Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg)

2001/2 LSF 161Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik,

integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område

(Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af

reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse

vedrørende personer fra Færøerne og Grønland

på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om

fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.

juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og i § 13,

stk. 1, 2. pkt., ændres »der får hjælp« til: »der

har ansøgt om eller får hjælp«.

2.

I § 13, stk. 3, 1. pkt., og i

stk. 4, ændres »Modtager ansøgeren« til:

»Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage,

eller modtager ansøgeren«.

3.

I § 13 a, 1. pkt., ændres »modtager

hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.

4.

Efter § 13 a indsættes:

Læs alt

»§ 13 b. En person, der ønsker at modtage

kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt

hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen,

jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i

venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af

ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren

er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Der kan højst udbetales hjælp svarende

til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.«.

5.

Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds

engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13

b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp.

Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil

ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Stk. 2.

Hjælpen efter stk. 1 kan højst

udgøre 4.231 kr.

Stk. 3.

For personer under 25 år, som bor hos en eller

begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103

kr.«.

6.

I § 26, stk. 1, ændres »efter § 25

eller § 28« til: »efter §§ 25, 25 a, 27 eller 28«.

7.

I § 34, stk. 3, nr. 3, ændres »efter

§ 27 og § 28« til: »efter §§ 25 a, 27 og 28«.

8.

Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt

beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt dette uafhængig af

retten til kontanthjælp.«.

9.

I § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

ændres »modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager

hjælp«.

10.

§ 39, stk. 2, sidste pkt. ophæves.

11.

I § 41, stk. 1, ændres »modtageren« til:

»ansøgeren«.

12.

I § 74 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer,

der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været

ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i

ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i

ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) ved afholdelse af ferie eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den

pågældende.«.

13.

Efter § 74 indsættes:

»Ledighedsydelse til personer der er visiteret til

fleksjob«

14.

I § 74 a, stk. 1, nr. 2, ændres

»sygedagpenge eller« til: »sygedagpenge«.

15.

I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »efter

en erhvervsplan« til: »efter en erhvervsplan eller«.

16.

I § 74 a, stk. 1, indsættes som nyt

nummer:

»4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet

beskæftigelse.«.

17.

I § 74 b, stk. 3, indsættes efter 3.

pkt.:

»Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt

behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så

længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der

senere udbetales pension for samme periode.«.

18.

Overskrifterne før § 74 f

og § 74 g ophæves.

19.

§ 74 f og § 74 g ophæves.

20 .

Efter § 74 e indsættes:

»Ledighedsydelse til personer der ikke er visiteret til

fleksjob

§ 74 f.

Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2,

har ret til ledighedsydelse ved ledighed, der indtræder inden for 78

uger efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

når personen forinden ansættelsen har været visiteret til

fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen udbetales i op til 52

uger, dog kun indtil personen har optjent ret til

arbejdsløshedsdagpenge efter § 52 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under

barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse,

at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til

ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat

i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter

ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18

måneder.

Stk. 3.

Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter

stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den

pågældende.

Stk. 4.

Personer, der modtager ledighedsydelse efter

stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom og barsel.

Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende

anvendelse.

§ 74 g.

Det er en forudsætning for udbetaling af

ledighedsydelse:

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf.

§ 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre

tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2.

Personen har ikke pligt til at udnytte sine

arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i

§ 13, stk. 3.

Stk. 3.

Opstår der tvivl om modtagerens rådighed,

skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved

arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

Stk. 4.

Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde

eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre

mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til

modtageren.

Stk. 5.

Personer, der er fyldt 60 år, kan højest

modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h.

Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er

ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til

ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår

efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Særlig ydelse

§ 74 i.

Personer, der ved visitationen ikke har ret til

ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det

beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til

en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under

25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis

indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2.

Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen

mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der

ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år

udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den

pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for

personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på

personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 j.

Kommunen giver tilbud om støtte i form af

tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger

i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den

selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes afhængig af graden af den

nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste

overenskomstmæssige løn på det pågældende

ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den

overenskomstmæssige løn på sammenlignelige

ansættelsesområder.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende.«.

21.

I § 89, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»

Udbetalingen sker bagud for 1

måned.«.

22.

I § 89, stk. 2, ændres to steder

»hjælpen« til: »engangshjælpen«.

23.

I § 93, stk. 3, og § 94,

stk. 2, indsættes efter »aktivering efter kapitel 4«: »og

engangsbeløb efter § 25 a«.

24.

I § 104, stk. 1, nr. 2, ændres »§74 g«

til: »§74 j«.

25.

I § 104, stk. 2, ændres »§ 74 d,

stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2, og § 74 f« og »§ 74 e«

ændres til: »§ 74 e og § 74 h«.

26.

I § 104, stk.3, ændres »§ 74 f« til:

»§ 74 i«.

27.

I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres

»§§ 25, 26 og 28« til: »§§ 25, 25 a, 26 og 28«.

28.

§ 118 affattes således:

»§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre

regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov,

når færøske og grønlandske myndigheder har

formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland

får ophold i Danmark.

Stk. 3.

På samme måde fastsætter

beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter

efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at

personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller

Grønland.

Stk. 4.

Hvis der opstår uenighed mellem

færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale

myndigheder om deres forpligtigelser efter disse regler, kan sagen indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse.«.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni

2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 25, stk. 1, 1. pkt. indsættes

efter »kommunalbestyrelsen«: », og udlændingen har ansøgt om

introduktionsydelse«.

2.

I § 27 indsættes som nyt stk. 1:

»§ 27. En udlænding, der ønsker at modtage

introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af

den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun

ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den

pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf.

§ 25.«.

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

3.

Efter § 27 b indsættes:

»§ 27 c. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en

særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har

ansøgt om introduktionsydelse.

Stk. 2.

Den særlige introduktionsydelse kan højst

udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2

og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan

på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen

ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den

resterende del af den pågældende måned forventes at

stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af

måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den

følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det

antal dage, som udlændingen i måneden for

ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2.

og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.

Stk. 3.

Udlændinge, der modtager særlig

introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om

rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse.«.

4.

I § 28, stk. 1, ændres »efter reglerne i

§§ 27, 27 a og 28 a« til: »efter reglerne i §§ 27, 27 a, 27 c og 28

a«.

5.

I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter

§§ 27, 27 a og 28« til: »efter §§ 27, 27 a, 27 c og 28«.

6.

I § 30, stk. 1, udgår »med indtil 30

pct.«.

7.

I § 48, stk. 1, ændres »§ 27,

stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,

og § 59, stk. 3 og 4,« til: »§ 27, stk. 1 og 3, § 27

a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2,

§ 39 a, stk. 3 og § 45, stk. 5-9,«.

8.

I § 48, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»De beløb, der er anført i § 27 c, stk. 2, er

fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang

årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.«.

§ 3

I lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse foretages følgende

ændringer:

1.

§ 5, 2. pkt., ophæves.

2.

§ 17 affattes således:

»§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb,

der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet

på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er

deleligt med 12.

Stk. 2.

Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst

udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den

visiterede person har

1) haft som lønindtægt i fleksjob,

2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i

lov om aktiv socialpolitik,

3) modtaget i dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv

socialpolitik,

5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv

socialpolitik, eller

6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 3.

Fleksydelsen beregnes på baggrund af et

gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de

forudgående 12 måneder. Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af

perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter

§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4

. Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5.

Det beløb, der følger af stk. 3,

reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en

procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6.

Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget

fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af

erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 7.

Der foretages en årlig omregning på

grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående

kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages

omregning på baggrund af de oplysninger, beskæftigelsesministeren

modtager efter § 34.«.

3.

§ 34, stk. 2, ophæves og i stedet

indsættes:

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om

fleksydelse, fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder,

arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og

pengeinstitutter.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af

kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen samt oplysninger om optjent

anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter

stk. 2 og 3, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk

form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f

finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

4.

I § 34 indsættes efter stk. 3, som

bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Den Sociale Ankestyrelse kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i

stk. 1-4.«.

5.

§ 40, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af

efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23.

december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1.

april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter

stk. 1-3.«.

6.

I § 40 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr.

1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af

arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 med betaling af

efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

7.

I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra

tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger særlige

omstændigheder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8.

I § 42 indsættes efter stk. 2 som

stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Det beløb, der følger af stk. 3,

reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en

procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.«.

§ 4

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som

ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, § 2 ved lov nr.

284 af 25. april 2001 og lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 24, stk. 1, nr. 5, affattes

således:

»5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af

repræsentant for erhvervet praktiserende læger.«.

2.

I § 29, stk. 1, indsættes efter

»styrelse«: », jf. dog stk. 3.«.

3.

I § 29 indsættes efter stk. 2 som

stk. 3:

»Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers

Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for

socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens

Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

1.

§ 80 affattes således:

»§ 80. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse

m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv

socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori beløbet tilbagebetales.«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, foretages følgende ændring:

1.

I § 7 D, stk. 1, indsættes efter

»kontanthjælp«: »og introduktionsydelse m.v.«, og efter »lov om aktiv

socialpolitik« indsættes: »eller kapitel 7 i integrationsloven«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 11, nr. 21 - 23, og nr. 27 samt

§ 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 3.

§ 3, nr. 7, træder i kraft dagen efter

offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 4.

§ 17, stk. 4, som affattet ved § 3, nr.

2, samt § 3, nr. 8, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2002 og

har virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 5.

Personer, der modtager kontanthjælp den 1.

januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning

fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for

venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til

dækning af leveomkostningerne for januar 2003.

Stk. 6.

Personer, der modtager kontanthjælp den 1.

januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for den måned, der ligger

op til første udbetaling, hvis de inden 1. januar 2004 overgår

til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer i lov

om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov

om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (retssikkerhedsloven). De enkelte forslag beror på

henholdsvis satspuljeforlig, regeringens aftale med kommunerne for 2001 og

aftale mellem de grønlandske, færøske og danske

myndigheder.

Der henvises til forslag til Lov om ændring af lov

om aktiv socialpolitik og integrationsloven ( Ændring af reglerne om

ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.) (L 126), idet reglerne

om bagudbetaling af kontanthjælpen, som beskrevet i afsnit 1.1.,

forudsættes anvendt tilsvarende i forhold til starthjælpen og

introduktionsydelsen.

Det nævnte lovforslag har i øvrigt ikke

sammenhæng med dette lovforslag.

1.Oversigt over lovændringerne

1.1. Lov om aktiv social politik (aktivloven)

Lov nr. 455 af 10 . juni 1997 om aktiv socialpolitik, jf.

forarbejderne hertil (L 230 1996-1997, Folketingstidende 1996-97: 6072, 7861,

8297; till. A 5009; till. B 1242, 1432; till. C 279.) Seneste

lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001.

Ændringerne handler om bagudbetaling af

kontanthjælp og en midlertidig ledighedsydelse til personer, der

tidligere har været i fleksjob, men som er overgået til

ustøttet beskæftigelse.

1.2. Lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven)

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af

udlændinge i Danmark, jf. forarbejderne hertil (L 60 1997-1998,

Folketingstidende 1997-98: 977, 2420, 2586; till. A 1650; till. B 628, 763;

till. C 511.) Seneste lovbekendtgørelse nr. 643 af 13. juni 2001.

Ændringerne handler om bagudbetaling af

introduktionsydelse.

1.3. Lov om fleksydelse (fleksydelsesloven)

Lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse, jf.

forarbejderne hertil (L 135 2000 2001, Folketingstidende 2000-2001: 3736,

5694, 6072; till. A 3081, 3064; till. B 783; till. C 457).

Ændringerne indebærer indførelse af en

dispensationsordning, administrativ forenkling og fremtidssikring for

selvstændige erhvervsdrivende.

1.4. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (retssikkerhedsloven)

Lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og

administration på det sociale område, jf. forarbejderne hertil (L

228 1996-1997, Folketingstidende 1996-97: 6072, 7861, 8297; till. A 4855;

till. B 1176, 1426; till. C 833). Seneste lovbekendtgørelse nr. 267 af

4. december 2000.

Ændringen handler om honorering af

repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation med henblik

på at styrke arbejdet i koordinationsudvalgene som led i et mere

rummeligt arbejdsmarked.

2. Beskrivelse af ændringerne i de enkelte love

2.1. Lov om aktiv socialpolitik

Bagudbetaling af kontanthjælp og introduktionsydelse

Kontanthjælp

I forlængelse af Kommuneaftalen fremsættes

forslag til indførelse af bagudbetalt kontanthjælp, som skal

erstatte det nuværende princip, hvor kontanthjælpen udbetales

forud.

Det findes hensigtsmæssigt at indføre

bagudbetaling af kontanthjælp ud fra såvel praktiske hensyn som

hensynet til den enkelte. Disse er i punktform

øget retssikkerhed, idet det vil være lettere at

gennemskue og forstå den udbetalte ydelse

direkte sammenhæng mellem fx deltagelse i aktivering og

udbetalt ydelse og dermed øget incitament

skærpet fokus på rådighed blandt ikke-forsikrede

ledige

administrativ forenkling

større overensstemmelse med løn og øvrige

overførselsindkomster.

En stor del af brugerne kommer fra bagudbetalte ordninger.

Derfor vil det være mere hensigtsmæssigt, hvis

kontanthjælpssystemet indrettes, så det passer ind i det system,

der i reglen fungerer på arbejdsmarkedet.

På den måde kommer systemet til at svare til

eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge. En person, der mister sit arbejde,

skal umiddelbart i forlængelse heraf melde sig ledig hos A-kassen og

tilmeldes AF. I den første tid vil pågældende have penge

fra sidste lønudbetaling at leve af, og der optjener

pågældende ret til at få udbetalt

arbejdsløshedsdagpenge ved periodens udgang, så

pågældende har et forsørgelsesgrundlag den

efterfølgende periode. Retten til dagpenge indtræder altså

principielt fra det øjeblik, den ledige melder sig ledig, men

udbetales først, når den ledige har været

arbejdsløs en periode, fx en måned. Det er dette princip, som

regeringen har fundet hensigtsmæssigt også at anvende i

kontanthjælpssystemet, dog uden at der bliver tale om, at

kontanthjælpen får en anden karakter, end den har i dag.

Kontanthjælp vil således heller ikke med dette forslag komme til

udbetaling, hvis ansøgeren på anden vis kan forsørge sig

selv.

Et væsentligt argument for, at kontanthjælpen

hidtil har været forudbetalt, har været, at retten til

kontanthjælp først indtrådte, når pengene fra

seneste udbetaling (bagud) af løn, dagpenge eller lignende var

opbrugt.

Med bagudbetaling af kontanthjælp skal en person,

der får brug for kontanthjælp, i almindelighed henvende sig til

kommunen 1 måned før hjælpen kan udbetales. En

sædvanlig situation vil være, at en person er blevet afskediget

fra en lønnet beskæftigelse. Den løn, der udbetales, vil

ideelt set skulle vare den efterfølgende måned ud. Efter de

foreslåede regler vil pågældende skulle stille sig til

rådighed tilmelde sig kommunen og AF som ledig og vil kunne aktiveres

typisk lige efter sidste arbejdsdag, hvis pågældende ikke har

formue. Herefter vil pågældende efter 1 måneds

rådighed være berettiget til bagudbetalt kontanthjælp.

Med den mere direkte sammenhæng mellem

rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder

regeringen, at der ikke længere er behov for bestemmelsen om

begrænsning af nedsættelsen af den månedlige hjælp

med 30 pct. ved udeblivelse fra aktivering eller anden

beskæftigelsesmæssig foranstaltning.

Personer, der ikke melder sig i rette tid eller kommer fra

forudbetalte ydelser, fx SU, vil typisk ikke have noget

forsørgelsesgrundlag den første måned. Til disse kan der

udbetales en midlertidig forsørgelsesydelse såkaldt

engangshjælp. Denne kan maksimalt udgøre 4.231 kr. pr.

måned (2002 PL). Beløbet er skattepligtigt. Der udbetales ikke

supplerende hjælp efter § 34. Der foreslås - som i dag - en

lavere maksimal sats for hjemmeboende.

Det foreslåede beløb svarer til SU-satsen og

er som udgangspunkt uden tilbagebetalingspligt, selv om der i princippet er

tale om dobbeltforsørgelse, idet hjælpen dækker den samme

periode, for hvilken der efterfølgende ydes bagudbetalt

kontanthjælp, idet pågældende har stået til

rådighed i nævnte periode. Det er væsentligt, at

engangshjælpen har et niveau, der dels sikrer pågældendes

forsørgelsesgrundlag, dels sikrer at principperne for den bagudbetalte

kontanthjælp slår fuldt ud igennem. Således skal ydelsen

være på et niveau, der sikrer en hensigtsmæssig

adfærd i forbindelse med en social begivenhed.

Det foreslåede beløb er et maksimum, som

kommunen skønsmæssigt kan nedsætte, hvis det

skønnes, at ordningen anvendes uhensigtsmæssigt. Desuden vil den

kunne udbetales i mindre rater, jf. § 89, stk. 2.

Kommunen kan nøjes med at udbetale, hvad der svarer

til »akut hjælp« efter de sædvanlige skønsmæssige

- principper herfor. I ganske særlige tilfælde kan ydelsen

gøres tilbagebetalingspligtig fx ved svig.

Engangshjælpen vil understrege

rådighedspligten den første måned, idet man efter denne

venteperiode normalt har ret til en højere ydelse, nemlig

kontanthjælp. Hjælpen vil understrege den opståede

situations særlige karakter.

Udgangspunktet må i øvrigt være, at en

person, der har brug for engangshjælp eller kontanthjælp og fx er

i individuel jobtræning og herefter fortsætter på en

forudbetalt ydelse, fx SU, vil have ret til at få udbetalt det

beskæftigelsestillæg, som jobtræningen udløser, men

ikke kontanthjælpen. Således gælder princippet om, at

kontanthjælpen ikke kan udbetales, hvis pågældende modtager

en ydelse, der skal dække forsørgelsen i samme tidsrum, som

kontanthjælpen er beregnet til at skulle dække, eller i

øvrigt kan forsørge sig selv stadigvæk.

De personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet

modtager kontanthjælp, overgår alle til at modtage bagudbetalt

kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt for den forudbetalte

hjælp, der er udbetalt i måneden op til første udbetaling,

hvis pågældende modtager bagudbetalt løn eller

overførselsindkomst inden for 1 år efter lovens

ikrafttræden. Herefter er den forudbetalte hjælp, der er udbetalt

i overgangsmåneden, uden tilbagebetalingspligt.

Introduktionsydelse

Integrationslovens regler om udbetaling af

introduktionsydelse svarer til reglerne om udbetaling af kontanthjælp i

lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der i integrationsloven

gennemføres ændringer svarende til de principper om

bagudbetaling af kontanthjælp som foreslås indført i lov

om aktiv socialpolitik.

Af lovforslaget fremgår, at en udlænding, der

ønsker at modtage introduktionsydelse, tidligst kan modtage

introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der er

ansøgt om introduktionsydelse. Der ydes introduktionsydelse for den

periode, hvor udlændingen har udnyttet sine

arbejdsmuligheder/stået til rådighed. Såfremt

udlændingen ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, vil der kunne blive

trukket i den ydelse, der udbetales ved månedsskiftet.

For så vidt angår udlændinge, der ikke

har et forsørgelsesgrundlag i den første måned efter

ansøgningstidspunktet, kan der udbetales en særlig

introduktionsydelse. Den særlige introduktionsydelse kan ydes

forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende

del af måneden forventes at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Den følgende måned udbetales særlig

introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden

for ansøgningstidspunktet ikke har kunne stå til rådighed

for arbejdsmarkedet.

Ledighedsydelse

I forbindelse med Folketingets behandling af L 216 Forslag

til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om børnepasningsorlov og lov om befordringsrabat til

efterlønsmodtagere m.fl. (Ændringer som følge af

førtidspensionsreformen, selvstændig bibeskæftigelse i

efterlønsperioden, børnepasningsorlov til modtagere af

ledighedsydelse m.v.) gav den daværende regering tilsagn om at overveje

en forbedring af mulighederne for at overgå fra fleksjob til

ustøttet beskæftigelse.

Førtidspensionsreformens forligspartier, regeringen

(Venstre og Konservative), Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Centrum

Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, har herefter

godkendt, at det i tilknytning til førtidspensionsreformen sikres, at

personer, der overgår fra fleksjob til ustøttet arbejde, bevarer

retten til ledighedsydelse ved uforskyldt ledighed, indtil de har haft

mulighed for at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Personer, der overgår fra fleksjob til

ustøttet arbejde, vil have ret til at blive optaget i en anerkendt

arbejdsløshedskasse. Retten til dagpenge opnås efter 1 års

medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det er endvidere en betingelse,

at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde

sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år,

eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed

i væsentligt omfang. Deltidsforsikrede medlemmer skal have haft

beskæftigelse som lønmodtagere i en tid, som sammenlagt svarer

til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de

sidste 3 år.

For at sikre, at personer, der overgår fra fleksjob

til ustøttet beskæftigelse, fortsat vil være sikret i

tilfælde af ledighed, indtil de gennem forsikring i en anerkendt

arbejdsløshedskasse kan opnå ret til

arbejdsløshedsdagpenge, foreslås, at personerne bevarer retten

til ledighedsydelse, indtil de har haft mulighed for at optjene ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

Forslaget skal medvirke til, at personer, der er

berettiget til fleksjob, ikke afholder sig fra at søge ustøttet

beskæftigelse, fordi de i en overgangsperiode ikke er sikret i

tilfælde af ledighed.

Forslaget omfatter personer, der overgår fra

fleksjob til ustøttet beskæftigelse. Hvis personen endnu ikke

har optjent ret til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet

beskæftigelse, fortsætter optjeningen af retten til

ledighedsydelse efter overgang til ustøttet beskæftigelse.

Forslaget omfatter tillige personer, der går fra ledighedsydelse til

ustøttet beskæftigelse. Personer, der overgår fra

særlig ydelse til ustøttet beskæftigelse, omfattes ikke af

forslaget. Personer, der modtager særlig ydelse, har normalt en svagere

tilknytning til arbejdsmarkedet end personer, der modtager ledighedsydelse.

Der er derfor ikke samme hensyn at tage til, at denne gruppe i en midlertidig

periode skal bevare retten til den særlige ydelse, som i forvejen er en

midlertidig ydelse, der udbetales, indtil personen har optjent ret til

ledighedsydelse. Personer, der modtager kontanthjælp, omfattes af de

samme regler, som gælder for øvrige

kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ustøttet

beskæftigelse, dvs. de vil være berettiget til kontanthjælp

i tilfælde af ledighed, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

For at modvirke, at ledighedsydelsen bliver en varig

pensionslignende ydelse, foreslås, at der indføres en

varighedsbegrænsning. Det foreslås, at retten til ydelsen

gælder i 52 uger inden for 78 uger efter ansættelsen i

ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan kun udbetales,

indtil der er opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge. Personen

skal stå til rådighed, efter de regler der gælder for

kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed.

Det foreslås, at ledighedsydelse udbetales efter

samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob,

dvs. ydelsen vil også kunne udbetales under sygdom eller barsel.

Ledighedsydelsen vil også kunne udbetales under ferie i både

første og andet ferieår efter overgang til ustøttet

beskæftigelse, således at der herefter normalt vil være

opnået ret til løn eller feriegodtgørelse under ferie

på baggrund af den ustøttede beskæftigelse. Retten til

ledighedsydelse under barsel kan ydes ud over de 52 uger, hvor der kan

udbetales ledighedsydelse.

Det foreslås, at der skal ske opfølgning af

udbetaling af ledighedsydelsen efter de regler, der gælder for

udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob.

Den første opfølgning skal ske senest 6 måneder efter, at

ledighedsydelsen er udbetalt første gang. Her skal kommunen bl.a.

vurdere, om personen kan visiteres til fleksjob igen.

Bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og

Grønland på døgninstitutioner m.v.

Lovforslaget skal give beskæftigelsesministeren

bemyndigelse til at fastsætte retningslinier i overensstemmelse med den

praksis, der har været gældende siden særforsorgens

udlægning for personer fra Færøerne og Grønland,

der får ophold i Danmark i døgninstitution, pleje eller

revalidering på foranledning af de sociale myndigheder. Desuden

indeholder forslaget tilsvarende nye regler for personer fra Danmark, der

får ophold på Færøerne eller i Grønland, samt

en regel om anke i tilfælde af uenighed om betalingsforhold m.v.

Ifølge den nuværende praksis udlægger

den danske opholdskommune udgifterne til alle kommunale ydelser og

foranstaltninger i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Udgiften til

kontanthjælp m.v. bliver anmeldt til refusion fra staten efter de

almindelige regler. Den kommunale andel afkræves af vedkommende kommune

direkte fra de grønlandske myndigheder på samme måde, som

betaling afregnes mellem danske kommuner. Administrationsudgifter afholdes af

den danske opholdskommune uden refusion fra staten eller de

grønlandske myndigheder. For kommunale ydelser eller foranstaltninger,

hvor staten ikke er medfinansierende, betaler Grønland den fulde

udgift.

Lovforslaget er aftalt med de færøske og

grønlandske myndigheder.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den

gældende retstilstand for de personer, som er omfattet af de

særlige regler, der gælder for særforsorgsområdet

(modtagepligten på institutioner i Vestsjællands og

Storstrøms amter).

2.2. Lov om fleksydelse

Lov om fleksydelse trådte i kraft den 1. juli 2001,

og der har vist sig et behov for tekniske præciseringer og justeringer.

Hertil kommer behovet for en dispensationsordning.

For personer, der var visiteret til fleksjob før

den 1. juli 2001, som skulle anvende overgangsbestemmelsen i lovens

§ 41, stk. 1, var fristen for tilmelding den 1. oktober 2001. Ca.

300 personer, der var visiteret før den 1. juli 2001, har først

tilmeldt sig fleksydelsesordningen efter den 1. oktober. For en række

af disse personer skyldes den sene tilmelding forhold, der ikke med

rimelighed kan henføres til de pågældende personer. Som

eksempel kan nævnes forhold hos kommuner og

arbejdsløshedskasser, der har været årsag til den sene

tilmelding. Der er således behov for, at der i særlige

tilfælde kan dispenseres fra fristen i lovens § 41,

stk. 1.

Udover en dispensationsbestemmelse indeholder lovforslaget

en ændring af udmeldingsproceduren. Ændringen vedrører

personer, som ikke ønsker at være tilmeldt fleksydelse, men som

automatisk bliver tilmeldt af kommunen. Ifølge det nuværende

regelsæt kan disse personer på grund af kommunernes

ekspeditionstid risikere at skulle betale fleksydelsesbidrag. Ændringen

indebærer, at disse personer fremover undgår at betale bidrag,

som de efterfølgende alligevel vil kræve tilbagebetalt. Det kan

fastsættes administrativt, at udmeldelse af ordningen kan få

virkning fra tidspunktet for tilmeldingen, således, at

pågældende ikke skal betale bidrag.

Herudover gøres opregningen af indtægter

m.v., der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse fuldstændig,

idet det foreslås, at også kontanthjælp vil kunne danne

grundlag for beregning af fleksydelse.

Desuden fremtidssikres loven i forhold til personer, der

har selvstændig virksomhed. Efter de nuværende regler kan

fleksydelse maksimalt udgøre gennemsnittet af den visiterede persons

indtægt de forudgående 12 måneder før overgangen til

fleksydelse. For selvstændige kan reglen have den konsekvens, at de

får beregnet en meget lav fleksydelse eller en fleksydelse på 0

kr. Disse situationer opstår, hvor der er et ringe eller negativt

afkast i regnskabsåret forud for overgangen til fleksydelse.

Ændringen indebærer, at der administrativt kan fastsættes

særlige regler for beregning af fleksydelse for personer, der driver

selvstændig virksomhed. Ændringen kan indebære, at

beregningsperioden forlænges.

Det foreslås, at direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige

myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter til brug for behandlingen af

sager om fleksydelse. Det foreslås videre, at direktøren kan

videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et af kassens

medlemmer er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent

anciennitet i fleksydelsesordningen. Endvidere foreslås, at

direktøren får adgang til at fastsætte regler om

udveksling af disse oplysninger mellem Arbejdsdirektoratet og

arbejdsløshedskasserne, herunder i elektronisk form. Reglerne kommer

hermed til at svare til reglerne om indhentelse og videregivelse af

oplysninger i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig indeholder forslaget præciseringer i forhold

til afrunding og satsregulering af de forskellige ydelser.

2.3. Retssikkerhedsloven

Lægernes rolle og honorering i koordinationsudvalg

Som et resultat af forhandlingerne om

satsreguleringspuljen for 2001 blev der afsat 1,7 mio. kr. i 2001 og de

følgende år til honorering af repræsentanter for

Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., med henblik på at

styrke arbejdet i koordinationsudvalgene som led i et mere rummeligt

arbejdsmarked.

Efter de gældende regler i retssikkerhedsloven kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at medlemmer af koordinationsudvalgene

får diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og

udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes

styrelse. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der benytter sig af denne

mulighed. P.L.O. har i denne sammenhæng henledt opmærksomheden

på, at lægerne for denne type af arbejde normalt honoreres efter

taksten for socialmedicinsk samarbejde efter overenskomsten mellem

Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Af i alt 147 koordinationsudvalg i 2000 var der kun 80 udvalg, der havde et

medlem fra P.L.O.

En arbejdsgruppe om lægernes rolle og honorering i

de lokale koordinationsudvalg, som blev nedsat af Det Sociale Råd, fik

til opgave at overveje og præcisere lægernes rolle i

koordinationsudvalg med henblik på en styrkelse af udvalget.

Arbejdsgruppen stillede bl.a. forslag om, at

P.L.O.-repræsentanten - med udgangspunkt i en generel aftale med P.L.O.

om lægens særlige rolle, der udmøntes lokalt honoreres

efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem

Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers

Organisation.

Der er herefter indgået en aftale mellem P.L.O. og

Beskæftigelsesministeriet, der præciserer, at

P.L.O.-repræsentanten som repræsentant for erhvervet

praktiserende læger har en særlig rolle i

koordinationsudvalget.

Af aftalen fremgår således, at

P.L.O.-repræsentanten har en lægefaglig viden og indsigt i de

sundhedsmæssige faktorer, der kan mindske udstødelsen og

støtte bestræbelserne for at sikre ledige personer med behov for

en særlig indsats en plads på arbejdsmarkedet, og at

P.L.O.-repræsentanten i relation til arbejdet i udvalget bl.a. kan

bidrage med:

·

forslag til

iværksættelse af lokale sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende

initiativer på særligt arbejdsmiljøbelastende

virksomheder/arbejdspladser.

·

belysning af faktorer i forbindelse

med sygefravær, der kan tilskrives det psykiske arbejdsmiljø som

fx stress, konflikter, samarbejde, arbejdets organisering og

arbejdsindhold.

·

lægefaglig viden og

ekspertise i spørgsmål om udredning og effektivisering af det

socialt lægelige samarbejde i lokalområdet med henblik på

at fremskynde og sikre en kvalificeret afklaring af sygdomme,

undersøgelser, behandling samt genoptræning og tilbagevenden til

arbejdsmarkedet.

·

overvejelser om arbejdsgange, der

kan fremme samarbejdet mellem de kommunale sagsbehandlere og de praktiserende

læger m.v. i relation til vurdering af borgernes arbejdsevne.

·

viden, der kan fremme indsatsen for

særligt udsatte og truede grupper som fx misbrugere.

Aftalen understreger, at

P.L.O.-repræsentantens opgave er at sikre, at koordinationsudvalgets

øvrige medlemmer får en bedre forståelse for de

lægelige synsvinkler, der bør inddrages i indsatsen og at

medvirke til, at de øvrige læger i lokalområdet i dialog

med og med praktisk bistand fra kommunen eller sekretariatet for

koordinationsudvalget får information om og indsigt i

koordinationsudvalgets initiativer og i visionen om et rummeligt

arbejdsmarked.

Af aftalen fremgår endelig, at

P.L.O.-repræsentantens rolle nærmere skal fastlægges ud fra

lokale ønsker og behov.

Forslagene indebærer en præcisering af, at

P.L.O.-medlemmet er repræsenteret i koordinationsudvalget i egenskab af

repræsentant for erhvervet praktiserende læger. Samtidig

foreslås, at P.L.O.-medlemmet honoreres efter taksten for

socialmedicinsk samarbejde efter overenskomsten mellem Sygesikringens

Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Hvis det ikke er muligt at udpege en repræsentant

for de praktiserende læger til koordinationsudvalget og dermed anvende

de midler, der tildeles kommunerne til honorering af P.L.O.-medlemmet efter

taksten for socialmedicinsk samarbejde, vil kommunerne efter drøftelse

med koordinationsudvalget i stedet kunne vælge enten at aflønne

andre læger fx en læge fra bedriftssundhedstjenesten eller at

anvende midlerne ad hoc på konsulentbasis til at fremme det

sociallægelige aspekt i koordinationsudvalgets arbejde.

3. Forslagets konsekvenser

3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Bagudbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse

Forslaget om bagudbetaling skønnes samlet set ikke

at have konsekvenser for de samlede offentlige udgifter.

Personer, der ikke har haft nogle indtægter,

umiddelbart før de henvender sig for at modtage kontanthjælp,

vil få engangshjælp, der er mindre, end den de får efter

gældende regler. Det vil umiddelbart give en offentlig besparelse, idet

antallet af udbetalinger vil være ens, mens det samlede beløb

vil være mindre på grund af engangshjælpen.

Personer, der umiddelbart inden de anmoder om

kontanthjælp, har fået udbetalt en løn eller

forsørgelsesydelse, som de ville kunne leve af den første

måned, skal ligeledes have udbetalt engangshjælp, såfremt

de først melder sig hos kommunen, når pengene er brugt.

Samtidig vil der være en modgående merudgift

til kontanthjælp, idet den sidst udbetalte kontanthjælp med

forslaget ikke længere skal ydes med tilbagebetalingspligt i den

måned, hvor kontanthjælpsmodtageren har fået et arbejde med

bagudbetalt løn eller overgår til anden offentlig

forsørgelse, der er bagudbetalt.

Hvorvidt besparelsen er større eller mindre end

merudgiften afhænger af de specifikke antagelser, der gøres. Der

foreligger ikke oplysninger, der gør det muligt at beregne disse

udgifter.

Som en overgangsordning skal kontanthjælpen dog

fortsat være tilbagebetalingspligtig for de personer, der var på

kontanthjælp på ikrafttrædelsestidspunktet, og får

bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse inden for 1 år

efter dette tidspunkt. Det antages, at det er en beskeden andel af

kontanthjælpsmodtagerne, der har tilbagebetalingspligtige beløb

under de nuværende regler, samt at størstedelen heraf vil

være omfattet af overgangsordningen. Med forslaget bliver der derfor

tale om en begrænset merudgift som følge af, at

overgangsordningen kun er et år.

Samlet set skønnes de modgående

bevægelser at gå i 0. Der skønnes ikke at blive

meraktivering som følge af forslaget. De økonomiske

konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter og er omfattet af

budgetgarantien.

Ledighedsydelse

Forslaget om ledighedsydelse til personer, der

overgår fra fleksjob eller ledighedsydelse til ustøttet

beskæftigelse og uforskyldt bliver ledige, skønnes at

medføre en samlet offentlig merudgift på 1,0 mill. kr. i 2002,

1,6 mill. kr. i 2003, 1,9 mill. kr. i 2004 og 2,1 mill. kr. i 2005.

I skønnet indgår en offentlig merudgift til

ledighedsydelse i forbindelse med ledighed på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,1

mill. kr. i 2003, 1,3 mill. kr. i 2004 og 1,4 mill. kr. i 2005. Desuden

indgår en offentlig merudgift til ledighedsydelse i forbindelse med

ferie på 0,5 mill. kr. i 2002, 0,5 mill. kr. i 2003, 0,6 mill. kr. i

2004 og 0,7 mill. kr. i 2005.

Den samlede merudgift fordeler sig mellem staten og

kommunerne med en merudgift til staten på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,0

mill. kr. i 2003, 1,1 mill. kr. i 2004 og 1,3 mill. kr. i 2005, samt en

merudgift til kommunerne på 0,5 mill. kr. i 2002, 0,6 mill. kr. i 2003,

0,8 mill. kr. i 2004 og 2005.

Regeringen søger tilslutning til, at forslaget

finansieres via satspuljen.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Forslaget skønnes at have helt ubetydelige

administrative konsekvenser, da det forventes, at et meget begrænset

antal har mulighed for at benytte sig af ordningen.

Fleksydelse

Der er ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser ved forslaget, der omfatter ca. 200 personer som følge af

dispensationsordningen, fordi de hele tiden har været omfattet af den

berettigede personkreds.

Forslaget om fleksydelse til selvstændige

erhvervsdrivende har heller ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser. Den nugældende § 74 g om tilskud til

selvstændig erhvervsdrivende i egen virksomhed i lov om aktiv

socialpolitik er ikke trådt i kraft sammen med de øvrige

ændringer i reglerne om fleksjob m.v. den 1. juli 2001. Bestemmelsen

sættes særskilt i kraft i en bekendtgørelse. Der er

således allerede taget stilling til de økonomiske og

administrative konsekvenser.

Lægernes rolle og honorering i koordinationsudvalg

Ved udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001

blev der afsat 1,7 mill. kr. til honorering af P.L.O.´s repræsentanter

i koordinationsudvalgene. Forslaget skønnes at medføre en

udgift for kommunerne i 2002 og årene derefter på 1,8 mill. kr.

(PL-2002) til lægernes honorering efter taksterne for det

socialmedicinske arbejde inklusiv tidsforbrugstillæg. De administrative

konsekvenser for kommunerne skønnes at være begrænset.

Kommunerne kompenseres for merudgiften gennem regulering

af bloktilskuddet, jf. det udvidede totalbalanceprincip, således at

omlægningen er udgiftsneutral for kommunerne under et.

De økonomiske og administrative konsekvenser af

forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

3.3. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

3.4. Forhold til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Positive konsekvenser /

Mindreudgifter

Negative konsekvenser /

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget skønnes at give en samlet merudgift på

2,8 mill. kr. i 2002, 3,4 mill. kr. i 2003, 3,7 mill. kr. i 2004 og 3,9 mill.

kr. i 2005. Forslaget skønnes at give staten en merudgift på 0,5

mill. kr. i 2002, 1,0 mill. kr. i 2003, 1,1 mill. kr. i 2004 og 1,2 mill. kr.

i 2005. Merudgiften for kommunerne skønnes til 2,2 mill. kr. i 2002,

2,5 mill. kr. i 2003, 2,6 mill. kr. i 2004 og 2005.

Administrative konsekvenser for stat, kommune og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgere

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 - 3

Som en konsekvens af, at udbetalingsprincippet

vedrørende kontanthjælp foreslås ændret fra

forudbetaling til bagudbetaling, så den i højere grad svarer til

dagpenge, bør personer, der ønsker at få udbetalt

hjælp, udnytte sine arbejdsmuligheder i den venteperiode, hvor de

fleste normalt vil have bagudbetalt løn, arbejdsløshedsdagpenge

og lignende til rådighed. Herefter vil der kunne udbetales

kontanthjælp, som pågældende måtte være

berettiget til i kraft af, at pågældende har stået til

rådighed i en periode.

Derfor foreslås tidspunktet for, hvornår en

ansøger skal tilmeldes arbejdsformidlingen, ændret,

således at det i givet fald skal ske, når pågældende

henvender sig til kommunen og ansøger om kontanthjælp.

De gældende bestemmelser om rådighed går

ud på, at kun personer, der får hjælp, skal

stå til rådighed. Med det foreslåede princip om

bagudbetaling af kontanthjælp indtræder

rådighedsforpligtelsen tidligere, i almindelighed en måned

før der kan udbetales kontanthjælp, hvorfor § 13 og

§ 13 a ændres som konsekvens heraf.

Til nr. 4

Arbejdsløshedsdagpenge, de fleste lønformer,

og syge- og barselsdagpenge m.v. er bagudbetalte. Det betyder, at de

udbetales på baggrund af en forudgående periodes

arbejdsløshed, arbejde osv. og skal dække de leveomkostninger,

der vil være i den kommende periode. Forslaget om ændring af

udbetalingen af kontanthjælpen fra at være en forudbetalt til at

være bagudbetalt ydelse vil betyde, at princippet i

kontanthjælpssystemet kommer til at ligne disse ordninger. Det vil

betyde, at en person, der fx mister sit arbejde eller ikke længere er

berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, vil skulle melde sig ledig hos

kommunen straks ved ledighedens indtræden, eller senest hvor

pågældende i begyndelsen af måneden kan se, at

berettigelsen til arbejdsløshedsdagpengene vil være slut ved

månedens udgang. Imidlertid gælder de sædvanlige

betingelser for at få kontanthjælp fortsat, hvorfor berettigelsen

til at modtage kontanthjælp fortsat fx er afhængig af, at

pågældende ikke forsørges af andre (typisk en

ægtefælle), og at ansøgeren og ægtefællen ikke

har en formue, der kan dække det økonomiske behov.

Derfor foreslås det, at en person, der ønsker

at modtage hjælp efter § 11, i almindelighed skal henvende sig til

kommunen 1 måned før, hjælpen ønskes udbetalt. Det

skyldes, at kommunen herved kan påse, at pågældende er

berettiget til at modtage kontanthjælp ved at stå til

rådighed udnytte sine arbejdsmuligheder - i den måned, der

dækkes af sidste bagudbetalte (måneds)løn, således

at der er grundlag for at udbetale en ny månedsløn i form af

kontanthjælp ved månedens slutning. Det er således en

betingelse, at ansøgeren opfylder rådighedsbetingelserne en hel

måned for at være berettiget til en måneds

kontanthjælp.

Der kan højst udbetales hjælp svarende til

den periode, betingelserne i stk. 1. er opfyldt. Har ansøgeren

kun opfyldt rådighedsbetingelserne i en del af perioden, vil der kun

kunne udbetales kontanthjælp i den efterfølgende måned i

forhold til den periode, pågældende har udnyttet sine

arbejdsmuligheder. For aktiverede og andre i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger med et nærmere fastsat timetal nedsættes

hjælpen med det antal timer, som den pågældende er

udeblevet, sat i forhold til det faktiske antal timer, som den

pågældende i den pågældende periode skulle have

deltaget i tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning. Udbetalingsperioden følger ikke nødvendigvis

opgørelsesperioden. Princippet svarer således til principperne i

den nugældende § 39.

For ikke-aktiverede nedsættes hjælpen med det

antal dage, hvor den pågældende ikke har stået til

rådighed i forhold til det samlede antal dage, der rent faktisk er i

den pågældende periode i reglen 1 måned. Udeblivelse fra

en samtale hos AF eller kommunen vil således som udgangspunkt

medføre, at pågældende ikke kan anses for at stå til

rådighed den pågældende dag og de efterfølgende

dage, indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der regnes som

udgangspunkt med 5 rådighedsdage pr. uge.

Til nr. 5

Nogle ansøgere vil have behov for hjælp fra

det tidspunkt, de henvender sig til kommunen, enten fordi de ikke har

overholdt deres forpligtelser i henhold til den foreslåede § 13 b,

eller fordi den ændring, der gør, at pågældende ikke

længere kan forsørge sig selv, er opstået på en

måde, så det ikke har været muligt at overholde pligten i

§ 13 b. Pågældende har således ikke haft mulighed for

at stå til rådighed en periode, og ansøgeren vil

således mangle penge indtil det tidspunkt, hvor pågældende

vil være berettiget til kontanthjælp.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at

forudbetale engangshjælp i sammenlagt en måned, hvorved

pågældende - under forudsætning af fuld rådighed -

efterfølgende vil have ret til en måneds kontanthjælp.

Hvis en ansøger, der har mistet sit arbejde og ikke er berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge, først henvender sig til kommunen efter

½ måneds ledighed, vil pågældende være stillet som i

arbejdsløshedsforsikringssystemet og ikke have ret til

kontanthjælp for den periode, hvor pågældende ikke

udnyttede sine arbejdsmuligheder (stod til rådighed). Hvis

pågældende herefter udnytter sine arbejdsmuligheder, vil

pågældende have ret til ½ måneds kontanthjælp, som

eventuelt vil kunne suppleres med engangshjælp afhængig af

pågældendes forhold.

I de tilfælde, hvor ansøgeren henvender sig

ved et månedsskifte, og hvor pågældende er berettiget til

engangshjælp, udbetales engangshjælpen for den første

måned, og den bagudbetalte kontanthjælp udbetales fra næste

månedsskifte.

I de tilfælde, hvor borgeren eksempelvis henvender

sig i midten af en måned, udbetales der engangshjælp til

kalendermånedens udgang. Ved indgangen til den efterfølgende

kalendermåned udbetales der bagudbetalt kontanthjælp svarende til

den venteperiode i måneden forinden, hvor borgeren har stået til

rådighed. Sammen med denne kontanthjælp udbetales der

engangshjælp til at dække ansøgerens behov for hjælp

i den del af den efterfølgende kalendermåned, hvor

ansøgeren er uden forsørgelsesgrundlag. Herved bliver den

samlede varighed af engangshjælpen ligeledes en måned.

Selv om den forudbetalte engangshjælp og den

bagudbetalte kontanthjælp i princippet dækker den samme periode,

og ydelsen efter de sædvanlige principper skulle være

tilbagebetalingspligtige, foreslås det, at hjælpen normalt ikke

er tilbagebetalingspligtig, men at den kan gøres

tilbagebetalingspligtig i gentagelsestilfælde.

Engangshjælpen er en bruttoydelse, der skal betales

skat af.

Efter de nugældende regler vil der i ganske

særlige tilfælde efter kommunens skøn alternativt kunne

blive udbetalt »akut hjælp« til personer, der ikke er berettiget til

kontanthjælp. »Akut hjælp« er ikke et lovmæssigt begreb,

men er udsprunget af praksis, og udbetales i henhold til § 81,

hjælp i særlige tilfælde, enkeltudgifter.

Udbetaling af engangshjælp baserer sig på

forventet rådighed, hvilket medfører, at hjælpen kan

udbetales for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtagerne

vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som

hjælpen er beregnet til at dække, jf. § 89, stk. 2.

Spørgsmålet om tilbagebetalingspligt ved svig

kan også opstå i forbindelse med udbetaling af

engangshjælpen. Hvis en person i gentagelsestilfælde og uden at

være berettiget til kontanthjælp den efterfølgende

måned - modtager engangshjælp, vil hjælpen kunne

kræves tilbagebetalt.

Til nr. 6 og 7

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de

beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter

§§ 25, 25 a, 27 og 28. Den foreslåede ændring er dels en

præcisering, dels en videreførelse af de hidtidige principper,

der betyder, at to ægtefæller, der begge er på

kontanthjælp, ikke samlet kan modtage mere, end de hver især

tilsammen er berettiget til.

Til nr. 8

På kontanthjælpsområdet gælder det

- efter den foreslåede overgang til bagudbetaling - fortsat, at der

ikke kan udbetales kontanthjælp, hvis en person modtager en anden

ydelse, der dækker samme tidsrum og samme formål. Ved overgang

fra kontanthjælp til en forudbetalt ydelse, fx stipendier efter lov om

statens uddannelsesstøtte, vil der således ikke kunne udbetales

kontanthjælp, selv om pågældende har stået til

rådighed måneden før første udbetaling af den

forudbetalte ydelse.

Hvis pågældende imidlertid har været i

individuel jobtræning, ses der bort fra dette princip, hvad angår

beskæftigelsestillægget. Det beskæftigelsestillæg,

som pågældende har ret til ved modtagelse af den forudbetalte

ydelse, udbetales uanset retten til kontanthjælp. På dette punkt

brydes der med de hidtil gældende principper for udbetaling af

beskæftigelsestillæg.

Til nr. 9

Bestemmelsen er en konsekvens af, at

rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned

før, der kan udbetales kontanthjælp.

Til nr. 10

Med den mere direkte sammenhæng mellem

rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder

regeringen, at der ikke længere er brug for at begrænse

nedsættelsen af den månedlige hjælp med 30 pct.

En person, der uberettiget udebliver fra aktivering eller

anden beskæftigelsesmæssig foranstaltning herunder

danskundervisning - en dag pr. uge vil få reduceret sin hjælp med

20 pct. såvel efter de nuværende regler som efter de fremtidige.

Men 2 uberettigede fraværsdage om ugen vil med de foreslåede

regler ikke medføre reduceret sanktion som i dag, men betyde en

reduktion af ydelsen på 40 pct. mod i dag 30 pct.

Der er ikke et konkret mål for, hvornår

modtagerens udeblivelser har et sådant omfang, at der reelt må

siges at være tale om en afvisning af tilbudet, men som retningsgivende

vil et fravær på over 50 pct. i en periode kunne begrunde, at

sanktionen i form af standsning af kontanthjælpen tages i brug. Det vil

sige, at 3 uberettigede fraværsdage pr. uge medfører bortfald af

hjælpen.

De ufravigelige sanktionsregler omfatter den gruppe af

kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund

af ledighed. Efter regeringens opfattelse er der ikke saglige grunde til at

have andre sanktionsregler over for disse ledige end over for forsikrede

ledige, der modtager dagpenge. I modsætning hertil er det fortsat op

til kommunen at afgøre, om der i tilfælde af udeblivelser skal

sættes ind med sanktioner over for de kontanthjælpsmodtagere, der

modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed.

Som hidtil gælder reglerne såvel den

situation, hvor en person udebliver i nogle timer eller hele dage, som hvor

den pågældende møder op, men forsømmer aktiv

medvirken i aktiveringen i et sådant omfang, at det må

sidestilles med udeblivelse.

Til nr. 11

Bestemmelsen er en konsekvens af, at

rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned

før, der kan udbetales kontanthjælp.

Til nr. 12

Det foreslås, at kommunerne også udbetaler

ledighedsydelse til personer, der ikke mere er berettiget til fleksjob, men

som er overgået til ansættelse i ustøttet

beskæftigelse. Der er tale om en ydelse, der kan udbetales i en

midlertidig periode, indtil personen fuldt ud kan blive omfattet af lov om

arbejdsløshedsforsikring. Ydelsen kan udbetales i samme situationer,

som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Der henvises

til kapitel 4 om ledighedsydelse i vejledning nr. 114 af 13. juni 2001 om

fleksjob og ledighedsydelse m.v. Ydelsen kan ikke udbetales, hvis man

ophører i et fleksjob og herefter overgår fra ledighedsydelse

til ledighed i forhold til ustøttet beskæftigelse.

Til nr. 13 - 15

Bestemmelserne er af redaktionel karakter, fordi der i

§ 74 a, stk. 1, indsættes en ny nr. 4.

Til nr. 16

Det foreslås, at personer, der modtager

ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

ved fornyet visitation til fleksjob bevarer retten til ledighedsydelse, mens

de venter på et fleksjob.

Til nr. 17

Forslaget er en præcisering af, at ledighedsydelse

kan udbetales, selv om kommunen har påbegyndt behandling af en sag om

pension, og personen derfor ikke skønnes at stå til

rådighed for et fleksjob.

Til nr. 18.

Overskrifterne foreslås ophævet, men

foreslås samtidig indsat i forslaget igen efter § 74 h.

Til nr. 19.

Bestemmelserne foreslås ophævet, men

foreslås samtidig indsat igen efter § 74 h.

Til nr. 20.

Det foreslås, at der fastsættes regler om

ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob. Retten

gælder for personer, der tidligere har været visiteret til

fleksjob, men som er overgået til ustøttet

beskæftigelse.

Ledighedsydelsen kan udbetales i op til 52 uger inden for

78 uger, indtil personen har optjent ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

Det er en betingelse for udbetaling af ledighedsydelsen,

at personen er berettiget til ledighedsydelse, enten fordi retten allerede

var opnået ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller

fordi retten til ydelsen efterfølgende er optjent. Retten til

ledighedsydelsen bevares ved sygdom eller barsel. Perioder med barsel

indgår ikke i de 18 måneder.

Personen skal stå til rådighed efter samme

regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Der tages dog ikke

hensyn til en eventuel ægtefælles forhold, da ledighedsydelsen

udbetales alene på baggrund af den lediges egne forhold.

Kommunen kan afprøve ledigheden efter samme regler,

som gælder for øvrige på ledighedsydelse. Afslag på

et tilbud medfører, at man mister retten til ydelsen, som herefter

helt bortfalder.

I lighed med hvad der gælder for personer visiteret

til fleksjob, kan ydelsen højest udbetales i sammenlagt 6

måneder til personer, der er fyldt 60 år.

Ledighedsydelsen udbetales efter samme regler, som

gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Bestemmelserne om

særlig ydelse og selvstændigt erhvervsdrivende foreslås

uændrede, jf. bemærkningerne til nr. 18 og 19.

Til nr. 21

Det foreslås nu præciseret i reglerne, at

kontanthjælpen er bagudbetalt.

Til nr. 22

Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at

kontanthjælpen nu er bagudbetalt. Der er således alene hvad

angår engangshjælpen behov for at udbetale hjælpen for

kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren af

engangshjælp vil opfylde betingelserne i hele den periode, som

hjælpen er beregnet til at dække.

Til nr. 23

Engangsbeløbet efter § 25 a udbetales

til personer, der står uden midler til deres forsørgelse, men

som ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp på

det tidspunkt, pågældende henvender sig til kommunen.

Engangsbeløbet er således en midlertidig

forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum, som den senere

bagudbetalte kontanthjælp. Engangsbeløbet ville derfor

være tilbagebetalingspligtigt efter § 94, stk. 1, hvorefter

kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en

person senere får udbetalt et underholdsbeløb e. lign., der

dækker samme formål og samme tidsrum. Da engangsbeløbet

efter forslaget ikke skal betales tilbage, er det nødvendigt at

ændre bestemmelserne i § 93, stk. 3, og § 94,

stk. 2.

Hvis modtageren af engangsbeløbet har tilsidesat

sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område og har modtaget beløbet med urette

efter § 91, skal kommunen kræve beløbet tilbage.

Således gælder i tilfælde af svig de samme

tilbagebetalingsregler, som gælder for den hjælp, som en person

modtager under aktivering efter kapitel 4.

Til nr. 24

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 25

Der foreslås samme refusionsprocent for

ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob som til

personer, der er visiteret til fleksjob.

Til nr. 26

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 27

Engangshjælpen satsreguleres på samme

måde som kontanthjælp.

Til nr. 28

Der er i lov om social pension, retssikkerhedsloven og lov

om social service regler, der giver ministeren hjemmel til efter aftale med

Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre at

fastsætte regler om visitation, betaling m.v. for personer fra

Færøerne og Grønland, der får ophold i Danmark i

døgninstitution, pleje eller revalidering på foranledning af de

sociale myndigheder.

Der er i Danmark et vist antal bosiddende personer, der er

visiteret af henholdsvis grønlandske og færøske

myndigheder, der er under revalidering. Ud fra en helhedsbetragtning er det

derfor hensigtsmæssigt, at der i lov om aktiv socialpolitik

indsættes en hjemmelsbestemmelse tilsvarende bestemmelserne i lov om

social pension, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område og lov om social service.

Bestemmelsen om, at uenighed mellem færøske

eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres

forpligtigelser efter lov om aktiv socialpolitik kan påklages til Den

Sociale Ankestyrelse, er noget nyt i forhold til gældende praksis

på området.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 2, i integrationsloven

overgår ansvaret for flygtninge til kommunen ved udgangen af den

første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse. Der gælder særlige regler for kvoteflygtninge

og indvandrere, der normalt kommer direkte fra udlandet, og hvor ansvaret

derfor overgår til kommunen på det tidspunkt, hvor personen

registreres som tilflyttet kommunen.

Med henblik på at fastsætte det tidspunkt,

hvorefter udlændingen kan blive berettiget til hjælp og dermed

har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, foreslås det, at det

er en forudsætning for udbetaling af hjælp, at udlændingen

ansøger om at modtage introduktionsydelse.

Til nr. 2, 3 og 4

Den foreslåede § 27, stk. 1, og § 27

c svarer til de principper, der følger af de foreslåede nye

§ 13 b og § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 4 og 5.

Som følge af den foreslåede ændring af

udbetalingsprincippet for introduktionsydelse fra forudbetaling til

bagudbetaling foreslås der indført en særlig

introduktionsydelse for udlændinge, som ikke har noget

forsørgelsesgrundlag den første måned efter indgivelse af

ansøgning om introduktionsydelse.

Hvis eksempelvis en udlænding har fået

opholdstilladelse den 18. januar, overgår ansvaret for

udlændingen til kommunen den 1. marts.

I perioden fra den 18. januar til den 1. marts vil

udlændingen som udgangspunkt opholde sig på et asylcenter og

modtager her lommepenge og kostpenge efter de generelle bestemmelser for

asylansøgere. Udlændingen vil i denne periode ikke kunne

søge om introduktionsydelse og kan ikke stå til rådighed

for arbejdsmarkedet, da vedkommende først har opholdstilladelse fra

den 1. marts.

Når udlændingen overgår til kommunen den

1. marts, vil udlændingen alene være berettiget til den

særlige introduktionsydelse. Den efterfølgende måned (1.

april) vil pågældende være berettiget til en normal

introduktionsydelse, forudsat at vedkommende ikke har haft ulovligt

fravær fra et tilbudt introduktionsprogram.

En kvoteflygtning kan ansøge om introduktionsydelse

på det tidspunkt, hvor pågældende registreres i

cpr-registret som tilflyttet kommunen. Hvis pågældende

eksempelvis registreres den 15. februar og udnytter sine

arbejdsmuligheder/står til rådighed, vil pågældende i

perioden fra den 15. februar til den 1. marts modtage en særlig

introduktionsydelse. Pr. 1. marts vil pågældende modtage en halv

introduktionsydelse svarende til den periode, hvor pågældende har

udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25, samt særlig

introduktionsydelse for den resterende periode, hvor pågældende

ikke har kunnet udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis flygtningen uden rimelig

grund er udeblevet fra dele af et påbegyndt introduktionsprogram, vil

ydelsen blive nedsat i forhold til udeblivelsen.

De almindelige betingelser for at modtage

introduktionsydelse skal fortsat være opfyldt. Det vil eksempelvis

sige, at udlændingen kun kan modtage den særlige

introduktionsydelse, hvis den pågældende ikke forsørges af

andre og ikke har formue.

Det foreslås i § 27 c, stk. 2, at

§ 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Samtidig

indsættes i § 28, stk. 1, en henvisning til § 27 c.

Baggrunden herfor er, at en udlænding efter de

nuværende regler ikke kan modtage introduktionsydelse, hvis

udlændingen og dennes eventuelle ægtefælle har en samlet

indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de

pågældende ville kunne modtage efter reglerne i

integrationslovens § 27, § 27 a og § 28 a.

Den foreslåede ændring er således en

videreførelse af de hidtidige principper, der betyder, at

udlændingen ikke kan modtage den særlige introduktionsydelse,

hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet

indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de

pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens

§ 27, § 27 a, § 27 c og § 28 a.

Udlændinge, der modtager den særlige

introduktionsydelse, skal tilbydes aktivering efter § 23 i

overensstemmelse med deres individuelle handlingsplan efter § 19. En

udlænding, der i optjeningsperioden i forbindelse med aktivering er i

virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, vil udover den

særlige introduktionsydelse have ret til

beskæftigelsestillæg. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Udlændinge, der modtager den særlige

introduktionsydelse skal endvidere stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det er således en betingelse for at kunne være

berettiget til den fulde introduktionsydelse, at udlændingen i den

måned, hvor den pågældende modtager den særlige

introduktionsydelse, har opfyldt rådighedsbetingelserne. Der vil kun

kunne udbetales introduktionsydelse i forhold til den periode, hvor

udlændingen har stået til rådighed.

For udlændinge, der i overensstemmelse med deres

handlingsplan skal deltage i aktivering eller andre dele af

introduktionsprogrammet, vil udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse

heri i optjeningsperioden, hvor den pågældende modtager den

særlige introduktionsydelse, betyde, at der vil ske fradrag i eller

ophør af den fulde introduktionsydelse efter reglerne i §§ 30 og

31.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.

8.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.

10.

Til nr. 7

Henvisningen til § 59, stk. 3 og 4,

foreslås udeladt, idet § 59 er en overgangsbestemmelse, som ikke

længere har relevans.

Til nr. 8

Den særlige introduktionsydelse foreslås

reguleret på samme måde som de øvrige ydelser efter

integrationsloven.

Den foreslåede ændring er en følge af,

at lovens øvrige satser er fastsat i 2001-niveau med regulering fra og

med den 1. januar 2002.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen har til formål at lette

sagsbehandlingen til fordel for den enkelte borger.

Beskæftigelsesministeren kan med ændringen i henhold til § 6

fastsætte regler for det tidspunkt, som udmeldelsen får virkning

fra. Derved kan det administrativt fastsættes, at

udmeldelsestidspunktet kan være det tidspunkt, hvor tilmeldingen til

fleksydelsesordningen har virkning fra. Det skal gælde for de personer,

som umiddelbart efter den automatiske tilmelding ønsker at melde sig

ud af ordningen, men som ikke har mulighed for det, før en ny

måned er påbegyndt. Ændringen betyder, at de

pågældende ikke bliver medlem af fleksydelsesordningen, og dermed

undgår at skulle betale fleksydelsesbidrag for den måned, hvor de

formelt set vil være tilmeldt.

Til nr. 2

Fleksydelsen efter § 17, stk. 1, afrundes til

nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Fleksydelsen kan højst udgøre et

beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har

haft i lønindtægt i fleksjob, selvstændig

erhvervsindtægt efter den nugældende § 74 g i lov om aktiv

socialpolitik, ledighedsydelse eller særlig ydelse, dagpenge ved sygdom

efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og

kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Fleksydelsen

beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten i de

forudgående 12 måneder. Der medregnes alene indtægter for

den periode, hvor den pågældende har været visiteret til et

fleksjob.

Indtægt af selvstændig erhvervsvirksomhed skal

indgå i indtægtsgrundlaget, jf. muligheden for at give tilskud

til personer, der driver selvstændig virksomhed efter den

nugældende § 74 g i lov om aktiv socialpolitik, som forventes at

træde i kraft med en bekendtgørelse i 2002.

Indtægtsforhold for personer, der driver

selvstændig virksomhed som fleksjob, kan adskille sig fra

indtægtsforholdene for visiterede med anden baggrund, idet

selvstændige erhvervsdrivendes indtægt kan variere betydeligt fra

år til år. Det forslås derfor, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for beregning af

den gennemsnitlige indtægt for selvstændigt erhvervsdrivende i

fleksjob, herunder om at fastsætte en længere beregningsperiode

for den gennemsnitlige selvstændige erhvervsindtægt end 12

måneder.

Det præciseres, at fleksydelsesbeløbet efter

§ 17, stk. 2, afrundes til nærmeste kronebeløb. Det

præciseres endvidere, at fleksydelsesbeløbet efter § 17,

stk. 2, afrundet til nærmeste hele kronebeløb reguleres en

gang årligt den første mandag i januar med en procentsats

svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.

Til nr. 3 og 4

Lov om fleksydelse er overført fra

Socialministeriets til Beskæftigelsesministeriets ressort og

administreres nu af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Ifølge gældende § 34, stk. 2, i lov

om fleksydelse kan beskæftigelsesministeren forlange, at myndigheder,

arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets

Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at

være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse, til

Arbejdsdirektoratet.

I forbindelse med administrationen af lov om fleksydelse

er bestemmelsen praktiseret således, at en kommune skriftligt inden 2

uger efter visitationen af en borger til et fleksjob skal give

Arbejdsdirektoratets fleksydelseskontor meddelelse herom via en blanket

på Fleksydelseskontorets hjemmeside. Herefter fremsender

Fleksydelseskontoret en blanket til pågældende, som selv skal

bede sin arbejdsløshedskasse om at udfylde og attestere blanketten.

Blanketten fremsendes herefter til fleksydelseskontoret.

Der er ikke efter de gældende regler hjemmel til, at

Fleksydelseskontoret selv kan videregive oplysninger om

fleksydelsesanciennitet til arbejdsløshedskasserne. Hvis en

fleksjobperson vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked og

ønsker at indbetale efterlønsbidrag, har

arbejdsløshedskassen behov for at få oplysninger om, i hvilke

perioder den pågældende har betalt fleksydelsesbidrag med henblik

på en vurdering af, om pågældende vil kunne opnå ret

til efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 77,

stk. 5, nr. 5. Arbejdsløshedskasserne er efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. forpligtede til elektronisk at

registrere oplysninger med henblik på

efterlønsbidragsregistrering m.v., herunder om perioder, hvor et

medlem har betalt fleksydelsesbidrag.

Med henblik på at smidiggøre administrationen

af såvel fleksydelsesordningen som efterlønsordningen

foreslås, at reglerne om indhentelse og videregivelse af oplysninger

kommer til at svare til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Efter forslaget vil direktøren for

Arbejdsdirektoratet få adgang til at indhente oplysninger fra

arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP,

pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter til brug for

behandlingen af sager om fleksydelse. Det foreslås videre, at

direktøren kan videregive oplysninger til en

arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt

fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i

fleksydelsesordningen. Endvidere foreslås, at direktøren

får adgang til at fastsætte regler om udveksling af disse

oplysninger, herunder i elektronisk form.

Indhentelse af oplysninger om efterlønsanciennitet

m.v. fra arbejdsløshedskassen til Arbejdsdirektoratet uden medlemmets

medvirken vil lette sagsgangen for medlemmet ved, at medlemmet ikke selv skal

indhente oplysningerne om efterlønsanciennitet m.v. Det bidrager

samtidig til en hurtigere sagsbehandling.

Videregivelse af oplysninger til

arbejdsløshedskasserne om tilmelding til fleksydelsesordningen sikrer

i videst muligt omfang, at der ikke opkræves efterlønsbidrag

efter et medlems tilmelding til fleksydelsesordningen. Videregivelse til

arbejdsløshedskasserne af oplysninger om et medlems anciennitet i

fleksydelsesordningen vil lette sagsgangen for de medlemmer, som vender

tilbage til det ordinære arbejdsmarked, og som ønsker at

indbetale efterlønsbidrag.

Endvidere foreslås det, at Den Sociale Ankestyrelse

i lighed med Arbejdsmarkedets Ankenævn i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. - selv kan indhente oplysninger til brug

for behandlingen af klagesager.

Til nr. 5

Efter den dagældende § 77, stk. 5, nr. 4,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skulle personer, der var fyldt

50 år og som var visiteret til fleksjob, ikke betale

efterlønsbidrag efter visitationen til fleksjob. Med forslaget

præciseres det, at der ikke stilles krav om, at personer, der er

visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001 og som var omfattet af den

dagældende § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring, skal have betalt efterlønsbidrag

efter visitationen til fleksjob for at få ret til fleksydelse.

Til nr. 6

Det følger af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der er fyldt 60

år før den 1. juli 1999, ikke skal indbetale

efterlønsbidrag. Med forslaget præciseres, at medlemskab af en

arbejdsløshedskasse for denne persongruppe sidestilles med betaling af

efterlønsbidrag ved opgørelsen af anciennitet i

fleksydelsesordningen.

Til nr. 7

Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra

tilmeldingsfristen i lovens § 41, stk. 1. Fristen er fastsat i

loven for, at de personer, der var visiteret til fleksjob før den 1.

juli 2001, kunne sidestille visitationsperioden med medlemskab af en

arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag, og

dermed får mulighed for at komme med i fleksydelsesordningen, hvis de

søgte herom senest den 1. oktober 2001.

Administrationen af ordningen har vist, at en antal

personer ikke har haft mulighed for at tilmelde sig inden fristens

udløb.

