Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. januar 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet1)
(Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens
dækningsområde)
§ 1
I lov nr. 248 af 8. maj 2002 om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter
»arbejdstiden«: », som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni
2000«.
2.
§ 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på mobile
lønmodtagere, jf. § 2, stk. 2 som er omfattet af forordning
3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale
område inden for vejtransport. Øvrige mobile lønmodtagere
er ikke omfattet af §§ 3 og 5-7.«
3.
Efter § 1, stk. 3, indsættes som stykke
4:
»Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden
særlig lovgivning, eller bestemmelser med hjemmel heri, er fastsat
Læs alt
regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til
direktivets beskyttelsesniveau.«
4.
I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Ved mobil lønmodtager forstås i denne
lov: en lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende
personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller
godstransport ad vej, eller luftvej.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 2
Loven træder i kraft 31. juli 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv
2000/34/EF af 22. juni 2000 om ændring af Rådets direktiv
93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden for de grupper, der ikke er omfattet af særlovgivning,
eller regler med hjemmel heri, på luftfarts-, søfarts- og
off-shore-området. Ved ændringsdirektivet 2000/34/EF af 22. juni
2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte
sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv, inddrages
sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra direktiv 93/104/EF.
Ændringsdirektivet er ligesom det oprindelige
arbejdstidsdirektiv et arbejdsmiljødirektiv udstedt med hjemmel i
EF-traktatens artikel 137, stk. 2, (tidligere artikel 118 A).
Lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven) viger for kollektive overenskomster,
der giver lønmodtagerne rettigheder svarende til direktivet.
Formålet med ændringsdirektivet er at lade de
sektorer, der hidtil har været undtaget fra arbejdstidsdirektivet,
omfatte af reglerne om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden. De grupper, der hidtil har
været undtaget, og som nu omfattes, er lønmodtagere
beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø- og
jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter
på havet, samt aktiviteter, der udøves af læger under
uddannelse.
En række af disse lønmodtagergrupper er
imidlertid omfattet af anden lovgivning, hvorefter der er fastsat regler, der
mindst giver samme beskyttelse som reglerne i arbejdstidsdirektivet. Det
gælder dog ikke læger under uddannelse, lønmodtagere inden
for jernbanetransport, samt mobile lønmodtagere, der ikke er omfattet
af forordning 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det
sociale område inden for vejtransport.
For så vidt angår læger under uddannelse
har Amtsrådsforeningen i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2002
aftalt med Foreningen af yngre læger, at denne gruppe er omfattet af
»Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden, jf. 11.05.0 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative
Vejledning. I det omfang denne aftale giver rettigheder, der svarer til
arbejdstidsdirektivet, viger loven for den kollektive overenskomst.
De eneste lønmodtagergrupper, der derfor reelt
bliver omfattet af arbejdstidsloven via dette forslag er mobile
lønmodtagere indenfor vejtransport, der ikke er omfattet af Forordning
3820/85, samt lønmodtagere, der arbejder med jernbanetransport. Mobile
lønmodtagere er endvidere kun omfattet af reglerne om maksimal
arbejdstid, idet ændringsdirektivet undtager gruppen fra reglerne om
pauser og natarbejde.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget medfører visse økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver, idet
lønmodtagere, der er beskæftiget med jernbanetransport ikke
hidtil har været omfattet af direktivet. Udgifterne vil dreje sig om
helbredsundersøgelser af natarbejdere. De nøjagtige merudgifter
kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, bl.a. fordi der i
forvejen foretages en række helbredsundersøgelser af det
pågældende personale.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det må antages, at gruppen af mobile
lønmodtagere inden for vejtransport i vid udstrækning er
omfattet af kollektive overenskomster med en normal arbejdstid på under
48 timer, eller arbejder efter regler, der minder om disse. Mobile
arbejdstagere er ikke omfattet af reglerne om helbredsundersøgelser
til natarbejdere.
