Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 2004 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fleksydelse
(Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser,
fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel mv.)
§ 1
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af
26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i
loven, dog ikke i §§ 14, stk. 1, 18, stk. 2, 4. pkt., og 36 a,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Direktøren for Arbejdsdirektoratet«,
»beskæftigelsesministeren« til: »direktøren for Arbejdsdirektoratet« og
»Beskæftigelsesministeriet« til: »Arbejdsdirektoratet«.
2.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Overgang til fleksydelse kan tidligst ske 3 måneder efter
visitationen til fleksjob.«
3.
§ 17, stk. 7,
ophæves.
4.
I
§ 18
Læs alt
indsættes efter stk. 5 som nye
stykker:
»Stk. 6.
En person,
der overgår til fleksydelse, og som efter det fyldte 60. år indbetaler på en
pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal
løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.
Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen
indgår i beregningen efter stk. 4. Arbejdsdirektoratet foretager
omberegningen efter stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling
på pensionsordningen.
Stk. 7.
Ved
indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har
pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage
indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i
stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt
til over for Arbejdsdirektoratet at oplyse om indbetalinger på disse
pensionsordninger.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9
.
5.
§ 21
affattes således:
»
§ 21.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvilken betydning
arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden
skal have for fleksydelsens størrelse.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og
indtægter
for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland,
på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om
fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til
fleksydelse.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om drift af selvstændig virksomhed
i
fleksydelsesperioden.«
6.
§ 24
ophæves.
7.
I
§ 26
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om løbende indsendelse af
oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af
oplysningerne.«
8.
§ 35, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
9.
§ 40, stk. 2
og
3,
affattes således:
»
Stk. 2.
Personer
født før 1. april 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60.
år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.
Stk. 3.
Personer
født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60.
år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.«
10.
I
§ 40
indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»
Stk. 6.
For
personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er
fritaget
for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen modtager
overgangsydelse eller har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77,
stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles
medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af
efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2.
Sager, der
er afgjort efter § 40, stk. 1, som affattet ved lov nr. 283 af 25.
april 2001, kan efter skriftlig anmodning til Arbejdsdirektoratet genoptages
og
blive behandlet efter § 40, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Fleksydelsesordningen blev
indført som led i udmøntningen af aftalen om en førtidspensionsreform og det
rummelige arbejdsmarked fra december 2000 (Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Centrum
Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Lov om fleksydelse blev vedtaget som
lov nr. 283 af 25. april 2001 og trådte i kraft 1. juli 2001.
De hidtidige administrative
erfaringer med ordningen har vist, at der er behov for visse mindre
ændringer,
der bringer loven i bedre overensstemmelse med den oprindelige hensigt,
herunder at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens
overgangsregler, også vil kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation
til
fleksjob.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1.
Karensperiode for
overgang til fleksydelse efter visitation til fleksjob.
2.
Omberegning af
fradrag for indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i
pensionsbeskatningsloven.
3.
Fradrag i
fleksydelse for udbetalte feriepenge.
4.
Løbende indsendelse
af oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen.
5.
Overgangsbestemmelser
for personer født før 1. juli 1964.
6.
Medregning af
medlemsperioder af en arbejdsløshedskasse uden betaling af efterlønsbidrag
til
opfyldelse af anciennitetskravet.
I forbindelse med, at fleksydelsesordningen blev
overflyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet, jf.
kongelige
resolutioner af 27. november og 4. december 2001, delegerede
beskæftigelsesministeren ved brev af 18. juni 2002 kompetencen til at
administrere lov om fleksydelse til Arbejdsdirektoratet.
Som følge af denne delegation foreslås det, at
beskæftigelsesministerens henholdsvis Beskæftigelsesministeriets
bemyndigelser
mv. overalt i loven ændres til Direktøren for Arbejdsdirektoratet henholdsvis
Arbejdsdirektoratet. Undtaget herfor er dog lovens § 14, stk. 1, om
beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling og
indberetning af ATP-bidrag efter indstilling fra bestyrelsen for ATP,
§ 18, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren efter aftale med
beskæftigelsesministeren fortsat fastsætter nærmere regler om
pensionsindberetning, samt § 36 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er
rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter loven.
1. Karensperiode for overgang til fleksydelse efter
visitation til fleksjob
Efter de gældende regler kan en person, der visiteres til
fleksjob, og som opfylder betingelserne for ret til fleksydelse, umiddelbart
overgå til fleksydelse. Dette har vist sig i praksis at være uhensigtsmæssigt
i
nogle situationer.
