Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde)

2002/1 LSF 149Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet29. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. januar 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet1)

(Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens

dækningsområde)

§ 1

I lov nr. 248 af 8. maj 2002 om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter

»arbejdstiden«: », som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni

2000«.

2.

§ 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på mobile

lønmodtagere, jf. § 2, stk. 2 som er omfattet af forordning

3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale

område inden for vejtransport. Øvrige mobile lønmodtagere

er ikke omfattet af §§ 3 og 5-7.«

3.

Efter § 1, stk. 3, indsættes som stykke

4:

»Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden

særlig lovgivning, eller bestemmelser med hjemmel heri, er fastsat

Læs alt

regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til

direktivets beskyttelsesniveau.«

4.

I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Ved mobil lønmodtager forstås i denne

lov: en lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende

personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller

godstransport ad vej, eller luftvej.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 2

Loven træder i kraft 31. juli 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv

2000/34/EF af 22. juni 2000 om ændring af Rådets direktiv

93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden for de grupper, der ikke er omfattet af særlovgivning,

eller regler med hjemmel heri, på luftfarts-, søfarts- og

off-shore-området. Ved ændringsdirektivet 2000/34/EF af 22. juni

2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte

sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv, inddrages

sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra direktiv 93/104/EF.

Ændringsdirektivet er ligesom det oprindelige

arbejdstidsdirektiv et arbejdsmiljødirektiv udstedt med hjemmel i

EF-traktatens artikel 137, stk. 2, (tidligere artikel 118 A).

Lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven) viger for kollektive overenskomster,

der giver lønmodtagerne rettigheder svarende til direktivet.

Formålet med ændringsdirektivet er at lade de

sektorer, der hidtil har været undtaget fra arbejdstidsdirektivet,

omfatte af reglerne om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden. De grupper, der hidtil har

været undtaget, og som nu omfattes, er lønmodtagere

beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø- og

jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter

på havet, samt aktiviteter, der udøves af læger under

uddannelse.

En række af disse lønmodtagergrupper er

imidlertid omfattet af anden lovgivning, hvorefter der er fastsat regler, der

mindst giver samme beskyttelse som reglerne i arbejdstidsdirektivet. Det

gælder dog ikke læger under uddannelse, lønmodtagere inden

for jernbanetransport, samt mobile lønmodtagere, der ikke er omfattet

af forordning 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det

sociale område inden for vejtransport.

For så vidt angår læger under uddannelse

har Amtsrådsforeningen i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2002

aftalt med Foreningen af yngre læger, at denne gruppe er omfattet af

»Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden, jf. 11.05.0 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative

Vejledning. I det omfang denne aftale giver rettigheder, der svarer til

arbejdstidsdirektivet, viger loven for den kollektive overenskomst.

De eneste lønmodtagergrupper, der derfor reelt

bliver omfattet af arbejdstidsloven via dette forslag er mobile

lønmodtagere indenfor vejtransport, der ikke er omfattet af Forordning

3820/85, samt lønmodtagere, der arbejder med jernbanetransport. Mobile

lønmodtagere er endvidere kun omfattet af reglerne om maksimal

arbejdstid, idet ændringsdirektivet undtager gruppen fra reglerne om

pauser og natarbejde.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget medfører visse økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver, idet

lønmodtagere, der er beskæftiget med jernbanetransport ikke

hidtil har været omfattet af direktivet. Udgifterne vil dreje sig om

helbredsundersøgelser af natarbejdere. De nøjagtige merudgifter

kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, bl.a. fordi der i

forvejen foretages en række helbredsundersøgelser af det

pågældende personale.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Det må antages, at gruppen af mobile

lønmodtagere inden for vejtransport i vid udstrækning er

omfattet af kollektive overenskomster med en normal arbejdstid på under

48 timer, eller arbejder efter regler, der minder om disse. Mobile

arbejdstagere er ikke omfattet af reglerne om helbredsundersøgelser

til natarbejdere.

Det antages derfor, at forslaget ikke medfører

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører Rådets direktiv

2000/34/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra

direktiv 93/104/EF.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det vurderes at forslaget, for den begrænsede del af

lønmodtagerne, det berører, vil bidrage til at skabe bedre

muligheder for at forene arbejdsliv og familieliv og derfor have positive

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos

Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes

Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes

Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og

Advokatrådet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Visse udgifter til helbredsundersøgelser af

natarbejdere

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv

2000/34/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra

direktiv 93/104/EF.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i § 1, stk. 1, at

fastsætte, at loven gennemfører de ændringer af

arbejdstidsdirektivet, der er vedtaget med ændringsdirektiv 2000/34/EF.

