Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2002) - L 47

2002/1 SF. L 47Skriftlig fremsættelse af lovforslagBeskæftigelsesministeriet31. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. oktober

2002)

Beskæftigelsesministeren

(Claus Hjort

Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

(Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om

kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af

kontanthjælp m.v.).

(Lovforslag nr. L 47).

Lovforslaget indeholder følgende delelementer:

Lempelse af beskæftigelseskravet for uddannelsessøgende,

der føder eller adopterer før uddannelsens afslutning

Med dette forslag sker der en forbedring af mulighederne

for barselorlov med barseldagpenge for de uddannelsessøgende, der

føder eller adopterer et barn før afslutningen af

uddannelsen.

Baggrunden for forslaget er, at personer, der føder

eller adopterer, før de har færdiggjort deres uddannelse, ikke

efter de gældende regler vil være berettiget til barseldagpenge,

da de ikke opfylder sygedagpengelovens krav om en tilknytning til

arbejdsmarkedet det såkaldte beskæftigelseskrav. Dette krav

skal nemlig være opfyldt på det tidspunkt, hvor fraværet

starter, og for moderens vedkommende senest på

fødselstidspunktet.

Lovforslaget går ud på at lempe

beskæftigelseskravet ved at indføre ret til orlov med

Læs alt

barseldagpenge for de forældre, som inden for den almindelige

barselperiode på i alt 46 uger efter barnets fødsel eller

barnets modtagelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt

i lovens § 4, stk. 1, nr. 2. Det vil konkret sige, at dimittender, som efter

arbejdsløshedsforsikringslovens regler ville være berettigede

til dagpenge, hvis fraværet på grund af fødslen eller

adoptionen ikke fandt sted, får ret til barseldagpenge. De

pågældende er i øvrigt omfattet af barseldagpengereglerne,

herunder reglerne om at forlænge og udskyde.

Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp og

introduktionsydelse

De ændringer, der i forrige folketingssamling blev

gennemført i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og

de samtidige ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, har vist sig at medføre nogle utilsigtede konsekvenser

i relation til ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse.

Personer med disse ydelser kan efter de gældende

regler blive væsentligt bedre stillet under barsel og adoption end

lønmodtagere. Der er derfor behov for at justere reglerne om retten

for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere og modtagere af

introduktionsydelse til ikke at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption,

således at der ikke sker forskelsbehandling.

Det foreslås, at retten begrænses i forhold

til de gældende regler, således at forældrene alene har ret

til 32 uger i fællesskab, svarende til den periode lønmodtagere

har ret til dagpenge i forbindelse med barsel, og således at der ikke

er ret til at forlænge de 32 uger med 8 uger.

Efter de gældende regler har forældre, der

modtager dagpenge under barselorloven, mulighed for at forlænge

barselperioden på dagpenge ved at gå ned i ydelse. Denne ret

foreslås ikke indført for modtagere af kontanthjælp,

starthjælp og introduktionsydelse. En nedsat ydelse under barsel vil

svare til indførelse af en helt ny ydelse, hvilket vil gøre

reglerne unødigt komplicerede og i modstrid med ønsket om

forenkling af tilskuds- og ydelsesmuligheder.

Indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp

Ved en lovændring i foråret 2002 blev der i

forlængelse af kommuneaftalen indført regler om bagudbetaling af

kontanthjælp. Reglerne herom træder i kraft den 1. januar

2003.

Den praktiske gennemførelse af den ændrede

lovgivning har været genstand for drøftelser med KL og

Kommunedata (KMD). Disse drøftelser er mundet ud i, at regeringen

efter ønske fra KL med lovforslaget søger tilslutning til at

lade nyordningen indfase over en periode. Forslaget er således teknisk

begrundet og fremsættes først og fremmest af hensyn til de

kontanthjælpsmodtagere, der er på kontanthjælp ved lovens

ikrafttræden, og fordi de nye principper af konterings- og

skattemæssige årsager må forventes at give anledning til

indkøringsvanskeligheder, der af hensyn til kommunernes administration

af systemet vil være mest hensigtsmæssige at løse,

før loven træder i kraft.