Det antages derfor, at forslaget ikke medfører
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører Rådets direktiv
2000/34/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra
direktiv 93/104/EF.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det vurderes at forslaget, for den begrænsede del af
lønmodtagerne, det berører, vil bidrage til at skabe bedre
muligheder for at forene arbejdsliv og familieliv og derfor have positive
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og
Advokatrådet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Visse udgifter til helbredsundersøgelser af
natarbejdere
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv
2000/34/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra
direktiv 93/104/EF.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i § 1, stk. 1, at
fastsætte, at loven gennemfører de ændringer af
arbejdstidsdirektivet, der er vedtaget med ændringsdirektiv 2000/34/EF.
Ændringsdirektivet har til formål at lade de ekskluderede
sektorer omfatte af arbejdstidsreglerne om hviletid og fridøgn,
pauser, maksimal arbejdstid, tilbud om helbredskontrol for natarbejdere, og
maksimal arbejdstid for natarbejdere, jf. dog bemærkningerne til
§ 1, stk. 3, 2. punktum. Konsekvenser af ændringsdirektivet
for så vidt angår reglerne om hviletid og fridøgn er
gennemført med hjemmel i arbejdsmiljøloven.
Arbejdstidsloven indeholder reglerne om pauser, maksimal
arbejdstid, natarbejde og helbredsundersøgelser for natarbejdere.
Til nr. 2
Det foreslås i § 1, stk. 3, at
gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, der indeholder
en ændring af det oprindelige direktivs artikel 14. Det fremgår
heraf, at arbejdstidsdirektivet ikke finder anvendelse, hvis andre
fællesskabsinstrumenter indeholder mere specifikke forskrifter
vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden for visse former for
beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.
Det foreslås således at undtage de mobile
lønmodtagere, der er omfattet af forordning 3820/85, nemlig mobile
lønmodtagere, der er beskæftiget med følgende former for
vejtransport: godstransport med et køretøj, hvis højest
tilladte vægt inklusive påhængsvogn eller sættervogn
overstiger 3, 5 ton, eller personbefordring med et køretøj, der
er konstrueret eller indrettet til at befordre mere end 9 personer inklusive
føreren, og er beregnet til dette formål. Forordningen
gælder hvis transporten udføres inden for Fællesskabet,
eller hvis vejtransporten udføres mellem Fællesskabet og et
tredieland, som ikke er kontraherende i Den europæiske overenskomst om
arbejde, der udføres af det kørende personale i international
Vejtransport (ÆTR), eller via et sådant tredjeland.
De lønmodtagere, der er omfattet af § 1,
stk. 3, 2. punktum, øvrige mobile lønmodtagere inden for
vejtransport, er i henhold til reglerne i forordningens artikel 4 defineret
således:
1. køretøjer, der benyttes til godstransport,
såfremt den største tilladte totalvægt inklusive
påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;
2. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis
indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni
personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette
formål;
3. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med
personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;
4. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30
km/time;
5. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret,
brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er
under disses kontrol;
6. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet
eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af
vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af
postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og
fjernsynspejlevogne;
7. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde
eller under redningsoperationer;
8. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige
opgaver;
9. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og
tivoliudstyr;
10. specialkøretøjer til vejhjælp;
11. køretøjer, der prøvekøres på veje
med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og
nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i
drift;
12. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig
varetransport i privat øjemed;
13. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk
fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af
mælkeprodukter til foderbrug.
Det foreslås i 2. punktum i overensstemmelse med
ændringsdirektivets artikel 17 a, at mobile lønmodtagere ikke er
omfattet af reglerne om pauser, natarbejde og tilbud om
helbredsundersøgelse regelmæssigt, samt i forbindelse med
påbegyndelse af arbejde om natten.
Til nr. 3.
Det foreslås i § 1, stk. 4, at
fastsætte, at loven ikke skal finde anvendelse i det omfang, der i
anden særlig lovgivning, eller bestemmelser med hjemmel heri, er
fastsat regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Således er der i anden lovgivning fastsat regler om
arbejdstid for lønmodtagere beskæftiget med off-shore arbejde,
fiskeri, luftfart, og i handelsflåden. For så vidt angår de
mobile lønmodtagere, der er omfattet af forordning 3820/85, er der i
direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid
for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, fastsat
særlige bestemmelser bl.a. om definition af arbejdstid mv., som skal
være gennemført 23. marts 2005.
Til nr. 4.
Det foreslås i § 2, stk. 5, at
fastsætte, at mobile lønmodtagere defineres som i direktivets
artikel 2, nr. 7, dvs. en lønmodtager, der er en del af rejsende eller
flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører
passager- eller godstransport ad vej eller luftvej. Den del af de mobile
lønmodtagere, der er omfattet af loven, fremgår af
bemærkningerne til nr. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 31.
juli 2003, idet direktivet skal være gennemført den 1. august
2003.
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet
I lov nr. 248 af 8. maj 2002 om gennemførelse af
dele af arbejdstidsdirektivet, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke
i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som
minimum svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17
i direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden.
--
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter »arbejdstiden«: »,som
ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000«.
2.
§ 1, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Loven gælder ikke for lønmodtagere
beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø- og
jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri og andre aktiviteter
på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under
uddannelse.
»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på mobile
lønmodtagere, jf. § 2, stk.2, som er omfattet af forordning 3820/85 om
harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden
for vejtransport. Øvrige mobile lønmodtagere er ikke omfattet
af §§ 3 og 5-7.«
3.
Efter § 1, stk. 3, indsættes som stykke 4:
»Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden
særlig lovgivning, eller bestemmelser med hjemmel heri, er fastsat
regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til
direktivets beskyttelsesniveau.«
§ 2.
Ved en lønmodtager forstås i denne lov en person,
der modtager vederlag for udførelse af personligt arbejde i
tjenesteforhold.
4.
I § 2, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i henhold til
kollektiv overenskomst, forstås ved arbejdstid i denne lov det tidsrum,
hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens
rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine
opgaver.
»Stk. 2. Ved mobil lønmodtager forstås i denne lov:
lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende personale, som
er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport
ad vej, luftvej eller ad indre vandveje.«
Stk. 2-4 bliver nu stk. 3-5.
Stk. 3. Ved natperiode forstås i denne lov et
tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og
kl. 05.00. Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22.00 til kl.
05.00.
Stk. 4. Ved en natarbejder forstås i denne lov en
lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige
arbejdstid i natperioden, eller en lønmodtager, der udfører
natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12
måneder.
§ 2
Loven træder i kraft 31. juli 2003.
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF
af 22. juni 2000
om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte
sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen2) ,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale
Udvalg3) ,
efter proceduren i artikel 2514) , på grundlag af Forligsudvalgets
fælles udkast af 3. april 2000, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til traktatens artikel 137 støtter og supplerer
Fællesskabet medlemsstaternes indsats med henblik på at forbedre
arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.
Det skal i direktiver vedtaget på grundlag af denne artikel
undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige
byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af
små og mellemstore virksomheder.
(2) I Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden5) er der fastsat
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden med hensyn til daglige hvileperioder,
pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid, årlig ferie
samt aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og
arbejdsrytme. Dette direktiv bør ændres af de nedenfor
anførte grunde.
(3) Vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre
vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der
udøves af læger under uddannelse er ikke omfattet af
anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/104/EF.
(4) Kommissionens forslag af 20. september 1990 til Rådets
direktiv 93/104/EF indeholdt ikke undtagelser for visse sektorer og
aktiviteter, og i sin udtalelse af 20. februar 1991 accepterede
Europa-Parlamentet heller ikke sådanne undtagelser.
(5) Arbejdstageres sikkerhed og sundhed bør beskyttes på
arbejdspladsen, ikke fordi de arbejder i en særlig sektor eller
udfører en særlig aktivitet, men fordi de er arbejdstagere.
(6) Der er i sektorlovgivningen for mobile arbejdstagere brug for en
komplementær og parallel tilgang i bestemmelserne om transportsikkerhed
og de pågældende arbejdstageres sundhed og sikkerhed.
(7) Der bør tages hensyn til den særlige karakter af
aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger
under uddannelse.
(8) Der bør også garanteres beskyttelse af sundhed og
sikkerhed for mobile arbejdstagere, der er beskæftiget i de undtagne
sektorer og aktiviteter.
(9) De eksisterende bestemmelser om årlig ferie og
helbredskontrol for natarbejde og skifteholdsarbejde bør udvides til
at omfatte mobile arbejdstagere, der er beskæftiget i de undtagne
sektorer og aktiviteter.
(10) De eksisterende bestemmelser om arbejdstid og hvile bør
tilpasses mobile arbejdstagere, der er beskæftiget i de undtagne
sektorer og aktiviteter.
(11) Alle arbejdstagere bør have passende hvileperioder;
begrebet »hvile« bør udtrykkes i tidsenheder, dvs. i dage, timer
og/eller brøkdele heraf.
(12) En europæisk aftale om tilrettelæggelse af
arbejdstiden for søfarende er blevet iværksat ved et direktiv6) , som Rådet har udstedt
på forslag af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 139, stk.
2, Dette direktivs bestemmelser gælder derfor ikke for
søfarende.
(13) Med hensyn til »partsfiskere«, som er arbejdstagere, skal
medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 93/104/EF
fastsætte kriterierne for opnåelse og tildeling af årlig
ferie, herunder retningslinjer for betaling.
(14) De særlige forskrifter, der er fastsat i andre
fællesskabsinstrumenter, f.eks. vedrørende hvileperioder,
arbejdstid, årlig ferie og natarbejde for visse kategorier af
arbejdstagere, bør have forrang frem for bestemmelserne i direktiv
93/104/EF som ændret ved dette direktiv.
(15) Som følge af EF-Domstolens retspraksis bør
bestemmelsen om hviletid om søndagen udgå.
(16) EF-Domstolen fastslog i sin dom i sag C-84/94 (Det Forenede
Kongerige mod Rådet)7) ,
at direktiv 93/104/EF er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og
proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten. Der er ingen grund
til at antage, at denne dom ikke skulle finde anvendelse på lignende
regler vedrørende en række aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden i undtagne sektorer og aktiviteter
-
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 93/104/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1, stk. 3, affattes således:
»3. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og
offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv
89/391/EØF, jf. dog nærværende direktivs artikel 14 og
17.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på søfarende som
defineret i Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om
gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden
for søfarende, som er indgået mellem European Community
Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Union in
the European Union (FST)8) ,
jf. dog artikel 2, nr. 8, i nærværende direktiv.«
2) I artikel 2 tilføjes følgende definitioner:
»7) ’mobil arbejdstager’: en arbejdstager, der er en del af
rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der
udfører passager- eller godstransport ad vej, ad luftvej eller ad
indre vandveje
8) ’offshore-arbejde’: arbejde, der hovedsageligt
udføres på eller fra offshore-anlæg (herunder
boreplatforme), og som direkte eller indirekte har forbindelse med
udforskning, udvinding eller udnyttelse af mineralforekomster, herunder
kulbrinter, samt dykning i forbindelse med sådanne aktiviteter, uanset
om dykningen udføres fra et offshore-anlæg eller fra et
fartøj
9) ’tilstrækkelig hvile’: det forhold, at arbejdstagere
har regelmæssige, uafbrudte hvileperioder, udtrykt i tidsenheder, der
er tilstrækkeligt lange til at sikre, at de på grund af
træthed eller andre uregelmæssige arbejdsrytmer ikke
forårsager skader på sig selv, kolleger eller andre, og at de
hverken på kort eller lang sigt skader deres helbred.«
3) Følgende stykke i artikel 5 udgår:»Minimumshvileperioden i
stk. 1 omfatter i princippet søndagen.«
4) Artikel 14 affattes således:
