Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik,
integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område
(Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af
reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse
vedrørende personer fra Færøerne og Grønland
på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om
fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.
juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og i § 13,
stk. 1, 2. pkt., ændres »der får hjælp« til: »der
har ansøgt om eller får hjælp«.
2.
I § 13, stk. 3, 1. pkt., og i
stk. 4, ændres »Modtager ansøgeren« til:
»Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage,
eller modtager ansøgeren«.
3.
I § 13 a, 1. pkt., ændres »modtager
hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.
4.
Efter § 13 a indsættes:
Læs alt
»§ 13 b. En person, der ønsker at modtage
kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen,
jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i
venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af
ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren
er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Der kan højst udbetales hjælp svarende
til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.«.
5.
Efter § 25 indsættes:
»§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds
engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13
b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp.
Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil
ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.
Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 kan højst
udgøre 4.231 kr.
Stk. 3.
For personer under 25 år, som bor hos en eller
begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103
kr.«.
6.
I § 26, stk. 1, ændres »efter § 25
eller § 28« til: »efter §§ 25, 25 a, 27 eller 28«.
7.
I § 34, stk. 3, nr. 3, ændres »efter
§ 27 og § 28« til: »efter §§ 25 a, 27 og 28«.
8.
Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt
beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt dette uafhængig af
retten til kontanthjælp.«.
9.
I § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres »modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager
hjælp«.
10.
§ 39, stk. 2, sidste pkt. ophæves.
11.
I § 41, stk. 1, ændres »modtageren« til:
»ansøgeren«.
12.
I § 74 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer,
der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været
ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i
ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales
1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i
ustøttet beskæftigelse,
2) i perioder med sygdom eller barsel,
3) ved afholdelse af ferie eller
4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende.«.
13.
Efter § 74 indsættes:
»Ledighedsydelse til personer der er visiteret til
fleksjob«
14.
I § 74 a, stk. 1, nr. 2, ændres
»sygedagpenge eller« til: »sygedagpenge«.
15.
I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »efter
en erhvervsplan« til: »efter en erhvervsplan eller«.
16.
I § 74 a, stk. 1, indsættes som nyt
nummer:
»4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet
beskæftigelse.«.
17.
I § 74 b, stk. 3, indsættes efter 3.
pkt.:
»Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt
behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så
længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der
senere udbetales pension for samme periode.«.
18.
Overskrifterne før § 74 f
og § 74 g ophæves.
19.
§ 74 f og § 74 g ophæves.
20 .
Efter § 74 e indsættes:
»Ledighedsydelse til personer der ikke er visiteret til
fleksjob
§ 74 f.
Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2,
har ret til ledighedsydelse ved ledighed, der indtræder inden for 78
uger efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse,
når personen forinden ansættelsen har været visiteret til
fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen udbetales i op til 52
uger, dog kun indtil personen har optjent ret til
arbejdsløshedsdagpenge efter § 52 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under
barsel medregnes ikke.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse,
at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til
ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat
i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter
ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18
måneder.
Stk. 3.
Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter
stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende.
Stk. 4.
Personer, der modtager ledighedsydelse efter
stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom og barsel.
Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende
anvendelse.
§ 74 g.
Det er en forudsætning for udbetaling af
ledighedsydelse:
1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf.
§ 13,
2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og
3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.
Stk. 2.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i
§ 13, stk. 3.
Stk. 3.
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed,
skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved
arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.
Stk. 4.
Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde
eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre
mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til
modtageren.
Stk. 5.
Personer, der er fyldt 60 år, kan højest
modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 h.
Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er
ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til
ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår
efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Særlig ydelse
§ 74 i.
Personer, der ved visitationen ikke har ret til
ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det
beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til
en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under
25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis
indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 2.
Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen
mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der
ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år
udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den
pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager særlig ydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på
personer, der modtager særlig ydelse.
Selvstændigt erhvervsdrivende
§ 74 j.
Kommunen giver tilbud om støtte i form af
tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger
i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den
selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Tilskuddet ydes afhængig af graden af den
nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste
overenskomstmæssige løn på det pågældende
ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.
På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den
overenskomstmæssige løn på sammenlignelige
ansættelsesområder.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende.«.
21.
I § 89, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»
Udbetalingen sker bagud for 1
måned.«.
22.
I § 89, stk. 2, ændres to steder
»hjælpen« til: »engangshjælpen«.
23.
I § 93, stk. 3, og § 94,
stk. 2, indsættes efter »aktivering efter kapitel 4«: »og
engangsbeløb efter § 25 a«.
24.
I § 104, stk. 1, nr. 2, ændres »§74 g«
til: »§74 j«.
25.
I § 104, stk. 2, ændres »§ 74 d,
stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2, og § 74 f« og »§ 74 e«
ændres til: »§ 74 e og § 74 h«.
26.
I § 104, stk.3, ændres »§ 74 f« til:
»§ 74 i«.
27.
I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres
»§§ 25, 26 og 28« til: »§§ 25, 25 a, 26 og 28«.
28.
§ 118 affattes således:
»§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre
regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov,
når færøske og grønlandske myndigheder har
formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland
får ophold i Danmark.
Stk. 3.
På samme måde fastsætter
beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter
efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at
personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller
Grønland.
Stk. 4.
Hvis der opstår uenighed mellem
færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale
myndigheder om deres forpligtigelser efter disse regler, kan sagen indbringes
for Den Sociale Ankestyrelse.«.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 25, stk. 1, 1. pkt. indsættes
efter »kommunalbestyrelsen«: », og udlændingen har ansøgt om
introduktionsydelse«.
2.
I § 27 indsættes som nyt stk. 1:
»§ 27. En udlænding, der ønsker at modtage
introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af
den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun
ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den
pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf.
§ 25.«.
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
3.
Efter § 27 b indsættes:
»§ 27 c. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en
særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har
ansøgt om introduktionsydelse.
Stk. 2.
Den særlige introduktionsydelse kan højst
udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan
på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen
ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den
resterende del af den pågældende måned forventes at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af
måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den
følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det
antal dage, som udlændingen i måneden for
ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2.
og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.
Stk. 3.
Udlændinge, der modtager særlig
introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om
rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.«.
4.
I § 28, stk. 1, ændres »efter reglerne i
§§ 27, 27 a og 28 a« til: »efter reglerne i §§ 27, 27 a, 27 c og 28
a«.
5.
I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter
§§ 27, 27 a og 28« til: »efter §§ 27, 27 a, 27 c og 28«.
6.
I § 30, stk. 1, udgår »med indtil 30
pct.«.
7.
I § 48, stk. 1, ændres »§ 27,
stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,
§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,
og § 59, stk. 3 og 4,« til: »§ 27, stk. 1 og 3, § 27
a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2,
§ 39 a, stk. 3 og § 45, stk. 5-9,«.
8.
I § 48, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»De beløb, der er anført i § 27 c, stk. 2, er
fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«.
§ 3
I lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse foretages følgende
ændringer:
1.
§ 5, 2. pkt., ophæves.
2.
§ 17 affattes således:
»§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb,
der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med 12.
Stk. 2.
Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst
udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den
visiterede person har
1) haft som lønindtægt i fleksjob,
2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i
lov om aktiv socialpolitik,
3) modtaget i dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel,
4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik,
5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, eller
6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 3.
Fleksydelsen beregnes på baggrund af et
gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de
forudgående 12 måneder. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af
perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter
§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4
. Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5.
Det beløb, der følger af stk. 3,
reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en
procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6.
Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget
fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af
erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 7.
Der foretages en årlig omregning på
grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående
kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages
omregning på baggrund af de oplysninger, beskæftigelsesministeren
modtager efter § 34.«.
3.
§ 34, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om
fleksydelse, fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af
kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen samt oplysninger om optjent
anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter
stk. 2 og 3, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk
form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f
finder anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4.
I § 34 indsættes efter stk. 3, som
bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Den Sociale Ankestyrelse kan til brug for
behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i
stk. 1-4.«.
5.
§ 40, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af
efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23.
december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1.
april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter
stk. 1-3.«.
6.
I § 40 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af
arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 med betaling af
efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
7.
I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra
tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger særlige
omstændigheder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8.
I § 42 indsættes efter stk. 2 som
stk. 3 og 4 :
»Stk. 3. Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Det beløb, der følger af stk. 3,
reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en
procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.«.
§ 4
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, § 2 ved lov nr.
284 af 25. april 2001 og lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 24, stk. 1, nr. 5, affattes
således:
»5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af
repræsentant for erhvervet praktiserende læger.«.
2.
I § 29, stk. 1, indsættes efter
»styrelse«: », jf. dog stk. 3.«.
3.
I § 29 indsættes efter stk. 2 som
stk. 3:
»Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers
Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for
socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens
Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.«.
§ 5
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændring:
1.
§ 80 affattes således:
»§ 80. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse
m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori beløbet tilbagebetales.«.
§ 6
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændring:
1.
I § 7 D, stk. 1, indsættes efter
»kontanthjælp«: »og introduktionsydelse m.v.«, og efter »lov om aktiv
socialpolitik« indsættes: »eller kapitel 7 i integrationsloven«.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 11, nr. 21 - 23, og nr. 27 samt
§ 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 3.
§ 3, nr. 7, træder i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende.
Stk. 4.
§ 17, stk. 4, som affattet ved § 3, nr.
2, samt § 3, nr. 8, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2002 og
har virkning fra 1. januar 2002.
Stk. 5.
Personer, der modtager kontanthjælp den 1.
januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning
fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for
venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til
dækning af leveomkostningerne for januar 2003.
Stk. 6.
Personer, der modtager kontanthjælp den 1.
januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for den måned, der ligger
op til første udbetaling, hvis de inden 1. januar 2004 overgår
til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder forskellige ændringer i lov
om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov
om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (retssikkerhedsloven). De enkelte forslag beror på
henholdsvis satspuljeforlig, regeringens aftale med kommunerne for 2001 og
aftale mellem de grønlandske, færøske og danske
myndigheder.
Der henvises til forslag til Lov om ændring af lov
om aktiv socialpolitik og integrationsloven ( Ændring af reglerne om
ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.) (L 126), idet reglerne
om bagudbetaling af kontanthjælpen, som beskrevet i afsnit 1.1.,
forudsættes anvendt tilsvarende i forhold til starthjælpen og
introduktionsydelsen.
Det nævnte lovforslag har i øvrigt ikke
sammenhæng med dette lovforslag.
1.Oversigt over lovændringerne
1.1. Lov om aktiv social politik (aktivloven)
Lov nr. 455 af 10 . juni 1997 om aktiv socialpolitik, jf.
forarbejderne hertil (L 230 1996-1997, Folketingstidende 1996-97: 6072, 7861,
8297; till. A 5009; till. B 1242, 1432; till. C 279.) Seneste
lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001.
Ændringerne handler om bagudbetaling af
kontanthjælp og en midlertidig ledighedsydelse til personer, der
tidligere har været i fleksjob, men som er overgået til
ustøttet beskæftigelse.
1.2. Lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven)
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af
udlændinge i Danmark, jf. forarbejderne hertil (L 60 1997-1998,
Folketingstidende 1997-98: 977, 2420, 2586; till. A 1650; till. B 628, 763;
till. C 511.) Seneste lovbekendtgørelse nr. 643 af 13. juni 2001.
Ændringerne handler om bagudbetaling af
introduktionsydelse.
1.3. Lov om fleksydelse (fleksydelsesloven)
Lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse, jf.
forarbejderne hertil (L 135 2000 2001, Folketingstidende 2000-2001: 3736,
5694, 6072; till. A 3081, 3064; till. B 783; till. C 457).
Ændringerne indebærer indførelse af en
dispensationsordning, administrativ forenkling og fremtidssikring for
selvstændige erhvervsdrivende.
1.4. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (retssikkerhedsloven)
Lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. forarbejderne hertil (L
228 1996-1997, Folketingstidende 1996-97: 6072, 7861, 8297; till. A 4855;
till. B 1176, 1426; till. C 833). Seneste lovbekendtgørelse nr. 267 af
4. december 2000.
Ændringen handler om honorering af
repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation med henblik
på at styrke arbejdet i koordinationsudvalgene som led i et mere
rummeligt arbejdsmarked.
2. Beskrivelse af ændringerne i de enkelte love
2.1. Lov om aktiv socialpolitik
Bagudbetaling af kontanthjælp og introduktionsydelse
Kontanthjælp
I forlængelse af Kommuneaftalen fremsættes
forslag til indførelse af bagudbetalt kontanthjælp, som skal
erstatte det nuværende princip, hvor kontanthjælpen udbetales
forud.
Det findes hensigtsmæssigt at indføre
bagudbetaling af kontanthjælp ud fra såvel praktiske hensyn som
hensynet til den enkelte. Disse er i punktform
øget retssikkerhed, idet det vil være lettere at
gennemskue og forstå den udbetalte ydelse
direkte sammenhæng mellem fx deltagelse i aktivering og
udbetalt ydelse og dermed øget incitament
skærpet fokus på rådighed blandt ikke-forsikrede
ledige
administrativ forenkling
større overensstemmelse med løn og øvrige
overførselsindkomster.
En stor del af brugerne kommer fra bagudbetalte ordninger.
Derfor vil det være mere hensigtsmæssigt, hvis
kontanthjælpssystemet indrettes, så det passer ind i det system,
der i reglen fungerer på arbejdsmarkedet.
På den måde kommer systemet til at svare til
eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge. En person, der mister sit arbejde,
skal umiddelbart i forlængelse heraf melde sig ledig hos A-kassen og
tilmeldes AF. I den første tid vil pågældende have penge
fra sidste lønudbetaling at leve af, og der optjener
pågældende ret til at få udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge ved periodens udgang, så
pågældende har et forsørgelsesgrundlag den
efterfølgende periode. Retten til dagpenge indtræder altså
principielt fra det øjeblik, den ledige melder sig ledig, men
udbetales først, når den ledige har været
arbejdsløs en periode, fx en måned. Det er dette princip, som
regeringen har fundet hensigtsmæssigt også at anvende i
kontanthjælpssystemet, dog uden at der bliver tale om, at
kontanthjælpen får en anden karakter, end den har i dag.
Kontanthjælp vil således heller ikke med dette forslag komme til
udbetaling, hvis ansøgeren på anden vis kan forsørge sig
selv.
Et væsentligt argument for, at kontanthjælpen
hidtil har været forudbetalt, har været, at retten til
kontanthjælp først indtrådte, når pengene fra
seneste udbetaling (bagud) af løn, dagpenge eller lignende var
opbrugt.
Med bagudbetaling af kontanthjælp skal en person,
der får brug for kontanthjælp, i almindelighed henvende sig til
kommunen 1 måned før hjælpen kan udbetales. En
sædvanlig situation vil være, at en person er blevet afskediget
fra en lønnet beskæftigelse. Den løn, der udbetales, vil
ideelt set skulle vare den efterfølgende måned ud. Efter de
foreslåede regler vil pågældende skulle stille sig til
rådighed tilmelde sig kommunen og AF som ledig og vil kunne aktiveres
typisk lige efter sidste arbejdsdag, hvis pågældende ikke har
formue. Herefter vil pågældende efter 1 måneds
rådighed være berettiget til bagudbetalt kontanthjælp.
Med den mere direkte sammenhæng mellem
rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder
regeringen, at der ikke længere er behov for bestemmelsen om
begrænsning af nedsættelsen af den månedlige hjælp
med 30 pct. ved udeblivelse fra aktivering eller anden
beskæftigelsesmæssig foranstaltning.
Personer, der ikke melder sig i rette tid eller kommer fra
forudbetalte ydelser, fx SU, vil typisk ikke have noget
forsørgelsesgrundlag den første måned. Til disse kan der
udbetales en midlertidig forsørgelsesydelse såkaldt
engangshjælp. Denne kan maksimalt udgøre 4.231 kr. pr.
måned (2002 PL). Beløbet er skattepligtigt. Der udbetales ikke
supplerende hjælp efter § 34. Der foreslås - som i dag - en
lavere maksimal sats for hjemmeboende.
Det foreslåede beløb svarer til SU-satsen og
er som udgangspunkt uden tilbagebetalingspligt, selv om der i princippet er
tale om dobbeltforsørgelse, idet hjælpen dækker den samme
periode, for hvilken der efterfølgende ydes bagudbetalt
kontanthjælp, idet pågældende har stået til
rådighed i nævnte periode. Det er væsentligt, at
engangshjælpen har et niveau, der dels sikrer pågældendes
forsørgelsesgrundlag, dels sikrer at principperne for den bagudbetalte
kontanthjælp slår fuldt ud igennem. Således skal ydelsen
være på et niveau, der sikrer en hensigtsmæssig
adfærd i forbindelse med en social begivenhed.
Det foreslåede beløb er et maksimum, som
kommunen skønsmæssigt kan nedsætte, hvis det
skønnes, at ordningen anvendes uhensigtsmæssigt. Desuden vil den
kunne udbetales i mindre rater, jf. § 89, stk. 2.
Kommunen kan nøjes med at udbetale, hvad der svarer
til »akut hjælp« efter de sædvanlige skønsmæssige
- principper herfor. I ganske særlige tilfælde kan ydelsen
gøres tilbagebetalingspligtig fx ved svig.
Engangshjælpen vil understrege
rådighedspligten den første måned, idet man efter denne
venteperiode normalt har ret til en højere ydelse, nemlig
kontanthjælp. Hjælpen vil understrege den opståede
situations særlige karakter.
Udgangspunktet må i øvrigt være, at en
person, der har brug for engangshjælp eller kontanthjælp og fx er
i individuel jobtræning og herefter fortsætter på en
forudbetalt ydelse, fx SU, vil have ret til at få udbetalt det
beskæftigelsestillæg, som jobtræningen udløser, men
ikke kontanthjælpen. Således gælder princippet om, at
kontanthjælpen ikke kan udbetales, hvis pågældende modtager
en ydelse, der skal dække forsørgelsen i samme tidsrum, som
kontanthjælpen er beregnet til at skulle dække, eller i
øvrigt kan forsørge sig selv stadigvæk.
De personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet
modtager kontanthjælp, overgår alle til at modtage bagudbetalt
kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt for den forudbetalte
hjælp, der er udbetalt i måneden op til første udbetaling,
hvis pågældende modtager bagudbetalt løn eller
overførselsindkomst inden for 1 år efter lovens
ikrafttræden. Herefter er den forudbetalte hjælp, der er udbetalt
i overgangsmåneden, uden tilbagebetalingspligt.
Introduktionsydelse
Integrationslovens regler om udbetaling af
introduktionsydelse svarer til reglerne om udbetaling af kontanthjælp i
lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der i integrationsloven
gennemføres ændringer svarende til de principper om
bagudbetaling af kontanthjælp som foreslås indført i lov
om aktiv socialpolitik.
Af lovforslaget fremgår, at en udlænding, der
ønsker at modtage introduktionsydelse, tidligst kan modtage
introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der er
ansøgt om introduktionsydelse. Der ydes introduktionsydelse for den
periode, hvor udlændingen har udnyttet sine
arbejdsmuligheder/stået til rådighed. Såfremt
udlændingen ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, vil der kunne blive
trukket i den ydelse, der udbetales ved månedsskiftet.
For så vidt angår udlændinge, der ikke
har et forsørgelsesgrundlag i den første måned efter
ansøgningstidspunktet, kan der udbetales en særlig
introduktionsydelse. Den særlige introduktionsydelse kan ydes
forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende
del af måneden forventes at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. Den følgende måned udbetales særlig
introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden
for ansøgningstidspunktet ikke har kunne stå til rådighed
for arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse
I forbindelse med Folketingets behandling af L 216 Forslag
til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om børnepasningsorlov og lov om befordringsrabat til
efterlønsmodtagere m.fl. (Ændringer som følge af
førtidspensionsreformen, selvstændig bibeskæftigelse i
efterlønsperioden, børnepasningsorlov til modtagere af
ledighedsydelse m.v.) gav den daværende regering tilsagn om at overveje
en forbedring af mulighederne for at overgå fra fleksjob til
ustøttet beskæftigelse.
Førtidspensionsreformens forligspartier, regeringen
(Venstre og Konservative), Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Centrum
Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, har herefter
godkendt, at det i tilknytning til førtidspensionsreformen sikres, at
personer, der overgår fra fleksjob til ustøttet arbejde, bevarer
retten til ledighedsydelse ved uforskyldt ledighed, indtil de har haft
mulighed for at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Personer, der overgår fra fleksjob til
ustøttet arbejde, vil have ret til at blive optaget i en anerkendt
arbejdsløshedskasse. Retten til dagpenge opnås efter 1 års
medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det er endvidere en betingelse,
at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år,
eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang. Deltidsforsikrede medlemmer skal have haft
beskæftigelse som lønmodtagere i en tid, som sammenlagt svarer
til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de
sidste 3 år.
For at sikre, at personer, der overgår fra fleksjob
til ustøttet beskæftigelse, fortsat vil være sikret i
tilfælde af ledighed, indtil de gennem forsikring i en anerkendt
arbejdsløshedskasse kan opnå ret til
arbejdsløshedsdagpenge, foreslås, at personerne bevarer retten
til ledighedsydelse, indtil de har haft mulighed for at optjene ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
Forslaget skal medvirke til, at personer, der er
berettiget til fleksjob, ikke afholder sig fra at søge ustøttet
beskæftigelse, fordi de i en overgangsperiode ikke er sikret i
tilfælde af ledighed.
Forslaget omfatter personer, der overgår fra
fleksjob til ustøttet beskæftigelse. Hvis personen endnu ikke
har optjent ret til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet
beskæftigelse, fortsætter optjeningen af retten til
ledighedsydelse efter overgang til ustøttet beskæftigelse.
Forslaget omfatter tillige personer, der går fra ledighedsydelse til
ustøttet beskæftigelse. Personer, der overgår fra
særlig ydelse til ustøttet beskæftigelse, omfattes ikke af
forslaget. Personer, der modtager særlig ydelse, har normalt en svagere
tilknytning til arbejdsmarkedet end personer, der modtager ledighedsydelse.
Der er derfor ikke samme hensyn at tage til, at denne gruppe i en midlertidig
periode skal bevare retten til den særlige ydelse, som i forvejen er en
midlertidig ydelse, der udbetales, indtil personen har optjent ret til
ledighedsydelse. Personer, der modtager kontanthjælp, omfattes af de
samme regler, som gælder for øvrige
kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ustøttet
beskæftigelse, dvs. de vil være berettiget til kontanthjælp
i tilfælde af ledighed, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
For at modvirke, at ledighedsydelsen bliver en varig
pensionslignende ydelse, foreslås, at der indføres en
varighedsbegrænsning. Det foreslås, at retten til ydelsen
gælder i 52 uger inden for 78 uger efter ansættelsen i
ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan kun udbetales,
indtil der er opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge. Personen
skal stå til rådighed, efter de regler der gælder for
kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed.