For det første bliver beregningsgrundlaget for personen
meget usikkert, hvis overgangen til fleksydelse sker kort tid efter
visitationen til fleksjob.
Fleksydelsen beregnes som udgangspunkt på baggrund af et
gennemsnit af indtægterne i de sidste 12 måneder før overgangen til
fleksydelse, dog kun indtægterne efter visitationen til fleksjob. Det vil
sige,
at hvis visitationen er sket mindre end 12 måneder før overgangen til
fleksydelse, beregnes ydelsen på baggrund af de gennemsnitlige indtægter
efter
visitationen.
Hvis den periode, der ligger til grund for beregningen, er
meget kort, kan det betyde, at små udsving i personens indtægtsgrundlag får
negative konsekvenser for den fleksydelse, personen kan modtage.
For det andet er der risiko for en overvæltning af
kommunale udgifter på staten, når det er muligt at overgå til fleksydelse
straks efter visitationen til fleksjob.
De ydelser, som kommunen skal tilbyde en person, der er
visiteret til fleksjob (tilskud til fleksjob, ledighedsydelse, kontanthjælp
og
særlig ydelse), er alle kommunalt medfinansieret. Fleksydelsen derimod er
fuldstændig statsfinansieret. En visitation til fleksjob uden reel hensigt om
at forsøge at finde et fleksjob vil således betyde en overvæltning af
forsørgelsesudgiften
til personen til staten.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en karenstid
i fleksydelsesordningen, således at man tidligst kan overgå til fleksydelse,
når der er gået 3 måneder fra visitationen til fleksjob.
Forslaget medfører ikke en forringelse af den visiteredes
retsstilling i 3-måneders perioden, da den pågældende er sikret en ydelse fra
kommunen, og fleksydelsen ikke kan blive mindre end denne ydelse.
2. Omberegning af fradrag for indbetalinger til
pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven
Efter de nugældende regler foretages der fradrag i
fleksydelsen på grundlag af pensionernes størrelse ved det 60. år. Undtaget
herfor er pensionsopsparinger, der er led i et ansættelsesforhold, og som
udbetales i fleksydelsesperioden. I disse tilfælde opgøres pensionsfradraget
på
grundlag af den rent faktiske pensionsudbetaling.
Det vil sige, at ændringer i pensionernes størrelse eller
oprettelse af nye pensioner efter det 60. år, ikke har betydning for
beregningen af fradraget i fleksydelsen.
Ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 om ændring af
pensionsbeskatningsloven blev det gjort muligt for selvstændig
erhvervsdrivende
at oprette såkaldte § 15 A-pensionsordninger efter særligt fordelagtige
skatteregler.
Det er alene personer, der opnår en skattemæssig
fortjeneste ved afståelse af erhvervsmæssig virksomhed eller en andel heraf,
der kan indbetale til en pension efter § 15 A i
pensionsbeskatningsloven.
Det gælder også personer, der kan medregne en sådan fortjeneste, der er
opnået
af ægtefællen, til indkomstopgørelsen. Endvidere omfattes personer, der
afstår
aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den
pågældende er hovedaktionær.
Personen skal blandt andet være fyldt 55 år inden
afståelsen og have drevet selvstændig virksomhed eller have været
hovedaktionær
i mindst 10 år inden oprettelsen af pensionsopsparingen. Oprettelsen kan også
ske efter det fyldte 60. år.
Da ændringen i pensionsbeskatningsloven blev vedtaget, var
det ikke muligt for efterlønsberettigede at indbetale til denne ordning efter
det 60. år, med mindre de opfyldte det såkaldte 2-års-krav (i forhold til de
3
præmieringsordninger: højere sats, lempeligere pensionsmodregning og
optjening
af præmie). Baggrunden herfor var et ønske om at hindre omgåelse af
pensionsmodregningsreglerne i efterlønsordningen.
I bemærkningerne blev det imidlertid forudsat, at også
personer med ret til efterløn burde have mulighed for at indbetale på en 15
A-pensionsordning, forudsat indbetalingen tillægges opgørelsen af
pensionsformuen. En sådan pensionsmodregningsadgang blev indført i
efterlønsordningen ved lov nr. 277 af 25. april 2001, hvorefter størrelsen af
pensionsfradraget ændres, hvis der foretages indbetalinger til
pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven efter det 60.
