, som beskæftiger mindst 20
arbejdstagere.
I lovforslaget foreslås det, at loven finder anvendelse på virksomheder med
mindst 35 ansatte. Lovforslaget har dermed et udvidet anvendelsesområde i
forhold til direktivet, hvilket foreslås af hensyn til at skabe så ensartede
vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk
Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns
og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt til
høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Søfartsstyrelsen,
Personalestyrelsen
og Advokatsamfundet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
Konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
Konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Virksomheder med mindst 35 ansatte, som ikke allerede
har aftalt en procedure for information og høring, vil i stedet skulle følge
proceduren i henhold til lovforslaget. For sådanne virksomheder har
lovforslaget visse begrænsede administrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv 2002/14/EF om
indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i
Det Europæiske Fællesskab. Lovforslaget fastsætter en lavere tærskelværdi end
direktivet med hensyn til, hvornår der skal ske information og høring af de
ansatte.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at formålet med loven beskrives i § 1.
Udover at give en overordnet beskrivelse af, hvad hensigten med loven er,
tjener en formålsbestemmelse også til at beskrive de i direktivets artikel 1
anførte hensyn og principper, som er nævnt i § 3, stk. 2.
Det beskrives kort, at information indebærer, at
lønmodtagerne orienteres dækkende om forhold af væsentlig betydning for deres
ansættelse, herunder situationen og perspektiverne på virksomheden med hensyn
til beskæftigelse og økonomi. Det angives også, at høring indebærer, at
lønmodtagerne skal have adgang til at komme med en tilkendegivelse på
baggrund
af den modtagne information. At der skal informeres og høres på passende
tidspunkter indebærer navnlig, at lønmodtagerne skal inddrages inden
væsentlige
beslutninger, der har konsekvenser for lønmodtagernes arbejdsmæssige forhold,
træffes endegyldigt. Loven skal sikre, at der fastlægges en procedure, så der
er en ramme for, hvordan og hvornår der informeres, og for at der kan føres
en
dialog mellem lønmodtagerne og ledelsen om beslutninger af væsentlig
betydning
for de arbejdsmæssige forhold.
Til § 2
Det foreslås i bestemmelsens første stykke, at loven skal
finde anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte, hvilket også er det
antal ansatte, der i henhold til samarbejdsaftalen mellem Dansk
Arbejdsgiverforening
og Landsorganisationen i Danmark af 9. juni 1986 betyder, at det daglige
samarbejde mellem ledelse og medarbejdere skal forankres i et
samarbejdsudvalg,
hvis det kræves. Artikel 3, stk. 1 i direktivet giver medlemsstaterne
valget mellem at lade virksomheder med mindst 50 ansatte eller
forretningssteder med mindst 20 ansatte være omfattet af pligten til
information og høring, men en lovmæssig tærskel på 35 foreslås for at skabe
så
ensartede vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked.
Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle
ansatte uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold.
I bestemmelsens andet stykke foreslås virksomhed defineret
i overensstemmelse med direktivets artikel 2, litra a som en offentlig eller
privat virksomhed, der driver erhvervsvirksomhed, uanset om det er med sigte
på
fortjeneste, jævnfør i øvrigt direktivets betragtning 20. Det betyder, at
loven
finder anvendelse både i forhold til privatretlige og offentligretlige
virksomheder, som udøver en økomisk aktivitet. Offentlige virksomheder, som
er
underlagt almindelige markedsvilkår, må som udgangspunkt anses for at være
omfattet af pligten til information og høring. Offentlige administrative
myndigheder, som ikke er underlagt almindelige markedsvilkår, er derimod ikke
omfattet af lovens virksomhedsbegreb. Virksomhedsbegrebet svarer iørigt til
afgrænsningen af virksomhedsbegrebet efter § 1, stk. 2, i lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 20. august 2002.
Besætningsmedlemmer på handelsskibe har ligesom ansatte i
landbaserede virksomheder ret til information og høring i henhold til
lovforslaget. I forhold til besætningsmedlemmer, som sejler i international
skibsfart fx på langdistanceruter, kan der imidlertid være en række praktiske
problemer, som gør det vanskeligt fuldt ud at gennemføre lovforslagets
bestemmelser om pligt til information og høring efter § 4 og § 6.
Det
gælder fx i relation til at lønmodtagerrepræsentanter, som sejler langt fra
Danmark, skal kunne mødes med ledelsen i Danmark med kort varsel. Derfor
foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren får en bemyndigelse til at
fastsætte særlige regler om den praktiske gennemførelse af information og
høring af besætningsmedlemmer på handelsskibe, hvorved lovens bestemmelser
kan
fraviges. Det forudsættes, at bemyndigelsen først benyttes efter høring af de
relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Bemyndigelsen kan fx
benyttes til – i lighed med lignende bestemmelse i § 34 i lov om
europæiske samarbejdsudvalg - at fastsætte bestemmelser om, at
besætningsmedlemmer, som sejler i international skibsfart, ikke kan vælges
som
lønmodtagerrepræsentanter. Besætningsmedlemmer skal dog sikres ret til
information i lighed med den ret de øvrige ansatte har i virksomheden. I
relation til høring vil det være nærliggende, at besætningsmedlemmer så vidt
muligt sikres mulighed for at fremsætte en udtalelse og få svar fra ledelsen
på
eventuelle udtalelser.
Til § 3
I forbindelse med implementering af direktiver i dansk ret
har arbejdsmarkedets parter traditionelt mulighed for at gennemføre
direktiverne ved kollektiv aftale. Dette er også tilfældet med direktivet om
information og høring, hvor det fremgår af direktivets art. 5, at
medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre
direktivet ved aftale. Det fremgår endvidere af direktivets art. 5, at
medlemsstaterne kan lade kollektive overenskomster og aftaler, der lever op
til
de i direktivets art. 1 angivne principper, finde anvendelse i stedet for de
regler og den procedure, som er fastlagt i direktivets art. 4. Det foreslås
derfor i § 3, at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgivers
pligt
til at informere og høre de ansatte følger af en kollektiv overenskomst eller
aftale. Forudsætningen for at loven ikke finder anvendelse er, at den
kollektive
overenskomst eller aftale indeholder bestemmelser, der som minimum svarer til
bestemmelserne i direktivet om information og høring. Det foreslås dog i
stk. 2, at direktivets art. 4, som indeholder den nærmere procedure for
information og høring, ikke finder anvendelse, hvis der ved kollektiv
overenskomst eller aftale er fastlagt nærmere bestemmelser om information og
høring, som er i overensstemmelse med det formål og de principper, som er
fastlagt i art. 1 i direktivet. Bestemmelsen medfører blandt andet, at
arbejdsmarkedets parter kan aftale en anden procedure med et andet indhold
end
det, som er fastlagt i direktivets art. 4.
Når arbejdsmarkedets parter gennemfører direktivet ved
kollektiv overenskomst eller aftale, skal sager om information og høring
sædvanligvis behandles i det fagretlige system. Hvis en lønmodtager, som har
fået tillagt ret til information og høring i henhold til bestemmelser i en
kollektiv overenskomst eller aftale, i stedet får behandlet en sag om
information og høring ved de civile domstole, vil det fortsat være
bestemmelserne
i den kollektive overenskomst, som sagen skal afgøres efter.
For at sikre kendskab til loven foreslås det at indsætte
direktivet som bilag til loven.
Til § 4
Det foreslås, at det i bestemmelsens første stykke, der
gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 2, beskrives, hvad
pligten
til at informere består i.
I nr. 1 er den mere overordnede del af pligten til at
informere skildret. Repræsentanterne for lønmodtagerne skal i medfør af nr. 1
have
en generel orientering om, hvordan udviklingen har været og hvad udsigterne
er
for virksomhedens aktiviteter og økonomi. Orienteringen kan eksempelvis
vedrøre
ordre- og markedsituationen for virksomheden, produktionsforholdene samt den
konkurrence- eller budgetmæssige situation for virksomheden.
I nr. 2 angives, at spørgsmål om beskæftigelsen på
virksomheden også er et element i pligten til at informere. Dette
indbefatter,
at lønmodtagerrepræsentanterne skal have en status over og en prognose for
den
beskæftigelsesmæssige situation på virksomheden, og hvis der på den baggrund,
eksempelvis hvis beskæftigelsen på virksomheden er i fare, kan imødeses
tiltag
eller initiativer fra virksomhedens side, skal lønmodtagerrepræsentanterne
orienteres om de påtænkte tiltag. Det kan på den pågældende virksomhed fx
være
i tilfælde af indførelse af ny teknologi, som vil få betydning for
beskæftigelsen
på virksomheden, frasalg af dele af virksomheden eller afskedigelser i større
omfang.
I nr. 3 angives, at virksomhedens beslutninger, der
indebærer væsentlige forandringer i den måde, arbejdet er organiseret på,
eller
forholdene omkring ansættelsen, også er et element, der indgår i pligten til
at
informere. Det kan fx i den pågældende virksomhed være, at der skal
informeres
om planlagte omstruktureringer af omfattende karakter eller overvejelser om
at
flytte hele virksomheden eller dele deraf fysisk, indførelse af skifte- eller
nathold eller andre former for omlægning af arbejdstiden for et større antal
ansatte, samt indførelse af ny teknologi på virksomheden, som vil få
væsentlig
betydning for arbejdets udførelse og tilrettelæggelse.