Det foreslås, at ledighedsydelse udbetales efter
samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob,
dvs. ydelsen vil også kunne udbetales under sygdom eller barsel.
Ledighedsydelsen vil også kunne udbetales under ferie i både
første og andet ferieår efter overgang til ustøttet
beskæftigelse, således at der herefter normalt vil være
opnået ret til løn eller feriegodtgørelse under ferie
på baggrund af den ustøttede beskæftigelse. Retten til
ledighedsydelse under barsel kan ydes ud over de 52 uger, hvor der kan
udbetales ledighedsydelse.
Det foreslås, at der skal ske opfølgning af
udbetaling af ledighedsydelsen efter de regler, der gælder for
udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob.
Den første opfølgning skal ske senest 6 måneder efter, at
ledighedsydelsen er udbetalt første gang. Her skal kommunen bl.a.
vurdere, om personen kan visiteres til fleksjob igen.
Bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og
Grønland på døgninstitutioner m.v.
Lovforslaget skal give beskæftigelsesministeren
bemyndigelse til at fastsætte retningslinier i overensstemmelse med den
praksis, der har været gældende siden særforsorgens
udlægning for personer fra Færøerne og Grønland,
der får ophold i Danmark i døgninstitution, pleje eller
revalidering på foranledning af de sociale myndigheder. Desuden
indeholder forslaget tilsvarende nye regler for personer fra Danmark, der
får ophold på Færøerne eller i Grønland, samt
en regel om anke i tilfælde af uenighed om betalingsforhold m.v.
Ifølge den nuværende praksis udlægger
den danske opholdskommune udgifterne til alle kommunale ydelser og
foranstaltninger i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Udgiften til
kontanthjælp m.v. bliver anmeldt til refusion fra staten efter de
almindelige regler. Den kommunale andel afkræves af vedkommende kommune
direkte fra de grønlandske myndigheder på samme måde, som
betaling afregnes mellem danske kommuner. Administrationsudgifter afholdes af
den danske opholdskommune uden refusion fra staten eller de
grønlandske myndigheder. For kommunale ydelser eller foranstaltninger,
hvor staten ikke er medfinansierende, betaler Grønland den fulde
udgift.
Lovforslaget er aftalt med de færøske og
grønlandske myndigheder.
Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den
gældende retstilstand for de personer, som er omfattet af de
særlige regler, der gælder for særforsorgsområdet
(modtagepligten på institutioner i Vestsjællands og
Storstrøms amter).
2.2. Lov om fleksydelse
Lov om fleksydelse trådte i kraft den 1. juli 2001,
og der har vist sig et behov for tekniske præciseringer og justeringer.
Hertil kommer behovet for en dispensationsordning.
For personer, der var visiteret til fleksjob før
den 1. juli 2001, som skulle anvende overgangsbestemmelsen i lovens
§ 41, stk. 1, var fristen for tilmelding den 1. oktober 2001. Ca.
300 personer, der var visiteret før den 1. juli 2001, har først
tilmeldt sig fleksydelsesordningen efter den 1. oktober. For en række
af disse personer skyldes den sene tilmelding forhold, der ikke med
rimelighed kan henføres til de pågældende personer. Som
eksempel kan nævnes forhold hos kommuner og
arbejdsløshedskasser, der har været årsag til den sene
tilmelding. Der er således behov for, at der i særlige
tilfælde kan dispenseres fra fristen i lovens § 41,
stk. 1.
Udover en dispensationsbestemmelse indeholder lovforslaget
en ændring af udmeldingsproceduren. Ændringen vedrører
personer, som ikke ønsker at være tilmeldt fleksydelse, men som
automatisk bliver tilmeldt af kommunen. Ifølge det nuværende
regelsæt kan disse personer på grund af kommunernes
ekspeditionstid risikere at skulle betale fleksydelsesbidrag. Ændringen
indebærer, at disse personer fremover undgår at betale bidrag,
som de efterfølgende alligevel vil kræve tilbagebetalt. Det kan
fastsættes administrativt, at udmeldelse af ordningen kan få
virkning fra tidspunktet for tilmeldingen, således, at
pågældende ikke skal betale bidrag.
Herudover gøres opregningen af indtægter
m.v., der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse fuldstændig,
idet det foreslås, at også kontanthjælp vil kunne danne
grundlag for beregning af fleksydelse.
Desuden fremtidssikres loven i forhold til personer, der
har selvstændig virksomhed. Efter de nuværende regler kan
fleksydelse maksimalt udgøre gennemsnittet af den visiterede persons
indtægt de forudgående 12 måneder før overgangen til
fleksydelse. For selvstændige kan reglen have den konsekvens, at de
får beregnet en meget lav fleksydelse eller en fleksydelse på 0
kr. Disse situationer opstår, hvor der er et ringe eller negativt
afkast i regnskabsåret forud for overgangen til fleksydelse.
Ændringen indebærer, at der administrativt kan fastsættes
særlige regler for beregning af fleksydelse for personer, der driver
selvstændig virksomhed. Ændringen kan indebære, at
beregningsperioden forlænges.
Det foreslås, at direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter til brug for behandlingen af
sager om fleksydelse. Det foreslås videre, at direktøren kan
videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et af kassens
medlemmer er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent
anciennitet i fleksydelsesordningen. Endvidere foreslås, at
direktøren får adgang til at fastsætte regler om
udveksling af disse oplysninger mellem Arbejdsdirektoratet og
arbejdsløshedskasserne, herunder i elektronisk form. Reglerne kommer
hermed til at svare til reglerne om indhentelse og videregivelse af
oplysninger i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Endelig indeholder forslaget præciseringer i forhold
til afrunding og satsregulering af de forskellige ydelser.
2.3. Retssikkerhedsloven
Lægernes rolle og honorering i koordinationsudvalg
Som et resultat af forhandlingerne om
satsreguleringspuljen for 2001 blev der afsat 1,7 mio. kr. i 2001 og de
følgende år til honorering af repræsentanter for
Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., med henblik på at
styrke arbejdet i koordinationsudvalgene som led i et mere rummeligt
arbejdsmarked.
Efter de gældende regler i retssikkerhedsloven kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at medlemmer af koordinationsudvalgene
får diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og
udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes
styrelse. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der benytter sig af denne
mulighed. P.L.O. har i denne sammenhæng henledt opmærksomheden
på, at lægerne for denne type af arbejde normalt honoreres efter
taksten for socialmedicinsk samarbejde efter overenskomsten mellem
Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.
Af i alt 147 koordinationsudvalg i 2000 var der kun 80 udvalg, der havde et
medlem fra P.L.O.
En arbejdsgruppe om lægernes rolle og honorering i
de lokale koordinationsudvalg, som blev nedsat af Det Sociale Råd, fik
til opgave at overveje og præcisere lægernes rolle i
koordinationsudvalg med henblik på en styrkelse af udvalget.
Arbejdsgruppen stillede bl.a. forslag om, at
P.L.O.-repræsentanten - med udgangspunkt i en generel aftale med P.L.O.
om lægens særlige rolle, der udmøntes lokalt honoreres
efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem
Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers
Organisation.
Der er herefter indgået en aftale mellem P.L.O. og
Beskæftigelsesministeriet, der præciserer, at
P.L.O.-repræsentanten som repræsentant for erhvervet
praktiserende læger har en særlig rolle i
koordinationsudvalget.
Af aftalen fremgår således, at
P.L.O.-repræsentanten har en lægefaglig viden og indsigt i de
sundhedsmæssige faktorer, der kan mindske udstødelsen og
støtte bestræbelserne for at sikre ledige personer med behov for
en særlig indsats en plads på arbejdsmarkedet, og at
P.L.O.-repræsentanten i relation til arbejdet i udvalget bl.a. kan
bidrage med:
·
forslag til
iværksættelse af lokale sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
initiativer på særligt arbejdsmiljøbelastende
virksomheder/arbejdspladser.
·
belysning af faktorer i forbindelse
med sygefravær, der kan tilskrives det psykiske arbejdsmiljø som
fx stress, konflikter, samarbejde, arbejdets organisering og
arbejdsindhold.
·
lægefaglig viden og
ekspertise i spørgsmål om udredning og effektivisering af det
socialt lægelige samarbejde i lokalområdet med henblik på
at fremskynde og sikre en kvalificeret afklaring af sygdomme,
undersøgelser, behandling samt genoptræning og tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
·
overvejelser om arbejdsgange, der
kan fremme samarbejdet mellem de kommunale sagsbehandlere og de praktiserende
læger m.v. i relation til vurdering af borgernes arbejdsevne.
·
viden, der kan fremme indsatsen for
særligt udsatte og truede grupper som fx misbrugere.
Aftalen understreger, at
P.L.O.-repræsentantens opgave er at sikre, at koordinationsudvalgets
øvrige medlemmer får en bedre forståelse for de
lægelige synsvinkler, der bør inddrages i indsatsen og at
medvirke til, at de øvrige læger i lokalområdet i dialog
med og med praktisk bistand fra kommunen eller sekretariatet for
koordinationsudvalget får information om og indsigt i
koordinationsudvalgets initiativer og i visionen om et rummeligt
arbejdsmarked.
Af aftalen fremgår endelig, at
P.L.O.-repræsentantens rolle nærmere skal fastlægges ud fra
lokale ønsker og behov.
Forslagene indebærer en præcisering af, at
P.L.O.-medlemmet er repræsenteret i koordinationsudvalget i egenskab af
repræsentant for erhvervet praktiserende læger. Samtidig
foreslås, at P.L.O.-medlemmet honoreres efter taksten for
socialmedicinsk samarbejde efter overenskomsten mellem Sygesikringens
Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.
Hvis det ikke er muligt at udpege en repræsentant
for de praktiserende læger til koordinationsudvalget og dermed anvende
de midler, der tildeles kommunerne til honorering af P.L.O.-medlemmet efter
taksten for socialmedicinsk samarbejde, vil kommunerne efter drøftelse
med koordinationsudvalget i stedet kunne vælge enten at aflønne
andre læger fx en læge fra bedriftssundhedstjenesten eller at
anvende midlerne ad hoc på konsulentbasis til at fremme det
sociallægelige aspekt i koordinationsudvalgets arbejde.
3. Forslagets konsekvenser
3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Bagudbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse
Forslaget om bagudbetaling skønnes samlet set ikke
at have konsekvenser for de samlede offentlige udgifter.
Personer, der ikke har haft nogle indtægter,
umiddelbart før de henvender sig for at modtage kontanthjælp,
vil få engangshjælp, der er mindre, end den de får efter
gældende regler. Det vil umiddelbart give en offentlig besparelse, idet
antallet af udbetalinger vil være ens, mens det samlede beløb
vil være mindre på grund af engangshjælpen.
Personer, der umiddelbart inden de anmoder om
kontanthjælp, har fået udbetalt en løn eller
forsørgelsesydelse, som de ville kunne leve af den første
måned, skal ligeledes have udbetalt engangshjælp, såfremt
de først melder sig hos kommunen, når pengene er brugt.
Samtidig vil der være en modgående merudgift
til kontanthjælp, idet den sidst udbetalte kontanthjælp med
forslaget ikke længere skal ydes med tilbagebetalingspligt i den
måned, hvor kontanthjælpsmodtageren har fået et arbejde med
bagudbetalt løn eller overgår til anden offentlig
forsørgelse, der er bagudbetalt.
Hvorvidt besparelsen er større eller mindre end
merudgiften afhænger af de specifikke antagelser, der gøres. Der
foreligger ikke oplysninger, der gør det muligt at beregne disse
udgifter.
Som en overgangsordning skal kontanthjælpen dog
fortsat være tilbagebetalingspligtig for de personer, der var på
kontanthjælp på ikrafttrædelsestidspunktet, og får
bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse inden for 1 år
efter dette tidspunkt. Det antages, at det er en beskeden andel af
kontanthjælpsmodtagerne, der har tilbagebetalingspligtige beløb
under de nuværende regler, samt at størstedelen heraf vil
være omfattet af overgangsordningen. Med forslaget bliver der derfor
tale om en begrænset merudgift som følge af, at
overgangsordningen kun er et år.
Samlet set skønnes de modgående
bevægelser at gå i 0. Der skønnes ikke at blive
meraktivering som følge af forslaget. De økonomiske
konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter og er omfattet af
budgetgarantien.
Ledighedsydelse
Forslaget om ledighedsydelse til personer, der
overgår fra fleksjob eller ledighedsydelse til ustøttet
beskæftigelse og uforskyldt bliver ledige, skønnes at
medføre en samlet offentlig merudgift på 1,0 mill. kr. i 2002,
1,6 mill. kr. i 2003, 1,9 mill. kr. i 2004 og 2,1 mill. kr. i 2005.
I skønnet indgår en offentlig merudgift til
ledighedsydelse i forbindelse med ledighed på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,1
mill. kr. i 2003, 1,3 mill. kr. i 2004 og 1,4 mill. kr. i 2005. Desuden
indgår en offentlig merudgift til ledighedsydelse i forbindelse med
ferie på 0,5 mill. kr. i 2002, 0,5 mill. kr. i 2003, 0,6 mill. kr. i
2004 og 0,7 mill. kr. i 2005.
Den samlede merudgift fordeler sig mellem staten og
kommunerne med en merudgift til staten på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,0
mill. kr. i 2003, 1,1 mill. kr. i 2004 og 1,3 mill. kr. i 2005, samt en
merudgift til kommunerne på 0,5 mill. kr. i 2002, 0,6 mill. kr. i 2003,
0,8 mill. kr. i 2004 og 2005.
Regeringen søger tilslutning til, at forslaget
finansieres via satspuljen.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
Forslaget skønnes at have helt ubetydelige
administrative konsekvenser, da det forventes, at et meget begrænset
antal har mulighed for at benytte sig af ordningen.
Fleksydelse
Der er ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser ved forslaget, der omfatter ca. 200 personer som følge af
dispensationsordningen, fordi de hele tiden har været omfattet af den
berettigede personkreds.
Forslaget om fleksydelse til selvstændige
erhvervsdrivende har heller ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser. Den nugældende § 74 g om tilskud til
selvstændig erhvervsdrivende i egen virksomhed i lov om aktiv
socialpolitik er ikke trådt i kraft sammen med de øvrige
ændringer i reglerne om fleksjob m.v. den 1. juli 2001. Bestemmelsen
sættes særskilt i kraft i en bekendtgørelse. Der er
således allerede taget stilling til de økonomiske og
administrative konsekvenser.
Lægernes rolle og honorering i koordinationsudvalg
Ved udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001
blev der afsat 1,7 mill. kr. til honorering af P.L.O.´s repræsentanter
i koordinationsudvalgene. Forslaget skønnes at medføre en
udgift for kommunerne i 2002 og årene derefter på 1,8 mill. kr.
(PL-2002) til lægernes honorering efter taksterne for det
socialmedicinske arbejde inklusiv tidsforbrugstillæg. De administrative
konsekvenser for kommunerne skønnes at være begrænset.
Kommunerne kompenseres for merudgiften gennem regulering
af bloktilskuddet, jf. det udvidede totalbalanceprincip, således at
omlægningen er udgiftsneutral for kommunerne under et.
De økonomiske og administrative konsekvenser af
forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
3.3. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
3.4. Forhold til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
Positive konsekvenser /
Mindreudgifter
Negative konsekvenser /
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget skønnes at give en samlet merudgift på
2,8 mill. kr. i 2002, 3,4 mill. kr. i 2003, 3,7 mill. kr. i 2004 og 3,9 mill.
kr. i 2005. Forslaget skønnes at give staten en merudgift på 0,5
mill. kr. i 2002, 1,0 mill. kr. i 2003, 1,1 mill. kr. i 2004 og 1,2 mill. kr.
i 2005. Merudgiften for kommunerne skønnes til 2,2 mill. kr. i 2002,
2,5 mill. kr. i 2003, 2,6 mill. kr. i 2004 og 2005.
Administrative konsekvenser for stat, kommune og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgere
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 - 3
Som en konsekvens af, at udbetalingsprincippet
vedrørende kontanthjælp foreslås ændret fra
forudbetaling til bagudbetaling, så den i højere grad svarer til
dagpenge, bør personer, der ønsker at få udbetalt
hjælp, udnytte sine arbejdsmuligheder i den venteperiode, hvor de
fleste normalt vil have bagudbetalt løn, arbejdsløshedsdagpenge
og lignende til rådighed. Herefter vil der kunne udbetales
kontanthjælp, som pågældende måtte være
berettiget til i kraft af, at pågældende har stået til
rådighed i en periode.
Derfor foreslås tidspunktet for, hvornår en
ansøger skal tilmeldes arbejdsformidlingen, ændret,
således at det i givet fald skal ske, når pågældende
henvender sig til kommunen og ansøger om kontanthjælp.
De gældende bestemmelser om rådighed går
ud på, at kun personer, der får hjælp, skal
stå til rådighed. Med det foreslåede princip om
bagudbetaling af kontanthjælp indtræder
rådighedsforpligtelsen tidligere, i almindelighed en måned
før der kan udbetales kontanthjælp, hvorfor § 13 og
§ 13 a ændres som konsekvens heraf.
Til nr. 4
Arbejdsløshedsdagpenge, de fleste lønformer,
og syge- og barselsdagpenge m.v. er bagudbetalte. Det betyder, at de
udbetales på baggrund af en forudgående periodes
arbejdsløshed, arbejde osv. og skal dække de leveomkostninger,
der vil være i den kommende periode. Forslaget om ændring af
udbetalingen af kontanthjælpen fra at være en forudbetalt til at
være bagudbetalt ydelse vil betyde, at princippet i
kontanthjælpssystemet kommer til at ligne disse ordninger. Det vil
betyde, at en person, der fx mister sit arbejde eller ikke længere er
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, vil skulle melde sig ledig hos
kommunen straks ved ledighedens indtræden, eller senest hvor
pågældende i begyndelsen af måneden kan se, at
berettigelsen til arbejdsløshedsdagpengene vil være slut ved
månedens udgang. Imidlertid gælder de sædvanlige
betingelser for at få kontanthjælp fortsat, hvorfor berettigelsen
til at modtage kontanthjælp fortsat fx er afhængig af, at
pågældende ikke forsørges af andre (typisk en
ægtefælle), og at ansøgeren og ægtefællen ikke
har en formue, der kan dække det økonomiske behov.
Derfor foreslås det, at en person, der ønsker
at modtage hjælp efter § 11, i almindelighed skal henvende sig til
kommunen 1 måned før, hjælpen ønskes udbetalt. Det
skyldes, at kommunen herved kan påse, at pågældende er
berettiget til at modtage kontanthjælp ved at stå til
rådighed udnytte sine arbejdsmuligheder - i den måned, der
dækkes af sidste bagudbetalte (måneds)løn, således
at der er grundlag for at udbetale en ny månedsløn i form af
kontanthjælp ved månedens slutning. Det er således en
betingelse, at ansøgeren opfylder rådighedsbetingelserne en hel
måned for at være berettiget til en måneds
kontanthjælp.
Der kan højst udbetales hjælp svarende til
den periode, betingelserne i stk. 1. er opfyldt. Har ansøgeren
kun opfyldt rådighedsbetingelserne i en del af perioden, vil der kun
kunne udbetales kontanthjælp i den efterfølgende måned i
forhold til den periode, pågældende har udnyttet sine
arbejdsmuligheder. For aktiverede og andre i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger med et nærmere fastsat timetal nedsættes
hjælpen med det antal timer, som den pågældende er
udeblevet, sat i forhold til det faktiske antal timer, som den
pågældende i den pågældende periode skulle have
deltaget i tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning. Udbetalingsperioden følger ikke nødvendigvis
opgørelsesperioden. Princippet svarer således til principperne i
den nugældende § 39.
For ikke-aktiverede nedsættes hjælpen med det
antal dage, hvor den pågældende ikke har stået til
rådighed i forhold til det samlede antal dage, der rent faktisk er i
den pågældende periode i reglen 1 måned. Udeblivelse fra
en samtale hos AF eller kommunen vil således som udgangspunkt
medføre, at pågældende ikke kan anses for at stå til
rådighed den pågældende dag og de efterfølgende
dage, indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der regnes som
udgangspunkt med 5 rådighedsdage pr. uge.
Til nr. 5
Nogle ansøgere vil have behov for hjælp fra
det tidspunkt, de henvender sig til kommunen, enten fordi de ikke har
overholdt deres forpligtelser i henhold til den foreslåede § 13 b,
eller fordi den ændring, der gør, at pågældende ikke
længere kan forsørge sig selv, er opstået på en
måde, så det ikke har været muligt at overholde pligten i
§ 13 b. Pågældende har således ikke haft mulighed for
at stå til rådighed en periode, og ansøgeren vil
således mangle penge indtil det tidspunkt, hvor pågældende
vil være berettiget til kontanthjælp.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at
forudbetale engangshjælp i sammenlagt en måned, hvorved
pågældende - under forudsætning af fuld rådighed -
efterfølgende vil have ret til en måneds kontanthjælp.
Hvis en ansøger, der har mistet sit arbejde og ikke er berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge, først henvender sig til kommunen efter
½ måneds ledighed, vil pågældende være stillet som i
arbejdsløshedsforsikringssystemet og ikke have ret til
kontanthjælp for den periode, hvor pågældende ikke
udnyttede sine arbejdsmuligheder (stod til rådighed). Hvis
pågældende herefter udnytter sine arbejdsmuligheder, vil
pågældende have ret til ½ måneds kontanthjælp, som
eventuelt vil kunne suppleres med engangshjælp afhængig af
pågældendes forhold.
I de tilfælde, hvor ansøgeren henvender sig
ved et månedsskifte, og hvor pågældende er berettiget til
engangshjælp, udbetales engangshjælpen for den første
måned, og den bagudbetalte kontanthjælp udbetales fra næste
månedsskifte.
I de tilfælde, hvor borgeren eksempelvis henvender
sig i midten af en måned, udbetales der engangshjælp til
kalendermånedens udgang. Ved indgangen til den efterfølgende
kalendermåned udbetales der bagudbetalt kontanthjælp svarende til
den venteperiode i måneden forinden, hvor borgeren har stået til
rådighed. Sammen med denne kontanthjælp udbetales der
engangshjælp til at dække ansøgerens behov for hjælp
i den del af den efterfølgende kalendermåned, hvor
ansøgeren er uden forsørgelsesgrundlag. Herved bliver den
samlede varighed af engangshjælpen ligeledes en måned.
Selv om den forudbetalte engangshjælp og den
bagudbetalte kontanthjælp i princippet dækker den samme periode,
og ydelsen efter de sædvanlige principper skulle være
tilbagebetalingspligtige, foreslås det, at hjælpen normalt ikke
er tilbagebetalingspligtig, men at den kan gøres
tilbagebetalingspligtig i gentagelsestilfælde.
Engangshjælpen er en bruttoydelse, der skal betales
skat af.
Efter de nugældende regler vil der i ganske
særlige tilfælde efter kommunens skøn alternativt kunne
blive udbetalt »akut hjælp« til personer, der ikke er berettiget til
kontanthjælp. »Akut hjælp« er ikke et lovmæssigt begreb,
men er udsprunget af praksis, og udbetales i henhold til § 81,
hjælp i særlige tilfælde, enkeltudgifter.
Udbetaling af engangshjælp baserer sig på
forventet rådighed, hvilket medfører, at hjælpen kan
udbetales for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtagerne
vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som
hjælpen er beregnet til at dække, jf. § 89, stk. 2.
Spørgsmålet om tilbagebetalingspligt ved svig
kan også opstå i forbindelse med udbetaling af
engangshjælpen. Hvis en person i gentagelsestilfælde og uden at
være berettiget til kontanthjælp den efterfølgende
måned - modtager engangshjælp, vil hjælpen kunne
kræves tilbagebetalt.
Til nr. 6 og 7
Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de
beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter
§§ 25, 25 a, 27 og 28. Den foreslåede ændring er dels en
præcisering, dels en videreførelse af de hidtidige principper,
der betyder, at to ægtefæller, der begge er på
kontanthjælp, ikke samlet kan modtage mere, end de hver især
tilsammen er berettiget til.
Til nr. 8
På kontanthjælpsområdet gælder det
- efter den foreslåede overgang til bagudbetaling - fortsat, at der
ikke kan udbetales kontanthjælp, hvis en person modtager en anden
ydelse, der dækker samme tidsrum og samme formål. Ved overgang
fra kontanthjælp til en forudbetalt ydelse, fx stipendier efter lov om
statens uddannelsesstøtte, vil der således ikke kunne udbetales
kontanthjælp, selv om pågældende har stået til
rådighed måneden før første udbetaling af den
forudbetalte ydelse.
Hvis pågældende imidlertid har været i
individuel jobtræning, ses der bort fra dette princip, hvad angår
beskæftigelsestillægget. Det beskæftigelsestillæg,
som pågældende har ret til ved modtagelse af den forudbetalte
ydelse, udbetales uanset retten til kontanthjælp. På dette punkt
brydes der med de hidtil gældende principper for udbetaling af
beskæftigelsestillæg.
Til nr. 9
Bestemmelsen er en konsekvens af, at
rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned
før, der kan udbetales kontanthjælp.
Til nr. 10
Med den mere direkte sammenhæng mellem
rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder
regeringen, at der ikke længere er brug for at begrænse
nedsættelsen af den månedlige hjælp med 30 pct.
En person, der uberettiget udebliver fra aktivering eller
anden beskæftigelsesmæssig foranstaltning herunder
danskundervisning - en dag pr. uge vil få reduceret sin hjælp med
20 pct. såvel efter de nuværende regler som efter de fremtidige.
Men 2 uberettigede fraværsdage om ugen vil med de foreslåede
regler ikke medføre reduceret sanktion som i dag, men betyde en
reduktion af ydelsen på 40 pct. mod i dag 30 pct.
Der er ikke et konkret mål for, hvornår
modtagerens udeblivelser har et sådant omfang, at der reelt må
siges at være tale om en afvisning af tilbudet, men som retningsgivende
vil et fravær på over 50 pct. i en periode kunne begrunde, at
sanktionen i form af standsning af kontanthjælpen tages i brug. Det vil
sige, at 3 uberettigede fraværsdage pr. uge medfører bortfald af
hjælpen.
De ufravigelige sanktionsregler omfatter den gruppe af
kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund
af ledighed. Efter regeringens opfattelse er der ikke saglige grunde til at
have andre sanktionsregler over for disse ledige end over for forsikrede
ledige, der modtager dagpenge. I modsætning hertil er det fortsat op
til kommunen at afgøre, om der i tilfælde af udeblivelser skal
sættes ind med sanktioner over for de kontanthjælpsmodtagere, der
modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed.
Som hidtil gælder reglerne såvel den
situation, hvor en person udebliver i nogle timer eller hele dage, som hvor
den pågældende møder op, men forsømmer aktiv
medvirken i aktiveringen i et sådant omfang, at det må
sidestilles med udeblivelse.
Til nr. 11
Bestemmelsen er en konsekvens af, at
rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned
før, der kan udbetales kontanthjælp.
Til nr. 12
Det foreslås, at kommunerne også udbetaler
ledighedsydelse til personer, der ikke mere er berettiget til fleksjob, men
som er overgået til ansættelse i ustøttet
beskæftigelse. Der er tale om en ydelse, der kan udbetales i en
midlertidig periode, indtil personen fuldt ud kan blive omfattet af lov om
arbejdsløshedsforsikring. Ydelsen kan udbetales i samme situationer,
som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Der henvises
til kapitel 4 om ledighedsydelse i vejledning nr. 114 af 13. juni 2001 om
fleksjob og ledighedsydelse m.v. Ydelsen kan ikke udbetales, hvis man
ophører i et fleksjob og herefter overgår fra ledighedsydelse
til ledighed i forhold til ustøttet beskæftigelse.
Til nr. 13 - 15
Bestemmelserne er af redaktionel karakter, fordi der i
§ 74 a, stk. 1, indsættes en ny nr. 4.
Til nr. 16
Det foreslås, at personer, der modtager
ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,
ved fornyet visitation til fleksjob bevarer retten til ledighedsydelse, mens
de venter på et fleksjob.
Til nr. 17
Forslaget er en præcisering af, at ledighedsydelse
kan udbetales, selv om kommunen har påbegyndt behandling af en sag om
pension, og personen derfor ikke skønnes at stå til
rådighed for et fleksjob.
Til nr. 18.
Overskrifterne foreslås ophævet, men
foreslås samtidig indsat i forslaget igen efter § 74 h.
Til nr. 19.
Bestemmelserne foreslås ophævet, men
foreslås samtidig indsat igen efter § 74 h.
Til nr. 20.
Det foreslås, at der fastsættes regler om
ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob. Retten
gælder for personer, der tidligere har været visiteret til
fleksjob, men som er overgået til ustøttet
beskæftigelse.
Ledighedsydelsen kan udbetales i op til 52 uger inden for
78 uger, indtil personen har optjent ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
Det er en betingelse for udbetaling af ledighedsydelsen,
at personen er berettiget til ledighedsydelse, enten fordi retten allerede
var opnået ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller
fordi retten til ydelsen efterfølgende er optjent. Retten til
ledighedsydelsen bevares ved sygdom eller barsel. Perioder med barsel
indgår ikke i de 18 måneder.
Personen skal stå til rådighed efter samme
regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Der tages dog ikke
hensyn til en eventuel ægtefælles forhold, da ledighedsydelsen
udbetales alene på baggrund af den lediges egne forhold.
Kommunen kan afprøve ledigheden efter samme regler,
som gælder for øvrige på ledighedsydelse. Afslag på
et tilbud medfører, at man mister retten til ydelsen, som herefter
helt bortfalder.
I lighed med hvad der gælder for personer visiteret
til fleksjob, kan ydelsen højest udbetales i sammenlagt 6
måneder til personer, der er fyldt 60 år.
Ledighedsydelsen udbetales efter samme regler, som
gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Bestemmelserne om
særlig ydelse og selvstændigt erhvervsdrivende foreslås
uændrede, jf. bemærkningerne til nr. 18 og 19.
Til nr. 21
Det foreslås nu præciseret i reglerne, at
kontanthjælpen er bagudbetalt.
Til nr. 22
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at
kontanthjælpen nu er bagudbetalt. Der er således alene hvad
angår engangshjælpen behov for at udbetale hjælpen for
kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren af
engangshjælp vil opfylde betingelserne i hele den periode, som
hjælpen er beregnet til at dække.
Til nr. 23
Engangsbeløbet efter § 25 a udbetales
til personer, der står uden midler til deres forsørgelse, men
som ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp på
det tidspunkt, pågældende henvender sig til kommunen.
Engangsbeløbet er således en midlertidig
forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum, som den senere
bagudbetalte kontanthjælp. Engangsbeløbet ville derfor
være tilbagebetalingspligtigt efter § 94, stk. 1, hvorefter
kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en
person senere får udbetalt et underholdsbeløb e. lign., der
dækker samme formål og samme tidsrum. Da engangsbeløbet
efter forslaget ikke skal betales tilbage, er det nødvendigt at
ændre bestemmelserne i § 93, stk. 3, og § 94,
stk. 2.
Hvis modtageren af engangsbeløbet har tilsidesat
sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område og har modtaget beløbet med urette
efter § 91, skal kommunen kræve beløbet tilbage.
Således gælder i tilfælde af svig de samme
tilbagebetalingsregler, som gælder for den hjælp, som en person
modtager under aktivering efter kapitel 4.
Til nr. 24
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 25
Der foreslås samme refusionsprocent for
ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob som til
personer, der er visiteret til fleksjob.
Til nr. 26
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 27
Engangshjælpen satsreguleres på samme
måde som kontanthjælp.
Til nr. 28
Der er i lov om social pension, retssikkerhedsloven og lov
om social service regler, der giver ministeren hjemmel til efter aftale med
Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre at
fastsætte regler om visitation, betaling m.v. for personer fra
Færøerne og Grønland, der får ophold i Danmark i
døgninstitution, pleje eller revalidering på foranledning af de
sociale myndigheder.
Der er i Danmark et vist antal bosiddende personer, der er
visiteret af henholdsvis grønlandske og færøske
myndigheder, der er under revalidering. Ud fra en helhedsbetragtning er det
derfor hensigtsmæssigt, at der i lov om aktiv socialpolitik
indsættes en hjemmelsbestemmelse tilsvarende bestemmelserne i lov om
social pension, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og lov om social service.
Bestemmelsen om, at uenighed mellem færøske
eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres
forpligtigelser efter lov om aktiv socialpolitik kan påklages til Den
Sociale Ankestyrelse, er noget nyt i forhold til gældende praksis
på området.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 2, i integrationsloven
overgår ansvaret for flygtninge til kommunen ved udgangen af den
første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse. Der gælder særlige regler for kvoteflygtninge
og indvandrere, der normalt kommer direkte fra udlandet, og hvor ansvaret
derfor overgår til kommunen på det tidspunkt, hvor personen
registreres som tilflyttet kommunen.
Med henblik på at fastsætte det tidspunkt,
hvorefter udlændingen kan blive berettiget til hjælp og dermed
har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, foreslås det, at det
er en forudsætning for udbetaling af hjælp, at udlændingen
ansøger om at modtage introduktionsydelse.
Til nr. 2, 3 og 4
Den foreslåede § 27, stk. 1, og § 27
c svarer til de principper, der følger af de foreslåede nye
§ 13 b og § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4 og 5.
Som følge af den foreslåede ændring af
udbetalingsprincippet for introduktionsydelse fra forudbetaling til
bagudbetaling foreslås der indført en særlig
introduktionsydelse for udlændinge, som ikke har noget
forsørgelsesgrundlag den første måned efter indgivelse af
ansøgning om introduktionsydelse.
Hvis eksempelvis en udlænding har fået
opholdstilladelse den 18. januar, overgår ansvaret for
udlændingen til kommunen den 1. marts.
I perioden fra den 18. januar til den 1. marts vil
udlændingen som udgangspunkt opholde sig på et asylcenter og
modtager her lommepenge og kostpenge efter de generelle bestemmelser for
asylansøgere. Udlændingen vil i denne periode ikke kunne
søge om introduktionsydelse og kan ikke stå til rådighed
for arbejdsmarkedet, da vedkommende først har opholdstilladelse fra
den 1. marts.
Når udlændingen overgår til kommunen den
1. marts, vil udlændingen alene være berettiget til den
særlige introduktionsydelse. Den efterfølgende måned (1.
april) vil pågældende være berettiget til en normal
introduktionsydelse, forudsat at vedkommende ikke har haft ulovligt
fravær fra et tilbudt introduktionsprogram.
En kvoteflygtning kan ansøge om introduktionsydelse
på det tidspunkt, hvor pågældende registreres i
cpr-registret som tilflyttet kommunen. Hvis pågældende
eksempelvis registreres den 15. februar og udnytter sine
arbejdsmuligheder/står til rådighed, vil pågældende i
perioden fra den 15. februar til den 1. marts modtage en særlig
introduktionsydelse. Pr. 1. marts vil pågældende modtage en halv
introduktionsydelse svarende til den periode, hvor pågældende har
udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25, samt særlig
introduktionsydelse for den resterende periode, hvor pågældende
ikke har kunnet udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis flygtningen uden rimelig
grund er udeblevet fra dele af et påbegyndt introduktionsprogram, vil
ydelsen blive nedsat i forhold til udeblivelsen.
De almindelige betingelser for at modtage
introduktionsydelse skal fortsat være opfyldt. Det vil eksempelvis
sige, at udlændingen kun kan modtage den særlige
introduktionsydelse, hvis den pågældende ikke forsørges af
andre og ikke har formue.
Det foreslås i § 27 c, stk. 2, at
§ 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Samtidig
indsættes i § 28, stk. 1, en henvisning til § 27 c.
Baggrunden herfor er, at en udlænding efter de
nuværende regler ikke kan modtage introduktionsydelse, hvis
udlændingen og dennes eventuelle ægtefælle har en samlet
indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de
pågældende ville kunne modtage efter reglerne i
integrationslovens § 27, § 27 a og § 28 a.
Den foreslåede ændring er således en
videreførelse af de hidtidige principper, der betyder, at
udlændingen ikke kan modtage den særlige introduktionsydelse,
hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet
indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de
pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens
§ 27, § 27 a, § 27 c og § 28 a.
Udlændinge, der modtager den særlige
introduktionsydelse, skal tilbydes aktivering efter § 23 i
overensstemmelse med deres individuelle handlingsplan efter § 19. En
udlænding, der i optjeningsperioden i forbindelse med aktivering er i
virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, vil udover den
særlige introduktionsydelse have ret til
beskæftigelsestillæg. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Udlændinge, der modtager den særlige
introduktionsydelse skal endvidere stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det er således en betingelse for at kunne være
berettiget til den fulde introduktionsydelse, at udlændingen i den
måned, hvor den pågældende modtager den særlige
introduktionsydelse, har opfyldt rådighedsbetingelserne. Der vil kun
kunne udbetales introduktionsydelse i forhold til den periode, hvor
udlændingen har stået til rådighed.
For udlændinge, der i overensstemmelse med deres
handlingsplan skal deltage i aktivering eller andre dele af
introduktionsprogrammet, vil udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse
heri i optjeningsperioden, hvor den pågældende modtager den
særlige introduktionsydelse, betyde, at der vil ske fradrag i eller
ophør af den fulde introduktionsydelse efter reglerne i §§ 30 og
31.
Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
8.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
10.
Til nr. 7
Henvisningen til § 59, stk. 3 og 4,
foreslås udeladt, idet § 59 er en overgangsbestemmelse, som ikke
længere har relevans.
Til nr. 8
Den særlige introduktionsydelse foreslås
reguleret på samme måde som de øvrige ydelser efter
integrationsloven.
Den foreslåede ændring er en følge af,
at lovens øvrige satser er fastsat i 2001-niveau med regulering fra og
med den 1. januar 2002.
Til § 3
Til nr. 1
Ændringen har til formål at lette
sagsbehandlingen til fordel for den enkelte borger.
Beskæftigelsesministeren kan med ændringen i henhold til § 6
fastsætte regler for det tidspunkt, som udmeldelsen får virkning
fra. Derved kan det administrativt fastsættes, at
udmeldelsestidspunktet kan være det tidspunkt, hvor tilmeldingen til
fleksydelsesordningen har virkning fra. Det skal gælde for de personer,
som umiddelbart efter den automatiske tilmelding ønsker at melde sig
ud af ordningen, men som ikke har mulighed for det, før en ny
måned er påbegyndt. Ændringen betyder, at de
pågældende ikke bliver medlem af fleksydelsesordningen, og dermed
undgår at skulle betale fleksydelsesbidrag for den måned, hvor de
formelt set vil være tilmeldt.
Til nr. 2
Fleksydelsen efter § 17, stk. 1, afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.
Fleksydelsen kan højst udgøre et
beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har
haft i lønindtægt i fleksjob, selvstændig
erhvervsindtægt efter den nugældende § 74 g i lov om aktiv
socialpolitik, ledighedsydelse eller særlig ydelse, dagpenge ved sygdom
efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og
kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Fleksydelsen
beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten i de
forudgående 12 måneder. Der medregnes alene indtægter for
den periode, hvor den pågældende har været visiteret til et
fleksjob.
Indtægt af selvstændig erhvervsvirksomhed skal
indgå i indtægtsgrundlaget, jf. muligheden for at give tilskud
til personer, der driver selvstændig virksomhed efter den
nugældende § 74 g i lov om aktiv socialpolitik, som forventes at
træde i kraft med en bekendtgørelse i 2002.
Indtægtsforhold for personer, der driver
selvstændig virksomhed som fleksjob, kan adskille sig fra
indtægtsforholdene for visiterede med anden baggrund, idet
selvstændige erhvervsdrivendes indtægt kan variere betydeligt fra
år til år. Det forslås derfor, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for beregning af
den gennemsnitlige indtægt for selvstændigt erhvervsdrivende i
fleksjob, herunder om at fastsætte en længere beregningsperiode
for den gennemsnitlige selvstændige erhvervsindtægt end 12
måneder.
Det præciseres, at fleksydelsesbeløbet efter
§ 17, stk. 2, afrundes til nærmeste kronebeløb. Det
præciseres endvidere, at fleksydelsesbeløbet efter § 17,
stk. 2, afrundet til nærmeste hele kronebeløb reguleres en
gang årligt den første mandag i januar med en procentsats
svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.
Til nr. 3 og 4
Lov om fleksydelse er overført fra
Socialministeriets til Beskæftigelsesministeriets ressort og
administreres nu af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Ifølge gældende § 34, stk. 2, i lov
om fleksydelse kan beskæftigelsesministeren forlange, at myndigheder,
arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets
Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at
være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse, til
Arbejdsdirektoratet.
I forbindelse med administrationen af lov om fleksydelse
er bestemmelsen praktiseret således, at en kommune skriftligt inden 2
uger efter visitationen af en borger til et fleksjob skal give
Arbejdsdirektoratets fleksydelseskontor meddelelse herom via en blanket
på Fleksydelseskontorets hjemmeside. Herefter fremsender
Fleksydelseskontoret en blanket til pågældende, som selv skal
bede sin arbejdsløshedskasse om at udfylde og attestere blanketten.
Blanketten fremsendes herefter til fleksydelseskontoret.
Der er ikke efter de gældende regler hjemmel til, at
Fleksydelseskontoret selv kan videregive oplysninger om
fleksydelsesanciennitet til arbejdsløshedskasserne. Hvis en
fleksjobperson vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked og
ønsker at indbetale efterlønsbidrag, har
arbejdsløshedskassen behov for at få oplysninger om, i hvilke
perioder den pågældende har betalt fleksydelsesbidrag med henblik
på en vurdering af, om pågældende vil kunne opnå ret
til efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 77,
stk. 5, nr. 5. Arbejdsløshedskasserne er efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. forpligtede til elektronisk at
registrere oplysninger med henblik på
efterlønsbidragsregistrering m.v., herunder om perioder, hvor et
medlem har betalt fleksydelsesbidrag.
Med henblik på at smidiggøre administrationen
af såvel fleksydelsesordningen som efterlønsordningen
foreslås, at reglerne om indhentelse og videregivelse af oplysninger
kommer til at svare til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Efter forslaget vil direktøren for
Arbejdsdirektoratet få adgang til at indhente oplysninger fra
arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP,
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter til brug for
behandlingen af sager om fleksydelse. Det foreslås videre, at
direktøren kan videregive oplysninger til en
arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt
fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i
fleksydelsesordningen. Endvidere foreslås, at direktøren
får adgang til at fastsætte regler om udveksling af disse
oplysninger, herunder i elektronisk form.
Indhentelse af oplysninger om efterlønsanciennitet
m.v. fra arbejdsløshedskassen til Arbejdsdirektoratet uden medlemmets
medvirken vil lette sagsgangen for medlemmet ved, at medlemmet ikke selv skal
indhente oplysningerne om efterlønsanciennitet m.v. Det bidrager
samtidig til en hurtigere sagsbehandling.
Videregivelse af oplysninger til
arbejdsløshedskasserne om tilmelding til fleksydelsesordningen sikrer
i videst muligt omfang, at der ikke opkræves efterlønsbidrag
efter et medlems tilmelding til fleksydelsesordningen. Videregivelse til
arbejdsløshedskasserne af oplysninger om et medlems anciennitet i
fleksydelsesordningen vil lette sagsgangen for de medlemmer, som vender
tilbage til det ordinære arbejdsmarked, og som ønsker at
indbetale efterlønsbidrag.
Endvidere foreslås det, at Den Sociale Ankestyrelse
i lighed med Arbejdsmarkedets Ankenævn i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. - selv kan indhente oplysninger til brug
for behandlingen af klagesager.
Til nr. 5
Efter den dagældende § 77, stk. 5, nr. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skulle personer, der var fyldt
50 år og som var visiteret til fleksjob, ikke betale
efterlønsbidrag efter visitationen til fleksjob. Med forslaget
præciseres det, at der ikke stilles krav om, at personer, der er
visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001 og som var omfattet af den
dagældende § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring, skal have betalt efterlønsbidrag
efter visitationen til fleksjob for at få ret til fleksydelse.
Til nr. 6
Det følger af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der er fyldt 60
år før den 1. juli 1999, ikke skal indbetale
efterlønsbidrag. Med forslaget præciseres, at medlemskab af en
arbejdsløshedskasse for denne persongruppe sidestilles med betaling af
efterlønsbidrag ved opgørelsen af anciennitet i
fleksydelsesordningen.
Til nr. 7
Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra
tilmeldingsfristen i lovens § 41, stk. 1. Fristen er fastsat i
loven for, at de personer, der var visiteret til fleksjob før den 1.
juli 2001, kunne sidestille visitationsperioden med medlemskab af en
arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag, og
dermed får mulighed for at komme med i fleksydelsesordningen, hvis de
søgte herom senest den 1. oktober 2001.
Administrationen af ordningen har vist, at en antal
personer ikke har haft mulighed for at tilmelde sig inden fristens
udløb.
Det har haft flere årsager, fx har kommunernes
lister over visiterede personer været ufuldstændige,
således at Beskæftigelsesministeriet ikke har haft mulighed for
at sende tilmeldingsskema til de enkelte visiterede, som forudsat ved lovens
vedtagelse. Arbejdsløshedskasserne har i flere tilfælde udfyldt
og indsendt tilmeldingsmateriale efter fristens udløb. Endelig er der
situationer, hvor der på grund af uforudsete omstændigheder hos
den visiterede ikke har været mulighed for at tilmelde sig rettidigt.
Dispensationsbestemmelsen skal således alene
anvendes i situationer, hvor den pågældende på grund af
særlige omstændigheder ikke med rimelighed kan
pålægges et ansvar for, at tilmeldingen ikke er sket
rettidig.
Til nr. 8
Det præciseres, at fleksydelsesbeløbet efter
§ 40, stk. 2, afrundes til nærmeste kronebeløb. Det
præciseres endvidere, at fleksydelsesbeløbet efter § 40,
stk. 2, afrundet til nærmeste hele kronebeløb reguleres en
gang årligt den første mandag i januar med en procentsats
svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.
Til § 4
Til nr. 1-3
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Ved lovforslaget foreslås indført to nye
offentlige ydelser. Det drejer sig om engangshjælpen efter lov om aktiv
socialpolitik og særlig introduktionsydelse efter integrationsloven.
Begge ydelser vil, som kontanthjælpen og introduktionsydelsen,
være skattepligtige for modtageren, og kan efter de forslåede
regler tillige gøres tilbagebetalingspligtige.
Skattepligtig kontanthjælp, der skal betales tilbage
efter reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, kan efter § 80
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Baggrunden
for bestemmelsen var, at der efter de tidligere gældende regler skulle
ske regulering af kontanthjælpsmodtagerens indkomstopgørelse for
udbetalingsåret. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
tilbagebetales normalt over en årrække, hvilket medførte,
at der som hovedregel skulle foretages et stort antal korrektioner af gamle
årsopgørelser, hvilket var besværligt og krævede en
betydelig meradministration i kommunerne.
Bestemmelsen i § 80 gælder alene for
tilbagebetaling af kontanthjælp. Det foreslås at udvide
bestemmelsen således, at bestemmelsen tillige finder anvendelse ved
tilbagebetaling af skattepligtig introduktionsydelse, særlig
introduktionsydelse og engangshjælp efter reglerne i kapitel 12 i lov
om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven. Herved
opnås en enklere og mindre krævende ordning.
Til § 6
Efter forslaget skal kommunerne tillige foretage
årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder af de
tilbagebetalinger af engangshjælp, særlig introduktionsydelse og
introduktionsydelse, som kommunerne modtager efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik og kapitel 7 i integrationsloven.
Indberetningsordningen muliggør, at
tilbagebetalingerne kan fortrykkes på tilbagebetalerens
selvangivelsesblanket. Endvidere er indberetningsordningen medvirkende til at
sikre, at den enkelte betaler får netop det fradrag, den
pågældende er berettiget til.
Efter forslaget kan skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, fastsætte nærmere regler for
indberetningsordningen, herunder forskrifter for den praktiske
gennemførelse af ordningen.
Kommunen skal efter forslaget som andre
indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret
underrette den enkelte tilbagebetalingspligtige om de oplysninger
vedrørende dennes tilbagebetalinger, som kommunen har indberettet til
de statslige skattemyndigheder. Herved styrkes den pågældendes
mulighed for at berigtige eventuelle fejl ved indberetningen.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2002.
Af hensyn til kommunernes administration af
kontanthjælpen foreslås det, at bagudbetalt kontanthjælp
først træder i kraft den 1. januar 2003. Personer, der modtager
kontanthjælp den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt
kontanthjælp med virkning fra denne dato, således at december
måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til den
kontanthjælp, der udbetales til dækning af leveomkostningerne for
december 2002. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der
påbegynder et arbejde med bagudbetalt løn i løbet af
december 2002 og ikke har et forsørgelsesgrundlag i december efter de
gældende regler får en eventuel hjælp udbetalt med
tilbagebetalingspligt. De personer, der den 1. januar 2003 modtager
kontanthjælp, overgår alle til at modtage bagudbetalt
kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt for den kontanthjælp,
der er udbetalt i måneden op til første udbetaling af
bagudbetalt løn eller overførselsindkomst inden for 1 år
efter lovens ikrafttræden. Herefter er den forudbetalte hjælp,
der er udbetalt i overgangsmåneden, uden tilbagebetalingspligt.
Kravet om tilbagebetaling inden for et år har
baggrund i, at de pågældende kommer fra det forudbetalte system,
hvor påbegyndelsen af et arbejde normalt ville resultere i krav om
tilbagebetaling af den hjælp, der i givet fald blev udbetalt op til
første lønudbetaling. Af administrative årsager og af
hensyn til at de fleste på kortvarig kontanthjælp antages at
komme i arbejde inden for 1 år, afgrænses
tilbagebetalingsperioden til 1 år.
Kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder et
arbejde med bagudbetalt løn i løbet af januar 2003, vil have
ret til kontanthjælp med tilbagebetalingspligt på baggrund af
december måneds venteperiode. Hvis de pågældende får
løn fx midt i måneden, vil der udløses hjælp indtil
denne lønudbetaling.
Under hensyn til lægernes honorering for deres
arbejde i koordinationsudvalgene og ønsket om at udnytte
satspuljemidlerne hertil under hensyn til satspuljeforliget, foreslås
det, at muligheden for at yde honorar følger regnskabsåret.
For så vidt angår regulering af fleksydelse
foreslås det, at bestemmelserne træder i kraft med virkning fra
den 1. januar 2002. Ellers vil personer, der er omfattet af de nævnte
bestemmelser, først kunne få reguleret ydelsen fra den 1. januar
2003.
For så vidt angår dispensationsbestemmelsen i
fleksydelsesforslaget forslås det, at bestemmelsen træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Forslag til det
fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes hensynet til, at de
borgere, der var visiteret til fleksjob inden den 1. juli 2001, og som har
tilmeldt sig fleksydelsesordningen efter den 1. oktober 2001, hurtigst muligt
kan få ekspederet deres tilmelding. Det vil også have den
konsekvens, at den periode, hvor borgeren skal efterbetale
fleksydelsesbidrag, ikke bliver længere end højst
nødvendig.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.
juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 8 a
. Kommunen sørger for, at personer, der får
hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt
arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at
arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen
ophører.
1.
I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og i § 13,
stk. 1, 2. pkt., ændres »der får hjælp« til: »der har
ansøgt om eller får hjælp«.
§ 13.
Det er en betingelse for at få hjælp efter
§ 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt
tilbud om arbejde. Hvis en person, der får hjælp efter § 11,
afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale
eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at
vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2
. Det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt
tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at
få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).
Stk. 3
. Modtager ansøgeren eller ægtefællen
hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at
udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter
stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis
2.
I § 13, stk. 3, 1. pkt. og i stk.4,
ændres »Modtager
ansøgeren« til: » Ønsker ansøgeren eller
ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren«.
1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af
forhold, der vedrører tilbudets indhold,
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom
eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde
fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en
urimelig belastning af den pågældende på grund af
transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,
5) den pågældende er nødt til at passe sine
børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende aftjener værnepligt,
8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt
eller
9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 4
. Modtager ansøgeren eller ægtefællen
hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen
vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de
i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende
ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
. . .
§ 13 a.
For en person, der modtager hjælp efter
§ 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den
pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge
arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det
pågældende område.
3.
I § 13 a, 1. pkt., ændres »modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.
4.
Efter § 13 a indsættes:
»§ 13 b. En person, der ønsker at modtage
kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen,
jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i
venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af
ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren
er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Der kan højst udbetales hjælp svarende
til den periode, betingelserne i stk. 1 er opfyldt.«.
§ 25.
- - -
5.
Efter § 25 indsættes:
»§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds
engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13
b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp.
Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil
ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.
Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 kan højst
udgøre 4.231 kr.
Stk. 3.
For personer under 25 år, som bor hos en eller
begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103
kr.«
§ 26.
Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af
de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter
§ 25 eller § 28.
6.
I § 26, stk. 1, ændres »efter § 25 eller § 28« til: »efter §§ 25, 25 a, 27 eller 28«.
§ 34.
- - -
Stk. 3
. Følgende personer kan ikke få
særlig støtte:
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6.
2) Personer under 25 år, som får hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
3) Personer, der får hjælp efter § 27 og
§ 28.
7.
I § 34, stk. 3, nr. 3, ændres »efter § 27 og § 28« til: »efter §§ 25 a, 27 og 28«.
4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om
børnepasningsorlov.
. . .
§ 36.
Til personer i individuel jobtræning udbetaler
kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog
mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime.
Stk. 2.
Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1
et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er
på 10,24 kr.
8.
Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt
beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt denne uafhængig af
retten til kontanthjælp.«.
§ 39.
Hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager hjælp alene på grund af ledighed, uden rimelig grund
udebliver fra et tilbud om aktivering eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte
hjælpen efter § 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte
hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, uden
rimelig grund udebliver fra tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3
måneder efter, at den pågældende er udeblevet.
9.
I § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres
»modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager
hjælp«.
Stk. 2.
Hjælpen efter § 25 nedsættes
forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den
pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold
til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den månedlige hjælp
efter § 25 kan højst nedsættes med 30 pct.
10.
I § 39, stk. 2, ophæves sidste pkt.
§ 41.
Hjælpen ophører, hvis modtageren eller
ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde,
aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden
for at benytte tilbudet består.
11.
I § 41, stk. 1, ændres »modtageren« til: »ansøgeren«.
§ 74.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der
er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales
1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende
ansættes i fleksjob,
2) ved ledighed efter et fleksjob,
3) i perioder med sygdom eller barsel,
4) ved afholdelse af ferie eller
5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende.
12.
I § 74 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer,
der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været
ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i
ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales
1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i
ustøttet beskæftigelse,
2) i perioder med sygdom eller barsel,
3) ved afholdelse af ferie, eller
4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende.«.
13.
Efter § 74 indsættes:
»Ledighedsydelse til personer der er visiteret til
fleksjob«
§ 74 a.
Personer, der er visiteret til et fleksjob efter
§ 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.
Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at
personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2) modtager sygedagpenge eller
14.
I § 74 a, stk. 1, nr. 2, ændres
»sygedagpenge eller« til: »sygedagpenge«.
3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.
. . .
15.
I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres
»efter en erhvervsplan« til: »efter en erhvervsplan eller«.
16.
I § 74 a, stk. 1, indsættes som
nyt nummer:
»4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet
beskæftigelse.«.
§ 74 b.
- - -
Stk. 3.
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed,
skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved
arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den
pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den
pågældende retten til ledighedsydelse.
17.
I § 74 b, stk. 3, indsættes efter
3. pkt.:
»Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt
behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så
længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der
senere udbetales pension for samme periode.«.
18.
Overskrifterne før § 74 f og § 74
g ophæves.
19.
§ 74 f og § 74 g ophæves.
20.
Efter § 74 e og før overskriften til
§ 74 f indsættes:
»Ledighedsydelse til personer der ikke er visiteret til
fleksjob
§ 74 f.
Personer, der ved visitationen ikke har ret til
ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det
beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til
en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under
25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis
indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
§ 74 f.
Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2,
har ret til ledighedsydelse ved ledighed, der indtræder inden for 78
uger efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse,
når personen forinden ansættelsen har været visiteret til
fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen udbetales i op til 52
uger, dog kun indtil personen har optjent ret til
arbejdsløshedsdagpenge efter § 52 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under
barsel medregnes ikke.
Stk. 2.
Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen
mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der
ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år
udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den
pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse,
at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til
ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat
i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter
ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18
måneder.
Stk. 3.
§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager særlig ydelse.
Stk. 3.
Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter
stk.1 og stk. 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket
omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager
særlig ydelse.