Forslaget om indfasningen betyder, at de

kontanthjælpsmodtagere, der modtog forudbetalt kontanthjælp ved

lovens ikrafttræden, fortsætter med at modtage forudbetalt

kontanthjælp i 2003. De personer, der indtræder i

kontanthjælpssystemet den 1. januar 2003 eller senere, får

bagudbetalt kontanthjælp efter de nye principper. Personer, der modtog

kontanthjælp den 31. december 2002 og herefter får en periode

på en måned eller derover uden kontanthjælp, overgår

til bagudbetalt kontanthjælp, hvis pågældende igen

får brug for hjælp på grund af en ny social begivenhed.

De samme regler vil gælde modtagere af

starthjælp og introduktionsydelse.

Ændring i betingelserne for tilbagebetaling af

kontanthjælp

Tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik

gør udtømmende op med de tilfælde, hvor kommunen kan

vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af

kontanthjælp. Kommunen beslutter i de enkelte tilfælde, om den

vil stille krav om tilbagebetaling.

Tilbagebetaling kan blive aktuel i en række

tilfælde, hvor en person kan bebrejdes at have opgivet et andet

forsørgelsesgrundlag, bl.a. ved uforsvarlig økonomi, ved at

melde sig ud af sin a-kasse, ved ubegrundet at opgive et job, ved at afvise

et rimeligt tilbud om arbejde eller aktivering eller ved at indfri uforfaldne

gældsposter kort før ansøgning om hjælp.

Hvis en person ikke giver de nødvendige

oplysninger, som har betydning for modtagelse af andre offentlige ydelser,

til myndigheder, private m.fl., kan disse ydelser bortfalde. Personen vil

derfor være berettiget til kontanthjælp.

Der er derimod ikke hjemmel til at gøre

kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig.

På denne baggrund foreslås at indsætte

en ny generel bestemmelse i tilbagebetalingsreglerne. Efter forslaget vil

enhver manglende og nødvendig oplysning til andre offentlige

myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelsen af en anden

offentlig ydelse, aktivering m.v., betyde, at kontanthjælpen kan

gøres tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat kommunen, der

træffer afgørelsen ud fra en konkret individuel vurdering.

Særlige regler for beregning af hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik til ægtefæller, når den anden

ægtefælle er ansat på skibe registreret i Dansk

International Skibsregister (DIS)

Personer, der er ansat på skibe indregistreret i

DIS, betaler ikke skat, men får en lavere løn. Det betyder for

beregningen af sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, at

ydelserne afhængig af karakteren af ydelsen enten bliver for

høje eller for lave.

Med lovforslaget foreslås det derfor at give

beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om

opgørelse af indkomstgrundlaget til brug for beregning af ydelser

efter lov om aktiv socialpolitik for personer med DIS indkomst. Det er

hensigten at fastsætte regler i lighed med de regler, der gælder

for fastsættelsen af arbejdsløshedsdagpenge for

lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i

DIS.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om at lempe beskæftigelseskravet for ret

til barseldagpenge skønnes at medføre en årlig offentlig

merudgift på ca. 30 mill. kr. Der vil imidlertid samtidig være en

modgående besparelse på ca. 20 mill. kr., idet det formodes, at

ca. 2/3 af personerne i stedet ville have modtaget kontanthjælp eller

evt. arbejdsløshedsdagpenge, hvis de melder sig ledige, inden der er

gået et år efter fødslen. Den samlede offentlige

årlige merudgift ved forslaget skønnes herefter at udgøre

ca. 10 mill. kr.

Ændringerne som følge af ret til fravær

for kontanthjælpsmodtagere ved barsel eller adoption, indfasning af

bagudbetalingen af kontanthjælpen og af DIS indkomst forventes at have

ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Forslaget har ikke nævneværdige administrative

konsekvenser for det offentlige, og forslaget har ingen økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er ikke

miljømæssige konsekvenser, og lovforslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den

1. januar 2003.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg på regeringens vegne anbefale

lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter