Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel mv.)

2004/1 LSF 18Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fleksydelse

(Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser,

fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel mv.)

§ 1

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af

26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003,

foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven, dog ikke i §§ 14, stk. 1, 18, stk. 2, 4. pkt., og 36 a,

ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Direktøren for Arbejdsdirektoratet«,

»beskæftigelsesministeren« til: »direktøren for Arbejdsdirektoratet« og

»Beskæftigelsesministeriet« til: »Arbejdsdirektoratet«.

2.

I

§ 15, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Overgang til fleksydelse kan tidligst ske 3 måneder efter

visitationen til fleksjob.«

3.

§ 17, stk. 7,

ophæves.

4.

I

§ 18

Læs alt

indsættes efter stk. 5 som nye

stykker:

»Stk. 6.

En person,

der overgår til fleksydelse, og som efter det fyldte 60. år indbetaler på en

pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal

løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.

Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen

indgår i beregningen efter stk. 4. Arbejdsdirektoratet foretager

omberegningen efter stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling

på pensionsordningen.

Stk. 7.

Ved

indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har

pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage

indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i

stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt

til over for Arbejdsdirektoratet at oplyse om indbetalinger på disse

pensionsordninger.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9

.

5.

§ 21

affattes således:

»

§ 21.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvilken betydning

arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden

skal have for fleksydelsens størrelse.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og

indtægter

for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland,

på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om

fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til

fleksydelse.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om drift af selvstændig virksomhed

i

fleksydelsesperioden.«

6.

§ 24

ophæves.

7.

I

§ 26

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om løbende indsendelse af

oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af

oplysningerne.«

8.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

9.

§ 40, stk. 2

og

3,

affattes således:

»

Stk. 2.

Personer

født før 1. april 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60.

år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og

fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.

Stk. 3.

Personer

født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60.

år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og

fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.«

10.

I

§ 40

indsættes efter stk. 5

som nyt stykke:

»

Stk. 6.

For

personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er

fritaget

for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen modtager

overgangsydelse eller har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77,

stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles

medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af

efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2.

Sager, der

er afgjort efter § 40, stk. 1, som affattet ved lov nr. 283 af 25.

april 2001, kan efter skriftlig anmodning til Arbejdsdirektoratet genoptages

og

blive behandlet efter § 40, stk. 2, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 9.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Fleksydelsesordningen blev

indført som led i udmøntningen af aftalen om en førtidspensionsreform og det

rummelige arbejdsmarked fra december 2000 (Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Centrum

Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Lov om fleksydelse blev vedtaget som

lov nr. 283 af 25. april 2001 og trådte i kraft 1. juli 2001.

De hidtidige administrative

erfaringer med ordningen har vist, at der er behov for visse mindre

ændringer,

der bringer loven i bedre overensstemmelse med den oprindelige hensigt,

herunder at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens

overgangsregler, også vil kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation

til

fleksjob.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1.

Karensperiode for

overgang til fleksydelse efter visitation til fleksjob.

2.

Omberegning af

fradrag for indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i

pensionsbeskatningsloven.

3.

Fradrag i

fleksydelse for udbetalte feriepenge.

4.

Løbende indsendelse

af oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen.

5.

Overgangsbestemmelser

for personer født før 1. juli 1964.

6.

Medregning af

medlemsperioder af en arbejdsløshedskasse uden betaling af efterlønsbidrag

til

opfyldelse af anciennitetskravet.

I forbindelse med, at fleksydelsesordningen blev

overflyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet, jf.

kongelige

resolutioner af 27. november og 4. december 2001, delegerede

beskæftigelsesministeren ved brev af 18. juni 2002 kompetencen til at

administrere lov om fleksydelse til Arbejdsdirektoratet.

Som følge af denne delegation foreslås det, at

beskæftigelsesministerens henholdsvis Beskæftigelsesministeriets

bemyndigelser

mv. overalt i loven ændres til Direktøren for Arbejdsdirektoratet henholdsvis

Arbejdsdirektoratet. Undtaget herfor er dog lovens § 14, stk. 1, om

beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling og

indberetning af ATP-bidrag efter indstilling fra bestyrelsen for ATP,

§ 18, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren efter aftale med

beskæftigelsesministeren fortsat fastsætter nærmere regler om

pensionsindberetning, samt § 36 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er

rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter loven.