»Artikel 14
Mere specifikke fællesskabsbestemmelser
Dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis andre
fællesskabsinstrumenter indeholder mere specifikke forskrifter
vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden for visse former for
beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.«
5) Artikel 17, stk. 2.1, affattes således:
»2.1. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:
a) for aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem
arbejdstagerens arbejdssted og bopæl, blandt andet offshore-arbejde,
eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder
b) for vagt-, overvågnings- og døgnvagtaktiviteter, der er
kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer,
f.eks. når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber
c) for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at
sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f.eks. når der
er tale om:
i) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller
lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af
læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt
fængsler
ii) personale beskæftiget i havne eller lufthavne
iii) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og
telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og
civilbeskyttelse
iv) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og
forbrændingsanlæg
v) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan
afbrydes
vi) forsknings- og udviklingsaktiviteter
vii) jordbrug
viii) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af
passagerer i byer
d) i tilfælde af forudsigeligt ekstraarbejde, f.eks.:
i) inden for jordbrug
ii) inden for turisterhvervet
iii) inden for postvæsenet
e) for arbejdstagere i jernbanetransportsektoren
i) for lejlighedsvise aktiviteter
ii) for aktiviteter, som de udøver om bord på tog,
eller
iii) for aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste
transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig
jernbanetrafik.«
6) Følgende indsættes i slutningen af artikel 17, stk. 2:
»2.4. artikel 6 og 16, stk. 2, for læger under uddannelse:
a) artikel 6 i en overgangsperiode på fem år fra den 1.
august 2004:
i) medlemsstaterne råder over et tidsrum på højst to
år mere, hvis det skønnes nødvendigt, for at overvinde
vanskelighederne med at overholde arbejdstidsbestemmelserne i forbindelse med
deres ansvar for at tilrettelægge og yde sundheds- og
lægetjenester. Mindst seks måneder før udløbet af
overgangsperioden sender den pågældende medlemsstat Kommissionen
en underretning herom med angivelse af grundene, således at
Kommissionen efter passende høringer kan afgive en udtalelse senest 3
måneder efter modtagelsen heraf. Såfremt medlemsstaten ikke
lægger Kommissionens udtalelse til grund, begrunder den sin beslutning
herom. Medlemsstatens underretning og begrundelse samt Kommissionens
udtalelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers
Tidende og fremsendes til Europa-Parlamentet
ii) Medlemsstaterne råder over et yderligere tidsrum på
højst et år, hvis det skønnes nødvendigt, for at
overvinde særlige vanskeligheder i forbindelse med varetagelsen af de
ovennævnte ansvarsområder. De følger den i nr. i) angivne
procedure.
Inden for rammerne af overgangsperioden:
iii) sikrer medlemsstaterne, at det gennemsnitlige antal ugentlige
arbejdstimer aldrig overstiger 58 timer i de første tre år af
overgangsperioden, 56 timer i de følgende to år og 52 timer i en
eventuel resterende periode
iv) hører arbejdsgiveren arbejdstagerrepræsentanterne i
god tid med henblik på at opnå en aftale, når det er
muligt, om ordningerne for overgangsperioden. Inden for begrænsningerne
i nr. iii) kan en sådan aftale omfatte:
det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer i overgangsperioden,
og
de foranstaltninger, der skal vedtages for at nedsætte det
ugentlige antal arbejdstimer til gennemsnitligt 48 ved udgangen af
overgangsperioden
b) artikel 16, stk. 2, forudsat at referenceperioden ikke overstiger 12
måneder i løbet af første del af overgangsperioden som
omhandlet i litra a), nr. iii), og seks måneder derefter.«
7) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Mobile arbejdstagere og offshore-arbejde
1. Artikel 3, 4, 5 og 8 finder ikke anvendelse på mobile
arbejdstagere.
2. Medlemsstaterne træffer imidlertid de fornødne
foranstaltninger for at sikre, at mobile arbejdstagere har ret til
tilstrækkelig hvile, undtagen under de omstændigheder, der er
fastsat i artikel 17, stk. 2.2.
3. Medlemsstaterne kan, under overholdelse af almindelige principper for
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og efter at have
hørt de berørte arbejdsmarkedsparter samt bestræbt sig
for at fremme alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog, herunder
forhandlinger mellem parterne, såfremt de ønsker det, af
objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets
tilrettelæggelse udvide den referenceperiode, der er omhandlet i
artikel 16, nr. 2, til 12 måneder for arbejdstagere, der primært
udfører offshore-arbejde.
4. Senest den 1. august 2005 vurderer Kommissionen efter høring af
medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan,
hvordan bestemmelserne er gennemført for arbejdstagere på
offshore-anlæg ud fra et sundheds- og sikkerhedsmæssigt
synspunkt, med henblik på om fornødent at foreslå passende
ændringer.
Artikel 17b
Arbejdstagere, der arbejder om bord på
havgående fiskerfartøjer
1. Artikel 3, 4, 5, 6 og 8 finder ikke anvendelse på arbejdstagere,
der arbejder om bord på havgående fiskerfartøjer, som
sejler under en medlemsstats flag.
2. Medlemsstaterne skal imidlertid træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at en arbejdstager på et havgående
fiskerfartøj, som sejler under en medlemsstats flag, har ret til
tilstrækkelig hvile og en maksimal ugentlig arbejdstid på 48
timer i en referenceperiode, der ikke overstiger 12 måneder.
3. Inden for de i stk. 2, 4 og 5 anførte grænser
træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for,
under hensyn til kravene om at beskytte disse arbejdstageres sikkerhed og
sundhed, at sikre:
a) at arbejdstiden er begrænset til et maksimalt antal timer, som
ikke må overskrides inden for et givet tidsrum, eller
b) et minimalt antal hviletimer, som skal gives inden for et givet
tidsrum.
Det maksimale antal arbejdstimer eller det minimale antal hviletimer
fastsættes ved lov eller administrative bestemmelser eller i kollektive
aftaler eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
4. Grænserne for arbejds- eller hviletid fastsættes
enten:
a) som et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må
overstige
i) 14 timer i en given 24-timers periode og
ii) 72 timer i en given 7-dages periode
eller
b) som et minimalt antal hviletimer, som ikke må være
under:
i) 10 timer i en given 24-timers periode og
ii) 77 timer i en given 7-dages periode.
5. Hviletimerne kan højst opdeles i to perioder, hvoraf den ene
skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem to på
hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.
6. I overensstemmelse med de almindelige principper om beskyttelse af
arbejdstagernes sundhed og sikkerhed kan medlemsstaterne af objektive eller
tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse give
adgang til at fravige grænserne i stk. 2, 4 og 5, herunder at oprette
referenceperioder. Sådanne undtagelser følger så vidt
muligt de givne standarder, men der kan tages hensyn til hyppigere eller
længere frihedsperioder eller sikring af kompenserende frihed. Disse
undtagelser kan fastsættes
i) ved love og administrative bestemmelser, forudsat at de
berørte arbejdsmarkedsrepræsentanter om muligt er hørt,
samt at alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog er forsøgt
fremmet, eller
ii) ved kollektive aftaler eller aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter.
7. Skibsføreren på et havgående fiskerfartøj har
ret til at kræve, at arbejdstagere om bord udfører det antal
arbejdstimer, der er nødvendige for fartøjets,
ombordværende personers eller lastens umiddelbare sikkerhed, eller for
at komme andre fartøjer eller personer i havsnød til
undsætning.