Det har haft flere årsager, fx har kommunernes

lister over visiterede personer været ufuldstændige,

således at Beskæftigelsesministeriet ikke har haft mulighed for

at sende tilmeldingsskema til de enkelte visiterede, som forudsat ved lovens

vedtagelse. Arbejdsløshedskasserne har i flere tilfælde udfyldt

og indsendt tilmeldingsmateriale efter fristens udløb. Endelig er der

situationer, hvor der på grund af uforudsete omstændigheder hos

den visiterede ikke har været mulighed for at tilmelde sig rettidigt.

Dispensationsbestemmelsen skal således alene

anvendes i situationer, hvor den pågældende på grund af

særlige omstændigheder ikke med rimelighed kan

pålægges et ansvar for, at tilmeldingen ikke er sket

rettidig.

Til nr. 8

Det præciseres, at fleksydelsesbeløbet efter

§ 40, stk. 2, afrundes til nærmeste kronebeløb. Det

præciseres endvidere, at fleksydelsesbeløbet efter § 40,

stk. 2, afrundet til nærmeste hele kronebeløb reguleres en

gang årligt den første mandag i januar med en procentsats

svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.

Til § 4

Til nr. 1-3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Ved lovforslaget foreslås indført to nye

offentlige ydelser. Det drejer sig om engangshjælpen efter lov om aktiv

socialpolitik og særlig introduktionsydelse efter integrationsloven.

Begge ydelser vil, som kontanthjælpen og introduktionsydelsen,

være skattepligtige for modtageren, og kan efter de forslåede

regler tillige gøres tilbagebetalingspligtige.

Skattepligtig kontanthjælp, der skal betales tilbage

efter reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, kan efter § 80

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Baggrunden

for bestemmelsen var, at der efter de tidligere gældende regler skulle

ske regulering af kontanthjælpsmodtagerens indkomstopgørelse for

udbetalingsåret. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

tilbagebetales normalt over en årrække, hvilket medførte,

at der som hovedregel skulle foretages et stort antal korrektioner af gamle

årsopgørelser, hvilket var besværligt og krævede en

betydelig meradministration i kommunerne.

Bestemmelsen i § 80 gælder alene for

tilbagebetaling af kontanthjælp. Det foreslås at udvide

bestemmelsen således, at bestemmelsen tillige finder anvendelse ved

tilbagebetaling af skattepligtig introduktionsydelse, særlig

introduktionsydelse og engangshjælp efter reglerne i kapitel 12 i lov

om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven. Herved

opnås en enklere og mindre krævende ordning.

Til § 6

Efter forslaget skal kommunerne tillige foretage

årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder af de

tilbagebetalinger af engangshjælp, særlig introduktionsydelse og

introduktionsydelse, som kommunerne modtager efter kapitel 12 i lov om aktiv

socialpolitik og kapitel 7 i integrationsloven.

Indberetningsordningen muliggør, at

tilbagebetalingerne kan fortrykkes på tilbagebetalerens

selvangivelsesblanket. Endvidere er indberetningsordningen medvirkende til at

sikre, at den enkelte betaler får netop det fradrag, den

pågældende er berettiget til.

Efter forslaget kan skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, fastsætte nærmere regler for

indberetningsordningen, herunder forskrifter for den praktiske

gennemførelse af ordningen.

Kommunen skal efter forslaget som andre

indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret

underrette den enkelte tilbagebetalingspligtige om de oplysninger

vedrørende dennes tilbagebetalinger, som kommunen har indberettet til

de statslige skattemyndigheder. Herved styrkes den pågældendes

mulighed for at berigtige eventuelle fejl ved indberetningen.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2002.

Af hensyn til kommunernes administration af

kontanthjælpen foreslås det, at bagudbetalt kontanthjælp

først træder i kraft den 1. januar 2003. Personer, der modtager

kontanthjælp den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt

kontanthjælp med virkning fra denne dato, således at december

måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til den

kontanthjælp, der udbetales til dækning af leveomkostningerne for

december 2002. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der

påbegynder et arbejde med bagudbetalt løn i løbet af

december 2002 og ikke har et forsørgelsesgrundlag i december efter de

gældende regler får en eventuel hjælp udbetalt med

tilbagebetalingspligt. De personer, der den 1. januar 2003 modtager

kontanthjælp, overgår alle til at modtage bagudbetalt

kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt for den kontanthjælp,

der er udbetalt i måneden op til første udbetaling af

bagudbetalt løn eller overførselsindkomst inden for 1 år

efter lovens ikrafttræden. Herefter er den forudbetalte hjælp,

der er udbetalt i overgangsmåneden, uden tilbagebetalingspligt.

Kravet om tilbagebetaling inden for et år har

baggrund i, at de pågældende kommer fra det forudbetalte system,

hvor påbegyndelsen af et arbejde normalt ville resultere i krav om

tilbagebetaling af den hjælp, der i givet fald blev udbetalt op til

første lønudbetaling. Af administrative årsager og af

hensyn til at de fleste på kortvarig kontanthjælp antages at

komme i arbejde inden for 1 år, afgrænses

tilbagebetalingsperioden til 1 år.

Kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder et

arbejde med bagudbetalt løn i løbet af januar 2003, vil have

ret til kontanthjælp med tilbagebetalingspligt på baggrund af

december måneds venteperiode. Hvis de pågældende får

løn fx midt i måneden, vil der udløses hjælp indtil

denne lønudbetaling.

Under hensyn til lægernes honorering for deres

arbejde i koordinationsudvalgene og ønsket om at udnytte

satspuljemidlerne hertil under hensyn til satspuljeforliget, foreslås

det, at muligheden for at yde honorar følger regnskabsåret.

For så vidt angår regulering af fleksydelse

foreslås det, at bestemmelserne træder i kraft med virkning fra

den 1. januar 2002. Ellers vil personer, der er omfattet af de nævnte

bestemmelser, først kunne få reguleret ydelsen fra den 1. januar

2003.

For så vidt angår dispensationsbestemmelsen i

fleksydelsesforslaget forslås det, at bestemmelsen træder i kraft

dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Forslag til det

fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes hensynet til, at de

borgere, der var visiteret til fleksjob inden den 1. juli 2001, og som har

tilmeldt sig fleksydelsesordningen efter den 1. oktober 2001, hurtigst muligt

kan få ekspederet deres tilmelding. Det vil også have den

konsekvens, at den periode, hvor borgeren skal efterbetale

fleksydelsesbidrag, ikke bliver længere end højst

nødvendig.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.

juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 8 a

. Kommunen sørger for, at personer, der får

hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt

arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at

arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen

ophører.

1.

I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og i § 13,

stk. 1, 2. pkt., ændres »der får hjælp« til: »der har

ansøgt om eller får hjælp«.

§ 13.

Det er en betingelse for at få hjælp efter

§ 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt

tilbud om arbejde. Hvis en person, der får hjælp efter § 11,

afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale

eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at

vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for

hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2

. Det er en betingelse for at få hjælp, at

ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt

tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at

få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).

Stk. 3

. Modtager ansøgeren eller ægtefællen

hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at

udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter

stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis

2.

I § 13, stk. 3, 1. pkt. og i stk.4,

ændres »Modtager

ansøgeren« til: » Ønsker ansøgeren eller

ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren«.

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af

forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom

eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde

fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en

urimelig belastning af den pågældende på grund af

transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,

5) den pågældende er nødt til at passe sine

børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om

social service til pasning af handicappet barn eller døende

nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende aftjener værnepligt,

8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt

eller

9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 4

. Modtager ansøgeren eller ægtefællen

hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen

vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de

i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende

ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

. . .

§ 13 a.

For en person, der modtager hjælp efter

§ 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den

pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge

arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det

pågældende område.

3.

I § 13 a, 1. pkt., ændres »modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.

4.

Efter § 13 a indsættes:

»§ 13 b. En person, der ønsker at modtage

kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt

hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen,

jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i

venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af

ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren

er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Der kan højst udbetales hjælp svarende

til den periode, betingelserne i stk. 1 er opfyldt.«.

§ 25.

- - -

5.

Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds

engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13

b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp.

Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil

ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Stk. 2.

Hjælpen efter stk. 1 kan højst

udgøre 4.231 kr.

Stk. 3.

For personer under 25 år, som bor hos en eller

begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103

kr.«

§ 26.

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af

de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter

§ 25 eller § 28.

6.

I § 26, stk. 1, ændres »efter § 25 eller § 28« til: »efter §§ 25, 25 a, 27 eller 28«.

§ 34.

- - -

Stk. 3

. Følgende personer kan ikke få

særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter § 27 og

§ 28.

7.

I § 34, stk. 3, nr. 3, ændres »efter § 27 og § 28« til: »efter §§ 25 a, 27 og 28«.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om

børnepasningsorlov.

. . .

§ 36.

Til personer i individuel jobtræning udbetaler

kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog

mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2.

Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1

et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er

på 10,24 kr.

8.

Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt

beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt denne uafhængig af

retten til kontanthjælp.«.

§ 39.

Hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager hjælp alene på grund af ledighed, uden rimelig grund

udebliver fra et tilbud om aktivering eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte

hjælpen efter § 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte

hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, uden

rimelig grund udebliver fra tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3

måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

9.

I § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres

»modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager

hjælp«.

Stk. 2.

Hjælpen efter § 25 nedsættes

forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den

pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold

til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den månedlige hjælp

efter § 25 kan højst nedsættes med 30 pct.

10.

I § 39, stk. 2, ophæves sidste pkt.

§ 41.

Hjælpen ophører, hvis modtageren eller

ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde,

aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden

for at benytte tilbudet består.

11.

I § 41, stk. 1, ændres »modtageren« til: »ansøgeren«.

§ 74.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der

er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende

ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den

pågældende.

12.

I § 74 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer,

der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været

ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i

ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i

ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) ved afholdelse af ferie, eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den

pågældende.«.

13.

Efter § 74 indsættes:

»Ledighedsydelse til personer der er visiteret til

fleksjob«

§ 74 a.

Personer, der er visiteret til et fleksjob efter

§ 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.

Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at

personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge eller

14.

I § 74 a, stk. 1, nr. 2, ændres

»sygedagpenge eller« til: »sygedagpenge«.

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

. . .

15.

I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres

»efter en erhvervsplan« til: »efter en erhvervsplan eller«.

16.

I § 74 a, stk. 1, indsættes som

nyt nummer:

»4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet

beskæftigelse.«.

§ 74 b.

- - -

Stk. 3.

Opstår der tvivl om modtagerens rådighed,

skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved

arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den

pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den

pågældende retten til ledighedsydelse.

17.

I § 74 b, stk. 3, indsættes efter

3. pkt.:

»Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt

behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så

længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der

senere udbetales pension for samme periode.«.

18.

Overskrifterne før § 74 f og § 74

g ophæves.

19.

§ 74 f og § 74 g ophæves.

20.

Efter § 74 e og før overskriften til

§ 74 f indsættes:

»Ledighedsydelse til personer der ikke er visiteret til

fleksjob

§ 74 f.

Personer, der ved visitationen ikke har ret til

ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det

beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til

en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under

25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis

indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

§ 74 f.

Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2,

har ret til ledighedsydelse ved ledighed, der indtræder inden for 78

uger efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

når personen forinden ansættelsen har været visiteret til

fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen udbetales i op til 52

uger, dog kun indtil personen har optjent ret til

arbejdsløshedsdagpenge efter § 52 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under

barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen

mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der

ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år

udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den

pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 2.

Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse,

at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til

ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat

i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter

ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18

måneder.

Stk. 3.

§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for

personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 3.

Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter

stk.1 og stk. 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den

pågældende.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket

omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager

særlig ydelse.

Stk. 4

. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk.1 og

2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom og barsel. Reglerne om

opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 g.

3) Kommunen giver tilbud om støtte i

form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger

i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den

selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes afhængig af graden af den

nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste

overenskomstmæssige løn på det pågældende

ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den

overenskomstmæssige løn på sammenlignelige

ansættelsesområder.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om

betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende.

§ 74 g.

Det er en forudsætning for udbetaling af

ledighedsydelse:

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf.

§ 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre

tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2.

Personen har ikke pligt til at udnytte sine

arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i

§ 13, stk. 3.

Stk. 3.

Opstår der tvivl om modtagerens rådighed,

skal kommunen afprøve dennes rådighed. Dette kan ske ved

arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

Stk. 4.

Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde

eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre

mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til

modtageren.

Stk. 5.

Personer, der er fyldt 60 år, kan højest

modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h.

Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er

ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til

ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår

efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Særlig ydelse

§ 74 i.

Personer, der ved visitationen ikke har ret til

ledighedydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det

beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til

en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under

25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis

indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2.

Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen

mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der

ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år

udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den

pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter

§ 25, stk 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for

personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på

personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 j.

Kommunen giver tilbud om støtte i form af

tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger

i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den

selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes afhængig af graden af den

nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste

overenskomstmæssige løn på det pågældende

ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den

overenskomstmæssige løn på sammenlignelige

ansættelsesområder.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende.«.

§ 89.

Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som

et månedligt beløb.

Stk. 2.

Kommunen kan udbetale hjælpen for kortere

perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde

betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er

beregnet til at dække.

21.

I § 89, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Udbetalingen sker bagud for 1 måned.«.

22.

§ 89, stk. 2, ændres to steder

»hjælpen« til: »engangshjælpen«.

23.

I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2,

indsættes efter »aktivering efter kapitel 4«: »og

engangsbeløb efter § 25 a«.

§ 104.

Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter

til

1) tilskud til fleksjob efter § 72 og

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74

g.

24.

I § 104, stk. 1, nr. 2, ændres

»§ 74 g« til: » §74 j«.

Stk. 2.

Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til

ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes

udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.

25.

I § 104, stk. 2, ændres »§ 74 d,

stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2, og § 74 f« og »§ 74 e«

ændres til: »§ 74 e og § 74 h«.

Stk. 3.

Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til

den særlige ydelse efter § 74 f.

26.

I § 104, stk. 3, ændres »§ 74 f«

til: »§ 74 i«.

§ 109.

Én gang årligt den 1. januar reguleres med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de

beløb, der er nævnt i:

1) § § 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og

særlig hjælp til visse persongrupper.

27.

I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres

»§§ 25, 26 og 28 « til: »§§ 25, 25 a, 26 og 28«.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier

med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af

§ 26, stk. 2.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) §36 om beskæftigelsestillæg og et timebeløb under

aktivering

6) §52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og

tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for

ATP-beregning.

8) (ophævet).

9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp

§ 118.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

28.

§ 118 affattes således:

»§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre

regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov,

når færøske og grønlandske myndigheder har

formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland

får ophold i Danmark.

Stk. 3.

På samme måde fastsætter

beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter

efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at

personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller

Grønland«.

Stk. 4.

Hvis der opstår uenighed mellem

færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale

myndigheder om deres forpligtigelser efter disse regler, kan sagen indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse.«.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni

2001, foretages følgende ændringer:

§ 25.

Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram,

jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til

introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret

overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2-9

. - - -

1.

I § 25, stk. 1, 1. pkt. indsættes

efter »kommunalbetyrelsen«: », og udlændingen har ansøgt om

introduktionsydelse«.

2.

I § 27 indsættes som nyt stk. 1:

§ 27.

Den månedlige introduktionsydelse

udgør for enlige personer højst 7.711 kr. pr. person og for

personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige

børn, højst 10.245 kr. pr. person.

Stk. 2-5

. - - -

»§ 27. En udlænding, der ansøger om

introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af

den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan for

den første måned kun ydes introduktionsydelse for den

periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine

arbejdsmuligheder, jf. § 25.«.

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

3.

Efter § 27 b indsættes:

»§ 27 c. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en

særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har

ansøgt om introduktionsydelse.

Stk. 2.

Den særlige introduktionsydelse kan højst

udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2

og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan

på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen

ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den

resterende del af den pågældende måned forventes at

stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af

måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den

følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det

antal dage, som udlændingen i måneden for

ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2.

og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.

Stk. 3.

Udlændinge, der modtager særlig

introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om

rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse.«.

§ 28.

Hvis udlændingen og dennes ægtefælle

har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den

eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i

§§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.

Stk. 2

. - - -

4.

I § 28, stk. 1, ændres »efter reglerne i

§§ 27, 27 a og 28 a« til: »efter reglerne i §§ 27, 27 a, 27 c og 28

a«.

§ 29.

- - -

Stk. 2.

En udlænding, der aktiveres i

virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23,

stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter

§§ 27, 27 a og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 33,57 kr. pr.

aktiveringstime. Ud over introduktionsydelsen modtager udlændingen et

beskæftigelsestillæg på 11,20 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 3

. - - -

5.

I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter

§§ 27, 27 a og 28« til: »efter §§ 27, 27 a, 27 c og 28«.

§ 30.

Kommunalbestyrelsen skal nedsætte

introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til

§§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en

udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund

udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden

rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af

introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med

indtil 30 pct.

Stk. 2

. - - -

6.

I § 30, stk. 1, udgår »med indtil 30

pct.«.

§ 48.

De beløb, der er anført i § 27,

stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,

og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og

med 2002 én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

- - -

7.

I § 48, stk. 1, ændres »§ 27,

stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,

og § 59, stk. 3 og 4,« til: »§ 27, stk. 1

og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29,

stk. 2, § 39 a, stk. 3 og § 45, stk. 5-9,«.

8.

I § 48, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»De beløb, der er anført i § 27 c, stk. 3 og 4, er

fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang

årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.«.

§ 3

I lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse foretages følgende

ændringer:

Lov om fleksydelse

§ 5.

Borgeren skal skriftligt meddele

Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke

ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden

efter, at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.

1

. I § 5, 2 pkt. ophæves

2

. § 17 affattes således:

§ 17.

Fleksydelsen udgør årligt et beløb,

der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet

på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel.

»§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb,

der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet

på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er

deleligt med 12.

Stk. 2.

Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst

udgøre et beløb, der svarer til, hvad den

pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse

eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik

i de forudgående 12 måneder

Stk. 2.

Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst

udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den

visiterede person har

1) haft som lønindtægt i fleksjob,

2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i

lov om aktiv social politik,

3) modtaget i dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv social

politik,

5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv social

politik eller

6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv

social politik.

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget

fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af

erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 3.

Fleksydelsen beregnes på baggrund af et

gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de

forudgående 12 måneder. Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af

perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter

§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på

grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående

kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning

på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter §

34.

Stk. 4.

Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5.

Det beløb, der følger af stk. 3,

reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en

procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6.

Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget

fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af

erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 7.

Der foretages en årlig omregning på

grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående

kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages

omregning på baggrund af de oplysninger, beskæftigelsesministeren

modtager efter § 34.«.

3.

§ 34, stk. 2, ophæves og i stedet

indsættes:

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om

fleksydelse fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder,

arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og

pengeinstitutter.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af

kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen samt oplysninger om optjent

anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 4

. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter

stk. 2 og 3, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk

form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f

finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

4.

I § 34 indsættes efter stk. 3, som

bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Den Sociale Ankestyrelse kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i

stk. 1-4.«

§ 40.

Stk. 4

. For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af

arbejdsløshedsforsikringlovens § 77, stk. 5, nr. 4,

ligestilles medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen fra 1. aoril 1999

til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag

efter stk. 1 3.

Stk. 5.

Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der

ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og

fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk.1-3 er opfyldt.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene

for den pågældende periode.

§ 41.

Personer, som er visiteret til fleksjob ved

fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest

tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved

opgørelsen af optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og

§ 40, medregnet de perioder, som den pågældende har

været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med

beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er betinget

af, at den pågældende betaler et beløb til

fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til

efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen

for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den

pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i

perioden.

5.

I § 40, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af

efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23.

december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1.

april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter

stk. 1-3.«.

6.

I § 40 indsættes efter stk. 4 som nyt

stk.:

»Stk. 5. For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr.

1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af

arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 med betaling af

efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«

Stk. 5, bliver herefter stk. 6.

Stk. 2.

Personer, som er overgået til fleksjob

før det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt

bidrag til efterlønsordningen for en periode forud for overgang til

fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til fleksydelsesordningen

få medregnet denne periode ved opgørelse af anciennitet i

fleksydelsesordningen.

7.

I § 41 indsættes efter stk. 1 et nyt

stykke:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra

tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger særlige

omstændigheder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 42.

Stk. 2.

Ved overgangen fra seniorydelsesordningen til

fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke

udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende

umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne

i lov om seniorydelse.

8

. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk. 3. Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4

. Det beløb, der følger af stk. 3,

reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en

procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.«

§ 4

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som

ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, § 2 ved lov nr.

284 af 25. april 2001 og lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 24.

Koordinationsudvalget består af mindst 1 medlem

udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende

organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1.

§ 24, stk. 1, nr. 5, affattes

således:

»5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af

repræsentant for erhvervet praktiserende læger.«.

1) De Samvirkende Invalideorganisationer.

2) Landsorganisationen i Danmark.

3) Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

5) Praktiserende Lægers Organisation.

6) Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2

.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af

koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i

§ 16 a i lov om kommunernes styrelse.

2.

I § 29, stk. 1, indsættes efter

»styrelse«: », jf. dog stk. 3.«.

Stk. 2.

En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle

medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage

diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage

diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i

pågældendes almindelige arbejde.

3.

I § 29 indsættes efter stk. 2 som

stk. 3.:

»Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers

Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for

socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens

Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

§ 8 O.

Skattepligtig kontanthjælp, der er

tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik,

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.

1.

§ 80 affattes således:

»§ 80. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse

m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv

socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori beløbet tilbagebetales.«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, foretages følgende ændring:

§ 7 D.

Kommunerne skal til brug for skatteligningen hvert

år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om

de i det foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af

kontanthjælp efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, herunder

oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

1.

I § 7 D, stk. 1, indsættes efter

»kontanthjælp«: »og introduktionsydelse m.v.«, og efter »lov om aktiv

socialpolitik« indsættes: »eller kapitel 7 i integrationsloven«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog

stk. 2 - 4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 11, nr. 22 24, og nr. 27 samt §§

2, 5 og 6, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 3.

§ 3, nr. 7, træder i kraft dagen efter

offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 4.

§ 17, stk. 4, som affattet ved § 3, nr.

2, samt § 3, nr. 8, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2002 og

har virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 5.

Personer, der modtager kontanthjælp den 1.

januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning

fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for

venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til

dækning af leveomkostningerne for januar 2003.

Stk. 6

. Personer, der modtager kontanthjælp den 1.

januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for den måned, der ligger

op til første udbetaling, hvis de inden 1. januar 2004 overgår

til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.

Lignende dokumenter