1. Karensperiode for overgang til fleksydelse efter

visitation til fleksjob

Efter de gældende regler kan en person, der visiteres til

fleksjob, og som opfylder betingelserne for ret til fleksydelse, umiddelbart

overgå til fleksydelse. Dette har vist sig i praksis at være uhensigtsmæssigt

i

nogle situationer.

For det første bliver beregningsgrundlaget for personen

meget usikkert, hvis overgangen til fleksydelse sker kort tid efter

visitationen til fleksjob.

Fleksydelsen beregnes som udgangspunkt på baggrund af et

gennemsnit af indtægterne i de sidste 12 måneder før overgangen til

fleksydelse, dog kun indtægterne efter visitationen til fleksjob. Det vil

sige,

at hvis visitationen er sket mindre end 12 måneder før overgangen til

fleksydelse, beregnes ydelsen på baggrund af de gennemsnitlige indtægter

efter

visitationen.

Hvis den periode, der ligger til grund for beregningen, er

meget kort, kan det betyde, at små udsving i personens indtægtsgrundlag får

negative konsekvenser for den fleksydelse, personen kan modtage.

For det andet er der risiko for en overvæltning af

kommunale udgifter på staten, når det er muligt at overgå til fleksydelse

straks efter visitationen til fleksjob.

De ydelser, som kommunen skal tilbyde en person, der er

visiteret til fleksjob (tilskud til fleksjob, ledighedsydelse, kontanthjælp

og

særlig ydelse), er alle kommunalt medfinansieret. Fleksydelsen derimod er

fuldstændig statsfinansieret. En visitation til fleksjob uden reel hensigt om

at forsøge at finde et fleksjob vil således betyde en overvæltning af

forsørgelsesudgiften

til personen til staten.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en karenstid

i fleksydelsesordningen, således at man tidligst kan overgå til fleksydelse,

når der er gået 3 måneder fra visitationen til fleksjob.

Forslaget medfører ikke en forringelse af den visiteredes

retsstilling i 3-måneders perioden, da den pågældende er sikret en ydelse fra

kommunen, og fleksydelsen ikke kan blive mindre end denne ydelse.

2. Omberegning af fradrag for indbetalinger til

pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven

Efter de nugældende regler foretages der fradrag i

fleksydelsen på grundlag af pensionernes størrelse ved det 60. år. Undtaget

herfor er pensionsopsparinger, der er led i et ansættelsesforhold, og som

udbetales i fleksydelsesperioden. I disse tilfælde opgøres pensionsfradraget

på

grundlag af den rent faktiske pensionsudbetaling.

Det vil sige, at ændringer i pensionernes størrelse eller

oprettelse af nye pensioner efter det 60. år, ikke har betydning for

beregningen af fradraget i fleksydelsen.

Ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 om ændring af

pensionsbeskatningsloven blev det gjort muligt for selvstændig

erhvervsdrivende

at oprette såkaldte § 15 A-pensionsordninger efter særligt fordelagtige

skatteregler.

Det er alene personer, der opnår en skattemæssig

fortjeneste ved afståelse af erhvervsmæssig virksomhed eller en andel heraf,

der kan indbetale til en pension efter § 15 A i

pensionsbeskatningsloven.

Det gælder også personer, der kan medregne en sådan fortjeneste, der er

opnået

af ægtefællen, til indkomstopgørelsen. Endvidere omfattes personer, der

afstår

aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den

pågældende er hovedaktionær.

Personen skal blandt andet være fyldt 55 år inden

afståelsen og have drevet selvstændig virksomhed eller have været

hovedaktionær

i mindst 10 år inden oprettelsen af pensionsopsparingen. Oprettelsen kan også

ske efter det fyldte 60. år.

Da ændringen i pensionsbeskatningsloven blev vedtaget, var

det ikke muligt for efterlønsberettigede at indbetale til denne ordning efter

det 60. år, med mindre de opfyldte det såkaldte 2-års-krav (i forhold til de

3

præmieringsordninger: højere sats, lempeligere pensionsmodregning og

optjening

af præmie). Baggrunden herfor var et ønske om at hindre omgåelse af

pensionsmodregningsreglerne i efterlønsordningen.

I bemærkningerne blev det imidlertid forudsat, at også

personer med ret til efterløn burde have mulighed for at indbetale på en 15

A-pensionsordning, forudsat indbetalingen tillægges opgørelsen af

pensionsformuen. En sådan pensionsmodregningsadgang blev indført i

efterlønsordningen ved lov nr. 277 af 25. april 2001, hvorefter størrelsen af

pensionsfradraget ændres, hvis der foretages indbetalinger til

pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven efter det 60.

år. Der blev gennemført en tilsvarende ændring af delpensionsloven.

I fleksydelsesordningen er der ikke hjemmel til at foretage

en ændring i fradraget for pensionsopsparinger efter § 15 A i

pensionsbeskatningsloven, hvis der foretages indbetalinger til

pensionsopsparingen efter det 60. år.

Bortset fra denne forskel er reglerne om fradrag for

pensioner i øvrigt ens i de to (tre) ordninger, med undtagelse af de

gunstigere

vilkår for fradrag for pensioner en efterlønsmodtager kan opnå ved at overgå

til efterløn 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset.

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om fleksydelse

skabes hjemmel til, at indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A

i

pensionsbeskatningsloven efter det 60. år medfører en fornyet beregning af

fradraget i fleksydelsen for pensionsopsparinger.

3. Fradrag i fleksydelse for udbetalte feriepenge

Reglerne om fradrag for arbejde og indtægter i

efterlønsordningen og i fleksydelsesordningen er meget ens. I

efterlønsordningen foretages der ud fra princippet om at undgå

dobbeltforsørgelse dog fradrag i efterlønnen, hvis man samtidig med

efterlønnen

får udbetalt feriepenge (ferie med løn og feriegodtgørelse).

I fleksydelsesordningen er der ikke hjemmel til foretage

fradrag for udbetalte feriepenge. I modsætning til efterlønsmodtagere får

fleksydelsesmodtagere således både udbetalt fuld fleksydelse og feriepenge.

Det foreslås, at reglerne om arbejde og indtægts betydning

for beregningen af fleksydelsen harmoniseres med reglerne i

efterlønsordningen,

ved at der indføres en hjemmel til administrativt at fastsætte regler herom.

Der vil herefter blive fastsat regler om fradrag i fleksydelsen, når der

holdes

ferie med løn eller feriegodtgørelse, samt særlige regler om kontrol af

arbejde

og indtægter for arbejde inden for EØS-området, Færøerne og Grønland mv., jf.

forslagets § 1, nr. 5.

4. Løbende indsendelse af oplysninger om arbejde

ved siden af fleksydelsen

Efter gældende lovs § 24 fastsættes fradraget i

fleksydelsen for arbejde en gang årligt (pr. 1. april) således, at der

fastsættes et gennemsnitligt månedligt fradrag for arbejde. Hvis den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 2 timer, skal der ske

omberegning af fleksydelsen.

Erfaringerne fra administrationen af ordningen viser, at

bortset fra de personer, der har selvstændig bibeskæftigelse ved siden af

fleksydelsen, består fleksydelsesmodtagernes arbejde ved siden af

fleksydelsen

langt overvejende af enkeltstående arbejdsopgaver.

Det betyder, at næsten alle de modtagere, der har

lønarbejde, på eget initiativ skal underrette Arbejdsdirektoratet om det

udførte arbejde.

I princippet skal Arbejdsdirektoratet herefter foretage en

generel omberegning af fleksydelsen på baggrund af arbejdet. I praksis

administreres reglerne dog således, at fleksydelsen for den pågældende måned

nedsættes, og at det, fleksydelsesmodtageren har modtaget for meget, kræves

tilbagebetalt.

Fleksydelsesordningens regler om fradrag for arbejde

indebærer således en tung administration. Herunder forekommer det i øvrigt,

at

en modtager glemmer at oplyse eller først meget sent oplyser om udført

arbejde.

Modtagere af efterløn skal ved udløbet af hver

udbetalingsperiode oplyse arbejdsløshedskassen om arbejde og indtægter i

perioden. Dog kan arbejdsløshedskassen beslutte, at efterlønsmodtagere, der

ikke arbejder og alene har indtægter fra pensionsordninger, der er indgået

ved

beregningen af efterløn, i stedet mindst skal afgive oplysningerne hver 6.

måned.

For at sikre en mere smidig administration af reglerne om

fradrag i fleksydelsen for arbejde foreslås det at afskaffe reglen om at

fastsætte et fradrag en gang årligt, jf. forslagets § 1, nr. 6. I stedet

indføres der hjemmel til administrativt at fastsætte regler om løbende

indsendelse af oplysninger om arbejde og indtægter, herunder om fristen for

indsendelse af oplysningerne, således at fradraget for arbejde og indtægter

foretages løbende, jf. forslagets § 1, nr. 7.

5. Overgangsbestemmelser for personer født før 1.

juli 1964

Det fremgår af forarbejderne til lov om fleksydelse, jf.

lovforslag nr. L135 af 15. december 2000, at overgangsreglerne vedrørende

anciennitet så vidt muligt skal svare til de overgangsregler, der gælder i

efterlønsordningen. Det fremgår videre, at overgangsreglerne skulle sikre, at

personer, der kunne have opnået ret til efterløn efter efterlønsordningens

overgangsregler, også skulle kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation

til fleksjob.

Erfaringerne har imidlertid vist, at ikke alle, der efter

efterlønsordningens overgangsregler ville kunne optjene ret til efterløn,

også

kan optjene ret til fleksydelse.

Problemstillingen vedrører personer født

før

1. marts 1952.

Efterlønsordningens overgangsregler, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2 og 3, giver

personer,

der er født før den 1. marts 1952, mulighed for at optjene ret til efterløn,

hvis de

1)

uafbrudt har været

medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992 og uafbrudt har betalt

efterlønsbidrag

fra 1. april 1999, eller

2)

har været medlem af

en a-kasse i 20 år inden for 25 år og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra

1. april 1999.

Efter fleksydelsesordningens overgangsregler i den gældende

lovs § 40, stk. 1, kan personer, der er født før 1. marts 1952, kun

optjene ret til fleksydelse, hvis de

uafbrudt har været

medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992,

uafbrudt har betalt

efterlønsbidrag fra 1. april 1999

og

uafbrudt betaler

fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Fleksydelsesordningens krav om uafbrudt optjeningstid

indebærer, at nogle personer, der ville kunne have fået ret til efterløn ved

20

års anciennitet inden for 25 år, ikke har samme mulighed for at optjene ret

til

fleksydelse.

For at sikre lovens oprindelige intention foreslås det, at

overgangsbestemmelserne i § 40, stk. 2 og 3, i lov om fleksydelse

justeres, så personer født før 1. marts 1952 får samme mulighed som i

efterlønsordningen for at få medregnet perioder med a-kassemedlemskab inden

for

referenceperiode på 20 år inden for 25 år.

Efter de gældende regler har et mindre antal personer fået

afslag på ret til fleksydelse fra det 60. år som følge af forskellen mellem

efterlønsordningens og fleksydelsesordningens overgangsbestemmelser.

Det foreslås derfor i forslagets § 2, stk. 2, at

sager, der er afgjort efter de gældende regler, kan genoptages efter

skriftlig

ansøgning.

For personer født 1. marts 1952 eller senere har der vist

sig behov for en teknisk justering.

I efterlønsordningen kan man optjene ret til efterløn ved

20 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse inden for en referenceperiode på

25

år samt uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. april 1999. Personer,

der er født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964, skal dog have betalt

efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999.

I fleksydelsesordningen skal personer, der er født i

perioden 1. marts 1952-30. juni 1964, have en

uafbrudt

anciennitet på 20 år, jf. gældende lovs § 40,

stk. 2 og 3. Selv om bestemmelserne angiver, at de 20 år skal ligge

inden

for 25 år, er der med den nuværende formulering af bestemmelserne ikke tale

om

en reel referenceperiode, som det er tilfældet i efterlønsordningen.

Det foreslås derfor at justere fleksydelsesordningens

overgangsregler for personer, der er født den 1. marts 1952 eller senere, så

de

20 års anciennitet skal ligge inden for en referenceperiode på 25 år.

6. Medregning af medlemsperioder af en

arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet uden betaling af

efterlønsbidrag

Efter de gældende overgangsregler i lovens § 40,

stk. 4 og 5, får alene personer, der var fritaget for at betale

efterlønsbidrag, fordi de var omfattet af de tidligere seniorydelsesregler

for

over 50-årige, jf. § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december

1999, og personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, medregnet

medlemsperioder af en a-kasse uden betaling af efterlønsbidrag efter den 1.

april 1999 til opfyldelse af anciennitetskravet i fleksydelsesordningen.

Personer på overgangsydelse og personer, der har fået

udstedt et efterlønsbevis, er efter § 77, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. også fritaget for at betale efterlønsbidrag.