Stk. 4
. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk.1 og
2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom og barsel. Reglerne om
opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.
Selvstændigt erhvervsdrivende
§ 74 g.
3) Kommunen giver tilbud om støtte i
form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger
i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den
selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Tilskuddet ydes afhængig af graden af den
nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste
overenskomstmæssige løn på det pågældende
ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.
På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den
overenskomstmæssige løn på sammenlignelige
ansættelsesområder.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om
betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende.
§ 74 g.
Det er en forudsætning for udbetaling af
ledighedsydelse:
1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf.
§ 13,
2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og
3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.
Stk. 2.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i
§ 13, stk. 3.
Stk. 3.
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed,
skal kommunen afprøve dennes rådighed. Dette kan ske ved
arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.
Stk. 4.
Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde
eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre
mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til
modtageren.
Stk. 5.
Personer, der er fyldt 60 år, kan højest
modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 h.
Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er
ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til
ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår
efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Særlig ydelse
§ 74 i.
Personer, der ved visitationen ikke har ret til
ledighedydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det
beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til
en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under
25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis
indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 2.
Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen
mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der
ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år
udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den
pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter
§ 25, stk 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager særlig ydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på
personer, der modtager særlig ydelse.
Selvstændigt erhvervsdrivende
§ 74 j.
Kommunen giver tilbud om støtte i form af
tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger
i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den
selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Tilskuddet ydes afhængig af graden af den
nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste
overenskomstmæssige løn på det pågældende
ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.
På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den
overenskomstmæssige løn på sammenlignelige
ansættelsesområder.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende.«.
§ 89.
Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som
et månedligt beløb.
Stk. 2.
Kommunen kan udbetale hjælpen for kortere
perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde
betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er
beregnet til at dække.
21.
I § 89, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Udbetalingen sker bagud for 1 måned.«.
22.
§ 89, stk. 2, ændres to steder
»hjælpen« til: »engangshjælpen«.
23.
I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2,
indsættes efter »aktivering efter kapitel 4«: »og
engangsbeløb efter § 25 a«.
§ 104.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter
til
1) tilskud til fleksjob efter § 72 og
2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74
g.
24.
I § 104, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 74 g« til: » §74 j«.
Stk. 2.
Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til
ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes
udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.
25.
I § 104, stk. 2, ændres »§ 74 d,
stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2, og § 74 f« og »§ 74 e«
ændres til: »§ 74 e og § 74 h«.
Stk. 3.
Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til
den særlige ydelse efter § 74 f.
26.
I § 104, stk. 3, ændres »§ 74 f«
til: »§ 74 i«.
§ 109.
Én gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de
beløb, der er nævnt i:
1) § § 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og
særlig hjælp til visse persongrupper.
27.
I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres
»§§ 25, 26 og 28 « til: »§§ 25, 25 a, 26 og 28«.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier
med børn under 18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af
§ 26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) §36 om beskæftigelsestillæg og et timebeløb under
aktivering
6) §52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og
tillæg.
7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for
ATP-beregning.
8) (ophævet).
9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.
10) (Ophævet).
11) § 85 a om efterlevelseshjælp
§ 118.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
28.
§ 118 affattes således:
»§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre
regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov,
når færøske og grønlandske myndigheder har
formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland
får ophold i Danmark.
Stk. 3.
På samme måde fastsætter
beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter
efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at
personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller
Grønland«.
Stk. 4.
Hvis der opstår uenighed mellem
færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale
myndigheder om deres forpligtigelser efter disse regler, kan sagen indbringes
for Den Sociale Ankestyrelse.«.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni
2001, foretages følgende ændringer:
§ 25.
Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram,
jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til
introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret
overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2-9
. - - -
1.
I § 25, stk. 1, 1. pkt. indsættes
efter »kommunalbetyrelsen«: », og udlændingen har ansøgt om
introduktionsydelse«.
2.
I § 27 indsættes som nyt stk. 1:
§ 27.
Den månedlige introduktionsydelse
udgør for enlige personer højst 7.711 kr. pr. person og for
personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige
børn, højst 10.245 kr. pr. person.
Stk. 2-5
. - - -
»§ 27. En udlænding, der ansøger om
introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af
den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan for
den første måned kun ydes introduktionsydelse for den
periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine
arbejdsmuligheder, jf. § 25.«.
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
3.
Efter § 27 b indsættes:
»§ 27 c. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en
særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har
ansøgt om introduktionsydelse.
Stk. 2.
Den særlige introduktionsydelse kan højst
udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan
på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen
ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den
resterende del af den pågældende måned forventes at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af
måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den
følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det
antal dage, som udlændingen i måneden for
ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2.
og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.
Stk. 3.
Udlændinge, der modtager særlig
introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om
rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.«.
§ 28.
Hvis udlændingen og dennes ægtefælle
har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den
eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i
§§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.
Stk. 2
. - - -
4.
I § 28, stk. 1, ændres »efter reglerne i
§§ 27, 27 a og 28 a« til: »efter reglerne i §§ 27, 27 a, 27 c og 28
a«.
§ 29.
- - -
Stk. 2.
En udlænding, der aktiveres i
virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23,
stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter
§§ 27, 27 a og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 33,57 kr. pr.
aktiveringstime. Ud over introduktionsydelsen modtager udlændingen et
beskæftigelsestillæg på 11,20 kr. pr. aktiveringstime.
Stk. 3
. - - -
5.
I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter
§§ 27, 27 a og 28« til: »efter §§ 27, 27 a, 27 c og 28«.
§ 30.
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte
introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til
§§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en
udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund
udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.
Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden
rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af
introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med
indtil 30 pct.
Stk. 2
. - - -
6.
I § 30, stk. 1, udgår »med indtil 30
pct.«.
§ 48.
De beløb, der er anført i § 27,
stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,
§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,
og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og
med 2002 én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
- - -
7.
I § 48, stk. 1, ændres »§ 27,
stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,
§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,
og § 59, stk. 3 og 4,« til: »§ 27, stk. 1
og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29,
stk. 2, § 39 a, stk. 3 og § 45, stk. 5-9,«.
8.
I § 48, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»De beløb, der er anført i § 27 c, stk. 3 og 4, er
fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«.
§ 3
I lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse foretages følgende
ændringer:
Lov om fleksydelse
§ 5.
Borgeren skal skriftligt meddele
Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke
ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden
efter, at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.
1
. I § 5, 2 pkt. ophæves
2
. § 17 affattes således:
§ 17.
Fleksydelsen udgør årligt et beløb,
der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel.
»§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb,
der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med 12.
Stk. 2.
Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst
udgøre et beløb, der svarer til, hvad den
pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse
eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik
i de forudgående 12 måneder
Stk. 2.
Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst
udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den
visiterede person har
1) haft som lønindtægt i fleksjob,
2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i
lov om aktiv social politik,
3) modtaget i dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel,
4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv social
politik,
5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv social
politik eller
6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv
social politik.
Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget
fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af
erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 3.
Fleksydelsen beregnes på baggrund af et
gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de
forudgående 12 måneder. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af
perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter
§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på
grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående
kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning
på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter §
34.
Stk. 4.
Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5.
Det beløb, der følger af stk. 3,
reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en
procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6.
Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget
fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af
erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 7.
Der foretages en årlig omregning på
grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående
kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages
omregning på baggrund af de oplysninger, beskæftigelsesministeren
modtager efter § 34.«.
3.
§ 34, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om
fleksydelse fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af
kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen samt oplysninger om optjent
anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 4
. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter
stk. 2 og 3, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk
form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f
finder anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4.
I § 34 indsættes efter stk. 3, som
bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Den Sociale Ankestyrelse kan til brug for
behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i
stk. 1-4.«
§ 40.
Stk. 4
. For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af
arbejdsløshedsforsikringlovens § 77, stk. 5, nr. 4,
ligestilles medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen fra 1. aoril 1999
til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag
efter stk. 1 3.
Stk. 5.
Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der
ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk.1-3 er opfyldt.
Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene
for den pågældende periode.
§ 41.
Personer, som er visiteret til fleksjob ved
fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest
tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved
opgørelsen af optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og
§ 40, medregnet de perioder, som den pågældende har
været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med
beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er betinget
af, at den pågældende betaler et beløb til
fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til
efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen
for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den
pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i
perioden.
5.
I § 40, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af
efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23.
december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1.
april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter
stk. 1-3.«.
6.
I § 40 indsættes efter stk. 4 som nyt
stk.:
»Stk. 5. For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af
arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 med betaling af
efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«
Stk. 5, bliver herefter stk. 6.
Stk. 2.
Personer, som er overgået til fleksjob
før det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt
bidrag til efterlønsordningen for en periode forud for overgang til
fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til fleksydelsesordningen
få medregnet denne periode ved opgørelse af anciennitet i
fleksydelsesordningen.
7.
I § 41 indsættes efter stk. 1 et nyt
stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra
tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger særlige
omstændigheder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 42.
Stk. 2.
Ved overgangen fra seniorydelsesordningen til
fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke
udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende
umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne
i lov om seniorydelse.
8
. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»Stk. 3. Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4
. Det beløb, der følger af stk. 3,
reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en
procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.«
§ 4
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, § 2 ved lov nr.
284 af 25. april 2001 og lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 24.
Koordinationsudvalget består af mindst 1 medlem
udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende
organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:
1.
§ 24, stk. 1, nr. 5, affattes
således:
»5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af
repræsentant for erhvervet praktiserende læger.«.
1) De Samvirkende Invalideorganisationer.
2) Landsorganisationen i Danmark.
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
5) Praktiserende Lægers Organisation.
6) Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2
.
§ 29.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af
koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i
§ 16 a i lov om kommunernes styrelse.
2.
I § 29, stk. 1, indsættes efter
»styrelse«: », jf. dog stk. 3.«.
Stk. 2.
En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle
medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage
diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage
diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i
pågældendes almindelige arbejde.
3.
I § 29 indsættes efter stk. 2 som
stk. 3.:
»Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers
Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for
socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens
Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.«.
§ 5
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændring:
§ 8 O.
Skattepligtig kontanthjælp, der er
tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik,
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.
1.
§ 80 affattes således:
»§ 80. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse
m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori beløbet tilbagebetales.«.
§ 6
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændring:
§ 7 D.
Kommunerne skal til brug for skatteligningen hvert
år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om
de i det foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af
kontanthjælp efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, herunder
oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.
1.
I § 7 D, stk. 1, indsættes efter
»kontanthjælp«: »og introduktionsydelse m.v.«, og efter »lov om aktiv
socialpolitik« indsættes: »eller kapitel 7 i integrationsloven«.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog
stk. 2 - 4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 11, nr. 22 24, og nr. 27 samt §§
2, 5 og 6, træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 3.
§ 3, nr. 7, træder i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende.
Stk. 4.
§ 17, stk. 4, som affattet ved § 3, nr.
2, samt § 3, nr. 8, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2002 og
har virkning fra 1. januar 2002.
Stk. 5.
Personer, der modtager kontanthjælp den 1.
januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning
fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for
venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til
dækning af leveomkostningerne for januar 2003.
Stk. 6
. Personer, der modtager kontanthjælp den 1.
januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for den måned, der ligger
op til første udbetaling, hvis de inden 1. januar 2004 overgår
til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2002) - L 161 Retsinformation · 13. marts 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 31. oktober 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 11. december 2002
- Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 18. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retsinformation · 11. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love Retsinformation · 4. juni 2002