Ændringsdirektivet har til formål at lade de ekskluderede

sektorer omfatte af arbejdstidsreglerne om hviletid og fridøgn,

pauser, maksimal arbejdstid, tilbud om helbredskontrol for natarbejdere, og

maksimal arbejdstid for natarbejdere, jf. dog bemærkningerne til

§ 1, stk. 3, 2. punktum. Konsekvenser af ændringsdirektivet

for så vidt angår reglerne om hviletid og fridøgn er

gennemført med hjemmel i arbejdsmiljøloven.

Arbejdstidsloven indeholder reglerne om pauser, maksimal

arbejdstid, natarbejde og helbredsundersøgelser for natarbejdere.

Til nr. 2

Det foreslås i § 1, stk. 3, at

gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, der indeholder

en ændring af det oprindelige direktivs artikel 14. Det fremgår

heraf, at arbejdstidsdirektivet ikke finder anvendelse, hvis andre

fællesskabsinstrumenter indeholder mere specifikke forskrifter

vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden for visse former for

beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.

Det foreslås således at undtage de mobile

lønmodtagere, der er omfattet af forordning 3820/85, nemlig mobile

lønmodtagere, der er beskæftiget med følgende former for

vejtransport: godstransport med et køretøj, hvis højest

tilladte vægt inklusive påhængsvogn eller sættervogn

overstiger 3, 5 ton, eller personbefordring med et køretøj, der

er konstrueret eller indrettet til at befordre mere end 9 personer inklusive

føreren, og er beregnet til dette formål. Forordningen

gælder hvis transporten udføres inden for Fællesskabet,

eller hvis vejtransporten udføres mellem Fællesskabet og et

tredieland, som ikke er kontraherende i Den europæiske overenskomst om

arbejde, der udføres af det kørende personale i international

Vejtransport (ÆTR), eller via et sådant tredjeland.

De lønmodtagere, der er omfattet af § 1,

stk. 3, 2. punktum, øvrige mobile lønmodtagere inden for

vejtransport, er i henhold til reglerne i forordningens artikel 4 defineret

således:

1. køretøjer, der benyttes til godstransport,

såfremt den største tilladte totalvægt inklusive

påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

2. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis

indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni

personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette

formål;

3. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med

personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;

4. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30

km/time;

5. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret,

brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er

under disses kontrol;

6. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet

eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af

vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af

postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og

fjernsynspejlevogne;

7. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde

eller under redningsoperationer;

8. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige

opgaver;

9. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og

tivoliudstyr;

10. specialkøretøjer til vejhjælp;

11. køretøjer, der prøvekøres på veje

med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og

nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i

drift;

12. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig

varetransport i privat øjemed;

13. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk

fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af

mælkeprodukter til foderbrug.

Det foreslås i 2. punktum i overensstemmelse med

ændringsdirektivets artikel 17 a, at mobile lønmodtagere ikke er

omfattet af reglerne om pauser, natarbejde og tilbud om

helbredsundersøgelse regelmæssigt, samt i forbindelse med

påbegyndelse af arbejde om natten.

Til nr. 3.

Det foreslås i § 1, stk. 4, at

fastsætte, at loven ikke skal finde anvendelse i det omfang, der i

anden særlig lovgivning, eller bestemmelser med hjemmel heri, er

fastsat regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Således er der i anden lovgivning fastsat regler om

arbejdstid for lønmodtagere beskæftiget med off-shore arbejde,

fiskeri, luftfart, og i handelsflåden. For så vidt angår de

mobile lønmodtagere, der er omfattet af forordning 3820/85, er der i

direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid

for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, fastsat

særlige bestemmelser bl.a. om definition af arbejdstid mv., som skal

være gennemført 23. marts 2005.

Til nr. 4.

Det foreslås i § 2, stk. 5, at

fastsætte, at mobile lønmodtagere defineres som i direktivets

artikel 2, nr. 7, dvs. en lønmodtager, der er en del af rejsende eller

flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører

passager- eller godstransport ad vej eller luftvej. Den del af de mobile

lønmodtagere, der er omfattet af loven, fremgår af

bemærkningerne til nr. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31.

juli 2003, idet direktivet skal være gennemført den 1. august

2003.

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet

I lov nr. 248 af 8. maj 2002 om gennemførelse af

dele af arbejdstidsdirektivet, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke

i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som

minimum svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17

i direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden.

--

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter »arbejdstiden«: »,som

ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000«.

2.

§ 1, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Loven gælder ikke for lønmodtagere

beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø- og

jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri og andre aktiviteter

på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under

uddannelse.

»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på mobile

lønmodtagere, jf. § 2, stk.2, som er omfattet af forordning 3820/85 om

harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden

for vejtransport. Øvrige mobile lønmodtagere er ikke omfattet

af §§ 3 og 5-7.«

3.

Efter § 1, stk. 3, indsættes som stykke 4:

»Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden

særlig lovgivning, eller bestemmelser med hjemmel heri, er fastsat

regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til

direktivets beskyttelsesniveau.«

§ 2.

Ved en lønmodtager forstås i denne lov en person,

der modtager vederlag for udførelse af personligt arbejde i

tjenesteforhold.

4.

I § 2, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i henhold til

kollektiv overenskomst, forstås ved arbejdstid i denne lov det tidsrum,

hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens

rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine

opgaver.

»Stk. 2. Ved mobil lønmodtager forstås i denne lov:

lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende personale, som

er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport

ad vej, luftvej eller ad indre vandveje.«

Stk. 2-4 bliver nu stk. 3-5.

Stk. 3. Ved natperiode forstås i denne lov et

tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og

kl. 05.00. Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22.00 til kl.

05.00.

Stk. 4. Ved en natarbejder forstås i denne lov en

lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige

arbejdstid i natperioden, eller en lønmodtager, der udfører

natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12

måneder.

§ 2

Loven træder i kraft 31. juli 2003.

Bilag 1

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF

af 22. juni 2000

om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte

sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale

Udvalg3) ,

efter proceduren i artikel 2514) , på grundlag af Forligsudvalgets

fælles udkast af 3. april 2000, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 137 støtter og supplerer

Fællesskabet medlemsstaternes indsats med henblik på at forbedre

arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

Det skal i direktiver vedtaget på grundlag af denne artikel

undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige

byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af

små og mellemstore virksomheder.

(2) I Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden5) er der fastsat

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden med hensyn til daglige hvileperioder,

pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid, årlig ferie

samt aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og

arbejdsrytme. Dette direktiv bør ændres af de nedenfor

anførte grunde.

(3) Vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre

vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der

udøves af læger under uddannelse er ikke omfattet af

anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/104/EF.

(4) Kommissionens forslag af 20. september 1990 til Rådets

direktiv 93/104/EF indeholdt ikke undtagelser for visse sektorer og

aktiviteter, og i sin udtalelse af 20. februar 1991 accepterede

Europa-Parlamentet heller ikke sådanne undtagelser.

(5) Arbejdstageres sikkerhed og sundhed bør beskyttes på

arbejdspladsen, ikke fordi de arbejder i en særlig sektor eller

udfører en særlig aktivitet, men fordi de er arbejdstagere.

(6) Der er i sektorlovgivningen for mobile arbejdstagere brug for en

komplementær og parallel tilgang i bestemmelserne om transportsikkerhed

og de pågældende arbejdstageres sundhed og sikkerhed.

(7) Der bør tages hensyn til den særlige karakter af

aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger

under uddannelse.

(8) Der bør også garanteres beskyttelse af sundhed og

sikkerhed for mobile arbejdstagere, der er beskæftiget i de undtagne

sektorer og aktiviteter.

(9) De eksisterende bestemmelser om årlig ferie og

helbredskontrol for natarbejde og skifteholdsarbejde bør udvides til

at omfatte mobile arbejdstagere, der er beskæftiget i de undtagne

sektorer og aktiviteter.

(10) De eksisterende bestemmelser om arbejdstid og hvile bør

tilpasses mobile arbejdstagere, der er beskæftiget i de undtagne

sektorer og aktiviteter.

(11) Alle arbejdstagere bør have passende hvileperioder;

begrebet »hvile« bør udtrykkes i tidsenheder, dvs. i dage, timer

og/eller brøkdele heraf.

(12) En europæisk aftale om tilrettelæggelse af

arbejdstiden for søfarende er blevet iværksat ved et direktiv6) , som Rådet har udstedt

på forslag af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 139, stk.

2, Dette direktivs bestemmelser gælder derfor ikke for

søfarende.

(13) Med hensyn til »partsfiskere«, som er arbejdstagere, skal

medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 93/104/EF

fastsætte kriterierne for opnåelse og tildeling af årlig

ferie, herunder retningslinjer for betaling.

(14) De særlige forskrifter, der er fastsat i andre

fællesskabsinstrumenter, f.eks. vedrørende hvileperioder,

arbejdstid, årlig ferie og natarbejde for visse kategorier af

arbejdstagere, bør have forrang frem for bestemmelserne i direktiv

93/104/EF som ændret ved dette direktiv.

(15) Som følge af EF-Domstolens retspraksis bør

bestemmelsen om hviletid om søndagen udgå.

(16) EF-Domstolen fastslog i sin dom i sag C-84/94 (Det Forenede

Kongerige mod Rådet)7) ,

at direktiv 93/104/EF er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og

proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten. Der er ingen grund

til at antage, at denne dom ikke skulle finde anvendelse på lignende

regler vedrørende en række aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden i undtagne sektorer og aktiviteter

-

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 93/104/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»3. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og

offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv

89/391/EØF, jf. dog nærværende direktivs artikel 14 og

17.

Dette direktiv finder ikke anvendelse på søfarende som

defineret i Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om

gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden

for søfarende, som er indgået mellem European Community

Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Union in

the European Union (FST)8) ,

jf. dog artikel 2, nr. 8, i nærværende direktiv.«

2) I artikel 2 tilføjes følgende definitioner:

»7) ’mobil arbejdstager’: en arbejdstager, der er en del af

rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der

udfører passager- eller godstransport ad vej, ad luftvej eller ad

indre vandveje

8) ’offshore-arbejde’: arbejde, der hovedsageligt

udføres på eller fra offshore-anlæg (herunder

boreplatforme), og som direkte eller indirekte har forbindelse med

udforskning, udvinding eller udnyttelse af mineralforekomster, herunder

kulbrinter, samt dykning i forbindelse med sådanne aktiviteter, uanset

om dykningen udføres fra et offshore-anlæg eller fra et

fartøj

9) ’tilstrækkelig hvile’: det forhold, at arbejdstagere

har regelmæssige, uafbrudte hvileperioder, udtrykt i tidsenheder, der

er tilstrækkeligt lange til at sikre, at de på grund af

træthed eller andre uregelmæssige arbejdsrytmer ikke

forårsager skader på sig selv, kolleger eller andre, og at de

hverken på kort eller lang sigt skader deres helbred.«

3) Følgende stykke i artikel 5 udgår:»Minimumshvileperioden i

stk. 1 omfatter i princippet søndagen.«

4) Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Mere specifikke fællesskabsbestemmelser

Dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis andre

fællesskabsinstrumenter indeholder mere specifikke forskrifter

vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden for visse former for

beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.«

5) Artikel 17, stk. 2.1, affattes således:

»2.1. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:

a) for aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem

arbejdstagerens arbejdssted og bopæl, blandt andet offshore-arbejde,

eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder

b) for vagt-, overvågnings- og døgnvagtaktiviteter, der er

kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer,

f.eks. når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber

c) for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at

sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f.eks. når der

er tale om:

i) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller

lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af

læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt

fængsler

ii) personale beskæftiget i havne eller lufthavne

iii) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og

telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og

civilbeskyttelse

iv) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og

forbrændingsanlæg

v) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan

afbrydes

vi) forsknings- og udviklingsaktiviteter

vii) jordbrug

viii) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af

passagerer i byer

d) i tilfælde af forudsigeligt ekstraarbejde, f.eks.:

i) inden for jordbrug

ii) inden for turisterhvervet

iii) inden for postvæsenet

e) for arbejdstagere i jernbanetransportsektoren

i) for lejlighedsvise aktiviteter

ii) for aktiviteter, som de udøver om bord på tog,

eller

iii) for aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste

transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig

jernbanetrafik.«

6) Følgende indsættes i slutningen af artikel 17, stk. 2:

»2.4. artikel 6 og 16, stk. 2, for læger under uddannelse:

a) artikel 6 i en overgangsperiode på fem år fra den 1.

august 2004:

i) medlemsstaterne råder over et tidsrum på højst to

år mere, hvis det skønnes nødvendigt, for at overvinde

vanskelighederne med at overholde arbejdstidsbestemmelserne i forbindelse med

deres ansvar for at tilrettelægge og yde sundheds- og

lægetjenester. Mindst seks måneder før udløbet af

overgangsperioden sender den pågældende medlemsstat Kommissionen

en underretning herom med angivelse af grundene, således at

Kommissionen efter passende høringer kan afgive en udtalelse senest 3

måneder efter modtagelsen heraf. Såfremt medlemsstaten ikke

lægger Kommissionens udtalelse til grund, begrunder den sin beslutning

herom. Medlemsstatens underretning og begrundelse samt Kommissionens

udtalelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers

Tidende og fremsendes til Europa-Parlamentet

ii) Medlemsstaterne råder over et yderligere tidsrum på

højst et år, hvis det skønnes nødvendigt, for at

overvinde særlige vanskeligheder i forbindelse med varetagelsen af de

ovennævnte ansvarsområder. De følger den i nr. i) angivne

procedure.