Det foreslås, at det i bestemmelsens andet stykke, der
gennemfører direktivets artikel 4, stk. 3, præciseres, hvorledes pligten
til at informere opfyldes. Der skal informeres jævnligt og så ofte, at
lønmodtagerrepræsentanterne holdes opdaterede om situationen på virksomheden.
Lønmodtagerrepræsentanterne
skal have mulighed for at danne sig et overblik på baggrund af den
orientering,
de får, og det indebærer, at informationen om muligt skal foreligge i en
skriftlig form og på en sådan måde, at den er klar og let forståelig og
tilpasset de ansatte, den er tiltænkt, og med henblik på at
lønmodtagerrepræsentanterne i givet fald kan forberede høringen.
Det foreslås, at det i bestemmelsens tredje stykke, som
gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 2 og 4, præciseres, at
pligten
til at høre indebærer, at arbejdsgiveren skal give
lønmodtagerrepræsentanterne
bestemte muligheder. Som led i den dialog, der skal finde sted mellem
lønmodtagerrepræsentanterne og virksomhedens ledelse har
lønmodtagerrepræsentanterne adgang til at fremsætte en udtalelse på baggrund
af
de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte oplysninger, til at få et begrundet svar
herpå og til at forberede og holde møde med ledelsen.
Det foreslås, at det i bestemmelsens fjerde stykke, der
gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 4, præciseres, at i
forbindelse med, at lønmodtagerrepræsentanterne mødes med ledelsen, skal
ledelsen være repræsenteret på et relevant, beslutningsdygtigt niveau. Det
relevante ledelsesniveau kan variere afhængigt af de emner, som er til
behandling, men det afgørende er, at ledelsesrepræsentanterne har den
fornødne
kompetence og det fornødne mandat til at indgå i forhandlinger og træffe
beslutninger omkring de forhold, som drøftes. Lønmodtagerrepræsentanterne
skal
endvidere have mulighed for at give deres mening til kende og fremsætte
forslag
overfor ledelsen på baggrund af den information, de har modtaget i henhold
til
stk. 1, nr. 2 og 3. Det indebærer, at lønmodtagerrepræsentanterne skal
høres på passende tidspunkter og har adgang til at mødes med ledelsen.
Forslag
fra lønmodtagerrepræsentanterne indgår i den videre beslutningsproces.
Det foreslås i stk.5, der gennemfører direktivets artikel
4, stk. 4, litra e, at de beslutninger, der hører under arbejdsgiverens
beføjelser, skal lønmodtagerrepræsentanterne have mulighed for at drøfte med
virksomhedens ledelse med henblik på at nå til enighed om, hvordan eventuelle
væsentlige ændringer i arbejdstilrettelæggelsen eller ansættelsesforholdene
gennemføres. Bestemmelsen angiver således formålet med høringen i relation
til
stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 6, at gennemførelsen af høringen i
henhold til stk. 3 og 4, herunder afholdelsen af møder, ikke ændrer på
arbejdsgiverens beføjelser. Dette svarer til bestemmelserne i § 24,
stk. 5, i lov om europæiske samarbejdsudvalg og § 26, stk. 5,
i
lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Meningen med høringsprocessen
er
således at forsøge at opnå enighed om væsentlige beslutninger, som i øvrigt
kan
træffes af arbejdsgiveren som led i dennes almindelige ledelsesret.
Til § 5
Det foreslås i bestemmelsen, der gennemfører direktivets
artikel 6, stk. 2, at under specielle omstændigheder, hvor det alvorligt
vil påvirke virksomhedens dagligdag i negativ retning eller alvorligt vil
skade
virksomheden at informere eller høre, er virksomheden ikke forpligtet hertil.
I
det omfang, der kan informeres og høres uden væsentlige konsekvenser for
virksomhedens drift, består pligten hertil, og det er således alene den del
af
informations- og høringsforpligtelsen, der vil kunne medføre betydelig skade,
som virksomheden er undtaget fra.
Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at pålægge
tavshedspligt som anført i § 7 er til stede, eller om der af hensyn til
virksomhedens drift som anført i § 5 ikke er pligt til at informere
eller
høre, kan indbringes for domstolene.