8. Medlemsstaterne kan bestemme, at arbejdstagere om bord på
havgående fiskerfartøjer, som ifølge national lovgivning
eller praksis ikke må drive fiskeri i en given periode af
kalenderåret på mere end en måned, skal tage årlig
ferie, jf. artikel 7, i den pågældende periode.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest
den 1. august 2003, eller sikrer sig, at arbejdsmarkedets parter senest
på denne dato ved aftale har iværksat de nødvendige
bestemmelser, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige
foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved dette direktiv
krævede resultater. For læger under uddannelse er datoen den 1.
august 2004. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.
2. De i stk. 1 nævnte love og administrative bestemmelser skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
3. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige
love, administrative og aftalemæssige bestemmelser på
arbejdstidsområdet efter udviklingen, for så vidt dette direktivs
minimumskrav overholdes, kan gennemførelsen af direktivet ikke danne
grundlag for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af
arbejdstagerne.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale
retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Senest den 1. august 2009 vurderer Kommissionen efter høring af
medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan,
hvordan bestemmelserne fungerer for arbejdstagere om bord på
havgående fiskerfartøjer, og det drøftes særligt,
hvorvidt disse bestemmelser fortsat er hensigtsmæssige, særlig
hvad angår sundhed og sikkerhed, med henblik på at foreslå
passende ændringer, hvis det er nødvendigt.
Artikel 4
Senest den 1. august 2005 vurderer Kommissionen efter høring af
medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan,
hvordan bestemmelserne fungerer for arbejdstagere, der er beskæftiget
med rutebefordring af passagerer i byer, med henblik på om
nødvendigt at foreslå passende ændringer, der kan sikre en
sammenhængende og hensigtsmæssig strategi i denne sektor.
Artikel 5
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 6
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni 2000.
På Europa-Parlamentets vegne
N. Fontaine
Formand
På Rådets vegne
J. Sócrates
Formand
Kommissionens erklæring om hviletid om søndagen
Kommissionen erklærer, at den i forbindelse med den kommende rapport
om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet (93/104/EF) vil aflægge
beretning om situationen i medlemsstaterne hvad angår deres lovgivning
om hviletid om søndagen.
Kommissionens erklæring om gennemførelsen af artikel 1, nr.
6
Kommissionen erklærer, at den, før den afgiver udtalelse,
agter at høre arbejdsgivere og arbejdstagere på europæisk
plan og repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at
afgive sin udtalelse tre måneder efter, at Kommissionen modtager
indberetningen fra medlemsstaten.
2) EFT C 43 af 17.2.1999,
s. 1.
3) EFT C 138 af 18.5.1999,
s. 33.
4) Europa-Parlamentets
udtalelse af 14.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 231), Rådets
fælles holdning af 12.7.1999 (EFT C 249 af 19.9.1999, s. 17) og
Europa-Parlamentets afgørelse af 16.11.1999 (endnu ikke offentliggjort
i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 17.5.2000 og Rådets
afgørelse af 18.5.2000.
5) EFT L 307 af
13.12.1993, s. 18.
6) Rådets direktiv
1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om
tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er
indgået mellem European Community Shipowner's Association (ECSA) og
Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) (EFT L
167 af 2.7.1999, s. 33).
7) Sml. 1996 I, s.
5755.
8) EFT L 167 af 2.7.1999,
s. 33.
Officielle noter
1) Loven
gennemfører Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 om
ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte
sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv, jf. EF-tidende L
195 af 01/08/2000 s. 41-45.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet Retsinformation · 28. august 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. (Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde) Retsinformation · 21. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 149 Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Retsinformation · 23. februar 2005
- 21.2022 (Denne sag drejer sig om betaling af løn mv. og om godtgørelse for brud på arbejdstidsdirektivet.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. marts 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid) Retsinformation · 9. november 2023