år. Der blev gennemført en tilsvarende ændring af delpensionsloven.
I fleksydelsesordningen er der ikke hjemmel til at foretage
en ændring i fradraget for pensionsopsparinger efter § 15 A i
pensionsbeskatningsloven, hvis der foretages indbetalinger til
pensionsopsparingen efter det 60. år.
Bortset fra denne forskel er reglerne om fradrag for
pensioner i øvrigt ens i de to (tre) ordninger, med undtagelse af de
gunstigere
vilkår for fradrag for pensioner en efterlønsmodtager kan opnå ved at overgå
til efterløn 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om fleksydelse
skabes hjemmel til, at indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A
i
pensionsbeskatningsloven efter det 60. år medfører en fornyet beregning af
fradraget i fleksydelsen for pensionsopsparinger.
3. Fradrag i fleksydelse for udbetalte feriepenge
Reglerne om fradrag for arbejde og indtægter i
efterlønsordningen og i fleksydelsesordningen er meget ens. I
efterlønsordningen foretages der ud fra princippet om at undgå
dobbeltforsørgelse dog fradrag i efterlønnen, hvis man samtidig med
efterlønnen
får udbetalt feriepenge (ferie med løn og feriegodtgørelse).
I fleksydelsesordningen er der ikke hjemmel til foretage
fradrag for udbetalte feriepenge. I modsætning til efterlønsmodtagere får
fleksydelsesmodtagere således både udbetalt fuld fleksydelse og feriepenge.
Det foreslås, at reglerne om arbejde og indtægts betydning
for beregningen af fleksydelsen harmoniseres med reglerne i
efterlønsordningen,
ved at der indføres en hjemmel til administrativt at fastsætte regler herom.
Der vil herefter blive fastsat regler om fradrag i fleksydelsen, når der
holdes
ferie med løn eller feriegodtgørelse, samt særlige regler om kontrol af
arbejde
og indtægter for arbejde inden for EØS-området, Færøerne og Grønland mv., jf.
forslagets § 1, nr. 5.
4. Løbende indsendelse af oplysninger om arbejde
ved siden af fleksydelsen
Efter gældende lovs § 24 fastsættes fradraget i
fleksydelsen for arbejde en gang årligt (pr. 1. april) således, at der
fastsættes et gennemsnitligt månedligt fradrag for arbejde. Hvis den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 2 timer, skal der ske
omberegning af fleksydelsen.
Erfaringerne fra administrationen af ordningen viser, at
bortset fra de personer, der har selvstændig bibeskæftigelse ved siden af
fleksydelsen, består fleksydelsesmodtagernes arbejde ved siden af
fleksydelsen
langt overvejende af enkeltstående arbejdsopgaver.
Det betyder, at næsten alle de modtagere, der har
lønarbejde, på eget initiativ skal underrette Arbejdsdirektoratet om det
udførte arbejde.
I princippet skal Arbejdsdirektoratet herefter foretage en
generel omberegning af fleksydelsen på baggrund af arbejdet. I praksis
administreres reglerne dog således, at fleksydelsen for den pågældende måned
nedsættes, og at det, fleksydelsesmodtageren har modtaget for meget, kræves
tilbagebetalt.
Fleksydelsesordningens regler om fradrag for arbejde
indebærer således en tung administration. Herunder forekommer det i øvrigt,
at
en modtager glemmer at oplyse eller først meget sent oplyser om udført
arbejde.
Modtagere af efterløn skal ved udløbet af hver
udbetalingsperiode oplyse arbejdsløshedskassen om arbejde og indtægter i
perioden. Dog kan arbejdsløshedskassen beslutte, at efterlønsmodtagere, der
ikke arbejder og alene har indtægter fra pensionsordninger, der er indgået
ved
beregningen af efterløn, i stedet mindst skal afgive oplysningerne hver 6.
måned.
For at sikre en mere smidig administration af reglerne om
fradrag i fleksydelsen for arbejde foreslås det at afskaffe reglen om at
fastsætte et fradrag en gang årligt, jf. forslagets § 1, nr. 6. I stedet
indføres der hjemmel til administrativt at fastsætte regler om løbende
indsendelse af oplysninger om arbejde og indtægter, herunder om fristen for
indsendelse af oplysningerne, således at fradraget for arbejde og indtægter
foretages løbende, jf. forslagets § 1, nr. 7.
5. Overgangsbestemmelser for personer født før 1.
juli 1964
Det fremgår af forarbejderne til lov om fleksydelse, jf.
lovforslag nr. L135 af 15. december 2000, at overgangsreglerne vedrørende
anciennitet så vidt muligt skal svare til de overgangsregler, der gælder i
efterlønsordningen. Det fremgår videre, at overgangsreglerne skulle sikre, at
personer, der kunne have opnået ret til efterløn efter efterlønsordningens
overgangsregler, også skulle kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation
til fleksjob.
Erfaringerne har imidlertid vist, at ikke alle, der efter
efterlønsordningens overgangsregler ville kunne optjene ret til efterløn,
også
kan optjene ret til fleksydelse.
Problemstillingen vedrører personer født
før
1. marts 1952.
Efterlønsordningens overgangsregler, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2 og 3, giver
personer,
der er født før den 1. marts 1952, mulighed for at optjene ret til efterløn,
hvis de
1)
uafbrudt har været
medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992 og uafbrudt har betalt
efterlønsbidrag
fra 1. april 1999, eller
2)
har været medlem af
en a-kasse i 20 år inden for 25 år og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra
1. april 1999.
Efter fleksydelsesordningens overgangsregler i den gældende
lovs § 40, stk. 1, kan personer, der er født før 1. marts 1952, kun
optjene ret til fleksydelse, hvis de
uafbrudt har været
medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992,
uafbrudt har betalt
efterlønsbidrag fra 1. april 1999
og
uafbrudt betaler
fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Fleksydelsesordningens krav om uafbrudt optjeningstid
indebærer, at nogle personer, der ville kunne have fået ret til efterløn ved
20
års anciennitet inden for 25 år, ikke har samme mulighed for at optjene ret
til
fleksydelse.
For at sikre lovens oprindelige intention foreslås det, at
overgangsbestemmelserne i § 40, stk. 2 og 3, i lov om fleksydelse
justeres, så personer født før 1. marts 1952 får samme mulighed som i
efterlønsordningen for at få medregnet perioder med a-kassemedlemskab inden
for
referenceperiode på 20 år inden for 25 år.
Efter de gældende regler har et mindre antal personer fået
afslag på ret til fleksydelse fra det 60. år som følge af forskellen mellem
efterlønsordningens og fleksydelsesordningens overgangsbestemmelser.
Det foreslås derfor i forslagets § 2, stk. 2, at
sager, der er afgjort efter de gældende regler, kan genoptages efter
skriftlig
ansøgning.
For personer født 1. marts 1952 eller senere har der vist
sig behov for en teknisk justering.
I efterlønsordningen kan man optjene ret til efterløn ved
20 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse inden for en referenceperiode på
25
år samt uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. april 1999. Personer,
der er født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964, skal dog have betalt
efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999.
I fleksydelsesordningen skal personer, der er født i
perioden 1. marts 1952-30. juni 1964, have en
uafbrudt
anciennitet på 20 år, jf. gældende lovs § 40,
stk. 2 og 3. Selv om bestemmelserne angiver, at de 20 år skal ligge
inden
for 25 år, er der med den nuværende formulering af bestemmelserne ikke tale
om
en reel referenceperiode, som det er tilfældet i efterlønsordningen.
Det foreslås derfor at justere fleksydelsesordningens
overgangsregler for personer, der er født den 1. marts 1952 eller senere, så
de
20 års anciennitet skal ligge inden for en referenceperiode på 25 år.
6. Medregning af medlemsperioder af en
arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet uden betaling af
efterlønsbidrag
Efter de gældende overgangsregler i lovens § 40,
stk. 4 og 5, får alene personer, der var fritaget for at betale
efterlønsbidrag, fordi de var omfattet af de tidligere seniorydelsesregler
for
over 50-årige, jf. § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december
1999, og personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, medregnet
medlemsperioder af en a-kasse uden betaling af efterlønsbidrag efter den 1.
april 1999 til opfyldelse af anciennitetskravet i fleksydelsesordningen.
Personer på overgangsydelse og personer, der har fået
udstedt et efterlønsbevis, er efter § 77, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. også fritaget for at betale efterlønsbidrag.
Ved indførelsen af lov om fleksydelse i 2001 har det næppe
været hensigten at kræve betaling af efterlønsbidrag for at medregne
ancienniteten i fleksydelsesordningen for personer, der har været undtaget
fra
at betale efterlønsbidrag. I praksis er problemstillingen da også hidtil løst
ved konkret at foretage en analog fortolkning af gældende regler.
På det grundlag og med henblik på at lovfæste gældende
praksis foreslås, at reglerne om medregning af medlemsperioder uden betaling
af
efterlønsbidrag udvides til også at omfatte personer, der har været på
overgangsydelse, og personer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, jf.
forslagets § 1, nr. 10.
II. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om indførelse af en karensperiode vurderes ikke
at medføre samlede offentlige merudgifter, da der alene vil være tale om en
udgiftsforskydning fra fleksydelse (mindreudgift) til ledighedsydelse mv.
(merudgift). På grund af forskellige refusionsregler for de 2 ydelser, vil
der
desuden være tale om en ubetydelig forskydning af udgifter fra staten til
kommunerne. Udgiftsforskydningen er forhandlet med de kommunale parter.
Forslaget om fradrag for indbetalinger til
pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven vurderes at
have
begrænsede økonomiske konsekvenser i form af mindreudgifter til fleksydelse.
Forslaget om fradrag for feriepenge vurderes at medføre en
samlet mindreudgift til fleksydelse på ca. 5 mio. kr. pr. år.
Forslaget om overgangsbestemmelser for personer født før 1.
juli 1964 er en lempelse i forhold til gældende regler med merudgifter til
følge. Det skønnes, at kun meget få personer vil blive berettiget til
fleksydelse som følge af ændringen. Det vurderes, at den samlede offentlige
merudgift på langt sigt ikke vil overstige 5 mio. kr. årligt.
Forslaget om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde
ved siden af fleksydelsen og forslaget om medregning af medlemsperioder af en
arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet skønnes at have helt
ubetydelige økonomiske konsekvenser.
Samlet skønnes forslagene at være udgiftsneutrale for det
offentlige.
III. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslagene om genoptagelse af sager afgjort efter
anciennitetsreglernes overgangsbestemmelse, om fradrag for § 15
A-pensioner, om fradrag for feriepenge og forslaget om løbende indsendelse af
oplysninger om arbejde skønnes at medføre en mindre administrativ
merbelastning
i Arbejdsdirektoratet.
IV. Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om indførelse af fradrag for § 15
A-pensionsordninger medfører ikke yderligere administrative og økonomiske
konsekvenser for pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber, pensionskasser
mv.
V. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
VI. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
VII. Høringer
Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale
Handicapråd.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget om indførelse af fradrag i fleksydelse for
feriepenge, jf. forslaget i § 1, nr. 5, skønnes at medføre en årlig
mindreudgift på ca. 5 mio. kr.
Forslaget om ændring af anciennitetsreglernes
overgangsbestemmelser, jf. forslagets § 1, nr. 9, skønnes at medføre en
merudgift på højst 5 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Mindre administrativ merbelastning i Arbejdsdirektoratet
Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om fleksydelse hører under Beskæftigelsesministeriets
ressort og administreres af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Det foreslås
derfor, at beskæftigelsesministerens henholdsvis Beskæftigelsesministeriets
bemyndigelser mv. overalt i loven ændres til Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
henholdsvis Arbejdsdirektoratet. Undtaget herfor er dog lovens § 14,
stk. 1, om beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om
betaling og indberetning af ATP-bidrag efter indstilling fra bestyrelsen for
ATP, § 18, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren efter aftale
med beskæftigelsesministeren fortsat fastsætter nærmere regler om
pensionsindberetning, samt § 36 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er
rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter loven.
Kompetencefordelingen kommer dermed til at svare til kompetencefordelingen i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 2
Det foreslås, at der skal være forløbet mindst 3 måneder
fra visitationen til fleksjob, før man kan overgå til fleksydelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
1.
Til nr. 3 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene
i § 1, nr. 6 og 7.
Til nr. 4
Det foreslås, at indbetalinger på en § 15
A-pensionsordning i pensionsbeskatningsloven efter det fyldte 60. år
tillægges
den pensionsværdi, der er opgjort ved det fyldte 60. år. Det indebærer, at
alle
indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning løbende tillægges
pensionsopgørelsen. For hver indbetaling skal Arbejdsdirektoratet foretage en
ny beregning af pensionsfradraget. Fradraget i fleksydelsen skal ske med
udgangspunkt i den ændrede pensionsværdi. Fradragsberegningen skal ske efter
de
gældende regler herom, jf. § 18, stk. 4.
Forslaget medfører en pligt for pensionsselskaber mv. til
løbende at indberette indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning efter
det
fyldte 60. år. Efter forslaget til nyt stk. 7 får pengeinstitutter,
livforsikringsselskaber, pensionskasser mv. pligt til at foretage
indberetning
ved oprettelse af en sådan ordning efter det fyldte 60. år og ved
indbetalinger
på § 15 A-pensionsordninger efter det fyldte 60. år. Beløbet, der skal
indberettes af pensionsselskaberne mv. er for pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger en beregnet årlig ydelse, og depotet for alle øvrige
ordninger
på tidspunktet for indberetningen, jf. principperne i § 18, stk. 4,
2. og 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.
Til nr. 5
Bestemmelsen svarer til arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 74 h. De regler, der fastsættes administrativt, vil så vidt muligt
følge
reglerne om fleksibel efterløn, herunder at ferie med løn eller
feriegodtgørelse medfører fradrag.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.
Til nr. 6
Det foreslås at ophæve gældende lovs § 24 om årlig
fastsættelse pr. 1. april af fleksydelsen på grundlag af arbejdstiden i det
foregående kalenderår. Efter gældende regler sker der dog en løbende
regulering
af fleksydelsen, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere
end 2 timer.
I stedet vil der efter lovens § 26, jf. forslagets
§ 1, nr. 7, blive fastsat regler, som giver mulighed for løbende at
regulere den udbetalte fleksydelse på baggrund af oplysninger om
fleksydelsesmodtagerens faktiske arbejdstid. Fradraget fastsættes efter
reglerne i § 21, som affattet ved § 1, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.
Til nr. 7
Det foreslås i medfør af forslaget til ny § 26,
stk. 2, at fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse på baggrund af
løbende erklæringer fra fleksydelsesmodtageren om arbejde og indtægter, der
medfører fradrag i fleksydelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3 og 4.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås, at gældende lovs § 40, stk. 2 og 3,
ændres således, at personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob
kunne have optjent ret til efterløn efter overgangsbestemmelserne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2 og 3, får en
tilsvarende mulighed for at optjene ret til fleksydelse.
Det foreslås videre at lovfæste gældende praksis, hvorefter
perioder med a-kassemedlemskab, efter at man er overgået til overgangsydelse
eller har fået udstedt efterlønsbevis, tæller med som optjeningstid i
fleksydelsesordningen, selv om der ikke er betalt efterlønsbidrag.
Der henvises til i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2005.
Bestemmelsen om en karensperiode på 3 måneder, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 2, finder anvendelse på ansøgninger om
fleksydelse, der indgives efter lovens ikrafttræden.
Der sker omberegning af indbetaling til pensioner efter
§ 15 A i pensionsbeskatningsloven, når indbetalingen foretages efter
lovens ikrafttræden.
Ændringen af overgangsreglerne vedrørende anciennitet har
virkning for opgørelser af anciennitet, der foretages efter lovens
ikrafttræden.
For at sikre, at alle personer, der ved visitationen til
fleksjob kunne have optjent ret til efterløn, får samme mulighed for at
optjene
ret til fleksydelse, foreslås det, at personer, der har fået afslag på ret
til
fleksydelse fra det 60. år efter § 40, stk. 1, i den hidtil
gældende
lov, skriftligt kan anmode om at få opgjort anciennitet efter de nye regler.
Arbejdsdirektoratet vil tage kontakt til de berørte personer om muligheden
for
at få sagen genoptaget.
Hvis en person, der tidligere har fået afslag på at kunne
overgå til fleksydelse fra det 60. år, har meldt sig ud af ordningen, kan der
ved ansøgningen om en ny opgørelse af ancienniteten efter lovændringen gives
tilladelse til, at der ses bort for afbrydelsen i indbetalingen af
fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 40, stk. 6. Tilladelsen
forudsætter
efterbetaling af et beløb, der svarer til fleksydelsesbidragene for
afbrydelsen.
Fleksydelse kan tidligst udbetales med virkning fra den 1.
i måneden efter den nye opgørelse af ancienniteten. De almindelige
betingelser
for udbetaling af fleksydelse skal i øvrigt være opfyldt, jf. lovens
§ 22.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Overalt
i loven, dog ikke i §§ 14, stk. 1, 18, stk. 2, 4. pkt., og 36
a, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Direktøren for
Arbejdsdirektoratet«, »beskæftigelsesministeren« til: »direktøren for
Arbejdsdirektoratet« og »Beskæftigelsesministeriet« til:
»Arbejdsdirektoratet«.