Inden for rammerne af overgangsperioden:

iii) sikrer medlemsstaterne, at det gennemsnitlige antal ugentlige

arbejdstimer aldrig overstiger 58 timer i de første tre år af

overgangsperioden, 56 timer i de følgende to år og 52 timer i en

eventuel resterende periode

iv) hører arbejdsgiveren arbejdstagerrepræsentanterne i

god tid med henblik på at opnå en aftale, når det er

muligt, om ordningerne for overgangsperioden. Inden for begrænsningerne

i nr. iii) kan en sådan aftale omfatte:

det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer i overgangsperioden,

og

de foranstaltninger, der skal vedtages for at nedsætte det

ugentlige antal arbejdstimer til gennemsnitligt 48 ved udgangen af

overgangsperioden

b) artikel 16, stk. 2, forudsat at referenceperioden ikke overstiger 12

måneder i løbet af første del af overgangsperioden som

omhandlet i litra a), nr. iii), og seks måneder derefter.«

7) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 17a

Mobile arbejdstagere og offshore-arbejde

1. Artikel 3, 4, 5 og 8 finder ikke anvendelse på mobile

arbejdstagere.

2. Medlemsstaterne træffer imidlertid de fornødne

foranstaltninger for at sikre, at mobile arbejdstagere har ret til

tilstrækkelig hvile, undtagen under de omstændigheder, der er

fastsat i artikel 17, stk. 2.2.

3. Medlemsstaterne kan, under overholdelse af almindelige principper for

beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og efter at have

hørt de berørte arbejdsmarkedsparter samt bestræbt sig

for at fremme alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog, herunder

forhandlinger mellem parterne, såfremt de ønsker det, af

objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets

tilrettelæggelse udvide den referenceperiode, der er omhandlet i

artikel 16, nr. 2, til 12 måneder for arbejdstagere, der primært

udfører offshore-arbejde.

4. Senest den 1. august 2005 vurderer Kommissionen efter høring af

medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan,

hvordan bestemmelserne er gennemført for arbejdstagere på

offshore-anlæg ud fra et sundheds- og sikkerhedsmæssigt

synspunkt, med henblik på om fornødent at foreslå passende

ændringer.

Artikel 17b

Arbejdstagere, der arbejder om bord på

havgående fiskerfartøjer

1. Artikel 3, 4, 5, 6 og 8 finder ikke anvendelse på arbejdstagere,

der arbejder om bord på havgående fiskerfartøjer, som

sejler under en medlemsstats flag.

2. Medlemsstaterne skal imidlertid træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at en arbejdstager på et havgående

fiskerfartøj, som sejler under en medlemsstats flag, har ret til

tilstrækkelig hvile og en maksimal ugentlig arbejdstid på 48

timer i en referenceperiode, der ikke overstiger 12 måneder.

3. Inden for de i stk. 2, 4 og 5 anførte grænser

træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for,

under hensyn til kravene om at beskytte disse arbejdstageres sikkerhed og

sundhed, at sikre:

a) at arbejdstiden er begrænset til et maksimalt antal timer, som

ikke må overskrides inden for et givet tidsrum, eller

b) et minimalt antal hviletimer, som skal gives inden for et givet

tidsrum.

Det maksimale antal arbejdstimer eller det minimale antal hviletimer

fastsættes ved lov eller administrative bestemmelser eller i kollektive

aftaler eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

4. Grænserne for arbejds- eller hviletid fastsættes

enten:

a) som et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må

overstige

i) 14 timer i en given 24-timers periode og

ii) 72 timer i en given 7-dages periode

eller

b) som et minimalt antal hviletimer, som ikke må være

under:

i) 10 timer i en given 24-timers periode og

ii) 77 timer i en given 7-dages periode.

5. Hviletimerne kan højst opdeles i to perioder, hvoraf den ene

skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem to på

hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.