Ved indførelsen af lov om fleksydelse i 2001 har det næppe

været hensigten at kræve betaling af efterlønsbidrag for at medregne

ancienniteten i fleksydelsesordningen for personer, der har været undtaget

fra

at betale efterlønsbidrag. I praksis er problemstillingen da også hidtil løst

ved konkret at foretage en analog fortolkning af gældende regler.

På det grundlag og med henblik på at lovfæste gældende

praksis foreslås, at reglerne om medregning af medlemsperioder uden betaling

af

efterlønsbidrag udvides til også at omfatte personer, der har været på

overgangsydelse, og personer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, jf.

forslagets § 1, nr. 10.

II. Økonomiske konsekvenser for det

offentlige

Forslaget om indførelse af en karensperiode vurderes ikke

at medføre samlede offentlige merudgifter, da der alene vil være tale om en

udgiftsforskydning fra fleksydelse (mindreudgift) til ledighedsydelse mv.

(merudgift). På grund af forskellige refusionsregler for de 2 ydelser, vil

der

desuden være tale om en ubetydelig forskydning af udgifter fra staten til

kommunerne. Udgiftsforskydningen er forhandlet med de kommunale parter.

Forslaget om fradrag for indbetalinger til

pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven vurderes at

have

begrænsede økonomiske konsekvenser i form af mindreudgifter til fleksydelse.

Forslaget om fradrag for feriepenge vurderes at medføre en

samlet mindreudgift til fleksydelse på ca. 5 mio. kr. pr. år.

Forslaget om overgangsbestemmelser for personer født før 1.

juli 1964 er en lempelse i forhold til gældende regler med merudgifter til

følge. Det skønnes, at kun meget få personer vil blive berettiget til

fleksydelse som følge af ændringen. Det vurderes, at den samlede offentlige

merudgift på langt sigt ikke vil overstige 5 mio. kr. årligt.

Forslaget om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde

ved siden af fleksydelsen og forslaget om medregning af medlemsperioder af en

arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet skønnes at have helt

ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Samlet skønnes forslagene at være udgiftsneutrale for det

offentlige.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslagene om genoptagelse af sager afgjort efter

anciennitetsreglernes overgangsbestemmelse, om fradrag for § 15

A-pensioner, om fradrag for feriepenge og forslaget om løbende indsendelse af

oplysninger om arbejde skønnes at medføre en mindre administrativ

merbelastning

i Arbejdsdirektoratet.

IV. Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget om indførelse af fradrag for § 15

A-pensionsordninger medfører ikke yderligere administrative og økonomiske

konsekvenser for pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber, pensionskasser

mv.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VII. Høringer

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig

Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale

Handicapråd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget om indførelse af fradrag i fleksydelse for

feriepenge, jf. forslaget i § 1, nr. 5, skønnes at medføre en årlig

mindreudgift på ca. 5 mio. kr.

Forslaget om ændring af anciennitetsreglernes

overgangsbestemmelser, jf. forslagets § 1, nr. 9, skønnes at medføre en

merudgift på højst 5 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Mindre administrativ merbelastning i Arbejdsdirektoratet

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om fleksydelse hører under Beskæftigelsesministeriets

ressort og administreres af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Det foreslås

derfor, at beskæftigelsesministerens henholdsvis Beskæftigelsesministeriets

bemyndigelser mv. overalt i loven ændres til Direktøren for

Arbejdsdirektoratet

henholdsvis Arbejdsdirektoratet. Undtaget herfor er dog lovens § 14,

stk. 1, om beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om

betaling og indberetning af ATP-bidrag efter indstilling fra bestyrelsen for

ATP, § 18, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren efter aftale

med beskæftigelsesministeren fortsat fastsætter nærmere regler om

pensionsindberetning, samt § 36 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er

rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter loven.

Kompetencefordelingen kommer dermed til at svare til kompetencefordelingen i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 2

Det foreslås, at der skal være forløbet mindst 3 måneder

fra visitationen til fleksjob, før man kan overgå til fleksydelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

1.

Til nr. 3 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene

i § 1, nr. 6 og 7.

Til nr. 4

Det foreslås, at indbetalinger på en § 15

A-pensionsordning i pensionsbeskatningsloven efter det fyldte 60. år

tillægges

den pensionsværdi, der er opgjort ved det fyldte 60. år. Det indebærer, at

alle

indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning løbende tillægges

pensionsopgørelsen. For hver indbetaling skal Arbejdsdirektoratet foretage en

ny beregning af pensionsfradraget. Fradraget i fleksydelsen skal ske med

udgangspunkt i den ændrede pensionsværdi. Fradragsberegningen skal ske efter

de

gældende regler herom, jf. § 18, stk. 4.

Forslaget medfører en pligt for pensionsselskaber mv. til

løbende at indberette indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning efter

det

fyldte 60. år. Efter forslaget til nyt stk. 7 får pengeinstitutter,

livforsikringsselskaber, pensionskasser mv. pligt til at foretage

indberetning

ved oprettelse af en sådan ordning efter det fyldte 60. år og ved

indbetalinger

på § 15 A-pensionsordninger efter det fyldte 60. år. Beløbet, der skal

indberettes af pensionsselskaberne mv. er for pensionsordninger med løbende

livsvarige udbetalinger en beregnet årlig ydelse, og depotet for alle øvrige

ordninger

på tidspunktet for indberetningen, jf. principperne i § 18, stk. 4,

2. og 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.

Til nr. 5

Bestemmelsen svarer til arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 74 h. De regler, der fastsættes administrativt, vil så vidt muligt

følge

reglerne om fleksibel efterløn, herunder at ferie med løn eller

feriegodtgørelse medfører fradrag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

3.

Til nr. 6

Det foreslås at ophæve gældende lovs § 24 om årlig

fastsættelse pr. 1. april af fleksydelsen på grundlag af arbejdstiden i det

foregående kalenderår. Efter gældende regler sker der dog en løbende

regulering

af fleksydelsen, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere

end 2 timer.

I stedet vil der efter lovens § 26, jf. forslagets

§ 1, nr. 7, blive fastsat regler, som giver mulighed for løbende at

regulere den udbetalte fleksydelse på baggrund af oplysninger om

fleksydelsesmodtagerens faktiske arbejdstid. Fradraget fastsættes efter

reglerne i § 21, som affattet ved § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

4.

Til nr. 7

Det foreslås i medfør af forslaget til ny § 26,

stk. 2, at fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse på baggrund af

løbende erklæringer fra fleksydelsesmodtageren om arbejde og indtægter, der

medfører fradrag i fleksydelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

3 og 4.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at gældende lovs § 40, stk. 2 og 3,

ændres således, at personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob

kunne have optjent ret til efterløn efter overgangsbestemmelserne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2 og 3, får en

tilsvarende mulighed for at optjene ret til fleksydelse.

Det foreslås videre at lovfæste gældende praksis, hvorefter

perioder med a-kassemedlemskab, efter at man er overgået til overgangsydelse

eller har fået udstedt efterlønsbevis, tæller med som optjeningstid i

fleksydelsesordningen, selv om der ikke er betalt efterlønsbidrag.

Der henvises til i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2005.

Bestemmelsen om en karensperiode på 3 måneder, som affattet

ved lovforslagets § 1, nr. 2, finder anvendelse på ansøgninger om

fleksydelse, der indgives efter lovens ikrafttræden.

Der sker omberegning af indbetaling til pensioner efter

§ 15 A i pensionsbeskatningsloven, når indbetalingen foretages efter

lovens ikrafttræden.

Ændringen af overgangsreglerne vedrørende anciennitet har

virkning for opgørelser af anciennitet, der foretages efter lovens

ikrafttræden.

For at sikre, at alle personer, der ved visitationen til

fleksjob kunne have optjent ret til efterløn, får samme mulighed for at

optjene

ret til fleksydelse, foreslås det, at personer, der har fået afslag på ret

til

fleksydelse fra det 60. år efter § 40, stk. 1, i den hidtil

gældende

lov, skriftligt kan anmode om at få opgjort anciennitet efter de nye regler.

Arbejdsdirektoratet vil tage kontakt til de berørte personer om muligheden

for

at få sagen genoptaget.

Hvis en person, der tidligere har fået afslag på at kunne

overgå til fleksydelse fra det 60. år, har meldt sig ud af ordningen, kan der

ved ansøgningen om en ny opgørelse af ancienniteten efter lovændringen gives

tilladelse til, at der ses bort for afbrydelsen i indbetalingen af

fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 40, stk. 6. Tilladelsen

forudsætter

efterbetaling af et beløb, der svarer til fleksydelsesbidragene for

afbrydelsen.

Fleksydelse kan tidligst udbetales med virkning fra den 1.

i måneden efter den nye opgørelse af ancienniteten. De almindelige

betingelser

for udbetaling af fleksydelse skal i øvrigt være opfyldt, jf. lovens

§ 22.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Overalt

i loven, dog ikke i §§ 14, stk. 1, 18, stk. 2, 4. pkt., og 36

a, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Direktøren for

Arbejdsdirektoratet«, »beskæftigelsesministeren« til: »direktøren for

Arbejdsdirektoratet« og »Beskæftigelsesministeriet« til:

»Arbejdsdirektoratet«.

§ 15.

Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et

fleksjob.

Stk. 2-4.

- - -

2.

I

§ 15, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Overgang til fleksydelse kan tidligst ske 3 måneder efter

visitationen til fleksjob.«

§ 17.

Stk. 1-6.

- - -

3.

§ 17, stk. 7,

ophæves.

Stk. 7.

Der

foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i

fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1.

Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger,

beskæftigelsesministeren modtager efter § 34.

§ 18.

For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der

nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit

I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e,

samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere

for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

4.

I

§ 18

indsættes efter stk. 5

som nye stykker:

Stk. 2.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt

offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af

stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de

omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. For

pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet

årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige

pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om

indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af

skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning

ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på

500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter

kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1,

nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på

indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og

Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til

Beskæftigelsesministeriet.

Stk. 3.

Ved

behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Beskæftigelsesministeriet den

samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet ved det fyldte

60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om

de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring

afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det

60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af

firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2,

stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger

oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det

60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har

endvidere pligt til over for Beskæftigelsesministeriet at erklære, om

oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

Stk. 4.

For

personer, der overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af

følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger

foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af

den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3.

pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner

Beskæftigelsesministeriet en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede

depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele

fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et

fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt. Nedsættelsen efter denne bestemmelse

foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog

stk. 5.

Stk. 5.

For alle,

der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv

tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra

det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen

sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Stk. 6.

Det

fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4, reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen

sker første gang den 1. januar 2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb, der kan deles med 100.

»Stk. 6.

En

person, der overgår til fleksydelse, og som efter det fyldte 60. år

indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i

pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver

indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 4.

Arbejdsdirektoratet foretager omberegningen efter stk. 4 i forbindelse

med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 7.

Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn

til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

Stk. 7.

Ved

indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har

pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage

indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i

stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt

til over for Arbejdsdirektoratet at oplyse om indbetalinger på disse

pensionsordninger.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9

.

5.

§ 21

affattes således:

§ 21.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde,

selvstændig virksomhed m.v.

»§ 21.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvilken betydning

arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden

skal have for fleksydelsens størrelse.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om selvstændig virksomhed i

fleksydelsesperioden.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om kontrol af arbejde

og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller

indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol

med, om fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til

fleksydelse.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om drift af selvstændig

virksomhed i fleksydelsesperioden.«

§ 24.

Fleksydelse fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i

fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår.

6.

§ 24

ophæves.

Stk. 2.

Fleksydelsen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det

løbende aktuelle kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med

virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.

§ 26.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om udbetaling.

7.

I

§ 26

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om løbende indsendelse af

oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af

oplysningerne.«

§ 35.

Beskæftigelsesministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens

oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger

til grund for beregningen af fleksydelsen. Beskæftigelsesministeriet skal

indhente oplysninger herom mindst én gang om året.

Stk. 2.

- - -

8.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 40.

Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af

fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid

efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Personen

skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag

fra visitationen til fleksjob.

9.

§ 40, stk. 2

og

3,

affattes således:

Stk. 2.

Personer

født i perioden 1. marts 1952-31. marts 1959 kan opfylde kravet til

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af

en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60.

år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden

for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1.

april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

»Stk. 2.

Personer

født før 1. april 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60.

år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og

fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob

.

Stk. 3.

Personer

født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af

en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60.

år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden

for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1.

juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 3.

Personer

født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60.

år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og

fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.«

Stk. 4.

For

personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som har været

fritaget for betaling af efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23.

december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra den 1.

april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter

stk. 1-3.

Stk. 5.

For

personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er

omfattet af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra den 1. april 1999

med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

10.

I

§ 40

indsættes efter stk. 5

som nyt stykke:

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra

afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i

stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen

efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

»

Stk. 6.

For

personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er

fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen modtager

overgangsydelse eller har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77,

stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles

medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af

efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

Lignende dokumenter