§ 15.
Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et
fleksjob.
Stk. 2-4.
- - -
2.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Overgang til fleksydelse kan tidligst ske 3 måneder efter
visitationen til fleksjob.«
§ 17.
Stk. 1-6.
- - -
3.
§ 17, stk. 7,
ophæves.
Stk. 7.
Der
foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i
fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1.
Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger,
beskæftigelsesministeren modtager efter § 34.
§ 18.
For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der
nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit
I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e,
samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere
for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
4.
I
§ 18
indsættes efter stk. 5
som nye stykker:
Stk. 2.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt
offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af
stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de
omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. For
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet
årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige
pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om
indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af
skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning
ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på
500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter
kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1,
nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på
indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og
Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til
Beskæftigelsesministeriet.
Stk. 3.
Ved
behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Beskæftigelsesministeriet den
samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet ved det fyldte
60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om
de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring
afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det
60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af
firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2,
stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger
oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det
60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har
endvidere pligt til over for Beskæftigelsesministeriet at erklære, om
oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.
Stk. 4.
For
personer, der overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af
følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger
foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af
den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3.
pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner
Beskæftigelsesministeriet en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede
depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele
fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et
fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt. Nedsættelsen efter denne bestemmelse
foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5.
For alle,
der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv
tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra
det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen
sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 6.
Det
fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4, reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker første gang den 1. januar 2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 100.
»Stk. 6.
En
person, der overgår til fleksydelse, og som efter det fyldte 60. år
indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i
pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver
indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 4.
Arbejdsdirektoratet foretager omberegningen efter stk. 4 i forbindelse
med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.
Stk. 7.
Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn
til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.
Stk. 7.
Ved
indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har
pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage
indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i
stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt
til over for Arbejdsdirektoratet at oplyse om indbetalinger på disse
pensionsordninger.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9
.
5.
§ 21
affattes således:
§ 21.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde,
selvstændig virksomhed m.v.
»§ 21.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvilken betydning
arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden
skal have for fleksydelsens størrelse.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om selvstændig virksomhed i
fleksydelsesperioden.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om kontrol af arbejde
og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller
indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol
med, om fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til
fleksydelse.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om drift af selvstændig
virksomhed i fleksydelsesperioden.«
§ 24.
Fleksydelse fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i
fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår.
6.
§ 24
ophæves.
Stk. 2.
Fleksydelsen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det
løbende aktuelle kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med
virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.
§ 26.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om udbetaling.
7.
I
§ 26
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om løbende indsendelse af
oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af
oplysningerne.«
§ 35.
Beskæftigelsesministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens
oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger
til grund for beregningen af fleksydelsen. Beskæftigelsesministeriet skal
indhente oplysninger herom mindst én gang om året.
Stk. 2.
- - -
8.
§ 35, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
§ 40.
Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af
fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid
efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Personen
skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag
fra visitationen til fleksjob.
9.
§ 40, stk. 2
og
3,
affattes således:
Stk. 2.
Personer
født i perioden 1. marts 1952-31. marts 1959 kan opfylde kravet til
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af
en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60.
år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden
for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1.
april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.
»Stk. 2.
Personer
født før 1. april 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60.
år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob
.
Stk. 3.
Personer
født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af
en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60.
år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden
for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1.
juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.
Stk. 3.
Personer
født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60.
år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.«
Stk. 4.
For
personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som har været
fritaget for betaling af efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23.
december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra den 1.
april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter
stk. 1-3.
Stk. 5.
For
personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er
omfattet af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra den 1. april 1999
med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.
10.
I
§ 40
indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra
afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i
stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen
efterbetaler bidragene for den pågældende periode.
»
Stk. 6.
For
personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er
fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen modtager
overgangsydelse eller har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77,
stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles
medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af
efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse og pensionsbeskatningsloven (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel, tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) Retsinformation · 3. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel m.v.) Retsinformation · 8. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 18 Retsinformation · 7. oktober 2004
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel m.v.) Retsinformation · 8. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregister og lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v. (Forhindring af spekulationsmulighed og indberetning af ferie til FerieKonto via indkomstregisteret) Retsinformation · 8. april 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.) Retsinformation · 7. november 2006