6. I overensstemmelse med de almindelige principper om beskyttelse af

arbejdstagernes sundhed og sikkerhed kan medlemsstaterne af objektive eller

tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse give

adgang til at fravige grænserne i stk. 2, 4 og 5, herunder at oprette

referenceperioder. Sådanne undtagelser følger så vidt

muligt de givne standarder, men der kan tages hensyn til hyppigere eller

længere frihedsperioder eller sikring af kompenserende frihed. Disse

undtagelser kan fastsættes

i) ved love og administrative bestemmelser, forudsat at de

berørte arbejdsmarkedsrepræsentanter om muligt er hørt,

samt at alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog er forsøgt

fremmet, eller

ii) ved kollektive aftaler eller aftaler mellem arbejdsmarkedets

parter.

7. Skibsføreren på et havgående fiskerfartøj har

ret til at kræve, at arbejdstagere om bord udfører det antal

arbejdstimer, der er nødvendige for fartøjets,

ombordværende personers eller lastens umiddelbare sikkerhed, eller for

at komme andre fartøjer eller personer i havsnød til

undsætning.

8. Medlemsstaterne kan bestemme, at arbejdstagere om bord på

havgående fiskerfartøjer, som ifølge national lovgivning

eller praksis ikke må drive fiskeri i en given periode af

kalenderåret på mere end en måned, skal tage årlig

ferie, jf. artikel 7, i den pågældende periode.«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest

den 1. august 2003, eller sikrer sig, at arbejdsmarkedets parter senest

på denne dato ved aftale har iværksat de nødvendige

bestemmelser, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige

foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved dette direktiv

krævede resultater. For læger under uddannelse er datoen den 1.

august 2004. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

2. De i stk. 1 nævnte love og administrative bestemmelser skal ved

vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved

offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De

nærmere regler for henvisningen fastsættes af

medlemsstaterne.

3. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige

love, administrative og aftalemæssige bestemmelser på

arbejdstidsområdet efter udviklingen, for så vidt dette direktivs

minimumskrav overholdes, kan gennemførelsen af direktivet ikke danne

grundlag for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af

arbejdstagerne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale

retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder på

det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Senest den 1. august 2009 vurderer Kommissionen efter høring af

medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan,

hvordan bestemmelserne fungerer for arbejdstagere om bord på

havgående fiskerfartøjer, og det drøftes særligt,

hvorvidt disse bestemmelser fortsat er hensigtsmæssige, særlig

hvad angår sundhed og sikkerhed, med henblik på at foreslå

passende ændringer, hvis det er nødvendigt.

Artikel 4

Senest den 1. august 2005 vurderer Kommissionen efter høring af

medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan,

hvordan bestemmelserne fungerer for arbejdstagere, der er beskæftiget

med rutebefordring af passagerer i byer, med henblik på om

nødvendigt at foreslå passende ændringer, der kan sikre en

sammenhængende og hensigtsmæssig strategi i denne sektor.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen for

offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

J. Sócrates

Formand

Kommissionens erklæring om hviletid om søndagen

Kommissionen erklærer, at den i forbindelse med den kommende rapport

om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet (93/104/EF) vil aflægge

beretning om situationen i medlemsstaterne hvad angår deres lovgivning

om hviletid om søndagen.

Kommissionens erklæring om gennemførelsen af artikel 1, nr.

6

Kommissionen erklærer, at den, før den afgiver udtalelse,

agter at høre arbejdsgivere og arbejdstagere på europæisk

plan og repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at

afgive sin udtalelse tre måneder efter, at Kommissionen modtager

indberetningen fra medlemsstaten.

2) EFT C 43 af 17.2.1999,

s. 1.

3) EFT C 138 af 18.5.1999,

s. 33.

4) Europa-Parlamentets

udtalelse af 14.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 231), Rådets

fælles holdning af 12.7.1999 (EFT C 249 af 19.9.1999, s. 17) og

Europa-Parlamentets afgørelse af 16.11.1999 (endnu ikke offentliggjort

i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 17.5.2000 og Rådets

afgørelse af 18.5.2000.

5) EFT L 307 af

13.12.1993, s. 18.

6) Rådets direktiv

1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om

tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er

indgået mellem European Community Shipowner's Association (ECSA) og

Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) (EFT L

167 af 2.7.1999, s. 33).

7) Sml. 1996 I, s.

5755.

8) EFT L 167 af 2.7.1999,

s. 33.

Officielle noter

1) Loven

gennemfører Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 om

ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte

sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv, jf. EF-tidende L

195 af 01/08/2000 s. 41-45.

Lignende dokumenter