Til § 6
Det foreslås i bestemmelsens første stykke, at det
fortrinsvis er tillidsrepræsentanterne eller andre sædvanlige repræsentanter
for lønmodtagerne, der også repræsenterer lønmodtagerne i relation til
information og høring. I de tilfælde, hvor der ikke findes sådanne sædvanlige
repræsentanter for lønmodtagerne på virksomheden, vælges de
lønmodtagerrepræsentanter, der skal informeres og høres i henhold til
§ 4,
af alle lønmodtagere, der er ansat på virksomheden. Der er også mulighed for,
at arbejdsgiversiden og lønmodtagernes ordinære repræsentanter kan aftale, at
der skal holdes urafstemning.
Det foreslås i bestemmelsens andet stykke, at hvis der på
virksomheden er grupper, der ikke er repræsenteret af de ordinære
lønmodtagerrepræsentanter, skal de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne
suppleres med repræsentanter for disse grupper, når der skal informeres og
høres i henhold til § 4, hvis der fra disse grupper anmodes herom. Med
grupper forstås særlige faggrupper eller grupper med særlig uddannelse.
Sådanne
grupper har løbende muligheden for at varetage deres interesser i relation
til
information og høring gennem en anmodning om repræsentation.
Efter direktivets artikel 2, litra e defineres
lønmodtagernes repræsentanter i overensstemmelse med national lovgivning
og/eller praksis, og det er derfor nærliggende at udforme reglerne for,
hvordan
lønmodtagerrepræsentanterne vælges, i lyset af tilsvarende bestemmelser i
allerede gældende love om medarbejderindflydelse.
Personer, som i medfør af anden lovgivning repræsenterer de
ansatte i virksomhedens bestyrelse, vil også kunne repræsentere de ansatte i
relation til lovforslaget. Det bemærkes dog, at den information, som skal
gives, og den høring, som skal foretages i henhold til lovforslaget, skal
foregå udenfor bestyrelseseregi.
Til § 7
Det foreslås i bestemmelsen, der gennemfører direktivets
artikel 6, stk. 1, at der kan pålægges lønmodtagerrepræsentanterne og
eventuelle sagkyndige, der bistår dem, tavshedspligt, hvis det er nødvendigt
af
hensyn til virksomhedens legitime interesser. Sådanne legitime interesser vil
først og fremmest være forretnings- og konkurrencehensyn, og eksempelvis
oplysninger om, at virksomheden er i en vanskelig økonomisk situation eller
overvejer at sælge, vil efter omstændighederne være oplysninger, der kan
kræves
holdt fortroligt.
Til § 8
Direktivets artikel 7 pålægger medlemsstaterne at sikre, at
lønmodtagerrepræsentanterne nyder en passende beskyttelse i forbindelse med
varetagelsen af deres opgaver, og det foreslås derfor, at lønmodtagernes
repræsentanter
i relation til information og høring beskyttes på samme måde som
tillidsrepræsentanter på det pågældende fagområde.
Til § 9
Det foreslås i bestemmelsens første stykke, at brud på
tavshedspligt straffes med bøde, hvis der ikke er foreskrevet højere straf i
henhold til anden lovgivning.
I bestemmelsens andet stykke foreslås, at der kan pålægges
bødestraf for overtrædelse af § 4. I henhold til direktivets artikel 9,
stk. 2, skal medlemsstaterne fastsætte passende sanktioner for
overtrædelse af direktivets bestemmelser, og i betragtning af, at det ikke er
individuelle rettigheder, der krænkes ved overtrædelse af bestemmelserne,
findes bøde mere egnet som sanktionsform end godtgørelse.
Til § 10
Direktivet skal i henhold til artikel 11, stk. 1, være
gennemført senest den 23. marts 2005, og denne dato foreslås derfor som
ikrafttrædelsesdato.
Til § 11
Lovforslaget finder kun anvendelse i de dele af riget, hvor
direktivet er gældende.
2)
EFT C 2 af 5.1.1999, s. 3.
3)
EFT C 258 af 10.9.1999, s. 24.
4)
EFT C 144 af 16.5.2001, s. 58.
5)
Europa-Parlamentets udtalelse af 14.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 223),
bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 55), Rådets fælles
holdning
af 27.7.2001 (EFT C 307 af 31.10.2001, s. 16) og Europa-Parlamentets
afgørelse
af 23.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets
afgørelse
af 5.2.2002 og Rådets afgørelse af 18.2.2002.
6)
EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.
7)
EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.
8)
EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af
16.1.1998, s. 22).
Officielle noter
1)
Loven gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/14/EF af 11.
marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af
arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, (EF-Tidende 2002 L 80 s. 29).
Direktivet er optrykt som bilag til loven.
Lignende dokumenter
- Lov om information og høring af lønmodtagere Retsinformation · 3. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere Retsinformation · 18. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Retsinformation · 29. november 2013
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.) Retsinformation · 19. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven) Retsinformation · 25. marts 2002
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 17 Retsinformation · 23. februar 2005